INDBLIK I FRISKOLE- ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDBLIK I FRISKOLE- ØKONOMI"

Transkript

1 INDBLIK I FRISKOLE- ØKONOMI For friskolebestyrelser der målrettet søger at forbedre friskolens økonomi med afsæt i erhvervsøkonomisk viden. Det sker i fire kapitler. Kapitel 1; Lær friskoleøkonomi på en time, Kapitel 2; En time er alt for lidt til et budget, Kapitel 3; Investering, finansiering og sikkerhedsstillelse samt Kapitel 4; Hvornår er det økonomiske grundlag til stede? Alle fire kapitler er levende og næsten talende til det enkelte friskolebestyrelsesmedlem eller skoleleder

2 Bidrag og sponsorater Der siges tak til Dansk Skoledata og Merkur for deres økonomiske støtte af foreliggende produkt samt til Dansk Skoledata og BDO for deres arbejdstidsindsatser. 1 Rettigheder: Motiveret af bidragenes forskellige størrelse og indsatser deles retten til værket (guide og guideserie) mellem Henrik Sonne Friis repræsenteret af, Dansk Skoledata og BDO. Retten kan ikke efterfølgende ophæves ved andre værker som tydelig har lighed med foreliggende værk. Foretager ejerne forbedringer, rettelser eller opdatering vil øvrige opretshaver have samme ret til det nye værk. Det er sket for i fællesskab at skabe et levende produkt, som kan udvikle sig maksimalt. Alle andre kan frit benytte værket i det omfang ejerne stiller det til rådighed, f.eks. som gratis download eller som betalt tryksag. Værket kan kun bruges som undervisningsmateriale af de tre ejere og i overensstemmelse med anden dansk lov.

3 INDLEDNINGEN I de følgende 4 kapitler vil et medlem af en friskolebestyrelse eller en skoleleder finde en række erhvervsøkonomiske analyser og gennemgang af en friskoleøkonomi. Viden der er særdeles fornuftig at have kendskab til i forbindelse med budgetlægning og forud for de økonomiske beslutninger der tages i en friskolebestyrelse. Kapitel 1, Lær friskoleøkonomi på en time giver et hurtigt indblik i indtægter, omkostninger og hele den resultatmæssige grundstruktur for en friskole. Efter en time vil læseren være klar til at vurdere de indbyrdes forholdstal mellem f.eks. omkostninger til undervisning sammenlignet med omkostninger til ejendom og administration. Kapitel 2, En time er alt for lidt til et budget fører læseren ind i detaljerne i den tilskudsøkonomi som friskoler er så afhængig af. Efterfølgende føres læseren ind i lønomkostningsdele og med de to hovedområder har læseren indblik i de to største poster i en friskoles økonomi og budget. Kapitel 3, I Investeringer, finansiering og sikkerhedsstillelse vendes tre helt centrale investeringer, en lærer, en børnehave eller bygninger. Igennem de tre eksempler læres om afgørende beslutninger der har betydning for friskolens økonomi flere år frem. Læseren skulle gerne få øjnene op for, hvor store krav der stilles til det årlige bidrag af en investering både til renter men også til afdrag. Dermed rundes det likviditetsmæssige aspekt som kan give en del friskoler nogle udfordringer. Bestyrelser får desuden viden om princippet ved sikkerhedsstillelse forud for mødet med deres pengeinstitut. 2 Kapitel 4, Hvornår er det økonomiske grundlag til stede? Alle friskolebestyrelser og skoleledere må en gang imellem spørge sig selv om den friskole, de leder, kan løbe rundt på forsvarlig vis. Kapitlet giver et bud på, hvad en ansvarlig bestyrelse skal undersøge for at give et fornuftig svar på spørgsmålet. Besvarelsen sker ved at undersøge 5 punkter; Sikre de rette rammer, tilvejebringe en robust økonomi, et roligt likviditetsforløb, samt afdækning af risiko og undersøgelse af, om der er et tilstrækkeligt råderum i økonomien.

4 KAPITEL 1 Lær friskoleøkonomi på én time Overblik over det økonomiske grundlag for en friskole er afgørende for at bevare og etablere en friskole. Der kan opnås et godt indblik i økonomien på en friskole med få sammenligningstal. I kapitlet vil fokus ligge på hovedlinjerne i en friskoleøkonomi, således at læseren efter tilegnelse af indholdet selv kan foretage en vurdering af det økonomiske grundlag for en friskole. Formålet er desuden at give inspiration til de hoved- og sammenligningstal, der kan opstilles til et bestyrelsesmøde, hvor skolens økonomiske grundlag vurderes. Friskolers økonomi afgøres på en bestemt dato hvert år, d. 5. september, dagen hvor statstilskud beregnes. Datoen er så afgørende, at elevtallet skal være mere end 32 elever for at en bestående skole er berettiget til statstilskud. De 32 elever skal fordele sig på klassetrin. Denne tilskudsafhængighed er selvfølgelig helt central for en friskoleøkonomi. For nyetablerede skoler er reglen lempet således, at der mindst skal være 14 elever det først skoleår og mindst 24 elever det andet skoleår. Derefter gælder reglen med 32 elever. En friskoles tilskudsøkonomi for et regnskabsår knytter sig til tilmeldte elever (cpr-numre) på to datoer i hvert sit kalenderår. Regnskabsåret er det aktuelle kalenderår. De første 7 måneder gives der tilskud på grundlag af elevtallet i forrige kalenderår målt pr. 5. september og for de øvrige 5 måneder gives der på grundlag af det nuværende kalenderårs 5. september tal. Grafisk kan det illustreres som i nedenstående figur: 3 Sætter en bestyrelse sig for at løse et underskud med elevtilgang, vil timingen af den indsats være af afgørende betydning for økonomien. Sker elevtilgangen før d. 5. september er situationen en helt anden, end hvis tilgangen først sker efter d. 5. september. Ved det sidste tilfælde skal elevtilgangen fastholdes indtil næste 5. september, før det har nogen synlig indflydelse på skolens

5 økonomi. Det må formodes, at de øgede meromkostninger pr. elev ikke adskiller sig afgørende fra de øgede skolepenge og betalt SFO, som friskolen opnår. Indtægter og omkostninger På indtægtssiden, udgør statstilskud den væsentligste indtægtskilde med ca. 79 % af indtægterne 1. Forældre betaler ca. 18 % i form af skolepenge og betaling for skolefritidsordning (SFO). De øvrige ca. 3 % består af andre indtægter samt en mindre renteindtægt 2. Tallene viser at elevtallet er den altdominerede indtægtsdriver. På omkostningssiden udgør undervisning i form af lønninger og øvrige omkostninger hovedparten med ca. 76 % af omkostningerne. Andre omkostninger til ejendom og administration udgør ca. 21 %. Renteomkostninger udgør ca. 3 %. Overskuddet blandt 222 friskoler udgjorde mindre end 1 % målt i forhold til indtægterne. Vigtig information i omtalte statistik var, at friskoler med færre end 100 elever har særdeles svært ved i det helt taget at skabe et overskud. Vigtig information Friskoler mindre end 100 elever har særdeles svært ved at skabe et overskud i det hele taget. Med de angivne procenter er der givet en grundstruktur til indtægter og omkostninger. Den struktur kan anvendes som inspiration for friskoler, der står foran en etablering. Allerede eksisterende friskoler kan benytte grundstrukturen til at søge inspiration til besparelser eller øgede indtægter. Antag en friskole, som skal starte til næste skoleår, og som indtil videre har positiv tilsagn fra forældre til 80 elever. 4 Rammerne for et resultatbudget kan for en sådan friskole opstilles, idet det antages, at statstilskuddene af enhver art for de 80 elever i gennemsnit er kr Grundstrukturen er vist i tabel 1 og er beregnet på grundlag af omtalte procenter. Tabel 1 er opstillet således, at statstilskuddet i alt er beregnet ved at gange antal elever med det antagne statstilskud pr. elev. Fra det tal er øvrige indtægtsposter beregnet. Omkostninger i alt er sat til 99 % af indtægterne, således at der fremkommer et overskud på 1 %. Dernæst er omkostninger fordelt på 3 hovedposter. 1 Procenten viser desuden at friskoler må drive skoler mere effektivt end kommunale folkeskoler, fordi statstilskud fastsættes som en procentdel (koblingsprocenten) af udgifterne i folkeskolen. Koblingsprocenten var 75 % i 2010 og er nedsat med 1 pct. de følgende år, indtil den når 71 % i 2014 som en del af genopretningsplanen. 2 S. 32 i Dansk friskoleforeningsårsberetning 2010, på basis af statistik fra 222 medlemsskoler for 2009.

