Udvalgt. Den sidste vindrytter. Første del af. af Nick Clausen, Tellerup, (læseprøve)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvalgt. Den sidste vindrytter. Første del af. af Nick Clausen, Tellerup, 2012. (læseprøve)"

Transkript

1 Udvalgt Første del af Den sidste vindrytter af Nick Clausen, Tellerup, 2012 (læseprøve) 1

2 Kian var ikke som andre unge. Tanken var første gang dukket op for omkring et par år siden. Bevidst, i hvert fald. Men måske havde han i virkeligheden altid haft det på fornemmelsen. Følelsen af at være ment for noget andet, noget større, havde altid ligget i ham. Fornemmelsen af at han spildte sin tid. At han ikke passede ind. Ikke kun i skolen hvor han engang gik, eller byen hvor han boede, eller samfundet som han ifølge folkeregisteret var en del af. Men overalt. Efterhånden var det vokset fra en følelse til en tro. Og fra en tro til en sandhed. Nu var han ikke længere i tvivl. Der var sket en fejltagelse i skæbnens planer, og af en eller anden grund var han ude af stand til at opnå hvad det var meningen han skulle opnå. Blive til den han burde være. Han anede ikke hvad det var han skulle, men følelsen hang hos ham hele døgnet, selv når han sov. Den var blevet en lige så naturlig del af ham som hans skygge. Han følte sig altid rastløs og uden mål. Der var ikke rigtig noget der hang sammen, ingenting der virkelig havde betydning. Der var intet han hellere ville end at finde ud af hvorfor tingene var som de var, og hvad han kunne gøre for at rette op på det. Kian vidste ikke at det han ventede så længselsfuldt på lå lige rundt om hjørnet. For de fleste andre mennesker var det sikkert en ganske ordinær fredag, men for Kian blev det på mange måder den sidste dag i hans liv. 2

3 Første del Udvalgt 3

4 KAPITEL 1 Malplaceret BLI-BLIIP... BLI-BLIIP... BLI-BLIIP Kian rakte ud efter mobilen og fandt den i vindueskarmen, præcis samme sted som den lå hver morgen. Han slog alarmen fra. Lyden havde trukket ham ud af en underlig, tavs drøm, og han lå et øjeblik og forsøgte at genkalde sig billederne. En høj bjergspids. Mørke skyer. Og ansigtet af en pige som han ikke kendte. Hendes hår var hvidt og bølget, og på hendes kind sad der et lille modersmærke. De brune øjne udstrålede sorg så dyb at det havde givet ham en tom fornemmelse i maven, som først nu langsomt fortog sig. Blikket var nærmest bedende, og hendes tynde læber havde bevæget sig, som om hun forsøgte at sige noget til ham. Det var længe siden han havde drømt. Måneder. Kian åbnede øjnene. Selvom klokken kun var 6:30, var solen ved at stå op, og det spæde lys faldt ind igennem persiennerne. Lejligheden var tavs. Udenfor sang fuglene ihærdigt, og morgentrafikken var så småt begyndt. Han sukkede dybt. Han var træt. Havde lyst til at sove videre. Havde ikke nogen god grund til at stå op. Men egentlig havde han heller ingen grund til at blive liggende. Ingen af de to valg ville føre ham til noget. Men hvis han stod op nu, ville han slippe for brok fra chefen... og undgå at støde på faren. To små bonusser, der som sædvanlig afgjorde sagen. Med et gab svingede han benene ud på gulvet. Kom i tøjet. Tjekkede rutinepræget at stenen var i bukselommen. Han traskede ud på badeværelset som flød med vasketøj og håndklæder. Ind over toilettet lå farens mørkeblå arbejdstøj smidt. Kian fejede det på gulvet, slog brættet op og forrettede sin nødtørft. Derefter luntede han ud i køkkenet, hvor de obligatoriske dynger af opvask hobede sig op. Farens tallerken fra aftensmaden i går stod stadig på hans plads, med bestik og glas og madrester. Kian rynkede på næsen og tog rent service fra opvaskemaskinen som næsten aldrig blev tømt. Han opdagede først at de ikke havde mere mælk efter han havde hældt havregryn op. Han kunne have lavet havregrød hvis mikroovnen havde virket, men siden faren i en halvbrandert havde banket en hånd ind i lågen og lavet en flænge i 4

5 ruden, fordi»det infame bras ikke gad poppe alle popcornene i posen«, ville ovnen ikke starte. Han sukkede og gav sig til at lede efter noget andet spiseligt. Det bedste bud blev en stump franskbrød som var hård og indtørret. Kian spiste halvdelen og skyllede efter med vand. Ikke særlig spændende, men hvorfor skulle det også være dét? Det var jo bare mad. Brændstof, så han kunne klare sig igennem endnu en dag. Efter en tandbørstning gik han ud i entreen og trak i skoene. Da han kom forbi den lukkede dør, kunne han høre faren snorke højlydt derindefra. Kian forlod lejligheden, smuttede ned ad trappen og ud i gården. Det så ud til at blive en smuk efterårsdag. Fuglesang, solskin, lyseblå himmel. Duggen lå stadig på græs og hække, hvis blade glimtede i rødgule nuancer. Kian var nu ligeglad, og han bemærkede ingen af tingene. Han trak cyklen ud ad skuret, kom i sadlen og rullede ned ad vejen, som han gjorde det hver morgen. Fire timer senere stod Kian og hang ind over disken i den grisefarvede skjorte som efter chefens påbud var proppet ned i bukserne. Tankstationen lå i udkanten af byen, og denne fredag formiddag kom der højst tre kunder i timen. Igennem vinduerne var der udsigt til forpladsen med standerne og hovedvejen bagved, hvor trafikken gled dovent forbi. Men Kians blik var tomt og rettet ned i linoleumsgulvet. Solen skinnede og gjorde septemberdagen lun. I loftet summede ventilatoren og ud fra højttalerne strømmede tonerne fra en af tidens intetsigende popsange. Det var startet som en weekendtjans, men da hans chef en pletsvedende, kæderygende mad i 50'erne manglede en afløser efter hans fastansatte sagde op, var Kian gået med til at komme op på 37 timer, plus hver anden weekend. Hvorfor ikke? Han spildte tiden præcis lige så meget når han daskede rundt hjemme på værelset, som når han stod her og tastede tilfældige tal ind på kasseapparatet for at slå tiden ihjel. Her fik han i det mindste i en smule penge for at være. Penge, han ikke havde noget at bruge til. Faren havde indtrængende forsøgt at få ham til at begynde på gymnasiet. Han havde råbt og skreget, men Kian havde bare rystet på hovedet. Hvad var ideen i at tage en uddannelse, når han ikke vidste hvilken? Faren kunne skabe sig lige så tosset han gad. Kian var ligeglad. Han ville alligevel blive sparket ud dagen efter han fyldte 18, hvad end han parerede ordrer 5

6 eller ej. En lyshåret pige på en cykel rullede ind på pladsen uden for vinduerne og tog holdt. Kian genkendte hende, og fulgte hende med øjnene, men fortrak ikke en mine. Ikke engang da glasdøren skød til side og lukkede kunden ind i butikkens lumre atmosfære med en lille melodi. Pigen, Sanne, strøg fraværende en lok hår væk fra panden og styrede målrettet imod hylderne med tyggegummi. Hun valgte en rød pakke og kom op til disken. Da hun så ham, klarede hun op i et forbløffet udtryk. "Hej, Kian! Jeg så slet ikke det var dig " "Hej," sagde Kian og bippede pakken som hun lagde på disken. "Står du her helt alene?" "Ja." Sanne smilede genert. "Må du godt dét?" Kian trak på skuldrene. "Jeg kender ikke reglerne. Det bliver 30." "Nåh..." Hun rakte ham en seddel, og nu blev hendes smil bebrejdende. "Hvorfor var du ikke med ovre hos Frida i lørdags? Hun sagde hun havde inviteret dig." "Jeg kunne desværre ikke," sagde han og forsøgte at lyde beklagende. Det var ikke en løgn. Han havde ikke haft andre planer, men han kunne simpelthen ikke overtale sig selv til at tage med til en fest som den hos Frida. Hans liv var formålsløst nok i forvejen. At tilsætte alkohol, passiv rygning, tømmermænd, øredøvende larm og falske sociale bekendtskaber ville være at føje spot til skade. Han vidste ikke hvad hans mening med livet var ikke endnu, i det mindste men han var overbevist om at den ikke befandt sig på bunden af en flaske vodka med sodavandssmag eller under blusen på en jævnaldrende pige. "Hmm, det var ærgerligt," sagde pigen mut. Det slog ham at Sanne var den første fra klassen han havde talt med siden afslutningsfesten. Udover Maya, naturligvis. "Ja," sagde Kian, åbnede kassen og fandt byttepengene. "Har du lyst til at komme med i aften?" prøvede Sanne forsigtigt, da hun tog imod mønterne. "Jeg holder min 17-års, og næsten alle fra klassen kommer." Hun skyndte sig at komme hans undskyldning i forvejen: "Hvis du skal op på arbejde i morgen behøver det ikke blive særlig sent." Kian betragtede hende. Hun var utrolig køn. Øjnene var vandblå og indrammet af en diskret mascara. Han kunne fornemme aromaen fra hendes 6

7 parfume, og han mærkede et fjernt stik af tiltrækning. Men en mur af ligegyldighed stod altid imellem ham og resten af verden. "Det kan godt være jeg kigger forbi," sagde han og præsterede et lille smil. Han havde det ikke godt med at lyve, men han ville heller ikke være ubehagelig over for Sanne når hun åbenlyst rakte en hånd frem. At han følte sig formålsløs betød ikke at hans intuition ikke virkede. Han var som regel aldrig i tvivl om hvor han havde folk om han kunne stole på dem eller hvad deres hensigter var. Og pigen her var trods alt oprigtig. Hvorfor i alverden hans klassekammerater siden børnehaven nu efter ti år stadig forsøgte at få ham med i fællesskabet, begreb han ikke. "Okay," smilede hun og bakkede imens hun fastholdt hans blik. "Jeg håber vi ses." Sanne skulle lige til at vende sig, men kom så i tanker om noget. "For resten, jeg jeg så Ronni forleden. Han lod som om han ikke så mig. Jeg synes altså det var fedt at du du ved." Kian smilede tomt og nikkede. "Hej, hej." Hun forlod butikken. Kian lænede sig ind over disken, rettede blikket ned i gulvet og fortsatte med at slå tiden ihjel. I samme øjeblik Kian satte nøglen i hoveddøren, blev han klar over at den ikke var låst. Han tjekkede sit armbåndsur. Klokken var 17:43. Faren havde altså ikke haft aftenvagt. Kian åbnede, trådte ind i forgangen og fornemmede straks den sødmefulde lugt af olie. Da han kom ud i køkkenet stod frituregryden åben og tændt på bordet. I vasken lå der tomme poser fra pomfritter og kyllingelår. Farens specialitet. Kian slukkede på kontakten og gik over til åbningen ind til stuen. I sofaen sad faren i undertøj. Han havde smidt benene tværs over sofabordet en forseelse han flere gange havde skældt Kian ud for og var i færd med at rense tænder med en gaffel. På bordet stod en fedtet tallerken, en ketchupflaske uden låg, fire dåseøl og et utal af forsømte pomfritter. Faren fjernede ikke blikket fra tv'et, selvom han måtte have opdaget Kian. "Har du lavet nok til jeg kan få noget?" spurgte Kian. Han kendte selvfølgelig allerede svaret. Faren drejede hovedet og gloede på ham, som om Kian var en Bibelsælger der havde fundet hoveddøren ulåst og nu var troppet op i hans dagligstue for at fortælle 7

8 om frelseren Jesus Kristus. "Gu' har jeg da ej. Du skal ikke forvente jeg gider varte dig op når du går og kyler rundt med mine ting." Kian anede ikke hvad faren snakkede om, og han var også komplet ligeglad. Måske var han heldig at faren havde taget en liter mælk med hjem hvis han overhovedet havde været uden for døren i dag. Han gik over i køkkenet for at tjekke om han kunne få en portion havregryn. "Du skal ikke bare skride når jeg taler til dig!" råbte faren inde fra stuen. Kian gabte og åbnede køleskabet. Det var lige så tomt som det plejede at være. På nær grønsagsskuffen, som nu rummede weekendens forsyning af dåseøl. Valget lod til at stå imellem en tube remoulade eller et halvt glas rødbeder. Han sukkede og gned sig i nakken. I det samme dukkede faren op i åbningen bag ham. "Hvad fanden bilder du dig egentlig ind?" Kian vendte sig og så udtryksløst på ham. Det var en af de dårlige dage. Han havde sanset det lige siden han åbnede hoveddøren, men nu var han ikke længere i tvivl. Han orkede ikke at skulle skændes med faren. "Ingenting," sagde han bare. "Hvad får dig så til at tro at du bare kan smide mit arbejdstøj på gulvet, hvor det bliver støvet og krøllet?" Det gik op for Kian hvad faren var vred over. "Nåh, er det bare dét?" mumlede han. Faren skød brynene i vejret. "»Bare det«? Hvad helvede er det for en respektløs holdning? Hvad ville du have gjort hvis jeg skulle på arbejde i dag?" Kian trak på skuldrene og håbede han så mere brødebetynget ud end han følte sig, for farens arbejdstøj ragede ham ærlig talt langsomt. Det havde allerede været både krøllet og snavset inden han skubbede det på gulvet. Hvis det havde været Kians tøj der lå i vejen ville faren have gjort præcis det samme. Han begyndte at gå over mod gangen. Faren stillede sig i vejen og plantede trodsigt hænderne i siderne. "Du går ikke nogen steder imens jeg taler til dig." Kian standsede op og sukkede. Han kunne tydeligt lugte øllet i farens ånde. Han mærkede irritationen spire, men han bekæmpede den. Han var sulten og trængte bare til at slappe af. "Jeg vil have en undskyldning og en forklaring," forlangte faren. "Jeg skulle jo bruge toilettet," svarede Kian ærligt. "Hvad skulle jeg gøre? Pisse på dit tøj?" 8

9 Farens øjne blev først store, men så kneb han dem sammen. "Du skal ikke begynde at blive flabet, er du med? Det tøj lå der fordi det skulle vaskes, og jeg forventer " "Har du ikke en vasketøjskurv?" afbrød Kian roligt. Inden faren kunne nå at svare, fortsatte han: "Og når det skulle til vask, kunne du jo alligevel ikke have brugt det hvis du skulle på arbejde." Faren rynkede på næsen. En irriterende vane han havde, når han var vred og tænkte sig om. "Det er ikke pointen! Pointen er at jeg kræver du behandler mine ting med respekt!" Kian nikkede og sagde mekanisk: "Okay, det skal jeg nok. Han gik uden om faren, men blev grebet i armen. "Jeg har stadig ikke hørt den undskyldning!" "Slip mig," snerrede Kian og gjorde sig fri med et ryk der blev voldsommere end han havde planlagt. "Lad være med at røre mig." Faren gloede rasende på ham. "Du skal ikke tale sådan til mig, forbistrede møgunge!" Kian fnøs. "Men du må gerne tale sådan til mig?" "Hold op med at svare igen!" brølede faren og pegede på ham. "Her går jeg og slider min røv i laser for at du kan få tag over hovedet og tøj på kroppen og mad på bordet, og så skal jeg finde mig i den opførsel?!" "Jeg tjener mine egne penge," sagde Kian afmålt uden at undvige farens anklagende blik. "Jeg køber det meste af min mad selv, for her er jo aldrig noget spiseligt. Betaler jeg dig måske ikke for at bo her? Og hvornår har du sidst givet mig penge til tøj? Da jeg stadig gik med ble? Lad være med at komme med dit duskylder-mig-taknemligheds-pis, for jeg skylder dig ikke en skid." Faren var en høj mand, næsten et hoved højere end Kian. Men han var ranglet og havde i løbet af de sidste år anlagt en betragtelig ølmave og en tilsvarende usund kondition. Kian var kun 16, men han var adræt og lynhurtig. Han havde ikke tænkt sig at slå tilbage hvis faren langede ud efter ham men han havde heller ikke tænkt sig at blive ramt. Faren havde dog aldrig forsøgt sig med fysiske argumenter selvom han ved enkelte lejligheder havde set yderst fristet ud og gjorde heller ingen mine til det nu. I stedet hvæsede han: "Det var dråben. Forsvind fra mit hjem." Kian rystede på hovedet, ikke fordi han nægtede, men af foragt for faren. "Med fornøjelse." Han gik ud i entreen og trak skoene på igen. 9

10 Pludselig stod faren i døren. "Giv mig din nøgle," forlangte han. Kian og faren fastholdt hinandens blikke et langt øjeblik i den lille, rodede forgang. Der var to meter imellem dem. Farens øjne var hårde og kolde, og Kian kunne se at han ikke var så beruset som han først havde troet. Han stak en hånd i lommen, fiskede sit sparsomme nøglebundt op og trak med en hurtig bevægelse hoveddørsnøglen fri. Faren rakte hånden frem med håndfladen opad. Kian lagde nøglen på bryggersbordet uden at slippe farens blik. En nerve sitrede i farens mundvig. Kian åbnede døren og trådte ud i trappeopgangen. Han vendte sig en sidste gang imod sin far og sagde med en følelsesforladt stemme: "Ring når du fortryder." Så lukkede han døren. 10

11 KAPITEL 2 Maya Kian trak cyklen med sig ned i gågaden og købte en pizza og en cola som han hurtigt satte til livs. Bagefter rettede han kursen imod Tulipanvej. Klokken var halv syv da han stod ud for nummer 34; et nydeligt villahus med en velholdt forhave og en sølvskinnende stationcar i indkørslen. Boligkvarteret lå fredeligt hen i den lune, summende aftenluft som duftede svagt af grill og syrener. Et sted lød et par grinende børnestemmer, og en hund gøede fornøjet. Kian gik ind til hoveddøren, så et øjeblik på messingskiltet der sagde HANSEN med snørklede bogstaver, og bankede så på. Der gik nogle sekunder før han hørte skridt derindefra. Maya smilede da hun åbnede. Hun havde en hvid top på, som fremhævede hendes solbrune hud, og en nederdel sad tæt om den slanke talje. Mayas far var halvt vietnameser, og det kunne fornemmes i Maya og hendes lillesøster på deres let skrånende øjne og små, flade næser. Måske var det fordi Kian havde den synkende sol i ryggen, men hendes øjne funklede i en helt utrolig glasgrøn farve denne aften. "Du er den eneste der ikke bruger klokken," sagde hun. "Og du banker altid kun to gange. Jeg er aldrig i tvivl om at det er dig." "Du er da heller ikke til at narre," smilede han, og for første gang i dagevis var smilet ægte. "Det er dejligt at se dig." "I lige måde." De omfavnede hinanden, og Kian trykkede hende ind til sig, nød duften af hendes mørkblonde hår og fornemmelsen af hendes hænder om hans nakke. "Jeg er alene hjemme," sagde Maya og slap ham. "De gamle tog på motorcykelferie her til morgen." "Nå ja. Så du og Miriam bor alene i weekenden?" "Miriam er hos mormor. Jeg har huset helt for mig selv." "Skønt. Tror du jeg kan sove her i nat?" "Selvfølgelig." Maya lagde armene over kors. "Har han smidt dig på gaden igen?" "Jeps." "Jeg synes det bliver oftere og oftere." 11

12 Kian trak på den ene skulder. "Han er nok på vej ind i en midtvejskrise." "Eller også er det dig der er en uregerlig teenager," foreslog Maya. "Nu begynder du ikke også," sukkede Kian med et smil. Maya gjorde plads. "Kom hellere ind før der kommer alt for mange myg med. Har du spist?" Solen var krøbet ned bag parkens træer da de satte sig på en bænk. Søens åkandefyldte overflade spejlede den mørkeblå himmel, imens omgivelserne langsomt blev indhyllet i fløjlsbløde skygger. Dagens sidste rest af varme ville snart fordufte. Kian betragtede en stær som hoppede hen over græsset i jagten på orme eller brødkrummer. Han tænkte over hvor let fugle havde det. Æde, bygge rede, udruge unger, og starte forfra. De behøvede slet ikke at fundere over hvad de skulle med livet. Det var bestemt på forhånd, og de kunne... "... nogen hjemme?" Kian kiggede på Maya. Hun smilede. "Du er mere fjern end du plejer at være." "Sorry. Hvad sagde du?" "Jeg spurgte om du kan lide isen?" Kian kiggede på kræmmerhuset i sin hånd som om han havde glemt alt om det. "Den er okay." "Jeg elsker bare abrikos," sagde Maya og bed af isen. "Hvad er din yndlings?" "Det ved jeg ikke." Kian havde aldrig rigtig forstået begreber som yndlings eller 'favorit'. "Det må du da vide. Er der ikke en smag du bedre kan lide end de andre?" "Næh." "Du valgte da vanille?" "Ja. Det var den første på skiltet." Hun fnes. "Du er håbløs." "Sådan er det at være mig." Maya sukkede. "Det var altså ikke for at træde i det " Kian tog en sidste bid af kræmmerhuset og smed resten i skraldespanden. Han havde egentlig ikke haft lyst til den. Der var stille lidt imellem dem. "Hvad tænker du på?" spurgte Maya forsigtigt. "Bare det sædvanlige." Han lænede sig tilbage og stak hænderne i 12

13 jakkelommerne. "At aktiekurserne er på vej ned. At meteorologerne varsler en mild vinter i år. At jeg ikke aner hvad jeg skal med mit liv." Han sendte hende et bittert smil. "Nok mest det sidste." Maya smilede overbærende. "Det er blevet værre på det sidste, er det ikke? Han nikkede. Hvem ved den slags med sikkerhed? prøvede hun at opmuntre. Se på mig. Jeg satser på at det skal være noget med økonomi, men det kan jo være jeg ændrer mening inden jeg er færdig med handelsskolen " Nu var det Kians tur til at sukke. "Det er sødt af dig, men du ved jo godt det ikke er det samme." "Hold nu op. Alle unge er vel i tvivl om hvilken retning de skal vælge." "Jamen... det er ikke et spørgsmål om uddannelse eller karriere." "Hvad så?" "Det er et spørgsmål om identitet. Og vær nu sød ikke at sige at det er normalt at gå igennem den slags vanskeligheder i teenageårene. Det er noget andet med mig." Maya så en anelse kritisk ud. "Undskyld mig, men hvad er det egentlig helt præcis der gør dig så speciel?" "Hvis bare jeg vidste det," svarede Kian. Han kradsede sig i det korte hår. "Jeg ved godt hvor arrogant jeg lyder." "Godt, så behøver jeg ikke fortælle dig det. Hun lagde en hånd på hans arm. "Det var ikke sådan ment. Det lyder bare som om du hellere ville være et helt andet sted, have et helt andet liv. Som om tingene ikke er gode nok her. Som om jeg ikke " Hun gik i stå. Kian drejede hovedet og kiggede ind i de bleggrønne øjne. "Du er mit eneste lyspunkt. Det ved du da." Maya slog blikket ned og rødmede. Hun blev nemt forlegen, og det var en af de små ting ved hende som kunne få ham til at smile. Men lige nu havde han ikke rigtig lyst. "Jeg føler mig ikke for god til verden omkring mig," fortsatte Kian. "Jeg ser heller ikke ned på andre, bare fordi de er tilfredse med deres tilværelser. Jeg misunder dem." "Tror du ikke det kunne hjælpe hvis du fandt noget at gå op i?" prøvede Maya. "Noget at brænde for?" "Det er netop problemet," svarede Kian. "Jeg brænder ikke for noget." Han 13

14 lænede sig frem og hvilede albuerne på knæene. "Det er sikkert svært at forstå, men... alle de ting der gerne skulle komme automatisk... holdninger, interesser, fremtidsdrømme... dem har jeg ikke. Jeg kender åbenbart ikke mig selv." "Jeg tror jeg forstår dig," sagde Maya efter nogle sekunders tænkepause. "Hvor må det være trist." "Gid det var," mumlede Kian. "'Trist' ville være en dejlig forandring. Men intet er trist. Og intet er godt." Han slog ud med armene. "Alting er ligegyldigt. Har du nogen sinde oplevet mig virkelig glad? Eller rigtig ked af det? Afsindigt vred? Jaloux? Bange?" Maya studerede ham imens hun tænkte tilbage. "Ikke rigtig." Kian rystede på hovedet. "Jeg er bare ligeglad. Hele tiden ligeglad." De sad lidt i tavshed. "Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig," sagde Maya så, og lød oprigtig frustreret på hans vegne. Kian tog hendes hånd og smilede på trods af en tung fornemmelse i maven fornemmelsen som han altid fik når han forsøgte at se indad. "Det gør du allerede." Hun rykkede ind til ham og hvilede kinden imod hans skulder. Gav hans hånd et klem og sukkede stille. "Ikke så meget som jeg kunne... hvis du bare lod mig." Kian lukkede øjnene. Han ville ønske han kunne. Det ville han virkelig. Men han kunne ikke lukke hende ind. Ikke når der kun var tomhed derinde. Da Kian åbnede øjnene var der helt stille i rummet. Det eneste lys kom ind gennem de tynde gardiner fra gadelampen udenfor. Maya lå på siden med ryggen til ham, og han havde armen omkring hendes liv. Han behøvede ikke at se på klokken for at vide at den var 1. Det var tid. Hans krop var klar. Han rejste sig forsigtigt og gik over til klædeskabet. På nederste hylde var hans træningstøj. Desuden havde han også en tandbørste og et håndklæde. Farens flip varede som regel et par dage. Nogen gange ringede han og mumlede at Kian»bare kunne spise med i aften, hvis han havde lyst.«nogen gange kom han tilbage af sig selv, og så lod faren som om ingenting var sket. Kian bar aldrig nag, for han havde det fint med at bo hos Maya og hendes forældre havde heller ikke noget imod at han var der så han kom altid hjem igen. 14

15 Men han havde på fornemmelsen at denne gang var den slemmeste hidtil. Han havde aldrig afleveret sin nøgle før. Hvis det betød han måtte flytte hjemmefra, så var det sådan det blev. Kian gad ikke tænke mere over det. Han tog tøjet og løbeskoene med ud i entreen og trak i det. Han fandt ekstranøglen i skabet og låste døren efter sig. Natten var dunkel og fugtigkølig. Himlen var overstrøet med stjerner i tusindvis og stilheden i byen var næsten fuldkommen. Den første kilometer luntede han for at varme benene op. Musklerne arbejdede smidigt og uhindret, og hans såler slap asfalten så let som ingenting. Tempoet steg nærmest af sig selv, og snart fløj han af sted igennem byen. Pulsen arbejdede støt og roligt, vejrtrækningen kørte lydløst og en let, frisk sved sprang frem på hans hud under tøjet. Han holdt ruten på omkring 12 kilometer. Mere var ikke nødvendigt. Det tog ham tre kvarter. Han foretrak når det var mørkt og næsten mennesketomt. Maya kendte selvfølgelig til hans rutine, så hvis hun vågnede imens han var væk, blev hun ikke urolig. En dunkende rytme fra fjern dansemusik nåede hans ører, og han svingede ned ad en sidegade. Fra et af husene strømmede lys og musik ud, og Kian kom i tanker om Sanne. Han sænkede farten til gang og standsede helt op ud for huset. Igennem vinduerne kunne han se unge mennesker der begejstret hoppede rundt til musikken, forsøgte at tale sammen, drak, grinede eller flere af tingene på én gang. Han genkendte de fleste af dem. Kian løb videre uden så meget som at overveje at gå ind. Han havde kun et minimum af engagement i sit liv, og nærmest intet havde betydning for ham. Men løbeturen om natten indeholdt alligevel et glimt af mening. Han følte at han burde holde sig i form. Holde sig klar. 15

16 KAPITEL 3 Baldragur Lørdag startede som hundrede andre dage for Kian med den undtagelse at han vågnede hos Maya. Hun havde naturligvis fri, så hun blev liggende i sengen da Kian stod op og cyklede på arbejde. Da klokken rundede 9, stod Kian på sin plads bag disken og glanede tomt ud på de passerende biler, hvis ejere havde et formål med deres liv. Da klokken rundede 9:15, skete der noget usædvanligt. Melodien lød, og skydedørene gled op. Kian rettede sig op og så en høj, ældre mand komme ind i butikken. Han havde ikke set ham gå forbi vinduerne, hvilket måtte betyde at han var kommet den anden vej fra. Men på dén side af tankstationen var der kun hovedvejen, og bagved var der marker. Manden kom op mod kassen. Kian studsede over flere ting på én gang. Først og fremmest at manden næsten helt sikkert var udlænding. Men Kian kunne ikke bedømme hvor han kom fra. Hans hud havde en gyldenbrun, næsten bronzeagtig glød, og hans rodede, halvlange hår var askehvidt. Han var klædt i hvad der mindede om overdelen til en karate-gi. Den var mørkeblå med tynde, snørklede røde mønstre hen over brystet, blev holdt sammen med et rødt stofbælte, havde fire-fem lommer, lidt for lange ærmer og en stor hætte. Bukserne var slidte og brune og havde endnu flere lommer. Hans støvler så næsten hjemmelavede ud; de bestod af groft skind som var snøret på plads med læderstropper. Ansigtet var vejrbidt og mærket efter et langt liv, uden dog at virke hærget; rynkerne under øjnene lod ligesom de grå skægstubbe til at være noget som var kommet for nyligt. Men det allermest underlige ved manden var ikke hans udseende som sådan. Det var det faktum at han var gennemblødt. Tøjet klæbede til hans krop, og vandet dryppede fra hans næse og hænder. Akkurat som om nogen lige havde hældt en spand vand ud over ham. Han standsede foran disken, kiggede på Kian med flinke, lyseblå øjne og smilede. "Goddag, Kian." Accenten var klingende rigsdansk. Han så ned ad sig selv og lød beklagende. "Forladelse for at jeg drypper på gulvet. Jeg løb ind i en voldsom regnbyge." 16

17 Kian gloede fåret ud på den koboltblå himmel hvor der ikke var en sky i syne. Så slog det ham, og han kiggede på manden. "Hvor... hvor kender du mit navn fra?" Manden samlede hænderne foran maven, og dråberne faldt fra hans ærmer. "Jeg kender mere end dit navn. Faktisk kender jeg dig bedre end du selv gør." De klare øjne havde en drillende glød, men afslørede også en dybere visdom som ikke var til at tage fejl af. Kian anede ikke hvad han skulle sige. Et par lange sekunder hørtes kun radioen og den svage summen fra ventilatoren. "Jeg bemærkede at du stod og betragtede udsigten da jeg kom," fortsatte manden, vendte sig kort og kastede et blik ud på hovedvejen, før han igen kiggede på Kian med det tvetydige glimt i øjnene. "Hvilke farver havde de sidste otte vogne som er kørt forbi?" Kian var et øjeblik for forbløffet til at reagere. Situationen var simpelthen så surrealistisk at han et sekund overvejede om han var faldet i søvn ind over disken og nu drømte. Manden kiggede afventende og fuldt alvorligt på ham, som om han tog Kians tøven som et tegn på at han faktisk tænkte over spørgsmålet. "Undskyld, men... hvad mener du?" "Jeg forklarer det hele om lidt," garanterede manden venligt. "Først: farverne, tak. Gerne i den rette rækkefølge." Kian brast i latter over mandens alvor. "Er du fra Trafikministeret eller hvad foregår her?" Manden rynkede uforstående panden. "Hvad? Nej... det tror jeg ikke." Han tav og afventede. Kian slog ud med armene. "Jamen... jeg lagde jo ikke mærke til bilernes farver." "Måske ikke, men du så dem." Det her var det første Kian oplevede i månedsvis som kunne gøre indtryk på ham. Han genvandt fatningen og besluttede sig for at lege med. "Okay... jamen... øh... jeg tror nok den sidste var mørkeblå... eller måske var den sort... jeg er ikke helt sikker, men den næste..." Manden rømmede sig. "Vær nu god at forsøge lidt hårdere, Kian. Jeg forstår at det hele virker meget forvirrende, men du må tro mig når jeg siger at det er tvingende nødvendigt at du fortæller mig farverne. Tænk dig godt om." Kian rystede beklagende på hovedet. "Jamen, det er jo menneskeligt umuligt 17

18 at..." Pludselig skete noget mærkeligt i hans tanker. Det føltes som om en lille lem blev åbnet. "Mørkeblå, sølv, sort, sort, rød, champagne," plaprede han, "mørkegrøn, bordeaux, hvid, sort, sølv, rød, koksgrå, so " "Fint, fint!" afbrød manden smilende og holdt de våde håndflader frem. "Stands bare der, min ven." Kian gloede forbløffet ned ad sig selv. "Hvordan...? Hvad pokker...?" "Se her, Kian," sagde manden, og førte en hånd ind i det modsatte ærme. "Se nøje efter, for disse farver er sværere at skelne." Han drog hånden fri, åbnede den, og ud flaksede et stort insekt. Det var en blå-lilla sommerfugl med gyldne mønstre og et rødligt skær. Den fløj hen forbi Kians ansigt, svævede lidt op og ned, og begav sig så tilbage mod manden. Han greb den med en hurtig bevægelse og puttede den tilbage ind i ærmet. Så kiggede han afventende på Kian. "Hvordan... gjorde du det?" spurgte Kian dumt. "Skal jeg sige hvad farve den havde?" "Nej, fortæl mig hvor mange gange den slog med vingerne," bad manden. "Fra jeg slap den til jeg snuppede den igen." Kian var i forvejen alt for overrasket til at undre sig. I stedet rettede han blikket ned i disken og tænkte sig om. Da han anstrengte sig for at huske, skete der først ikke noget. Han rynkede brynene og koncentrerede sig. Så dukkede et tal op. "78," hviskede han. Han løftede hovedet og stirrede ind i mandens blå øjne med tilbageholdt åndedræt. "Var det rigtigt?" Den fremmede smilede stort og trak på skuldrene. "Jeg aner det ikke. Jeg har ikke dine evner, min unge ven. Men det har du." Han så op og ned ad Kian og sagde så, med højtidelig stemme: "Det lader til jeg omsider har fundet dig." Kian kiggede længe på den fremmede. Manden holdt bydende hænderne frem. "Nu er det vist din tur, Kian..." Spørgsmålene var så mange at han først ikke vidste hvad han skulle starte med. "Hvem er du?" "Jeg hedder Marslam Baldragur. Men kald mig bare Baldragur. Hos os siger vi efternavnet først." "Hvem er 'os'?" "Indbyggerne i Palindria." "Hvad er det?" "Det er den by jeg kommer fra." 18

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen.

Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Alkoholen Et tykt, lummert skydække gemte halvdelen solen. Jeg følte solstrålerne på mit ansigt, der blidt strøg mig over kinderne og næsen. Sveden perlede på min pande, så varmt var det. Jeg nippede lidt

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen Telefonfis Ring igen, sagde Søren og lo. Jimmy lo med og fandt klasselisten frem igen. Han lod fingeren glide ned over navne og telefonnumre på eleverne i 6.B og standsede ud for Pernilles nummer. Søren

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været

Første kapitel. skulle lave rod og skidt og møg, så de nye superstøvsugere. Elektroflaks kunne blive testet. Men de havde været amilien Rantanen var en rigtig storby - familie, som boede på femte sal i Stockholm og kørte byen rundt med tunnelbanen. Børnene, Isadora og Ingo, elskede at køre med tunnelbane. Men mor Ritva og far Roger

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

KAPITEL 1 Forfølgeren

KAPITEL 1 Forfølgeren KAPITEL 1 Forfølgeren Jeg er på vej hen til de røde fodboldbaner på Vesterbro for at spille fodbold med min bedste ven, Tommy, og nogle drenge fra hans klasse på Oehlenschlægersgades Skole. Første skoledag

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns)

Det bliver regnvejr. Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Det bliver regnvejr Klaus Rifbjerg, 1976 (6,4 ns) Han svingede op over fortovet uden at stå af og pressede knallerten pludseligt hårdt det sidste stykke op ad fliserne i 5 indkørslen for at få en opbremsning,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Lucas! råbte hun inden hun var nået helt frem. Jeg skal snakke med dig!

Lucas! råbte hun inden hun var nået helt frem. Jeg skal snakke med dig! LÆS STARTEN AF KAPITEL 1 Det var første dag efter efterårsferien. Jeg stod i skole gården med hænderne i lommen. Det var koldt, men i tankerne var jeg på stranden... sammen med Marie. Et øjeblik lukkede

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

December. Et kalendereventyr af Søren & Morten Ellemose

December. Et kalendereventyr af Søren & Morten Ellemose December December Et kalendereventyr af Søren & Morten Ellemose 2 Til pigen i driven 3 1. december Hold kæft Martin, hvor er der mange søde piger herinde. Det da helt vildt! Casper slog kammeraten på skulderen.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Nej, det er min! sagde Jasmin. Årh, kom nu, bare et stykke, grinede jeg, og sprang frem for at prøve at stjæle mig til et stykke.

Nej, det er min! sagde Jasmin. Årh, kom nu, bare et stykke, grinede jeg, og sprang frem for at prøve at stjæle mig til et stykke. Pizza Zakiya Ajmi Jeg får kvalme af den sprøde skorpe. Kødstykkerne, osten, fedtet, der blander sig til en våd, klam grød i min mund, og som jeg kun med nød og næppe kan få mig selv til at sluge. Mor kom

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge En dag finder Gris en magisk kasse der kan kopiere alt der bliver lagt i den. Gris beskytter den så meget og bliver så mistænktsom af enhver der vil bruge den at han tyger til drastiske metoder. Han tvinger

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

"Noma" Scene. Fra. "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp

Noma Scene. Fra. Hvidt i Hvidt Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp "Noma" Scene Fra "Hvidt i Hvidt" Udviklet og skrevet i Feb 2015 på Isbjørnens Forfatter Camp INT. NOMA. AFTEN Karoline og Anne træder ind i den fine restaurant. Du ved jeg elsker nye eventyr, men er du

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Spirens store ønske. - en tegnet fortælling om spirer. Martin Frøsig & Miriam Sasha Sommer Forlaget Friske Spirer

Spirens store ønske. - en tegnet fortælling om spirer. Martin Frøsig & Miriam Sasha Sommer Forlaget Friske Spirer Spirens store ønske - en tegnet fortælling om spirer Martin Frøsig & Miriam Sasha Sommer Forlaget Friske Spirer Spirens store Ønske Forlaget Friske Spirer info @ friskespirer.dk www.forlagetfriskespirer.dk

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole

Man King - Færdigt manus. Hald Ege Efterskole Man King - Færdigt manus af Hald Ege Efterskole SCENE 1.EXT. GADE, FORAN BUTIK.DAG Jonas (16 år) sidder på en bænk og tegner nogle træer og buske på sin blok. En lettere flippet, men egentlig godt udseende

Læs mere

På vildspor. Gc3903W. - en mystery-cache af Fjollerikkerne

På vildspor. Gc3903W. - en mystery-cache af Fjollerikkerne På vildspor På vildspor Gc3903W - en mystery-cache af Fjollerikkerne 12.12.2011 Råd og vejledning e ee Cachen er ikke på disse koordinater: N56 49.254 E010 03.926, men det er et godt sted at starte. Cachen

Læs mere

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing 1 Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout:

Læs mere