Familie Sygepleje. Forum for Geriatrisk Sygepleje 15. november 2017
|
|
- Lucas Kvist
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Familie Sygepleje Forum for Geriatrisk Sygepleje 15. november 2017 Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, MKS, PhD, Lektor, Viceinstitutleder PhD Student Karen Steenvinkel Pedersen 1
2 OUH og SDU
3 Kræft patienter og deres familier Relationel Supportive Care Bivirkninger og senfølger Sygepleje, Rehabilitering og Palliation 3
4 Plan Er familiesygepleje relevant at tale om? Hvorfor skal du gøre det? Hvad er det? Hvordan kan du gøre det? Hvor kan du lære mere?
5 Er sygdom et familieanliggende? Hvad synes du?
6
7
8
9 Egne erfaringer Vi har alle været eller kommer til at være enten patient eller pårørende på et tidspunkt!
10 Hvad siger forskningen? Familien er den vigtigste ressource til at hjælpe patienten med at mestre sygdom og lidelse Når et familiemedlem er syg, påvirker det alle familiemedlemmer Northhouse L 2012, JCO.
11 Involvering af pårørende Oplever du, at læger og sygeplejersker har vist tilstrækkelig interesse for, hvordan dine pårørende har det? (n=4.023) 19,5% 18,3% 29,9% 32,3% I højeste grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke Ved ikke/ikke relevant Har læger og sygeplejersker inddraget dine pårørende i din behandling på en god måde? (n=4.021) 31,1% 22,0% 21,6% 25,4% I højeste grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke Ved ikke/ikke relevant
12 Er vi gode til det i Odense? Australsk / Dansk studie N= patients 54 pårørende ICE-FPSQ spørgeskema (Støtte fra sygeplejersker) år forskellige kræftdiagnoser Ambulante 92%. Indlagte 8%
13 0 Percent Informerer sygepl. om hvilken hjælp familien kan få i kommunen? Almost always Usually Sometimes Rarely Almost never Nurses inform about ressources for families in the community
14 0 Percent Tilbyder sygepl. familiemøder? Always Usually Sometimes Rarely Always never Nurses offered family meetings
15 0 Percent Opfordrer sygepl. de pårørende til at passe på sig selv? Almost always Usually Sometimes Rarely Almost never Nurses encourage caregivers to take a respite
16 0 Percent Inddrager sygepl. familiens styrker? Almost always Usually Sometimes Rarely Almost never 14 Nurse look at family strength
17 Hvordan er det ift. ældre? Sygepl. har et ideal, og en praksis som kolliderer En planlagt og struktureret proces om samarbejdet med de pårørende er ikke indført. Sygepl. er derfor uforberedt når pårørende vil involveres. Selvom sygepl. ved de er afhængige af de pårørende for at forbedre plejen, så undgås de pårørende
18
19 Det betyder et paradigme skifte fra: patienten i centrum til et familieperspektiv
20 Fra et patient perspektiv til et familie perspektiv
21 Fra et patient perspektiv til et familie perspektiv
22 Familie - definition The family is a self-identified group of two or more individuals whose association is characterized by special terms, who may or may not be related by bloodlines or law, but who function in such a way that they consider themselves to be a family. (Whall (1986: 241) This definition allows persons who neither share household nor are related by blood to constitute a family. Each individual decides who is a member of the family. 22
23 Familie - definition The family is a self-identified group of two or more individuals whose association is characterized by special terms, who may or may not be related by bloodlines or Familien law, but who function er dem in such a way that they consider themselves to be a family. patienten siger de er (Whall (1986: 241) This definition allows persons who neither share household nor are related by blood to constitute a family. Each individual decides who is a member of the family. 23
24 Hvad vil de pårørende have? Information og Anerkendelse Lund L et al BMC Cancer 2014
25 Hvem er mest sårbare? De ældste De fraskilte De uden børn - har størst behov for at pårørende inddrages Ross et al 2012
26 Behov for støtte til at kunne tage vare på sig selv Behov for information og viden til at kunne tage vare på sin syge pårørende
27 Familiesygepleje Hvad kender du til familiesygepleje?
28 Familiesygepleje Kært barn har mange navne: Familie fokuseret praksis Familie centreret praksis Familie sundhed Familiesygepleje Familie system sygepleje Wright and Bell 2009 Beliefs and Illness s.6
29 Family intervention CFAM Calgary Family Assessment Model CFIM Calgary Family Intervention Model 29
30 Familien som et system Suprasystem Familie system Individuelt system Wright og Leahey 2013
31
32 Formål med familiesygepleje - at forandre måden hvorpå en bestemt familie oplever deres sundhedsproblemer, så medlemmerne opdager nye løsninger på deres problemer (Wright & Leahey 2009:150) 32
33 Systemteoretisk holdning i sygeplejen Humanistisk forståelsesramme og metode Betragter mennesket som ekspert på eget liv Fokuserer på betydningen af forskellige perspektiver i forståelsen af en situation Giver mulighed for variation, flere valgmuligheder og alternativer ift hvordan problemer og muligheder defineres. 33
34 Familie møde Opvarmning/sæt rammen Kortlægning Intervention Afslutning
35 5 komponenter Whright & Leahey 1999 Maximizing time, minimizing suffering. 1. God opførsel 2. Målrettet kommunikation 3. Familie genogram 4. Cirkulære spørgsmål 5. Anerkendelse
36 Familien vurderes ift. Struktur Udvikling Funktion
37 Genogram (Family diagram)
38 Overbevisninger Udgår fra individets kognitive niveau og ligger til grund for følelser og adfærd Kerne overbevisninger: Grundlæggende for menneskets identitet og opfattelse af tilværelsen Svære at forandre Perifere overbevisninger: Er ikke lige så vigtige at opretholde som kerneoverbevisninger Omverdenen kan forstås selv om den forandres Er forholdsvis lette at forandre 38
39 Overbevisninger Kan både hindre og lette tilværelsen: Når man kommer på hospice er det slut Der er ingen grund til at jeg siger noget for der er ingen der interesserer sig for det Når min mor er hospitalet så får jeg støtte af personalet Jeg er stærk så jeg skal nok klare det her selv En god datter tager fri fra arbejde for at være hos sin far Jeg kan ikke tale om eksistentielle problemer for jeg er sygeplejerske. Det må være en præst der gør det. Vi har klaret svære ting før, så det kan vi også nu Andre???
40 Ilness Beliefs Model Intersection of Beliefs (Wright & Bell 2009:25). Beliefs of Society/Culture Beliefs of Family members Beliefs of the Patient Beliefs of Health Care Provider
41 En forudsætning for forandring er at overbevisningene kommer frem Der er aldrig nogen, som holder af mig Hvordan mærker du...? Hvornår bruger du at...? Hvad er det? Hvad tænker du X om hvad Y siger? Overbevisninger udfordres og forandres gennem reflektion i mødet med andre overbevisninger 41
42 Cirkulerende og intervenerende spørgsmål Hvem i familien er mest bekymret for Jens s KOL? Hvordan viser Pia at hun er mest bekymret? Hvordan opleves det for dig når Pia er bekymret? Hvornår opstår det største udfordringer typisk? Hvad er det bedste råd du har fået under din indlæggelse? Hvis du kunne få svar på ét eneste spørgsmål, hvad er det så for et spørgsmål? 42
43 Familie møde Opvarmning/sæt rammen Kortlægning Intervention Afslutning
44 Hvordan ser I familiesygepleje ift. jeres hverdag?
45 Hvordan kan man uddanne sig? Hälsostödjande samtale Externships - Workshop Advanced Family Nursing Linnéuniversitetet, Kalmar
46 Netværk International Family Nursing Association IFNA Nordic Network for Family Nursing Dansk Selskab for Familiesygepleje Masterclass Bispebjerg Sygehus 25. Januar 2018 Masterclass Vejle Sygehus 31. Januar 2018
47 Fremtiden tilhører de ældre og deres familier
48 Tak for opmærksomheden
49 Litteratur Wright,LM & Bell J.M (2009). Beliefs and Illness A Model for Healing. 1th edn. 4th Floor Press, Canada Wright, L.M. & Leahey, M. 2009, Nurses and familes: a guide to family assessment and intervention, 5th edn, F.A. Davis, Philadelphia Wright, L.M. & Leahey, M. 1999, Maximizing Time, Minimizing Suffering: The 15-Minute (or less) Family Interview, I: J Fam Nurs; 5;
Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler
Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1 En
Læs mereFamiliesygepleje en ny samtalemodel Hjerteforeningen
Familiesygepleje en ny samtalemodel Hjerteforeningen 4. september 2018, ODEON Birte Østergaard, lektor, ph.d. boestergaard@health.sdu.dk 12. september 2016 Disposition Hvad er familiefokuserede samtaler?
Læs mereDSFS Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning
DSFS Masterclass Familiesygepleje i praksis og forskning Uddannelse i Familiesygepleje set fra et internationalt og nationalt perspektiv Barbara Voltelen, syge-/sundhedsplejerske, Ph.d. Indhold Relevans
Læs mereProgram 9.00-9.30 REGISTRERING OG KAFFE 9.30-9.40
9.00-9.30 REGISTRERING OG KAFFE 9.30-9.40 9.40 10.00 Program VELKOMST Birte Østergaard, formand, lektor, ph.d., Enheden for Sygeplejeforskning, SDU FAMILIE FOKUSERET SYGEPLEJE Birte Østergaard, lektor,
Læs mereFamiliesygepleje/dialog, hvorfor og hvordan?
Familiesygepleje/dialog, hvorfor og hvordan? FS 21 efterår 2018 Barbara Voltelen lektor, Ph.d. Dagens program Kort præsentation Familieinddragelse Formål med familiedialog Udvalgte teoretiske afsæt Systemteori
Læs mereForskning i familiesygepleje hvordan resultater kan indgå i studerendes curriculum på sygeplejeuddannelsen
Forskning i familiesygepleje hvordan resultater kan indgå i studerendes curriculum på sygeplejeuddannelsen v/ Barbara Voltelen, Sundhedsplejerske, Lektor og Ph.d. ved University College Lillebælt Kort
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereFamiliefokuseret sygepleje og Implementering af Familiefokuserede sygeplejesamtaler
Familiefokuseret sygepleje og Implementering af Familiefokuserede sygeplejesamtaler FSLA Landskursus Svendborg den 6. marts 2014 Anne Dichmann Sorknæs Familie fokuseret sygepleje Baggrund Betydning af
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs merePatientinddragelse i hygiejnisk adfærd
Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd KONFERENCEDAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER FREDERICIA MESSECENTER Bodil Winther marts 2016 BODIL WINTHER K L I N I S K S YG E P L EJES P ECI A L I ST, C A N D. C U R.
Læs mereGiv ordet til familien
Giv ordet til familien Forskning viser, at alvorlig sygdom i familien kan føre til stress og depression, også for de pårørende. Familiefokuseret sygepleje kan opfange familiens følelser og dreje en ellers
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereRevideret; WHY familiefokuseret sygepleje? Illness is a family affair (Wright & Leahey, 2013) Patienten som en del af familien
Revideret; 10.10.2018 WHY familiefokuseret sygepleje? Illness is a family affair (Wright & Leahey, 2013) Patienten som en del af familien Vores grundlæggende antagelse er: At intet menneske er en øde ø.
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereStudiespørgsmål til Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom
Studiespørgsmål til Familiedialog og refleksion ved alvorlig sygdom Spørgsmål til indledningen Beskriv dine erfaringer med familieinddragelse fra dit privatliv eller fra dit nuværende eller tidligere arbejde.
Læs mereÅnde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D
Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D. 15-6-2017 Program for denne workshop Du tænker og reflekterer Et samlet blik på Ånde-nød som afhandling At være dødelig fakta om patienter med KOL Den tilslørede
Læs mereFormandens årsberetning Selskabets bestyrelse. Vision og strategi. ved Birte Østergaard
Formandens årsberetning 2017 ved Birte Østergaard Selskabets bestyrelse Birte Østergaard (formand) Hanne Konradsen (næstformand) Anette Lund (kasserer) Lone Hougaard (sekretær) Anne Brødsgaard Anne Sorknæs
Læs mereForskning og udvikling af palliation i hospitalsregi
Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereProjekt lindrende indsats
Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereInternational Family Nursing Association (IFNA)
1 International Family Nursing Association (IFNA) Holdningserklæring vedrørende familiesygepleje i grunduddannelsen til sygeplejerske Baggrund Interessen for familiers sundhed og velbefindende deles af
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereKarriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat
Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat DSR WORKSHOP 21.06.2018 Karin B. Dieperink Sygeplejerske, MCN, PhD Viceinstitutleder Karin B. Dieperink Sygeplejerske 1993 Diplom i Ledelse 2002 Master
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs merePatienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?
Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.
Læs merePatienten i centrum! Ja tak - men hvordan?
Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereUdvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?
Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs merePALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Læs mereIntroduktion...15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur...17
INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion....15 Grunduddannelsen....16 Bogens struktur....17 DEL 1 Patient....19 Hanne patient... 21 Manglende information...21 Utryghed...21 Andre patienter...22 Kristian patient....
Læs mereHJERTEAFDELINGENS INPUT TIL DASYS IDEKATALOG OMKRING PATIENTINVOLVERING I DOKUMENTATIONSPRAKSIS
HJERTEAFDELINGENS INPUT TIL DASYS IDEKATALOG OMKRING PATIENTINVOLVERING I DOKUMENTATIONSPRAKSIS 1) En smartphrase i Sundhedsplatformen (SP) til anvendelse i forbindelse med udskrivelse af patienter fra
Læs merePatient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.)
Patient Grundbog i sygepleje Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) MUNKSGAARD Indholdsfortegnelse Introduktion.... 15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur....17 Del 1 Patient... 19 Hanne patient...
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs merePalliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereTanker om Ph.d.-arbejdet
Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb
Læs mereTVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE
TVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE Marie Nerup Mortensen Kostkonsulent Aalborg hospital Juni 2013 I ÅLBORG TROR VI PÅ Holistisk menneskesyn Etablering af mødet mellem mad og mennesker At passe
Læs mereTELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)
Nordisk Konference: Egenomsorg ved kronisk sygdom. 3. december 2010 København TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Ved Birthe Dinesen, adjunkt,
Læs mereUC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016
UC Diakonissestiftelsen Geriatrikursus 2016 5 moduler á 2 dage: 25. og 26. august 13. og 14. september 28. og 29. september 12. og 13. oktober 31. oktober og 1. november Geriatrikursus 2016 Formål: At
Læs mereKronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv
Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Annette Wandel Seniorkonsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Paraplyorganisation for 14 (70) patientforeninger med tilsammen ca. 800.000 medlemmer
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs merePårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?
Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereForskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Postdoc, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereTemadag i palliation 20. april Aalborg
Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereOdense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH
-forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,
Læs mereKræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes
Læs merePårørendes og sundhedsprofessionelles oplevelser med brug af videostuegang
Pårørendes og sundhedsprofessionelles oplevelser med brug af videostuegang Lene Vedel Vestergaard RN, MScN Christina Østervang Svendsen RN, MScN, Karin Brochstedt Dieperink RN,MCN, PhD Dorthe Boe Danbjørg
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereBorgerinvolvering og - inddragelse. Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne
Borgerinvolvering og - inddragelse Kathrine H. Pii Lektor, Ph.d., cand. Mag. antropologi Institut for sygeplejerske- og ernæringsuddannelserne Agenda Patient/borgerinvolvering overordnede pointer Borgerinvolvering
Læs mereHvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis?
Hvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis? Professor Niels Buus Faculty of Nursing and Midwifery, Sydney University, Institut
Læs mereAfklaring af patienters ønsker for den sidste tid.
Afklaring af patienters ønsker for den sidste tid. Lone Tuesen Ph.d.-studerende, cand. cur., sygeplejerske Anæstesiologiske Afdeling, Vejle Sygehus Institut for Regional Sundhedsforskning Syddansk Universitet
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereFra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Tinas historie Lumpectomi eller mastectomy? Jeg kan da ikke se hvorfor jeg skal få fjernet noget som helst
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereKompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie
Kompleks intervention i eget hjem erfaringer fra ph.d.-studie Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Rehabiliterende palliative indsatser er ofte komplekse 1) Antal af
Læs mereEn livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!
En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen
Læs merePatientcentering Partnerskab
Patientinvolvering Patientcentering Partnerskab Kært barn har mange navne. men dækker begreberne over det samme? Patientinvolvering Patientinddragelse Patientcentrering Partnerskab Patientinddragelse på
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereDeltagerinformation Information om deltagelse i den videnskabelige undersøgelse: Ambulant nefrektomi med
Deltagerinformation Information om deltagelse i den videnskabelige undersøgelse: Ambulant nefrektomi med kikkertteknik. Er der nogen begrænsende faktorer? Vi spørger hermed, om du vil deltage i en videnskabelig
Læs mereErfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO
Erfaringer med patientinddragelse i et konkret klinisk, onkologisk forskningsprojekt MammagoPRO MammaGoPro 2016 MammagoPRO A cluster randomized trial in breast cancer patients in adjuvant chemotherapy
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs mereDe pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi
, RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d. 23.-24. maj, 2018 VIA
Læs mereEvaluering af Lukashuset efter det første år
Evaluering af Lukashuset efter det første år Temadag den 25. oktober 2017 Mette Raunkiær, seniorforsker, REPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Klinisk Institut, SDU E-mail: mette.raunkiaer@rsyd.dk
Læs mereErfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet
FSLA 2013 Svendborg Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet Ved Lektor Birthe Dinesen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet 1 Dagsorden
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereTidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL?
Tidlig specialiseret palliativ indsats - internationale anbefalinger og dansk virkelighed og hvor står DMCG-PAL? Mogens Grønvold Dias 1 ASCO 2012 Dias 2 ASCO 2012 Dias 3 4 ASCO 2017 Dias 4 Dias 5 5 ASCO
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereBØRNEBUDDIES I STORKØBENHAVN ET PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRN SOM PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE FAMILIEMEDLEMMER
BØRNEBUDDIES I STORKØBENHAVN ET PROJEKT MED FOKUS PÅ BØRN SOM PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE FAMILIEMEDLEMMER Landskonference for sundhedsplejersker Svendborg, 7. maj 2019 Gitte K. Jørgensen, Lektor, Ph.d.,
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs merePatienter med KOL kan også have palliative behov
Gør tanke til handling VIA University College AARHUS UNIVERSITY Patienter med KOL kan også have palliative behov Erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt i Randers Kommune Camilla A. Mousing Landskursus
Læs mereForskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg
Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Organisering Forskningsenheden for Rehabilitering
Læs merePalliation til børn og unge og deres familier
Palliation til børn og unge og deres familier - Nationale og internationale erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder Mette Raunkiær, seniorforsker, REHPA, Videncenter for
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereCancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater
Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater Dansk forum for sundhedstjenesteforskning 11. november 2009 Eva Draborg Institut for Sundhedstjenesteforskning
Læs mere