ÅRSRAPPORT 2014 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG
|
|
- Stine Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÅRSRAPPORT 2014 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG
2 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 5 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 6 Fysioterapeuten... 6 Sekretæren... 7 Præstefunktionen i... 8 Socialrådgiverfunktionen... 8 Frivillige... 9 Nøglepersoner... 9 Uddannelsesforløb... 9 Kurser og kongresdeltagelse Netværk Supervision til Undervisningsopgaver Studerende/praktikforløb i Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Region Midt Visioner
3 Indledning Ved udgangen af 2014 har eksisteret i 16 år forstået således, at teamet indtil 2003 eksisterede som et smerteteam, men siden da har været et veletableret, tværfagligt team i forhold til primær og sekundær sektor. Ved specialiseret palliativ indsats er antallet af samarbejdspartnere meget stort. Patienter henvises fra læger i såvel primær som sekundær sektor, og personalegrupper, der beskæftiger sig med alvorligt syge og døende patienter og deres pårørende, kan benytte sig af teamets tilbud om faglig rådgivning og undervisning. arbejder ud fra de fælles værdier, der er for Hospitalsenhed Midt, som bygger på dialog, dygtighed, dristighed samt innovation og engagement. Ligeledes arbejdes der ud fra WHO s definition af palliativ indsats samt ud fra totalsmertebegrebet, som kendes fra hospicefilosofien. I 2014 er der sket mange omvæltninger for teamet, idet Skanderborg Kommune overgik til Horsens fra den 1/ Dette medførte at teamet blev reduceret, således at en sygeplejerske måtte finde nyt arbejde og resten af teamet gik ned i tid per 1. april. Det var en svær proces for teamet, og det blev tiltagende svært at fastholde tværfagligheden, idet vi nu måtte se i øjnene, at vi kun var tværfaglige i 2 dage om ugen med mere end 3 faggrupper. Der var behov for at se på arbejdsgange og finde på nye veje, og til det fik vi god og kvalificeret hjælp fra HR. Vi indførte Kaizen-tavlen som et arbejdsredskab til brug for ændringer i vores arbejdsgange og til at få implementeret nye metoder/måder at gøre tingene på. Det gjorde, at vi bl.a. ændrede vores telefontid, så vi ikke blev forstyrret hele tiden. Vi fik optimeret den første patientkontakt, så den var mere fokuseret og tydelig. Vi fik indført elektronisk kommunikation med kommunen ved hjælp af korrespondancebreve, hvilket har lettet samarbejdet betydeligt. Dertil fik vi en aftale med kommunen om at hjemmesygeplejersken, så vidt muligt, altid deltager ved 1. hjemmebesøg, hvilket siden har vist sig at være en stor gevinst for alle implicerede. For at optimere henvisningerne til teamet lavede vi en prospektiv registrering af 20 henvisninger for at se, om de opfyldte henvisningskriterierne, og vi blev da klar på, at der var behov for undervisning i, hvornår man skal henvise til specialiseret indsats og i, hvordan EORTC-skemaet bruges. Samtidig med reduktionen af teamet sagde vi per 1. april farvel til samarbejdet med Center for Planlagt Kirurgi (CPK) og især til anæstesiafdelingen, hvor vi har hørt til i alle årene. Vi takker for et godt samarbejde med CPK. Vi er nu under Diagnostisk Center (DC) med Ulrich Fredberg og Helle Andersen som Centerledelse, og det har været et spændende om end noget turbulent år. Der er hurtigt blevet iværksat et godt samarbejde, og der har i sommerferieperioden været god hjælp af yngre læger til at dække funktionen. De lægestuderende har haft en fast dag i teamet og overlægen har løbende undervist dem i palliation og cancersmertebehandling, hvilket er blevet godt modtaget. Dejligt at opleve at palliationen bliver prioriteret. Samtidig med overflytningen til DC blev der iværksat et mødearbejde mhp. den forestående sammenlægning med i Skive/Viborg. Planen er, at overlæge Dorte L. Rasmussen vil blive leder af det fremtidige fælles team fra 1. januar Der blev hurtigt lavet aftaler om de mere logistiske forhold i overflytningen og det første fælles møde har været afholdt, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra begge teams, der skal planlægge den videre sammenlægning. Det bliver spændende at se, hvordan det kan udvikle sig til gavn for patienter og pårørende i hele Hospitalsenhedens Midt s optageområde. Grundet store ændringer med bl.a. indførelse af ny måde at foretage registreringer på og en ny database, har det været overordentlig svært at finde vores data fra De skal derfor tages med stort forbehold. Ifølge tallene har vi dog på trods af nedskæringer fortsat set flere patienter, omend de tilsyneladende har fået færre ydelser. Antallet af ambulante besøg i teamet er faldet med 27%. Antallet af hjemmebesøg står registreret til kun 261, hvilket på ingen måde kan passe, da næsten 3
4 alle vores patienter får mindst et hjemmebesøg og nogle endda flere. Telefonkontakterne er reduceret med 17%. Tilsyn er nu en ambulant ydelse og ligger under ambulante besøg i teamet. havde fra 1. april 2014 en medarbejderstab, som består af: 1 overlæge 30 timer ugentligt 1 sygeplejerske på 32 timer og 1 sygeplejerske på 34 timer 1 psykolog 15 timer ugentligt 1 fysioterapeut 16 timer ugentligt 1 sekretær 20 timer ugentligt Præsten og socialrådgiveren ansat på hospitalet. I 2014 har teamet desværre sagt farvel til sygeplejerske, Susanne Søndergård, som har fået ansættelse i geriatrisk team på sygehuset. Det blev et kort men meget givende bekendtskab. Psykolog Linda Schou har været på barsel siden maj måned, og i stedet for har vi haft glæden af psykolog Nanna Krog. s aktiviteter Nøgletal/ydelser Antal patienter/pårørende Afsluttede/døde patienter Tlf. kontakter med patienter Tilsyn til indlagte Ambulante besøg i teamet Hjemmebesøg (?) Dertil kommer samtaler og rådgivning til pårørende og personale i primær og sekundær sektor. Forløbene foranlediger ofte flere telefoniske kontakter til f.eks. hjemmepleje, egen læge, hospice og sygehusafdelinger. Endvidere har teamet en rådgivende funktion for fagpersonale omkring patienter, der ikke er henvist til teamet. 4
5 Overlægen Overlæge Dorte Lander Rasmussen er tilknyttet som funktionsleder og har foruden det almindelige lægearbejde administrative opgaver. I 2014 har vi som sagt arbejdet intenst med den interne organisering og med samarbejdet i forhold til især primær sektoren. Dertil har overflytningen til DC og mødeaktivitet i forhold til den forestående sammenlægning selv sagt fyldt en del. Vi har dertil forsøgt at optimere samarbejdet med andre afdelinger og har i den forbindelse deltaget i en tværfaglig konference på hæmatologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital vedrørende en meget kompleks patient. Der har været mange undervisningsopgaver både i forhold til lægestuderende internt på medicinsk afdeling og sygeplejestuderende på sygeplejeskolen, men også yngre læger og hospitalslæger. Emnerne har været palliation, cancersmertebehandling, delir, men også palliation til KOL patienter har været et fokus. Der har desuden været et undervisningsforløb sammen med sygehuspræst Anette Kortegaard på de medicinske afdelinger og ambulatorier, hvor emnet har været den svære samtale, hvilket er blevet modtaget positivt. For at optimere palliation til KOL-patienter og andre patienter med behov for hjemme-ilt, har vi undervist ilt-sygeplejerskerne og personalet på lungemedicinsk afdeling og har haft en konference hver 3. måned med ilt-sygeplejerskerne og ansvarlig overlæge i lungemedicin. Derudover deltager vi i den tværfaglige konference en gang ugentlig på lungemedicinsk- og på endokrinologisk/gastroenterologisk afdeling vedrørende vores indlagte palliative patienter. I 2014 har vi fortsat tilbudt akupunktur til udvalgte patienter. Behandlingen skønnes relevant især af kvalme, men også hede/svedeture og som tillæg til den beroligende og smertelindrende behandling. Arbejdet foretages især af sygeplejerske Dorte Nielsen superviseret af Dorte Lander Rasmussen. Ressourcemæssigt kan det være en svær opgave at løse, da det ofte kræver hjemmebesøg 1 gang ugentlig ved sygeplejerske Dorte Nielsen. Behandlingen opleves som værende gavnlig for hovedparten af patienterne. Overlægen i har ansvar for: Den kliniske udvikling og uddannelse. Organisatoriske problemstillinger. Personaleudvikling og personaleuddannelse. Deltagelse i det daglige arbejde med patienterne. Udvikling af kompetencer. Daglig supervision og vejledning af øvrige personalegrupper i teamet. Deltagelse i ansættelse af nyt personale. Inspiration og deltagelse i projekter. Udvikling og formulering af instruktioner vedrørende symptombehandling. Information og undervisning af overlægekolleger mht. nye procedurer. Deltagelse i relevante møder og kongresser med videreformidling til PT. Undervisning af nøglepersoner. Udarbejdelse af faglige, kliniske retningslinjer. Deltagelse i Palliativt Råd. Sygeplejerskerne Sygeplejerskerne i teamet er: Karin Stengaard, Dorte Nielsen samt, indtil 1. februar, også Susanne Søndergaard. Karin Stengaard er speciale- og kvalitetsansvarlig sygeplejerske. Ved patientens første kontakt med tilstræbes, at der både er en læge og en sygeplejerske til stede. Ved denne samtale identificeres behovet for den palliative indsats, og der vurderes, om andre faggrupper fra teamet skal på banen. De palliative tiltag koordineres sammen med patienten, pårørende, læge og evt. sundhedspersonale afhængigt af, hvem der er impliceret i omsorgen for patienten. Kontakten opretholdes efter behov telefonisk, ved samtale i det palliative hus, på hospitalsafdelingen eller i hjemmet. Hyppigheden vurderes i hvert enkelt tilfælde. 5
6 De palliative sygeplejersker fungerer som kontaktpersoner for patienten, de pårørende og for sundhedspersonalet, der er omkring patienten. De opgaver, der varetages, er meget forskellige, men målet er at højne patientens livskvalitet samt at yde støtte til de pårørende. Problemstillingerne kan være af såvel fysisk, psykisk, social som åndelig karakter. Samarbejdet på tværs af sektorer er optimeret betydeligt efter, at hjemmesygeplejerskerne deltager i 1. kontakt til patienten. Dels optimeres kommunikationen, definition af roller og derudover introduceres patienten og dennes pårørende til det tværsektorielle samarbejde. Patienten er den primære indgangsvinkel til, men som det fremgår af definitionen af den palliative indsats, er der også stort fokus på pårørendes behov og ressourcer. I sygdomsforløbet tilbydes samtaler med de pårørende, evt. familiesamtaler. Efter dødsfaldet sendes kondolencebrev til de pårørende. De tilbydes opfølgende telefonkontakt henholdsvis 3 uger og 5-6 måneder efter dødsfaldet. Mange tager imod dette tilbud. Samtalerne har til formål at give den efterladte mulighed for at dele sine tanker med en anden, at støtte den efterladte og informere om den naturlige sorgreaktion. Gennem samtalerne vil der ligeledes være mulighed for at vurdere, om den efterladte har behov for yderligere støtte som f.eks. psykologhjælp til at bearbejde tabet af den døde. Sygeplejerskerne varetager en stor konsulentrolle, idet mange tværfaglige samarbejdspartnere ringer til teamet angående råd og vejledning. Sygeplejerskerne underviser sundhedspersonale i primær og sekundær sektor samt på Sygeplejeskolen og Social- og Sundhedsskolen. Sygeplejerskerne tilbyder supervision til sundhedspersonale i primær og sekundær sektor vedrørende patienter tilknyttet teamet og til de frivillige i teamet. Sygeplejerskerne tilbyder akupunktur til patienterne. Dette har været givet mod kvalme, svedeture, angst og smerter. En del patienter har god effekt heraf. For at optimere palliationen til KOL-patienterne, har begge sygeplejersker fulgt ilt-teamet en dag, ligesom ilt-sygeplejerskerne har fulgt en dag. Karin Stengaard har som speciale- og kvalitetsansvarlig været ansvarlig for implementering af DDKM i teamet samt er tovholder i forhold til udarbejdelse af e-dokumenter. Deltager desuden i Palliativt Råd. Psykologfunktionen har tilknyttet en psykolog, Linda Oline Schou, og stillingen er normeret til 15 timer ugentligt. Fra var psykolog Kirsten Kibæk ansat som midlertidig barselsvikar for Linda overtog psykolog Nanna Maribo Krog barselsvikariatet. Psykologarbejdet består primært af direkte kontakt med patienter, pårørende og efterladte. Denne kontakt finder ofte sted i s lokaler, men der er også ambulante besøg på de medicinske afdelinger samt hjemmebesøg. Psykologens opgaver indebærer: Vurdering og rådgivning i forhold til psykologisk behandlingsbehov og psykisk status for patienter henvist til. Vurdering og rådgivning i forhold til psykologisk behandlingsbehov og psykisk status for pårørende under sygdomsforløbet og af efterlevende til patienter, som har haft kontakt med. Psykoterapeutiske forløb og ad hoc kriseintervention til patienter, pårørende og efterladte. Supervision, vejledning og ad hoc opfølgning med personale på sygehusets afdelinger og i primær sektor. Dertil supervision af hjemmesygeplejen i forbindelse med et kompliceret palliativt patientforløb. Undervisningsopgaver hvor psykologen varetager formidling af viden og erfaringer indenfor psykologi og palliation. 6
7 Desuden har psykologen ansvar for: Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde (kontakt til egen læge, psykiater etc.) Mødeleder på teamkonference Deltagelse i teammøder/konferencer Deltagelse i tværfaglig supervision Deltagelse i netværksmøder i regionen for palliative psykologer Deltagelse i Regionsmøder. Fysioterapeuten Teamet har tilknyttet en fysioterapeut, Tenna Askjær, og stillingen er normeret til 18 t/u og fra 1/ til 16 t/u. Palliativ fysioterapi tilbydes så vidt muligt til alle patienter, der er i kontakt med, og som skønnes at kunne lindres ved fysioterapi. Dog er en prioritering nødvendig. Det er en tværfaglig opgave at lave denne vurdering. Et forløb vil ofte ske i tæt samarbejde med lokale fysioterapeuter på hospitalet eller i eget hjem. Fysioterapeuten i fungerer således som konsulent og sparringspartner omkring evt. problemer. Dette gælder også i forhold til tværfaglige samarbejdspartnere. De fysioterapeutiske interventioner opleves at være med til at lindre patienternes symptomer, øge livskvaliteten og på denne måde skabe ro for både patienten og de pårørende. Mange symptomer kan lindres ved palliativ fysioterapi, men følgende symptomer prioriteres højt: Lymfødem, respirationsproblematikker, smerte og funktionstab. Faglig udvikling: Undervisningsopgaver hvor fysioterapeuten varetager formidling af viden og erfaringer indenfor fysioterapi og palliation. I 2014 har det bl.a. været: o Undervisning i hhv. Kirurgisk Terapiafsnit og Medicinsk Terapiafsnit (smerte) o Undervisning af sygeplejerske nøglepersoner (åndenød - "Hvordan kan man som frivillig hjælpe patienter med åndenød") o Undervisning på Sygeplejeskolen (palliation, dyspnø, fatique, smerte) o Undervisning i Kommune for alle lokaltrænende terapeuter (Palliativ tilgang, en bredere definition) Desuden har fysioterapeuten et ansvar for: Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Samarbejde med terapeuter (privatpraktiserende, kommunale samt hospitalsterapeuter) Vejledning af pårørende Deltagelse i teammøder/konferencer Deltagelse i tværfaglig supervision Deltagelse i netværksmøder i regionen for palliative fysioterapeuter Deltagelse i Regionsmøder Kontaktperson i i forbindelse med utilsigtede hændelser Kontaktperson i til den lokale arbejdsmiljøgruppe. Har i 2014 stået for gennemførelse af APV Ansvar for TENS herunder undervisning/instruktion af andre faggrupper i teamet Aktiviteter uden for arbejdet: Næstformand i bestyrelsen for Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi, der bl.a. har til formål at styrke det faglige miljø, forestå kompetenceudvikling og bidrage til at realisere visionen om specialiseret og evidensbaseret onkologisk og palliativ fysioterapi ved at fremme dokumentation og forskning indenfor området. 7
8 Forfatter til artikel i fagbladet Fysioterapeuten: En palliativ tilgang er vigtig også i den tidlige fase af en livstruende sygdom Sekretæren Vores trofaste lægesekretær igennem mange år. Anne Marie Lolck blev som tidligere nævnt reduceret i arbejdstid fra 37 timer til 20 timer/uge. Dette har gjort at arbejdsopgaverne tilsvarende er blevet reduceret. På trods af dette valgte Anne Marie at søge nye udfordringer og per 1/ søgte hun orlov. Sekretæren varetager følgende arbejdsopgaver i teamet: Varetager telefonpasning Opretter og afslutter patientforløb Registrerer procedurer og diagnoser samt skriver notater i EPJ for alle faggrupper i teamet EPJ PAS-superbruger, står for retning af fejllister, deltager i superbrugermøder Fører lister over nye og afdøde patienter Udfærdiger ansøgninger i forhold til ernæringsdrik, ambulant fysioterapi og plejeorlov Ajourfører data i palliativ database og trække data fra databasen Kvalitetssikrer og medvirker til udvikling af relevante pjecer, instrukser, retningslinjer og årsrapport DRG-ansvarlig Koordinerende og adviserende funktion i teamet Medvirker til udfærdigelse af procedurebeskrivelser, vejledninger samt informationsmateriale indenfor eget område Trækker EPJ-rapporter/statistikker Oplærer/coacher lægesekretærelev og er elevansvarlig med deraf følgende opgaver så som praktikplan for perioden, forventnings-, midtvejs- og evalueringssamtale Deltager i morgenkonferencer, tværfaglige konferencer, netværksmøder for palliative sekretærer i regionen og regionsmøder med øvrige palliative team og hospicer i regionen. Præstefunktionen i Jeg hedder Anette Kortegaard, og er ansat som hospitalspræst på halv tid. Da jeg ikke er ansat af hospitalet har jeg ikke været udsat for de nedskæringer og besparelser, som mine kollegaer i det palliative team har været det. En vigtig base i mit arbejde som hospitalspræst er det palliative team, hvor jeg indgår som et fuldgyldigt medlem og deltager i den ugentlige konference, møder, kurser, supervision m.m. Mine menneskelige og faglige kompetencer bliver således inddraget både i det tværfaglige samarbejde og i mødet med patient og pårørende, hvor der er en stigende efterspørgsel (ca. 80 kontakter i 2014). Kontakten etableres både gennem det palliative team og gennem afdelingerne, hvor jeg også har min faste gang. Det gode og tætte samarbejde, som er mellem og de medicinske afdelinger, betyder, at jeg har mulighed for at skabe god og undertiden længere kontakt med de patienter, som ønsker det og undertiden også etablerer kontakt til egen præst. I forbindelse med pusterum på afdelingerne og samtaler med personalet kan jeg desuden være med til at skabe forbindelse mellem og afdelingerne til støtte for patienter og pårørende. I 2014 har jeg været en af de ledende kræfter i oprettelsen af Klinisk Etisk Forum, hvor etiske problemstillinger bliver belyst og i dette forum repræsenterer jeg også palliativt team. I det hele taget er det væsentligt i en ofte presset og travl hverdag at skaffe plads til eftertanke og refleksion for ikke at miste fokus på patienten og patientens behov. På den ugentlige konference har vi også et sådant mellemrum, som jeg undertiden leder, hvor der også er plads til eftertanke og refleksion Socialrådgiverfunktionen Der er ansat 1 socialrådgiver (Birte Mønsted) med 20 timer pr. uge til varetagelse af de socialfaglige og retslige problemstillinger for patienterne på de somatiske afdelinger herunder på. Foruden patientkontakten deltager socialrådgiveren i den ugentlige, tværfaglige konference. 8
9 Der har været følgende hovedarbejdsområder: Plejeorlov Terminaltilskud til medicin, proteindrikke m.m. Formidle ansøgninger/kontakt til offentlige forvaltninger Beløb ved kritisk sygdom Legater Sygedagpenge/førtidspension Anden bolig Patientens/de efterladtes økonomiske situation Erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen. Frivillige Vi har aktuelt 6 frivillige tilknyttet. Dorte Nielsen og Anette Kortegaard er kontaktpersoner for de frivillige. De frivilliges opgaver er aflastning af pårørende samt medmenneskelig støtte og kontakt til patienten og de pårørende. Patientens kontaktsygeplejerske finder den rette frivillige til opgaven og introducerer derefter den frivillige til patienten/familien ved et hjemmebesøg. Herefter aftaler patient/pårørende og den frivillige selv fremtidige besøg med ca. en uges interval. Et besøg er af 2 3 timers varighed. I 2014 har 6 patienter og deres familier haft en frivillig tilknyttet. Opgaverne har været som besøgsven og som aflastning for pårørende. Forløbene har været varierede - fra typisk korte til enkelte længerevarende forløb. Der har været længere perioder, hvor ingen af de frivillige har haft opgaver, hvilket har været frustrerende for nogle af de frivillige. Vi oplever, at den syge og de pårørende trækker det med hensyn til at tage imod tilbuddet, fordi der i forvejen kommer mange professionelle i hjemmet. Vi har afholdt 1 møde i foråret og 2 møder i efteråret, hvor indholdet er forskellig undervisning samt supervision. Vi besøgte sammen Ballelund Plejehjem, hvor vi hørte om kommunens tiltag: Fra kræft til kræfter et tilbud for den, der har eller har haft kræft Vi har enkelte patienter, der kan magte at deltage i dette tilbud. Kræftens Bekæmpelse trak sig i 2013 ud af samarbejdet omkring de frivillige, hvor de hidtil har støttet de frivillige mht. til deres kørselsudgifter. Vi har i stedet nu dannet en forening og har afholdt stiftende generalforsamling. Vi prøver derigennem at søge om støtte til kørselsudgifterne ved forskellige fonde, loger m.m. Nøglepersoner Siden 2007 har der været etableret et netværk af palliative nøglepersoner fra relevante afdelinger på for at styrke og ensarte den palliative indsats generelt på hospitalet. Gruppen er udvidet til at omfatte nøglepersoner fra primær sektor, sygeplejersker fra akutteam og visitator fra kommune. Formålet med gruppen/møderne er: At opkvalificere de palliative nøglepersoner og dermed medvirke til at højne kvaliteten af den palliative indsats At optimere samarbejdet mellem, primær- og sekundærtjenesten. Der er ændret på mødeaktiviteterne i I stedet for flere kortere møder, er det blevet besluttet, at vi samler nøglepersonerne fra både Skive/Viborg og til hele temadage. I 2014 blev der afholdt to temadage. Første dag var emnet: Den kronisk syge patient med fokus på KOL og hjertesvigt. Den anden dag var emnet kommunikation. Der var livlig debat på dagene og det er vores indtryk, at det giver god mening at mødes i et større forum. 9
10 Derudover afholdes et kortere møde lokalt i hhv. og Viborg en gang om året. Kurser og kongresdeltagelse Tværfagligt: Deltaget 2 gange i regionsundervisning for palliative team og hospicer med emnerne: Hvordan hjælper vi patienter der er på Herrens Mark og Hvorfor skal vi hele tiden tale om det. Sidstnævnte temadag havde vi arrangeret sammen med teamet i Skive/Viborg samt Hospice Limfjord for regionen Brandundervisning. Sygeplejersker: D marts: 1 sygeplejerske har deltaget i 2 dages akupunkturkursus, med fokus på smertebehandling. D. 6. maj: 1 sygeplejerske har deltaget i en temadag om smertebehandling, afholdt af Det Palliative Team i Ålborg 4. april: 1 sygeplejerske har deltaget i to dages netværksmøde for palliations- og hospice- sygeplejersker i DK. (palliative faser, palliative screeningsredskaber, hvad gør arbejdet ved os og knoglemetastaser) maj: 1 sygeplejerske har deltaget i den 6. Nordiske Hospice konference, Mod til at møde, (København) 3 dages kursus Læge: EAPC- forsknings kongres, Lleida, Spanien 4-7/6. Årsmøde i DSPAM 22-23/1. Palliativt Råd temadag 20/10. Børn og Palliation. Årsmøde i Foreningen for Palliativ Indsats, 6/3 Valgt som næstformand i Ledergruppen for Hospices og Palliative Teams. Deltagelse i møder 13/6 og i 3 dages lederseminar 19-21/11. 2 x 2 dages kursus i kommunikation og psykoterapeutisk behandling a.m. Pesso 23-25/5 og 15-16/11. Psykolog: Årsmøde ved Foreningen for Palliativ Indsats 5/3. Fysioterapeut: Deltagelse i smertekursus for terapien på. Deltagelse i lymfødemseminar Deltagelse i Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ fysioterapis temadage om Kvinder med underlivskræft Deltagelse i Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ fysioterapis temadag om Seksualitet Netværk Læge: Regionalt netværk for læger i palliation, ca. 4 eftermiddage/år. Psykolog: Regionalt netværk for psykologer i palliation og onkologi og hospice (3 dage pr år.). Sekretær: Regionalt netværk for sekretærer (2 eftermiddage a 2 timer). Fysioterapeut: Regionalt netværk for fysioterapeuter i palliation (4 dage/år). Sygeplejersker: Netværk for sygeplejersker i palliation. (2 gange årligt). Supervision til Tværfagligt: Internt med ekstern supervisor 6 gange årligt. Psykolog: Fortløbende individuel ekstern supervision ved psykologer på specialistniveau. I 2015 har det været ved psykolog Ingrid Katborg og psykolog Mikael Sonne. 10
11 Undervisningsopgaver Løbende undervisning på Medicinsk Afdeling i. Fysioterapeuten har undervist i lymfødem på afd. M3. Overlægen har undervist nøglepersoner (sygeplejersker + hjemmesygeplejersker) fra hele Hospitalsenheden Midt, i palliation til kroniske patienter med KOL og hjertesvigt. Dette blev gentaget for plejepersonalet på lungemedicinsk afdeling, M3 på. Overlægen har desuden haft et undervisnings forløb sammen med præst Anette Kortegaard i den svære samtale, på henholdsvis klinik for mavetarmsygdomme og på endokrinologisk/gastroenterologisk afdeling i,. Overlægen underviser derudover yngre læger, som er i klinisk basisuddannelse i almen praksis, i 2 x 3,5 timer hvert halve år i palliation og smertebehandling og deltager også i undervisning af hjemmesygeplejersker på Hospice Limfjord x 2 årligt, hvor emnet er symptomlindrende behandling med fokus på smertebehandling. I maj og november måned underviste overlægen i delir i 1,5 time. på Regionskursus for Hospitalslæger i Palliation. Desuden undervisning af sygeplejerske, fysioterapeut, læge, psykolog og præst på Sygeplejeskolen af sygeplejestuderende på 10. modul 3 dage/halve år med fokus på symptomlindring og psykosociale aspekter hos den svært syge patient. Sygeplejerske undervist patienter tilknyttet kommunes kræftrehabiliteringsforløb. Sygeplejerske undervist medicinsk afdeling i anvendelse af EORTC-skema. Psykologen har sammen med sygeplejerske superviseret hjemmeplejen i relation til svært komplicerede palliative forløb og undervist nøglepersoner og sygeplejerskestuderende i Familiesamtaler. Fysioterapeuten har undervist i terapien på, hvor emnet var smerte. Studerende/praktikforløb i I hele 2014 har der løbende været lægestuderende på studiebesøg. De tilbringer en dag i teamet ud af de 4 uger, de har på hjerte-lungemedicinsk afdeling. Fysioterapeutstuderende tilknyttet fysioterapien kan få tilbudt at følge teamets fysioterapeut. 2 sygeplejestuderende i valgfri modul 13, som har fulgt teamet i 2 uger. 1 sygeplejerske i udvekslingsforløb i 1 uge. 2 sygeplejersker i praktikforløb fra nøglepersonuddannelsen. 3 sygeplejersker fra den to-årige kræftuddannelse fulgte teamet i hver to uger. Desuden havde vi via kommunen en person i virksomhedspraktik i 10 måneder. Hendes opgaver var fortrinsvis sekretæropgaver Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Region Midt De fem team samt 4 hospicer i Region Midt mødtes 2 gange i 2014 med henblik på at styrke og udbygge samarbejdet. 11
12 Palliativt Råd, som består af repræsentanter af ledere fra hvert palliativt team og hospice i regionen, afholder møde ca. 4 gange årligt. Visioner Fra 1. januar 2015 er blevet omdøbt til Klinik for Lindrende Behandling. I 2015 vil der være fokus på at få sammenlægningsprocessen til at fungere til glæde for alle patienter og pårørende i Hospitalsenheden Midt s optageområde. Der vil være behov for at finde fælles kultur og værdier i teamet og lære hinanden godt at kende, så vi fremover kan sparre med hinanden på tværs og dermed øge fagligheden. Ressourcerne vil i en periode være knappe, men der skal arbejdes på at gøre tingene mest hensigtsmæssigt og innovativt, så at ressourcerne bliver udnyttet på bedst mulig måde og på sigt, skal der arbejdes på at ressourcerne øges til området, så de svært syge og døende patienter i Hospitalsenhedens Midt s optageområde, modtager en optimal, faglig kompetent behandling og omsorg. Nye initiativer som telemedicin, blodtransfusion i hjemmet, samling af palliative senge i et sengeafsnit, kan alle være med til at højne standarden og undgå indlæggelser til gavn for patienter, der ønsker at være i hjemmet i den sidste tid. Et tæt og godt samarbejde med og Viborg kommune og egen læge vil være i fokus og der skal arbejdes på indførelse af brugen af EORTC-skemaet, som et godt og nødvendigt screeeningsværktøj, når en patient henvises til Klinik for Lindrende Behandling. 12
ÅRSRAPPORT 2012 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG
ÅRSRAPPORT 2012 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 6 Fysioterapeuten...
Læs mereÅRSRAPPORT 2013 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG
ÅRSRAPPORT 2013 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser...4 Overlægen...4 Sygeplejerskerne...5 Psykologfunktionen...6 Fysioterapeuten...6
Læs mereÅRSRAPPORT 2011 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG
ÅRSRAPPORT 2011 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 3 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5 Fysioterapeuten...
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereÅRSRAPPORT 2008 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG
ÅRSRAPPORT 2008 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægerne... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5
Læs mereÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG
ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5 Fysioterapeuten...
Læs mereÅRSRAPPORT 2010 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG
ÅRSRAPPORT 2010 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5 Fysioterapeuten...
Læs merePraktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)
30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereÅrsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereÅrsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereÅRSRAPPORT 2007 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG
ÅRSRAPPORT 2007 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 Hvad er palliativ indsats?... 4, : Værdigrundlag... 6 Formål... 7 Visitationskriterier... 7 Personale...
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs mereÅrsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM
Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereDansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH
Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mereVelkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital
Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereHolmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.
08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs merePalliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereinvitation til Palliationskurset 2015.
Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset
Læs mereSamarbejdsaftale. den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs merePalliation, tilbud til døende og deres pårørende
Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereSamordnet Pleje og Omsorg
Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereHospice Randers. Danmarks første kommunale hospice
Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers
Læs mereDe udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland
Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS
ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS Indholdsfortegnelse Indledning............................................ 2 Side Hvad er palliativ indsats?...................................
Læs mereÅrsrapport 2008. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup
Årsrapport 2008 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Indholdsfortegnelse - Forord - Teamets historie - oprettelsen i 2004 - Palliativ Team i tal - Lægernes arbejde i teamet -
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs mereHenvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte
1 Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte 2 Tilbud til Voksne Rehabiliterings tilbud til kræftramte Patientundervisningskur sus 'Kom godt videre. Kræft Rehabiliterings
Læs merePalliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet
Læs mereSamarbejdsaftale den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling
Læs mereNotat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 14. oktober 2009 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 Notat Orientering
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereSygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereKortlægning af frivilligindsatser på det somatiske område i Region Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 13/11531 Dato: 6. juni 2013 Udarbejdet af: Christine Lund Momme E mail: Christine.Lund.Momme@rsyd.dk Telefon: 76631679 Notat Kortlægning
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling
Læs mere2. Hospitalsenheden Viborg-Skive
2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.
Læs mereBilag 4: Kortlægning af uddannelsestilbud på det palliative område, 2011
Bilag 4: Kortlægning af uddannelsestilbud på det palliative område, 2011 Palliative kompetencer basisniveau Læger - hospital 2 timers undervisning i palliativ behandling. Speciallægeuddannelse: Urologerne:
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereKan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?
Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke
Læs mereBasal palliation på et stort hospital
Basal palliation på et stort hospital Erfaringer fra implementering af Anbefalinger for den palliative indsats 2011 (SST) og frem til i dag på nefrologisk klinik og så lidt fra resten af huset. Sygeplejerske
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereVelkommen til nye medarbejdere
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Velkommen til nye medarbejdere www.koldingsygehus.dk Velkommen til Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding. Nyansat personale tilbydes systematisk
Læs mereNår besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,
Læs mereFagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015
Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund
Læs mereEgen læge Hospitalsafdeling Andre
Det Palliative Team, Århus Årsrapport 2012 Patientdata Årsrapporten omfatter patienter, som er henvist, men også afsluttet i 2012. Denne praksis betyder, at patienter som ikke dør i det år, hvor de er
Læs mereSygeplejeprofil i Skive Kommune
Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereBaggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi
1 Baggrund Nordjylland 2016 Region Nordjyllands strategi Effektive og sikre patientforløb, med mennesket i centrum er grundlaget for ideen om pædiatri i Thisted. Borgerne og ikke mindst børnene i området
Læs mereErfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt
Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker
Læs mereRegion Midtjylland. Hospitalsenheden Vest. Hovedtjenestested er Regionshospitalet Herning, Onkologisk afdeling palliativt team.
Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med specialfunktion i Palliativt Team, Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning, Hospitalsenheden Vest Speciallæge: Palliativ medicin Stillingsbetegnelse
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
kk Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For Klinik for Mave- og Tarmsygdomme, RH Silkeborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en
Læs mereDansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereBelægningssituationen Region Midtjylland
Kvartalsrapporten pr. 30. juni 2013 Belægningssituationen Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 1. SUNDHEDSOMRÅDET... 3 Regionshospitalet Randers... 3 Hospitalsenheden Vest... 3 Hospitalsenhed
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hospice Djursland 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder,
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereModeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration
Modeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration I samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri er anført: I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering blev oprettet i 1999 som et amtskommunalt tilbud til uhelbredeligt syge i det daværende Århus Amt. Fra januar 2009 er
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereKliniske Retningslinjer DMCG-PAL
Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Opstartmøde 26.11.12 Birgit Villadsen formand for Koordinationsgruppen, Kliniske Retningslinjer Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats DMCG-PAL En DMCG
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For ambulatorium for mave/tarmsygdomme, RH Viborg, HE Midt Udarbejdet: Juni 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation
Læs mere2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten
2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Læs mereKortlægning 3. Den basale palliative indsats på sygehusene. Lene Jarlbæk, Palliativt Videncenter ph.d, onkolog
Kortlægning 3 Den basale palliative indsats på sygehusene Lene Jarlbæk, Palliativt Videncenter (lj@pavi.dk), ph.d, onkolog Kortlægninger PAVI 2009-2012 Kortlægning Metode og materiale Formidling Kortlægning
Læs mereKOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital
KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital Bidragydere: Professor Peter Lange, Kbh. Universitet Overlæge Kristoffer Marså, Herlev
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering blev oprettet i 1999 som et amtskommunalt tilbud til uhelbredeligt syge i det daværende Århus Amt. Fra januar 2009 er
Læs mere