INDBLIK I FRISKOLE- ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDBLIK I FRISKOLE- ØKONOMI"

Transkript

1 INDBLIK I FRISKOLE- ØKONOMI For friskolebestyrelser der målrettet søger at forbedre friskolens økonomi med afsæt i erhvervsøkonomisk viden. Det sker i fire kapitler. Kapitel 1; Lær friskoleøkonomi på en time, Kapitel 2; En time er alt for lidt til et budget, Kapitel 3; Investering, finansiering og sikkerhedsstillelse samt Kapitel 4; Hvornår er det økonomiske grundlag til stede? Alle fire kapitler er levende og næsten talende til det enkelte friskolebestyrelsesmedlem eller skoleleder

2 Bidrag og sponsorater Der siges tak til Dansk Skoledata og Merkur for deres økonomiske støtte af foreliggende produkt samt til Dansk Skoledata og BDO for deres arbejdstidsindsatser. 1 Rettigheder: Motiveret af bidragenes forskellige størrelse og indsatser deles retten til værket (guide og guideserie) mellem Henrik Sonne Friis repræsenteret af, Dansk Skoledata og BDO. Retten kan ikke efterfølgende ophæves ved andre værker som tydelig har lighed med foreliggende værk. Foretager ejerne forbedringer, rettelser eller opdatering vil øvrige opretshaver have samme ret til det nye værk. Det er sket for i fællesskab at skabe et levende produkt, som kan udvikle sig maksimalt. Alle andre kan frit benytte værket i det omfang ejerne stiller det til rådighed, f.eks. som gratis download eller som betalt tryksag. Værket kan kun bruges som undervisningsmateriale af de tre ejere og i overensstemmelse med anden dansk lov.

3 INDLEDNINGEN I de følgende 4 kapitler vil et medlem af en friskolebestyrelse eller en skoleleder finde en række erhvervsøkonomiske analyser og gennemgang af en friskoleøkonomi. Viden der er særdeles fornuftig at have kendskab til i forbindelse med budgetlægning og forud for de økonomiske beslutninger der tages i en friskolebestyrelse. Kapitel 1, Lær friskoleøkonomi på en time giver et hurtigt indblik i indtægter, omkostninger og hele den resultatmæssige grundstruktur for en friskole. Efter en time vil læseren være klar til at vurdere de indbyrdes forholdstal mellem f.eks. omkostninger til undervisning sammenlignet med omkostninger til ejendom og administration. Kapitel 2, En time er alt for lidt til et budget fører læseren ind i detaljerne i den tilskudsøkonomi som friskoler er så afhængig af. Efterfølgende føres læseren ind i lønomkostningsdele og med de to hovedområder har læseren indblik i de to største poster i en friskoles økonomi og budget. Kapitel 3, I Investeringer, finansiering og sikkerhedsstillelse vendes tre helt centrale investeringer, en lærer, en børnehave eller bygninger. Igennem de tre eksempler læres om afgørende beslutninger der har betydning for friskolens økonomi flere år frem. Læseren skulle gerne få øjnene op for, hvor store krav der stilles til det årlige bidrag af en investering både til renter men også til afdrag. Dermed rundes det likviditetsmæssige aspekt som kan give en del friskoler nogle udfordringer. Bestyrelser får desuden viden om princippet ved sikkerhedsstillelse forud for mødet med deres pengeinstitut. 2 Kapitel 4, Hvornår er det økonomiske grundlag til stede? Alle friskolebestyrelser og skoleledere må en gang imellem spørge sig selv om den friskole, de leder, kan løbe rundt på forsvarlig vis. Kapitlet giver et bud på, hvad en ansvarlig bestyrelse skal undersøge for at give et fornuftig svar på spørgsmålet. Besvarelsen sker ved at undersøge 5 punkter; Sikre de rette rammer, tilvejebringe en robust økonomi, et roligt likviditetsforløb, samt afdækning af risiko og undersøgelse af, om der er et tilstrækkeligt råderum i økonomien.

4 KAPITEL 1 Lær friskoleøkonomi på én time Overblik over det økonomiske grundlag for en friskole er afgørende for at bevare og etablere en friskole. Der kan opnås et godt indblik i økonomien på en friskole med få sammenligningstal. I kapitlet vil fokus ligge på hovedlinjerne i en friskoleøkonomi, således at læseren efter tilegnelse af indholdet selv kan foretage en vurdering af det økonomiske grundlag for en friskole. Formålet er desuden at give inspiration til de hoved- og sammenligningstal, der kan opstilles til et bestyrelsesmøde, hvor skolens økonomiske grundlag vurderes. Friskolers økonomi afgøres på en bestemt dato hvert år, d. 5. september, dagen hvor statstilskud beregnes. Datoen er så afgørende, at elevtallet skal være mere end 32 elever for at en bestående skole er berettiget til statstilskud. De 32 elever skal fordele sig på klassetrin. Denne tilskudsafhængighed er selvfølgelig helt central for en friskoleøkonomi. For nyetablerede skoler er reglen lempet således, at der mindst skal være 14 elever det først skoleår og mindst 24 elever det andet skoleår. Derefter gælder reglen med 32 elever. En friskoles tilskudsøkonomi for et regnskabsår knytter sig til tilmeldte elever (cpr-numre) på to datoer i hvert sit kalenderår. Regnskabsåret er det aktuelle kalenderår. De første 7 måneder gives der tilskud på grundlag af elevtallet i forrige kalenderår målt pr. 5. september og for de øvrige 5 måneder gives der på grundlag af det nuværende kalenderårs 5. september tal. Grafisk kan det illustreres som i nedenstående figur: 3 Sætter en bestyrelse sig for at løse et underskud med elevtilgang, vil timingen af den indsats være af afgørende betydning for økonomien. Sker elevtilgangen før d. 5. september er situationen en helt anden, end hvis tilgangen først sker efter d. 5. september. Ved det sidste tilfælde skal elevtilgangen fastholdes indtil næste 5. september, før det har nogen synlig indflydelse på skolens

5 økonomi. Det må formodes, at de øgede meromkostninger pr. elev ikke adskiller sig afgørende fra de øgede skolepenge og betalt SFO, som friskolen opnår. Indtægter og omkostninger På indtægtssiden, udgør statstilskud den væsentligste indtægtskilde med ca. 79 % af indtægterne 1. Forældre betaler ca. 18 % i form af skolepenge og betaling for skolefritidsordning (SFO). De øvrige ca. 3 % består af andre indtægter samt en mindre renteindtægt 2. Tallene viser at elevtallet er den altdominerede indtægtsdriver. På omkostningssiden udgør undervisning i form af lønninger og øvrige omkostninger hovedparten med ca. 76 % af omkostningerne. Andre omkostninger til ejendom og administration udgør ca. 21 %. Renteomkostninger udgør ca. 3 %. Overskuddet blandt 222 friskoler udgjorde mindre end 1 % målt i forhold til indtægterne. Vigtig information i omtalte statistik var, at friskoler med færre end 100 elever har særdeles svært ved i det helt taget at skabe et overskud. Vigtig information Friskoler mindre end 100 elever har særdeles svært ved at skabe et overskud i det hele taget. Med de angivne procenter er der givet en grundstruktur til indtægter og omkostninger. Den struktur kan anvendes som inspiration for friskoler, der står foran en etablering. Allerede eksisterende friskoler kan benytte grundstrukturen til at søge inspiration til besparelser eller øgede indtægter. Antag en friskole, som skal starte til næste skoleår, og som indtil videre har positiv tilsagn fra forældre til 80 elever. 4 Rammerne for et resultatbudget kan for en sådan friskole opstilles, idet det antages, at statstilskuddene af enhver art for de 80 elever i gennemsnit er kr Grundstrukturen er vist i tabel 1 og er beregnet på grundlag af omtalte procenter. Tabel 1 er opstillet således, at statstilskuddet i alt er beregnet ved at gange antal elever med det antagne statstilskud pr. elev. Fra det tal er øvrige indtægtsposter beregnet. Omkostninger i alt er sat til 99 % af indtægterne, således at der fremkommer et overskud på 1 %. Dernæst er omkostninger fordelt på 3 hovedposter. 1 Procenten viser desuden at friskoler må drive skoler mere effektivt end kommunale folkeskoler, fordi statstilskud fastsættes som en procentdel (koblingsprocenten) af udgifterne i folkeskolen. Koblingsprocenten var 75 % i 2010 og er nedsat med 1 pct. de følgende år, indtil den når 71 % i 2014 som en del af genopretningsplanen. 2 S. 32 i Dansk friskoleforeningsårsberetning 2010, på basis af statistik fra 222 medlemsskoler for 2009.

6 Tabel 1: De resultatmæssige hovedtal for én friskole målt i hele kroner og procenter Statstilskud i alt 80x % Skolepenge og betalt SFO 18/79 af % Andre indtægter 3/79 af % Indtægter i alt % Undervisning 76/100 af % Ejendom og administration 21/100 af % Renteomkostninger 3/100 af % Omkostninger i alt % Årets resultat (Sat til 1 % af ) % Såfremt en helt ny bestyrelse skal afgøre, hvor meget de har til ansættelse af lærere kan tabel 1 eventuelt med justerede tal - være en vejviser. For en friskole på ca. 80 elever anvendes ca. 90 % af undervisningsposten til løn, henholdsvis lærere, ledere og SFO-personale. Øvrigt personale befinder sig her i posten ejendom og administration. Det betyder, at lønbudgettet for lærere, ledere og SFO-personale inklusiv alle tillæg, pension og feriepenge for den skitserede friskole er t.kr. Antages en gennemsnitlig årsløn på f.eks. 425 t.kr. inklusiv alle løndele såsom ferie og pension dog med undtagelse af stedtillæg 3 fås, at friskolen knap har et råderum til 8,5 personer. En analyse fra UNI-C viser en undersøgelse baseret på statistik fra 2009 og 2010, at friskoler i gennemsnit har lidt over 12 i elev/lærer-ratio (fremover E/L-ratio) 4. Tallet vokser til næsten 14 for friskoler med over 400 elever. Derfor kan den logik anvendes, at en bestyrelse i grove træk kan regne med at de ansætter lærere svarende til E/L-ratio på elever pr. lærer. 5 Den pågældende skole med antaget 80 elever, hvor E/L-ratio antages til 13, vil give 6,15 lærere/leder til skoledelen, hvoraf der er 2,35 medarbejder tilbage til dækning af SFO-delen. Det er vigtig at understrege, at de viste beregninger ikke forholder sig til specialområdet, og for E/L beregningen er en leder fuldt ud medregnet som lærerressource. Specialområdet vil blive genstand for analyse i næste kapitel. Det bemærkes desuden, at det anførte eksempel med 80 elever og den tilknyttet E/L rate på 13 ikke forholder sig til, hvor mange klasser der findes på skolen, og hvor mange undervisningstimer 3 Det gør beregningen generel over hele landet. Stedtillæg gives til vise lærer men det kompenseres med yderligere 2 % i statstilskuddet i pågældende kommuner. 4 Formlen er E/L = (TE-EIS)/((SRFL+LUT-UTIS)/1924), hvor TE er det totale antal elever, EIS er elever i specialkasser, SRFL er det samlet ressourceforbrug for lærerne, LUT er ledernes undervisningstid, UTIS er undervisningstid i specialklasser for lærere og ledere og 1924 timer er et brutto standardårsværk. Der henvises til Ministreret for børn og undervisning;

7 eleverne modtager. Bemærkningen understeger hvor vigtig det er, at der en klar forbindelse mellem lønbudgettet og friskolens aktivitetsplan hvor personalets tid er disponeret. Ved den endelige fastlæggelsen af antal lærer bør en nystartet skole desuden holde sig for øje, at et eventuelt fald i antal elever vil få effekt på skolens økonomi med det samme, mens en nødvendig tilpasning af skolens lærerressourcer har en forsinket effekt, som følge af opsigelsesvarsler og lignende. Det kan derfor være en god ide at fastsætte skolens lærerressourcer med en vis forsigtighed, idet det altid er lettere at skulle ansætte nye lærer end at skulle afskedige. Kernen i friskoleøkonomi Det er tydeligt, at elevtallet er et meget centralt omdrejningspunkt for friskoler. Det er elevtallet, som udløser statstilskud samt skolepenge og forældrebetalt SFO, hvorfor elever må betragtes som den altafgørende indtægtsdriver på friskoler. Økonomisk skelnes der mellem omkostninger, der varierer med indtægtsdriveren (elevtallet) og omkostninger, der ikke varierer med indtægtsdriveren. Søges der efter omkostninger, der direkte udløses af én elev mere ses det, at den del er lille sammenlignet med andre brancher. For langt de fleste friskoler vil den variable omkostningsdel udgør mindre end 10 % 5. Omkostninger opstår, når et bestemt antal elever kræver, at bestemte fysiske og personalemæssige ressourcer er til stede. Det vil sige, at omkostningsforløbet for en friskole for hovedpartens vedkommende har karakter af trapper eller springvis udvikling på omkostningssiden, som det ses af figur 1. 6 Figur 1: Principforløb af omkostninger og indtægter på en friskole. 5 Det er sandsynligvis derfor, at resultatopgørelser for friskoler ikke er opstillet som en klassisk dækningsbidragsmodel, hvor man først fratrækker de variable omkostninger ud af omsætningen for at finde dækningsbidraget.

8 Trapperne opstår af mange forskellige krav. F.eks. vil en forøgelse af et bestemt antal elever betyde, at der eventuelt skal investeres i ekstra lokaler, eller der er behov for at ansætte en lærer mere. Det betyder, at skolen skal kende den kritiske masse af antal elever, hvor friskoleøkonomien lige netop kan løbe rundt. Den kritiske masse af elever opstår, fordi en del omkostninger skal afholdes, ligegyldig om der er få eller mange elever. Disse er i figuren angivet som eksistensomkostninger. I princippet kan der godt være flere niveauer for den kritiske masse af elever, fordi nogen altid vil argumentere for, at en bestemt forøgelse af antallet af elever ikke kræver det ressourceløft, som andre påstår. Før skolen kan give overskud (når den blå kurve ligger over den røde kurve), skal der opnås et vist antal elever. Det er det antal elever, der skal til for at bære eksistensomkostningerne og de få omkostninger, som er løbet på pr. elev samt omkostninger, til de valgte eller påkrævede spring i ressourceforbruget. Økonomistyringsopgaven for en bestyrelse af en friskole vil i mange sammenhænge primært være at vurdere, hvornår en forøgelse af antallet af elever økonomisk berettiger til øgede omkostninger i form af et nyt spring. For nyetablerede skoler og for skoler i krise består opgaven også i at få tilvejebragt den kritiske masse af elever. Hvis det ikke er muligt, er opgaven at finde de kreative løsninger, som kan forhindre, at omkostningskurven springer opad eller ligefrem at kunne fjerne et trappetrin. 7 Alternativet til at arbejde med omkostningskurven er at øge indtægterne pr. elev dvs. hældningen af den blå kurve samt posten andre indtægter. Den kritiske masse kan nås tidligere - både ved en forskydning af den blå linje som øgede andre indtægter vil betyde, eller en stejlere hældning, som de øgede indtægter pr. elev vil give. Dette kan enten ske ved en forøgelse af skolepengeniveauet eller, at skolen formår at få andre indtægter, hvilket blandt andet består af gaver, indsamlinger fra støtteforeninger og lignende. En bestyrelse og en skoleledelse som har opstillet et lønbudget, men samtidig erfarer, at det ikke dækker elevernes behov i forhold til den kerneydelse, de har annonceret eller ønsker at levere, har sådan set ikke mange valgmuligheder. Valgmuligheder kan kort grupperes således: Friskolen kan vælge, at elevernes behov vægter tungere end overholdelse af lønbudgettet med den risiko, at underskuddet og beslutningen over tid lukker friskolen. Der kan findes kreative løsninger som f.eks. aldersintegreret undervisning, hvor den samlede skoletid nedbringes, og man stadig kan opfylde de annoncerede og ønskede kerneydelser.

9 Der kan arbejdes på at tiltrække flere elever. For hver ekstra elev, der kan tiltrækkes før 5. september, kan der opnås 8-12 % af en lærerløn 6. Bestyrelsen og ledelsen kan anvise hvorledes, der kan spares på andre poster krone for krone uden, at det skader de annoncerede og ønskede kerneydelser. Det kan eksempelvis ske ved at aktivere forældreressourcer i forhold til ejendomsdrift, rengøring og administration. Tilbage er at øge andre indtægter eller hæve skolepenge og betalt SFO til dækning af løngabet. Skolepenge, betalt SFO og prissætning Historisk er egenbetaling fra forældrene i form skolepenge og betalt SFO steget mere end den generelle prisudvikling i samfundet 7. Det forhold har sandsynligvis to forklaringer. Den ene er, at statstilskuddene er steget mindre end den øvrige pris- og lønudvikling i samfundet, hvorfor forældre har kompenseret for statens gennemførte besparelser. Den anden forklaring kan være, at bestyrelser i en vanskelig friskoleøkonomi har søgt mod en let løsning. Økonomisk set vil en lang venteliste give et incitament til at hæve egenbetalingen. Nystartede friskoler, hvor der ikke findes en venteliste, kan en stigning i egenbetaling blive dyr, hvis det udløser elevafgang. Tabel 2 viser, at tallene peger imod at satse på øget egenbetaling 8. 8 Tabel 2: Egenbetaling i forhold til skole størrelse Friskoler med antal elever over 150 Indtægter pr. elev i alt Egenbetaling pr. elev Forholdsmæssig indeks (100 er 9.911) Pct. i egenbetaling 14 % 16 % 18 % 20 % 2 % stigning i egenbetaling De 2 % er målt på antal elever Friskolen skal have over 200 elever, før en stigning på 2 % i egenbetaling vil udløse den samme indtægt som bare én elev mere. Igen viser tallene, at det er elevtallet, der sætter dagsordenen. Skolepenge/egenbetaling kan kun i begrænset omfang forbedre en friskoleøkonomi. 6 8 % fremkommer ved at tage 1/13 af en lærers tid med udgangspunkt i en E/L ratio på 13. De 12 % fremkommer ved at regne med et mertilskud på ca. 50 t.kr. og en lærerløn på 425 t.kr. Forholdet er der 12 %. 7 Tabel 1 i Dansk friskoleforeningsårsberetning 2010 sammenholdt med Forbrugerprisindeks på 8 Tabellens beregninger er baseret på grundtal kommer fra Dansk friskoleforeningsårsberetning 2010.

10 I rækken under forholdsmæssige indeks ses det, at friskoler over 150 elever i gennemsnit har en egenbetaling, der ligger 25 % højere end for friskoler på maksimal 50 elever. Tabellen viser dermed i alt tydelighed, at større friskoler har større mulighed for at øge egenbetalingen, hvilket i en vis grad bunder i en værdifuld venteliste. For friskoler med over 150 elever udgør egenbetalingen 20 % af indtægterne i alt, hvorimod det for en skole mellem 50 og 99 kun er 16 %. Hele faldet i den procentvise egenbetaling kan selvfølgelig ikke henføres til en forklaring af en værdifuld venteliste. Der kan være andre forhold, som gør sig gældende på mindre skoler, som har indflydelse på en lavere gennemsnitlig egenbetaling. Mindre skoler kan have relative flere rabatter ved flere elever fra samme familie (søskendemoderation), ligesom en anden skolestruktur med flere årgange spiller ind. Der udover er indtægterne per elev faldende, som elevtallet stiger og væsentlig højere for de helt små skoler, hvor grundtilskuddet slår mere igennem per elev. Sparet er tjent, siger man, og det er meget relevant for friskoler. Frivilligt arbejde fra forældre og lokalsamfundet kan gøre en stor forskel på driften. Sammenligner man valget mellem at hæve egenbetaling mod at foretage indsamlinger, kan det sidste vise sig mere positivt og mindre risikofuldt. Indsamlinger sker trods alt frivilligt, og de forældre, der har vilje og økonomisk råderum, kan vælge at bidrage. Indsamlinger åbner ligeledes op for bidrag fra hele skolekredsen og andre, som føler sig knyttet til friskolen. En velplanlagt indsamling kan ofte i sig selv bidrage med mere end en 2 % prisstigning på egenbetalingen. Den eneste ulempe er, at en indsamling skal organiseres og udføres hver gang, der er behov for indtægter, hvorimod en generel prisstigning slår igennem for alle fremtidige budgetperioder. 9 Konklusion Friskoleøkonomi kan kort siges at handle om elevtal og evnen til ikke at anvende flere lærertimer end elevtallet berettiger. Et mindre bidrag kan findes ved at igangsætte indsatser der kan øge andre indtægter og besparelser. Der er ikke som i andre brancher mulighed for at udvikle mange nye produkter eller markeder, til gengæld kan friskoler finde alternative indtægtskilder som sjældent ses i traditionelt erhverv, nemlig frivillige bidrag fra forældre. Nøglepointer og hovedbudskaber Friskoleøkonomi er meget afhængig af elevtallet d. 5. september hvert år (s. 1) Friskoler med et elevtal under 100 elever har svært ved at skabe overskud (s. 2) Omkostninger på en friskole har karakter af springvise omkostninger da meget få omkostninger varierer direkte med antal elever (s. 4) Prissætning og prisstigninger af skolepenge er lettere for friskoler med en lang venteliste (s. 6)

