Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten.
|
|
- Harald Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notatark Sagsnr G Sagsbehandler Niels Rauff Borgmesterpagten er underskrevet - hvad nu? Hedensted Kommune har den 30. oktober 2013 tilsluttet sig Borgmesterpagten. Kort efter besluttede Byrådet med vedtagelsen af kommuneplan , at supplere kommuneplanens afsnit om klimatilpasning med en vision, en strategi og et indsatskatalog for en bæredygtig energiforsyning for at sikre, at kommunens bidrag til den samlede CO 2 udledning falder. Tilslutningen til Borgmesterpagten indgår således som en del af opfølgningen på kommuneplanen. Borgmesterpagten er en anerkendt, europæisk bevægelse, der involverer lokale og regionale myndigheder, der frivilligt har forpligtet sig til øget energieffektivitet og brug af vedvarende energikilder i deres områder. Med tilslutningen til Borgmesterpagten forpligter Hedensted Kommune sig til: At reducere udledningen af CO 2 i 2020 med minimum 20% i forhold til udgangspunktet i gældende for kommunen som geografisk enhed og dermed for både den offentlige og den private sektor. Ved underskrivelsen forpligter kommunen sig til inden for det første år efter under skrivelsen at tilvejebringe: 1. Basisforundsætninger for udledning af CO 2 i 1990 eller så tæt på 1990 som muligt (baseline) 2. En Strategisk Energiplan (SEAP) med konkrete handlinger, der leder til en reduktion i udledningen på mindst 20% i 2020 Da forpligtelsen gælder både den offentlige og private sektor inden for kommunens geografi er det afgørende vigtigt at mobilisere lokale interessenter og borgere i udvikling af handlingsplanen (SEAP), hvorfor underskrivelsen også forpligter kommunen til: 1. At tilpasse kommunens administrative struktur, herunder at tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre de nødvendige tiltag 2. At sprede det gode budskab, og opfordre andre til at tilslutte sig Borgmesterpagten 3. At dele erfaringer og viden ved bl. a. at arrangere lokale energidage, tema workshops mv.. Borgmesterpagtens fokus Borgmesterpagten har fokus på forbrug af energi indenfor forskellige sektorer indenfor kommunens geografi, og på en integreret og inkluderende energiplanlægning, hvor lokale aktører har en rolle at spille. Hensigten er, at reducere CO 2 udledningen hos slutbrugeren. Forpligtelsen i forhold til Borgmesterpagten kan opfyldes ved at udarbejde forudsætninger (baseline), en målsætning og en handlingsplan, samt ved efterfølgende at gennemføre planen. Forudsætningerne (baseline) skal omfatte mindst 3 af følgende 4 nøglesektorer: Kommunale bygninger, udstyr og anlæg Ikke kommunale bygninger, udstyr og anlæg Beboelsesbygninger Transport
2 Andre sektorer kan indgå efter kommunens valg. Det gælder fx CO 2 udledningen fra fremstillingsvirksomheder, der ikke er omfattet af EU s kvotesystem. Det omfatter alle virksomheder i Hedensted Kommune bortset fra DAKA og Palsgaard A/S samt kraftvarmeværkerne i Tørring og i Hedensted. Der skal også redegøres for, hvorledes energien tilvejebringes (fx el, gas, olie), og hvilken CO 2 belastning de enkelte energiformer medfører. Målsætningen skal rumme en reduktion i CO 2 udledningen på mindst 20% i 2020 i forhold til 1990 (eller senere). Handlingsplanen skal omfatte mindst 2 af de 4 nøglesektorer (se ovenfor under forudsætninger ) En række sektorer anbefales ikke omfattet. Det gælder bl. a.: Energiforbrug i bygninger i forbindelse med industri omfattet af EU's CO 2 kvotesystem Arealanvendelse ved land- og skovbrug samt fx omsætning i jorden, gødning og gødningshåndtering og afbrænding af landbrugsaffald. Produktion og distribution af brændstof Energiforbrug til skibstransport og luftfart Energiforbrug til proces i industrien Der skal endvidere redegøres for ressourcer til realisering af handlingsplanen, bl. a Organisering og bemanding finansielle redskaber og budget tidsplan og forventet effekt af de enkelte tiltag Forudsætninger (baseline) Første skridt i opfølgningen på Borgmesterpagten er at udarbejde en opgørelse over den nuværende udledning af CO 2, beslutte reduktionsmål samt at udarbejde en handlingsplan for, hvordan målene nås. Senest et år efter underskriften skal dette indberettes til EU. Udledning af CO 2 i 1990 eller så tæt på 1990 som muligt Hedensted Kommune har geografiske opgørelser over CO 2 udledningen for årene 2007, 2009 og Opgørelserne er udtryk for det bedste skøn over CO 2 udledningen i kommunens område indenfor alle sektorer, fra fx opgørelse over forbruget af el til skøn over forbruget af flybrændstof. Opgørelserne følger Energistyrelsens vejledning. Udledningen af CO 2 i Hedensted Kommune stiger jævnt, mens de er jævnt faldende i Danmark som helhed. CO2 udledning Hedensted Kommune excl landbrugsbidrag 2
3 Opgørelserne over udledningen af CO 2 afspejler, at energiforbruget stiger. Det går den forkerte vej. Energiforbruget stiger kraftigt fra 2007 til Stigningen afspejler bl. a. forøget energiforbrug til produktion af vedvarende Energi til eksport (bioolie). Andelen af vedvarende energi stiger svagt i perioden. Udviklingen i energiforbruget er nærmere behandlet i Strategisk energiplan for Hedensted Kommune som er et bilag til den gældende kommuneplan. Her forklares stigningen i energiforbruget med, at Hedensted er en vækstkommune. Stigningen er således et udtryk for en stigende produktion, og et højere befolkningstal. De væsentligste årsager til stigningen i energiforbruget er: Opstart af DAKA s fabrikation af biodiesel. Indbyggertallet er steget med 1062 personer (2,4%) fra 2007 til Energiforbruget stiger særligt i industrien. Forbruget til opvarmning stiger også. For Borgmesterpagtens 4 nøglesektorer er CO 2 udledningen stort set den samme i 2007 som i Her indgår energi til proces i industrien nemlig ikke i opgørelsen. Fremstillingsvirksomheder kan indgå i forudsætningerne. Virksomhedernes udledning af CO 2 er steget med 300% fra 2007 og DAKA s biodieselfabrik tegner sig for en stor del heraf. Industri CO 2 udledning 1000 t Virksomhedernes udledning af CO 2 opgjort uden elforbrug 3
4 Det er normalt accepteret praksis at anvende det udgangspunkt, kommunen har CO 2 opgørelser for. Vi har således mulighed for at anvende opgørelserne fra 2007, 2009 eller 2011 som udgangspunkt for vores reduktionsforpligtelse. Der er ikke krav om at tilvejebringe tal, der ligger tættere på Målsætning Målsætningen skal være en reduktion i CO 2 udledningen på mindst 20% i Der kan vælges en højere målsætning. Eller der kan vælges en højere målsætning for et senere årstal med et delmål i 2020 på mindst 20%, fx en 2050 plan, hvor vi bruger 2020, som en milepæl med nedsættelse CO 2 udledningen på 20% eller mere. Diskussion Det vurderes, at der på globalt plan er plads til, at hver indbygger på kloden udleder ca. 1 ton CO 2 om året. I Hedensted Kommune svarer det til en udledning på ca t CO 2, hvilket svarer til en reduktion af CO 2 udledningen på 90% i forhold til Det er på linje med EU s mål om en reduktion på 80 95%. Hedensted Kommunes politik på området fremgår bl. a. af Miljø- og klimapolitikken, som blev vedtaget af Byrådet i Heraf fremgår bl. a. at Vi vil omlægge vores energiforbrug således, at kommunen bliver tilnærmelsesvis CO 2 -neutral Forpligtelsen til at reducere CO 2 udledningen med mindst 20% i 2020 er historisk bundet op på Koyto aftalen fra Aftalen indebærer, at de globale udslip af drivhusgasser skal reduceres i forhold til niveauet i I 2008 blev Borgmesterpagten iværksat for at bifalde og støtte den indsats, som lokale myndigheder lægger for dagen med gennemførslen af bæredygtige energipolitikker. De første underskrivere af Borgmesterpagten havde således 12 år til at nå reduktionsmålene. Hedensted Kommune har 5-6 år. Det er nødvendigt at udarbejde en særlig opgørelse over udledningen af CO 2 for Hedensted Kommune med de valgte nøglesektorer, og det valgte referenceår. El indgår i opgørelsen over CO 2 udledningen i det omfang den er lokalt produceret, eller såfremt kommunen køber certificeret grøn strøm. Det resterende elforbrug (betegnet elimport ) indregnes som dansk gennemsnits-el med en fast udledningsfaktor, således at kommunen ikke kan medregne gevinsten ved at dansk gennemsnits-el i perioden bliver mere grøn og at CO 2 udledningen dermed falder generelt frem mod Produktion af strøm i kommunen sker først og fremmest ved landbaserede vindmøller placeret i kommunen, solceller og ved kraftvarmeværkernes elproduktion. Den lokale elproduktion udleder ca tons CO 2. 45% af elforbruget anvendes i fremstillingsvirksomheder i Elforbruget i virksomhederne er steget med 22% i perioden Det antages at der er et stort potentiale for at effektivisere energianvendelsen i virksomhederne. Der er 3 mulige indsatsområder for at begrænse CO 2 udledningen ved elforbruget: Besparelser Energieffektivisering Øget lokal elproduktion baseret på ikke fossile brændsler 4
5 Nedenfor gives et skønsmæssigt overblik over hvad valget af referenceår og valg af nøglesektorer betyder: Individuel opvarmning Kollektiv opvarmning Transport* El (industriens elforbrug ikke medregnet) Sum % reduktion af CO Reducering til Sum uden Transport % reduktion uden Transport Reducering til CO 2 udledning i Hedensted Kommune i 2007, 2009 og 2011 uden bidrag fra industri. Opgørelse i tons * Ved opgørelse til Borgmesterpagten vil udledningen til transport kunne blive reduceret med ca. 15%, da ikke lokal tog-skibs- og flytransport ikke nødvendigvis indgår i Borgmesterpagten. Som det ses af ovenstående er der ikke afgørende forskel i udfordringen ved valg af referenceår. Valg af referenceår har heller ikke afgørende betydning for hvor mange tons CO 2 vi nedbringer udledningen til. Der kunne argumenteres for at vælge 2007 som referenceår, idet de seneste års fald i udledningen så bidrager til målopfyldelsen. Til gengæld er der væsentlig forskel i udfordringen, om vi vælger at medtage nøglesektoren transport. Ved at se bort fra transport begrænses udfordringen med ca. 50%. I energistyrelsens energifremskrivning fra 2012 påregnes et svagt faldende energiforbrug i transportsektoren, under 5% frem til Umiddelbart vurderes transportsektoren at være en af de sektorer kommunerne har den ringeste mulighed for at påvirke. Hedensted Kommune har imidlertid sat fokus på området og forsøger ved forskellige initiativer at reducere transportbehovet og miljøbelastningen ved transport. Delebiler og mindre biler i bilparken er gode eksempler. Dertil kommer kommunens løbende deltagelse i projekter med det formål at udbrede elbiler. Hvilke muligheder har vi så for at reducere CO 2 udledningen med mindst 20%. I nedenstående tabel er nogle af de væsentligste virkemidler i forhold til Borgmesterpagtens nøglesektorer angivet som eksempel på hvilken indsats der er behov for, og hvilken effekt indsatsen vil have CO 2 udledning uden industri Halvere CO 2 udledning fra individuel opvarmning - Fjerne CO 2 udledning fra kollektiv varmeforsyning - Reducere CO 2 udledning fra transport med 10%* - Etablere 1 biogasanlæg % mere effektivt elforbrug Samlet reduktion Samlet reduktion i % 19% 26% 22% Reducering til Scenarie for indsats til reduktion af CO 2 udledning. CO2 udledning i 1000 tons. * Reduceres evt. med ca 15% såfremt ikke lokal tog-skibs- og flytransport ikke nødvendigvis indgår Under ovenstående forudsætninger vurderes en reduktionsforpligtelse i 2020 på 20-25% at være et ambitiøst, men realistisk mål. 5
6 Anbefaling Det anbefales, At Hedensted Kommune fastsætter et reduktionsmål for CO 2 på 90% i 2050, med et delmål i 2020 på 20% med 2007 som referenceår. At Borgmesterpagtens 4 nøgleområder: Kommunale bygninger, udstyr og anlæg; Ikke kommunale bygninger, udstyr og anlæg; Beboelsesbygninger samt Transport indgår i beskrivelsen af forudsætningerne (baseline). At det drøftes på hvorvidt industrien skal indgå i opgørelsen af forudsætningerne (baseline) Handlingsplan Handlingsplanen skal omfatte mindst 2 af Borgmesterpagtens 4 nøglesektorer: Kommunale bygninger, udstyr og anlæg Ikke kommunale bygninger, udstyr og anlæg, Beboelsesbygninger Transport Reduktion af energiforbrug og omlægning af energiforsyningen, fx ved at tilvejebringe ny lokal energiproduktion baseret på vedvarende energikilder - sol, vind og biomasse mv. er en del af de virkemidler vi kan bruge. Det foreslås, at handlingsplanen tager afsæt i kommuneplanens i vision, strategi og indsatskatalog for en bæredygtig energiforsyning. Strategien har en borgerrettet tilgang, med fokus på et lavt energiforbrug baseret på ikke fossile energikilder og udnyttelse af lokale ressourcer. Kommunen spiller bl. a. en rolle ved at demonstrere grøn omstilling i praksis med udgangspunkt i kommunens egen virksomhed. Den strategiske energiplan er et bilag til kommuneplanen. Her peges på 4 tiltag, der tilsammen kan nedbringe energiforbruget med næsten 5% og forøge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen med over 80%: Indfase elbiler i stedet for benzinbiler opstille vindmøller på land, etablere biogasanlæg og udvide fjernvarmeforsyningen Ny energiproduktion Resultaterne af de seneste års planlægning for vindmøller og biogas er også indarbejdet i kommuneplanen fra Selvom der fortsat er tekniske muligheder for at tilvejebringe yderligere placeringer for både vindmøller og biogas vurderes de politiske muligheder for at udnytte potentialet pt. for udtømt. Konkret vurderes det, at biogas på baggrund af den eksisterende planlægning kan bidrage positivt, mens der på vindmølleområdet må forventes en afvikling af produktionskapaciteten fra omkring 2020 grundet den tekniske udvikling. Der er opsat rigtig mange solcelleanlæg i Hedensted Kommune de seneste år. Med de seneste ændringer af tilskudsreglerne for solceller vurderes det, at potentialet for nye anlæg er meget begrænset medmindre der sker en markant teknisk udvikling, der begrænser prisen for nye anlæg, eller medmindre merprisen falder for integrerede anlæg ved ny- og ombygninger. Det foreslås på den baggrund, at nye el- og gasproduktion indregnes i handlingsplanen med udgangspunkt i den eksisterende planlægning. Det betyder at 1 nyt biogasanlæg indregnes. Kommunale bygninger, udstyr og anlæg 6
7 Hedensted Kommune har igennem flere år haft en markant energiprofil ved nyt kommunalt byggeri. Nye kommunale bygninger opfylder markant skrappere krav end bygningsreglementet fastsætter. Det bør indgå i handlingsplanen. Løsningerne bør i langt højere grad end nu formidles og vises frem. På tilsvarende vis arbejder kommunen løbende med energioptimering af bevaringsværdige kommunale bygninger. Senest gennem det tværkommunale ELENA projekt med støtte til planlægning og projektering fra EU. Indsatsen og de forventede resultater heraf bør sammen med kommunens løbende energioptimering i forbindelse med drift og vedligeholdelse af bygninger, udstyr og anlæg indgå i handlingsplanen. Kommunale bygninger kan bidrage positivt til at realisere udvidelsen af fjernvarmeforsyningen. Ikke kommunale bygninger, udstyr og anlæg samt Beboelsesbygninger Indsatsområdet retter sig mod private boliger, bygninger og udstyr mv. uanset om de udnyttes til privat brug, til handel, service, landbrug eller industri. Kommunen har mulighed for at påvirke energiforbruget ved at Understøtte den enkelte i at træffe fornuftige valg i det personlige energiforbrug boligen, indkøb og adfærd. Understøtte lokale fællesskaber i at træffe fornuftige fælles valg i energiforbrug boliger, indkøb og adfærd. Herudover kan kommunen påvirke valget af energiløsninger gennem retningslinjer og krav i kommune- og lokalplaner og ved en aktiv varmeplanlægning. Det sidste er en nødvendig indsats, såfremt fjernvarme skal bidrage til handlingsplanen gennem en omlægning til ikke fossile brændsler og til at udvide fjernvarmeforsyningen. Kommunen udarbejder pt. sammen med fjernvarmeværkerne et forslag til strategi for en bæredygtig fjernvarmeforsyning. Dette arbejde suppleres med, og inspireres af viden fra flere projekter, hvor fjernvarmeværkerne og kommunen deltager sammen med eksterne parter. Hedensted Kommune har et helt særligt potentiale for en udvidet fjernvarmeforsyning, idet store mængder overskudsvarme fra kommunens industrivirksomheder vil kunne bidrage ganske væsentligt inden for et udvidet forsyningsområde. Det vil bidrage til et væsentligt lavere energiforbrug i kommunen, måske særligt i kommunens brutto energiregnskab, hvor samtlige sektorer indgår. Transport Indsatsen retter sig mod kommunal såvel som privat og erhvervsmæssig transport. CO 2 udledning fra transport er grundlæggende afhængig af transportarbejdets omfang (km / antal ture), hvilke drivmidler der anvendes (fx benzin/el) og de anvendte transportredskabers energieffektivitet (fx km pr. liter / km pr. KWh) En stor del af transportturene er lokale og forholdsvis korte. De kunne med fordel flyttes fra benzin- og dieselbiler til elbiler, eller til gå- og cykelture. I Hedensted Kommune cykler vi mindre end i mange sammenlignelige kommuner. Det er uvist, i hvilket omfang pendling ind og ud af kommunen kan konverteres til en kombination af kollektiv transport og cykelture. Elbiler kan have 3-4 gange bedre udnyttelse af energien end benzin- og dieselmotorer. Samtidig falder CO 2 udledningen fra el løbende i takt med at elproduktionen overgår til at være baseret på vindkraft. Elbiler er allerede i dag fuldt anvendelige til lokal transport. De første brint biler i standardudgave er netop nu på vej til markedet. 7
8 En udbredelse af biler til naturgas vil betyde, at der bliver en bredere afsætningskanal for biogas. Det kan understøtte etableringen af biogas produktionsanlæg. Stenderup deltager sammen med Insero i et energiprojekt, der indbefatter elbiler til en række husstande. Stenderup har derfor pt. landets største koncentration af elbiler pr. indbygger. En del af kommunens indsats efter Borgmesterpagten kunne med fordel tage udgangspunkt i erfaringerne herfra. Kommunens muligheder for at påvirke CO 2 udledningen fra transport er primært knyttet kommunens eget transportarbejde og til den offentlige transport. Der er imidlertid også et stort potentiale i at omlægge en del af transportarbejdet til gå- og cykelture. Det vil desuden være en vigtig sundhedsfremmende indsats. CO 2 udledning fra fremstillingsvirksomheder Som tidligere nævnt kan CO 2 udledningen fra fremstillingsvirksomheder indgå i forudsætningerne, målsætning og i handleplanen. CO 2 udledningen fra virksomhederne stiger, og det antages, at der er et stort potentiale for at effektivisere energianvendelsen i virksomhederne. Et lavere energiforbrug med et mindre CO 2 aftryk vil for virksomhederne betyde lavere energiudgifter og et mere grønt og bæredygtigt omdømme, hvilket i sidste ende være en betydningsfuld konkurrencefordel. Til gengæld er det ofte vanskeligt at gennemføre effektiviseringer, der fordrer investeringer med en simpel tilbagebetalingstid på mere end 3-4 år. Virksomhederne foretrækker at investere indenfor deres kerneområde. Fremstillingsvirksomhederne stod i 2011 for ca. 46% af energiforbruget og 40% af CO 2 udledningen i Hedensted Kommune. Virksomhederne tegnede sig for størstedelen af stigningen i CO 2 udledningen i perioden Der er ikke gennemført yderligere beregninger over betydningen af evt. at inddrage industrien i arbejdet med Borgmesterpagten. Det totale CO 2 og energiregnskab for Hedensted Kommune giver imidlertid et tilnærmelsesvist billede CO 2 udledning 1000 t % af udledningen CO 2 udledning i Hedensted Kommune i 2007, 2009 og Opgørelse i tons. Anbefaling Det anbefales, At Borgmesterpagtens 4 nøgleområder: Kommunale bygninger, udstyr og anlæg; Ikke kommunale bygninger, udstyr og anlæg; Beboelsesbygninger samt Transport indgår i handlingsplanen. Det er ikke muligt at skelne mellem kommunale og ikke kommunale servicebygninger i opgørelsen over CO 2 udledningen. Det anbefales at de to nøglesektorer indgår men behandles samlet. At handlingsplanen tager udgangspunkt i den strategiske energiplan, og At handlingsplanens indsatser relateres til Kommuneplanens indsatsområder, så der bliver sammenhæng mellem kommuneplanen og handlingsplanen for Borgmesterpagten. At det drøftes hvorvidt industrien skal indgå i handlingsplanen. 8
9 Organisering Omstilling af Hedensted Kommune til at være tilnærmelsesvis CO 2 neutral kræver, at der opstilles mål og handlingsplaner for en bred og langsigtet indsat. Det involverer adfærd, indkøb og investeringer i kommunen såvel som hos borgere og erhvervsliv. Hedensted Kommunes egne aktiviteter er vigtige, men de kan ikke i sig selv producere tilstrækkelige CO 2 reduktioner. Et solidt samarbejde om opgaven internt i kommunen er essentielt, men målet kan ikke nås uden et solidt samarbejde med borgere og virksomheder. Det kræver også, at eksterne parter inddrages i en sådan grad, at de ud over at bidrage til analyse og projekteringsarbejde, vil foretage de fornødne investeringer i anlæg o.l.. Anbefaling Det anbefales, at der søges oprettet et Klima- og energiråd for at sikre fremdrift, lokalt engagement og forankring. Et Klima- og energiråd kunne bestå af repræsentanter for lokale erhvervsvirksomheder, foreninger og ildsjæle. Det vil være naturligt, om et Klima- og energiråd samtidig rådgiver om klimasikring af kommunen. Det vil også være naturligt at et klimaråd foreslår og deltager i lokale energidage og tema workshops. 9
Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereNotatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereGrøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Læs mereKlimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mere1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets
Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2016 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes langsigtede mål... 2 Målsætninger for 2016... 3 CO 2 opgørelse 2016... 4 Energiforbrug
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereGrønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område
1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereHANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI
HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereBæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken
Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereEnergi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereStatus og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereEnergi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mere