6 Tabel 1: De resultatmæssige hovedtal for én friskole målt i hele kroner og procenter Statstilskud i alt 80x % Skolepenge og betalt SFO 18/79 af % Andre indtægter 3/79 af % Indtægter i alt % Undervisning 76/100 af % Ejendom og administration 21/100 af % Renteomkostninger 3/100 af % Omkostninger i alt % Årets resultat (Sat til 1 % af ) % Såfremt en helt ny bestyrelse skal afgøre, hvor meget de har til ansættelse af lærere kan tabel 1 eventuelt med justerede tal - være en vejviser. For en friskole på ca. 80 elever anvendes ca. 90 % af undervisningsposten til løn, henholdsvis lærere, ledere og SFO-personale. Øvrigt personale befinder sig her i posten ejendom og administration. Det betyder, at lønbudgettet for lærere, ledere og SFO-personale inklusiv alle tillæg, pension og feriepenge for den skitserede friskole er t.kr. Antages en gennemsnitlig årsløn på f.eks. 425 t.kr. inklusiv alle løndele såsom ferie og pension dog med undtagelse af stedtillæg 3 fås, at friskolen knap har et råderum til 8,5 personer. En analyse fra UNI-C viser en undersøgelse baseret på statistik fra 2009 og 2010, at friskoler i gennemsnit har lidt over 12 i elev/lærer-ratio (fremover E/L-ratio) 4. Tallet vokser til næsten 14 for friskoler med over 400 elever. Derfor kan den logik anvendes, at en bestyrelse i grove træk kan regne med at de ansætter lærere svarende til E/L-ratio på elever pr. lærer. 5 Den pågældende skole med antaget 80 elever, hvor E/L-ratio antages til 13, vil give 6,15 lærere/leder til skoledelen, hvoraf der er 2,35 medarbejder tilbage til dækning af SFO-delen. Det er vigtig at understrege, at de viste beregninger ikke forholder sig til specialområdet, og for E/L beregningen er en leder fuldt ud medregnet som lærerressource. Specialområdet vil blive genstand for analyse i næste kapitel. Det bemærkes desuden, at det anførte eksempel med 80 elever og den tilknyttet E/L rate på 13 ikke forholder sig til, hvor mange klasser der findes på skolen, og hvor mange undervisningstimer 3 Det gør beregningen generel over hele landet. Stedtillæg gives til vise lærer men det kompenseres med yderligere 2 % i statstilskuddet i pågældende kommuner. 4 Formlen er E/L = (TE-EIS)/((SRFL+LUT-UTIS)/1924), hvor TE er det totale antal elever, EIS er elever i specialkasser, SRFL er det samlet ressourceforbrug for lærerne, LUT er ledernes undervisningstid, UTIS er undervisningstid i specialklasser for lærere og ledere og 1924 timer er et brutto standardårsværk. Der henvises til Ministreret for børn og undervisning;

7 eleverne modtager. Bemærkningen understeger hvor vigtig det er, at der en klar forbindelse mellem lønbudgettet og friskolens aktivitetsplan hvor personalets tid er disponeret. Ved den endelige fastlæggelsen af antal lærer bør en nystartet skole desuden holde sig for øje, at et eventuelt fald i antal elever vil få effekt på skolens økonomi med det samme, mens en nødvendig tilpasning af skolens lærerressourcer har en forsinket effekt, som følge af opsigelsesvarsler og lignende. Det kan derfor være en god ide at fastsætte skolens lærerressourcer med en vis forsigtighed, idet det altid er lettere at skulle ansætte nye lærer end at skulle afskedige. Kernen i friskoleøkonomi Det er tydeligt, at elevtallet er et meget centralt omdrejningspunkt for friskoler. Det er elevtallet, som udløser statstilskud samt skolepenge og forældrebetalt SFO, hvorfor elever må betragtes som den altafgørende indtægtsdriver på friskoler. Økonomisk skelnes der mellem omkostninger, der varierer med indtægtsdriveren (elevtallet) og omkostninger, der ikke varierer med indtægtsdriveren. Søges der efter omkostninger, der direkte udløses af én elev mere ses det, at den del er lille sammenlignet med andre brancher. For langt de fleste friskoler vil den variable omkostningsdel udgør mindre end 10 % 5. Omkostninger opstår, når et bestemt antal elever kræver, at bestemte fysiske og personalemæssige ressourcer er til stede. Det vil sige, at omkostningsforløbet for en friskole for hovedpartens vedkommende har karakter af trapper eller springvis udvikling på omkostningssiden, som det ses af figur 1. 6 Figur 1: Principforløb af omkostninger og indtægter på en friskole. 5 Det er sandsynligvis derfor, at resultatopgørelser for friskoler ikke er opstillet som en klassisk dækningsbidragsmodel, hvor man først fratrækker de variable omkostninger ud af omsætningen for at finde dækningsbidraget.

8 Trapperne opstår af mange forskellige krav. F.eks. vil en forøgelse af et bestemt antal elever betyde, at der eventuelt skal investeres i ekstra lokaler, eller der er behov for at ansætte en lærer mere. Det betyder, at skolen skal kende den kritiske masse af antal elever, hvor friskoleøkonomien lige netop kan løbe rundt. Den kritiske masse af elever opstår, fordi en del omkostninger skal afholdes, ligegyldig om der er få eller mange elever. Disse er i figuren angivet som eksistensomkostninger. I princippet kan der godt være flere niveauer for den kritiske masse af elever, fordi nogen altid vil argumentere for, at en bestemt forøgelse af antallet af elever ikke kræver det ressourceløft, som andre påstår. Før skolen kan give overskud (når den blå kurve ligger over den røde kurve), skal der opnås et vist antal elever. Det er det antal elever, der skal til for at bære eksistensomkostningerne og de få omkostninger, som er løbet på pr. elev samt omkostninger, til de valgte eller påkrævede spring i ressourceforbruget. Økonomistyringsopgaven for en bestyrelse af en friskole vil i mange sammenhænge primært være at vurdere, hvornår en forøgelse af antallet af elever økonomisk berettiger til øgede omkostninger i form af et nyt spring. For nyetablerede skoler og for skoler i krise består opgaven også i at få tilvejebragt den kritiske masse af elever. Hvis det ikke er muligt, er opgaven at finde de kreative løsninger, som kan forhindre, at omkostningskurven springer opad eller ligefrem at kunne fjerne et trappetrin. 7 Alternativet til at arbejde med omkostningskurven er at øge indtægterne pr. elev dvs. hældningen af den blå kurve samt posten andre indtægter. Den kritiske masse kan nås tidligere - både ved en forskydning af den blå linje som øgede andre indtægter vil betyde, eller en stejlere hældning, som de øgede indtægter pr. elev vil give. Dette kan enten ske ved en forøgelse af skolepengeniveauet eller, at skolen formår at få andre indtægter, hvilket blandt andet består af gaver, indsamlinger fra støtteforeninger og lignende. En bestyrelse og en skoleledelse som har opstillet et lønbudget, men samtidig erfarer, at det ikke dækker elevernes behov i forhold til den kerneydelse, de har annonceret eller ønsker at levere, har sådan set ikke mange valgmuligheder. Valgmuligheder kan kort grupperes således: Friskolen kan vælge, at elevernes behov vægter tungere end overholdelse af lønbudgettet med den risiko, at underskuddet og beslutningen over tid lukker friskolen. Der kan findes kreative løsninger som f.eks. aldersintegreret undervisning, hvor den samlede skoletid nedbringes, og man stadig kan opfylde de annoncerede og ønskede kerneydelser.

9 Der kan arbejdes på at tiltrække flere elever. For hver ekstra elev, der kan tiltrækkes før 5. september, kan der opnås 8-12 % af en lærerløn 6. Bestyrelsen og ledelsen kan anvise hvorledes, der kan spares på andre poster krone for krone uden, at det skader de annoncerede og ønskede kerneydelser. Det kan eksempelvis ske ved at aktivere forældreressourcer i forhold til ejendomsdrift, rengøring og administration. Tilbage er at øge andre indtægter eller hæve skolepenge og betalt SFO til dækning af løngabet. Skolepenge, betalt SFO og prissætning Historisk er egenbetaling fra forældrene i form skolepenge og betalt SFO steget mere end den generelle prisudvikling i samfundet 7. Det forhold har sandsynligvis to forklaringer. Den ene er, at statstilskuddene er steget mindre end den øvrige pris- og lønudvikling i samfundet, hvorfor forældre har kompenseret for statens gennemførte besparelser. Den anden forklaring kan være, at bestyrelser i en vanskelig friskoleøkonomi har søgt mod en let løsning. Økonomisk set vil en lang venteliste give et incitament til at hæve egenbetalingen. Nystartede friskoler, hvor der ikke findes en venteliste, kan en stigning i egenbetaling blive dyr, hvis det udløser elevafgang. Tabel 2 viser, at tallene peger imod at satse på øget egenbetaling 8. 8 Tabel 2: Egenbetaling i forhold til skole størrelse Friskoler med antal elever over 150 Indtægter pr. elev i alt Egenbetaling pr. elev Forholdsmæssig indeks (100 er 9.911) Pct. i egenbetaling 14 % 16 % 18 % 20 % 2 % stigning i egenbetaling De 2 % er målt på antal elever Friskolen skal have over 200 elever, før en stigning på 2 % i egenbetaling vil udløse den samme indtægt som bare én elev mere. Igen viser tallene, at det er elevtallet, der sætter dagsordenen. Skolepenge/egenbetaling kan kun i begrænset omfang forbedre en friskoleøkonomi. 6 8 % fremkommer ved at tage 1/13 af en lærers tid med udgangspunkt i en E/L ratio på 13. De 12 % fremkommer ved at regne med et mertilskud på ca. 50 t.kr. og en lærerløn på 425 t.kr. Forholdet er der 12 %. 7 Tabel 1 i Dansk friskoleforeningsårsberetning 2010 sammenholdt med Forbrugerprisindeks på 8 Tabellens beregninger er baseret på grundtal kommer fra Dansk friskoleforeningsårsberetning 2010.

10 I rækken under forholdsmæssige indeks ses det, at friskoler over 150 elever i gennemsnit har en egenbetaling, der ligger 25 % højere end for friskoler på maksimal 50 elever. Tabellen viser dermed i alt tydelighed, at større friskoler har større mulighed for at øge egenbetalingen, hvilket i en vis grad bunder i en værdifuld venteliste. For friskoler med over 150 elever udgør egenbetalingen 20 % af indtægterne i alt, hvorimod det for en skole mellem 50 og 99 kun er 16 %. Hele faldet i den procentvise egenbetaling kan selvfølgelig ikke henføres til en forklaring af en værdifuld venteliste. Der kan være andre forhold, som gør sig gældende på mindre skoler, som har indflydelse på en lavere gennemsnitlig egenbetaling. Mindre skoler kan have relative flere rabatter ved flere elever fra samme familie (søskendemoderation), ligesom en anden skolestruktur med flere årgange spiller ind. Der udover er indtægterne per elev faldende, som elevtallet stiger og væsentlig højere for de helt små skoler, hvor grundtilskuddet slår mere igennem per elev. Sparet er tjent, siger man, og det er meget relevant for friskoler. Frivilligt arbejde fra forældre og lokalsamfundet kan gøre en stor forskel på driften. Sammenligner man valget mellem at hæve egenbetaling mod at foretage indsamlinger, kan det sidste vise sig mere positivt og mindre risikofuldt. Indsamlinger sker trods alt frivilligt, og de forældre, der har vilje og økonomisk råderum, kan vælge at bidrage. Indsamlinger åbner ligeledes op for bidrag fra hele skolekredsen og andre, som føler sig knyttet til friskolen. En velplanlagt indsamling kan ofte i sig selv bidrage med mere end en 2 % prisstigning på egenbetalingen. Den eneste ulempe er, at en indsamling skal organiseres og udføres hver gang, der er behov for indtægter, hvorimod en generel prisstigning slår igennem for alle fremtidige budgetperioder. 9 Konklusion Friskoleøkonomi kan kort siges at handle om elevtal og evnen til ikke at anvende flere lærertimer end elevtallet berettiger. Et mindre bidrag kan findes ved at igangsætte indsatser der kan øge andre indtægter og besparelser. Der er ikke som i andre brancher mulighed for at udvikle mange nye produkter eller markeder, til gengæld kan friskoler finde alternative indtægtskilder som sjældent ses i traditionelt erhverv, nemlig frivillige bidrag fra forældre. Nøglepointer og hovedbudskaber Friskoleøkonomi er meget afhængig af elevtallet d. 5. september hvert år (s. 1) Friskoler med et elevtal under 100 elever har svært ved at skabe overskud (s. 2) Omkostninger på en friskole har karakter af springvise omkostninger da meget få omkostninger varierer direkte med antal elever (s. 4) Prissætning og prisstigninger af skolepenge er lettere for friskoler med en lang venteliste (s. 6)

11 KAPITEL 2 En time er alt for lidt til et budget I kapitel 1 sås det at uden det rette elevgrundlag og aktivitetsstyring i forhold til elevtallet, vil friskoler ikke kunne overleve uden at gøre indhug i kerneydelsen, børnenes skolegang. Oven i det kommer, at mange friskoler drives på en meget lille margin, hvilket stiller store krav til at have øje for det helt specifikke, konkrete og detaljerede ved hver enkelt friskole. Under budgetlægningen er der behov for et dybt kendskab til friskolens tilskudsøkonomi og lønomkostninger for at opnå øget præcision. Kapitlet præsenterer, hvorledes en tilskudsøkonomi kan beregnes ned i hver detalje, samt en analyse af øvrige statstilskud, der gives til elever med særlige behov. Kapitlet byder også på en gennemgang af løndele samt en sammenholdning af lønomkostninger med skoletiden som er central for en sund friskoleøkonomi. Med inspiration i forrige kapitel kan en friskole opstille et budget på en friskoles grundstruktur. Et sådan budget i hovedtal og med få tilpasninger til den konkrete friskole kan opstilles på få timer måske på en time. Problemet ved et sådan budget er, at det bliver fjernt, generelt og uegnet som styringsværktøj. Det brugbare opstår ved, at den budgetlæggende friskole har kendskab til en række meget specifikke indtægts- og omkostningsforhold på friskolen. Et kendskab som er centralt for at kunne lave et sigende og styringsegnet budget. 10 Statens driftstilskud - på normalområdet I kapitel 1 blev tilskud omtalt som statstilskuddene og der blev ikke skelnet til de forskellige tilskud der gives fra stat og kommune. Et forventet statstilskud på f.eks pr. elev dækker over flere typer af driftstilskud, og den endelig størrelse vil være styret af specifikke forhold på friskolen. Antag en friskole beliggende i Lyngby med 225 elever pr. 5. september 2011 er ved at foretage en budgetlægning for regnskabsåret 2012 i efteråret Friskolen forventede både fremgang og tilbagegang på forskellige statstilskudstyper. Statstilskuddet for de første 7 måneder kan beregnes med fuld sikkerhed, mens de øvrige 5 måneder af 2012 er forbundet med en vis usikkerhed pga. den forventede nye elevsammensætning. Det antages, at satserne for 2012 er kendte. Statstilskud opdeles i en lang række forskellige tilskud med forskellige navne, der henfører til bestemte omkostninger på skolen. Der er et grundtilskud, to fællesudgiftstaxameter (FT1 og FT2) og tre undervisningstaxameter (UT1, UT2 og UT3). Derudover er der et bygningstilskud og tilskud til SFO samt eventuelt stedtillæg.

12 De konkrete elevtal og satser er opstillet i figur 2-3 for henholdsvis d. 5. september 2011 og Figur 2: Fordelingen af taxameter og tilskudsformer for 225 elever, d. 5. sep Der skelnes mellem de første 220 elever og elever der udover, hvorfor FT1=220 og FT2=5 opstår. 142 elever er under 13 og 83 over 13 år. Friskolen har en 10. kl. med 12 elever. Dermed opnås der undervisningstilskud efter følgende fordeling; UT1=142, UT2=71 og UT3=12. Der er et bygningstilskud som opnås for alle 225 elever. Der er 110 elever som er indberettet til SFO. Grundtilskud gives kr pr. elev men maksimal kr i alt, dvs. for de første 40 elever. Pga. friskolens geografiske placering opnås der et stedtillæg på yderligere 2 % på grund-, fællesudgiftsog undervisningstilskuddet. Figur 3: Ændringen i elevtallet og sammensætningen samt satserne for både 2011 og 2012 for d. 5. sep. Statstilskud ændres dels på grund nyt elevtal, nye satser og anden sammensætning i forhold til de forskellige tilskudstyper. 11 Når SFO er uændret menes, at antallet af elever klasse er uændret. Satser er opgivet efter hvert årstal. Er der flere taxameter står de i stigende orden, således at taxameter 1 nævnes før taxameter 2. Det bemærkes, at der kun er tale om tilskudsøkonomien. Skolepenge mv. er holdt ude af beregningen. Når man betragter de mange tal, må det anbefales, at der fortages en totalberegning som er vist i tabel 3, hvor alle tallene er samlet for at beregne det budgetterede statstilskud for år I tabel 3 er det samlet statstilskud beregnet til kr for regnskabsåret Det er sammensat fra året 2012 s første 7 måneder med kr og fra året 2012 s sidste 5 måneder med kr

13 Tabel 3: Principopgørelse til beregning af statstilskud for et kalenderår - regnskabsår 2012 Navn på tilskud Elever*sats Elever*sats 7/12 for 5/12 for Grundtilskud 40* * Fællesudgiftstaxameter 1 220* * Fællesudgiftstaxameter 2 5* * Undervisningstaxameter 1 142* * Undervisningstaxameter 2 71* * Undervisningstaxameter 3 12* * Sum før evt. reginalt stedstillæg For udvalgte kommuner (Lyngby) 2 % af 2 % af Bygningstilskud 225* * SFO-tilskud 110* * Statstilskud for 7 og 5 mdr Det samlet statstilskud 12 mdr SFO i gennemsnit tilmeldte / / Påkrævet mindstegrænse for 50 % af % af forældrebetalt SFO Påkrævet til mindstegrænse for egenbetaling, eksklusiv forældre betalt SFO ( 6, stk. 1 af tilskudsbekendtgørelsen) 1/8 af ( ) 1/8 af ( ) Der er en særlig problemstilling vedrørende tidskud til SFO. For at opnå det samlede statstilskud er der krav til, at forældre betaler mindst 50 procent af det opnåede SFO tilskud. Ellers vil der ske en forholdsmæssig reduktion. I dette tilfælde skal forældre til 105 elever i året 2012 s første 7 måneder betale kr pr. elev og for året 2012 s sidste 5 måneder skal forældre til 104 elever betale pr. elev. Det er væsentligt at have indbygget en vis buffer i SFO opkrævning, hvis der sker framelding af elever til benyttelse af SFO i løbet af året som i eksemplet. 12 Der er desuden krav til egenbetalingen i tilskudsbekendtgørelsen 6, stk. 1 som siger Det er en betingelse for at få tilskud, at skolen ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig egendækning Mindstegrænsen for egendækningen eksklusiv forældrebetaling for skolefritidsordning er 1/8 af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev. Det er i tabel 3 beregnet til kr. for de første 7 måneder og kr. de følgende 5 måneder. Det betyder, at forældre i dette eksempel mindste skal betale ca. kr pr. elev pr. år for at overholde kravet. De viste tilskud er udelukkende for normalområdet, da eksemplet ikke har indregnet tilskud til specialundervisning. Stedtillæg gives kun til friskoler i udvalgte kommuner. Det falder sammen med de friskoler, der har hjemsted i kommuner, hvor de er forpligtet til at give et stedtillæg til ansatte i overensstemmelse med de gældende overenskomster.

14 Udover statstilskud indgår forældrebetalte skolepenge også i det samlede indtægtsbillede. For at kunne foretage beregning af skolepenge kræves overblik over elevsammensætningen således, at de rabatordninger, friskolen benytter, er fratrukket. Øvrige statstilskud på specialområdet Øvrige statstilskud til specialundervisning, støttepædagog, svært handicappede eller fremmedsprog udgør ca. 4-5 pct. af friskolernes driftstilskud på normalområdet. Der er en afgørende forskel mellem almindelige driftstilskud fra staten og så disse øvrige tilskud. Driftstilskud udløses af antal elever, hvorimod øvrige statstilskud følger med, hvis der er et særligt behov, der skal dækkes af friskolen. Der sker kun en delvis kompensation af de ekstra omkostninger, der følger med at afhjælpe elever med særlige behov. Det relevante spørgsmål er hvor stor kompensation, der kan forventes? Et eksempel vil tydeliggøre det. Til en elev, som har fået tildelt 4 timer pr. uge til specielundervisning, gives der i de sidste 5 måneder af 2011 og de første 7 måneder af 2012 kr. 306 pr. time. Regnes der med 40 uger på et skoleår (2011/2012), gives der kr i tilskud til specialundervisning af eleven for i alt 160 timer faktisk specielundervisning. I afgørelsen af, om friskolen kan tilkøbe en ressource for tilskudsrammen, er det nødvendigt at forholde sig til hvor mange timer, der egentlig er tilskudsberettigede. På grund af lærers krav på ferie, egentid og overenskomstbestemte puljer kan et realistisk årsværk reduceres fra timer til 827 timer, som maksimalt kan anvendes til direkte undervisning eller til at dække en opgave som specialundervisning. Den beregnede reduktion kan ses af tabel Tabel 4: Beregning af en lærers disponibel tid til undervisning En lærers bruttoårsværk Fradrag af feriedage (25+5)*7,4 time 222 En lærers nettoårsværk Fradrag af overenskomstbestemt egentid 400 Skoletid til undervisning Diverse puljer (ikke specialundervisning) 475 Undervisningstid 827 Foretages der en beregning på basis af 827 timer, hvor der betales kr. 306 pr. time, som der gives til specialundervisning, ses det, at det giver kr til at dække en lærerløn. Den resterende lønomkostning til en gennemsnitlærer eller en underviser med specifikke kompetencer indenfor specialundervisning må dermed betales af friskolen selv. Undersøgelser på skoleområdet,

15 folkeskolen, har vist, at den faktiske undervisningstid i 2010/11 var historisk høj og udgjorde 36,5 % (af 1924 timer), hvilket kun giver ca. 700 timer 9. Til eksemplet er der ikke fratrukket omkostninger til administrative indberetning, tilskudssøgning og dokumentation på den løste opgave. Eller andre sideeffekter som f.eks. lederens kontakt med forældre og PPR i forbindelse med afdækning af elevens behov mm. Til beregningen er desuden antaget, at det er muligt at indkøbe præcis de timer, som eleven havde behov for uden at påføre friskolen spildtimer (overkapacitet). Det kan dermed konkluderes, at specialområdet ikke kan betragtes som et område, hvor man politisk ønsker at belønne friskoler, men snare straffes friskoler hvis de påtager sig et medansvar for elever med særlige behov. I tabel 5 er alle øvrige tilskud for skoleåret 2011/2012 omregnet til en lærers tilskudsløn og ressourceløn. Tilskudsløn er defineret som 827 timer, der benyttes til at løse opgaven 10. Tabel 5: Øvrige statstilskud omregnet til en teknisk tilskudsløn (827 timer) samt en ressourceløn der er fundet ved at tillægge 10 t.kr. pr. elev. 2011/2012 sats kr. pr. time En tilskudsløn kr. pr. år Ressourceløn fra 12 elever Specialundervisning Støttepædagog Svært handicap Fremmedsprog Ressourcelønnen er fundet ved at tillægge 10 t.kr. fra 12 elever, som svarer til en gennemsnitlig E/L-ratio på friskoleområdet 11. Eleven, der til eksempel modtager specielundervisning, kan ikke medtage statstilskud pr. elev, som gives på normalområdet, når denne forlader klassen for at modtage specielundervisning. Der er nød til at forblive en lærer tilbage i lokalet ved de øvrige elever, og statstilskuddet er dermed allerede bundet til denne aktivitet. De 10 t.kr. er derfor arbitrære fastsat ud fra en vurdering af, at noget alligevel bør medgå, forstået på den måde, at det vil være logisk at øge klassekvotienten, fordi specielundervisning må forekomme med en vis sandsynlighed. Dermed ses også den eneste mulighed for at specialundervisning kan løbe rundt, nemlig at øge elevtallet og fordele meromkostningen på alle elever Det bemærkes, at der i visse tilfælde for elever i 0.klasse kan opnås et lidt bedre tilskud, hvis opgaven påtages af børnehaveklasselederen, som kun har 300 timer i egentid, og som dermed giver 100 skoletimer mere. 11 I ovenstående eksempel fremkommer de 10 t.kr. som det dobbelte af /12, hvor de 60 t.kr. kan ses som gennemsnitlig elevindtægt, og 12 er den valgte E/L-ratio.

16 Med ressourceløn menes den fuldtidsløn, som opnås i tilskud til den lærerressource, der tager sig af elever med særlige behov. I diskussionen om ressourcelønnen helt afspejler friskolens indtægter til at matche den opgave, som friskolen har påtaget sig, hører de valgte 827 timer. Man kan mene, at noget af lærens puljetid også indgår til varetage opgaven. Her er anlagt den betragtning, at undervisningstiden er den tid, som kan anvendes direkte mellem lærer og eleven med de særlige behov. Det tal synes allerede højt, når andre undersøgelser om undervisningsandelen tages i betragtning. Modsat er det optimistisk at mene, at en lærer, som skal undervise elever med særlige behov, kan påtage sig ansvaret for 12 elever over et årsværk. Det svarer til, de modtager ca. 69 timer hver, eller de modtager det dobbelte, hvis undervisningen sker med to elever samtidig. Dermed må de fundne ressourcelønninger her betragtes som den maksimale kompensation for at løse opgaven. Fra statstilskud til lærerressourcer Idet råderummet til at ansætte lærerressourcer udstikkes af elevgrundlaget, er det centralt for økonomistyringen af en friskole, at der styres på de anvendte lønkroner, samt at lønkronerne sikrer en realisering af det tilbud, som friskolen har annonceret overfor omverdenen. I figur 4 vises vigtigheden af at få sammenkoblet lønomkostninger og skoletid bag skoletilbuddet. Figur 4: Matchforhold mellem lønomkostninger og skoletid 15 For at sikre match mellem lønomkostninger og skoletiden er det nødvendigt, at lønomkostningen ligesom skoletiden kan beregnes med høj sikkerhed. Hvis der skal peges på et sted i budgettet, hvor præcision giver et stort udbytte, er det beregning af den løn, der matcher skoletid. Sker det ikke med tilstrækkelig præcision, vil mismatch hurtig opstå, og i værste fald vil en friskole være

17 uvidende om det forhold. Kan en bestyrelse eller en skoleleder ikke umiddelbart redegøre for, om der er match eller mismatch er der grund til bekymring. Hændelser som sygefravær, fratrædelse, barsel og ny tiltrædelse inklusiv omkostninger til annoncering, anciennitetsstigning og generel lønudvikling skal indregnes i lønomkostningerne. På den anden side skal der holdes styr på undervisningstid, anden skole-, egen- og ferietid inklusiv de særlige feriedage. Det sker i skolens aktivitetsplan. Udfordringen med skoletid er, at timer ikke koster det samme, og forskellig antal timer kan i visse sammenhænge opfylde det samme skoletilbud. Lønkroner og timetal er målbare, men det er indholdet af en undervisningssituation ikke umiddelbart. Der er forskel på en nyuddannet underviser og en erfaren underviser. Målt på timebasis kan forskellen være stor og måske give incitamenter til at vælge billigt. Skoleledelsen skal afgøre, om lærere med løntilskud kan anvendes. Lønomkostningsdele Lønomkostninger består af nogle løndele, som i det nedenstående er vist med et generelt eksempel, hvor specifikke løntillæg og andre overenskomstbestemte løndele ikke er medtaget 12. Formålet her er at vise de grundlæggende løndele således, at læseren ved, hvad der indregnes i lønomkostninger eller et lønbudget. For at lette forståelsen er der regnet på en lærer i tabel Tabel 5: Redegørelse af de grundlæggende løndele som medgår som lønomkostninger Løndele Beregningsfelt/antageler Løndele Grund- eller basisløn ,00 Pensionsgivende tillæg (PGT) ,00 Ikke pensionsgivende tillæg ,00 2/3 Pension beregnet på grundlag af PGT 13 (17,3 % af )*(2/3) 3.315,83 (Eget) pensionsbidrag (17,3 % af )*(1/3) 1.657,92 Ikke ferieberettet tillæg 500 Feriegrundlaget Feriegodtgørelse 12,5 % af ,50 Særlig feriedage 2,5 % af ,50 Lønrefusion ingen Lønomkostning i snæver forstand ,75 Vikarbehov eller erstatningsansættelse 7 % af , ,41 Lønomkostning i bred forstand ,16 12 Der kan henvises til for en detaljeret gennemgang af en specifik lønberegning. 13 Den del vil normal ikke fremgå på en lønseddel da det er friskolens andel af pensionen. Det er selvfølgelig stadig en omkostning som skal medregnes.

18 Grund- eller basisløn opstår fra en løntabel, som er aftalt af overenskomstparterne. Aftalen er målt i 2012 priser, hvorefter lønnen fremskrives til aktuel overenskomstperiode med en regulerings-faktor efter Bemærk, at der tidligere blev benyttet 1997 basispriser med tilhørende reguleringsfaktor, det er ændret pr. 1. april Derefter lægges de aftalte og overenskomstberettigede tillæg. I den forbindelse skelnes der mellem tillæg som er pensionsgivende og ikke pensionsgivende, det vil sige, at ikke alle tillæg udløser pension. Til lønomkostningen medregnes pensionen som betales af friskolen, men står med en tekst som om en 1/3 betales af lønmodtageren. Feriepenge medregnes som omkostning i det år de optjenes. Det samme gør sig gældende for særlige feriedage. Afviklingen eller udbetalingen af feriedage er dermed uden betydning for årets lønomkostning. Ikke alle tillæg er ferieberettigede, hvilket vil sige, at de ikke indgår i det grundlag, der beregnes ferie på. Der beregnes selvfølgelig heller ikke feriepenge på grundlag af pensionsdelen. Gives der løntilskud til lærere, skal lønomkostningen fratrækkes lønrefusion. På baggrund af disse beregninger findes lønomkostningen i snæver forstand og som indgår i de fleste lønbudgetter. Lønomkostningen i snæver forstand kan tillægges yderligere en omkostning, nemlig det forventede vikarbehov eller risiko for erstatningsansættelse af den pålæggende lærerressource. 17 Fra ovenstående tabel ses det, at lønnen hurtig kan fejlvurderes ved at en eller flere løndele overses. Ligesom lønnen betragtes alt for snævert. Lønomkostninger i bred forstand vil efter flere års budgetkontrol vise sig mere sandsynlig end den beregnede lønomkostning i snæver forstand 14. På trods af det må det formodes, at meget få friskoler kalkulerer med ekstra omkostninger til erstatningsansættelse, men anvender i stedet et vikarbudget for alle lærere under ét. Det kan desuden diskuteres, om der skal benyttes lønomkostninger i bred forstand i budgettet, selvom en stabil personalestab er ønskelig. Erstatning af lærere, som fratræder eller som af den en eller anden grund må opsiges, er en sandsynlig hændelse i løbet af et kalenderår. Det er vigtigt at understrege, at de 7 % i Vigtig vurdering Vil en erstatningsansættelse vurderet til 3 % af lønnen være væsentlig i en budgetlægning? Antages en friskole på 8,33 lærer (med 100 elever) vil det være i omegnen af 100 t.kr. 14 Det antages, at der føres statisk for personaleudskiftning og friskolen med en fornuftig sikkerhed kan estimere sandsynligheden for årlig udskiftning.

19 vikarbehov og erstatningsansættelse er fiktive og ikke skal gøres til genstand for landsdækkende forventning. Opgørelse af skoletid og undervisningstimer I tabel 5 er der vist, hvorledes skoletid og undervisningstid opgøres på friskoler, men er ikke udspecificeret som en aktivitetsplan. En lærer får løn for alle hverdage i 52 uger, hvor denne arbejder, holder ferie eller har fri fordi en helligdag falder på en hverdag. Det betyder, at en lærers arbejdsdage netto svinger mellem 225 og 230 dage afhængig af antal hverdage og antal helligdage, som falder på en hverdag det pågældende år. Deraf følger en årsnorm som udgør de timer, som en lærer netto udfører arbejde. Det er vist i nedenstående tabel for en lærer som mellem 1.672,40 timer og 1.694,60 timer for et år. Tabel 5: Beregning af brutto-, og nettoarbejdstid samt skoletid og undervisningstid Antag, 365 dage a 7,4 t pr. dg. (7,4 x 365) 2.701, , , ,00 Antag, 105 lørdage og søndage (7,4 x 105) -777,00-777,00-777,00-777,00 Bruttoarbejdstid (7,4 t x 5 dg x 52 uger) 1.924, , , ,00 Plustid (max. 260 timer dvs. 5 x 52) 0,00 0,00 0,00 0,00 25 feriedage (7,4 x 25) -185,00-185,00-185,00-185,00 Øvrige (betalte) helligedage på hverdage 6 H dage 7 H dage 8 H dage 9 H dage Årets helligedage på hverdage (se kolonnetitel) -44,40-51,80-59,20-66,60 Antal arbejdsdage (antag, 365 dage pr. år) 229 dg. 228 dg. 227 dg. 226 dg. Nettoarbejdstid (årsnorm) 1.694, , , ,40 Egentid (300, 400 eller 475, 575) -400,00-400,00-400,00-400,00 Disponibel skoletid 1.294, , , ,40 Anden skoletid (samarbejdspuljer) -125,00-125,00-125,00-125,00 Øvrige puljer (tilsyn, klasselærer mm.) -350,00-350,00-350,00-350,00 Undervisningstid før særlige feriedage 819,60 812,20 802,80 797,40 Særlige feriedage (5 dage a 5,4 t) -27,00-27,00-27,00-27,00 Undervisningstid efter særlige feriedage 792, ,40 18 Nettoarbejdstiden består af henholdsvis egentid og skoletid, hvor undervisningstid er den del som bliver tilbage af skoletiden, når puljetid er afsat. Puljetiden er derfor også kaldt anden skoletid. Med undervisningstid forstås den aktivitet, som lærerne udfører for at øge elevernes kompetencer ud fra uddannelsens mål. I cirkulæret gives der desuden eksempel på, at undervisning kan være gruppearbejde, rådgivning/sparring/vejledning, løbende evaluering, elevsamtaler samt lejrskoler/ekskursioner og sociale/kulturelle arrangementer.

20 Sammenfatning af lønomkostninger og skoletid For at vurdere om der er match mellem lønomkostninger og skoletid skal de to sammenholdes. Vedtages et budget i efteråret før et nyt kalenderår, er elevtallet for de første 7 måneder kendte. Derfor er det følgende eksempel reduceret til at kun at betragte de sidste 5 måneder af et kalenderår, hvor der er større sandsynlighed for, at hændelser kan skabe mismatch. Antages det, at man for hele kalenderåret har 8 lærere ansat, og antages skoletilbuddet at kunne dækkes ved en lærerratio på Efter gennemregning af lærernes forskellige løndele svarer deres månedsløn i bred forstand til 40 t.kr. Det betyder, at den budgetterede lønomkostning for de sidste 5 mdr. er t.kr. 15 Det tal har bestyrelsen accepteret, da man arbejder med en målsætning om kun at benytte 69 % af statstilskuddet på lærerløn. Situationen i hovedtal kan derfor ses af figur 5. Figur 5: Matchforhold for de sidste 5 måneder af et budgetår 19 I efteråret formodede friskolen, at elevgrundlaget til næste september var 106 elever. Antag at der den 5. september var et faktiske elevtal på 104, dvs. et fald på 2 elever i forhold til forventet. Det betyder, at man har bundet sig til lønaftaler for t.kr. uden at have fuldt budget til det. Med de nye tal mangler der i størrelsesorden af 30 t.kr 16. Spørgsmålet er nu, hvorledes friskolen i eksemplet skal vælge at reagere. Budgetgabet svarer til gennemsnit kr. 58 for de 104 elever de følgende 5 måneder. Eller en reduktion i lønbudgettet på 2 procent. Skulle en lærer tilfældigvis ønske at gå ned i tid, vil det passe friskolen særdeles fint, hvis der er tale om ca. 106 timer de følgende 5 måneder. Det er ønskeligt, at have indarbejdet en del fleksibilitet i skoletilbuddet og friskolens aftaler med lærer. Det kan f.eks. gøres ved at køre med mindre skoletid i skoleårets begyndelse, indtil elevtallet er kendt. Ledelsen skal i den forbindelse undersøge muligheden for at købe mere skoletid til, hvis grundlaget viser sig tilstede. Det kan f.eks. ske igennem aftale med visse lærere, som ikke nødvendigvis ønsker at arbejde fuldtid eller alternativt ved anvendelse af timelærere lærer gange kr. pr. stk. gange 5 måneder % af kr. gange 2 elever gange. Det er kr ,50.

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Analyse af skolernes merforbrug i 2010 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 3. marts 2011 Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 Baggrund for analysen 3 af

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen

Læs mere

Budget for Højvangskolen 2014

Budget for Højvangskolen 2014 Budget for Højvangskolen 2014 Skolens samlede økonomiske situation er som bekendt udfordret af tidligere års merforbrug i forhold til det udmeldte budget. Derfor blev der i januar nedsat en økonomisk taskforce

Læs mere

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Feriepengeforpligtelsen

Feriepengeforpligtelsen Feriepengeforpligtelsen Erhvervsdrivende fonde er underlagt deres helt eget regelsæt lov om erhvervsdrivende fonde, som senest er blevet væsentligt justeret med virkning fra 1. januar 2015. Som følge af

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen.

Økonomien i folkeskolereformen. Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor

Læs mere

Haslev Privatskole Generalforsamling 2012

Haslev Privatskole Generalforsamling 2012 Haslev Privatskole Generalforsamling 2012 Haslev Privatskole Resultat sammenligning Resultat 2011 Budget 2011 Resultat 2010 Elevtal i alt 298 298 251 Elevtal SFO 5/9 116 102 104 Statstilskud 13.023.304

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Folkeskolereformens økonomi

Folkeskolereformens økonomi KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Budget og Regnskab NOTAT Bilag 2: Folkeskolereformens finansieringsudfordring I det følgende præsenteres Københavns Kommunes samlede finansiering af folkeskolereformen,

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Aftale om tilskud til XX hal fra Assens Kommune fra 1. januar 2010. UDKAST TIL SKABELON pr. 30. marts 2010

Aftale om tilskud til XX hal fra Assens Kommune fra 1. januar 2010. UDKAST TIL SKABELON pr. 30. marts 2010 Aftale om tilskud til XX hal fra Assens Kommune fra 1. januar 2010 UDKAST TIL SKABELON pr. 30. marts 2010 Nedenstående aftale mellem XX hal og Assens Kommune om tilskud til hallens drift er baseret på

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev.

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev. Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation Indledning: Silkeborg Lærerforening udsender igen i år en Budgetinformation til lokale politikere, skolebestyrelser, lærere og andre interesserede i forbindelse

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Tilskudsanalyse - notat vedr. billede 2 og 3

Tilskudsanalyse - notat vedr. billede 2 og 3 Tilskudsanalyse - notat vedr. billede 2 og 3 - Analyse af udviklingen i efterskolernes indtjening fra statstilskud og skolepenge - Analyse af indtægter og udgifter på små og store efterskoler. Indledende,

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. Sagsbehandler: 01102014 / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Målepunkt Beskrivelse og beregninger Opfyldelse

Målepunkt Beskrivelse og beregninger Opfyldelse Park- & Vejservice Opfølgning på tilbud pr. 31. marts 2014 Målepunkt Beskrivelse og beregninger Opfyldelse Budget Budgetrammerne for de politiområder der er kunder hos Park- og Vejservice er reguleret

Læs mere

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. Sagsbehandler: 03092014 / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2017-2020 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2017-20. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Skolefællesskaber og økonomi

Skolefællesskaber og økonomi Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 13. september 2013 KKN Dok.nr. 119505-13 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform medfører, at der fastsættes et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne

Læs mere

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen 3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi 2016 NOTAT 23. marts 2017 Bilagsnr Forfatter Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen 1. Indledning Efterskoleforeningen undersøger hvert år udviklingen i efterskolernes

Læs mere

Driftstilskud til lokaler

Driftstilskud til lokaler Driftstilskud til lokaler Retningslinjer for driftstilskud til lokaler til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012 og

Læs mere

BETALINGSVEDTÆGTER FOR AALBORG FRISKOLE

BETALINGSVEDTÆGTER FOR AALBORG FRISKOLE BETALINGSVEDTÆGTER FOR AALBORG FRISKOLE Godkendt af Bestyrelsen for Aalborg Friskole 2. september 2016 1. INTRODUKTION. Ifølge loven om frie grundskoler, hvorunder Aalborg Friskole hører, yder staten et

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

BUDGET for Egmont Højskolen Villavej 25, Hou, 8300 Odder skolekode

BUDGET for Egmont Højskolen Villavej 25, Hou, 8300 Odder skolekode BUDGET for Egmont Højskolen Villavej 25, Hou, 8300 Odder skolekode 727.302 I samarbejde med BDO ScanRevision Budget for 2012, 2013, 2014 Version 2a 2011-11-11 RESULTATOPGØRELSE 2011-11-11 3 RESULTATBUDGET

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse "Lønanalyse"

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse Lønanalyse Punkt 4. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse "Lønanalyse" 2017-017010 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune

Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. BORGMESTERENS AFDELING Budget og Planlægning Aarhus Kommune Bilag: Prognose over merudgifter til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge Der er i forbindelse med prognosen for antal flygtninge og familiesammenførte i Aarhus Kommune i et tværmagistratligt

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Aftale om tilskud til XX hal fra Assens Kommune fra 1. januar UDKAST TIL SKABELON pr. 22. april 2010

Aftale om tilskud til XX hal fra Assens Kommune fra 1. januar UDKAST TIL SKABELON pr. 22. april 2010 Aftale om tilskud til XX hal fra Assens Kommune fra 1. januar 2010 UDKAST TIL SKABELON pr. 22. april 2010 Nedenstående aftale mellem XX hal og Assens Kommune om tilskud til hallens drift er baseret på

Læs mere

DRIFTSBUDGET FOR PERIODEN 1/1 2013-31/12 2013 (1.000kr) Godkendt på bestyrelsesmøde 30/10 2012.

DRIFTSBUDGET FOR PERIODEN 1/1 2013-31/12 2013 (1.000kr) Godkendt på bestyrelsesmøde 30/10 2012. DRIFTSBUDGET FOR PERIODEN 1/1 2013-31/12 2013 (1.000kr) Godkendt på bestyrelsesmøde 30/10 2012. Side Driftsbudget for året 2013. 2 Budgetforudsætninger. 3-6 Noter samt regnskabstal tidligere år. 7-9 Taxameterpriser

Læs mere

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14.

Referat fra informationsmøde for forældre den 27/1-14. Efter velkomst og en kort præsentation af bestyrelsens medlemmer, orienterede Steen om skolens økonomi. Steen forklarede søjlediagrammet, hvor hele søjlen viser udgiften pr. elev i folkeskolen. 120 100

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Økonomivurdering. 1. kvartal 2014

Økonomivurdering. 1. kvartal 2014 Økonomivurdering 1. kvartal 2014 Børn og Ungdomsudvalget Område Korr. budget inkl. overf. Forventet regnskab ØKV1 ØKV2 ØKV3 Afv. ØKV1 Børn med særlige behov 76,2 69,2-7,0 Spec. soc. område - myndighed

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Budget Hvordan forventes regnskab 2017 at holde i forhold til budgettet?

Budget Hvordan forventes regnskab 2017 at holde i forhold til budgettet? Hedensted Kommune 29-08- Budget - Hvordan forventes regnskab at holde i forhold til budgettet? Grøn for at budgettet holder, med uændret adfærd Gul for faresignaler Budgettet holder, men påkrævet ændret

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Kapitel 1 Definition og formål

Kapitel 1 Definition og formål Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx om efterskoler Kapitel 1 Definition og formål 1. En efterskole er en selvejende institution, der tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er folkelig oplysning

Læs mere

Hovedaktivitet Skolens formål er at drive friskole fra børnehaveklasse til og med 9. klasse efter Rudolf Steiners pædagogiske impuls.

Hovedaktivitet Skolens formål er at drive friskole fra børnehaveklasse til og med 9. klasse efter Rudolf Steiners pædagogiske impuls. Ledelsesberetning Hovedaktivitet Skolens formål er at drive friskole fra børnehaveklasse til og med 9. klasse efter Rudolf Steiners pædagogiske impuls. Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse: 2015 2014 2013

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 23. april 2013 Hermed udkommer data for januar 2013. Data

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme Kværndrup Fjernvarme AmbA Kalkule solvarme 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forudsætninger og kommentarer til kalkule for solvarme 3 Forudsætninger og kommentarer til budgettet for 2013-14 5

Læs mere

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien

Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Konsekvenser af inddragelse af overførte midler 2014 til 2015 til understøttelse af udviklingsstrategien Herunder følger en oversigt over fag- og stabschefernes forslag til reduktion af tidligere ansøgte

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ballerup Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ballerup Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Ballerup Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen,

Læs mere

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING NOTAT OM DRIFTS ØKONOMISTYRING 1. Indledning og kommissorium På baggrund af Drifts underskud i 2011 og 2012 har direktør Bent Peter Larsen nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge underskuddet. Arbejdsgruppen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Eksempler på sammenlægning af skoler

Eksempler på sammenlægning af skoler Eksempler på sammenlægning af skoler Eksempel 1: Ved sammenlægning af to skoler kan det økonomiske råderum for skolerne forbedres (samtidig med at øvrige rammevilkår ligeledes forbedres). I nedenstående

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Det lokale økonomiske råderum

Det lokale økonomiske råderum Nedenstående er bilag 1 til Fællesaftalen om lokal løndannelse på det kommunale område. Bilaget er parternes beskrivelse af det økonomiske råderum. Bilag 1 Det lokale økonomiske råderum Det lokale økonomiske

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter

Notat om Region Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter Notat om Midtjyllands langfristede gæld og udgifter til afdrag og renter 1.1 Indledning Midtjyllands samlede langfristede gæld forventes med udgangen af 2011 at være tæt på 5 mia. kr. I dette notat beskrives

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven Brøndby Kommune Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1. Ansøgningsfrist

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Folkeoplysende Voksenundervisning godkendt i KB 201108 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud

Læs mere

Oprettelse af en fri grundskole

Oprettelse af en fri grundskole Oprettelse af en fri grundskole Foreningen af Kristne Friskoler Der er ca. 500 friskoler i Danmark. Foreningen af Kristne Friskoler er en af de 6 skoleforeninger, der er i Danmark med godt 6300 elever

Læs mere

Tillæg for 1:1 omkostninger udgør kr. 16.000 som følge af betaling til Forsyningssekretariatet og kr. 944.292 som spildevandsafgift.

Tillæg for 1:1 omkostninger udgør kr. 16.000 som følge af betaling til Forsyningssekretariatet og kr. 944.292 som spildevandsafgift. Hørsholm Vand ApS Prisloft 2011 Der foreligger på nuværende tidspunkt afgørelse af prisloft for vand for 2011 og udkast til afgørelse om prisloft for spildevand for 2011. Udkastene har resulteret i kommentarer

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Budget 2012 blev førstebehandlet på bestyrelsesmødet den 23. juli 2011. Bestyrelsen oversendte budgetforslaget i 2. behandling.

Budget 2012 blev førstebehandlet på bestyrelsesmødet den 23. juli 2011. Bestyrelsen oversendte budgetforslaget i 2. behandling. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 04 Budgetforslag 2012. 2. behandling Indstilling: Direktionen indstiller at, Budget 2012, 2. behandling vedtages

Læs mere

Bilag 1. Teknisk gennemgang af nye bevillingsmodeller på fritidsområdet

Bilag 1. Teknisk gennemgang af nye bevillingsmodeller på fritidsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy og Administrativt Ressourcecenter BILAG 15-09-2015 Sagsnr. 2015-0081469 Dokumentnr. 2015-0081469-18 Bilag 1. Teknisk gennemgang af nye

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Køreplantimer og passagerantal. Tabel 1 viser den kollektive bustrafik i køreplantimer og passagerantal.

Køreplantimer og passagerantal. Tabel 1 viser den kollektive bustrafik i køreplantimer og passagerantal. Notat: Region Syddanmark FynBus - perioden 2007 til 2015 - udvikling i køreplantimer, passagerantal og økonomi - regionens ramme og konsekvens for fremtiden herunder likviditet Efter Regionens første 2

Læs mere

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Kommuner med arbejdstidsaftale 2005 I alt har 24 kommuner og 358 folkeskoler en arbejdstidsaftale fra 2005 (2005-aftalen). Den gennemsnitlige andel

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre

Læs mere

FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING

FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING 17. oktober 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING En analyse fra Familie- og forbrugerministeriet viser, at der var indskrevet færre børn i 2005, end der skulle have

Læs mere

Budget 2017 Højskolen på Møn 28 elever

Budget 2017 Højskolen på Møn 28 elever Budget 2017 Højskolen på Møn 28 elever Statstilskud Skolepenge Ø.indtægter Uv. Omkostn. Bygninger Kostafdeling Administration Investeringer Afskrivninger Diverse info. 2017 er højskolens første år, hvor

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Notat. Forældrebetalingen for pasnings- og fritidstilbud for budget 2016 m. v. 2. fællesmøde. Aarhus Kommune. Den 23.

Notat. Forældrebetalingen for pasnings- og fritidstilbud for budget 2016 m. v. 2. fællesmøde. Aarhus Kommune. Den 23. Notat Emne Til Forældrebetalingen for pasnings- og fritidstilbud for budget 2016 m. v. 2. fællesmøde Den 23. september 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge I det følgende er en beskrivelse af udviklingen i

Læs mere

Antal elever pr. elev

Antal elever pr. elev Institutionsnavn Regnskabsår Grundtilskud Reduktion for indtægter modregnet i tilskuddet Taxametertilskud (takst 1) Bygningstilskud Tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og til

Læs mere