11 KAPITEL 2 En time er alt for lidt til et budget I kapitel 1 sås det at uden det rette elevgrundlag og aktivitetsstyring i forhold til elevtallet, vil friskoler ikke kunne overleve uden at gøre indhug i kerneydelsen, børnenes skolegang. Oven i det kommer, at mange friskoler drives på en meget lille margin, hvilket stiller store krav til at have øje for det helt specifikke, konkrete og detaljerede ved hver enkelt friskole. Under budgetlægningen er der behov for et dybt kendskab til friskolens tilskudsøkonomi og lønomkostninger for at opnå øget præcision. Kapitlet præsenterer, hvorledes en tilskudsøkonomi kan beregnes ned i hver detalje, samt en analyse af øvrige statstilskud, der gives til elever med særlige behov. Kapitlet byder også på en gennemgang af løndele samt en sammenholdning af lønomkostninger med skoletiden som er central for en sund friskoleøkonomi. Med inspiration i forrige kapitel kan en friskole opstille et budget på en friskoles grundstruktur. Et sådan budget i hovedtal og med få tilpasninger til den konkrete friskole kan opstilles på få timer måske på en time. Problemet ved et sådan budget er, at det bliver fjernt, generelt og uegnet som styringsværktøj. Det brugbare opstår ved, at den budgetlæggende friskole har kendskab til en række meget specifikke indtægts- og omkostningsforhold på friskolen. Et kendskab som er centralt for at kunne lave et sigende og styringsegnet budget. 10 Statens driftstilskud - på normalområdet I kapitel 1 blev tilskud omtalt som statstilskuddene og der blev ikke skelnet til de forskellige tilskud der gives fra stat og kommune. Et forventet statstilskud på f.eks pr. elev dækker over flere typer af driftstilskud, og den endelig størrelse vil være styret af specifikke forhold på friskolen. Antag en friskole beliggende i Lyngby med 225 elever pr. 5. september 2011 er ved at foretage en budgetlægning for regnskabsåret 2012 i efteråret Friskolen forventede både fremgang og tilbagegang på forskellige statstilskudstyper. Statstilskuddet for de første 7 måneder kan beregnes med fuld sikkerhed, mens de øvrige 5 måneder af 2012 er forbundet med en vis usikkerhed pga. den forventede nye elevsammensætning. Det antages, at satserne for 2012 er kendte. Statstilskud opdeles i en lang række forskellige tilskud med forskellige navne, der henfører til bestemte omkostninger på skolen. Der er et grundtilskud, to fællesudgiftstaxameter (FT1 og FT2) og tre undervisningstaxameter (UT1, UT2 og UT3). Derudover er der et bygningstilskud og tilskud til SFO samt eventuelt stedtillæg.

12 De konkrete elevtal og satser er opstillet i figur 2-3 for henholdsvis d. 5. september 2011 og Figur 2: Fordelingen af taxameter og tilskudsformer for 225 elever, d. 5. sep Der skelnes mellem de første 220 elever og elever der udover, hvorfor FT1=220 og FT2=5 opstår. 142 elever er under 13 og 83 over 13 år. Friskolen har en 10. kl. med 12 elever. Dermed opnås der undervisningstilskud efter følgende fordeling; UT1=142, UT2=71 og UT3=12. Der er et bygningstilskud som opnås for alle 225 elever. Der er 110 elever som er indberettet til SFO. Grundtilskud gives kr pr. elev men maksimal kr i alt, dvs. for de første 40 elever. Pga. friskolens geografiske placering opnås der et stedtillæg på yderligere 2 % på grund-, fællesudgiftsog undervisningstilskuddet. Figur 3: Ændringen i elevtallet og sammensætningen samt satserne for både 2011 og 2012 for d. 5. sep. Statstilskud ændres dels på grund nyt elevtal, nye satser og anden sammensætning i forhold til de forskellige tilskudstyper. 11 Når SFO er uændret menes, at antallet af elever klasse er uændret. Satser er opgivet efter hvert årstal. Er der flere taxameter står de i stigende orden, således at taxameter 1 nævnes før taxameter 2. Det bemærkes, at der kun er tale om tilskudsøkonomien. Skolepenge mv. er holdt ude af beregningen. Når man betragter de mange tal, må det anbefales, at der fortages en totalberegning som er vist i tabel 3, hvor alle tallene er samlet for at beregne det budgetterede statstilskud for år I tabel 3 er det samlet statstilskud beregnet til kr for regnskabsåret Det er sammensat fra året 2012 s første 7 måneder med kr og fra året 2012 s sidste 5 måneder med kr

13 Tabel 3: Principopgørelse til beregning af statstilskud for et kalenderår - regnskabsår 2012 Navn på tilskud Elever*sats Elever*sats 7/12 for 5/12 for Grundtilskud 40* * Fællesudgiftstaxameter 1 220* * Fællesudgiftstaxameter 2 5* * Undervisningstaxameter 1 142* * Undervisningstaxameter 2 71* * Undervisningstaxameter 3 12* * Sum før evt. reginalt stedstillæg For udvalgte kommuner (Lyngby) 2 % af 2 % af Bygningstilskud 225* * SFO-tilskud 110* * Statstilskud for 7 og 5 mdr Det samlet statstilskud 12 mdr SFO i gennemsnit tilmeldte / / Påkrævet mindstegrænse for 50 % af % af forældrebetalt SFO Påkrævet til mindstegrænse for egenbetaling, eksklusiv forældre betalt SFO ( 6, stk. 1 af tilskudsbekendtgørelsen) 1/8 af ( ) 1/8 af ( ) Der er en særlig problemstilling vedrørende tidskud til SFO. For at opnå det samlede statstilskud er der krav til, at forældre betaler mindst 50 procent af det opnåede SFO tilskud. Ellers vil der ske en forholdsmæssig reduktion. I dette tilfælde skal forældre til 105 elever i året 2012 s første 7 måneder betale kr pr. elev og for året 2012 s sidste 5 måneder skal forældre til 104 elever betale pr. elev. Det er væsentligt at have indbygget en vis buffer i SFO opkrævning, hvis der sker framelding af elever til benyttelse af SFO i løbet af året som i eksemplet. 12 Der er desuden krav til egenbetalingen i tilskudsbekendtgørelsen 6, stk. 1 som siger Det er en betingelse for at få tilskud, at skolen ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig egendækning Mindstegrænsen for egendækningen eksklusiv forældrebetaling for skolefritidsordning er 1/8 af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev. Det er i tabel 3 beregnet til kr. for de første 7 måneder og kr. de følgende 5 måneder. Det betyder, at forældre i dette eksempel mindste skal betale ca. kr pr. elev pr. år for at overholde kravet. De viste tilskud er udelukkende for normalområdet, da eksemplet ikke har indregnet tilskud til specialundervisning. Stedtillæg gives kun til friskoler i udvalgte kommuner. Det falder sammen med de friskoler, der har hjemsted i kommuner, hvor de er forpligtet til at give et stedtillæg til ansatte i overensstemmelse med de gældende overenskomster.

14 Udover statstilskud indgår forældrebetalte skolepenge også i det samlede indtægtsbillede. For at kunne foretage beregning af skolepenge kræves overblik over elevsammensætningen således, at de rabatordninger, friskolen benytter, er fratrukket. Øvrige statstilskud på specialområdet Øvrige statstilskud til specialundervisning, støttepædagog, svært handicappede eller fremmedsprog udgør ca. 4-5 pct. af friskolernes driftstilskud på normalområdet. Der er en afgørende forskel mellem almindelige driftstilskud fra staten og så disse øvrige tilskud. Driftstilskud udløses af antal elever, hvorimod øvrige statstilskud følger med, hvis der er et særligt behov, der skal dækkes af friskolen. Der sker kun en delvis kompensation af de ekstra omkostninger, der følger med at afhjælpe elever med særlige behov. Det relevante spørgsmål er hvor stor kompensation, der kan forventes? Et eksempel vil tydeliggøre det. Til en elev, som har fået tildelt 4 timer pr. uge til specielundervisning, gives der i de sidste 5 måneder af 2011 og de første 7 måneder af 2012 kr. 306 pr. time. Regnes der med 40 uger på et skoleår (2011/2012), gives der kr i tilskud til specialundervisning af eleven for i alt 160 timer faktisk specielundervisning. I afgørelsen af, om friskolen kan tilkøbe en ressource for tilskudsrammen, er det nødvendigt at forholde sig til hvor mange timer, der egentlig er tilskudsberettigede. På grund af lærers krav på ferie, egentid og overenskomstbestemte puljer kan et realistisk årsværk reduceres fra timer til 827 timer, som maksimalt kan anvendes til direkte undervisning eller til at dække en opgave som specialundervisning. Den beregnede reduktion kan ses af tabel Tabel 4: Beregning af en lærers disponibel tid til undervisning En lærers bruttoårsværk Fradrag af feriedage (25+5)*7,4 time 222 En lærers nettoårsværk Fradrag af overenskomstbestemt egentid 400 Skoletid til undervisning Diverse puljer (ikke specialundervisning) 475 Undervisningstid 827 Foretages der en beregning på basis af 827 timer, hvor der betales kr. 306 pr. time, som der gives til specialundervisning, ses det, at det giver kr til at dække en lærerløn. Den resterende lønomkostning til en gennemsnitlærer eller en underviser med specifikke kompetencer indenfor specialundervisning må dermed betales af friskolen selv. Undersøgelser på skoleområdet,

15 folkeskolen, har vist, at den faktiske undervisningstid i 2010/11 var historisk høj og udgjorde 36,5 % (af 1924 timer), hvilket kun giver ca. 700 timer 9. Til eksemplet er der ikke fratrukket omkostninger til administrative indberetning, tilskudssøgning og dokumentation på den løste opgave. Eller andre sideeffekter som f.eks. lederens kontakt med forældre og PPR i forbindelse med afdækning af elevens behov mm. Til beregningen er desuden antaget, at det er muligt at indkøbe præcis de timer, som eleven havde behov for uden at påføre friskolen spildtimer (overkapacitet). Det kan dermed konkluderes, at specialområdet ikke kan betragtes som et område, hvor man politisk ønsker at belønne friskoler, men snare straffes friskoler hvis de påtager sig et medansvar for elever med særlige behov. I tabel 5 er alle øvrige tilskud for skoleåret 2011/2012 omregnet til en lærers tilskudsløn og ressourceløn. Tilskudsløn er defineret som 827 timer, der benyttes til at løse opgaven 10. Tabel 5: Øvrige statstilskud omregnet til en teknisk tilskudsløn (827 timer) samt en ressourceløn der er fundet ved at tillægge 10 t.kr. pr. elev. 2011/2012 sats kr. pr. time En tilskudsløn kr. pr. år Ressourceløn fra 12 elever Specialundervisning Støttepædagog Svært handicap Fremmedsprog Ressourcelønnen er fundet ved at tillægge 10 t.kr. fra 12 elever, som svarer til en gennemsnitlig E/L-ratio på friskoleområdet 11. Eleven, der til eksempel modtager specielundervisning, kan ikke medtage statstilskud pr. elev, som gives på normalområdet, når denne forlader klassen for at modtage specielundervisning. Der er nød til at forblive en lærer tilbage i lokalet ved de øvrige elever, og statstilskuddet er dermed allerede bundet til denne aktivitet. De 10 t.kr. er derfor arbitrære fastsat ud fra en vurdering af, at noget alligevel bør medgå, forstået på den måde, at det vil være logisk at øge klassekvotienten, fordi specielundervisning må forekomme med en vis sandsynlighed. Dermed ses også den eneste mulighed for at specialundervisning kan løbe rundt, nemlig at øge elevtallet og fordele meromkostningen på alle elever Det bemærkes, at der i visse tilfælde for elever i 0.klasse kan opnås et lidt bedre tilskud, hvis opgaven påtages af børnehaveklasselederen, som kun har 300 timer i egentid, og som dermed giver 100 skoletimer mere. 11 I ovenstående eksempel fremkommer de 10 t.kr. som det dobbelte af /12, hvor de 60 t.kr. kan ses som gennemsnitlig elevindtægt, og 12 er den valgte E/L-ratio.

16 Med ressourceløn menes den fuldtidsløn, som opnås i tilskud til den lærerressource, der tager sig af elever med særlige behov. I diskussionen om ressourcelønnen helt afspejler friskolens indtægter til at matche den opgave, som friskolen har påtaget sig, hører de valgte 827 timer. Man kan mene, at noget af lærens puljetid også indgår til varetage opgaven. Her er anlagt den betragtning, at undervisningstiden er den tid, som kan anvendes direkte mellem lærer og eleven med de særlige behov. Det tal synes allerede højt, når andre undersøgelser om undervisningsandelen tages i betragtning. Modsat er det optimistisk at mene, at en lærer, som skal undervise elever med særlige behov, kan påtage sig ansvaret for 12 elever over et årsværk. Det svarer til, de modtager ca. 69 timer hver, eller de modtager det dobbelte, hvis undervisningen sker med to elever samtidig. Dermed må de fundne ressourcelønninger her betragtes som den maksimale kompensation for at løse opgaven. Fra statstilskud til lærerressourcer Idet råderummet til at ansætte lærerressourcer udstikkes af elevgrundlaget, er det centralt for økonomistyringen af en friskole, at der styres på de anvendte lønkroner, samt at lønkronerne sikrer en realisering af det tilbud, som friskolen har annonceret overfor omverdenen. I figur 4 vises vigtigheden af at få sammenkoblet lønomkostninger og skoletid bag skoletilbuddet. Figur 4: Matchforhold mellem lønomkostninger og skoletid 15 For at sikre match mellem lønomkostninger og skoletiden er det nødvendigt, at lønomkostningen ligesom skoletiden kan beregnes med høj sikkerhed. Hvis der skal peges på et sted i budgettet, hvor præcision giver et stort udbytte, er det beregning af den løn, der matcher skoletid. Sker det ikke med tilstrækkelig præcision, vil mismatch hurtig opstå, og i værste fald vil en friskole være

17 uvidende om det forhold. Kan en bestyrelse eller en skoleleder ikke umiddelbart redegøre for, om der er match eller mismatch er der grund til bekymring. Hændelser som sygefravær, fratrædelse, barsel og ny tiltrædelse inklusiv omkostninger til annoncering, anciennitetsstigning og generel lønudvikling skal indregnes i lønomkostningerne. På den anden side skal der holdes styr på undervisningstid, anden skole-, egen- og ferietid inklusiv de særlige feriedage. Det sker i skolens aktivitetsplan. Udfordringen med skoletid er, at timer ikke koster det samme, og forskellig antal timer kan i visse sammenhænge opfylde det samme skoletilbud. Lønkroner og timetal er målbare, men det er indholdet af en undervisningssituation ikke umiddelbart. Der er forskel på en nyuddannet underviser og en erfaren underviser. Målt på timebasis kan forskellen være stor og måske give incitamenter til at vælge billigt. Skoleledelsen skal afgøre, om lærere med løntilskud kan anvendes. Lønomkostningsdele Lønomkostninger består af nogle løndele, som i det nedenstående er vist med et generelt eksempel, hvor specifikke løntillæg og andre overenskomstbestemte løndele ikke er medtaget 12. Formålet her er at vise de grundlæggende løndele således, at læseren ved, hvad der indregnes i lønomkostninger eller et lønbudget. For at lette forståelsen er der regnet på en lærer i tabel Tabel 5: Redegørelse af de grundlæggende løndele som medgår som lønomkostninger Løndele Beregningsfelt/antageler Løndele Grund- eller basisløn ,00 Pensionsgivende tillæg (PGT) ,00 Ikke pensionsgivende tillæg ,00 2/3 Pension beregnet på grundlag af PGT 13 (17,3 % af )*(2/3) 3.315,83 (Eget) pensionsbidrag (17,3 % af )*(1/3) 1.657,92 Ikke ferieberettet tillæg 500 Feriegrundlaget Feriegodtgørelse 12,5 % af ,50 Særlig feriedage 2,5 % af ,50 Lønrefusion ingen Lønomkostning i snæver forstand ,75 Vikarbehov eller erstatningsansættelse 7 % af , ,41 Lønomkostning i bred forstand ,16 12 Der kan henvises til for en detaljeret gennemgang af en specifik lønberegning. 13 Den del vil normal ikke fremgå på en lønseddel da det er friskolens andel af pensionen. Det er selvfølgelig stadig en omkostning som skal medregnes.

18 Grund- eller basisløn opstår fra en løntabel, som er aftalt af overenskomstparterne. Aftalen er målt i 2012 priser, hvorefter lønnen fremskrives til aktuel overenskomstperiode med en regulerings-faktor efter Bemærk, at der tidligere blev benyttet 1997 basispriser med tilhørende reguleringsfaktor, det er ændret pr. 1. april Derefter lægges de aftalte og overenskomstberettigede tillæg. I den forbindelse skelnes der mellem tillæg som er pensionsgivende og ikke pensionsgivende, det vil sige, at ikke alle tillæg udløser pension. Til lønomkostningen medregnes pensionen som betales af friskolen, men står med en tekst som om en 1/3 betales af lønmodtageren. Feriepenge medregnes som omkostning i det år de optjenes. Det samme gør sig gældende for særlige feriedage. Afviklingen eller udbetalingen af feriedage er dermed uden betydning for årets lønomkostning. Ikke alle tillæg er ferieberettigede, hvilket vil sige, at de ikke indgår i det grundlag, der beregnes ferie på. Der beregnes selvfølgelig heller ikke feriepenge på grundlag af pensionsdelen. Gives der løntilskud til lærere, skal lønomkostningen fratrækkes lønrefusion. På baggrund af disse beregninger findes lønomkostningen i snæver forstand og som indgår i de fleste lønbudgetter. Lønomkostningen i snæver forstand kan tillægges yderligere en omkostning, nemlig det forventede vikarbehov eller risiko for erstatningsansættelse af den pålæggende lærerressource. 17 Fra ovenstående tabel ses det, at lønnen hurtig kan fejlvurderes ved at en eller flere løndele overses. Ligesom lønnen betragtes alt for snævert. Lønomkostninger i bred forstand vil efter flere års budgetkontrol vise sig mere sandsynlig end den beregnede lønomkostning i snæver forstand 14. På trods af det må det formodes, at meget få friskoler kalkulerer med ekstra omkostninger til erstatningsansættelse, men anvender i stedet et vikarbudget for alle lærere under ét. Det kan desuden diskuteres, om der skal benyttes lønomkostninger i bred forstand i budgettet, selvom en stabil personalestab er ønskelig. Erstatning af lærere, som fratræder eller som af den en eller anden grund må opsiges, er en sandsynlig hændelse i løbet af et kalenderår. Det er vigtigt at understrege, at de 7 % i Vigtig vurdering Vil en erstatningsansættelse vurderet til 3 % af lønnen være væsentlig i en budgetlægning? Antages en friskole på 8,33 lærer (med 100 elever) vil det være i omegnen af 100 t.kr. 14 Det antages, at der føres statisk for personaleudskiftning og friskolen med en fornuftig sikkerhed kan estimere sandsynligheden for årlig udskiftning.

19 vikarbehov og erstatningsansættelse er fiktive og ikke skal gøres til genstand for landsdækkende forventning. Opgørelse af skoletid og undervisningstimer I tabel 5 er der vist, hvorledes skoletid og undervisningstid opgøres på friskoler, men er ikke udspecificeret som en aktivitetsplan. En lærer får løn for alle hverdage i 52 uger, hvor denne arbejder, holder ferie eller har fri fordi en helligdag falder på en hverdag. Det betyder, at en lærers arbejdsdage netto svinger mellem 225 og 230 dage afhængig af antal hverdage og antal helligdage, som falder på en hverdag det pågældende år. Deraf følger en årsnorm som udgør de timer, som en lærer netto udfører arbejde. Det er vist i nedenstående tabel for en lærer som mellem 1.672,40 timer og 1.694,60 timer for et år. Tabel 5: Beregning af brutto-, og nettoarbejdstid samt skoletid og undervisningstid Antag, 365 dage a 7,4 t pr. dg. (7,4 x 365) 2.701, , , ,00 Antag, 105 lørdage og søndage (7,4 x 105) -777,00-777,00-777,00-777,00 Bruttoarbejdstid (7,4 t x 5 dg x 52 uger) 1.924, , , ,00 Plustid (max. 260 timer dvs. 5 x 52) 0,00 0,00 0,00 0,00 25 feriedage (7,4 x 25) -185,00-185,00-185,00-185,00 Øvrige (betalte) helligedage på hverdage 6 H dage 7 H dage 8 H dage 9 H dage Årets helligedage på hverdage (se kolonnetitel) -44,40-51,80-59,20-66,60 Antal arbejdsdage (antag, 365 dage pr. år) 229 dg. 228 dg. 227 dg. 226 dg. Nettoarbejdstid (årsnorm) 1.694, , , ,40 Egentid (300, 400 eller 475, 575) -400,00-400,00-400,00-400,00 Disponibel skoletid 1.294, , , ,40 Anden skoletid (samarbejdspuljer) -125,00-125,00-125,00-125,00 Øvrige puljer (tilsyn, klasselærer mm.) -350,00-350,00-350,00-350,00 Undervisningstid før særlige feriedage 819,60 812,20 802,80 797,40 Særlige feriedage (5 dage a 5,4 t) -27,00-27,00-27,00-27,00 Undervisningstid efter særlige feriedage 792, ,40 18 Nettoarbejdstiden består af henholdsvis egentid og skoletid, hvor undervisningstid er den del som bliver tilbage af skoletiden, når puljetid er afsat. Puljetiden er derfor også kaldt anden skoletid. Med undervisningstid forstås den aktivitet, som lærerne udfører for at øge elevernes kompetencer ud fra uddannelsens mål. I cirkulæret gives der desuden eksempel på, at undervisning kan være gruppearbejde, rådgivning/sparring/vejledning, løbende evaluering, elevsamtaler samt lejrskoler/ekskursioner og sociale/kulturelle arrangementer.

20 Sammenfatning af lønomkostninger og skoletid For at vurdere om der er match mellem lønomkostninger og skoletid skal de to sammenholdes. Vedtages et budget i efteråret før et nyt kalenderår, er elevtallet for de første 7 måneder kendte. Derfor er det følgende eksempel reduceret til at kun at betragte de sidste 5 måneder af et kalenderår, hvor der er større sandsynlighed for, at hændelser kan skabe mismatch. Antages det, at man for hele kalenderåret har 8 lærere ansat, og antages skoletilbuddet at kunne dækkes ved en lærerratio på Efter gennemregning af lærernes forskellige løndele svarer deres månedsløn i bred forstand til 40 t.kr. Det betyder, at den budgetterede lønomkostning for de sidste 5 mdr. er t.kr. 15 Det tal har bestyrelsen accepteret, da man arbejder med en målsætning om kun at benytte 69 % af statstilskuddet på lærerløn. Situationen i hovedtal kan derfor ses af figur 5. Figur 5: Matchforhold for de sidste 5 måneder af et budgetår 19 I efteråret formodede friskolen, at elevgrundlaget til næste september var 106 elever. Antag at der den 5. september var et faktiske elevtal på 104, dvs. et fald på 2 elever i forhold til forventet. Det betyder, at man har bundet sig til lønaftaler for t.kr. uden at have fuldt budget til det. Med de nye tal mangler der i størrelsesorden af 30 t.kr 16. Spørgsmålet er nu, hvorledes friskolen i eksemplet skal vælge at reagere. Budgetgabet svarer til gennemsnit kr. 58 for de 104 elever de følgende 5 måneder. Eller en reduktion i lønbudgettet på 2 procent. Skulle en lærer tilfældigvis ønske at gå ned i tid, vil det passe friskolen særdeles fint, hvis der er tale om ca. 106 timer de følgende 5 måneder. Det er ønskeligt, at have indarbejdet en del fleksibilitet i skoletilbuddet og friskolens aftaler med lærer. Det kan f.eks. gøres ved at køre med mindre skoletid i skoleårets begyndelse, indtil elevtallet er kendt. Ledelsen skal i den forbindelse undersøge muligheden for at købe mere skoletid til, hvis grundlaget viser sig tilstede. Det kan f.eks. ske igennem aftale med visse lærere, som ikke nødvendigvis ønsker at arbejde fuldtid eller alternativt ved anvendelse af timelærere lærer gange kr. pr. stk. gange 5 måneder % af kr. gange 2 elever gange. Det er kr ,50.

Haslev Privatskole Generalforsamling 2012

Haslev Privatskole Generalforsamling 2012 Haslev Privatskole Generalforsamling 2012 Haslev Privatskole Resultat sammenligning Resultat 2011 Budget 2011 Resultat 2010 Elevtal i alt 298 298 251 Elevtal SFO 5/9 116 102 104 Statstilskud 13.023.304

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Sæt ny løn på dagsordenen

Sæt ny løn på dagsordenen Sæt ny løn på dagsordenen - 2 - Indholdsfortegnelse 1. Veje til indflydelse... 3 2. Råderum til ny løn... 3 3. Ny løn på budgettet... 5 4. Indflydelse på råderum og budget... 7 5. Spørgsmål du kan stille

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Antal elever pr. elev

Antal elever pr. elev Institutionsnavn Regnskabsår Grundtilskud Reduktion for indtægter modregnet i tilskuddet Taxametertilskud (takst 1) Bygningstilskud Tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og til

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 24. maj 2004. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 4 Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 24. maj 4 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver,

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Godkendt i EKFU120814 (dok 480-2014-901417) 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud til...

Læs mere

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A

Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A - vi vil være verdens bedste skole for børn Bestyrelsesformandens årsberetning den 14. oktober 2010 BILAG A Generationsskiftet Vi har i årets løb brugt megen tid i FB, på at sikre at generationsskiftet

Læs mere

B) En eller flere skoler lukker og overføre aktiviteten, herunder aktiver og passiver til en tilbageværende

B) En eller flere skoler lukker og overføre aktiviteten, herunder aktiver og passiver til en tilbageværende 8. februar 2009 Vejledning om sammenlægning af produktionsskoler Spørgsmålet om sammenlægning af produktionsskoler er ikke reguleret i produktionsskoleloven, hvorfor der kan være tvivl om, hvordan visse

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven Brøndby Kommune Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1. Ansøgningsfrist

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

Det lokale økonomiske råderum

Det lokale økonomiske råderum Nedenstående er bilag 1 til Fællesaftalen om lokal løndannelse på det kommunale område. Bilaget er parternes beskrivelse af det økonomiske råderum. Bilag 1 Det lokale økonomiske råderum Det lokale økonomiske

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14.

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14. Efter velkomst og en kort præsentation af bestyrelsens medlemmer, orienterede Steen om skolens økonomi. Steen forklarede søjlediagrammet, hvor hele søjlen viser udgiften pr. elev i folkeskolen. 120 100

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Feriepenge indrapportering og beregning

Feriepenge indrapportering og beregning Feriepenge indrapportering og beregning Side 1 af 11 I denne emnebeskrivelse kan du læse om, hvordan du indrapporterer og hvordan du kan beregne feriepenge manuelt. BEMÆRK: Denne emnebeskrivelse gælder

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013

Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013 Ferieregler Senest opdateret 29. april 2013 Udarbejdet af sekretariatssamarbejdet mellem Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, Foreningen af Kristne Friskoler, Deutscher Schul- und Sprachverein

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Aftale Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution og Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag fremsendt til BFU den 25. august Side 2 Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende institution

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

BUDGET 2012 TILLÆG TIL BUDGETKATALOG

BUDGET 2012 TILLÆG TIL BUDGETKATALOG BUDGET 2012 TILLÆG TIL BUDGETKATALOG Den 5. september 2011 Syddjurs Kommune Oversigt over budgetkatalog 2012 - tillæg 5. september 2011 Udvalg Forslag Tekst Type 2012 2013 2014 Tekniske korrektioner I

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Herunder følger en oversigt over fag- og stabschefernes forslag til reduktion af tidligere ansøgte

Læs mere

FERIEVEJLEDNING for friskoler

FERIEVEJLEDNING for friskoler FERIEVEJLEDNING for friskoler FRISKOLERNES KONTOR April 2012 1 INDHOLD FERIE OG SÆRLIGE FERIEDAGE... 3 Ferieloven... 3 Ferieaftalen... 3 Optjening af ferie (og særlige feriedage)... 3 Afvikling af ferie...

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 3. november 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1550 Jour. nr.: 00.01A00, ÅKV/2004/02410

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft

OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft OK13, skoleøkonomi og efterspørgsel på arbejdskraft Indhold Forhistorie... 1 Skolernes økonomi... 1 Antal pensioneringer/antal elever... 3 Bekendtgørelsesændringer... 4 Den nye overenskomst... 5 Konklusion...

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Driftstilskud til lokaler

Driftstilskud til lokaler Driftstilskud til lokaler Retningslinjer for driftstilskud til lokaler til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012 og

Læs mere

PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK, TILSKUDSVILKÅR

PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK, TILSKUDSVILKÅR Dato 14. juli 2014 Sagsbehandler Zofia Anna Jagielska Mail zaj@vd.dk Telefon Dokument 14/09216-2 Side 1/6 PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK, TILSKUDSVILKÅR Regelgrundlag 1. Projekter skal gennemføres i overensstemmelse

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed fremsendes

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Regler for udbetaling af tilskud til ansættelse af uddannelseslæge i almen praksis Fase 2 og Fase 3

Regler for udbetaling af tilskud til ansættelse af uddannelseslæge i almen praksis Fase 2 og Fase 3 Regler for udbetaling af tilskud til ansættelse af uddannelseslæge i almen praksis Fase 2 og Fase 3 Udarbejdet af HR afdelingerne i Sygehus Nord og Sygehus Syd. 1 Indledning Der ydes refusion af lønudgiften

Læs mere

RAMMEAFTALE. 1. januar 2015 31. december 2019

RAMMEAFTALE. 1. januar 2015 31. december 2019 RAMMEAFTALE 1. januar 2015 31. december 2019 Revideret 03.11.2014 Mellem Foreningen af Rådgivende Ingeniører (herefter kaldet FRI) repræsenterende forsikringstagerne og Tryg Forsikring A/S (herefter kaldet

Læs mere

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015

Kursus for bestyrelsesmedlemmer. Vartov Januar 2015 Kursus for bestyrelsesmedlemmer Vartov Januar 2015 Kort om FFD s formål to ben 1. Arbejde for folkehøjskolens ide 2. Skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling Nyt fra FFD Politisk arbejde, herunder

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Honorar- og lønpolitik. for Bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S

Honorar- og lønpolitik. for Bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S Honorar- og lønpolitik for Bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S Lønpolitik for bestyrelse, ledelse og beslutningstagere m.fl. i Deltaq A/S, inkl. retningslinjer for incitamentsaflønning

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Vallensbæk kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4 Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug

Læs mere

1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013.

1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013. Pkt. nr. 1. Overskrift: Protokol 1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013. Referatet blev godkendt. Ingen Referat af bestyrelsesmødet 21/3 2013. Pkt. nr. 2. Overskrift:

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

Bestem den optimale pris og mængde, illustrer løsningen grafisk og beregn det årlige dækningsbidrag. 0 50000 100000 150000 200000 250000 Mængde

Bestem den optimale pris og mængde, illustrer løsningen grafisk og beregn det årlige dækningsbidrag. 0 50000 100000 150000 200000 250000 Mængde Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 3. maj 007 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Vi har oplevet en tilpasning på elevsiden særligt lige før sommerferien, men vi oplever også en let øget søgning til friskolen udefra.

Vi har oplevet en tilpasning på elevsiden særligt lige før sommerferien, men vi oplever også en let øget søgning til friskolen udefra. Bestyrelsens beretning 2014/15 År 3 har været det, man i friskoleverdenen kalder for et typisk 3. år forstået på den måde, at vi som friskole har været gennem både op og nedture alt sammen med det tilfældes,

Læs mere

NOTAT Økonomisk Afdeling. Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12

NOTAT Økonomisk Afdeling. Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12 Budget 2011 NOTAT Skoler Økonomisk Afdeling Bilag 8 Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12 Kommunens økonomi har de seneste år været under pres. Det har også påvirket skolernes økonomiske

Læs mere

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING NOTAT OM DRIFTS ØKONOMISTYRING 1. Indledning og kommissorium På baggrund af Drifts underskud i 2011 og 2012 har direktør Bent Peter Larsen nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge underskuddet. Arbejdsgruppen

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale

Læs mere

Forslag til budget samt fastsættelse af kontingent for perioden 1. april 2005 31. marts 2006

Forslag til budget samt fastsættelse af kontingent for perioden 1. april 2005 31. marts 2006 KTO REPRÆSENTANTSKABET Møde: 16. december 2004 Punkt: 5 Bilagsantal: 2 Emne: Sagsfremstilling: Forslag til budget samt fastsættelse af kontingent for perioden 1. april 2005 31. marts 2006 Vedlagt følger

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere