DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.
|
|
- Valdemar Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på Avedøre 2 ved forskellige brændselsmix. DONG Energy har - med udgangspunkt i den af regeringen, DF og LA i juni 2008 vedtagne lov om øget biomasse og frit brændselsvalg på centrale værker - d. 27. november 2008 ansøgt om tilladelse til at ombygge Avedøre 2 til kulfyring og Avedøre 1 til også at kunne anvende biomasse. Energistyrelsen gav sin godkendelse hertil d. 20. februar under betingelse af, at DONG Energy øger sin biomasseindfyring (på Avedøreværket eller andetsteds) med tons svarende til extra 7,1 PJ. 2 Greenpeace modsætter sig kraftigt den planlagte omlægning til kul på Av2, men er tilhænger af, at Av1 omlægges, så det også kan fyre med biomasse. Vi ser også meget positivt på kravet om, at DONG skal indfyre mere biomasse på deres kraftværker. I perioden er der i gennemsnit indfyret 6,3 PJ biomasse årligt i Av2 (3,8 PJ træpiller i hovedkedlen og 2,5 PJ halm i halmkedlen). I de følgende sammenlignes forskellige brændselsvalg på Avedøreværkets to enheder - Av1 og Av2 med henholdsvis DONGs ønskede omlægning og den nuværende konstellation med et kul-frit Av2 (Greenpeace-alternativ). Der er tre sammenligninger (B1, B2 og B3) med brug af stigende mængder biomasse udover de 6,3 PJ som indfyres i dag henholdsvis 7,1 PJ ekstra svarende til Energistyrelsens krav, 10,4 PJ ekstra og 14,9 PJ ekstra. I alle sammenligninger er der forudsat såkaldt maksimal drift på Avedøreværket, som DONG ønsker med et samlet brændselsforbrug på Av1 og Av2 på henholdsvis 13,7 PJ og 33,3 PJ. Det vil med de gennemsnitlige netto-elvirkningsgrader 3 for perioden på 36,7 % for Av1 og 38,3 % for Av2 give en årlig netto elproduktion på ca. 5 TWh (1,4 TWh fra Av1 og 3,6 TWh fra Av2). Graf 1 og 2 viser henholdsvis brændselsforbrug og netto-elproduktion på Avedøreværket i og ved fremtidig maksimal drift. 1 Energistyrelsens godkendelse fritager ikke for indhentning af eventuelle tilladelser efter anden lovgivning, som Energistyrelsen skriver. Den ønskede omlægning er også omfattet af reglerne om VVM og denne proces forventes først afsluttet marts Hermed bliver DONGs samlede årlige biomasse-forpligtelse øget fra de nugældende 15,6 PJ til i alt 22,7 PJ. 3 Netto elvirkningsgraden er den procentdel af det indfyrede brændsel, der ender som el fra værket til nettet. Netto elproduktionen er tilsvarende den mængde el, der leveres til nettet d.v.s. brutto elproduktionen fratrukket det elforbrug, som anvendes til værkets drift. 1
2 Det fremgår af graferne, at brændselsforbrug og netto elproduktion ved maksimal drift bliver nogenlunde den samme på Avedøre 1, men betydelig større på Avedøre 2 i forhold til i dag (perioden ). Graf 1 50 Brændselsforbruget på Avedøreværket i , samt ved maksimal drift PJ/år Avedøre 1 Avedøre Max drift Graf 2 6 Netto elproduktionen på Avedøreværket , samt ved maksimal drift 5 TWh/år 4 3 Avedøre 1 Avedøre Max drift 2
3 Tabel 1 B1. Med den krævede mer-indfyring af biomasse på tons (7,1 PJ) så det samlede biomasseforbrug på Avedøreværket (Av1+Av2) bliver 13,4 PJ 4 DONG Max drift B1 Kul Olie Naturgas Biomasse Affald Brændsel i alt mio. tons 5 Av1 3,3 0, ,2 0 13,7 0,325 Av2 Hovedkedel 22,7 6 0, , ,8 2,191 Gasturbiner ,398 Av2 i alt 22,7 0,46 7 2,5 0,68 33,3 2,589 Avedøreværket 26,0 0, ,7 0,68 47,0 2,914 Biomasse ialt 13,4 Greenpeace Max drift 9 B1 Kul Olie Naturgas Biomasse Affald Brændsel i alt mio. tons Av1 13,5 10 0, ,7 1,296 Av2 Hovedkedel ,9 6 10, ,8 0,881 Gasturbiner ,398 Av2 i alt 0 6, ,4 0 33,3 1,279 Avedøreværket 13,5 7, ,4 0 47,0 2,575 Biomasse i alt 13,4 Det fremgår, at DONGs omstilling til kul på Av2 i dette tilfælde ( DONG max drift B1 ) fører til et kulforbrug, der er 12,5 PJ eller tons større end i Greenpeace s alternativ ( Greenpeace max drift B1 ), hvor Av2 fastholdes uden kul altså tæt på en fordobling af kulforbruget. Og fører til et tons større årligt -udslip fra Avedøreværket. 4 Biomasse-indfyringen på Avedøreværket var i perioden i gennemsnit 2,5 PJ halm i halm-kedlen og 3,8 PJ træpiller i hovedkedlen. 5 -emissionsfaktorer for kul, fuelolie og naturgas er henholdsvis 95, 78 og 56,75 kg/gj. 6 Af DONG-notat af 27, november 2008 fremgår det, at man efter omstillingen ved maksimal drift vil indfyre 22,7 PJ ( tons) kul og 0,5 PJ ( tons) fuelolie i hovedkedlen på Avedøre2. 7 Af Indkaldelse af ideer og forslag omlægningen af brændselsindfyringen på Avedøreværket fremgår det, at DONG Energy forestillede sig at indfyre 0,7 PJ ( tons affald) i Av2 s hovedkedel. Det er uklart, hvorvidt DONG Energy vil realisere dette det fremgår ikke direkte af deres ansøgning eller af Energistyrelsens godkendelse. Her er det forudsat og inkluderet i det samlede krav til indfyret biomasse. 8 Af Indkaldelse af ideer og forslag omlægningen af brændselsindfyringen på Avedøreværket fremgår det, at DONG ved maksimal drift forudsætter 7 PJ ( Nm3) naturgas indfyret i de to gasturbiner på Av2. 9 I Greenpeace alternativet er brændselforbruget i og dermed elproduktionen fra - Av1 og Av2 det samme som i DONGs brændselsmix. 10 I Greenpeace s alternativ er der her ikke forudsat nogen omlægning af AV2 til kul - og heller ikke af Av1 til også at anvende biomasse - så kul er fortsat hovedbrændslet på Av1. 11 Av2 er forudsat kul-frit, som det er nu. 12 Biomasse-indfyringen i hovedkedlen er forudsat, så denne plus de 2,5 PJ anvendt i halm-kedlen tilsammen udgør de 13,4 PJ, som er kravet. Mængden af indfyret fuelolie (6,9 PJ) og naturgas (6 PJ) i hovedkedlen er afstemt, så det samlede brændselsforbrug i denne (23,8 PJ) svarer til, hvad DONG forudsætter i deres brændselsfordeling. 3
4 Tabel 2 B2. Med den krævede mer-indfyring af biomasse på tons (7,1 PJ) plus extra 3,3 PJ biomasse så det samlede biomasseforbrug på Avedøreværket (Av1+Av2) bliver 16,7 PJ. DONG Max drift B2 Kul Olie Naturgas Biomasse Affald Brændsel i alt mio. tons Av1 0 0, ,5 0 13,7 0,011 Av2 Hovedkedel 22,7 0, ,68 23,8 2,191 Gasturbiner ,398 Av2 i alt 22,7 0,46 7 2,5 0,68 33,3 2,589 Avedøreværket 22,7 0, ,0 0,68 47,0 2,600 Biomasse i alt 16,7 Greenpeace Max drift B2 Kul Olie Naturgas Biomasse Affald Brændsel i alt mio. tons Av1 13,5 0, ,7 1,296 Av2 Hovedkedel 0 3,6 6 14,2 0 23,8 0,624 Gasturbiner ,398 Av2 i alt 0 3, ,7 0 33,3 1,022 Avedøreværket 13,5 3, ,7 0 47,0 2,317 Biomasse i alt 16,7 Det fremgår med disse forudsætninger, at DONGs omstilling til kul på Av2 ( DONG max drift B2 ) fører til et kulforbrug, der er 9,2 PJ eller tons større end i Greenpeace s alternativ ( Greenpeace max drift B2 ), hvor Av2 fastholdes uden kul en forøgelse af kulforbruget med 68 %. Og fører til et tons større årligt - udslip fra Avedøreværket. 4
5 Tabel 3 B3. Med den krævede mer-indfyring af biomasse på tons (7,1 PJ) plus extra 7,8 PJ biomasse så det samlede biomasseforbrug på Avedøreværket (Av1+Av2) bliver 21,2 PJ. DONG Max drift B3 Kul Olie Naturgas Biomasse Affald Brændsel mio. tons Av1 0 0, ,5 0 13,7 0,011 Av2 Hovedkedel 18,2 0,46 0 4,5 13 0,68 23,8 1,761 Gasturbiner ,398 Av2 i alt 18,2 0,46 7 7,0 0,68 33,3 2,159 Avedøreværket 18,2 0, ,5 0,68 47,0 2,170 Biomasse i alt 21,2 Greenpeace Max drift B3 Kul Olie Naturgas Biomasse Affald Brændsel mio. tons Av1 11,5 0,15 0 2, ,7 1,101 Av2 Hovedkedel 0 1, , ,8 0,431 Gasturbiner ,398 Av2 i alt 0 1, ,2 0 33,3 0,828 Avedøreværket 11,5 1, ,2 0 47,0 1,929 Biomasse i alt 21,2 Det fremgår med disse forudsætninger, at DONGs omstilling til kul på Av2 ( DONG max drift B3 ) fører til et kulforbrug, der er 6,7 PJ eller tons større end i Greenpeace s alternativ ( Greenpeace max drift B3 ), hvor Av2 fastholdes uden kul et forøgelse af kulforbruget med godt 58 %. Og fører til et tons større årligt -udslip fra Avedøreværket. 13 Hvis de 4,5 PJ biomasse i stedet indfyres i Av1 og kulandelen i hovedkedlen øges tilsvarende med 4,5 PJ for at få samme elproduktion fra hovedkedlen (og dermed Av2), så vil Av1 producere lidt mere el, men -udslippet fra Avedøreværket vil blive tons større. 14 De 2,1 PJ biomasse indfyret i Av1 udgør 15 % af den samlede indfyring det omtrentlige maksimum for tilsatsfyring af biomasse på eksisterende kulfyrede værker. 15 De 16,7 PJ biomasse indfyret i hovedkedlen udgør 70 % af den samlede indfyring, hvilket i følge Energistyrelsen er det maksimalt mulige. 5
6 Graf 3 og 4 viser kulforbruget og -uslippet for maksimal drift med (DONG) og uden (Greenpeace) kul på Avedøre 2 med de 3 forudsætninger om biomasseindfyring (B1, B2 og B3). Graf 3 Kulforbruget i Avedøreværket ved maksimal drift med kul (DONG) og uden kul (Greenpeace) på Avedøre PJ/år Avedøre 1 Avedøre DONG B1 GP B1 DONG B2 GP B2 DONG B3 GP B3 Graf 4 -udslippet fra Avedøreværket med kul (DONG) og uden kul (Greenpeace) på Avedøre 2 3,5 3,0 2,5 Mio. tons 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 DONG B1 GP B1 DONG B2 GP B2 DONG B3 GP B3 6
7 Årsagen til DONG Energy s ønske om og plan for at omstille brændselsindfyringen på Avedøreværket, så Av2 kan fyres med kul og Av1 også med biomasse, er, at det giver større fleksibilitet til at kunne vælge den for DONG til enhver tid billigste brændselssammensætning, samt at øge drifttimetallet på Av2 (helst til såkaldt maksimal drift ). Med DONGs briller har kul stort set altid været det billigste brændsel, fordi kulkraftens høje eksterne omkostninger kun i begænset omfang er internaliseret på markedet. DONG Energy s privatøkonomiske interesser tilsiger derfor, at forbudet mod at bruge kul på Av2 skal ophæves, selvom det som vist i det forgående - fører til et større dansk kulforbrug og et større dansk -udslip og selvom det samfundsøkonomisk er dyrere end andre brændselsvalg, da samfundet skal betale hovedparten af kulkraftens eksterne omkostninger. Derfor er det relevant at sammenligne et for DONG privatøkonomisk optimalt brændselsvalg med størst muligt kulforbrug og med opfyldelse af Energistyrelsens krav om ekstra biomasse-indfyring ( DONG Max drift B1 ) - med et målsætningsmæssigt og samfundsøkonomisk mere ønskværdigt brændselsvalg på det eksisterende Avedøreværk med et kul-fri Av2 og med kraftig satsning på biomasse ( Greenpeace max drift B3 ). Se tabel 3. Tabel 3 Avedøreværket (Av1+Av2) DONG max. drift B1 Av2 med kul Greenpeace max drift B3 Av2 kul-fri Kul (PJ/år) 26,0 11,5 Biomasse (PJ/år) 12,7 21,2 Elproduktion (TW/år) 5 5 -udslip (mio. tons/år) 2,914 1,929 I forhold til DONG s optimale brændselssammensætning (DONG max drift B1 - med kul på Av2) er der med bevarelsen af Av2 kul-fri og kraftigt satsning på biomasse (Greenpeace max drift B3 - med Av2 kul-fri) tale om et kulforbrug, der er 14,5 PJ (næsten tons) mindre svarende til en reduktion på 90 %. Og et -udslipp der er tons mindre svarende til en reduktion på næsten 34 %. Det såkaldt fleksible brændselsvalg, som DONG overtalte regeringen til at lovgive for med ophævelsen af kul-restriktionen på Avedøre 2 og Skærbæk 3, vil således på trods af kravet om ekstra indfyring af tons biomasse - føre til øget dansk kulforbrug og et øget dansk -udslip. Det er i overensstemmelse med, hvad der erkendtes i et notat fra Energistyrelsen, hvor det hed: Hvis der gives tilladelse til kulfyring på de to værker, vil dette vurderet ud fra modelsimuleringer (foretaget på elmarkedsmodellen RAMSES) samlet medføre en øget -udledning i Danmark. Dels fordi naturgas vil blive udskiftet med kul. Dels fordi den danske elproduktion samlet set vil øges. 7
8 Dette kan søges kompenseret med et krav om øget anvendelse af biomasse på de centrale værker. Imidlertid vil en øget anvendelse af biomasse ikke automatisk medføre reduceret kulanvendelse, idet elproduktionens omfang fastlægges på et internationalt elmarked. En eventuel øget -udledning kan dog kompenseres ved køb af -kvoter Mere biomasse og mindre fossile brændsler i den centrale kraftvarme, Energistyrelsen, 24. januar
Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereGreenpeace høringssvar om Udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven (øget biomasse og frit brændselsvalg på centrale værker)
Greenpeace høringssvar om Udkast til lovforslag om ændring af elforsyningsloven (øget biomasse og frit brændselsvalg på centrale værker) 4. april 2008 Det lykkedes DONG Energy A/S i løbet af foråret 2007
Læs mereDernæst har vi nogle kritiske kommentarer til projektets miljøpåvirkning, især med henblik på det nærliggende Natura 2000-område.
Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 16. marts 2010 Greenpeace kommentarer til Forslag til kommuneplantillæg med miljørapport, VVM-redegørelse med tilhørende Ikke teknisk resume, samt udkast
Læs mereGreenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket
12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen
Læs mereDANMARK UD AF KULALDEREN
DANMARK UD AF KULALDEREN 1 Kolofon: Tekst: Tarjei Haaland September 2009 Greenpeace Norden Bredgade 20, 4. sal, baghuset 1260 København K. Indhold: DANMARK SKAL UD AF KULALDEREN...3 DANMARK STORIMPORTØR
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereDansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om elforsyning
2007/2 LSF 128 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Klima- og Energiministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen Fremsat den 28. marts 2008 af klima og energiministeren
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereNotat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding
Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98
Læs mereGreenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket
København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereTeknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014
Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereNotat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder
Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.
Læs mereGRØN OMSTILLING I DONG ENERGY
GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereAmagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..
Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereIndkaldelse af ideér og forslag. Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket. September 2008
Indkaldelse af ideér og forslag Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket September 2008 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereVE til proces tilskudsordningen
VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers
Læs mere1. Dansk energipolitik for træpiller
1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs merePerspektivscenarier i VPH3
Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor
Læs mereAfgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre
Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 65 00 Fax 99 99 99 99 CVR 29776946 EAN 5798000872110 post@ros.mim.dk www.ros.mim.dk DONG Energy A/S Teglholmen A.C. Meyers Vænge 9 2450 København
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereMiljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016
Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag
Indkaldelse af idéer og forslag Øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Januar 2012 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for vurdering af virkninger på miljøet. VVM-reglerne
Læs mereBÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017
BÆREDYGTIG BIOMASSE DET LANGE PERSPEKTIV, MARKED, TEKNOLOGI OG FREMTID DONG Energy 4. oktober 2017 DONG Energy går forrest i energiomstillingen Global markedsleder indenfor havvind Biomasse Nul Kul fra
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk
Læs mereFJERNVARME PÅ BIOMASSE
HALMENS DAG 2016 FJERNVARME PÅ BIOMASSE HVILKEN ROLLE FÅR HALM? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. april 2016 INDHOLD Fjernvarmeanalysen fra 2014 Fjernvarmen er kommet
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereHvor godt kender du energisektoren i Danmark?
Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde
Læs mereEl, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen
Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /
Læs mereRammer. Lovgivningsmæssige rammer
Miljøberetning 2002 Miljøberetning 2002 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon: 4487 3200 Den kan også downloades
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereIDAs Klimaplan Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050
fagligt notat Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan 2050 Aalborg Universitet, juni 2009 Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs
Læs mereVarmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen
Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereMiljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet
Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for
Læs mereElopgraderet biogas i fremtidens energisystem
Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereAftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2
Dato: 30. januar 2013 Sag: 12/16004 Varme Sagsbehandler: MEL/ Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2 Resumé 1. DONG Energy Thermal Power A/S (DONG Energy),
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereKraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014
Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg
Læs mereNotat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland
Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereUdviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2017 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, juni 2018 Indhold 1.
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs meremiljøberetning miljøberetning
miljøberetning 2003 miljøberetning Miljøberetning 2003 Miljøberetning 2003 Udgivet af Elkraft System Oplag: 1000 Rapporten kan fås ved henvendelse til: Elkraft System Lautruphøj 7 2750 Ballerup Telefon:
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereFastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser
Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereSupplerende økonomiske omkostningsspecifikationer
26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,
Læs mereFremtidens energisystem Scenarier for termisk forgasning
Fremtidens energisystem Scenarier for termisk forgasning Partnerskab for termisk forgasning HMN, 14 april 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Integration af termisk forgasning i den danske
Læs mereMiljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017
Miljørapport 2018 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2017 Miljørapport 2018 2/12 Indhold Elforbrug og -produktion 2017... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2027... 4 Brændselsforbrug
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mereCitation for published version (APA): Mathiesen, B. V., (2008). Notat vedr. energisystemer og brændeovne, 8 s., feb. 25, 2008.
Aalborg Universitet Notat vedr. energisystemer og brændeovne Mathiesen, Brian Vad Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg
Læs mereBWE - En Global Aktør
BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg
Læs mereFREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR
FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE Energipolitisk Konference 2018 4. oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereDen danske biomassesatsning til dato
Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereVE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke
VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle
Læs mereNye afgifter på affald
Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereKampen om biomasse og affald til forbrænding
til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind
Læs mereFordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave.
NOTAT ENERGISTYRELSEN Til elproducenter, der forventes at modtage CO 2 -udledningstilladelse i medfør af Lov nr. 376 af 2. juni 1999 om CO 2 -kvoter for elproduktion. 6. kontor J.nr. 610-0021 Ref. SLP
Læs mereEffektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereAnalyse af muligheder for sammenkobling af systemer
Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj
Læs mereNotat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling
Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mere