Lydpotter, arbejde og ledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lydpotter, arbejde og ledelse"

Transkript

1

2 1 Jørgen Burchardt Lydpotter, arbejde og ledelse Walker Danmark fra håndværk til multinational business Middelfart Museum & Forlaget Kulturbøger

3 2 ISBN Middelfart Museum & Forlaget Kulturbøger Jørgen Burchardt Trykt hos Special-Trykkeriet Viborg A/S Udgivet med støtte fra Kulturarvsstyrelsen, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Dansk Lokalhistorisk Forening og Walker Danmark Aps. Af samme forfatter: Jørgen Burchardt: Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Jørgen Burchardt: Fra universitet til samfund. Forskningsformidlingens infrastruktur Jørgen Burchardt: Selskaber og tidsskrifter Jørgen Burchardt og Mette Schønberg: Lige ud ad landevejen. Med hestevogn og bil på amternes veje Jørgen Burchardt, Hans Jørgen Limborg, Klaus T. Nielsen og Ole H. Sørensen (red.): Stress. En guds gave eller et satanisk mesterværk? Tidsskrift for Arbejdsliv nr. 2, Jørgen Burchardt: Dansk arbejdslivsforskning. Forskere og ressourcepersoner Jørgen Burchardt: Working Life in Denmark. Researchers and Experts Jørgen Burchardt: En dansk bushistorie. Busbyggeri på Aabenraa Karrosseri Jørgen Burchardt: Da ost blev for alle. 100 års udvikling set fra Brørup Mejeri Jørgen Burchardt, Peter Olsén, Thomas Rasmussen og Hans Jeppe Jeppesen (red.): Team-organisering af arbejdet. Tidsskrift for arbejdsliv nr. 1, Henning Kirk, Jesper Wégens, Jørgen Burchardt og Vibeke Kold (red.): Seniorer på arbejdsmarkedet. Tidsskrift for Arbejdsliv 2002, nr. 3. Jørgen Burchardt: Historiens lange tråd. NKT Trådværket Jørgen Burchardt og Gitte Kjær: NKT 100 år. Tusinder af flittige hænders værk Jørgen Burchardt: Arbejdsliv og ny teknologi. Vilh. Langes Tobaksfabrik, Slagelse, Jørgen Burchardt: Plan for Danmarks Vejmuseum. Museum for vej og trafik, oplevelses- og aktivitetscenter Nils Petter Gleditsch, Pehr H. Enckell og Jørgen Burchardt: Det vitenskapelige tidsskrift Jørgen Burchardt: Industri & håndværk. Genstande på de danske museer Jørgen Burchardt: Netværk for humanister. Idéerne bag et nordisk netværk for kulturhistoriskere Jørgen Burchardt: Før og nu. Tulip i Faaborg Jørgen Burchardt: Medicin og helbredelse. Fåborg Løve Apotek 150 år Jørgen Burchardt: Flygtninge i Faaborg Jørgen Burchardt: Provinsindustri. Arbejdspladser på Faaborg-egnen de sidste 100 år Jørgen Burchardt: Fabrik. Arbejdsmandens historie i 100 år Jørgen Burchardt og Poul V. Nielsen (red.): Arbejderliv. 8 arbejdere fortæller Jørgen Burchardt: Vi lærte at arbejde. Arbejderklassens lokalhistorie. 23 arbejdere fortæller fra sit liv og sin by Finn Arvid Olsson, Jørgen Burchardt og Geert Egger (red.): De nye tider. Hvordan industrialiseringen forandrede vores dagligdag Carl Erik Andresen, Jørgen Burchardt og Flemming Mikkelsen: Arbejdererindringer. Metode, kildekritik, indsamling, benyttelse Forside: Svejser Lis Rasmussen. Fotograferet af Arne Knudsen.

4 3 Indledning 5 Walkers historie bevaret for eftertiden... 6 En virksomhed fødes Dansk Lyddæmperfabrik... 9 Fabrik i Odense... 9 Hvad er et udstødningssystem? Den store vækst - ny ledelse og aktieselskab Danmarks største lyddæmperfabrik Flere og flere maskiner Flere bygninger Arbejdskraften Ledelsen i vækst Spekulant som ny ejer Under storkoncernen Kosangas Den nye ejers mange aktiviteter Kosans gammeldags ledelse Moderfabrikken Cylindric Genial tekniker opbyggede rationel fabrik Kosan ud af den stærke lyddæmperfabrik Den amerikanske historie Tennessee Gas and Transmission Company Tenneco Corporation og paradigmet: Big is beautiful Guldgravere, overrisling og olie Kern County Land Co Walkers amerikanske historie Monroe Tenneco - verdens nr Tenneco i Danmark Danmark - en del af den amerikanske historie Under amerikansk ledelse Tenneco overtager Lydex Et nordisk fremstød Den danske ledelse under ny ejer Koncernfordele, produktudvikling og investeringer Levedygtig del udskilt Dinex historie En stor kvindearbejdsplads Første forsøg med nye ledelsesformer Utilfredse svejsere og anskaffelse af robotter Rationalisering gav økonomisk fremgang Forpligtende internationalt samarbejde ca Centralt styret produktudvikling Rekruttering af medarbejdere Arbejdsforhold og utilfredshed Mange praktiske kurser One Company, One World, One Future Det internationale samarbejde styrkes Management på internationalt niveau Management kampagnerne starter Måling og kontrol Kvalitetssystemer og TQM Forhandlernes distribution Kvalitetsforbedring gav længere levetid Det europæiske marked for AM og OE og The big three Tennecos europæiske organisation og strategi Den lokale planlægning og logistik Walkers danske kunder Fremgang frem til ca.

5 4 Mod total integration Orlov, sabbat og uddannelsesudvalg Uddannelsesboom i Det vestfynske Netværk Tiltag for en bedre kvalitet Continuous improvement, omstilling og vedligehold Ned med omstillingstid og stop Ledelsesidéer skulle cascades through the organization Forberedelse til selvstyrende grupper WELCOM produktionsceller på Walker ernes lønsystem Nu også kvalifikationsløn Personaleudvikling og ønskede kvalifikationer Produktionsgrupper kommer i gang Utilfredshed og strejke Koncernens kontrol og ensretning Total integration via teknik og IT Fagforeninger, tillidsmænd og fagligt miljø Intern lederrekruttering Arbejdsmiljø og sygdom Fremgangen stoppede Krise og afvikling Koncernen Tenneco i problemer Topledelsen i unåde Nedrustning gav dårlig forretning Automobilsektoren blev tilbage Tilliden i frit fald Amerikanske topchefer skulle være redningsfolk Kræftsvulst ændrede ledelsen Lykkedes aktionen? Slutspillet for Walker Danmark Lukningen Efterspil 117 Rundtur Spalteværket Perforatorer Rørværkerne Save og cuttere Atkin og stansere Flowlinier Rørbukkere Svejsning Værksted og vedligehold Administration og udvikling Færdigvarelageret Hjælpefunktioner og salg Bleghuset Litteratur 149 Noter 151 Stikord 154

6 5 Indledning Middelfart Museum har hermed den fornøjelse at præsentere Lydpotter, arbejde og ledelse., skrevet af seniorforsker Jørgen Burchardt. Middelfart Museum har de sidste år haft den lokale industrihistorie på programmet. I 1990 erne blev der skabt et generelt overblik om egnens industrihistorie og dybere indsigt med undersøgelser af de store virksomheder som NKT Traadværket og Jernstøberiet Hess samt bygningen af den første Lillebæltsbro. Men fokus har primært været på tiden før Tiden efter har vi været mindre fortrolige med. Da nyheden om Walker Danmarks lukning kom i januar 2002, var vi klar over, at her var der en historie, som ville blive meget vanskelig at fange, hvis vi ikke handlede nu. Heldigvis var Walkers ledelse med på projektet, og med Jørgen Burchardt i marken fik vi gennemført en dokumentation af fabrikken i sommeren Senere har det været muligt at skaffe midler til behandling af det indsamlede materiale. Der er mange aspekter ved Walker Danmark, der gør virksomheden og dens historie relevant for Middelfart Museum. Dels er jernindustrien stadig en væsentlig del af industrien i Middelfart og med til at sætte præg på lokalsamfundet. Dels er Walker i sin forhistorie hæftet op på den nye industri, der voksede frem i erne. Walker er i vores sammenhæng en del af Kosan-komplekset, og derfor i familie med både Dinex og Cylindric. Ved at se på den ene får man indsigt i dem alle. Endelig er der det globale aspekt. Lyddæmperproduktion kan kun forstås på baggrund af det internationale marked, og Lydex/Walker virkede på den globale scene. At se sammenhængen mellem det globale og det lokale har været et af formålene med vores undersøgelse. Med Walkers historie har vi kunnet sætte fokus på tiden efter 1970, hvor globaliseringen blev en realitet for vort erhvervsliv. Det har været en pionerindsats, og det skal ikke skjules, at industrihistorikere har vanskelige vilkår, når man arbejder med internationale koncerner. Det har ikke været muligt at komme dybt ind i koncernens beslutningsgange, men alligevel er vi med arbejdet blevet klogere på den virkelighed, vi står i, og den danske afdelings placering i den store sammenhæng. Det kan synes dristigt for et lille museum at påtage sig den opgave. Men som kulturhistorisk museum er vi nødt til at forholde os til den verden, der er, og tackle sådanne problemstillinger så godt vi formår. Særudstillingen: Moderne tider historien om Walker Danmark A/S i Industrikulturens År 2007 var en første præsentation af de resultater, vi har nået. Udgivelsen af denne bog er den næste. Vi er glade for, at vi har haft en så indsigtsfuld industrihistoriker som Jørgen Burchardt til at stå for arbejdet gennem de 6 år. Denne bog er ikke det sidste punktum for Walkers historie og de medarbejdere, der arbejdede der. Det indsamlede kildemateriale ligger klar hos os og andre til videre brug. Vi takker alle, ikke mindst medarbejderne hos Walker, for bidrag til denne bog. Harriet M. Hansen ledende museumsinspektør Middelfart Museum

7 6 Walkers historie bevaret for eftertiden Historien fra Walker, engang Vestfyns største arbejdsplads, er blevet bevaret for eftertiden. Det er ikke alene denne bog, som sikrer historiens bevaring. Der findes nemlig meget mere materiale, så det er muligt at skrive mange flere bøger samt at vise og fortælle mange andre historier. Da Middelfart Museum erfarede beslutningen om at lukke fabrikken, gik man straks i gang med at redde historien. Virksomhedens medarbejdere med direktør Aksel Pedersen i spidsen stillede sig yderst velvillige, hvilket var grundlaget for det vellykkede resultat. Takket være et tilskud fra Statens Museumsnævn (i dag Kulturarvsstyrelsen) blev der givet midler til en hasteindsats. Denne støtte er siden blev udvidet. Herved blev det muligt, at jeg kunne arbejde i længere perioder på virksomheden, hvor jeg beredvilligt fik stillet et kontor til rådighed. Resultaterne er mange. Ikke alene ligger der i kasserne på hylderne på Middelfart Museums magasin en mængde fysiske genstande fra fabrikken. Det gør der også på de store magasin-haller hos Danmarks Video er blevet et vigtigt medie til at fastholde arbejdsprocesser. Således er alle væsentlige processer blevet fotograferet og derved fastholdt for fremtidens historie. Mere end fotografier, 30 interviews og 20 timers video blev indsamlet under museets feltarbejde. Alt er blevet systematiseret og ligger klar til fremtidens historieformidlere. Tekniske Museum i Helsingør. Alt dette kan benyttes til at fortælle, hvordan virkeligheden var for en fabrik i Genstandene er imidlertid ikke nok. En så stor fabrik som Walker har vi ingen mulighed for at bevare som andet end små brudstykker. Tidligere kunne måske små skomagerværksteder blive gemt i hele sin udstrækning, men en fuldstændig fabrik er helt umulig, når dens areal er større end arealet i 250 parcelhuse. Ikke alene har der været mange genstande måske mere end maskiner og redskaber på Walker på et bestemt tidspunkt - men tingene har også forandret sig eller blevet udskiftet med korte mellemrum. Derfor er der blevet samlet meget andet end genstande sammen. Vi har således kunnet fastholde viden om de fysiske forhold på video og fotografier. Ved et såkaldt feltarbejde startede jeg ved arbejdstids begyndelse og fulgte alt, hvad der foregik, mens fabrikken stadig fungerede. Herved fik jeg en indgående forståelse af fabrikken, som hjalp mig til at fotografere de rette ting og til at udvælge de rette genstande til bevaring.

8 7 Ikke kun forfatteren af denne bog har samlet materiale (yderst til højre). Mange medarbejdere på Walker har bidraget. Således er museets fotografier blevet suppleret af lagerarbejder Arne Knudsen (i midten) og planlægningschef Bent Nielsen (til venstre). Det gav mig også et nødvendigt kendskab, så jeg lettere kunne tale med pensionerede medarbejdere om deres hverdag, idet jeg i forvejen kendte til de lokaler og maskiner, de havde passet. Da pengene slap op, overtog museumsinspektør Maiken Nørup, Middelfart Museum, arbejdsopgaverne og fortsatte med at samle genstande og interviews. Vi kunne dog ikke udføre arbejdet alene. Alle medarbejdere, som vi kom i forbindelse med på fabrikken, hjalp beredvilligt med informationer, fandt fortællende genstande og gamle papirer. Der blev herved desuden reddet et fyldigt materiale af arkivalier. Det er papirer og fotografier om fabrikkens lokale betydning, som ligger på det lokalhistoriske arkiv i Middelfart, og mange hyldemeter om den nationale og internationale historie, som de passer på i kældrene under Erhvervsarkivet i Århus. Her vil fremtidens historieformidlere kunne hente endnu flere historier. Det er meget få fabrikker, hvis historie er blevet indsamlet lige så detaljeret og omhyggeligt. Det sker måske ikke engang 1 gang om året i Danmark. Der bliver derfor meget få fabrikker, som i det hele Nogle af de mange hundrede genstande på magasinerne på Middelfart Museum og Danmarks Tekniske Museum er allerede blevet benyttet til at fortælle den fysiske historie. Her ses en svejsekabine med fixtur og lydpotte samt gine i arbejdstøj fra en udstilling på Middelfart Museum sommeren taget kan levere viden om arbejde og arbejdsprocesser i helt samme udstrækning, som det er tilfældet med Walker. Walkers historie er derfor ikke alene historien om Walker i Middelfart, men denne bog bliver også et bidrag til Danmarkshistorien om en typisk mellemstor dansk fabrik. Heller ikke i udlandet udføres der mange af denne slags indsamlinger. Derfor kan forskere i udlandet for al fremtid også hente materiale om Walker, når man skal vide noget om udstødningssystemer, om udvikling og ledelse i en international koncern eller blot om hvordan en fabrik i metalbranchen var indrettet og drevet. Materialet om Walker vil for altid også være en lille del af verdenshistorien.

9 8 Direktør Buck havde nogle omskiftelige år i ungdommen, hvor hans virksomheder ikke rigtig lykkedes. Da han kom i gang med at fremstille lyddæmpere i 1935, gik det meget bedre. Hans lille håndværksvirksomhed udviklede sig i takt med bilismens udvikling til landets største. Han døde som millionær i 1956, 67 år gammel.

10 9 En virksomhed fødes Dansk Lyddæmperfabrik Vores historie begynder i bilens barndom. Stedet er Vamdrup i Jylland, hvor den unge Ingemann Otto Buck starter sin egen virksomhed i Han var oprindelig uddannet grovsmed og havde i en årrække arbejdet som smed på Tranekær Slot. Senere kom han til Seest Maskinfabrik i Kolding, hvor han bl.a. var beskæftiget med at anlægge vandværker. Han så mulighederne i tidens folkelige transportmiddel, cyklen. Med sin tekniske baggrund kunne han samle og reparere, og tillige solgte han cykler og andre tekniske ting fra forretningen i Vamdrup. 1 Da Buck startede sin forretning, var Vamdrup en central by i den sydlige del af Danmark. Jernbanestationen var indtil 1920 en vigtig grænsebanegård, og forretningen gik godt. Han nøjedes ikke med at handle med cykler, for da biler efterhånden var blevet rimelig teknisk stabile, indgik de også i hans forretning. I slutningen af 1920 erne blev det dårligere tider for forretningen, og til sidst måtte han stoppe med et stort tab. Han fik aftaler med kreditorerne om akkord på sin gæld, 2 men han fortalte senere, at han alligevel betalte alle sine forpligtelser trods akkorden, efterhånden som han tjente penge. Han flyttede med familien til Haderslev omkring 1930, hvor han først fik arbejde som repræsentant og senere som automobilmekaniker. I kølvandet på den store internationale økonomiske krise blev der knaphed på valuta, hvorfor Danmark og mange andre lande satte kraftige restriktioner på importen. Det kom også til at gælde reservedele til biler, og her så Buck i 1935 muligheden i at starte en produktion af udstødningssystemer. På det tidspunkt havde han have fået sin gæld ud af verden og var frit stillet til at etablere en ny virksomhed. I april 1935 lejede han en gammel garage i Slotsgade i Haderslev, og penge til den nye virksomhed skaffede han ved at låne 175 kr. på en veksel i et pengeinstitut. Det var ikke noget dårligt valg han traf. Antallet af biler steg kraftigt og dermed behovet for reservedele. Allerede senere på året måtte han ansætte en arbejdsmand til at hjælpe sig. Fabrik i Odense Forretningen blev en succes. Mulighederne for at udvikle sig i Haderslev var imidlertid begrænsede i forhold til storbyen Odense, hvortil Buck flyttede den lille virksomhed i maj Først fandt han en stor garage på Hunderupvej, hvor det tidligere traktørsted Fiona havde ligget. Opholdet her blev dog kun af ganske kort varighed. Der var brug for mere plads, hvilket han fandt i Brogade tæt på byens store industrivirksomheder. De nye lokaler havde tilmed ordentlige elinstallationer med kraft, hvilket blev nødvendigt, efterhånden som det hidtidige håndværksarbejde blev flyttet over til eldrevne maskiner. Odense var på den tid Danmarks bilby på en måde som Detroit var USA s bilby nr. 1, for her lå nemlig den største danske bilfabrik, De forenede Automobilfabrikker. I København fandtes ganske vist store samlefabrikker som General Motors og Ford, men fabrikken på Fyn var den eneste rigtige fabrik, som konstruerede og byggede biler helt fra bunden. Den kom Buck også til at levere udstødningssystemer til, hvilket dog ikke gav de helt store ordrer, da fabrikken kun i snit producerede omkring et køretøj om dagen. Bilproduktionen flyttede i 1940 til søsterfabrikken Scandia i Randers, og der blev nu ledig plads i de hidtidige fabrikslokaler i den tidligere kaserne i Ryttergade. Denne lejede Buck en del af og flyttede sit værksted hertil.

11 10 Odense, 1931, set fra byens gasbeholder i Sct. Jørgensgade. Det store bygningskompleks i forgrunden var De Forenede Automobilfabrikkers. Fabrikkens bilmærke hed Triangel, som det blev malet på det lave tag. Da automobilfabrikken rykkede ud i 1942, blev der plads til mindre virksomheder, herunder Bucks lyddæmperfabrik.

12 11 Krigen betød ændrede vilkår for virksomheden, idet det hurtigt blev vanskeligt at skaffe de nødvendige plader, rør og andre råvarer. Buck måtte se sig om efter erstatningsvarer, og her blev genbrugsmaterialer redningen. Pladerne til lyddæmperkroppene kom til at bestå af materialer fra farvetromler og oliedunke. Til endebunde blev anvendt pandeplader fra tage. Mange rejser måtte foretages for at skaffe disse ting, der umiddelbart var uegnede til produktion. De skulle gennemgå en omstændelig og langtfra behagelig renselsesproces, før man havde et blot nogenlunde anvendeligt materiale. Pladerne skulle blandt andet rettes ud, bankes fri for rust, klippes i de rigtige størrelser og nedsænkes i syre- og vandbade. Man måtte være meget påpasselig, for var pladerne for længe i syrebadet, blev jernet opløst og der opstod huller. Med hensyn til rør måtte Buck selv konstruere en primitiv, men effektiv maskine til at forme rør. De var hidtil blevet leveret el-svejsede, men man måtte nu selv svejse dem ved gas, hvilket var en tidskrævende proces. 3 Udnyttelse af genbrugsmaterialer fortsatte efter krigen. For eksempel kunne revnede køleskabsplader bruges som råmateriale til lyddæmperkroppe, og som svejsestandere kunne stativer fra hårtørrere være gode, da de var trebenede og solide. Som andre virksomheder lavede Buck også anden produktion. Blandt andet fremstilledes små rottekanoner, som lignede en rigtig lille kanon anbragt på to ben og kunne sættes i et rottehul og skydes af. Trods de besværlige forhold havde virksomheden fremgang i krigsårene. I 1944 blev der solgt for kr, i 1945 blev det til kr. og i kr. Det var nu ikke alle kunder, der var lige agtede. F.eks. rekvirerede de offentlige myndigheder 10 meget store lyddæmpere oprindelig bestilt til Triangel lastvogne, men de skulle leveres til den tyske værnemagt. Da lyddæmperfabrikken efter 2. Verdenskrig skulle finde nye lokaler, fandt man en egnet bygning tæt på Nyborgvej lidt uden for Odense. De mange skorstene viser, hvorledes den tidligere cikoriefabrik tørrede og ristede tidens nødvendige kaffeerstatning. Efter krigen fik virksomheden imidlertid et stort problem. De forenede Automobilfabrikker meddelte ved krigens afslutning, at fabrikken skulle flytte tilbage til Odense, og i løbet af et års tid ønskede de selv at bruge de udlejede lokaler. Efter lang tids søgen fandt Buck en tom fabrik i udkanten af byen. Den havde oprindelig været cikoriefabrik og blev drevet af bønderne i Ejby og Åsum, men var blevet købt af Rich s koncernen, som nedlagde den. Bygningerne var i en elendig forfatning, da fabrikken havde ligget stille i mange år og havde været beslaglagt af tyskerne under besættelsen. Buck købte den tidligere fabrik for kr., og i løbet af den sidste del af 1946 blev bygningerne sat i stand, så man kunne flytte ind i Der var meget mere plads, end man selv skulle bruge, så der blev lejet lokaler ud til værktøjsfabrikken Dana og maskinfabrikken ASA-TOR.

13 12 Fakta blok Lyddæmperen til en Ford A var endnu ret simpel. To stykker bukkede rør sat fast til en lyddæmper. Den vigtigste del af et lyddæmpersystem var lydpotten. Til venstre ses en tegning for den engelske Morris Oxford, som var en af 1950-ernes og 1960-ernes mest populære biler. Konstruktionerne skulle fabrikken selv finde frem til. I de første år var det Buck eller værkførerne, men efter der blev ansat ingeniører, blev det deres opgave. Hvad er et udstødningssystem? Et udstødningssystem leder udstødningen væk fra motoren samtidig med, at de kraftige eksplosioner fra motoren bliver lyddæmpet. Det sker ved at sænke det store tryk og derved den enorme larm, som gassen fra motoren ellers ville forårsage. Støjens voldsomhed skyldes, at gassen så at sige bliver eksploderet ud af motoren. Lydpotten bremser trykket og nedsætter dermed støjen ved at lade gassen passere lydpottens kamre, f.eks. gennem perforerede rør. Dermed skal gassen ændre retning utallige gange samt mase sig gennem små huller, og lydpotten optager således en stor del af energien i gassen. Et udstødningssystem er en sliddel. På samme måde som gummi bliver slidt, bliver et udstødningssystem også slidt. Det skal derfor udskiftes med jævne mellemrum, når det er rustet igennem eller på anden måde har mistet sin funktion. Et udstødningssystem består af flere dele, som enten kan udskiftes hver for sig eller som er leveret færdige i et helt udstødningssystem med en eller flere potter, hvori lyden reduceres.

14 13 Udformningen af et udstødningssystem skal konstrueres, så det passer til et køretøjs motor. Et velkonstrueret system giver faktisk en modstand, hvilket betyder en bedre ydelse af motoren på måske et par hk ekstra i forhold til en mindre god konstruktion. De originale dele på en ny bil kaldes OE original equipment. De er ofte fremstillet af den bedste kvalitet. Reservedele kaldes AM (After- Market), hvis kvalitetsniveau kan variere. Der findes tillige en tredje type, som kaldes OES. Det er reservedele, som sælges af bilfabrikkerne selv. De er dog ikke (nødvendigvis) identiske med de originale dele, men er af en acceptabel, men måske lidt dårligere kvalitet end OE. For at gøre det besværligt, så kan en fabrikant af udstødningssystemer måske levere alle tre typer. Således har Dansk Lyddæmperfabrik leveret både OE og OES lyddæmpere til Triangel-køretøjer, samtidig med at fabrikkens hovedproduktion var AM lyddæmpere til mange forskellige køretøjer. Mens dæk, tændrør og lamper var standardprodukter, der passede til en lang række forskellige bilmærker, havde et udstødningssystem sin helt specifikke udformning til et enkelt type køretøj. Efterhånden som antallet af forskellige køretøjer voksede, måtte udvikling af nye modeller sættes i system. Man indgik i et mere systematisk samarbejde med automobilværksteder, som kontaktede fabrikken, når nye modeller kom til reparation. Herefter kunne konstruktører fra fabrikken låne bilen mod en vis honorering og herefter i ro og mag udarbejde en nøjagtig kopi efter de udvendige fysiske mål. Det er faktisk i princippet denne metode, man har benyttet ved udvikling af reservedele i hele Dansk Lyddæmperfabrik/Walkers historie. Man har egentlig ikke ønsket at kopiere den originale del. Dels er det ikke lovligt at kopiere en konstruktion, og dels var det vigtigere at fremstille reservedelen, så den passede til fabrikkens maskiner. Desuden skulle konstruktionen være billig at fremstille, og undertiden kunne den måske endda blive bedre end originalen. Lyddæmpere udgør en stor andel af reservedelene. Selvom der gennem tiden blev gjort særlig store fremskridt på at gøre dem langtidsholdbare, hørte de stadig i 1990 til den tredjestørste gruppe af reservedele til biler efter koblinger og bremser. Buck s amerikanske Humber vakte opsigt, når han kørte rundt i landet. Han kunne opdage en ny bilmodel parkeret på vejen, hvorefter han krøb ind under den nye bil for med ståltråd at tage mål til udstødningssystemets udformning (bilerne var ret højhjulede dengang). Nu kunne han måle afstandene og tage formen af lyddæmperen med hjem til fabrikken og udvide produktionen med et system til endnu et køretøj.

15 14 Luftbilledet er taget omkring år Der er blevet bygget enkelte haller til fabrikken, og muren ud mod jernbanen har fået firmanavnet påskrevet. Varemærket Lydex findes også, og så ved vi, at billedet er taget efter 1957, hvor det blev registreret. 5 Omvendt er de helt store haller endnu ikke bygget, hvor byggeriet gik i gang år 1963.

16 15 Bucks produktion af udstødningssystemer var nu blevet en rigtig fabrik, hvorved den kunne leve op til sit navn Dansk Lyddæmperfabrik. For første gang blev der lokaler til kontorer, og der blev endda også ansat en uddannet salgs- og regnskabsmand, som kunne udarbejde prislister og andet salgsmateriale. Det regnskabsmæssige blev lagt i faste rammer, og der blev ansat en kontordame til fakturering. I selve fabrikken blev Buck tilsvarende aflastet, da Rudbæk blev ansat som værkfører. I 1951 afgik han til fordel for Børge Melbye, som blev udnævnt til overværkfører i 1962 (og som fulgte med fabrikken, da den senere flyttede til Middelfart). Den store vækst - ny ledelse og aktieselskab Da Buck i begyndelsen af 1956 var blevet alvorlig syg, indså han, at der måtte en ny ledelse til. Han aftalte derfor med sin ældste datter og svigersøn, at de skulle flytte til Odense for at overtage ledelsen af fabrikken. Svigersønnen, Chr. Sønnichsen, overtog den daglige ledelse, og datteren Kristine gik ind som kontordame i administrationen. Samtidig blev Bucks nevø, Ole Buck, ansat som ingeniør i 1956, og en anden nevø, Jørgen Friis Buck, kom til som prokurist i Det var nu blevet et rigtigt familieaktieselskab, hvor ikke alene stifterens familie ejede firmaet, men hvor også nøglestillingerne var besat med familiemedlemmer. Det var dog ikke uden problemer at have familiemedlemmer ansat, og begge de to nævnte nevøer forlod virksomheden efter et par år. I 1950 erne var den kraftige vækst i biltrafikken for alvor begyndt. Bilkørslen havde været stærkt reduceret under krigen, og det varede længe, inden den igen var oppe på niveauet fra Selvom der kom visse lempelser i slutningen af 1940 erne og de første år af 1950 erne, kunne man først købe benzin frit igen i Køb af bil var også begrænset, men selv om de sidste restriktioner først forsvandt i 1957, steg antallet af biler nu stærkt og tilsvarende antallet af kørte kilometre. Behovet for lyddæmpere steg kraftigt. Dansk Lyddæmperfabrik udviklede sig hastigt. Mens der i 1952 kun havde været omkring 10 ansatte, 4 gik det for alvor stærkt, da familieaktieselskabet var blevet etableret. Afsætningen gik strygende. Der blev for første gang udarbejdet et lagerkartotek, så man kunne holde styr på firmaets beholdninger. For at kunne servicere kunder i hovedstadsområdet blev der hos firmaet Apco oprettet et såkaldt konsignationslager, hvor lyddæmperfabrikken havde sine produkter tilgængelige, og hvor Apco betalte det, der blev solgt. Det første egentlige katalog blev efter mange besværligheder færdig i slutningen af 1957, og nu kunne man både internt på virksomheden og hos kunderne se hvilke produkter, som kunne leveres. I 1959 udkom et nyt katalog, og i 1961 et nyt med engelsk tekst beregnet for eksportsalget. Men da det blev udsendt til de danske kunder med et godt resultat, besluttede man fremover kun at udgive et engelsksproget katalog, hvor det næste udkom i Man begyndte også at lave systematiske kunderejser rundt i landet, og i det hele taget knyttede man kontakt til de faste aftagere. Således sendte man hver jul et julekort sammen med en lille gave. Det startede i 1956 med et værktøjssæt og fortsatte de følgende år med vægtermometer, proptrækker, telefontavle og lighter. Dansk Lyddæmperfabrik producerede i mange år kun lyddæmpere til reservedelsmarkedet, men i 1961 lykkedes det at blive leverandør af officielle reservedele til Ford Motor. Også salget til udlandet kom i gang. Allerede i begyndelsen af 1950 erne startede eksporten til de nordiske lande, og snart spredtes produkterne til det øvrige Europa, hvor Belgien f.eks. kom til i Dansk Lyddæmperfabrik deltog i den store automobilmesse i Frankfurt i I 1960 kom Finland og Holland til som eksportområder,

17 16 Det blev en tradition, at firmaet sendte julekort ud til sine kunder. Tegningen til venstre viser fabrikkens placering uden for Odense og med nær adgang til færgen til Sjælland, hvor mange af de store kunder boede. Stansepresser var nogle af de første maskiner, der blev anskaffet, da fabrikken begyndte at blive mekaniseret. Pressen på billedet fra 1958 var en af fabrikkens første og hørte til de mindre i forhold til de meget store presser, som fabrikken senere anskaffede sig.

Senest udgivne titel: Hvordan Danmark får den bedste adgang til forskningsresultater

Senest udgivne titel: Hvordan Danmark får den bedste adgang til forskningsresultater 19yy-yy-yy Burchardt, Jørgen Bedey Fra: www.danskforfatterforening.dk opdateret 04.maj 2013 www.burchardt.name Fornavn: Jørgen Efternavn: Burchardt Adresselinje 1: Nyborgvej 13 Postnr./By: 5750 Ringe Land:

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 Sag 230/2009 (1. afdeling) Jumbo Stillads A/S (advokat Lars Karnøe) mod Materielhuset A/S (advokat Thomas Vang Christensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Fakta ark om udgivelsen Gods på vej

Fakta ark om udgivelsen Gods på vej Fakta ark om udgivelsen Gods på vej Vognmandsfaget har en lang historie. Igennem de første to tusinde år skete der ikke store forandringer. En eller to heste foran en stiv arbejdsvogn klarede størstedelen

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

AMTSUDSTILLINGEN 1898

AMTSUDSTILLINGEN 1898 KAJ BUCH JENSEN AMTSUDSTILLINGEN 1898 1 ALMUEBØGER 2 Bogreception Fredag den 9. oktober 2015 kl. 14.00-16.00 på Kalundborg Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg AMTSUDSTILLINGEN 1898 Kaj Buch Jensen, f.

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Andelsboligforeningen købte herefter grunden del nr. 4 af matr.nr. 7h, Agtrup by, Sdr. Bjert på 9943 m2. Købsprisen var kr.

Andelsboligforeningen købte herefter grunden del nr. 4 af matr.nr. 7h, Agtrup by, Sdr. Bjert på 9943 m2. Købsprisen var kr. Foreningens historie Dannelsen af foreningen Forud for dannelsen af foreningen var der informationsmøde den 29. maj 2001 på Sdr. Bjert Kro om det planlagte byggeri. Initiativtagerne til mødet var ejendomsmægler

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen butik har dybe rødder tilbage til dengang, frederikshavnerne begyndte at køre på cykel i begyndelsen af sidste århundrede. Herluf Pedersens

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 Kulturhuset, Bredgade 4, Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870, Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt: Poul Pedersen

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Pressemeddelelse. 1. halvår. Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. 1. halvår. Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse 1. halvår 2010 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Markant kundetilgang og tilfredsstillende primær drift Middelfart Sparekasse fik mere end

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962 FDF NÆSTVED 100 år 1. Oktober 2008 1958-1983 I 1958 var Poul Andersen tiltrådt som kredsfører og sammen med Biering- Sørensen - og senere i 1962 med pastor Steno Hansen som formand førte han trofast kredsens

Læs mere

Historie og organisation

Historie og organisation Historie og organisation ECCO en dansk familievirksomhed 2 En multinational organisation 3 Hvem vil have os? 5 En mand og hans drøm 6 ECCO ejer hele værdikæden 7 ECCOs læderproduktion 8 damkjær & vesterager

Læs mere

Stenlændernes Spejdermuseum 2013

Stenlændernes Spejdermuseum 2013 Stenlændernes Spejdermuseum 2013 v. 2.0/25.09.2013 Stenlændernes Spejdermuseum Kære alle. Så er tiden atter kommet til hyggeligt og udbytterigt samvær spejdermuseerne imellem. Det er tiden til at gøre

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

YAMAHA XS 750/850 rustfrit udstødningssystem, 3-i-2

YAMAHA XS 750/850 rustfrit udstødningssystem, 3-i-2 YAMAHA XS 750/850 rustfrit udstødningssystem, 3-i-2 Det følgende er en beskrivelse samt tegninger af det 3-i-2 system, jeg fremstillede i 1982. Brug evt zoom-funktionen i denne PDF-fil for at se de enkelte

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

varemærke er genfødt Historien bag Kosan gas

varemærke er genfødt Historien bag Kosan gas Et hæderkronet varemærke er genfødt Historien bag Kosan gas Kosan Gas er genfødt I september 2010 fik BP Gas nye ejere og skiftede navn til Kosan Gas. Hvis navnet lyder bekendt, er det fordi Kosan Gas

Læs mere

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv

Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Er arkivets samlinger dækkende? SLA s årsmøde 2015 Jens Åge S. Petersen Odense Stadsarkiv Hvad er vi? Hvad er et lokalarkiv? Et lokalarkiv indsamler arkivalier, billeder m.m. af ikkestatslig proveniens

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

1949 annonce. 1951 annonnce

1949 annonce. 1951 annonnce Bobbere,, choppere, e, originalitet og moderniseringer Dette lille indlæg kom jeg på, fordi jeg under oprydning, faldt over nogle gamle chopper-tegninger samt en ret dårlig kopi fra aprilnummeret af Skandinavisk

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus præsenterer her vores hidtil største program. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på hjemmesiden

Læs mere

3/2016. Østjylland. De fik Århus Festuge ind i deres gamle flæskehal Det laver de i dag efter Hammel-lukning Færre står uden job i Østjylland

3/2016. Østjylland. De fik Århus Festuge ind i deres gamle flæskehal Det laver de i dag efter Hammel-lukning Færre står uden job i Østjylland 3/2016 Østjylland De fik Århus Festuge ind i deres gamle flæskehal Det laver de i dag efter Hammel-lukning Færre står uden job i Østjylland Flemmings leder Forbundet har styrken til at fortsætte alene

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet 201a2m Progr eksklusivt for Museumsklubbe ns medlemmer 26.1. h räch Gespräc IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum 8.5. Døden i Landsbyen den Fynske landsby 28.2. Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS FEBRUAR 2013. Det nye beboerråd består af: Sidse, Stine og Richard.

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS FEBRUAR 2013. Det nye beboerråd består af: Sidse, Stine og Richard. UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS FEBRUAR 2013 KOLLEGIE NYT Det nye beboerråd består af: Sidse, Stine og Richard. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses på vores hjemmeside www.fredericiah.dk Ansvarshavende:

Læs mere

Motortræf og 150 års fødselsdag

Motortræf og 150 års fødselsdag Motortræf og 150 års fødselsdag Af Jørgen Kjær Medarbejderne på Dansk Motor- og Maskinsamling på Norddjursland har travlt de skal have gjort klar til forårets store motortræf lørdag den 26. april, og samtidig

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1

Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Rolfsted Brugs starter i Rolighedsgården 1896 2010/1 Siden sidst. Lørdag d. 26/9/09 var Lokalhistorisk Forening på udflugt til Hjelholts Uldspinderi, Langå Vi blev guidet rundt af indehaveren og fik fortalt

Læs mere

Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård:

Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård: Kapitel 62, Vamdrup og modellen af Vamdrup Grænsebanegård: 365 Kongeaamuseet, Jernbanegade 7, der rummer lokalhistorisk Arkiv og Modellen af Vamdrup Grænsebanegård. Bygningen opførtes af Jydsk-Fynske Jernbaneselskab

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN

DANSKE MALERMESTRE. altid på pletten! M A L E R F I R M A KUSK & SØN DANSKE MALERMESTRE S e r v i c e m i n d e t o g k va l i t e t s b e v i d s t altid på pletten! KUSK & SØN M A L E R F I R M A KUSK & SØN A K T I E S E L S K A B SKAL VI STYRKE DIN PROFIL? Alt i malerarbejde

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

PROGRAM: Torsdag den 19. marts kl. 19.30-22: Nyborg i Danehoftiden Erland Porsmose Torsdag den 16. april kl. 18.30-21 Ørbæklunde Gods.

PROGRAM: Torsdag den 19. marts kl. 19.30-22: Nyborg i Danehoftiden Erland Porsmose Torsdag den 16. april kl. 18.30-21 Ørbæklunde Gods. PROGRAM: Torsdag den 19. marts kl. 19.30-22: Nyborg i Danehoftiden. Debat og fortælling ved museumsdirektør Erland Porsmose, Østfyns Museer. Fortælling om perioden 1250 1413, dengang Nyborg Slot var regeringssæde

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Vognmand Jens Aage Jensen

Vognmand Jens Aage Jensen Vognmand Jens Aage Jensen Højlyngen 11, Simested 9620 Aalestrup TLF: 98649055 Tekst fra gamlelastbiler`s hjemmeside Vognmand Jens Aage er født d. 28 februar 1922. Han er søn af Ane Marie og Marius Jensen,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Temadag om outsourcing

Temadag om outsourcing Temadag om outsourcing Outsourcing - brug af underleverandører Min baggrund for at tale om emnet er: Inspektion af udstyr fra leverandører som både har outsourcet produktioner og bruger underleverandører.

Læs mere

Det er altid lidt betænkeligt at kategorisere. Petersen var en jævn og ligefrem mand. Han havde vestjydens bedste egenskaber, flid og sparsommelighed,

Det er altid lidt betænkeligt at kategorisere. Petersen var en jævn og ligefrem mand. Han havde vestjydens bedste egenskaber, flid og sparsommelighed, tids køretøjer tog også form på det forretningsmæssige plan, og Julius nedsatte sig sideløbende som automobilforhandler, først af nogle tyske mærker, så Willys Overland og fra januar 1924 fik han forhandling

Læs mere

Fra tanke til resultat kurser og uddannelse i produktivitet og Lean

Fra tanke til resultat kurser og uddannelse i produktivitet og Lean Fra tanke til resultat kurser og uddannelse i produktivitet og Lean Side - 2 Fem gode grunde til at læse videre Indhold Fra tanke til resultat kurser og uddannelse i produktivitet og Lean Godt i gang med

Læs mere

Produktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning

Produktion. Figur 1. Gas 1. Gas 2. Gas 3. Gas 4. Gas flamme til opvarmning ProDUktIon Produktion Produktion af fiber kan reelt deles op i to dele, produktion af glasset (selve fiberen) og påsætning af kappen. Der er efterhånden ikke så mange steder, hvor man i dag producerer

Læs mere

E-Secure s ApS CSR Profil-Politik.

E-Secure s ApS CSR Profil-Politik. E-Secure s ApS CSR Profil-Politik. Hvordan udformer E-Secure sine CSR mål E-Secure ApS bæredygtige mål. Som udgangspunkt arbejder vi for at gøre vores klode til et bedre sted at være. Vi ønsker at deltage

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

STIGA ST 1200 8219-3204-08

STIGA ST 1200 8219-3204-08 STIGA ST 1200 8219-3204-08 B A D C 1. 2 E F 2. 3. H I 4. G M J 5. 6. 3 K 7. 8. L 9. 10. 11. 12. 4 DK DANSK SIKKERHEDSFORSKRIFTER Maskinen er udstyret med følgende symboler for at huske Dem på, at der skal

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter

Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Kollegiet begynder i 1873 Midt i Ordrup mellem eksklusive villakvarterer og vest for Andreas Kirken ligger et stort bygningskompleks, som de færreste

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand

Klager. J.nr. 2011-0068 aq. København, den 24. november 2011 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand 1 København, den 24. november 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Kurt Hansen A/S Solrød Center 63 2680 Solrød Strand Nævnet har modtaget klagen den 18. april 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE

BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE BA ØKONOMI VALGFAG / ELECTIVE Vintereksamen / Winter exams 2009-2010 Ordinær eksamen / Ordinary exam Skriftlig prøve / Written exam: 27803 Immaterialret Varighed / Duration: 3 hours / timer Hjælpemidler

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere