DE SELVSTÆNDIGE VI MÅ DA KUNNE FORSTÅ HINANDEN! - OMAR MARZOUK PÅ SLAP LINE PÅ REPRÆSENTANTSKABSMØDET... SIDE 4-6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE SELVSTÆNDIGE VI MÅ DA KUNNE FORSTÅ HINANDEN! - OMAR MARZOUK PÅ SLAP LINE PÅ REPRÆSENTANTSKABSMØDET... SIDE 4-6"

Transkript

1 DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder #3, maj 2006 VI MÅ DA KUNNE FORSTÅ HINANDEN! - OMAR MARZOUK PÅ SLAP LINE PÅ REPRÆSENTANTSKABSMØDET... SIDE 4-6 Hvad er det, vi er gode til i Danmark?... side 11 Fremtidens faglærte skal KUNNE mere... side 18-19

2 DE SELVSTÆNDIGE Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks København S Tlf.: Fax: REDAKTION Ansvh. redaktør: Søren Nicolaisen Redaktion og layout: Martin Kalkerup ANNONCER GoMedia Anja Mejnholt Ny Østergade København K Tlf Fax: TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Oplag: Medlem af Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN FLERE NYDANSKERE SKAL UD I MINDRE VIRKSOMHEDER Uanset om vi skal styrke konkurrenceevnen i en globaliseret verden, styrke fremtidens velfærdssamfund eller forbedre den gode omgangstone lokalt og i medierne, så er integration af de nye medborgere - nydanskerne - en meget vigtig satsning. Både Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet er i år kommet med skarpe anbefalinger, der skal give flere nydanskere en uddannelse og et arbejde. Det er en stor udfordring, for mange nydanskere får ikke en ordentlig uddannelse, og alt for mange nydanskere er ledige - selv i dag, hvor der er stærke tendenser til mangel på arbejdskraft. Rigtig mange virksomheder har meget gode erfaringer med at ansætte folk med anden etnisk baggrund. Debatten på Håndværksrådets nyligt afholdte repræsentantskabsmøde afslørede imidlertid også, at nogle virksomhedsejere er nervøse over de komplikationer, det kan give, at nogle af medarbejderne har andre vaner og behov, end dem vi kender. Det kan man godt forstå, men det er oftest ikke så kompliceret endda, og selv de der tøver, har al mulig grund til at ansætte nydanskere nu, hvor det kan være svært at få folk. Det vil give mange virksomheder nogle gode erfaringer. En undersøgelse, som vi netop har gennemført i Håndværksrådet viser, at kun hver femte virksomhed har - eller har haft - nydanskere ansat. Noget af forklaringen er, at mange virksomheder slet ikke har modtaget ansøgninger fra nydanskere. Det har godt hver anden virksomhed ikke. Derfor må nydanskerne også selv tage et ansvar og søge mere bredt, og vi må gøre dem interesserede i de gode jobmuligheder, der findes i rigtig mange små og mellemstore virksomheder. Det var også en del af budskabet fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen på repræsentantskabsmødet. Ministeren sagde også, at nok er sprog vigtigt, men det er et problem, at mange indvandrere bænkes på det ene sprogkursus efter det andet uden at komme ud i virksomhederne. Det er i virksomhederne, man lærer sproget. Derfor opfordrede han til, at virksomheder ænsætter indvandrere uden gode danskkundskaber i de jobs, hvor danskkundskaberne ikke er nødvendige fra første dag. Lad hermed opfordringen være givet videre, så vi alle kan medvirke til en bedre integration af nydanskerne. FORSIDEN Foto: Jasper Carlberg Lars Jørgen Nielsen Adm. direktør i Håndværksrådet

3 INDHOLD ALCON FYRER OP UNDER KINESERNE - DEN DANSKE PRODUCENT AF FYRINGSANLÆG VAR MED PÅ HÅNDVÆRKSRÅDETS 3. SMV-FREMSTØD TIL KINA SIDE 4-5 DER ER EN FREMTID FOR NYDANSKERE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER SIDE 6 HÅNDVÆRKSRÅDETS REPRÆSENTANTSKABSMØDE SIDE 8-9 HVAD ER DET, VI ER GODE TIL I DANMARK? - INDLÆG AF POUL ULSØE SIDE 11 FÆRRE GÅR OVER FOR SORT - DANSKERNE HAR ÆNDRET HOLDNING TIL SORT ARBEJDE SIDE SKATTEKILEN GØR ARBEJDSTID DYR FOR KUNDERNE SIDE 14 SMÅ SELSKABER SLIPPER FOR REVISIONSPLIGT - KOMMENTAR AF ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTER BENDT BENDTSEN SIDE 15 FÅ FORETAGET ET GRATIS STATUS-TJEK AF DIN VIRKSOMHED SIDE 17 KRÆVER KUDEN MODYDELSER? SIDE 17 FREMTIDENS FAGLÆRTE SKAL HAVE FLERE KOMPETENCER SIDE HVERANDEN VIRKSOMHED SKAL HAVE NY EJER INDEN FOR 10 ÅR SIDE DET JURIDISKE HJØRNE: ÆNDRING AF ARBEJDSMILJØREGLERNE SIDE REGIONSMØDER I HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNE SIDE 25 NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER SIDE 26 HÅNDVÆRKSRÅDETS NYE NETSHOP - SIDE 27 HANSE-PARLAMENTET KOMMER TIL KØBENHAVN SIDE 27 HÅNDVÆRKSRÅDETS NYE HJEMMESIDE SIDE 28 Der var mange fremmødte og god debat på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde den 10. maj - et møde, der ikke mindst stod i integrationens tegn

4 ALCON FYRER OP UNDER KINESERNE Succeshistorie, da Alcon - dansk producent af fyringsanlæg - tog med Håndværksrådet på SMV-fremstød i verdens største by, Chongqing, for at finde kinesiske leverandører af chefkonsulent i Håndværksrådet Jens Kvorning I slutningen af marts tog direktør og ejer af virksomheden Alcon i Galten, Svend Bisgaard, med på Håndværksrådets tredje SMV-fremstød til Kina. Formålet med fremstødet var at bringe en gruppe jern- og metalvirksomheder i kontakt med hver 10 mulige kinesiske underleverandører i det østlige og det vestlige Kina. Håndværksrådet har to gange tidligere bragt virksomheder til den veludviklede og moderne kystby Ningbo lige syd for Shanghai med mange positive resultater. En række jern- og metalvirksomheder har således styrket deres konkurrenceevne markant ved at supplere eller udskifte deres tidligere underleverandører med leverandører i Ningbo-området. VERDENS STØRSTE BY Denne gang fik Ningbo-leverandørerne knivskarp konkurrence fra leverandører i verdens største by Chongqing, km oppe ad Yangtzefloden midt i Riget i Midten. De færreste danskere har hørt om denne gigantby, men nu har Danmarks Eksportråd, der støttede fremstødet, oprettet et dansk handelskontor i byen. Dermed forventes det, at dansk erhvervsliv vil blive opmærksom på dette kæmpemæssige industrielle centrum. Der er stor underbeskæftigelse i Chongqing, som ikke har fået andel i Kinas økonomiske vækst som områderne langs kysten. Det betyder dog ikke, at Chongqing er en tilbagestående by. Den er Kinas tredjestørste bilproducent og den største motorcykelproducent. Begge industrier udbygges kraftigt i disse år, og med dem følger de mange underleverandørvirksomheder. Men selv denne stærke vækst kan kun lige holde arbejdsløsheden i ave, da tilflytningen fra landområderne - de fattigste dele af Kina - er enorm. Det er med til at holde lønningerne i ro, og det betyder, at Chongqing har meget lave produktionsomkostninger. GODT UDBYTTE AF REJSEN Svend Bisgaard var meget tilfreds med udbyttet af rejsen. Alcon producerer små og mellemstore fyringsanlæg til forbrænding af træpiller, flis, halm, træ, korn og anden biomasse. De bruges primært af landbrugshusholdninger, som har let adgang til biomasse. Svend Bisgaard grundlagde Alcon i 1990 og besluttede allerede i 1995 at flytte hele produktionen til Lithauen. Det lykkedes godt, men landet er lille, og efter medlemskabet af EU er Lithauens økonomiske situation blevet kraftigt forbedret. Det har medført fuld beskæftigelse og stigende lønninger, og i det sidste års tid har det ikke været muligt for Svend Bisgaard at øge produktionen. Der er 30 ansatte til udelukkende at producere Alcon anlæg på fabrikken i Ukraine.

