1IIIITV V 1965 VEJTIDSSKRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1IIIITV V 1965 VEJTIDSSKRIFT"

Transkript

1 IKAKI KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AIS (01)44 HILDA IIIITV V 1965 VEJTIDSSKRIFT JJI1.LI 1)1k ÅRGANG 42 STØBEASFALT med VERYNYL traf ikmarkering udført for Frederiksberg kommune

2 E HOV lx kvalitet og bæreevne Det hurtigste og mest effektive middel til forstærk ning af alle slags vejbaner. Kvalitet og bæreevne er under nøje kontrol ved såvel produktion som udlægning i det viste MARSHALL-apparat. Den vi ste borekærne består af 11/2 cm slidlag 15 cm Hot-Mix og 11/2 cm oprindelig asfaltbelægning. 3k? VEJEN HERLEV A2

3 Asfaitfabri kker Betonkonstruktioner Jordarbejder Kloakarbejder Vejarbejder Spildevandsrenseanlæg WRIGHT, THOMSEN & KIER AIS INGENIØR- OG ENTREPRENØRFIRMA AALBORG AARHUS KØB EN HAVN Telegramadr (061) Tria 6635 Wetekas A3

4 4,2 4,2 I 2 3 Tiptop klar til lettere VOLVO L 4751 TIPTOP Sveriges første seriefremstillede lastbil med tiptopfererhus Motor: TD 47 B, 137 hk/sae ved o/min. Drejningsmoment 41 kpm ved /min. Motor: D 47 B, 108 hkjsae ved /min. Drejniegsmomeet 33 kpm ved /min. Akselafstande: 3,4 m 3,8 m m 4,7 m Bremser: Vakeum- eller tryklufthydrauliske tokredsbremser Totalvægt: kg VOLVO L 4851 TIPTOP Volvos populæreste lastbil nu i frembygget udførelse Motor: TD 67 C, 180 hk/sae ved /min. Drejningsmoment 63 kpm ved /min. Motor: D 67 0, 140 hk/sas ved o/min. Drejeingsmomeet 48 kpm ved /min. Akselafstande: 3,4 m 3,8 m m 4,9 m Bremser: Tryklutbremser at tokredstype Totalvægt: kg alt kg (for eksport) A4

5 Dette betyder lettere og hurtigere service og dermed lavere driftsudgifter. L 4951 og demonstrerer alle deres fordele. enhver oplysning om de nye Volvo L 4751, L 4851 og frembygget førerhus, der med et enkelt greb kan Volvo L 4751, L 4851 og L 4951 leveres i dag alle med delagtige muligheder for let service. tippes fremover, så motor og forvogn helt fritlægges. Det første skridt til bedre lastvognsøkonomi er at tale med Deres Volvo-forhandler. Han giver Dem gerne rigeligt de strenge regler, som gælder i Sverige. strueret med sikkerhed for øje og opfylder mere end Akselafstande: 34 m Drejningsmoment 93 kpm ved /min. Moto,: Tø 96 C 255 hk/sae ved /min. Sveriges stærkeste lastbil service VOLVO L 4951 TITAN TIPTOP 49 m Totalvægt: kg (for eksport) Bremser: Trykluftbremser af tokredstype førerhus. Ingen anden konstruktion giver samme for Store, frembyggede lastvogne skal i dag have tipbart overlegen styrke i svensk kvalitet bejdspladser. Førerens velbefindende og sikkerhed Tiptop førerhusene er lune, trækfri og støjsvage ar kommer i første række. Volvos Tiptop førerhus er kon

6 til nyanlæg og - forstærkn i ngsbelægn inger BOREKÆRNE AKTI ESELSKABET DANSK DAMMANN ASFALT A8

7 Amerikanske normer for boligveje Af stadsingeniør Rich. Honoré. I USA har man ligesom andre steder alle mulige former for udstykninger og boligveje, og en vis standardisering er utvivlsomt ønskelig. I det følgende skal omtales visse bestræbelser herfor og til sammenligning det forslag, som vej lovsudvalget herhjemme har fremsat. Det amerikanske forslag er omtalt i»traffic Engineering< for septem ber Det omhandler forsøgsvise normer (tentative standards) for bo ligveje (subdivision streets) med en nærmere begrundelse for forslaget. Artiklen indeholder også forskellige betragtninger over udstykningsplaner. Forslaget er udarbejdet af et udvalg under The institute of Traffic Engi neers. Som foreløbige normer skal de gælde i i år, hvorefter de vil blive gennemgået igen med henblik på mu ligheden af godkendelse som gælden de standard. Almindelige synspunkter I indledningen til redegørelsen ud tales, at hovedformålet med et udstyk ningsprojekt er at skaffe de bedst mu lige forhold for beboerne at leve un der. Dette fordrer et sikkert og effek tivt adgangs- og færdselssystem, der skal forbinde hjem, skoler, legeplad ser, butikker og andre aktiviteter, sik kert og effektivt både for fodgængere og køretøjer. Færdselssynspunkterne deles op i to almindelige grupper: a) den aktuelle plan for vej- og fod gængersystemet med hensyn til arealudnyttelsen og b) den ingeniør-tekniske standard af anlæggene for kørende og gående. Men hverken vejsystemet eller det enkelte konstruktionselement skal be tragtes isoleret. De må begge over vejes som en helhed for at sikre et sikkert og effektivt adgangs- og færd selssystem. Det anføres, at bedst mulige for hold for beboerne (maksimum livabi lity), sikre og effektive færdselsfor hold og økonomisk anlæg er overens stemmende og forenelige. Fig. 1. Eksempel j et klyngesystein. I 16 punkter er dernæst anført alle de mange hensyn, der skal tages i be tragtning. I det følgende skal anføres indholdet af nogle af de opstillede punkter: i. Der skal skaffes passende køren de og gående adgang til alle parceller. 2. Lokale vej systemer skal planlæg ges således, at gennemgående færdsel formindskes. 3. Vej planen bør begrænse omvejs kørsel (Out-of-the-way vehicular travel). 8. Planlægning og konstruktion af boligveje bør klart angive deres lokale funktion. 9. Det lokale vej system bør plan lægges for en relativ ensartet og lav færdselsmængde. 10. Lokalveje skal udformes, så at de ikke frister til overdreven fart (mere end km pr. time). ii. Konflikt mellem gående og kø rende trafik skal søges begrænset mest muligt. 13. Der bør være et mimimum af krydsninger. I den amerikanske artikel bemærkes, at det ikke er hensigten, at principper ne skal betragtes som absolutte krite rier, da der kan forekomme tilfælde, hvor visse principper vil være i kon flikt med hinanden. Principperne skal derfor anvendes alene som ledetråd for en rigtig planlægning. De fremsatte punkter svarer i øv rigt til de synspunkter, der også an lægges her i landet. Med hensyn til bredder m. m. si ges det, at dimensioneringen må va riere med terrænet og befolkningstæt heden. De udarbejdede standards er delt i 3 grupper for henholdsvis b- Da,isk J ejtidssk;ift

8 8 kalveje, opsamlingsveje (collector or feeder streets) og krydsninger. Lokalvejene. Der skelnes mellem veje på alm. terræn med sidefald 0 % bakket terræn med sidefald 8,1 15 % bakket terræn med sidefald overl5 % og mellem bebyggelsens tæthed såle des: Lav udnyttelse: 5 eller færre boliger pr. ha (2 ell, færre pr. acre). Middel udnyttelse: over 5 til 15 boliger pr. ha (2,1 6 pr. acre). Stærk udnyttelse: over 15 boliger pr. ha (over 6 pr. acre). (Ved omregningen af de amerikan ske mål er tallene afrundede). Med hensyn til kørebanebredder an føres, at man praktisk talt altid må regne med parkering langs kantstenen, og da der skal sikres sikker passage i to retninger, kommer man til bred der på: fod 9,8 11,0 m Ved lav udnyttelse dog fod = 6,7 8,2 m hvis der er tilgodeset 2 bilpiadser pr. lejlighed uden for gadeareal. Hvis der kun er 1 bilplads pr. lejlighed,bliver minimumsbredden 9,8 10,3 m (32 34 fod). Der angives en afstand på 6 fod = 1,8 m mellem kantstenen og kant af fortovsbefæstelse. Hele fortovsbredden bliver fod 4,0 4,3 m incl. en smal stribe mellem skel og bagkant af fortovsbefæstelse. Det anføres, at man ikke kan anbe fale at undlade kantsten, og at for tovsbredder skal være rigelige for at give større sikkerhed for børn og voksne, for at undgå tilsprojtning af personer og for lettere at kunne over vinde høj deforskelle mellem kørebane og terræn ved indkørsler. Endvidere skal der være plads til sne. Den samlede vejbredde anbefales til 60 fod = 18,3 m. Det er dog ikke et krav, at hele bredden anlægges. Den hastighed, som projekterne skal di mensioneres efter, er 30 miles 50 km pr. time; ved bølget og bakket terræn dog lavere hastighed. Minimum kurveradius er ansat så lille som 250 fod = 76 m, idet der er regnet med en maksimal sidehældning på 80 0/00, hvad der er væsentlig mere, end hvad vi bruger her. Det må dog antages, at radierne normalt gøres større. Ifølge vej direktoratets vej regler fra 1962 er største tilladte sidehældning 60 0/00, og hertil svarer en radius på 100 m ved en dimensioneringshastig hed på 50 km. De 80 0/00 kan forsåvidt godt passe til 76 m minimumsradius. På boligveje vil man herhjemme næppe an vende mere end 30 0/00 ensidig side hældning i kurver, hvortil der efter vejreglerne svarer ca. 350 m radius for biveje. Imidlertid anvendes ofte me get mindre radier. Køreveje, indkørsler (Driveways). Der er herom også gjort nogle be mærkninger. Der foreslås visse mind ste radier og stigninger. Bredden på lige strækning foreslås mindst 10 fod 3 m, hvor man kan nøjes med i spor, ellers bredere. Breddetillæg må gives, hvor der er kurver med lille radius. Bredden af disse køreveje må nær mest sammenlignes med de 3,77 m, der herhjemme er fastsat som mmd stebredde for adgangsveje til parceller ved udstykning. Parkering. Som nævnt under om talen af kørebanebredder kan der ved lav udnyttelse tillades en smallere kø rebane, afhængig af antallet af bilpladser pr. lejlighed på egen grund. Det anføres, at kravene til parkering på egen grund må fastsættes ud fra lokale forudsætninger. Der må lægges den største vægt på at holde parkerin gen væk fra vejene, da mange ulykker sker ved, at børn løber ud på vejen bag om holdende biler. Tværparke ring frarådes særligt, fordi ulykkes antallet som følge heraf tenderer til at være meget højere end ved parallel parkering. Tværparkering bør derfor helt adskilles fra kørebanen, og area lerne hertil udlægges uden for vejpro filet. Parkeringsbåsene anbefales 2,7 m brede (9 fod) og 5,5 m lange (18 fod). Bredden af tilkørseisvejen mel lem båsene er sat til 8,2 m bredde (27 fod), for at den kan blive bekvem. Det er naturligvis de store amerikan ske biler, disse mål er beregnet for. Gadebelysning. Der henvises her til visse regler, og det anbefales i almin delighed at konsultere belysningsin geniører. Det anføres, at man som en almindelig regel bør anvende under jordiske ledninger. Opsarnlingsvejene (collector streets). Der regnes med samme inddeling i terrænformer og bebyggelsestæthed som for lokalvej ene. Vejbredden sættes som minimum til 70 fod eller 21,4 m og børebanebred. den som minimum til fod eller 11,0 12,2 m. Der anbefales en 6 tom mer = 15 cm høj kantsten. Afstanden fra kantsten til kant af fortovsbefæ stelse er sat til 10 fod = 3,0 m og hele fortovsbredden til fod 4,6 5,2 m, incl, en smal stribe mellem vej grænsen og fortovsbefæstelsen. Den hastighed, som projekterne skal dimensioneres efter, er 35 miles pr. time km pr. time dog la vere ved bølget og bakket terræn, Kryds. Ved tilslutninger anbefales 90 vinkel og ikke mindre end 75. I stedet for krydsninger anbefales forsætninger, således at der bliver 2 til slutninger, forsat mindst 150 fod 46 m fra hinanden. De foreslåede standards indeholder en del flere anvisninger end her an givet. I nedenstående skema er sammenfattet de vigtigste angivelser, idet kun angivelser for almindeligt terræn (0 8 % sidefald), som er overvejende her i landet, er modtaget. Bebyggelses Lokalveje Opsamlingsveje 1. Bebyggelsestæthed, lejlighe der pr. ha indtil over 15 indtil 15 over Vejbredde 18,3 m 18,3 m 18,3 m 21,4 m 21,4 m 3. Kørebanebredde 6,7 8,2 m 9,8 m 11,0 m 11,0 m 12,2 m 4. Bredde af fortovsbefæstelse 0 1,5 m 1,5 m 1,5 m 1,5 m 5. Afstand fra kantsten til kant af fortovsbefæstelse 1,8 m 1,8 m 3,0 m 3,0 m 6. Mindste sigteafstand 61 m 61 m 61 m 76 m 76 m 7. Største stigning 40 O/ 40 /oo 40 0/ / / 8. Dimensioneringshastighed 50 km/t 50 km/t 50 km/t 55 km/t 55 km/t 9. Mindste radius 76 m 76 m 76 m 107 m 107 m 10. Største længde af blinde veje 300 m 150 m 150 m 11. Mindste radius i skel for vendesløjfer i blinde veje 15 m 15 m 15 m 2 Dansk Jzejtidsskrift

9 Fig. 2. Lufifoto 4 tidstykningsomrade. Dansk J7ejtidsskrift I 3

10 tætheder på mindre end 5 lejligheder pr. ha er medtaget, selv om de ikke er almindelige her. Den store maksimumlængde på 300 m af blinde veje svarer til grunde på mindst m2 Der er ikke angivet noget om byg gelinier, men dette må antages at være nedfældet i andre regulativer. På bil leder af amerikanske udstykninger ses husene altid trukket godt tilbage. Der er tidligere herhjemme foreta get en del undersøgelser af boligvejes udformning. Jeg skal her nævne det meget store arbejde, der er nedlagt i»betænkning om billige boligveje<, som i 1937 er udarbejdet af et udvalg under Dansk Byplanlaboratorium med V. Malling som sekretær. Undersøgel sen omfattede også boligveje i andre lande. Endvidere har Transportforsknings udvalget i 1962 givet en række udfør lige oplysninger fra 8 danske byer. Beskrivelser af boligveje har desuden været publiceret i forskellige artikler i vore fagblade. Med hensyn til en sammenligning med det amerikanske forslag skal i det følgende vej lovsudvalgets forslag til bredder for private fællesveje omtales nærmere: Der er ikke i vejlovsudvalgets for slag foreskrevet noget om kørebane bredder m. v., men det foreslås, at mi nisteren for offentlige arbejder i sam råd med boligministeren skal udfær dige regler for private fællesvejes linieføring, længde- og tværprofiler m. v. (jfr. vejbestyrelsesloveris 21, stk. 3) til vejledning for forvaltuings myndighederne. Det bemærkes, at vejbredderne ikke gælder for veje, fast lagt ved byplanvedtægt. Ved blinde veje, samt hvor forholdene i øvrigt gør det ønskeligt, skal der udlægges areal til passende vendepladser. End videre er der visse regler for hjørne afskæringer og oversigtsservitutpålæg ning. Vej lovsudvalget opdeler vej ene i 4 klasser: Klasse I omfatter veje, som forven tes at få betydning for færdslen ud over det område, hvorigennem de for løber. Disse veje kan i mange tilfælde senere forventes overtaget som offent lige. Klasse I-vejene må anses for at være af større færdselsmæssig betyd ning end de veje, som i de foreslåede amerikanske standards klassificeres som opsamlerveje (collector-streets). Vejene er af vejlovsudvalget foreslået krævet udlagt med bredder indtil 18 m. Dog har forvaltningsmyndigheden hjemmel til at kræve udlægsbredden udvidet til 22 m. De sidste 4 m kan dog kun kræves mod erstatning. I visse tilfælde*) kan kræves udlagt holdebanearealer med en samlet bred de på indtil 6 m ud over den fore skrevne maksimale udlægsbredde, eventuelt et hertil svarende areal til en samlet parkeringsplads. Der fore slås ligeledes givet hjemmel til at på lægge byggelinier med indbyrdes af stand af indtil 30 m. Veje kan kun optages i klasse I med højere myn digheds godkendelse. Klasse 11 omfatter sådanne veje, som betjener eller er bestemt til at tjene flere særskilt matrikulerede og i særlig eje værende ejendomme, men som ikke har eller forventes at få be tydning for færdslen ud over det lo kale område, hvorigennem de forlø ber. Disse veje kan sammenlignes både med de i de foreslåede amerikanske standards omhandlede opsamlerveje og lokalveje, afhængig af deers betydning i området. Der gælder de samme bestemmelser om vejbredden som ved klasse I-veje ne, dog kan der ikke stilles krav om en almindelig forøgelse af udlægs bredden til 22 m eller pålægges byg gelinier til sikring af en fremtidig ud videlse. Klasse 111 omfatter sådanne private veje, som ikke er private fællesveje i traditionel forstand, men som tjener som færdselsarealer for mere end 7 parcelhuse eller mere end 12 beboel seslejligheder og er mindst 40 m lan ge. For sådanne veje kan ikke kræves større udlægsbredde end 10 m. Her udover kan der i særlige tilfælde kræ ves udlagt yderligere areal til parke ring, ligesom for de to andre klasser veje. Klasse JJ7 omfatter sådanne private fællesveje, som alene tjener og er be stemt til at tjene til brug for landbrug, skovbrug eller gartneri, herunder *) dvs, hvor tilstedeværende bebyggelse bevirker, at der ikke i medfør af byg ningslovgivningen kan fremskaffes de fornødne holde- og park-eringsarealer på de til den ny vej grænsende grunde. frugtplantager. Der kan for disse veje kræves en udlægsbredde på indtil 7 m. De amerikanske regler tager ikke sigte på veje som under klasse IV. Køreveje (driveways), der er ganske smal le, må nærmest sammenlignes med private indkørsler. De amerikanske bredder er som nævnt 21,4 m for opsamlingsveje og 18,3 m for lokalveje, i visse tilfælde kun 15,2 m ved lav bebyggelsestæt hed. De 21,4 m anbefales som mind ste bredde, medens de 18,3 m og 15,2 m blot anbefales. For lokalvejene for langes ikke, at hele arealbredden an lægges. Det danske forslag angiver maksimumsbredderne, og i de fleste tilfælde vil vej ene antagelig blive an lagt en del smallere, og dette vil nok særlig blive tilfældet for veje, der udlægges i henhold til byplanvedtægt. Selv om vejene er krævet anlagt med maksimumsbredde, kan forvaltnings myndigheden tillade en midlertidig mindre bredde. Den mindste kørebanebredde er ef ter det amerikanske forslag for lokal veje 6,7 m mod normalt 11 m, og for opsamlerveje mindst lim og normalt 12,2 m. Disse bredder er væsentlig større end sædvanligt herhjemme. Amerikanerne lægger som allerede nævnt stor vægt på, at fodgængerne befinder sig i god afstand fra køre banekanten. Udstykningsplaner. Den amerikan ske artikel indeholder endvidere for skellige betragtninger over planlæg ningen af udstykninger. Indledningsvis siges, at der er taget mange nye skridt med hensyn til ud viklingen af beboelsesområder. Den hurtigt stigende levefod, forøgelsen af fritiden, den stærke konkurrence mel lem økonomisk velfunderede udstyk kere og mange andre faktorer har bi draget til mere forandring af boligarealer i de senere år end i hele by ernes historie. Der kan i fly planud formning være behov for en speciel tilpasning af de omtalte standards, idet der må være plads til variation, eksperimenter og forbedringer med hensyn til planer for boligområder. Der nævnes 5 væsentlige tendenser, der påvirker udkast til holigområder i dag, nemlig: 1. Den fortsatte og forøgede vægt, der lægges på planlægning i stor skala. 4 Dansk J7ejiidsskrift

11 m i i m Xc om rz Dm m > 0

12 ALT TIL C-B-R FORSØG B&H s C-B-R form type G 624 anvendes i forbin delse med C-B-R pressen. i: Apparatet består af en cy linder, krave, aftage!ig bund og sibund, perforeret over plade, afstandskiods, 3 eller 4 sæt vægtsiykker med en totalvægt på 20 lbs., og målebro med ur. Forme og presse kan le veres med kort varsel. SØLVGADE KØBENHAVN K. TLF. (01)28 *By 8208 A 10

13 Nyt fra området Vejbefæstelsers bæreevne Foredrag ved amtsvejingeniørforeningens årsmøde i Åbenrå den 1. juni 1964 Af professor H. H. Rtvn. Dimensionering af vej befæstelser er stadig en kompliceret opgave; men dette faktum forhindrer ikke, at der er mere og mere interesse for rationelle metoder til dimensionering af vejes overbygning. Da vor viden om dette emne er meget mangelfuld, er det ikke meningen her at give en udtømmende fremstilling af det meget omfattende emne. Et par metoder, der er egnet for den praktisk arbejdende ingeniør, og som er dukket op i litteraturen i det sidste halve års tid, skal derimod kort gennemgås. Inden vi går over til selve emnet, vil det være praktisk ved hjælp af en figur (fig. 1) at gøre rede for den nomenklatur, der skal anvendes i det følgende. Som man ser, inddeles hele vejkonstruktionen i to hovedafsnit, nemlig underbygningen, hvilket er det samme som jordarbejdet, og overbyg ningen, eller med en anden benæv nelse: vejbefæstelsen. Denne består af 2 hoveddele, nemlig bundsikringslaget og vej belægningen. Den sidstnævnte kan bestå af flere lag, nemlig underst et bærelag, der ofte er sammensat af flere ens eller forskellige lag, samt et slidlag. Når man taler om dimensionering af vej befæstelser, kan man tænke på 2 forskellige opgaver. Bestemmelse af de enkelte lags sammensætning er den ene, fastsættelse af lagenes tykkelser er den anden opgave. Begge er som bekendt overordentlig vigtige; men her vil vi kun beskæftige os med den sidstnævnte. De to metoder, der skal omtales i det følgende, er ikke nye fra ende til anden. De bygger begge på de årelange erfaringer, man trods alt har vedrørende vej befæstelsers dimensio nering; det nye ligger i, at de tager hensyn til de nyeste erfaringer f. eks. fra AASHO-forsøgene, samt i, at me toderne anvender simple diagrammer, hvilket medfører, at brugeren ikke be høver at spekulere så dybt over pro blemerne. På den anden side må man være opmærksom på, at den rutine mæssige anvendelse af disse diagram mer kun må ske for almindelige vej befæstelser. Kommer man ud for no get ganske usædvanligt, er man nødt til at gå til bunds og undersøge, om de erfaringer og teorier, der ligger til grund for diagrammerne, også gælder 2. Den voksende variation i og an vendelse af klyngeformer (cluster development). 3. Den voksende variation og blan ding af hustyper. 4. Den voksende brug af usædvan lige arealer til boligformål. 5. Særlige former for veje, der skal tjene specielle funktioner, såsom gangstier, cykelstier etc. Hertil kommer, at talrige specielle udkast og eksperimenter bliver udført, og at disse i sidste ende kan få virk ning på planlægning og udkast for boligområder. Hvert af de 5 forhold behandles ret indgående, men der skal her kun med deles nogle træk. ad 1. I mange områder er den fremtrædende enhed for planlægning ikke længere den enkelte grund, en mindre gruppe af grunde, en karré eller en lille gruppe karreer, men sna rere et helt byområde eller grupper af byområder. Denne planlægning i stor skala får virkning på vejplanlægningen. Når re lativt store arealer planlægges og ud bygges i sammensæng, kan der opnås D,,,sk e)iidssk, ifi større indseende med vejenes konti nuitet, deres indbyrdes forbindelse og forbindelsen med veje af højere kate gori. Ligeledes kan man bedst forudse anvendelsen af boligveje. Det skulle være muligt nøjere at planlægge veje ne til deres forudsatte brug frem for vilkårligt at følge en forud fastlagt standard. F. eks. skulle det ved et stort områdes udbygning være muligt at fastlægge, om en vej skal have fa cadeadgang til boliger alene på den ene side eller på begge sider, eller om vejen skal give adgang for en skole eller en legeplads. I de fleste tilfælde vil man så kunne forudsige arten og mængden af den færdsel, som forven tes at ville bruge vejen. I det hele taget vil man bedre kun ne afpasse vej enes funktion og udbyg ning og disses forbindelse indbyrdes og til omverdenen ved planlægning for større områder. Der kan herved på forhånd tages hensyn til variationen i boligtypen, institutioner og andre fa ciliteter, herunder kommercielle faci liteter. ad 2. Med hensyn til husklynger anføres, at interessen for denne type med mange forskellige udformninger er voksende. Man opnår derved at holde arealanvendelsen til veje nede på et minimum, og man kan bedre undgå gennemgående færdsel, hvor den er uønsket. Facadelængden pr. bolig bliver stærkt reduceret, og vejsystemet kan bedre tilpasses topogra fien, hvad der betyder en billiggørelse. Det anføres, at de væsentligste proble mer i forbindelse med klyngesystemet er de, som hænger sammen med for syningsledninger, kloakering, sneryd ning, vedligeholdelse m. ru., forbin delsen til opsamlingsveje og forbin delsen til forskellige fællesindretnin ger. ad 3, 4 og 5. Der anføres en hel række betragtninger, som jeg ikke fin der det nødvendigt at referere her. Til slut skal gengives to af artik lens billeder. Det ene viser et mere traditionelt system, tilsyneladende fra en ny udstykning, idet der endnu ikke er opvokset nogen beplantning. Det bemærkes, at husene ligger godt til bage fra vej linien, og at fortovsbefæ stelsen er holdt noget tilbage fra kø rebanen. Det andet viser et skema for klyn geudstykning. 5

14 . I V[JBEFÆSTELSE: PLANUM - UND[RBYGNINC for den usædvanlige konstruktion. Måske vil nogle stille det spørgsmål, hvorfor det nu pludselig er blevet så vigtigt at finde passende dimensioner for vejbefæstelser. Svaret er ganske enkelt, idet det er lige så vigtigt at finde de rigtige dimensioner for disse konstruktioner som for enhver anden konstruktion. For svage konstruktioner giver store vedligeholdelsesomkostnin ger, de skal hurtigt fornys og er årsag til mange ulemper. Det er indlysende, at det må blive for dyrt. For stærke konstruktioner giver for stor anlægs udgift, hvilket i infiationstider ikke behøver at være en ulempe; men da der altid vil være begrænsede pengemidler til disposition til vejbyggeri, vil det i alt fald betyde, at man får bygget færre antal km vej for det di sponible beløb. Hvorfor er det da først nu blevet nødvendigt at indføre rationelle dimensioneringsmetoder for vejbefæstelser? Det skyldes dels, at man for tiden er ved at udvikle disse rationelle metoder, som man ganske simpelt ikke har haft tidligere, dels at en underdimensionering af en vejbe fæstelse ikke som f. eks. for en bro- Nafe: Ove dekiaiq 55 Fig. 3. Diagram til bestemmelse af færdselstal. SLIDLAG VEJBELÆGNING BÆRELAG BUNDSIIRINGSLAG konstruktions vedkommende medfører ulykker som følge af brud i konstruk tionen. Den første af de 2 metoder, der skal omtales, er udarbejdet af The As phalt Institute, der som bekendt er en institution, der hører hjemme i Maryland, USA. Metoden er offentliggjort i slutningen af 1963 i en håndbog, der hedder Thickness Design (Fig. 2). Fig. 2 Bçq,,fce rj.se/ Fig. i. Nomenkla tur som den frem tidig bor 3fllL uds af ve)hyggcrl. THICKNESS DESIGN sih1ai1 Paveitient Sriictiire for Jligliwavs afl(1 Streets THE ASPHALT INSTITUTE SEVENTSJ EnrnON SEPTEMBER I%B S,,d O5ob,, 953 M,miiaI Scrics.1 (MS.I Vej på Jtrndt fl 51o,. F-dse/ Gade seferdef EJ 5e/,u,,Ssz, vej Dimensionering efter The Asphalt Institute I fig. 3 finder man abscissen sva rende til den middeldøgntrafik, ved kommende vej vil blive udsat for umiddelbart efter åbningen. Man går lodret op til det skrå bånd i figuren, der svarer til den vejkategori, det drejer sig om. Er der relativt få tunge køretøjer, stopper man i underkanten af båndet; består færdslen derimod af mange tunge køretøjer, stopper man i overkanten af båndet. Fra det sted, man stopper, går man vandret ud til ordinataksen og aflæser der et færd selstal. Derefter skal figur 4 anvendes. Man finder den abscisse, der svarer til undergrundens CBR-tal; går der efter lodret ned til den skrå linie, der svarer til det lige fundne færdselstal. Så går man vandret ud til venstre og aflæser på ordinataksen den samlede tykkelse af bituminøst slidlag og bi tuminøst bærelag. Den del af den fundne tykkelse, der skal udføres som slidlag, skal mindst have følgende tykkelser: Færdsel.rtal 1 i 0 (smag færdsel) 2,5 cm slid/ag. Færdselstal i 0 i 00 (iniddelstærk færdsel) 4 cm slidlag. Færdselstal >100 (stærk færdsel) 5 cm slidlag. Vi er derved kommet til en vejbe lægning bestående af et asfaltbeton slidlag og et bituminøst bærelag lig gende direkte på undergrunden. Det er muligt, at hensynet til frosten kræ ver en større tykkelse ovenpå undergrunden; men dette problem må be bandles for sig. Hvis man ønsker, at bærelaget skal bestå af et bituminøst bærelag ovenpå et lag stabilt grus, bærer man sig så ledes ad, idet man stadig kan anvende samme diagram. Man begynder gan ske som før og finder derved den sam lede tykkelse af asfaltbetonslidlag og bituminøst bærelag ovenpå undergrun den. Så finder man skæringen imellem linien A og den skrå linie med det tidligere fundne færdselstal. Dette punkt føres vandret ud til ordinat aksen, hvor man aflæser den mindste tilladelige samlede tykkelse af asfalt betonslidlag og bituminøst bærelag. Hvis man subtraherer de to på ordi 6 D.,nsk J7ejtidsskrifi

15 ø -I b : Ifl (D 0m CD 0 CD - -p -I 0 vi vi I Q CD 0I x VI vi (0 ø I i >

16 Erfaringen viser:-derer penge i Gaderne i vore byer gøres bedre. Vejnettet ude i landet udbygges med fremtidens trafik for øje... Bag det fine arbejde står hurtig og præcis leve ring af materialer! Det ved de ansvarlige! - Tid er penge, og der er penge tjent ied at vælge de robuste, driftssikre Bedford lastvogne. f. eks. den viste Bedford KG TC 5 med 2 gears bagaksel - cyl. 103 HK dieselmotor - akselafstand - kg totalvægt - 4 trins synkroniseret gearkasse - påbygget 2.75 m3 beton-kanon. BT 3C Bedford: Danmarks mest solgte lastvogn i de sidste 15 år!

17 for linien B. <25 >25 <6 >20 CBR-tal Çi fig. 4): på en hel række forudsætninger for ordinataksen. Aflæsningen kaldes b. færdselstalslinien føres vandret ud til ordinataksen. Aflæsningen kaldes c. De benyttede diagrammer bygger rensen med 2,7. Dette er tykkelsen af og multiplicer med 2. Derved har man fået tykkelsen af 5. Find a og multiplicer diffe UJ J Cl) I 4. Find c Skæringen mellem A-linien og aksen. Aflæsningen kaldes a. 40 C/) -J D CBR 0/0 Danskj7ejtidsskrijt selve gruslagets tykkelse. Forudsætnin nedenstående tabel stillede krav. kan konverteres til stabilt grus. Den nataksen fundne tykkelser, får man er, at det stabile grus opfylder de i res med 2, førend man kommer til fundne differens skal dog multiplice Flydegrænse % <25 <25 nedenstående tabel angivne krav. Sandævkivalent Plasticitetsindeks % Flydegrænse % CBR-tal % Sandækvivalent >30 50 Plasticitetsindeks % <6 <3 færdsel færdsel Svag ler stærk Middel el- gen for, at man kan bruge faktoren 2 F. g. 4. Diagram til tykelsesdimensionering udfra CBR-tal og færd5elstal. den tykkelse bituminøst bærelag, der sig med et ringere grusniateriale. Det bør dog i alle tilfælde opfylde de i Man kan i visse tilfælde også klare ringere bærelagsmateriale, at man i diagrammet befinder sig til venstre svarer til undergrundens CBR-tal. Gå lodret ned til skæring med den skrå linie, der svarer til det tidligere fund dinataksen og aflæs tykkelsen. ne færdselstal. Gå vandret ud til or ringen er i dette tilfælde således (se angiver den mindst tilladelige tykkelse ret ud til ordinataksen; det aflæste tal me færdselslinie og linien B gås vand gangsmåden altså nøjagtig den samme med 2,7 i stedet for med 2, er frem lagets tykkelse. fundne tal på ordinataksen. for asfaltbetonen. betingelse for, at man kan bruge dette som skildret lige foran. Det er dog en ferens med 2,7. Derved fås grusbære Fremgangsmåden ved dimensione 1. Find på abscisseaksen det tal, der 4. Multiplicer den lige fundne dif Bortset fra, at man her multiplicerer 2. Fra skæringen mellem den sam 3. Find differensen imellem de 2 skæring med den aktuelle færdsels talslinie og gå vandret ud til ordinat uden på dem, der allerede er nævnt. Man går således ud fra, at en række koinprirneiingski av er opfyldt. bituminøst bærelag, et lag stabilt grus på abscisseaksen. Gå lodret ned til dette lade sig gøre på følgende måde: og et lag grus af ringere kvalitet, kan lægningen af et asfaltbetonslidlag, et færdselstalslinien føres vandret ud på det stabile gruslag. det ringere grus. ønsker man endelig at opbygge be 1. Afsæt undergrundens CBR-tal 3. Skæringen mellem B-linien og b c

18 Uudergrunden regnes komprimeret som angivet i følgende 2 tabeller: Færdselstal Ki hæsi v ti ndergrti ud Dybde af undergrund, der skal komprimeres til 95 (/ Proctor cm dybde cm dybde > cm dybde Fig. 5. Diagram til i Oil lerici? eg af foreliggende aksel Ifl i til rti i iialiii a,itil ts I ikselirïl Under disse dybder skal komprime res til 90 % Proctor i alle påfyldnin ger. 2 Færdselstal Undergrund af friktionsj ord Dybde af undergrund, der skal komprimeres til 100 % cm dybde cm dybde > cm dybde Under disse dybder skal komprime res til 95 % Proctor i alle påfyldnin ger Grusbærelag regnes komprimeret til mindst 100 % Proctor. Bituminose slid- og bærelag regnes komprimeret til mindst 95 % af den komprimering, der opnås ved Mar shallforsøg. Det forudsættes endvidere, at be lægningen skal have sin første hovedreparation efter 20 års forløb. Ti/ stands-indeks (AASHO-forsøgene) regnes da at være sunket til 2,5. Færdsien forudsættes at vokse jævnt i denne 20-års periode, og tilvæksten antages at beløbe sig til 80 %. Det færdselstal, der bruges i bereg ningerne, angiver antallet af 8-tons aksler pr. dag i den vognbane, der skal dimensioneres. Ved hjælp af nog le koefficienter omregner man alle akseltryk til 8 tons ækvivalentaksel tryk. Derved forstås det antal 8-tons akseltryk, der har samme indvirkning på vej befæstelsen som de givne akseltryk. Hvis alle forudsætningerne ikke holder stik, er det nødvendigt at kor rigere fremgangsmåden. Det rigtige færdselstal kan f. eks. udregnes så ledes: 1. Find det daglige antal lastvogne i begge færdseisretninger, som kan ventes straks efter vejens åbning for færdslen. 2. Fastsæt færdselsvækstfaktoren. Hvis færdsien i løbet af de 20 år vok ser med 50%, er denne faktor 1,25; hvis den vokser med 100 %, er fakto ren 1,50. I diagrammet i figur 3 er der regnet med 80 % vækst, hvilket svarer til faktoren 1,4. Fig. 6. Diagram til korrigering af færdselslal far let færdsel. 0.1 o S /8.0,q/çse //i- qk t 3. Find periodefaktoren som 0,05 >< slidlagets levetid X middeldøgntra fikken af ækvivalente 8 tons akseltryk i den vognbane, der skal dimensione res. 4. Bestem lastvognsfaktoren som det daglige antal ækvivalente 8 tons MINIMUM o--,.1 _ Døgnfæ,- dse/ i L ogf?banen 8 Dansk J7ejtidsskrift

19 glasperler. BEDRE REFLEX med antifugtbehandlede STØRRE EFFEKT Over 20 års erfaring på verdensmarkedet. en D-A-V-artikel til større sikkerhed på vejen. SILKEBORG Lyngbygade (068)1 637 & 657 4LLERØD KØBENHAVN V. Enhøjvej 9 (03) Niels Brocksg. 4 (01) Dansk AutoVærn /S er vort arbejdsfeit Trafiksikkerhed

20 AKTI ESELSKABET DE JYDSKE KALKVÆRKER HOVEDKONTOR: AABOULEVARDEN 3. AARHUS Skærvefabrik: Glatved strand ved Grenaa Haandsten * Bundsten * Hovedkontoret: Telefon (061) Aarhus * Værket i Katholm: Værket i Skelhoje: Tlf. Balle Cv/Trustrup) 8 Tlf. Skjelhoje 63 Værket i Djeld: Tlf. Haderup 195 A 14

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34 Vejadgang via Åsen til del af udstykningen 2015 Fotos er fra Google, Forslag til Lokalplan LK 34 for Hyllegården, Lejre.dk eller taget af MOE A/S. Udarbejdet af:

Læs mere

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til

Læs mere

De indkomne bemærkninger, der kommenteres nedenfor, har ikke givet anledning til at ændre den foreløbige beslutning eller udgiftsfordeling.

De indkomne bemærkninger, der kommenteres nedenfor, har ikke givet anledning til at ændre den foreløbige beslutning eller udgiftsfordeling. Udkast til endelig afgørelse til endelig afgørelse om istandsættelse af den private fællesvej, Kildeager, i Snoldelev Til ejerne af Kildeager 1, 2, 3, 4, 5 og 7 LE34 Århus Ryhavevej 7 8210 Århus V Tlf

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

LOKALPLAN Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978

LOKALPLAN Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978 LOKALPLAN 16.01 Område mellem Kong Hans Allé og Farumbanen Vadgård kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1978 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje

Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Notat 26. maj 2015 Sagsbeh.:SV J.nr.: 05.02.00-P21-56-15 Vej og Park Notat om lovgivning for optagelse af private fællesveje som offentlige og istandsættelse af private fællesveje Nærværende notat beskriver

Læs mere

Vejledning til etablering af nedgravede affaldsløsninger og kuber

Vejledning til etablering af nedgravede affaldsløsninger og kuber Vejledning til etablering af nedgravede affaldsløsninger og kuber Denne vejledning beskriver hvad der skal opfyldes for at etablere nedgravede affaldssystemer og kuber. Nedgravede affaldssystemer til kildesorteret

Læs mere

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7.

Din klage Du klager over, at Kommunen den 27. februar 2014 har meddelt dig et påbud om at fjerne et træ placeret i vejareal ud for din ejendom, B 7. Dato 9. oktober 2014 Dokument 14/03405 Side Påbud om fjernelse af træ ud for B 7 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 4. marts 2014, hvor du klager over Kommunens påbud af 27. februar 2014 om fjernelse

Læs mere

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm

Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm Lokalplan nr. 025 Parkalle I, Tarm Teknik & Miljø Toften 6 6880 Tarm 96 48 48 48 e-mail: teknisk@egvadkom.dk Beskrivelse af lokalplanens retdvirkninger. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1.

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Brandveje og Brandredningsarealer Indhold 1. Formål... 2 2. Lovhjemmel... 2 3. Anvendelsesområde... 2 4. Regler for arealer til redning og slukning...

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Revner i slidlagsbelægning.

Revner i slidlagsbelægning. Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.

Læs mere

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012 BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller

Læs mere

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering

Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

Lokalplan. nr Område ved IlNy Skovlund" HOLSTEBRO KOMMUNE

Lokalplan. nr Område ved IlNy Skovlund HOLSTEBRO KOMMUNE Lokalplan nr. 150 Område ved IlNy Skovlund" HOLSTEBRO KOMMUNE Matr. nr.: 1 k, Nybo Gårde, Tvis.Stempel:25,OOkr. /L- - &/ HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 150. STE MPE L.MÆ RKE Anmelder: KUN GYLDIGT MED

Læs mere

Agenda. Vejbelægninger A. Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Trafikbelastningen Underbunden

Agenda. Vejbelægninger A. Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Trafikbelastningen Underbunden Vejbelægninger A Vej og Trafikteknik Bachelor og Diplomingeniøruddannelsen i Byggeri og Anlæg 3. semester Agenda Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Underbunden

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983)

BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983) BALLERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 025 for et område mellem Kornvænget, Ringvej B4 og Ballerup Boulevard (vedtaget juni 1983) BESTEMMELSER I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes

Læs mere

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne. Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. januar 2016 Inger Foldager IFO@vd.dk +45 7244 3333 15/17211-3 1/5 Nye Æ10 faktorer i Mastra fra 2016 Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en analyse med

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Deres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-010211-9112 Dato: 31.01.2011

Deres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-010211-9112 Dato: 31.01.2011 Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk fth@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE.

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 34-215 FOR ET OMRÅDE VED STENLØSEVEJ OG SKOVBRYNET I STENLØSE. INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1 Lokalplanens formål Side 1 AFSNIT 2 Område - zonestatus i AFSNIT 3 Områdets anvendelse

Læs mere

Lokalpian nr for bolig- og institutionsområde nord for Viben i Tønder kommune

Lokalpian nr for bolig- og institutionsområde nord for Viben i Tønder kommune Lokalpian nr. 4. 21 for bolig- og institutionsområde nord for Viben i Tønder kommune TØNDERKOMMUNE Lokaiplan nr. 4. 21 for bolig- og institutionsområde nord for Viben Sydvesten-Reklame, Tønder I henhold

Læs mere

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK

Århus Kommune. Lokalplan nr. Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus. August 1979 KONGSBAK INFORMATIK Århus Kommune Lokalplan nr. 088 Århus Amtssygehus - udvidelse, Tage Hansens Gade i Århus KONGSBAK INFORMATIK August 1979 hhus kommune Lokalplan nk: 88 Århus Amtssygehus Tage Hansens Gade i Arhus,. tatistlkområde/distrikt

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Energibesparelse i vejtransporten.

Energibesparelse i vejtransporten. Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune

Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune Regulativ for vintervedligeholdelse af veje, stier og pladser i Allerød Kommune 1 1. Indledning...3 2. Kommunale veje, stier og pladser...3 3. Kommunens opgaver...3 4. Grundejernes forpligtelser...5 5.

Læs mere

Bilag 4: Beregning af vejslid

Bilag 4: Beregning af vejslid Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING I dette bilag beskrives effekten for levetiden på slidlaget på motorveje og hovedlandeveje som funktion af andelen af modulvogntog i den samlede lastvognstrafik. Analyserne

Læs mere

SKIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOLIGOMRÅDE VED MARGRETEVEJ I VINDE.

SKIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOLIGOMRÅDE VED MARGRETEVEJ I VINDE. SKIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 30 BOLIGOMRÅDE VED MARGRETEVEJ I VINDE. SKIVE KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 30 FOR SKIVE KOMMUNE FOR ET OMRÅDE VED MARGRETEVEJ I VINDE. INDHOLD. RedegØrelse for lokalplanen... side

Læs mere

En stærk dansk betonløsning. Variant Støtteblok. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

En stærk dansk betonløsning. Variant Støtteblok. - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes En stærk dansk betonløsning Variant Støtteblok - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Produkt IBF Variant Støtteblokke, er betonblokke med indbygget låsesystem, der bevirker at muren låser

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100

Lokalplan 2.1. For et villaområde i Snertinge. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L20100 Lokalplan 2.1 For et villaområde i Snertinge Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 03.10.1978 3011501L20100 Bjergsted kommune Lokalplan nr. 2.1. for et villaområde i Snertinge by Tillæg til partiel

Læs mere

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk

PLANSILOELEMENTER Agro og industri. rc-beton.dk PLANSILOELEMENTER Agro og industri rc-beton.dk RC PLANSILO ET KOMPLET SILOSYSTEM Med plansiloer fra RC Beton fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri. Her er der tænkt på alle

Læs mere

Lokalplan nr. 58. for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej

Lokalplan nr. 58. for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej Lokalplan nr. 58 for et område ved Falkoner Allé mellem Godthåbsvej og Holger Danskes Vej Juli 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for opførelse af en bebyggelse

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

for et område ved Frederiksborg vej - Bro vej i Veddelev

for et område ved Frederiksborg vej - Bro vej i Veddelev c ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan 16O for et område ved Frederiksborg vej - Bro vej i Veddelev REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at skabe mulighed for udbygning af de på

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

BÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Introduktion 2. 3 Vejens nuværende tilstand 2. 4 Bæreevnemålinger 3

BÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Introduktion 2. 3 Vejens nuværende tilstand 2. 4 Bæreevnemålinger 3 AABENRAA KOMMUNE BÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Introduktion

Læs mere

PLANSILO Systembrochure

PLANSILO Systembrochure PLANSILO Systembrochure www.rc.dk Et stærkt system RC plansiloelementer er komplette silosystemer Med plansiloer fra RC Betonvarer fås et komplet fremtidssikret silosystem til landbrug og industri, hvor

Læs mere

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter LOKALPLAN 102 Buddinge skole Buddinge kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1996 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN.

NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. Til grundejerforeninger, vejlaug m.m. Teknisk Forvaltning Park- og Vejafdelingen NOTAT OM VEDLIGEHOLDELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE OG STIER MED OG UDEN VEDLIGEHOLDELSESKONTRAKT MED KOMMUNEN. BESIGTIGELSE

Læs mere

ering af biler. s. 823 I. Byggelovens krav til parker eringsm (København). Af afdelingsingeniør ved stadsingeniørens direktorat Jens Johansen.

ering af biler. s. 823 I. Byggelovens krav til parker eringsm (København). Af afdelingsingeniør ved stadsingeniørens direktorat Jens Johansen. Par ering og garager ering af biler. Af afdelingsingeniør ved stadsingeniørens direktorat Jens Johansen. Den motoriserede trafiks stadige tilvækst har også herhjemme sat pingsspørgsmålet på byggeriets

Læs mere

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

LOKALPLAN Institutioner i Holmebækcentret

LOKALPLAN Institutioner i Holmebækcentret LOKALPLAN 5-04.2.1 Institutioner i Holmebækcentret KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 5-04.2.1 INSTITUTIONER I HOLMEBÆKCENTRET, (TILLÆG TIL LOKALPLAN 5-04.2) REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE.

LOKALPLAN NR. 138 STØVRING KOMMUNE GRANGÅRDSVEJ I I OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 STEMPELMÆRKE. LOKALPLAN NR. 138 OFFENTLIGT OMRÅDE - STØVRING GRANGÅRDSVEJ I I STEMPELMÆRKE Anmelder : STØVRING KOMMUNE HOBROVEJ 88, 9530 STØVRING, TLF. 99 86 86 86 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse: Indledning Forhold

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG

VAMDRUP KOMMUNE NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 FOR ET OMRÅDE TIL BOLIG-, CENTER- OG OFFENTLIG FORMÅL BELIGGENDE I TILSLUT NING TIL DEN CENTRALE BYDEL I VAMDRUP VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 38 for et område til bolig-,

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold

Bekendtgørelse om Tivolitog. Indhold Bekendtgørelse om Tivolitog Indhold Afsnit 1: Politiets meddelse og tilladelse Side 3 Afsnit 2: Synsvirksomhedens godkendelse. Side 4 Afsnit 3: Tivolitogets anvendelse. Side 5 Afsnit 4 Straf, betaling

Læs mere

DEL AF MARSTAL I MÅL 1:4.000 LOKALPLAN NR. 5 I. L meter

DEL AF MARSTAL I MÅL 1:4.000 LOKALPLAN NR. 5 I. L meter MARSTAL KOMMUNE DEL AF MARSTAL I MÅL 1:4. L 1 2 meter LOKALPLAN NR. 5 I INDHOLDSFORTEGNELSE -kapr.34 939 Side 1: Planens indhold Forhold til den Øvrige planlægning Lokaiplanens retsvirkninger Side 3: 1.

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR Områdets anvendelse.

HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR Områdets anvendelse. HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 26. Boligområde ved Ladegårdsvej i Aastrup. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o. februar 197o) fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

LOKALPLAN. NR.9-i FOR ET OMRÅDE VED VRÂVEJEN, ÆRØSKØBING

LOKALPLAN. NR.9-i FOR ET OMRÅDE VED VRÂVEJEN, ÆRØSKØBING LOKALPLAN. NR.9-i FOR ET OMRÅDE VED VRÂVEJEN, ÆROSKØBING ÆRØSKØBING KOMMUNE Indhold Indledning side i Lokalpianens formål side i Område og zonestatus side i Områdets anvendelse side i. Udstykninger side

Læs mere

Test af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet

Test af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 358 Offentligt Test af tryk under dæk Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet RAPPORT AF Jørgen Pedersen

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

LOKALPLAN Handelsskole

LOKALPLAN Handelsskole LOKALPLAN 1-05.1 Handelsskole KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-05.1 HANDELSSKOLE, (TILLÆG TIL RAMMEPLAN 1-05) REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND -lokalplan for skolernes område Handelsskolen

Læs mere

Lokalplan. nr Område ved Slotsgade og Narrebrogade. - HOLSlElRO KOMMUNE

Lokalplan. nr Område ved Slotsgade og Narrebrogade. - HOLSlElRO KOMMUNE Lokalplan nr. 112 - HOLSlElRO KOMMUNE Område ved Slotsgade og Narrebrogade HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 172 FOR ET OMMDE VED SLOTSGADE OG NØRREBROGADE 20 - REDEGgRELSE : Lokalplanens forhold til anden

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade.

STEMPELMÆRKE. Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT. for et område mellem Østergade og GrØnsgade. Holstebro kommune Matr. nr. 65 a m.fl., Holstebro bygrunde. Stempel: 25,OO kr. g- i733 LOKALPLAN NR. 115. Anmelder: STEMPELMÆRKE Mlfi$%bro KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

Læs mere

Rigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C. Version 3.07

Rigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C. Version 3.07 Rigspolitiet LÆRERVEJLEDNING OM KØREUDDANNELSEN TIL KATEGORI C Denne lærervejledning er udarbejdet i tilknytning til Færdselsstyrelsens bekendtgørelse af 11. juni 1996 om undervisningsplan for køreuddannelsen

Læs mere

Tilladelse fra andre myndigheder SKIVE KOMMUNE.

Tilladelse fra andre myndigheder SKIVE KOMMUNE. SKIVE KOMMUNE. Indholdsforteqnelse: Indledning Hvad er en lokalplan Lokalplanens indhold Forholdet til den Øvrige planlægning Lokalplanens retsvirkninger Oversigtskort side 1 - - - - - 1 1 1 2 3 Lokalplanbestemmelser

Læs mere

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse

Overkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse Overkørsler Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af overkørsel. Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14

Læs mere

Sebbersund Valsted Barmer

Sebbersund Valsted Barmer Sebbersund Valsted Barmer OVERSIGTSKORT OVER RAMMEOMRÅDER 3.T.2 Barmer 3.B.5 3.BE.5 3.B.7 3.OF.4 3.BE.4 Valsted 3.B.6 3.S.4 Sebbersund 3.F.3 1:25.000 Rammeområderne forudsættes overført til byzone gennem

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

Endelig TILSTANDSRAPPORT

Endelig TILSTANDSRAPPORT NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE Endelig TILSTANDSRAPPORT Smedevej RANDERS KOMMUNE MILJØ og TEKNIK Laksetorvet 8900 Randers TLF. 89 15 15 15 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Bilag 2:

Læs mere

Lokalplan nr. 1.5 Den internationale Højskole i Helsingør

Lokalplan nr. 1.5 Den internationale Højskole i Helsingør Lokalplan nr. 1.5 Den internationale Højskole i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens indhold...4 Lokalplanens retsvirkninger...4 LOKALPLANEN...5 1 - Områdets afgrænsning...6 2 - Lokalplanens

Læs mere

Lokalplan nr. 59. for et område mellem Roskildevej, Azaleavej og Pelargonievej

Lokalplan nr. 59. for et område mellem Roskildevej, Azaleavej og Pelargonievej Lokalplan nr. 59 for et område mellem Roskildevej, Azaleavej og Pelargonievej August 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at udlægge området langs Roskildevej til erhvervsbebyggelse

Læs mere

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 54 Lægehus i Niverød Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 17. april 1985 Ikrafttrædelsesdato: 8. maj 1985 o GC UJ UJ o (go (oi >? QQ fuul n QQ n i M i i c= Indledning Dette hæfte indeholder lokalplan

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time ægte 1 i tredje 3 i anden rumfang år 12 måle kalender lagt sammen resultat streg adskille led adskilt udtrk minus (-) overslag afrunde præcis skøn efter bagved foran placering kvart fjerdedel lagkage rationale

Læs mere