CAMPINGANALYSEN 2014

Transkript

1 CAMPINGANALYSEN 2014

2 Publiceret af CAMPINGRÅDET August Adresse Mosedalvej 15 DK-2500 Valby Kontaktoplysninger T: F: E: Gengivelse af analysen eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Hovedkonklusioner for Opsummeret status for Overnatningstallene Mindre stigning i danske overnatninger Udenlandske campingovernatninger De 20 største overnatningsnationer Campingturismens størrelse i Danmark Campingturismens størrelse i Europa Camping er stadig danskernes foretrukne ferieform Campinggæsternes opholdslængder Antallet af campingvogne og autocampere Lille nedgang i antallet af indregistrerede campingvogne Stabile tal for indregistrerede autocampere Campingturismens økonomiske betydning Ændringer i data og model Hovedresultater for Detaljerede forbrugstal De kommunale og regionale tal Den regionale betydning Den kommunale betydning Øvrig information om de danske campingkommuner

4 1. HOVEDKONKLUSIONER FOR 2014 Overnatningstallene steg i 2014 med i alt 3,6 procent i forhold til Siden krisens indhug i 2009 har overnatningstallene dog været på det laveste niveau siden nedgangstiden omkring år Året 2014 kunne således ikke hive overnatningstallene op til niveauet før finanskrisen, men der er dog alligevel positive takter, som er værd at fremhæve. En af disse er, at man kan glæde sig over stigningen i antallet af overnatninger fra de fire vigtige nærmarkeder (Tyskland, Norge, Sverige og Holland). Således så man en stigning på flotte 8 procent på den største udenlandske kundegruppe, de tyske campinggæster, imens man så helt op til ca. 16 procents stigning på de hollandske overnatninger. Nordmændene lagde ca. 9 procent flere overnatninger, mens svenskerne lagde knap 5 procent flere overnatninger end år Camping er stadig danskernes foretrukne ferieform, imens man ikke anderledes fra de forgangne år må nøjes med at være den tredje mest foretrukne overnatningsform for udlændinge i Danmark; slået af hotel- og feriehusovernatning. Antallet af indregistrerede campingvogne er faldet med 1 procent i forhold til året forinden imens antallet af autocampere er faldet ca. 4 procent. Der har således ikke været så få indregistrerede autocampere siden år Varde Kommune er til stadighed landets største campingkommune målt på antallet af campingovernatninger, imens Frederikshavn Kommune har overhalet Jammerbugt Kommune, der kommer ind som hhv. den 2. og 3. største campingkommune i Danmark. Afslutningsvist skal bemærkes til denne udgave af Campinganalysen, at udregningsmodellerne bag campingturismens økonomiske betydning i år er lavet så markant om, at de desværre ikke er sammenlignelige med de forgangne år. Dette skal derfor holdes for øje, hvis man holder denne rapport op i forhold til tidligere udgaver OPSUMMERET STATUS FOR ,2 mio. camping overnatninger 8,5 mio. danske campingovernatninger indregistrerede campingvogne per indregistrerede autocampere per Overnatningerne fra de fire vigtigste nærmarkeder er alle steget Varde Kommune stadig landets klart største campingkommune 3

5 Antal overnatninger Antal overnatninger 2. OVERNATNINGSTALLENE 1 Det samlede antal campingovernatninger steg med overnatninger, eller 3,6 procent, fra 2013 til Overnatningstallet for 2014 (ca. 11,2 mio.) er dermed det bedste i 3 år. Både danske og udenlandske overnatninger steg i 2014; dog steg antallet af udenlandske overnatninger med ca flere end de danske overnatninger Campingovernatninger i alt i perioden MINDRE STIGNING I DANSKE OVERNATNINGER De danske overnatninger på campingpladserne steg en smule med overnatninger (2 procent) og er således kravlet op på det bedste overnatningstal i 3 år til 8,5 mio. overnatninger. Den største kundegruppe på de danske campingpladser er dog ikke tilbage på niveau med før-krisetiden, hvor man i f.eks registrerede 9,3 mio. danske overnatninger. Positivt er dog, at overnatningstallene synes at stige jævnt de seneste par år, hjulpet godt på vej af et godt sommervejr Danske campingovernatninger i perioden Alle overnatningstal i denne analyse er fra Danmarks Statistik.

6 Antal overnatninger 2.2. UDENLANDSKE CAMPINGOVERNATNINGER Den største udenlandske kundegruppe er igen i år klart de tyske campinggæster. Positivt er det derfor, at der i 2014 blev registreret campingovernatninger (8 procent) flere end i Det samlede antal tyske campingovernatninger er således Der er dog lang vej tilbage til et tilfredsstillende niveau for de danske campingpladser, idet man i 2013 kunne registrere det laveste antal tyske campingovernatninger i hele registreringsperioden fra 1992 til Tyske og øvrige udenlandske overnatninger i Tyskland Øvrige udenlandske - I 2010 troede man, at man havde fået bugt med den negative udvikling i kundegrupperne fra det øvrige udland (dvs. alle udenlandske overnatninger undtagen tyske), men allerede året efter viste tallene sig at falde igen. I 2012 så man således de laveste campingovernatningstal de seneste 10 år altså i perioden 2002 til Derfor er det positiv, at der nu to år i træk har været opadgående kurver på de udenlandske overnatninger. I alt er de øvrige udenlandske overnatninger steget med (ca. 10 procent) fra 2013 til 2014, og altså yderligere en stigning på ca. 21 procent siden Forhåbentlig kan Danmark fastholde sin gode position på de udenlandske markeder som en attraktiv campingnation. 5

7 Antal overmatninger Hollandske, norske og svenske overnatninger Norge Holland Sverige Når de tyske overnatninger er faldet så markant det seneste årti, er det derfor endnu vigtigere, at de 3 øvrige nærmarkeder bidrager med stigninger i antal overnatninger. Således er norske overnatninger er steget med overnatninger (9,2 procent), hollandske overnatninger er steget med overnatninger (15,6 procent) og svenske overnatninger er steget med overnatninger (4,8 procent). Som det kan ses senere i denne analyse, er det norske døgnforbrug relativt højt i forhold til andre udenlandske campinggæster (undtagen Schweiz), hvorfor det er meget positivt, at netop denne kundegruppe er steget så meget de seneste år. 6

8 2.3. DE 20 STØRSTE OVERNATNINGSNATIONER Nedenfor finder du de 20 lande, hvorfra der kom flest campingovernatninger til Danmark i Da tabellen blev introduceret for første gang i sidste års Campinganalyse, har vi valgt at inkludere overnatningstallene for 2013 samt den procentvise udvikling for de sidste 5 år og 1 år. Land (%) (%) Tyskland ,9-8,3 Norge ,2 41,7 Holland ,6-19,5 Sverige ,8 39,6 Schweiz ,2 28,3 Storbritannien ,5 39,1 Frankrig ,5 14,8 Polen ,8-46,5 Belgien ,0 31,8 Finland ,8 9,4 Italien ,9-31,0 Østrig ,2 19,6 Portugal ,0 122,5 Litauen ,4 194,2 Spanien ,8 6,9 Slovakiet ,3 591,4 Tjekkiet ,2-1,4 Rusland ,1 71,9 USA ,5 108,3 Island ,8 299,2 7

9 2.4. CAMPINGTURISMENS STØRRELSE I DANMARK Kigger man på de totale turismeovernatningstal i Danmark, så spiller campingovernatningerne stadig en ganske betydelig rolle. Nedenfor ses en opdeling efter den procentvise størrelse af overnatningsformerne i dansk turisme. Tallene inkluderer både danske og udenlandske overnatninger. Fordelingen af overnatninger i hele dansk turisme i 2014 Feriehuse 35% Hoteller 29% Lystbådehavne 2% Vandrerhjem 2% Feriecentre 8% Camping 24% Sammenligner vi disse tal med årene forinden, kan vi se en negativ udvikling idet camping har mistet markedsandele fra 27 procent i 2010 og 25 procent i 2011 til ca. 24 procent i Det er dog relativt uændret i perioden 2012 til 2014, hvor der kun har været en samlet marginal tilbagegang på ca. 0,5 procent. I alt var der i dansk turisme i ,8 mio. overnatninger, hvoraf 23,6 mio. af disse var danske. Udenlandske overnatninger udgjorde dermed 49,5 procent af det totale overnatningstal med sine 23,2 mio. overnatninger. De største udenlandske overnatningsnationer generelt er hhv. Tyskland (13 mio. overnatninger), Norge (2,5 mio. overnatninger) og Sverige (1,9 mio. overnatninger) CAMPINGTURISMENS STØRRELSE I EUROPA Ifølge EU s statistikdatabase Eurostat 2 havde dansk turisme i alt 28,5 mio. overnatninger, hvor den samlede turisme i Europa samlet havde ca. 2,6 mia. overnatninger. Dansk turisme udgør således kun en lille del af den samlede europæiske turisme idet overnatningerne i Danmark kun udgør ca. 1 procent af de totale europæiske overnatninger. Kigger man på dansk campings størrelse i forhold til hele Europa udgør overnatningerne på de danske campingpladser således 3 procent af de totale overnatninger på alle europæiske campingpladser. Frankrig er klart den største campingnation med mere end 109 mio. campingovernatninger årligt efterfulgt af Italien (ca. 53 mio.) og Tyskland (ca. 26 mio.). 8 2 Alle tal er 2013-tal, da 2014-tallene ikke fremgår i Eurostat endnu.

10 2.6. CAMPING ER STADIG DANSKERNES FORETRUKNE FERIEFORM Fordelingen af danske overnatninger i dansk turisme 2014 Lystbådehavne 2% Vandrerhjem 3% Feriehuse 17% Hoteller 31% Camping 36% Feriecentre 11% Trods den nedadgående kurve for campingovernatninger mht. markedsandele i Danmark på overnatninger, som nævnt ovenfor, kan branchen dog trøste sig med, at camping stadig er danskernes foretrukne ferieform; en trend, der har været nogenlunde stabil de seneste 10 år med en lille stigning i årene og en mindre nedadgående kurve i perioden Siden da har det været status quo. Fordelingen af udenlandske overnatninger i dansk turisme 2014 Hoteller 28% Feriehuse 52% Lystbådehavne 2% Feriecentre 5% Camping 12% Vandrerhjem 1% Kigger man på de udenlandske overnatninger, ligger camping på en stabil 3. plads, overgået af feriehusovernatninger og hotelovernatninger på hhv. 1. og 2. pladsen. De danske campingpladsers markedsandel af udenlandske turister i Danmark har været stort set uændret de seneste 10 år. 9

11 2.7. CAMPINGGÆSTERNES OPHOLDSLÆNGDER Når man kigger på antallet af overnatninger siger det ikke noget om, hvor lang tid af gangen campinggæsterne opholder sig på de danske campingpladser. Det gør nedenstående graf til gengæld. I grafen ses campinggæsters gennemsnitlige opholdslængder og senere i denne analyse kan man finde døgnforbruget pr. campinggæst samt pr. gruppe. Nationalitet Antal dage Alle (gnsn.) 12,6 Danskere 13,0 Udlændinge 11,3 Tyskland 12,4 Norge 10,0 Holland 11,8 Sverige 6,3 Schweiz 11,0 Storbritannien 12,5 Frankrig 12,5 Polen 12,5 Belgien 12,5 Finland 12,5 10

12 Antal campingvogne pr ANTALLET AF CAMPINGVOGNE OG AUTOCAMPERE Der er mange måder at gøre status på en branche. Overnatningstallene er, og har været det i mange år, en god indikator for, hvordan det går på de danske campingpladser. Overnatningstallene fortæller ca. hvor mange nætter campingpladserne sælger, men det fortæller ikke nødvendigvis, hvor mange familier der camperer. Det kan antallet af indregistrerede campingvogne og autocampere give os en indikator af LILLE NEDGANG I ANTALLET AF INDREGISTREREDE CAMPINGVOGNE Den gode vækst i antallet af indregistrerede campingvogne stoppede med finanskrisens frembrud i 2009, hvor krisen for alvor tog fat i campingerhvervet. Året 2012 var det første år i perioden , at man så en mindre nedgang i antallet af indregistrerede campingvogne. Man gik således fra 3-4 procent i årene til status quo som vi nu har oplevet siden Året 2014 medførte dog en negativ kurve idet antallet af indregistrerede campingvogne faldt med ca. 1 procent. Således var der færre indregistrerede campingvogne i 2014 i forhold til Indregistrerede campingvogne i Danmark i Campingvogne i alt

13 Antal autocampere pr STABILE TAL FOR INDREGISTREREDE AUTOCAMPERE Antallet af indregistrerede autocampere har ikke rykket meget på sig siden 2008, hvor der var et stort boom af nye indregistreringer af autocampere. I 2011 faldt dette tal med ca. 1,5 procent og siden da har det ikke været lige så eftertragtet at eje en autocamper i Danmark. Sidste år så man et dyk i tabellen med 2,1 procent og i år falder statistikken på antal indregistrerede autocampere med yderligere 4,1 procent. Antallet af indregistrerede autocampere i Danmark er således på det laveste niveau siden Indregistrerede autocampere i Danmark i Autocampere i alt CAMPINGTURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING Dette afsnit 3 indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark, der kan tilskrives campingturismen samt nøgletal for branchens samfundsøkonomiske betydning i form af beskæftigelse, værditilvækst (sammenligneligt med BNP) og skatteprovenu. Alt dette er både opgjort for hele Danmark og på kommunalt niveau. Turismeforbruget er baseret på Turismens økonomiske betydning 2013, hvilket er det nyeste satellitregnskab for turismen udarbejdet af VisitDenmark. De afledte samfundsøkonomiske effekter er beregnet ved hjælp af den generelle ligevægtsmodel LINE ÆNDRINGER I DATA OG MODEL I det bagvedliggende datagrundlag og modelapparat er der sket tre overordnede ændringer i forhold til sidste års campinganalyse. Det betyder, at særligt de afledte samfundsøkonomiske effekter ikke kan sammenlignes med sidste års analyse. Dette understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er 12 3 Udregninger i afsnittet er udarbejdet af VisitDenmark for Campingrådet.

14 en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Dette er især gældende på kommunalt niveau. Se yderligere detaljer i hovedrapporten, der findes på Her skal de blot nævnes helt kort: 1. Opdatering af dansk endagsturisme på baggrund af DTU's transportvaneundersøgelse. Dette har bl.a. løftet det danske endagsferieforbrug med 6 mia. kr. Dette har ikke nogen direkte effekt for campingturismen, men har selvfølgelig betydning for det samlede turismeforbrug og afledte effekter, og dermed indirekte for camping-turismens relative vigtighed. 2. Implementering af Danmarks Statistiks store nationalregnskabsrevision Den har særlig betydning for ferie-/forretningsfordelingen af forbruget af overnatningskomponenten og kan have mindre betydning for campingturismens forbrugssammensætning. 3. Nedskrivning af de estimerede antal turismeskabte årsværk særligt for overnatningsbranchernes og 'andre' branchers vedkommende. Den primære forklaring er, at der i den bagvedliggende model arbejdes med fremskrivninger af tidsserier fra nationalregnskabet, og bl.a. beskæftigelsen ser ud til have været overvurderet i de seneste års fremskrivninger og modeller HOVEDRESULTATER FOR 2014 En opsummering på de officielle og seneste (2013) tal lyder: Campingturismen omsatte i 2013 for ca. 4,1 mia. kroner. Ud af ovenstående omsættes ca. 60 procent af danske campinggæster. Campingturismen skabte godt fuldtidsjobs i Danmark i Campinggæsternes forbrug skaber, inkl. afledte effekter, en bruttoværditilvækst (sammenligneligt med BNP) på knap 2,3 mia. kr. Campinggæsternes forbrug svarer til 4 procent af den samlede turismeafledte værditilvækst i Danmark. Det samlede skatteprovenu 4 for campingturismen udgjorde 1,8 mia. kroner, svarende til 5 procent af det samlede skatteprovenu fra dansk turisme. Danske campinggæster havde i gennemsnit et døgnforbrug på 246 kroner pr. person, mens udenlandske campinggæster havde et døgnforbrug på 365 kroner pr. person. Det gennemsnitlige gruppedøgnforbrug for den danske campinggæst var 702 kroner pr. gruppe, hvor det lå på kroner pr. gruppe for de udenlandske campinggæster Ekskl. selskabs-, ejendoms- og grundskatter

15 Den udenlandske campinggæst bruger i gennemsnit 47 procent af sit forbrug på campingovernatningen, hvorimod den danske campinggæst kun bruger 20 procent på overnatningen. 31 procent af det samlede døgnforbrug hos udenlandske campinggæster bruges i detailhandlen, hvor dette er 47 procent hos danske campinggæster DETALJEREDE FORBRUGSTAL Campinggæsters døgnforbrug Nationalitet Døgnforbrug (DKK) Alle (gnsn.) 273 Danskere 246 Udlændinge 365 Tyskland 275 Norge 574 Holland 359 Sverige 541 Schweiz Storbritannien 365 Frankrig 365 Polen 365 Belgien 365 Finland 365 Campinggæsters gruppedøgnforbrug Nationalitet Døgnforbrug (DKK) pr. gruppe Alle (gnsn.) 755 Danskere 702 Udlændinge Tyskland 671 Norge Holland 881 Sverige Schweiz Storbritannien Frankrig Polen Belgien Finland

16 Campinggæsters totale opholdsforbrug per gruppe Nationalitet Alle (gnsn.) Danskere Udlændinge Tyskland Norge Holland Sverige Schweiz Storbritannien Frankrig Polen Belgien Finland Opholdsforbrug (DKK) pr. gruppe Fordeling af udenlandske campinggæsters døgnforbrug på produkter Produkter Overnatning 47 Restaurant 8 Lokaltransport 3 Rejseservice 2 Kultur og forlystelser 1 Føde- og drikkevarer samt tobak 14 Andet detail 9 Teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester Procent af det totale døgnforbrug Fordeling af danske campinggæsters døgnforbrug på produkter Produkter Overnatning 20 Restaurant 9 Lokaltransport 2 Rejseservice 4 Kultur og forlystelser 1 Føde- og drikkevarer samt tobak 29 Andet detail 10 Teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester 2 Procent af det totale døgnforbrug 2 15 For yderligere detaljer om ovenstående tal, henvises til: Campingturismens økonomiske betydning i Danmark 2013, august 2015 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013, juli 2015

17 5. DE KOMMUNALE OG REGIONALE TAL VisitDenmark har i turismeregnskabet 2013 for Danmark (RTSA 2012) opgjort det samlede turismeforbrug i Danmark. Turismeforbruget knyttet til campinggæster opstår som en kombination af overnatninger (mængder) og tilhørende døgnforbrug (priser). Mængden af overnatninger baserer sig på den officielle overnatningsstatistik for campingpladser fra Danmarks Statistik, suppleret med estimater for overnatninger på campingpladser med under 75 enheder. Døgnforbruget bygger på VisitDenmarks turistundersøgelse fra I forhold til turismeforbruget på kommunalt niveau kan der i turismesatellitregnskabet, og dermed også i LINE-modellen, være foretaget justeringer fra de oprindelige overnatningsoplysninger og døgnforbrug af hensyn til afstemning med Danmarks Statistiks nationalregnskab. Dermed er der ikke altid en tydelig sammenhæng mellem offentlig kendte overnatningstal på kommunalt niveau og tilhørende turismeomsætning i turismesatellitregnskabet. Bemærk at der ikke er entydig sammenhæng mellem campinggæsternes samlede forbrug i en given kommune og så de afledte effekter af dette forbrug i samme kommune. Kun en vis andel af forbrugets afledte effekter vil forblive i forbrugs- (dvs. overnatnings-) kommunen (de såkaldte intraeffekter), mens en anden del vil ende i andre kommuner via de såkaldte intereffekter. De afledte effekter i en given kommune vil altså være sammensat af intra- og intereffekter fra egen og andre kommuners turisme. Hvor store intra- og intereffekterne er i den enkelte kommune, afhænger bl.a. af i hvor høj grad kommunen er selvforsynende i den bagud vertikale værdikæde til turismens slutprodukter, og er leverandør af produktionsfaktorer til selvsamme værdikæde i andre kommuner. 16

18 5.1. DEN REGIONALE BETYDNING Campingturismens regionale betydning i 2014 så således ud: Region Antal overnatninger Heraf fastliggere Afledt beskæftigelse (årsværk) 5 Turismeforbrug (mio. kr.) 5 Afledt offentligt provenu (mio. kr.) Hovedstaden ( 4,3) ( 4,6) Sjælland ( 4,7) ( 2,4) Syddanmark ( 4,8) ( 3,1) Midtjylland ( 3,9) ( 0,4) Nordjylland ( 0,3) ( 5,6) I alt ( 3,6) ( 2,1) Vi ser således, at Region Syddanmark har klart flest overnatninger i alt, hvilket også ses i de afledte effekter i både beskæftigelse, omsætning samt offentligt provenu. Dette hænger naturligvis sammen med det faktum, at der er flest campingpladser i denne region. Kigger man på produktiviteten 5 (dvs. forholdet mellem antal omsatte mio. pr. årsværk), bør det bemærkes, at man i Region Syddanmark omsætter for ca kr. pr. årsværk, hvorimod man i eksempelvis Region Hovedstaden kun omsætter for ca kr. pr. årsværk, som det laveste af alle regionerne. Det højeste turismeforbrug pr. årsværk er dog i Region Sjælland, hvor der er et turismeforbrug på ca kr. pr. årsværk. Region Midtjylland omsætter for ca kr. og Region Nordjylland for ca kr. pr. årsværk på de danske campingpladser Da de endelige turismeforbrugstal for 2014 endnu ikke foreligger, er turismeforbruget samt det afledte offentlige provenu ganget op med den procentvise stigning i antal overnatninger (3,6 procent) samt inflationen for 2014 (0,6 procent), imens den afledte beskæftigelse er ganget op med den procentvise stigning i antal overnatninger (3,6 procent). Produktiviteten er derfor alt andet lige blot en pegesnor for, hvordan vi kan forvente udviklingen for 2014.

19 5.2. DEN KOMMUNALE BETYDNING Campingerhvervet spiller en vigtig rolle i de fleste danske kommuner. Der findes 81 campingkommuner af landets i alt 98 kommuner, hvoraf der er 55 kommuner med 2 campingpladser 6 og flere. I de store campingområder kan kommunerne takke camping for flere hundrede arbejdspladser og en omsætning på mange millioner. Den slags betyder noget ikke mindst for store områder på eksempelvis Vestkysten, på Bornholm og i Sønderjylland, hvor turismen er med til at holde gang i den lokale beskæftigelse. I nedenstående graf er fremstillet de 10 største campingkommuner på basis af antallet af overnatninger på campingpladserne i den pågældende kommune Top 10 campingkommuner 2014 Overnatninger i alt Danske overnatninger Udenlandske overnatninger På de følgende sider er listet 55 udvalgte campingkommuners antal overnatninger, årlige turismeforbrug samt antal årsværk afledt fra campingturismen. Det skal bemærkes, at den procentvise udvikling i omsætningen samt i antallet af årsværk er udeladt idet den nye metode, der beregner disse tal, er lavet om. Sidste års tal er således ikke sammenlignelige med tallene i år Campingpladser henviser i denne sammenhæng til pladser med +75 enheder, som er de campingpladser, der indgår i de kommunale tal på de følgende sider.

20 Region Kommune (udvalgte) Antal overnatninger Omsætning (mio. kr.) 4 Antal fuldtidsjobs (årsværk) 4 Hovedstaden Bornholms Kommune ( 8 %) 107,3 85 Halsnæs Kommune ( 11 %) 41,7 28 Gribskov Kommune ( 13 %) 37,5 29 Helsingør Kommune ( 1 %) 50,0 53 Sjælland Faxe Kommune ( 8 %) 79,2 62 Guldborgsund Kommune ( 6 %) 50,0 52 Odsherred Kommune ( 3 %) 40,6 29 Lolland Kommune ( 18 %) 49,0 49 Næstved Kommune ( 4 %) 43,8 53 Holbæk Kommune ( 4 %) 38,6 48 Kalundborg Kommune ( 14 %) 31,3 25 Vordingborg Kommune ( 2 %) 34,4 36 Slagelse Kommune ( 2 %) 37,5 42 Syddanmark Varde Kommune ( 1 %) 166,8 133 Haderslev Kommune ( 7 %) 84,4 78 Tønder Kommune ( 2 %) 90,7 88 Aabenraa Kommune ( 11 %) 66,7 78 Sønderborg Kommune ( 16 %) 74,0 76 Fredericia og Kolding Kommuner ( 15 %) 93,8 143 Svendborg Kommune ( 1 %) 59,4 65 Nordfyns Kommune ( 25 %) 35,4 35 Billund Kommune ( 8 %) 99,0 83 Esbjerg og Vejen Kommuner ( 4 %) 68,

21 Vejle Kommune ( 15 %) 85,5 124 Middelfart Kommune ( 0,4 %) 44,8 55 Fanø Kommune ( 3 %) 32,3 22 Kerteminde Kommune ( 13 %) 27,1 23 Langeland Kommune ( 4 %) 30,2 17 Assens Kommune ( 2 %) 24,0 29 Nyborg Kommune ( 5 %) 26,1 32 Faaborg-Midtfyn Kommune ( 7 %) 28,1 34 Midtjylland Ringkøbing-Skjern/ Herning Kommuner ( 7 %) 126,1 93 Norddjurs Kommune ( 8 %) 65,7 64 Syddjurs Kommune ( 5 %) 62,5 62 Silkeborg Kommune ( 1 %) 63,6 97 Århus og Favrskov Kommuner ( 8 %) 124,0 246 Viborg Kommune ( 5 %) 37,5 57 Skive Kommune ( 1 %) 30,2 37 Holstebro Kommune ( 0,2 %) 34,4 49 Hedensted Kommune ( 12 %) 25,0 34 Struer Kommune ( 2 %) 21,9 24 Odder Kommune ( 2 %) 24,0 25 Horsens Kommune ( 1 %) 34,4 66 Skanderborg Kommune ( 0,5 %) 21,9 37 Lemvig Kommune ( 7 %) 15,6 18 Randers Kommune ( 1 %) 26,1 50 Samsø Kommune ( 7 %) 12,5 7 20

22 Nordjylland Jammerbugt Kommune ( 7 %) 140,7 177 Frederikshavn Kommune ( 3 %) 162,6 198 Hjørring Kommune ( 8 %) 89,6 113 Aalborg Kommune ( 2 %) 93,8 131 Morsø Kommune ( 1 %) 35,4 50 Thisted Kommune ( 1 %) 36,5 47 Mariagerfjord Kommune ( 1 %) 35,4 46 Vesthimmerlands Kommune ( 3 %) 30, ØVRIG INFORMATION OM DE DANSKE CAMPINGKOMMUNER Campingkommunernes priser for bortskaffelse af affald Campingrådet udgav i december 2014 en undersøgelse om de danske campingkommuners priser for bortskaffelse af affald. Find undersøgelsen på Campingrådets hjemmeside eller på dette link. Antal campingpladser, antal enheder og kapacitetsudnyttelse Udover ovenstående tal på overnatninger, turismeforbrug og årsværk ligger Campingrådet desuden inde med tal for antal campingpladser, antal enheder og kapacitetsudnyttelsen i de forskellige kommuner. Danske, udenlandske og fastliggerovernatninger Udover ovenstående totale overnatningstal pr. kommune, har Campingrådet separate overnatningstal for danske og udenlandske campingovernatninger i kommunerne. Ønsker du at få fremsendt ovenstående tal for din kommune, kan du tage kontakt til Campingrådets sekretariat på eller info@campingraadet.dk. 21