5 Hos Alcon selv i Galten er der kun 2-3 ansatte, som tager sig af salg og marketing, produktudvikling, kvalitetssikring og service. VIRKSOMHEDENS EKSPORTMARKEDER BOOMER Det er ærgerligt, da markedet både i Danmark og flere af Alcons eksportmarkeder boomer for tiden. De stærkt stigende oliepriser får folk til at interessere sig for Alcons fyr. Det gælder bl.a. gartnerier og kyllinge- og svineproducenter, som skal bruge store mængder varme til at holde deres bedrifter i gang. De har brug for Alcons større anlæg, der typisk kan give en besparelse på liter olie om året. Et stort Alcon fyringsanlæg koster kr. Derfor besluttede Svend Bisgaard at søge efter alternative leverandører dels i Ukraine, dels i Kina. Han har sonderet mulighederne i både Polen, hvor han får produceret lidt, og Tjekkiet, men her var prisniveauet for højt. PÅ JAGT EFTER 3 UNDERLEVERANDØRER Svend Bisgaard var klar over, at man skal være forsigtig og tage sine forholdsregler for at undgå kopiering i Kina. Han ønskede derfor at finde frem til 3 leverandører i Ningbo og Chongqing, som kunne står for hver deres del af produktionen. På den måde kan Alcon undgå, at underleverandører finder ud af, hvad produktet i sin helhed består af. Det lykkedes ham at finde en leverandør i Chongqing, som kan producere kedler, og en som kan producere trykbeholdere. Tillige fandt han en producent af pejse- og brændeovne, som kan producere kabinetter til fyringsanlæggene. ØKONOMISKE OG MILJØMÆSSIGE FORDELE Svend Bisgaard har modtaget tilbud fra to af de potentielle leverandører og har store forventninger til resultatet. En anden mulighed, som leverandøren af brændeovne i Ningbo, Mr. Wang, præsenterede, var at starte en licensfabrikation af Alcons anlæg til det kinesiske marked. Han var imponeret over designet og det høje teknologiske stade på Alcon-anlæggene. Med en virkningsgrad på 87 % ligger Alcons anlæg teknologisk i toppen af markedet, og der vil være store økonomiske og miljømæssige fordele for kineserne, hvis de erstatter deres forældede fyringsteknologi med den nye. For 20 år siden lå de danske anlæg på ca. 50 % virkningsgrad, og Svend Bisgaard antager, at den ligger på % i Kina i dag. KINESISK SALG ER FOR VIDEREKOMNE Mr. Wang syntes, at Alcons produkter supplerede hans egne produkter fint, og han fortalte om planer om at etablere et stort distributionssystem i Kina for hans egne og for hans udenlandske samarbejdspartneres produkter. Salg og distribution i Kina er for viderekomne. Derfor går vejen til det kinesiske marked for små og Dir. Svend Bisgaard har allerede fået tilbud fra to af de potentielle kinesiske leverandører. En anden spændende mulighed, Mr. Wang præsenterede, er at starte en licensfabrikation i Kina mellemstore danske virksomheder ofte via kinesiske partnere, som kender faldgruberne og ved, hvordan markedet skal tackles. Dertil kommer, at de kinesiske virksomheder på den måde slipper helt eller delvist for at investere i konsulenthjælp og mange markedsføringsomkostninger. REALITETSFORHANDLINGER OM LICENSAFTALE Der vil således være meget at hente ved indførelse af dansk fyringsteknologi. Hvor meget vil den potentielle kinesiske partner finde ud af med en markedsanalyse, som bliver afgørende for, om parterne skal indlede realitetsforhandlinger om en licensaftale for det kinesiske marked. Det er fx slet ikke sikkert, at man har de mængder biomasseaffald, som er nødvendige for, at det skal være muligt og rentabelt at bruge anlæggene. I fattige samfund som det kinesiske vil man ofte se, at alt affald bruges på den ene eller den anden måde. Dernæst kommer spørgsmålet om prisen, som givetvis vil blive højere end for de traditionelle anlæg. Bliver den betydeligt højere, er det et problem, da kinesere venter hurtig tilbagebetaling på deres investeringer. Men selv om det kunne være spændende at sælge dansk-udviklede fyringsanlæg på det kinesiske marked, står og falder Alcons engagement i Kina ikke med det. Det er kun en mulig sidegevinst til de fordele, Alcon kan have ved at købe dele til anlæggene i Kina. Det var det, der fik Svend Bisgaard til at melde sig til turen, og det fortryder han ikke. Næste skridt bliver derfor at tage til Kina på ny, hvis ellers resultaterne af de afgivne tilbud er så positive som forventet. Hvis Alcon beslutter sig for at engagere sig i produktion i Chongqing, er der forskellige støtteordninger, der kan være interessante: Bl.a. Danida s PF Program, der skal begrænse forureningen i industrien og være med til at indføre renere teknologi. Da Alcons anlæg netop er miljøvenlige, bøt der kunne hentes hjælp til at komme i gang derfra.

6 DER ER EN FREMTID FOR NYDANSKERE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER af Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch Der er brug for dygtige unge mennesker i de små og mellemstore virksomheder. Det er dem, der skal føre fagene videre og være med til at udvikle virksomhederne i takt med, at nye muligheder opstår - og de er det vækstlag, fremtidens selvstændige skal komme fra. STADIG SVÆRERE AT FÅ MEDARBEJDERE Vi hører allerede i dag om, at mange mindre virksomheder har svært ved at rekruttere medarbejdere. Et hurtigt blik på ungdomsårgangenes størrelse afslører, at denne udfordring vil vokse. Det er derfor nu, vi skal sikre, at dygtige, veluddannede unge motiveres til at blive ansat i små og mellemstore virksomheder. Det er nu, vi skal se os om i gruppen af unge mennesker. En af de nye målgrupper, stadig flere har fået øje på, er de unge nydanskere. Vi ved, at unge nydanskere i næsten lige så høj grad som etniske danskere starter på en ungdomsuddannelse. Men frafaldet er desværre alt for stort - også på erhvervsuddannelserne. En del af frafaldet sker, når der skal tegnes kontrakt med en virksomhed. Skal flere nydanskere gennem en erhvervsuddannelse, er det vigtigt at finde ud af, hvad der går galt i processen. Vi har derfor undersøgt, hvor mange mindre virksomheder, der har fået ansøgninger om elevplads fra en nydansker. Det viser sig overraskende, at over 56 % af virksomhederne aldrig har fået en ansøgning om en elevplads fra en nydansker (41 % af virksomhedern har fået en ansøgning, 3 % ved ikke). NOGLE FAG ER ATTRAKTIVE - ANDRE IKKE Der kan selvfølgelig være flere forklaringer på, at mange virksomheder aldrig får en ansøgning fra en nydansker. Virksomheder i landkommuner får fx næppe mange ansøgninger fra nydanskere. En anden oplagt forklaring er imidlertid, at mange erhvervsuddannelser ikke opfattes som attraktive af nydanskere. Visse fag er populære modefag, men der er også fag, hvor man skal lede grundigt efter en ung nydansker. STORT INFORMATIONSBEHOV Der ligger derfor en stor opgave i at fortælle om potentialerne i alle vores erhvervsuddannelser - de spændende jobs og karrieremuligheder, de kan føre til. Ud over den konkrete markedsføring af de enkelte fag, har Håndværksrådet bl.a. satset på at etablere en trainee-ordning og tilbud om erhvervsadoption for på den måde at medvirke til at åbne nydanskernes øjne for mulighederne i erhvervsuddannelserne. Men der er ingen tvivl: Undersøgelsen viser, at der stadig skal informeres og markedsføres meget om uddannelserne over for nydanskerne. Men det er ikke nok, at nydanskerne banker på i de små og mellemstore virksomheder. Der skal også være nogen, der står parat til at åbne døren. Vores undersøgelse viser, at næsten 1/5 af de små og mellemstore virksomheder har eller har haft en nydansk elev. Det svarer til, at knap halvdelen af de virksomheder, der har modtaget en ansøgning om en elevplads fra en nydansker, også ansætter en. Perspektiverne kan hurtigt blive endnu mere positive. Vores erfaring viser nemlig, at når en virksomhed først har prøvet at have én etnisk elev, er det som om, at en barriere er brudt, og det bliver nemmere at ansætte den næste. Jeg har endda hørt om en virksomhed, der efter én positiv erfaring med en nydansk elev, efterfølgende kun ansatte nydanske elever. HUSK AT TÆNKE PÅ NYDANSKERE Man skal selvfølgelig ikke ansætte en nydansker for enhver pris, men hvorfor ikke prøve? Undersøgelsen viser, at der er potentiale for at etablere mange flere uddannelsesaftaler med unge nydanskere, end vi har i dag. Så næste gang en etnisk elev banker på din dør, så se lidt nærmere på ham eller hende: det kunne måske blive en rigtig god elev, en dygtig svend - og hvem ved? Det kunne måske blive ham eller hende, der en dag tilbyder at overtage din virksomhed. 15,00 kr. ekskl. moms pr. afregnet lønseddel Kør lønnen på internettet! DanLøn gør det hurtigt, nemt og billigt at lave løn. Der er intet startgebyr og ingen løbende abonnementer. Vi overfører automatisk alle betalinger til SKAT, ATP, FerieKonto, pensioner m.fl. for dig. Du kan super enkelt overføre beløbene til dit bogføringsprogram. Du får gratis support virksomheder bruger DanLøn, prøv selv gratis og anonymt på Du kan også lade din revisor lave lønnen. Bed ham eller hende om at kigge på DanLøn, så det bliver billigst muligt for dig.

7 godt nyt til små virksomheder Du behøver ikke længere nogen revisionspåtegning på årsrapporten, hvis din virksomhed er lille, ikke er en holdingvirksomhed og opfylder nogle få kriterier. Læs her og beslut på din næste generalforsamling, om du fremover vil indsende årsrapporter med eller uden revisionspåtegning. Nye regler, der træder i kraft 1. april, gør, at det er blevet lettere for små virksomheder i Danmark at sende lovlige regnskaber ind til de offentlige myndigheder. Det er nemlig ikke længere et krav, at disse virksomheder forsyner deres regnskaber med den revisionspåtegning, der har været nødvendig indtil nu. For at kunne fravælge revision skal din virksomhed blot opfylde mindst 2 af disse 3 kriterier: Højst 12 ansatte. Højst en omsætning på 3 mio. kr. på et år. En balancesum på 1,5 mio. kr. eller derunder. Opfylder din virksomhed mindst 2 af disse 3 kriterier og vælger I på generalforsamlingen at fravælge påtegningen, skal det blot indskrives i årsrapporten for sidste år. De nye regler indeholder også en række andre forenklings- og lettelsesforslag. Gå ind på eogs.dk og læs mere. Kampmannsgade København V Tlf

8 HÅNDVÆRKSRÅDETS Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen opfordrede på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde den 10. maj til, at virksomheder også ansætter folk uden gode danskkundskaber. Og stand up eren Omar Marzouk sagde om vores integrationsproblemer: Så tal dog sammen! Læs Håndværksrådets formand, Poul Ulsøes, mundtlige beretning på Årets store politiske arbejde og virke lå velbeskrevet i årsberetningen på tilhørernes borde, så Håndværksrådets formand Poul Ulsøe kunne i sin beretning koncentrere sig om fremtiden og hans store arbejde som medlem af Globaliseringsrådet. Det største stykke arbejde, jeg har begået sagde han, om de mange døgnlange møder med statsministeren og 4 andre ministre samt mange af landets førende erhvervsfolk, forskere og organisationsrepræsentanter. Og Poul Ulsøe har ellers begået et par meget veldrevne virksomheder i Horsens. Formanden fortalte om, hvad vi danskere kan, hvordan små og mellemstore virksomheder bliver stærkere, og hvordan de kan medvirke til at bevare vores velfærdssamfund. Der er brug for uddannelse, offentlig-privat samarbejde, innovation og integration, sagde Poul Ulsøe. HÅNDVÆRKSRÅDET SKAL BLIVE ENDNU STÆRKERE Og der er brug for, at Håndværksrådet hele tiden udvikler sig. Efter at have afleveret et godt, men ikke prangende regnskab, kunne Håndværksrådets adm. direktør give ordet til konsulentvirksomheden Firstmove. Firstmove skal hjælpe rådet med at blive en endnu stærkere organisation for små og mellemstore virksomheder. De første undersøgelser af interessenternes holdninger er klarlagt. Og Firstmove kunne bekræfte, at både medlemmerne og potentielle medlemmer har brug for Håndværksrådet som organisationen for små og mellemstore virksomheder.

9 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2006 FARVEL TIL TRE FRONTKÆMPERE Inden da havde 3 af rådets frontkæmpere fået Håndværksrådets fortjenstmedalje i guld for et langt og ihærdig virke for små og mellemstore virksomheder. Formanden takkede DHK s formand, medarbejdende ægtefælle Vibeke Broman for hendes store indsats gennem mange år, DST s tidligere formand, tømrermester Erik Jensen for hans ihærdige arbejde i både lokalpolitik og organisationspolitik samt Håndværksrådets afgående næstformand, tidligere formand for LDA, anlægsgartnermester Lars Aarup for bl.a. at være en skarp debattør, der ofte har bragt nye vinkler ind i bestyrelsens og forretningsudvalgets politiske arbejde. OGSÅ INDVANDRERNES EGET ANSVAR Frokosten i Ingeniørernes Hus med udsigt til Håndværkets hus på den anden side af havnen blev rimelig kort, da mange også måtte have tid til at nyde årets første sommerdag. De kunne efter pausen lægge øre til en veloplagt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der opfordrede virksomhederne til at tage indvandrere i arbejde, også selvom de endnu ikke taler et godt dansk. Det er på arbejdspladserne man lærer sproget, sagde han. Flere virksomheder kan bestemt ansætte flere indvandrere, men indvandrerne har også et ansvar. Og det kan være sværere at finde indvandrere til de ledige jobs end jobs til de ledige indvandrere, lød nogle af ministerens pointer, inden han overlod scenen til komikeren Omar Marzouk. Lars Aarup, Erik Jensen og Vibeke Broman fik Håndværksrådets fortjenstmedalje i guld for deres utrættelige indsats for Danmarks SMV er HUMOR OG FORDOMME Omar bragte tilhørerne en tur rundt i hans egne fordomme om danske skikke og dansk kultur og danskernes fordomme om hinanden og andre kulturer. Han fortalte om at blive iklædt julemandskostume hos sin midtjyske kæreste og at blive proppet med ris a la mande. Han ironiserede over de 12 daglige vejudsigter i tv, da det jo alligevel altid regner i Danmark - og han fik også givet integrationen i danske virksomheder et par ord med på vejen. For man kan løse de fleste kulturelle problemer på de danske arbejdspladser ved at tale sammen. Er der en god forklaring, så forstår de fleste indvandrere også, hvorfor fx nogle skikke må henlægges til fritiden. Så tal dog sammen!, sagde Omar. Konsulentvirksomheden Firstmove har undersøgt medlemmers og potentielle medlemmers holdninger til Håndværksrådet

10

11 HVAD ER DET SÅ, VI ER GODE TIL I DANMARK? af Håndværksrådets formand Poul Ulsøe Når jeg glad og frisk åbner min morgenavis, bliver jeg tit overrasket over, hvor udsat det dan-ske samfund åbenbart er. Jeg læser om den ene trussel efter den anden. Vi bliver truet af globalisering. Vi bliver truet af lavtlønnende østarbejdere, og som om det ikke er nok, skal færre forsørge flere, når antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falder. Jeg anerkender selvfølgelig alle disse udfordringer, men mangler måske også historien om, hvorfor det på trods af alle disse udfordringer går så godt. For det går jo forrygende godt i Danmark. Arbejdsløsheden er historisk lav, gælden til udlandet er betalt tilbage, og der er overskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser. Ja, et internationalt anerkendt analysebureau siger ligefrem, at vi er det bedste land at gøre forretninger i. Så er det, at jeg må spørge mig selv, hvad det egentlig er, vi gør rigtigt i Danmark, siden det går så godt? Jeg skal ikke påstå, at jeg har alle svarene, men jeg vil da godt give mit bud på 3 områder, hvor jeg ser unikke danske styrkepositioner. DANMARK ER ET ÅBENT LAND For det første har vi formået at vende vores lille størrelse til en fordel. Vi er et land, der ikke har fået alting forærende i form af råstoffer og gode muligheder for at diktere en international dagsorden. Vi er et land, der må arbejde hårdt og kreativt for at finde nicher, vi kan fylde ud. Vi kompenserer for svaghederne ved at være dygtige til at skabe handelssamarbejder uden for landets grænser. Måske netop derfor er vi også mere åbne over for strømninger og tendenser på den globale dagsorden. Den mentale åbenhed over for omverdenen og de praktiske erfaringer med, at vi sagtens kan handle med partnere uden for landets grænser, ser jeg som en fantastisk styrke. Jeg tror, at det er en af årsagerne til, at de små og mellemstore virksomheder og deres ansatte ikke kravler ned i et musehul og kræver toldmure og anden beskyttelse mod globaliseringen, som vi har set det i mange andre EU-lande. Danskerne ser i stedet for muligheder i globaliseringen. Denne åbne kultur er en af vores helt store styrker, som vi skal holde fast i og bygge videre på. FLEKSIBILITET I HØJSÆDET Men vi kan heldigvis meget mere end det. Vi har nemlig også et erhvervsliv, der har en stor og sund base i et vækstlag af mange små og mellemstore virksomheder. I små virksomheder er der ikke langt fra beslutning til handling; der er ikke langt fra sælger til produktion, og der er ikke langt fra chef til medarbejder. Det giver basis for en meget stor fleksibilitet. Den følges op af en arbejdsmarkedsregulering, der på samme måde gør det let at hyre - når der er tryk på kedlerne - i forvisning om, at det er muligt med god samvittighed at komme af med en medarbejder igen, hvis ordrebeholdningen skrumper ind. Det er rammer, de misunder os mange steder i Europa. Vores store fleksibilitet giver grobund for hurtig tilpasning til nye forhold og er en af de danske styrkepositioner. ET LAND DER BYGGER PÅ SELVSTÆNDIGHED Den tredje store styrke ved det danske samfund er vores selvstændighedskultur. Vi har en god tradition for, at det er muligt at præge sine egne vilkår. Det indebærer, at mange udlever deres drøm om at blive selvstændig, hvilket giver rum for en masse energi og virkelyst. Vi har opbygget en kultur, hvor vores medarbejdere har både kompetencerne og modet til at træffe selvstændige beslutninger. Det ved jeg, at mange misunder os. Selvstændighedskulturen er også en kultur, hvor man tager sig af hinanden. Den indebærer, at vi gør noget ved problemerne i stedet for passivt at sidde og vente på, at andre løser dem. Selvstændighedskulturen er derfor en kultur, der peger fremad. EFTERLIGN IKKE DE ANDRE MEN BYG VIDERE PÅ VORES STYRKER Mit råd til politikerne er: Husk de danske styrkepositioner, når I skal udforme strategien for fremtidens Danmark. Lad være med blindt at efterligner de andre lande og de mega-trends, som hele verden løber efter i øjeblikket. Alle lande vil satse på nano- og bioteknologi. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, hvilken vej udviklingen går, men vi skal også turde tro på os selv og midt i de store satsninger finde vores egen vej, hvor vi kan udnytte vores styrker.

12 FÆRRE GÅR OVER FOR SORT Danskerne er begyndt at se på sort arbejde med mere kritiske øjne, men der er stadig lang vej igen, før de vil kalde det asocialt snyderi, der kan sidestilles med egentlig kriminalitet af Håndværksrådets kommunikationschef Søren Nicolaisen Synes du, at sort arbejde er i orden? Eller hvor meget billiger du sort arbejde? Sådan har både Rockwool Fonden og SKAT med jævne mellemrum - senest i efteråret spurgt danskerne i undersøgelser, hvor de deltagende var anonyme. Og hvordan ser det så ud med danskernes holdning til sort arbejde? Hvor det i danskernes øjne for knap 10 år siden var langt værre fx at gå over for rødt lys end at arbejde sort, så ses der nu med de samme knap så milde øjne på det sorte arbejde som på sådan en overtrædelse af færdselsloven. POSITIVT HOLDNINGSSKRED Det er et pænt skred i holdningen til det sorte arbejde, og det er værd at glæde sig over, men der er fortsat lang vej til at danskerne synes, at sort arbejde er noget asocialt snyderi, som kan ligestilles med egentlig kriminalitet. Fx mener danskerne ikke, at sort arbejde er nær så slemt som at snyde i skat, selvom sort arbejde jo netop er at snyde i skat - og det endda i nogle tilfælde at snyde det offentlige for meget store beløb. Vi er heller ikke nået dertil, hvor sort arbejde er lige så slemt som at køre i bus eller tog uden billet. Det viser undersøgelserne også. Men vi er altså nået dertil, hvor det sorte arbejde betragtes som lige så tarveligt som det at gå over for rødt. Og det har der jo altid været nogle, der pegede fingre af. Nu peges der så også fingre af at gå over for sort, og alle der som Håndværksrådet ønsker et opgør med det sorte arbejde, kan glæde sig over dette. KAMPAGNER TAGER MANGE ÅR En del af æren har de seneste års Fair-Play kampagner givetvis. Plakater med kendte sportsstjerner, der tager afstand fra sort arbejde virker. Strammere lovgivning, der giver SKAT mulighed for at komme tættere på snyderiet, virker. Og razziaer, der synliggør omfanget af snyd i erhvervslivets grå eller sorte hjørner, virker. Men der skal mange kampagner til, før det sorte arbejde er yt. For 30 år siden var der ingen der tog bilnøglen fra en beruset ven for dennes og alle andres eget bedste. Men det har netop mange års kampagner gjort noget ved. I disse år ser vi så tv-stationerne have succes med at sammenligne licenssnydere med nasserøve, der gerne lader gode venner eller alle muligt andre betale gildet hver gang. Og det virker. HVIDE HJEM MED SORTE PENGE Finsk fradragsordning vil løse problemet Håndværksrådet har de seneste par år skabt opmærksomhed om den finske fradragsordning for rengøring og velfærdsydelser, der både er et succesfuldt socialt gode til at hjælpe forbrugerne med rengøring og anden velfærdsservice, og som også meget markant dæmper det sorte arbejde. Ordningen er flere gange omtalt i de selvstændige. Ordningen er bredere tænkt end den hjemmeserviceordning, som fandtes for alle danskere herhjemme indtil for få år siden. Men hjemmeserviceordningen er alligevel den bedste sammenligning vi har. IDELOLOGISK BETINGET BESLUTNING Med afskaffelsen af hjemmeserviceordningen for alle andre end pensionister i 2003 slap staten for pæne udgifter til tilskud. Men det er usikkert, om det var så god en forretning. For den seneste undersøgelse fra Rockwool Fonden om sort arbejde viser, at selvom det sorte arbejde er faldet for mændene, så er det steget for kvinderne. En af årsagerne er tilsyneladende, at det overvejende var kvinder, der var beskæftigede i hjemmeserviceordningen. Lægger man hertil, at de flere ledige, som afskaffelsen af ordningen medførte, også koster på kontoen for offentlig forsørgelse, så er det formentlig ikke mange penge, der har været at spare på at nedskære hjemmeserviceordningen. Det var en ideologisk beslutning at nedskære den. SORT REGØRINGSHJÆLP TILBAGE Man har derimod gjort det sværere og dyrere for den almindelige danske familie på arbejdsmarkedet at få gjort rent i hjemmet - uden at medvirke til at snyde staten for skatter og moms. De seneste år har mange familier formentlig igen fundet en sort rengøringshjælp til at holde huset skinnende hvidt. Men nu er det så kun de, der ikke er tynget af for meget moral, der får billig rengøring. FLERE FORDELE VED FINSK ORDNING Når Håndværksrådet foreslår den finske ordning som en mulighed i Danmark, er det fordi den kan være med til at skabe flere jobs til ufaglærte - og samtidig gøre det lettere at få hjælp til det huslige i en travl dansk hverdag. Ordningen kunne også anvendes som et supplement til den offentlige hjælp til ældre. Fritvalgsvirksomheder kunne tilbyde ekstra ydelser til en betalelig pris.

13 UNGE SYNES, AT SORT ER OK SKATs kampagne mod sort arbejde rettet mod de unge går også ad den vej. Den fortæller i klare billeder, at hvis ingen betalte skat- og det er jo det, man undlader, når man arbejder sort eller køber sort - ville vi leve i et samfund i forfald. Svømmehallen ville være faldet sammen, boldbanerne ødelagt osv. Når SKAT har valgt de unge ud, skyldes det, at det især er dem, der synes at sort arbejde er helt i orden. Moralen vokser med alderen - ligesom i øvrigt trækket på mange sociale ydelser gør. Men de brede Fair Play kampagner virker altså også. Joakim B. Olsen, Rikke Hørlykke, Karim Zaza og de andre har sat sig fast i manges bevidsthed. Og det er blevet mindre acceptabelt at købe eller sælge sort. Danskerne skelner imidlertid mellem forskellige former sort arbejde. Af den sidste undersøgelse fra efteråret 2005 fremgår det, at danskerne finder det langt mere acceptabelt, at private arbejder sort for private, end de situationer hvor et firma er involveret. Faktisk betragtes det som ligeså uacceptabelt som almindelig skattesnyd, når et firma køber sort af et firma. At en svend eller en anden handyman arbejder sort for private i sin fritid er noget mere accepteret. SÆLGER OG KØBER LIGE KRIMINELLE Men det er en væsentlig konklusion, at danskerne mener det er lige kriminelt at købe og sælge sort arbejde. Her er ikke den store forskel på holdningerne for 10 år siden og nu. Man forstår tilsyneladende godt, at det er dem der efterspørger sort arbejde, der skaber markedet, og at de har en moralsk forpligtelse, der er ligeså stor som det firma, der får tilbudt det sorte arbejde. Det er en vigtig pointe, fordi det i dag reelt er risikofrit for privatpersoner at efterspørge sort arbejde. Ingen er blevet dømt, og formentlig heller ingen anklaget. Så her følger lovgivningen ikke med danskernes moral. FALD I DET SORTE ARBEJDE Den seneste undersøgelse om sort arbejde, som Rockwool Fonden offentliggjorde lige inden påske, viste en pæn nedgang i det sorte arbejde. Rockwool Fondens undersøgelse viser, at det sorte arbejde er faldet fra 3,8 % af BNP i 2001 til 3,0 % i Byggesektorens andel af det sorte arbejde er faldet fra 53 til 42 %. Noget af det kan forklares med, at holdningen til sort arbejde er blevet bedre. Det er vigtigt, at Fair Play kampagnerne fortsætter mange år fremover, for det tager tid at ændre holdningen Men der er andre gode grunde til nedgangen i det sorte arbejde i disse år. Den vigtigste er, at byggesektoren har forrygende travlt og derfor ikke har tid til de sorte opgaver. Det forholder sig tilsyneladende sådan, at mange byggehåndværkere og virksomheder vælger de hvide opgaver frem for de sorte, når der er rigeligt af begge dele. Også det er en god nyhed.

14 SKATTEKILEN GØR ARBEJDSTID DYR FOR KUNDERNE Håndværksrådet mener, at bundskatten skal lettes ved at øge beskæftigelsesfradraget, og at indkomstgrænsen for topskat skal op af Håndværksrådets kommunikationschef Søren Nicolaisen Velfærdsreformerne i år bliver uden en skattereform. Det projekt er udskudt, til der er råd, men det bliver ikke inden næste valg. Endnu en forhindring er, at der er så høj aktivitet herhjemme, at mange vil mene, at der ikke kan lukkes yderligere penge ud til forbrug. Når en skattereform skal designes, vil det være Håndværksrådet holdning, at skatten skal lettes på arbejdsindkomst. Dels skal den lettes i bunden, ved at beskæftigelsesfradraget øges. Dels skal indkomstgrænsen for, hvem der betaler topskat, op. NØDVENDIGE SKATTELETTELSER Skatteletelser er bl.a. nødvendige, fordi personskatten er hård ved forbrugernes køb af service og reparationsydelser. Man skal i dag have mindst kr. med, når man skal købe en arbejdsydelse, hvis den der skal lave arbejdet og have pengene, skal have kr. med hjem efter skat. Det viser håndværksrådets beregninger. Først skal der betales moms på 25 % og siden 8 % i arbejdsmarkedsbidrag og 44,5 % i skat. Betaler den udførende topskat på 59 % - så skal han forlange kr. for at få kr. med hjem. Man kalder det for skattekilen, når beregningen også omfatter, hvor meget kunden skal tjene før skat, for at kunne betale de hhv kr. eller kr. til den udførende. I det dyreste tilfælde - når både kunde og den udførende betaler topskat - skal kunden tjene kr. på sit arbejde, for at den der leverer service eller reparationsydelsen har kr. til sig selv efter endt arbejde. OMKOSTNINGER UDOVER LØNNEN Regnestykket fokuserer ydermere kun på skatten. Der er derudover en del omkostninger forbundet med at have arbejdskraft ansat for virksomheden. Ud over løn under sygdom, pension og feriepenge er det arbejdsskadeforsikring, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betalinger til uddannelsesfonde mv.: Vigtige udgifter på dagens arbejdsmarked, som er med til at sikre og opkvalificere de ansatte. De vil typisk betyde omkring 1/3 oven i gennemsnitslønnen. Herudover er der virksomhedens overhead og i sidste ende også fortjeneste. Så mange skal altså arbejde i mere end en uge for at kunne købe een dags serviceydelser. Det er klart, at det skaber stærke incitamenter til at gøre det selv - også selv om de professionelle er meget mere effektive. Og endnu værre. Det giver incitament til sort arbejde. Betaler kunden ikke engang mellemskat af egen løn, og håndværkeren ikke den høje topskat, så skal kunden tjene ca kr. i en gennemsnitskommune, for at håndværkeren kan tage kr. med hjem - plus naturligvis nok til at dække ovenstående overhead. Her ses bort fra beskæftigelsesfradraget, der naturligvis hjælper noget. MERE END 40 % BETALER TOPSKAT I dag er situationen imidlertid den, at eksempler hvor både kunden og den udførende betaler topskat er meget almindelige. Over 40 % af alle i arbejde betaler topskat. Derfor er en vigtig vej til at mindske skattekilen for mange personer at hæve netop topskattegrænsen, så folk med mellemindkomst ikke betaler over 60 % af den sidst tjente krone i skat og arbejdsmarkedsbidrag. NÅR TIDEN ER MODEN Velfærdskommissionen foreslog i sit oplæg til en skattereform, at grænsen blev hævet, så kun de 20 % på arbejdsmarkedet, der tjener mest, betaler topskat. Det er et forslag, Håndværksrådet kan støtte, og som sammen med et øget beskæftigelsesbidrag kan give en afbalanceret lempelse i personskatterne, alle på arbejdsmarkedet får del i. Men det bliver, når den tid kommer. For i år siger både konjunkturerne og statsministeren, at der ikke bliver tale om skattelettelser. Skattekilen 2006 Kundens betalte skat af sidst tjente krone Den udførendes betalte skat af sidst tjente krone Kunden skal tjene (i kr.) Den udførende får (i kr.) Den udførende har efter skat (i kr.) Topskat Topskat Topskat Mellemskat Mellemskat Mellemskat Bundskat Mellemskat

15 SMÅ SELSKABER SLIPPER FOR REVISIONSPLIGT af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen Regeringen har nu gennemført den største enkeltstående, administrative lettelse af erhvervslovgivningen i mange år. Lettelsen betyder, at omkring mindre aktie- og anpartsselskaber selv kan vælge, om de vil have deres årsregnskab revideret. Vælges revisionen fra, kan selskabet spare mange penge på regningen til revisoren. Det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark. Derfor er det regeringens målsætning at reducere virksomhedernes administrative byrder i forhold til det offentlige med op til 25 % inden Den 1. april i år blev der taget et stort skridt i den retning. Med nye regler for de mindre virksomheder, er det nu valgfrit for virksomhederne, om de ønsker at få deres årlige regnskab revideret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisionspligten for de små selskaber kan være en stor byrde i forhold til deres samlede udgifter til administration. Virksomhederne skal naturligvis stadig udarbejde korrekte regnskaber. Det har vi ikke lavet om på. Men nu kan virksomhederne vælge revisionen fra, hvis de finder det forretningsmæssigt velbegrundet. RETTIDIG KONTROL Der skal være orden i tingene. Større selskaber med mange ansatte og høj omsætning kan ikke bruge de nye regler. Holdingvirksomheder kan heller ikke anvende undtagelsen. Den ekstra sikkerhed, en revision af regnskabet giver, står ikke mål med de små virksomheders forhold. Der er jo typisk tale om virksomheder, der kan nøjes med at aflægge enkle ukomplicerede regnskaber med relativt få poster. Samtidig har virksomhederne ofte kun få interessenter, der kender virksomhedernes forhold godt. Derfor kan vi gøre revisionen valgfri uden at give køb på samfundets kontrol med virksomhederne. Vi skal i den forbindelse huske på, at mange virksomheder, der fravælger revision, stadig vil bruge revisor til assistance med bogføring og opstilling af regnskab. Samtidig skal alle aktie- og anpartsselskaber, uanset størrelse, stadig udarbejde og indsende et regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ledelsen i det enkelte selskab er fortsat ansvarlige for, at regnskabet opfylder kravene i årsregnskabsloven. Jeg finder det vigtigt at understrege, at vi heller ikke piller ved muligheden for at få adgang til selskabernes regnskaber. LIGE VILKÅR På et internationalt marked er det vigtigt, at virksomhederne har samme betingelser som deres konkurrenter i udlandet. De fleste andre EU lande har allerede reduceret revisionspligten, og det har været en afgørende faktor for lovændringen. Der er ikke særlige danske forhold, der på dette punkt begrunder en mere vidtgående regulering for danske virksomheder i forhold til udenlandske konkurrenter.vi har derfor nu sikret, at forskellen til de andre EU lande udlignes på dette punkt. BEDRE VILKÅR FOR IVÆRKSÆTTERE Forholdene for de mindre, danske virksomheder er afgørende for dansk økonomi. Det er i vækstlagene, at vi finder de pionerer og nyskabende virksomheder, der er så afgørende i forhold til de globale udfordringer. Det er derfor vigtigt, at vi giver den gruppe af virksomheder de bedste betingelser. Forenkling af reglerne er kun ét blandt mange elementer, der skaber de bedste betingelser. De vedtagne lovforslag indeholder derfor også en række andre forslag til lettelser og forenkling af regler, der vil mindske virksomhedernes administrative besvær. Det er helt afgørende for mig, at virksomhederne kan fokusere på det, de er bedst til, nemlig at drive virk-somhed. KONTANTE LETTELSER PÅ BUHNDLINIEN Som ansvarlig minister for området har jeg lagt vægt på, at vi nu har taget endnu et stort skridt til at forbedre virksomhedernes vilkår. Jeg håber, at mange af Håndværksrådets små virksomheder vil benytte den valgfrie revisionspligt og få kontante lettelser på bundlinien.

16 Få et godt kort på hånden Hos Statoil kan du få et kontokort, der passer til dit og firmaets behov. Uanset, hvilket kort du vælger, slipper du fremover for at tage penge op af lommen, når du handler hos Statoil. Du kan altid tanke benzin og diesel på AUTOMATEN og få det lidt lettere i hverdagen. Kortene kan bruges på alle Statoil stationer i hele Skandinavien. Og dine indkøb bliver samlet på en overskuelig regning én gang om måneden. Nærmere oplysninger og bestilling af kontokort med rabat: Håndværksrådet, tlf , Ulla Lindeløv.

17 OMSÆT REGNSKABSTALLENE TIL HANDLING OG FREMDRIFT Få foretaget et grartis STATUS-tjek af din virksomhed De fleste virksomheder har regnskabstallene for 2005 i hus, og det betyder, at det er sæson for, at man kan få foretaget det årlige STATUS-tjek. Med dette tjek sammenligner man anonymt både de bløde og de hårde forretningsresultater med andre virksomheder i samme branche. Man får klarhed over, hvor det går rigtig godt, og hvor det er værd at sætte ind. Og hele vejen vejledes man af en autoriseret STATUS-konsulent. STATUS-tjekket kan laves inden for brancherne fremstillings-, bygge- og anlæg., elinstallations, VVS-, auto- og videnservicebrancherne, og der er allerede mere end virksomheder, som med tilfredshed har benyttet sig af tilbuddet. I alt skal virksomheden bruge ca. 4 timer fordelt over to møder med konsulenten. Og det koster som sagt ikke en krone. Gå ind på og lav en booking. Så bliver du automatisk kontaktet af en konsulent. Håndværksrådet, DI, Dansk Handel og Service, Dansk Byggeri og Tekniq driver STATUS-værktøjet i fællesskab. KRÆVER KUNDEN MODYDELSER? Det er rystende, at hele 4 % af byggevirksomhederne stadig mødes af krav om modydelser for at få eller vinde en opgave af Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt Nogle kunder har desværre en forventning om, at de via deres job som ordreafgiver, kan bruge det til egen vinding. De stiller krav til håndværkeren om, at han skal lever noget til gengæld for at få en opgave. Typisk vil det være et krav om at udføre gratis arbejde privat eller levering af gratis materialer, men mere eksotiske ydelser som mobiltelefoner og cd er er også blevet opstillet som krav. Min virksomhed har mødt kravet om modydelser for at få eller bevare en opgave følgende steder: Håndværksrådet har undersøgt omfanget af modydelser og det viser sig, at 4 % af byggevirksomhederne i det forgangne år har mødt et krav om at levere modydelser for at få eller vinde en opgave. Det er et markant fald siden vi for et år siden lavede den samme undersøgelse. Dengang havde 13 % af virksomhederne mødt problemet. Men set i lyset af, at der for et år siden blev skabt meget stor opmærksomhed omkring problemet og at det kan give op til 6 års fængsel at kræve eller levere modydelser, er rystende, at det stadige forekommer. Håndværksrådet forventede, at ingen virksomheder længere blev mødt med sådanne krav. 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% I forbindelse med en offentlig opgave I forbindelse med en opgave for en boligforening En forventning om modydelser eller lidt smøring af kunderne - eller afpresning og bestikkelse, som det jo hedder med knapt et knapt så romantisk sprogbrug - er et uvæsen, alle virksomheder bør tage afstand fra. Hvis dansk økonomi skal fungere, og vi skal nyde godt af fordelene ved en sund konkurrence, må vi alle rette ryggen og tage afstand fra denne type forretningsmetoder.

18 FREMTIDENS FAGLÆRTE SKAL KUNNE MERE Ny analyse fra Håndværksrådet påpeger behov for kompetenceløft ANALYSEN ER MEDFINANSIERET AF HHV. UNDERVISNINGS- OG BESKÆFTIGELSES- MINISTERIET. LÆS ANALYSEN PÅ af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet Fremtidens håndværkere skal kunne væsentlig mere, end de kan i dag. Globalisering og stigende specialisering af virksomhederne betyder, at håndværkerne skal have flere kompetencer for at være konkurrencedygtige fremover. Det viser rådets nye analyse Globaliseringen og de faglærte. NØDVENDIGT KOMPTENCELØFT Analysen konkluderer, at der fortsat er brug for mange faglærte i virksomhederne i de næste år, men at det bliver nødvendigt med et kompetenceløft, hvis vi skal fastholde arbejdspladserne i danske virksomheder. Dette stiller nye krav til vores erhvervsuddannelser. Alle typer håndværkere bliver berørt. Det er ikke kun de faglærte, der er beskæftiget i globale virksomheder. Selv i brancher, der primært fungerer på hjemmemarkedet, stilles der stadig flere krav til de ansatte, fordi de skal kunne matche udviklingen i virksomheder, der bliver stadig mere specialiserede og forandringsorienterede. BRUG FOR FIRE TYPER FAGLÆRTE Der bliver brug for fire typer faglærte fremover: De fleksible faglærte Industrihåndværkerne De rejsende faglærte De logistiske faglærte De fleksible faglærte udgøres af dem, vi forbinder med de traditionelle forestillinger om håndværkere. De vil måske i højere grad blive leverandører af livsstilsprodukter og -services. Virksomhederne skal overleve på at forny sig og tilpasse deres produkter og serviceydelser minutiøst til kundernes behov. Industrihåndværkerne arbejder i de effektive produktionsvirksomheder, der gennem automatisering og rationalisering er i stand til at opretholde produktion i Danmark. Det er også virksomheder, som implementerer danske og internationale koncepter i lokalområderne. De sikrer effektiv leverance af produkter og serviceydelser til fordelagtig pris. De rejsende faglærte er især beskæftiget i de mellemstore og større virksomheder, som er leverandører af færdige produktionsanlæg. Det kan også være i virksomheder, der flytter deres produktion ud eller på andre måder indgår i samhandel. De logistisk faglærte arbejder i virksomheder, der går ind i transnational produktion, forsyning og distribution. De skal sikre optimale flows af varer og informationer. Styring foregår med avanceret brug af IT. SOLID ERHVERVSFAGLIG GRUNDUDDANNELSE - OG NYE VIGTIGE KOMPETENCER Alle håndværkere har brug for et solidt fagligt fundament for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked. Selv om arbejdsmarkederne for de faglærte ændrer sig, er der fortsat brug for, at alle erhvervsuddannede får en grundig basisviden. Det er med denne basisviden og faglige tyngde, at de faglærte kan og skal videreuddanne sig og specialisere sig, så de hele tiden kan bestride nye kompetencer i forhold til egne karriereønsker og i forhold til virksomhedernes efterspørgsel. De syv vigtigste nye kompetencer er: - MERE FAGLIG SPECIALVIDEN Specielt de fleksible faglærte skal have mulighed for at opnå et betydeligt højere fagligt niveau end i dag. En dybere faglig viden er en forudsætning for at kunne arbejde i en superfleksibel og kundetilpasset virksomhed. - FORSTÅELSE FOR HELHEDER Næsten alle håndværkere skal have mere forståelse for hele virksomheden og den sammenhæng, de indgår i - helhedsforståelse. Det kræver, at de unge får forståelse for vigtigheden af at samarbejde med andre - også på tværs af fag. De skal kunne sætte sig ind i andres arbejde osv. - FORRETNINGSFORSTÅELSE Derudover skal de unge have bedre indsigt i, hvad der skaber forretningsmæssig værdi for virksomheden, og hvordan de selv bidrager. De skal kort sagt have langt mere forretningsforståelse og kende til konsekvenserne af deres arbejde. - INNOVATIVE KOMPETENCER I næsten alle virksomheder bliver det afgørende, at de unge bliver bedre til at se nye muligheder og bidrage til forbedringer. Især de fleksible faglærte skal være gode til at udtænke nye produkter og ydelser for at kunne matche kundernes ændrede købevaner. Den gode industrihåndværker skal kunne se hvordan han kan ændre sin arbejdsgang og dermed øge sin effektivitet. - KVALITETSFORSTÅELSE De unge skal lære om vigtigheden af at kunne levere og sikre 100 % kvalitet. De skal lære at kontrollere fejl og rette dem. De skal have kunne følge retningslinier for kvalitet og tage initiativer ved kvalitetsproblemer. - KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE Alle håndværkere skal være bedre til at kommunikere og samarbejde bredt. De unge fleksible håndværkere skal kunne kommunikere med kunder og samarbejdspartnere, fordi mange serviceopgaver løses i tæt samspil med andre. Teamwork er også helt centralt for industrihåndværkerne, hvor der er fokus på effektivitet og præcision. Kommunikationer spiller en rolle for den rejsende, fordi han ofte står og skal undervise kollegaer i udlandet. - SPROG OG KULTURFORSTÅELSE Alle de faglærte, der kommer til at arbejde i en globalt orienteret virksomhed skal kunne mere sprog og have kulturforståelse. De rejsende faglærte skal især være gode til at tale sproget og kunne samarbejde med håndværkere og andre faggrupper rundt omkring i verden, hvor de er udstationeret. De logistiske faglærte skal primært være gode til at skrive og læse fremmedsprog, så de kan kommunikere elektronisk.

19 RATIONEL PRODUKTION BRUGERTILPASNING 1) DE FLEKSIBLE FAGLÆRTE Faglige spidskompetencer: Stor dybde og bredde i faget Evne til på eget initiativ at udbygge spidskompetencerne Brede erhvervsfaglige kompetencer: Forretningsforståelse Entrepreneurskabskompetence og innovation Forståelse for markedets udvikling og til at sætte sig ind i kunders behov Kvalitetsforståelse Personlige kompetencer: Fleksibilitet og forandringsvillighed Kommunikationsevner, især mundtligt i forhold til kunder, kolleger, rådgivere mv. Helhedsforståelse Internationale/globale kompetencer: Evne til at hente inspiration og viden udefra 2) INDUSTRIHÅNDVÆRKERNE Faglige spidskompetencer: Virksomhedsspecifik teknisk viden Struktureret og effektiv arbejdsmetode Brede erhvervsfaglige kompetencer: Evne til at løse simple opgaver i nabofag Evne til at bidrage til optimering og rationalisering Evne til at arbejde med kvalitetsstyring Personlige kompetencer: Præcision og omhyggelighed Fleksibilitet i tid Evne til at indgå i teamwork Ansvarsfølelse Evne til at håndtere arbejdsmiljøkrav Internationale/globale kompetencer: Manualengelsk 3) DE REJSENDE FAGLÆRTE Faglige spidskompetencer: Virksomhedsspecifikke tekniske spidskompetencer Tværfaglige kompetencer Åbenhed over for tekniske vilkår og andre metoder i andre lande Brede erhvervsfaglige kompetencer: Forretningsforståelse Projektlederkompetencer Personlige kompetencer: Evne til at arbejde selvstændigt og selvkørende Kommunikations- og oplæringsevner Internationale/globale kompetencer: Kulturelle kompetencer og tolerance Sprogkompetencer 4) DE LOGISTISKE FAGLÆRTE Faglige spidskompetencer: Virksomhedsspecifikke tekniske kompetencer Grundigt produktkendskab Brede erhvervsfaglige kompetencer IT-færdigheder på højt niveau Viden om logistik Viden om kvalitetskontrol Forretningsforståelse Helhedsforståelse Personlige kompetencer: Præcision og omhyggelighed Kommunikationsevner, især via IT og skriftligt Helhedsforståelse Internationale/globale kompetencer: Sprogkompetencer Internationalt flair og åbenhed LOKAL ORIENTERING GLOBAL ORIENTERING

20 HVER ANDEN VIRKSOMHED SKAL HAVE NY EJER INDEN FOR 10 ÅR Hver tredje virksomhed vil blive overdraget til en medarbejder eller et familiemedlem. Nogle virksomheder vil lukke, men de fleste vil blive sat til salg af Håndværksrådets kommunikationschef Søren Nicolaisen Der er dem, der mener, at man bør have virksomhedens salg for øje allerede den dag, man overtager den eller starter den op. Og det kan der være noget om, for en god og velplanlagt virksomhedsoverdragelse skal både sikre virksomhedens fortsatte eksistens, at den rette overtager, og at sælgeren får et godt provenu. Så hvorfor ikke altid have det for øje, at virksomheden en dag skal videregives? Håndværksrådets anbefaling er, at virksomhedsejeren i hvert fald begynder overvejelserne 10 år før overdragelsen, for meget skal falde på plads og forberedes. Og det betyder reelt, at godt hver anden virksomhedsejer skal være i sådanne overvejelser nu. En ny undersøgelse, Håndværksrådet har gennemført med svar fra 800 medlemmer, viser, at godt hver anden virksomhedsejer mener, at virksomheden skal overdrages inden for 10 år. Undersøgelsen er lavet i samarbejde med virksomhedskontaktbørsen Match-Online. SELVSTÆNDIGE ER TYPISK I 50 ERNE Det meget store antal virksomhedsoverdragelser skyldes, at selvstændige typisk er midt i 50 erne. Og det forklarer naturligvis, at 2 ud af 3 forventer, at videregivelse af virksomhedens skal munde ud i en tilværelse som pensionist eller med efterløn. FIGUR 1. ANTAL ÅR TIL VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE BLANDT UNDERSØGELSENS VIRKSOMHEDER 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% < 3 år 4 til 10 år 11 til 25 år > 25 år Ukendt Men hver tredje er ikke færdig med arbejdslivet, når virksomheden overdrages. Hele 14 % af de sælgende ejere har planer om at starte eller købe en ny virksomhed. Det er en spændende udvikling, hvis flere specialiserer sig i at starte virksomheder op og videresælge dem, når de er bæredygtige. Andre, der er stærke til drift og videreudvikling, kan så springe den risikofyldte opstart over. Atter andre vil ansættes i den virksomhed, de har solgt, eller i en anden virksomhed. Nogle mener, de kan arbejde som virksomhedskonsulenter og ad den vej øse af den viden, de har opbygget. Bestyrelsesarbejde vil hver 5. kaste sig over. Men der er et stykke vej fra de første planer om virksomhedsoverdragelse, til virksomheden faktisk er solgt. Og mange kommer for sent i gang. Blandt de, der vil sælge eller lukke inden for 3 år, har kun godt halvdelen talt med rådgivere om det. Og kun godt hver tredje, der vil videregive virksomheden inden for 10 år, har talt med rådgivere om det. Det er for få! Det kniber også med at drøfte det med familien, og typisk er medarbejderne ikke informeret. DE FLESTE TROR DE KAN SÆLGE Det kan skyldes en overdrevet optimisme - en det går jo nok -holdning. Mange virksomhedsejere er nemlig helt sikre på, at deres virksomhed nemt kan sælges. Men går man dem på klingen med spørgsmål om, hvad de finder svært ved en virksomhedsoverdragelse, svarer hver tredje, at det sværeste er at finde det rette tidspunkt at gå i gang på. Og så er der jo lang vej til det gode resultat. Andre problemer, som flere virksomhedsejere peger på, er at få skabt kontakt til mulige købere, at få den ønskede pris, og at køber kan skaffe den nødvendige finansiering. At finde en kompetent rådgiver er derimod kun et problem, et fåtal af virksomhederne peger på - så det er ikke årsagen til, at så få har talt med en rådgiver. OVERDRAGELSENS 4 FASER I en undersøgelse, Håndværksrådet tidligere har lavet af virksomhedernes generationsskifte, identificerede vi 4 faser, virksomhederne skal gennem inden en virksomhedsoverdragelse. Det skal afklares, hvordan forløbet skal være, hvordan den selvstændige sikrer sig selv, hvad man vil bagefter, og hvordan fx familien ser på det. Herefter skal virksomheden salgsmodnes, bl.a. ved at alt dokumenteres, at der udarbejdes forretnings- og udviklingsplaner - og måske ved at virksomheden shines op. På et tidspunkt skal køberen findes - fx i virksomheden eller i familien. Virksomheden skal værdiansættes, og overdragelsen forberedes. Først efter alle disse gennemgange kommer selve overdragelsen. De 4 faser overlapper hinanden, og det kan være svært at få overblik.

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

HÅNDVÆRKER ANNO 2020. - hvilke kompetencer skal faglærte have i fremtiden?

HÅNDVÆRKER ANNO 2020. - hvilke kompetencer skal faglærte have i fremtiden? HÅNDVÆRKER ANNO 2020 - hvilke kompetencer skal faglærte have i fremtiden? HÅNDVÆRKER ANNO 2020 - hvilke kompetencer skal faglærte have i fremtiden? 3 Håndværker anno 2020 - hvilke kompetencer skal faglærte

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Håndværksrådets formand Niels Techen bød gæster og repræsentanter velkommen. Herefter præsenterede han

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

DET SIGER SIG SELV...

DET SIGER SIG SELV... DET SIGER SIG SELV... 2 PENSION FOR SELVSTÆNDIGE ER SKABT FOR AT TJENE MEDLEMMERNE IKKE FOR AT TJENE PENGE Det siger sig selv... Hvis ikke Pension for Selvstændige allerede var blevet etableret tilbage

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! DANSKE MALERMESTRE ER OGSÅ FOR ETNISKE MALERMESTRE HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * har en konflikt

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Generalforsamling i DanFiber A/S Onsdag, den 4. maj 2011 Hos DanFiber A/S, Søborg

Generalforsamling i DanFiber A/S Onsdag, den 4. maj 2011 Hos DanFiber A/S, Søborg Til stede var: Generalforsamling i DanFiber A/S Onsdag, den 4. maj 2011 Hos DanFiber A/S, Søborg Bestyrelsen: Direktør Peter Thorup Hovgaard (PTH), formand Vicedirektør Birger Johansson (BJ) Executive

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Viden skaber fremtidens vækst

Viden skaber fremtidens vækst DI Videnrådgiverne er et branchefællesskab i DI for virksomheder, der lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte viden til unikke løsninger indenfor vidt forskellige fagligheder. DI Videnrådgiverne

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Temahæfte 7 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2005. Revisorskifte. det er ikke så svært

Temahæfte 7 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2005. Revisorskifte. det er ikke så svært Temahæfte 7 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2005 Revisorskifte det er ikke så svært Indhold Nye øjne på virksomheden Nye øjne på virksomheden 3 Revisorskifte en tjekliste 4 Hvad

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Fokus på din forretning

Fokus på din forretning Fokus på din forretning 1.000 mindre virksomheders syn på udfordringer og muligheder i hverdagen og fremtiden Maj 2014 Mindre virksomheder i Danmark vejrer morgenluft Mindre virksomheder er vigtige for

Læs mere

www.pwc.dk Spil i Danmark December 2014 Få overblik over reglerne for udbydning af spil i Danmark

www.pwc.dk Spil i Danmark December 2014 Få overblik over reglerne for udbydning af spil i Danmark www.pwc.dk December 2014 Spil i Danmark Få overblik over reglerne for udbydning af spil i Danmark Spil i Danmark Den 1. januar 2012 blev det danske spillemarked liberaliseret. Det danske spillemarked

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897

Eksportrådet, USA. Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Eksportrådet, USA Søren Juul Jørgensen sorjor@um.dk 4173 3897 Agenda Eksportrådet Det amerikanske marked Den typiske vej til marked Vores anbefalinger Konklusion Eksportrådet Eksportrådet er den del af

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser

Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser Elteknik og montage i dansk kvalitet til polske priser 2 historier fra det virkelige liv: Dansk virksomhed med produktion i Polen Polsk virksomhed med salg i Danmark og Skandinavien Jens-Chr. Møller BIC

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE BAGERE

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE BAGERE BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET! BAGER- OG KONDITORMESTRE I DANMARK ER OGSÅ FOR ETNISKE BAGERE HVAD KAN DU BRUGE EN BRANCHEORGANISATION TIL? Hvad gør du, hvis du * har omkostninger, der løber løbsk? * bliver

Læs mere

BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE

BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE VELKOMMEN MEDIEINFORMATION 2014 DET NYE ANNONCEMEDIE I KLASSEN: BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE Altinget.dk er med 14 år på bagen og hen ved 20 netaviser i luften et etableret annoncemedium i krydsfeltet politik,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

DET SIGER SIG SELV...

DET SIGER SIG SELV... DET SIGER SIG SELV... 2 PENSION FOR SELVSTÆNDIGE ER SKABT FOR AT TJENE MEDLEMMERNE IKKE FOR AT TJENE PENGE Det siger sig selv... Hvis ikke Pension for Selvstændige allerede var blevet etableret tilbage

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Tjen penge på dit medlemskab

Tjen penge på dit medlemskab Tjen penge på dit medlemskab Medlemsfordele Håndværksrådet vi kæmper for små og mellemstore virksomheder Håndværksrådet er hovederhvervsorganisationen for mere end 20.000 små og mellemstore danske virksomheder

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

SÅDAN BLEV DEN NYE UDBUDSLOV TIL PARTNER ANJA PIENING MEDLEM AF UDBUDSLOVSUDVALGET

SÅDAN BLEV DEN NYE UDBUDSLOV TIL PARTNER ANJA PIENING MEDLEM AF UDBUDSLOVSUDVALGET SÅDAN BLEV DEN NYE UDBUDSLOV TIL PARTNER ANJA PIENING MEDLEM AF UDBUDSLOVSUDVALGET 11. marts 2015 REJSEN HELT KORT Kommissorium fra Erhvervs- og Vækstministeriet der satte rammerne for arbejdet med udbudsloven,

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 944 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Læs mere

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice

DANSK BYGGERIS årsdag 2015. Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København. Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice DANSK BYGGERIS årsdag 2015 Onsdag den 29. april Tivoli Congress Center, København Dansk Byggeris årsdag sponsoreres af Byggeriets forsikringsservice 1 PROGRAM FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Ordstyrer: Cecilie

Læs mere

Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads

Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads Tirsdag d. 2/9-08 : Globalisering og fremtidens markedsplads Få den nyeste viden om metoder og strategier, som virksomheder kan anvende i forhold til den globale fremtid. Sted: T&O Stelectric, Langelandsvej

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Det vil glæde mig...

Det vil glæde mig... s Det vil glæde mig... Kære leder Det vil være en glæde for mig sammen med Dig - at designe en unik workshop tilpasset din virksomhed og jeres udfordringer Lad Dig inspirere af workshops, som andre allerede

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer

Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Direktør Fagligt Center FSR danske revisorer Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection 2 Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering

Læs mere

Tjen penge på dit medlemskab Medlemsfordele. R abatportalen a/s

Tjen penge på dit medlemskab Medlemsfordele. R abatportalen a/s Tjen penge på dit medlemskab Medlemsfordele R abatportalen a/s Velkommen til Rabatportalen Du kan spare mange penge på de medlemsfordele, som vi præsenterer i denne folder. Rabatterne får du som medlem

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder!

Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder! Udvidet gennemgang En fordel for små og mellemstore virksomheder! Hvorfor "udvidet gennemgang" i stedet for revi sion? Der er fra mange sider et ønske om en enkel, klar og effektiv erhvervslovgivning,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere