Udvalgt. Den sidste vindrytter. Første del af. af Nick Clausen, Tellerup, (læseprøve)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvalgt. Den sidste vindrytter. Første del af. af Nick Clausen, Tellerup, 2012. (læseprøve)"

Transkript

1 Udvalgt Første del af Den sidste vindrytter af Nick Clausen, Tellerup, 2012 (læseprøve) 1

2 Kian var ikke som andre unge. Tanken var første gang dukket op for omkring et par år siden. Bevidst, i hvert fald. Men måske havde han i virkeligheden altid haft det på fornemmelsen. Følelsen af at være ment for noget andet, noget større, havde altid ligget i ham. Fornemmelsen af at han spildte sin tid. At han ikke passede ind. Ikke kun i skolen hvor han engang gik, eller byen hvor han boede, eller samfundet som han ifølge folkeregisteret var en del af. Men overalt. Efterhånden var det vokset fra en følelse til en tro. Og fra en tro til en sandhed. Nu var han ikke længere i tvivl. Der var sket en fejltagelse i skæbnens planer, og af en eller anden grund var han ude af stand til at opnå hvad det var meningen han skulle opnå. Blive til den han burde være. Han anede ikke hvad det var han skulle, men følelsen hang hos ham hele døgnet, selv når han sov. Den var blevet en lige så naturlig del af ham som hans skygge. Han følte sig altid rastløs og uden mål. Der var ikke rigtig noget der hang sammen, ingenting der virkelig havde betydning. Der var intet han hellere ville end at finde ud af hvorfor tingene var som de var, og hvad han kunne gøre for at rette op på det. Kian vidste ikke at det han ventede så længselsfuldt på lå lige rundt om hjørnet. For de fleste andre mennesker var det sikkert en ganske ordinær fredag, men for Kian blev det på mange måder den sidste dag i hans liv. 2

3 Første del Udvalgt 3

4 KAPITEL 1 Malplaceret BLI-BLIIP... BLI-BLIIP... BLI-BLIIP Kian rakte ud efter mobilen og fandt den i vindueskarmen, præcis samme sted som den lå hver morgen. Han slog alarmen fra. Lyden havde trukket ham ud af en underlig, tavs drøm, og han lå et øjeblik og forsøgte at genkalde sig billederne. En høj bjergspids. Mørke skyer. Og ansigtet af en pige som han ikke kendte. Hendes hår var hvidt og bølget, og på hendes kind sad der et lille modersmærke. De brune øjne udstrålede sorg så dyb at det havde givet ham en tom fornemmelse i maven, som først nu langsomt fortog sig. Blikket var nærmest bedende, og hendes tynde læber havde bevæget sig, som om hun forsøgte at sige noget til ham. Det var længe siden han havde drømt. Måneder. Kian åbnede øjnene. Selvom klokken kun var 6:30, var solen ved at stå op, og det spæde lys faldt ind igennem persiennerne. Lejligheden var tavs. Udenfor sang fuglene ihærdigt, og morgentrafikken var så småt begyndt. Han sukkede dybt. Han var træt. Havde lyst til at sove videre. Havde ikke nogen god grund til at stå op. Men egentlig havde han heller ingen grund til at blive liggende. Ingen af de to valg ville føre ham til noget. Men hvis han stod op nu, ville han slippe for brok fra chefen... og undgå at støde på faren. To små bonusser, der som sædvanlig afgjorde sagen. Med et gab svingede han benene ud på gulvet. Kom i tøjet. Tjekkede rutinepræget at stenen var i bukselommen. Han traskede ud på badeværelset som flød med vasketøj og håndklæder. Ind over toilettet lå farens mørkeblå arbejdstøj smidt. Kian fejede det på gulvet, slog brættet op og forrettede sin nødtørft. Derefter luntede han ud i køkkenet, hvor de obligatoriske dynger af opvask hobede sig op. Farens tallerken fra aftensmaden i går stod stadig på hans plads, med bestik og glas og madrester. Kian rynkede på næsen og tog rent service fra opvaskemaskinen som næsten aldrig blev tømt. Han opdagede først at de ikke havde mere mælk efter han havde hældt havregryn op. Han kunne have lavet havregrød hvis mikroovnen havde virket, men siden faren i en halvbrandert havde banket en hånd ind i lågen og lavet en flænge i 4

5 ruden, fordi»det infame bras ikke gad poppe alle popcornene i posen«, ville ovnen ikke starte. Han sukkede og gav sig til at lede efter noget andet spiseligt. Det bedste bud blev en stump franskbrød som var hård og indtørret. Kian spiste halvdelen og skyllede efter med vand. Ikke særlig spændende, men hvorfor skulle det også være dét? Det var jo bare mad. Brændstof, så han kunne klare sig igennem endnu en dag. Efter en tandbørstning gik han ud i entreen og trak i skoene. Da han kom forbi den lukkede dør, kunne han høre faren snorke højlydt derindefra. Kian forlod lejligheden, smuttede ned ad trappen og ud i gården. Det så ud til at blive en smuk efterårsdag. Fuglesang, solskin, lyseblå himmel. Duggen lå stadig på græs og hække, hvis blade glimtede i rødgule nuancer. Kian var nu ligeglad, og han bemærkede ingen af tingene. Han trak cyklen ud ad skuret, kom i sadlen og rullede ned ad vejen, som han gjorde det hver morgen. Fire timer senere stod Kian og hang ind over disken i den grisefarvede skjorte som efter chefens påbud var proppet ned i bukserne. Tankstationen lå i udkanten af byen, og denne fredag formiddag kom der højst tre kunder i timen. Igennem vinduerne var der udsigt til forpladsen med standerne og hovedvejen bagved, hvor trafikken gled dovent forbi. Men Kians blik var tomt og rettet ned i linoleumsgulvet. Solen skinnede og gjorde septemberdagen lun. I loftet summede ventilatoren og ud fra højttalerne strømmede tonerne fra en af tidens intetsigende popsange. Det var startet som en weekendtjans, men da hans chef en pletsvedende, kæderygende mad i 50'erne manglede en afløser efter hans fastansatte sagde op, var Kian gået med til at komme op på 37 timer, plus hver anden weekend. Hvorfor ikke? Han spildte tiden præcis lige så meget når han daskede rundt hjemme på værelset, som når han stod her og tastede tilfældige tal ind på kasseapparatet for at slå tiden ihjel. Her fik han i det mindste i en smule penge for at være. Penge, han ikke havde noget at bruge til. Faren havde indtrængende forsøgt at få ham til at begynde på gymnasiet. Han havde råbt og skreget, men Kian havde bare rystet på hovedet. Hvad var ideen i at tage en uddannelse, når han ikke vidste hvilken? Faren kunne skabe sig lige så tosset han gad. Kian var ligeglad. Han ville alligevel blive sparket ud dagen efter han fyldte 18, hvad end han parerede ordrer 5

6 eller ej. En lyshåret pige på en cykel rullede ind på pladsen uden for vinduerne og tog holdt. Kian genkendte hende, og fulgte hende med øjnene, men fortrak ikke en mine. Ikke engang da glasdøren skød til side og lukkede kunden ind i butikkens lumre atmosfære med en lille melodi. Pigen, Sanne, strøg fraværende en lok hår væk fra panden og styrede målrettet imod hylderne med tyggegummi. Hun valgte en rød pakke og kom op til disken. Da hun så ham, klarede hun op i et forbløffet udtryk. "Hej, Kian! Jeg så slet ikke det var dig " "Hej," sagde Kian og bippede pakken som hun lagde på disken. "Står du her helt alene?" "Ja." Sanne smilede genert. "Må du godt dét?" Kian trak på skuldrene. "Jeg kender ikke reglerne. Det bliver 30." "Nåh..." Hun rakte ham en seddel, og nu blev hendes smil bebrejdende. "Hvorfor var du ikke med ovre hos Frida i lørdags? Hun sagde hun havde inviteret dig." "Jeg kunne desværre ikke," sagde han og forsøgte at lyde beklagende. Det var ikke en løgn. Han havde ikke haft andre planer, men han kunne simpelthen ikke overtale sig selv til at tage med til en fest som den hos Frida. Hans liv var formålsløst nok i forvejen. At tilsætte alkohol, passiv rygning, tømmermænd, øredøvende larm og falske sociale bekendtskaber ville være at føje spot til skade. Han vidste ikke hvad hans mening med livet var ikke endnu, i det mindste men han var overbevist om at den ikke befandt sig på bunden af en flaske vodka med sodavandssmag eller under blusen på en jævnaldrende pige. "Hmm, det var ærgerligt," sagde pigen mut. Det slog ham at Sanne var den første fra klassen han havde talt med siden afslutningsfesten. Udover Maya, naturligvis. "Ja," sagde Kian, åbnede kassen og fandt byttepengene. "Har du lyst til at komme med i aften?" prøvede Sanne forsigtigt, da hun tog imod mønterne. "Jeg holder min 17-års, og næsten alle fra klassen kommer." Hun skyndte sig at komme hans undskyldning i forvejen: "Hvis du skal op på arbejde i morgen behøver det ikke blive særlig sent." Kian betragtede hende. Hun var utrolig køn. Øjnene var vandblå og indrammet af en diskret mascara. Han kunne fornemme aromaen fra hendes 6

7 parfume, og han mærkede et fjernt stik af tiltrækning. Men en mur af ligegyldighed stod altid imellem ham og resten af verden. "Det kan godt være jeg kigger forbi," sagde han og præsterede et lille smil. Han havde det ikke godt med at lyve, men han ville heller ikke være ubehagelig over for Sanne når hun åbenlyst rakte en hånd frem. At han følte sig formålsløs betød ikke at hans intuition ikke virkede. Han var som regel aldrig i tvivl om hvor han havde folk om han kunne stole på dem eller hvad deres hensigter var. Og pigen her var trods alt oprigtig. Hvorfor i alverden hans klassekammerater siden børnehaven nu efter ti år stadig forsøgte at få ham med i fællesskabet, begreb han ikke. "Okay," smilede hun og bakkede imens hun fastholdt hans blik. "Jeg håber vi ses." Sanne skulle lige til at vende sig, men kom så i tanker om noget. "For resten, jeg jeg så Ronni forleden. Han lod som om han ikke så mig. Jeg synes altså det var fedt at du du ved." Kian smilede tomt og nikkede. "Hej, hej." Hun forlod butikken. Kian lænede sig ind over disken, rettede blikket ned i gulvet og fortsatte med at slå tiden ihjel. I samme øjeblik Kian satte nøglen i hoveddøren, blev han klar over at den ikke var låst. Han tjekkede sit armbåndsur. Klokken var 17:43. Faren havde altså ikke haft aftenvagt. Kian åbnede, trådte ind i forgangen og fornemmede straks den sødmefulde lugt af olie. Da han kom ud i køkkenet stod frituregryden åben og tændt på bordet. I vasken lå der tomme poser fra pomfritter og kyllingelår. Farens specialitet. Kian slukkede på kontakten og gik over til åbningen ind til stuen. I sofaen sad faren i undertøj. Han havde smidt benene tværs over sofabordet en forseelse han flere gange havde skældt Kian ud for og var i færd med at rense tænder med en gaffel. På bordet stod en fedtet tallerken, en ketchupflaske uden låg, fire dåseøl og et utal af forsømte pomfritter. Faren fjernede ikke blikket fra tv'et, selvom han måtte have opdaget Kian. "Har du lavet nok til jeg kan få noget?" spurgte Kian. Han kendte selvfølgelig allerede svaret. Faren drejede hovedet og gloede på ham, som om Kian var en Bibelsælger der havde fundet hoveddøren ulåst og nu var troppet op i hans dagligstue for at fortælle 7

8 om frelseren Jesus Kristus. "Gu' har jeg da ej. Du skal ikke forvente jeg gider varte dig op når du går og kyler rundt med mine ting." Kian anede ikke hvad faren snakkede om, og han var også komplet ligeglad. Måske var han heldig at faren havde taget en liter mælk med hjem hvis han overhovedet havde været uden for døren i dag. Han gik over i køkkenet for at tjekke om han kunne få en portion havregryn. "Du skal ikke bare skride når jeg taler til dig!" råbte faren inde fra stuen. Kian gabte og åbnede køleskabet. Det var lige så tomt som det plejede at være. På nær grønsagsskuffen, som nu rummede weekendens forsyning af dåseøl. Valget lod til at stå imellem en tube remoulade eller et halvt glas rødbeder. Han sukkede og gned sig i nakken. I det samme dukkede faren op i åbningen bag ham. "Hvad fanden bilder du dig egentlig ind?" Kian vendte sig og så udtryksløst på ham. Det var en af de dårlige dage. Han havde sanset det lige siden han åbnede hoveddøren, men nu var han ikke længere i tvivl. Han orkede ikke at skulle skændes med faren. "Ingenting," sagde han bare. "Hvad får dig så til at tro at du bare kan smide mit arbejdstøj på gulvet, hvor det bliver støvet og krøllet?" Det gik op for Kian hvad faren var vred over. "Nåh, er det bare dét?" mumlede han. Faren skød brynene i vejret. "»Bare det«? Hvad helvede er det for en respektløs holdning? Hvad ville du have gjort hvis jeg skulle på arbejde i dag?" Kian trak på skuldrene og håbede han så mere brødebetynget ud end han følte sig, for farens arbejdstøj ragede ham ærlig talt langsomt. Det havde allerede været både krøllet og snavset inden han skubbede det på gulvet. Hvis det havde været Kians tøj der lå i vejen ville faren have gjort præcis det samme. Han begyndte at gå over mod gangen. Faren stillede sig i vejen og plantede trodsigt hænderne i siderne. "Du går ikke nogen steder imens jeg taler til dig." Kian standsede op og sukkede. Han kunne tydeligt lugte øllet i farens ånde. Han mærkede irritationen spire, men han bekæmpede den. Han var sulten og trængte bare til at slappe af. "Jeg vil have en undskyldning og en forklaring," forlangte faren. "Jeg skulle jo bruge toilettet," svarede Kian ærligt. "Hvad skulle jeg gøre? Pisse på dit tøj?" 8

9 Farens øjne blev først store, men så kneb han dem sammen. "Du skal ikke begynde at blive flabet, er du med? Det tøj lå der fordi det skulle vaskes, og jeg forventer " "Har du ikke en vasketøjskurv?" afbrød Kian roligt. Inden faren kunne nå at svare, fortsatte han: "Og når det skulle til vask, kunne du jo alligevel ikke have brugt det hvis du skulle på arbejde." Faren rynkede på næsen. En irriterende vane han havde, når han var vred og tænkte sig om. "Det er ikke pointen! Pointen er at jeg kræver du behandler mine ting med respekt!" Kian nikkede og sagde mekanisk: "Okay, det skal jeg nok. Han gik uden om faren, men blev grebet i armen. "Jeg har stadig ikke hørt den undskyldning!" "Slip mig," snerrede Kian og gjorde sig fri med et ryk der blev voldsommere end han havde planlagt. "Lad være med at røre mig." Faren gloede rasende på ham. "Du skal ikke tale sådan til mig, forbistrede møgunge!" Kian fnøs. "Men du må gerne tale sådan til mig?" "Hold op med at svare igen!" brølede faren og pegede på ham. "Her går jeg og slider min røv i laser for at du kan få tag over hovedet og tøj på kroppen og mad på bordet, og så skal jeg finde mig i den opførsel?!" "Jeg tjener mine egne penge," sagde Kian afmålt uden at undvige farens anklagende blik. "Jeg køber det meste af min mad selv, for her er jo aldrig noget spiseligt. Betaler jeg dig måske ikke for at bo her? Og hvornår har du sidst givet mig penge til tøj? Da jeg stadig gik med ble? Lad være med at komme med dit duskylder-mig-taknemligheds-pis, for jeg skylder dig ikke en skid." Faren var en høj mand, næsten et hoved højere end Kian. Men han var ranglet og havde i løbet af de sidste år anlagt en betragtelig ølmave og en tilsvarende usund kondition. Kian var kun 16, men han var adræt og lynhurtig. Han havde ikke tænkt sig at slå tilbage hvis faren langede ud efter ham men han havde heller ikke tænkt sig at blive ramt. Faren havde dog aldrig forsøgt sig med fysiske argumenter selvom han ved enkelte lejligheder havde set yderst fristet ud og gjorde heller ingen mine til det nu. I stedet hvæsede han: "Det var dråben. Forsvind fra mit hjem." Kian rystede på hovedet, ikke fordi han nægtede, men af foragt for faren. "Med fornøjelse." Han gik ud i entreen og trak skoene på igen. 9

10 Pludselig stod faren i døren. "Giv mig din nøgle," forlangte han. Kian og faren fastholdt hinandens blikke et langt øjeblik i den lille, rodede forgang. Der var to meter imellem dem. Farens øjne var hårde og kolde, og Kian kunne se at han ikke var så beruset som han først havde troet. Han stak en hånd i lommen, fiskede sit sparsomme nøglebundt op og trak med en hurtig bevægelse hoveddørsnøglen fri. Faren rakte hånden frem med håndfladen opad. Kian lagde nøglen på bryggersbordet uden at slippe farens blik. En nerve sitrede i farens mundvig. Kian åbnede døren og trådte ud i trappeopgangen. Han vendte sig en sidste gang imod sin far og sagde med en følelsesforladt stemme: "Ring når du fortryder." Så lukkede han døren. 10

11 KAPITEL 2 Maya Kian trak cyklen med sig ned i gågaden og købte en pizza og en cola som han hurtigt satte til livs. Bagefter rettede han kursen imod Tulipanvej. Klokken var halv syv da han stod ud for nummer 34; et nydeligt villahus med en velholdt forhave og en sølvskinnende stationcar i indkørslen. Boligkvarteret lå fredeligt hen i den lune, summende aftenluft som duftede svagt af grill og syrener. Et sted lød et par grinende børnestemmer, og en hund gøede fornøjet. Kian gik ind til hoveddøren, så et øjeblik på messingskiltet der sagde HANSEN med snørklede bogstaver, og bankede så på. Der gik nogle sekunder før han hørte skridt derindefra. Maya smilede da hun åbnede. Hun havde en hvid top på, som fremhævede hendes solbrune hud, og en nederdel sad tæt om den slanke talje. Mayas far var halvt vietnameser, og det kunne fornemmes i Maya og hendes lillesøster på deres let skrånende øjne og små, flade næser. Måske var det fordi Kian havde den synkende sol i ryggen, men hendes øjne funklede i en helt utrolig glasgrøn farve denne aften. "Du er den eneste der ikke bruger klokken," sagde hun. "Og du banker altid kun to gange. Jeg er aldrig i tvivl om at det er dig." "Du er da heller ikke til at narre," smilede han, og for første gang i dagevis var smilet ægte. "Det er dejligt at se dig." "I lige måde." De omfavnede hinanden, og Kian trykkede hende ind til sig, nød duften af hendes mørkblonde hår og fornemmelsen af hendes hænder om hans nakke. "Jeg er alene hjemme," sagde Maya og slap ham. "De gamle tog på motorcykelferie her til morgen." "Nå ja. Så du og Miriam bor alene i weekenden?" "Miriam er hos mormor. Jeg har huset helt for mig selv." "Skønt. Tror du jeg kan sove her i nat?" "Selvfølgelig." Maya lagde armene over kors. "Har han smidt dig på gaden igen?" "Jeps." "Jeg synes det bliver oftere og oftere." 11

12 Kian trak på den ene skulder. "Han er nok på vej ind i en midtvejskrise." "Eller også er det dig der er en uregerlig teenager," foreslog Maya. "Nu begynder du ikke også," sukkede Kian med et smil. Maya gjorde plads. "Kom hellere ind før der kommer alt for mange myg med. Har du spist?" Solen var krøbet ned bag parkens træer da de satte sig på en bænk. Søens åkandefyldte overflade spejlede den mørkeblå himmel, imens omgivelserne langsomt blev indhyllet i fløjlsbløde skygger. Dagens sidste rest af varme ville snart fordufte. Kian betragtede en stær som hoppede hen over græsset i jagten på orme eller brødkrummer. Han tænkte over hvor let fugle havde det. Æde, bygge rede, udruge unger, og starte forfra. De behøvede slet ikke at fundere over hvad de skulle med livet. Det var bestemt på forhånd, og de kunne... "... nogen hjemme?" Kian kiggede på Maya. Hun smilede. "Du er mere fjern end du plejer at være." "Sorry. Hvad sagde du?" "Jeg spurgte om du kan lide isen?" Kian kiggede på kræmmerhuset i sin hånd som om han havde glemt alt om det. "Den er okay." "Jeg elsker bare abrikos," sagde Maya og bed af isen. "Hvad er din yndlings?" "Det ved jeg ikke." Kian havde aldrig rigtig forstået begreber som yndlings eller 'favorit'. "Det må du da vide. Er der ikke en smag du bedre kan lide end de andre?" "Næh." "Du valgte da vanille?" "Ja. Det var den første på skiltet." Hun fnes. "Du er håbløs." "Sådan er det at være mig." Maya sukkede. "Det var altså ikke for at træde i det " Kian tog en sidste bid af kræmmerhuset og smed resten i skraldespanden. Han havde egentlig ikke haft lyst til den. Der var stille lidt imellem dem. "Hvad tænker du på?" spurgte Maya forsigtigt. "Bare det sædvanlige." Han lænede sig tilbage og stak hænderne i 12

13 jakkelommerne. "At aktiekurserne er på vej ned. At meteorologerne varsler en mild vinter i år. At jeg ikke aner hvad jeg skal med mit liv." Han sendte hende et bittert smil. "Nok mest det sidste." Maya smilede overbærende. "Det er blevet værre på det sidste, er det ikke? Han nikkede. Hvem ved den slags med sikkerhed? prøvede hun at opmuntre. Se på mig. Jeg satser på at det skal være noget med økonomi, men det kan jo være jeg ændrer mening inden jeg er færdig med handelsskolen " Nu var det Kians tur til at sukke. "Det er sødt af dig, men du ved jo godt det ikke er det samme." "Hold nu op. Alle unge er vel i tvivl om hvilken retning de skal vælge." "Jamen... det er ikke et spørgsmål om uddannelse eller karriere." "Hvad så?" "Det er et spørgsmål om identitet. Og vær nu sød ikke at sige at det er normalt at gå igennem den slags vanskeligheder i teenageårene. Det er noget andet med mig." Maya så en anelse kritisk ud. "Undskyld mig, men hvad er det egentlig helt præcis der gør dig så speciel?" "Hvis bare jeg vidste det," svarede Kian. Han kradsede sig i det korte hår. "Jeg ved godt hvor arrogant jeg lyder." "Godt, så behøver jeg ikke fortælle dig det. Hun lagde en hånd på hans arm. "Det var ikke sådan ment. Det lyder bare som om du hellere ville være et helt andet sted, have et helt andet liv. Som om tingene ikke er gode nok her. Som om jeg ikke " Hun gik i stå. Kian drejede hovedet og kiggede ind i de bleggrønne øjne. "Du er mit eneste lyspunkt. Det ved du da." Maya slog blikket ned og rødmede. Hun blev nemt forlegen, og det var en af de små ting ved hende som kunne få ham til at smile. Men lige nu havde han ikke rigtig lyst. "Jeg føler mig ikke for god til verden omkring mig," fortsatte Kian. "Jeg ser heller ikke ned på andre, bare fordi de er tilfredse med deres tilværelser. Jeg misunder dem." "Tror du ikke det kunne hjælpe hvis du fandt noget at gå op i?" prøvede Maya. "Noget at brænde for?" "Det er netop problemet," svarede Kian. "Jeg brænder ikke for noget." Han 13

14 lænede sig frem og hvilede albuerne på knæene. "Det er sikkert svært at forstå, men... alle de ting der gerne skulle komme automatisk... holdninger, interesser, fremtidsdrømme... dem har jeg ikke. Jeg kender åbenbart ikke mig selv." "Jeg tror jeg forstår dig," sagde Maya efter nogle sekunders tænkepause. "Hvor må det være trist." "Gid det var," mumlede Kian. "'Trist' ville være en dejlig forandring. Men intet er trist. Og intet er godt." Han slog ud med armene. "Alting er ligegyldigt. Har du nogen sinde oplevet mig virkelig glad? Eller rigtig ked af det? Afsindigt vred? Jaloux? Bange?" Maya studerede ham imens hun tænkte tilbage. "Ikke rigtig." Kian rystede på hovedet. "Jeg er bare ligeglad. Hele tiden ligeglad." De sad lidt i tavshed. "Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig," sagde Maya så, og lød oprigtig frustreret på hans vegne. Kian tog hendes hånd og smilede på trods af en tung fornemmelse i maven fornemmelsen som han altid fik når han forsøgte at se indad. "Det gør du allerede." Hun rykkede ind til ham og hvilede kinden imod hans skulder. Gav hans hånd et klem og sukkede stille. "Ikke så meget som jeg kunne... hvis du bare lod mig." Kian lukkede øjnene. Han ville ønske han kunne. Det ville han virkelig. Men han kunne ikke lukke hende ind. Ikke når der kun var tomhed derinde. Da Kian åbnede øjnene var der helt stille i rummet. Det eneste lys kom ind gennem de tynde gardiner fra gadelampen udenfor. Maya lå på siden med ryggen til ham, og han havde armen omkring hendes liv. Han behøvede ikke at se på klokken for at vide at den var 1. Det var tid. Hans krop var klar. Han rejste sig forsigtigt og gik over til klædeskabet. På nederste hylde var hans træningstøj. Desuden havde han også en tandbørste og et håndklæde. Farens flip varede som regel et par dage. Nogen gange ringede han og mumlede at Kian»bare kunne spise med i aften, hvis han havde lyst.«nogen gange kom han tilbage af sig selv, og så lod faren som om ingenting var sket. Kian bar aldrig nag, for han havde det fint med at bo hos Maya og hendes forældre havde heller ikke noget imod at han var der så han kom altid hjem igen. 14

15 Men han havde på fornemmelsen at denne gang var den slemmeste hidtil. Han havde aldrig afleveret sin nøgle før. Hvis det betød han måtte flytte hjemmefra, så var det sådan det blev. Kian gad ikke tænke mere over det. Han tog tøjet og løbeskoene med ud i entreen og trak i det. Han fandt ekstranøglen i skabet og låste døren efter sig. Natten var dunkel og fugtigkølig. Himlen var overstrøet med stjerner i tusindvis og stilheden i byen var næsten fuldkommen. Den første kilometer luntede han for at varme benene op. Musklerne arbejdede smidigt og uhindret, og hans såler slap asfalten så let som ingenting. Tempoet steg nærmest af sig selv, og snart fløj han af sted igennem byen. Pulsen arbejdede støt og roligt, vejrtrækningen kørte lydløst og en let, frisk sved sprang frem på hans hud under tøjet. Han holdt ruten på omkring 12 kilometer. Mere var ikke nødvendigt. Det tog ham tre kvarter. Han foretrak når det var mørkt og næsten mennesketomt. Maya kendte selvfølgelig til hans rutine, så hvis hun vågnede imens han var væk, blev hun ikke urolig. En dunkende rytme fra fjern dansemusik nåede hans ører, og han svingede ned ad en sidegade. Fra et af husene strømmede lys og musik ud, og Kian kom i tanker om Sanne. Han sænkede farten til gang og standsede helt op ud for huset. Igennem vinduerne kunne han se unge mennesker der begejstret hoppede rundt til musikken, forsøgte at tale sammen, drak, grinede eller flere af tingene på én gang. Han genkendte de fleste af dem. Kian løb videre uden så meget som at overveje at gå ind. Han havde kun et minimum af engagement i sit liv, og nærmest intet havde betydning for ham. Men løbeturen om natten indeholdt alligevel et glimt af mening. Han følte at han burde holde sig i form. Holde sig klar. 15

16 KAPITEL 3 Baldragur Lørdag startede som hundrede andre dage for Kian med den undtagelse at han vågnede hos Maya. Hun havde naturligvis fri, så hun blev liggende i sengen da Kian stod op og cyklede på arbejde. Da klokken rundede 9, stod Kian på sin plads bag disken og glanede tomt ud på de passerende biler, hvis ejere havde et formål med deres liv. Da klokken rundede 9:15, skete der noget usædvanligt. Melodien lød, og skydedørene gled op. Kian rettede sig op og så en høj, ældre mand komme ind i butikken. Han havde ikke set ham gå forbi vinduerne, hvilket måtte betyde at han var kommet den anden vej fra. Men på dén side af tankstationen var der kun hovedvejen, og bagved var der marker. Manden kom op mod kassen. Kian studsede over flere ting på én gang. Først og fremmest at manden næsten helt sikkert var udlænding. Men Kian kunne ikke bedømme hvor han kom fra. Hans hud havde en gyldenbrun, næsten bronzeagtig glød, og hans rodede, halvlange hår var askehvidt. Han var klædt i hvad der mindede om overdelen til en karate-gi. Den var mørkeblå med tynde, snørklede røde mønstre hen over brystet, blev holdt sammen med et rødt stofbælte, havde fire-fem lommer, lidt for lange ærmer og en stor hætte. Bukserne var slidte og brune og havde endnu flere lommer. Hans støvler så næsten hjemmelavede ud; de bestod af groft skind som var snøret på plads med læderstropper. Ansigtet var vejrbidt og mærket efter et langt liv, uden dog at virke hærget; rynkerne under øjnene lod ligesom de grå skægstubbe til at være noget som var kommet for nyligt. Men det allermest underlige ved manden var ikke hans udseende som sådan. Det var det faktum at han var gennemblødt. Tøjet klæbede til hans krop, og vandet dryppede fra hans næse og hænder. Akkurat som om nogen lige havde hældt en spand vand ud over ham. Han standsede foran disken, kiggede på Kian med flinke, lyseblå øjne og smilede. "Goddag, Kian." Accenten var klingende rigsdansk. Han så ned ad sig selv og lød beklagende. "Forladelse for at jeg drypper på gulvet. Jeg løb ind i en voldsom regnbyge." 16

17 Kian gloede fåret ud på den koboltblå himmel hvor der ikke var en sky i syne. Så slog det ham, og han kiggede på manden. "Hvor... hvor kender du mit navn fra?" Manden samlede hænderne foran maven, og dråberne faldt fra hans ærmer. "Jeg kender mere end dit navn. Faktisk kender jeg dig bedre end du selv gør." De klare øjne havde en drillende glød, men afslørede også en dybere visdom som ikke var til at tage fejl af. Kian anede ikke hvad han skulle sige. Et par lange sekunder hørtes kun radioen og den svage summen fra ventilatoren. "Jeg bemærkede at du stod og betragtede udsigten da jeg kom," fortsatte manden, vendte sig kort og kastede et blik ud på hovedvejen, før han igen kiggede på Kian med det tvetydige glimt i øjnene. "Hvilke farver havde de sidste otte vogne som er kørt forbi?" Kian var et øjeblik for forbløffet til at reagere. Situationen var simpelthen så surrealistisk at han et sekund overvejede om han var faldet i søvn ind over disken og nu drømte. Manden kiggede afventende og fuldt alvorligt på ham, som om han tog Kians tøven som et tegn på at han faktisk tænkte over spørgsmålet. "Undskyld, men... hvad mener du?" "Jeg forklarer det hele om lidt," garanterede manden venligt. "Først: farverne, tak. Gerne i den rette rækkefølge." Kian brast i latter over mandens alvor. "Er du fra Trafikministeret eller hvad foregår her?" Manden rynkede uforstående panden. "Hvad? Nej... det tror jeg ikke." Han tav og afventede. Kian slog ud med armene. "Jamen... jeg lagde jo ikke mærke til bilernes farver." "Måske ikke, men du så dem." Det her var det første Kian oplevede i månedsvis som kunne gøre indtryk på ham. Han genvandt fatningen og besluttede sig for at lege med. "Okay... jamen... øh... jeg tror nok den sidste var mørkeblå... eller måske var den sort... jeg er ikke helt sikker, men den næste..." Manden rømmede sig. "Vær nu god at forsøge lidt hårdere, Kian. Jeg forstår at det hele virker meget forvirrende, men du må tro mig når jeg siger at det er tvingende nødvendigt at du fortæller mig farverne. Tænk dig godt om." Kian rystede beklagende på hovedet. "Jamen, det er jo menneskeligt umuligt 17

18 at..." Pludselig skete noget mærkeligt i hans tanker. Det føltes som om en lille lem blev åbnet. "Mørkeblå, sølv, sort, sort, rød, champagne," plaprede han, "mørkegrøn, bordeaux, hvid, sort, sølv, rød, koksgrå, so " "Fint, fint!" afbrød manden smilende og holdt de våde håndflader frem. "Stands bare der, min ven." Kian gloede forbløffet ned ad sig selv. "Hvordan...? Hvad pokker...?" "Se her, Kian," sagde manden, og førte en hånd ind i det modsatte ærme. "Se nøje efter, for disse farver er sværere at skelne." Han drog hånden fri, åbnede den, og ud flaksede et stort insekt. Det var en blå-lilla sommerfugl med gyldne mønstre og et rødligt skær. Den fløj hen forbi Kians ansigt, svævede lidt op og ned, og begav sig så tilbage mod manden. Han greb den med en hurtig bevægelse og puttede den tilbage ind i ærmet. Så kiggede han afventende på Kian. "Hvordan... gjorde du det?" spurgte Kian dumt. "Skal jeg sige hvad farve den havde?" "Nej, fortæl mig hvor mange gange den slog med vingerne," bad manden. "Fra jeg slap den til jeg snuppede den igen." Kian var i forvejen alt for overrasket til at undre sig. I stedet rettede han blikket ned i disken og tænkte sig om. Da han anstrengte sig for at huske, skete der først ikke noget. Han rynkede brynene og koncentrerede sig. Så dukkede et tal op. "78," hviskede han. Han løftede hovedet og stirrede ind i mandens blå øjne med tilbageholdt åndedræt. "Var det rigtigt?" Den fremmede smilede stort og trak på skuldrene. "Jeg aner det ikke. Jeg har ikke dine evner, min unge ven. Men det har du." Han så op og ned ad Kian og sagde så, med højtidelig stemme: "Det lader til jeg omsider har fundet dig." Kian kiggede længe på den fremmede. Manden holdt bydende hænderne frem. "Nu er det vist din tur, Kian..." Spørgsmålene var så mange at han først ikke vidste hvad han skulle starte med. "Hvem er du?" "Jeg hedder Marslam Baldragur. Men kald mig bare Baldragur. Hos os siger vi efternavnet først." "Hvem er 'os'?" "Indbyggerne i Palindria." "Hvad er det?" "Det er den by jeg kommer fra." 18

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Ingen Prinsesse. Men far... Jeg vil ikke være klædt ud som prinsesse!, sagde jeg og kiggede på min far.

Ingen Prinsesse. Men far... Jeg vil ikke være klædt ud som prinsesse!, sagde jeg og kiggede på min far. Ingen Prinsesse Men far... Jeg vil ikke være klædt ud som prinsesse!, sagde jeg og kiggede på min far. Jamen, det behøver du jo heller ikke, skat., han kiggede på mig med et tænksomt blik, Du kunne jo

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard --- 125 mm --- 12.4 Trin e Bu n dsgaard Siri er klar til gymnasiet, men først skal hun igennem sommerferien. Siris forældre skal skilles og sender hende ud på landet, imens alle andre ikke mindst hendes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Lille frøken himmelblå. 3. GENNEMSKRIVNING FREDENSBORG SKOLE.

Lille frøken himmelblå. 3. GENNEMSKRIVNING FREDENSBORG SKOLE. Lille frøken himmelblå. 3. GENNEMSKRIVNING FREDENSBORG SKOLE. SCENE 1. EXT. NATUR. SOLNEDGANG. Naturbilleder med uhyggelig musik/lyd. SC. 2. EXT. GÅRDRUM. SOMMER. SOLNEDGANG. De tre piger (16), ANJA (16)

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget

fornemmelse. Dagen i dag skulle jo være anderledes, så hvorfor skulle de småskændes? Hvorfor kunne han ikke bare spørge, hvorfor hun havde ligget KATTESKEEN Hun stod ved køkkenvinduet og så ud i haven. Lugten af den regnvåde græsplæne trængte gennem det åbne vindue. - Det drypper endnu, sagde hun. Det er underligt. De har en helt anden lyd nu. -

Læs mere

Han afbrød sig selv og skubbede en gren med en masse blade til side, så han bedre kunne se spøgelsets ansigt. Jamen, er det ikke?

Han afbrød sig selv og skubbede en gren med en masse blade til side, så han bedre kunne se spøgelsets ansigt. Jamen, er det ikke? Kapitel 1 Loftet De ansigtsløse mænd vaklede som robotter hen over græsplæn en i retning af huset. Der, hvor deres næse, mund og øjne skulle have været, var der bare glat hud. Alle skikkelserne var klædt

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

- Jeg vil have et barn. Og jeg skal ikke snakkes fra det en gang til, for jeg er ikke længere nødt til at rette mig efter andre. Denne gang er valget

- Jeg vil have et barn. Og jeg skal ikke snakkes fra det en gang til, for jeg er ikke længere nødt til at rette mig efter andre. Denne gang er valget 1 - Jeg vil have et barn. Og jeg skal ikke snakkes fra det en gang til, for jeg er ikke længere nødt til at rette mig efter andre. Denne gang er valget helt mit eget. Hun så forlegent ud over klassen,

Læs mere

Åh, kom nu. Kan du ærligt sige, at du ikke er bare en lille smule skuffet over,at han ikke har ringet? Jeg er overhovedet ikke skuffet.

Åh, kom nu. Kan du ærligt sige, at du ikke er bare en lille smule skuffet over,at han ikke har ringet? Jeg er overhovedet ikke skuffet. 11. december Det var håndboldaften i pigernes bofællesskab. Det var efterhånden en tradition på linje med kalenderlys og adventskrans, at der blev afviklet slutrunder til EM eller VM i december måned.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Moses bar det fine ur i en brun æske. Hans far havde repareret uret, og hans mor havde pakket det ind. Nu skulle han gå alene gennem byen for at

Moses bar det fine ur i en brun æske. Hans far havde repareret uret, og hans mor havde pakket det ind. Nu skulle han gå alene gennem byen for at 1 Moses bar det fine ur i en brun æske. Hans far havde repareret uret, og hans mor havde pakket det ind. Nu skulle han gå alene gennem byen for at aflevere uret og modtage pengene. Man vidste aldrig, hvad

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Julestjernen. Af Katrine Skovgaard

Julestjernen. Af Katrine Skovgaard Julestjernen Af Katrine Skovgaard Det er bedst at kigge på stjerner, når det er helt mørkt. Det vidste Otto godt, derfor var han også rigtig glad for, at han boede på landet. I byerne var der en masse

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Benni Bødker. Sagen om GENGANGER-KATTEN

Benni Bødker. Sagen om GENGANGER-KATTEN Benni Bødker Sagen om GENGANGER-KATTEN Døren stod på klem. Vi standsede straks op. Jeg kiggede hurtigt på Iben. Ingen af os havde rigtig lyst til at gå ind i det blå rum. For første gang den nat følte

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå

Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå Hemmeligheder Fra novellesamlingen Jeg begyndte sådan set bare at gå Skrevet af Kim Fupz Aakeson Jeg benyttede mig af at de begge to var væk, sådan gik det til. Min mor var på nattevagt, min far var til

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen.

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Sveden perlede på min pande, så varmt var det. Jeg nippede lidt

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen Telefonfis Ring igen, sagde Søren og lo. Jimmy lo med og fandt klasselisten frem igen. Han lod fingeren glide ned over navne og telefonnumre på eleverne i 6.B og standsede ud for Pernilles nummer. Søren

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Tjo sagde Henning. Hvis manden virkelig kunne dræbe et menneske med en ske, var han måske i orden. Min yndlingsmetode er at slibe skeen lige så skarp

Tjo sagde Henning. Hvis manden virkelig kunne dræbe et menneske med en ske, var han måske i orden. Min yndlingsmetode er at slibe skeen lige så skarp Ninja Henning så sig om i den røgfyldte bodega. Lave borde stod tilfældigt placeret i det lille kælderlokale, gulvet var klistret, og der lugtede af sur øl og gammel tobak. Ikke ligefrem et sted man ville

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Tre spøgelsesagtige skikkelser

Tre spøgelsesagtige skikkelser Kapitel 1 Kisten Tre spøgelsesagtige skikkelser gled lydløst hen over Scream Streets centrale torv. Månen glimtede bag det tynde skydække. Inde i et hus i nærheden slog et ur tolv slag. De tre skikkelser

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION *****

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Smilets land. Skrevet og udgivet af: Nicoline Steffens på Smashwords. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Kort besked fra forfatteren. Dette er den første bog eller Short story så jeg håber, at du vil bære

Læs mere

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone /: cherrybombs By Tone Ottilie Frederiksen tone SCENE 1. I EN HAVE. EXT. FORMIDDAG. Eva og ida sidder i en have i bare ben sammen i en havestol og hører musik i et fælles høretelefonssæt. Ida sidder halvt

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere