1IIIITV V 1965 VEJTIDSSKRIFT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1IIIITV V 1965 VEJTIDSSKRIFT"

Transkript

1 IKAKI KØBENHAVNS ASFALTKOMPAGNI AIS (01)44 HILDA IIIITV V 1965 VEJTIDSSKRIFT JJI1.LI 1)1k ÅRGANG 42 STØBEASFALT med VERYNYL traf ikmarkering udført for Frederiksberg kommune

2 E HOV lx kvalitet og bæreevne Det hurtigste og mest effektive middel til forstærk ning af alle slags vejbaner. Kvalitet og bæreevne er under nøje kontrol ved såvel produktion som udlægning i det viste MARSHALL-apparat. Den vi ste borekærne består af 11/2 cm slidlag 15 cm Hot-Mix og 11/2 cm oprindelig asfaltbelægning. 3k? VEJEN HERLEV A2

3 Asfaitfabri kker Betonkonstruktioner Jordarbejder Kloakarbejder Vejarbejder Spildevandsrenseanlæg WRIGHT, THOMSEN & KIER AIS INGENIØR- OG ENTREPRENØRFIRMA AALBORG AARHUS KØB EN HAVN Telegramadr (061) Tria 6635 Wetekas A3

4 4,2 4,2 I 2 3 Tiptop klar til lettere VOLVO L 4751 TIPTOP Sveriges første seriefremstillede lastbil med tiptopfererhus Motor: TD 47 B, 137 hk/sae ved o/min. Drejningsmoment 41 kpm ved /min. Motor: D 47 B, 108 hkjsae ved /min. Drejniegsmomeet 33 kpm ved /min. Akselafstande: 3,4 m 3,8 m m 4,7 m Bremser: Vakeum- eller tryklufthydrauliske tokredsbremser Totalvægt: kg VOLVO L 4851 TIPTOP Volvos populæreste lastbil nu i frembygget udførelse Motor: TD 67 C, 180 hk/sae ved /min. Drejningsmoment 63 kpm ved /min. Motor: D 67 0, 140 hk/sas ved o/min. Drejeingsmomeet 48 kpm ved /min. Akselafstande: 3,4 m 3,8 m m 4,9 m Bremser: Tryklutbremser at tokredstype Totalvægt: kg alt kg (for eksport) A4

5 Dette betyder lettere og hurtigere service og dermed lavere driftsudgifter. L 4951 og demonstrerer alle deres fordele. enhver oplysning om de nye Volvo L 4751, L 4851 og frembygget førerhus, der med et enkelt greb kan Volvo L 4751, L 4851 og L 4951 leveres i dag alle med delagtige muligheder for let service. tippes fremover, så motor og forvogn helt fritlægges. Det første skridt til bedre lastvognsøkonomi er at tale med Deres Volvo-forhandler. Han giver Dem gerne rigeligt de strenge regler, som gælder i Sverige. strueret med sikkerhed for øje og opfylder mere end Akselafstande: 34 m Drejningsmoment 93 kpm ved /min. Moto,: Tø 96 C 255 hk/sae ved /min. Sveriges stærkeste lastbil service VOLVO L 4951 TITAN TIPTOP 49 m Totalvægt: kg (for eksport) Bremser: Trykluftbremser af tokredstype førerhus. Ingen anden konstruktion giver samme for Store, frembyggede lastvogne skal i dag have tipbart overlegen styrke i svensk kvalitet bejdspladser. Førerens velbefindende og sikkerhed Tiptop førerhusene er lune, trækfri og støjsvage ar kommer i første række. Volvos Tiptop førerhus er kon

6 til nyanlæg og - forstærkn i ngsbelægn inger BOREKÆRNE AKTI ESELSKABET DANSK DAMMANN ASFALT A8

7 Amerikanske normer for boligveje Af stadsingeniør Rich. Honoré. I USA har man ligesom andre steder alle mulige former for udstykninger og boligveje, og en vis standardisering er utvivlsomt ønskelig. I det følgende skal omtales visse bestræbelser herfor og til sammenligning det forslag, som vej lovsudvalget herhjemme har fremsat. Det amerikanske forslag er omtalt i»traffic Engineering< for septem ber Det omhandler forsøgsvise normer (tentative standards) for bo ligveje (subdivision streets) med en nærmere begrundelse for forslaget. Artiklen indeholder også forskellige betragtninger over udstykningsplaner. Forslaget er udarbejdet af et udvalg under The institute of Traffic Engi neers. Som foreløbige normer skal de gælde i i år, hvorefter de vil blive gennemgået igen med henblik på mu ligheden af godkendelse som gælden de standard. Almindelige synspunkter I indledningen til redegørelsen ud tales, at hovedformålet med et udstyk ningsprojekt er at skaffe de bedst mu lige forhold for beboerne at leve un der. Dette fordrer et sikkert og effek tivt adgangs- og færdselssystem, der skal forbinde hjem, skoler, legeplad ser, butikker og andre aktiviteter, sik kert og effektivt både for fodgængere og køretøjer. Færdselssynspunkterne deles op i to almindelige grupper: a) den aktuelle plan for vej- og fod gængersystemet med hensyn til arealudnyttelsen og b) den ingeniør-tekniske standard af anlæggene for kørende og gående. Men hverken vejsystemet eller det enkelte konstruktionselement skal be tragtes isoleret. De må begge over vejes som en helhed for at sikre et sikkert og effektivt adgangs- og færd selssystem. Det anføres, at bedst mulige for hold for beboerne (maksimum livabi lity), sikre og effektive færdselsfor hold og økonomisk anlæg er overens stemmende og forenelige. Fig. 1. Eksempel j et klyngesystein. I 16 punkter er dernæst anført alle de mange hensyn, der skal tages i be tragtning. I det følgende skal anføres indholdet af nogle af de opstillede punkter: i. Der skal skaffes passende køren de og gående adgang til alle parceller. 2. Lokale vej systemer skal planlæg ges således, at gennemgående færdsel formindskes. 3. Vej planen bør begrænse omvejs kørsel (Out-of-the-way vehicular travel). 8. Planlægning og konstruktion af boligveje bør klart angive deres lokale funktion. 9. Det lokale vej system bør plan lægges for en relativ ensartet og lav færdselsmængde. 10. Lokalveje skal udformes, så at de ikke frister til overdreven fart (mere end km pr. time). ii. Konflikt mellem gående og kø rende trafik skal søges begrænset mest muligt. 13. Der bør være et mimimum af krydsninger. I den amerikanske artikel bemærkes, at det ikke er hensigten, at principper ne skal betragtes som absolutte krite rier, da der kan forekomme tilfælde, hvor visse principper vil være i kon flikt med hinanden. Principperne skal derfor anvendes alene som ledetråd for en rigtig planlægning. De fremsatte punkter svarer i øv rigt til de synspunkter, der også an lægges her i landet. Med hensyn til bredder m. m. si ges det, at dimensioneringen må va riere med terrænet og befolkningstæt heden. De udarbejdede standards er delt i 3 grupper for henholdsvis b- Da,isk J ejtidssk;ift

8 8 kalveje, opsamlingsveje (collector or feeder streets) og krydsninger. Lokalvejene. Der skelnes mellem veje på alm. terræn med sidefald 0 % bakket terræn med sidefald 8,1 15 % bakket terræn med sidefald overl5 % og mellem bebyggelsens tæthed såle des: Lav udnyttelse: 5 eller færre boliger pr. ha (2 ell, færre pr. acre). Middel udnyttelse: over 5 til 15 boliger pr. ha (2,1 6 pr. acre). Stærk udnyttelse: over 15 boliger pr. ha (over 6 pr. acre). (Ved omregningen af de amerikan ske mål er tallene afrundede). Med hensyn til kørebanebredder an føres, at man praktisk talt altid må regne med parkering langs kantstenen, og da der skal sikres sikker passage i to retninger, kommer man til bred der på: fod 9,8 11,0 m Ved lav udnyttelse dog fod = 6,7 8,2 m hvis der er tilgodeset 2 bilpiadser pr. lejlighed uden for gadeareal. Hvis der kun er 1 bilplads pr. lejlighed,bliver minimumsbredden 9,8 10,3 m (32 34 fod). Der angives en afstand på 6 fod = 1,8 m mellem kantstenen og kant af fortovsbefæstelse. Hele fortovsbredden bliver fod 4,0 4,3 m incl. en smal stribe mellem skel og bagkant af fortovsbefæstelse. Det anføres, at man ikke kan anbe fale at undlade kantsten, og at for tovsbredder skal være rigelige for at give større sikkerhed for børn og voksne, for at undgå tilsprojtning af personer og for lettere at kunne over vinde høj deforskelle mellem kørebane og terræn ved indkørsler. Endvidere skal der være plads til sne. Den samlede vejbredde anbefales til 60 fod = 18,3 m. Det er dog ikke et krav, at hele bredden anlægges. Den hastighed, som projekterne skal di mensioneres efter, er 30 miles 50 km pr. time; ved bølget og bakket terræn dog lavere hastighed. Minimum kurveradius er ansat så lille som 250 fod = 76 m, idet der er regnet med en maksimal sidehældning på 80 0/00, hvad der er væsentlig mere, end hvad vi bruger her. Det må dog antages, at radierne normalt gøres større. Ifølge vej direktoratets vej regler fra 1962 er største tilladte sidehældning 60 0/00, og hertil svarer en radius på 100 m ved en dimensioneringshastig hed på 50 km. De 80 0/00 kan forsåvidt godt passe til 76 m minimumsradius. På boligveje vil man herhjemme næppe an vende mere end 30 0/00 ensidig side hældning i kurver, hvortil der efter vejreglerne svarer ca. 350 m radius for biveje. Imidlertid anvendes ofte me get mindre radier. Køreveje, indkørsler (Driveways). Der er herom også gjort nogle be mærkninger. Der foreslås visse mind ste radier og stigninger. Bredden på lige strækning foreslås mindst 10 fod 3 m, hvor man kan nøjes med i spor, ellers bredere. Breddetillæg må gives, hvor der er kurver med lille radius. Bredden af disse køreveje må nær mest sammenlignes med de 3,77 m, der herhjemme er fastsat som mmd stebredde for adgangsveje til parceller ved udstykning. Parkering. Som nævnt under om talen af kørebanebredder kan der ved lav udnyttelse tillades en smallere kø rebane, afhængig af antallet af bilpladser pr. lejlighed på egen grund. Det anføres, at kravene til parkering på egen grund må fastsættes ud fra lokale forudsætninger. Der må lægges den største vægt på at holde parkerin gen væk fra vejene, da mange ulykker sker ved, at børn løber ud på vejen bag om holdende biler. Tværparke ring frarådes særligt, fordi ulykkes antallet som følge heraf tenderer til at være meget højere end ved parallel parkering. Tværparkering bør derfor helt adskilles fra kørebanen, og area lerne hertil udlægges uden for vejpro filet. Parkeringsbåsene anbefales 2,7 m brede (9 fod) og 5,5 m lange (18 fod). Bredden af tilkørseisvejen mel lem båsene er sat til 8,2 m bredde (27 fod), for at den kan blive bekvem. Det er naturligvis de store amerikan ske biler, disse mål er beregnet for. Gadebelysning. Der henvises her til visse regler, og det anbefales i almin delighed at konsultere belysningsin geniører. Det anføres, at man som en almindelig regel bør anvende under jordiske ledninger. Opsarnlingsvejene (collector streets). Der regnes med samme inddeling i terrænformer og bebyggelsestæthed som for lokalvej ene. Vejbredden sættes som minimum til 70 fod eller 21,4 m og børebanebred. den som minimum til fod eller 11,0 12,2 m. Der anbefales en 6 tom mer = 15 cm høj kantsten. Afstanden fra kantsten til kant af fortovsbefæ stelse er sat til 10 fod = 3,0 m og hele fortovsbredden til fod 4,6 5,2 m, incl, en smal stribe mellem vej grænsen og fortovsbefæstelsen. Den hastighed, som projekterne skal dimensioneres efter, er 35 miles pr. time km pr. time dog la vere ved bølget og bakket terræn, Kryds. Ved tilslutninger anbefales 90 vinkel og ikke mindre end 75. I stedet for krydsninger anbefales forsætninger, således at der bliver 2 til slutninger, forsat mindst 150 fod 46 m fra hinanden. De foreslåede standards indeholder en del flere anvisninger end her an givet. I nedenstående skema er sammenfattet de vigtigste angivelser, idet kun angivelser for almindeligt terræn (0 8 % sidefald), som er overvejende her i landet, er modtaget. Bebyggelses Lokalveje Opsamlingsveje 1. Bebyggelsestæthed, lejlighe der pr. ha indtil over 15 indtil 15 over Vejbredde 18,3 m 18,3 m 18,3 m 21,4 m 21,4 m 3. Kørebanebredde 6,7 8,2 m 9,8 m 11,0 m 11,0 m 12,2 m 4. Bredde af fortovsbefæstelse 0 1,5 m 1,5 m 1,5 m 1,5 m 5. Afstand fra kantsten til kant af fortovsbefæstelse 1,8 m 1,8 m 3,0 m 3,0 m 6. Mindste sigteafstand 61 m 61 m 61 m 76 m 76 m 7. Største stigning 40 O/ 40 /oo 40 0/ / / 8. Dimensioneringshastighed 50 km/t 50 km/t 50 km/t 55 km/t 55 km/t 9. Mindste radius 76 m 76 m 76 m 107 m 107 m 10. Største længde af blinde veje 300 m 150 m 150 m 11. Mindste radius i skel for vendesløjfer i blinde veje 15 m 15 m 15 m 2 Dansk Jzejtidsskrift

9 Fig. 2. Lufifoto 4 tidstykningsomrade. Dansk J7ejtidsskrift I 3

10 tætheder på mindre end 5 lejligheder pr. ha er medtaget, selv om de ikke er almindelige her. Den store maksimumlængde på 300 m af blinde veje svarer til grunde på mindst m2 Der er ikke angivet noget om byg gelinier, men dette må antages at være nedfældet i andre regulativer. På bil leder af amerikanske udstykninger ses husene altid trukket godt tilbage. Der er tidligere herhjemme foreta get en del undersøgelser af boligvejes udformning. Jeg skal her nævne det meget store arbejde, der er nedlagt i»betænkning om billige boligveje<, som i 1937 er udarbejdet af et udvalg under Dansk Byplanlaboratorium med V. Malling som sekretær. Undersøgel sen omfattede også boligveje i andre lande. Endvidere har Transportforsknings udvalget i 1962 givet en række udfør lige oplysninger fra 8 danske byer. Beskrivelser af boligveje har desuden været publiceret i forskellige artikler i vore fagblade. Med hensyn til en sammenligning med det amerikanske forslag skal i det følgende vej lovsudvalgets forslag til bredder for private fællesveje omtales nærmere: Der er ikke i vejlovsudvalgets for slag foreskrevet noget om kørebane bredder m. v., men det foreslås, at mi nisteren for offentlige arbejder i sam råd med boligministeren skal udfær dige regler for private fællesvejes linieføring, længde- og tværprofiler m. v. (jfr. vejbestyrelsesloveris 21, stk. 3) til vejledning for forvaltuings myndighederne. Det bemærkes, at vejbredderne ikke gælder for veje, fast lagt ved byplanvedtægt. Ved blinde veje, samt hvor forholdene i øvrigt gør det ønskeligt, skal der udlægges areal til passende vendepladser. End videre er der visse regler for hjørne afskæringer og oversigtsservitutpålæg ning. Vej lovsudvalget opdeler vej ene i 4 klasser: Klasse I omfatter veje, som forven tes at få betydning for færdslen ud over det område, hvorigennem de for løber. Disse veje kan i mange tilfælde senere forventes overtaget som offent lige. Klasse I-vejene må anses for at være af større færdselsmæssig betyd ning end de veje, som i de foreslåede amerikanske standards klassificeres som opsamlerveje (collector-streets). Vejene er af vejlovsudvalget foreslået krævet udlagt med bredder indtil 18 m. Dog har forvaltningsmyndigheden hjemmel til at kræve udlægsbredden udvidet til 22 m. De sidste 4 m kan dog kun kræves mod erstatning. I visse tilfælde*) kan kræves udlagt holdebanearealer med en samlet bred de på indtil 6 m ud over den fore skrevne maksimale udlægsbredde, eventuelt et hertil svarende areal til en samlet parkeringsplads. Der fore slås ligeledes givet hjemmel til at på lægge byggelinier med indbyrdes af stand af indtil 30 m. Veje kan kun optages i klasse I med højere myn digheds godkendelse. Klasse 11 omfatter sådanne veje, som betjener eller er bestemt til at tjene flere særskilt matrikulerede og i særlig eje værende ejendomme, men som ikke har eller forventes at få be tydning for færdslen ud over det lo kale område, hvorigennem de forlø ber. Disse veje kan sammenlignes både med de i de foreslåede amerikanske standards omhandlede opsamlerveje og lokalveje, afhængig af deers betydning i området. Der gælder de samme bestemmelser om vejbredden som ved klasse I-veje ne, dog kan der ikke stilles krav om en almindelig forøgelse af udlægs bredden til 22 m eller pålægges byg gelinier til sikring af en fremtidig ud videlse. Klasse 111 omfatter sådanne private veje, som ikke er private fællesveje i traditionel forstand, men som tjener som færdselsarealer for mere end 7 parcelhuse eller mere end 12 beboel seslejligheder og er mindst 40 m lan ge. For sådanne veje kan ikke kræves større udlægsbredde end 10 m. Her udover kan der i særlige tilfælde kræ ves udlagt yderligere areal til parke ring, ligesom for de to andre klasser veje. Klasse JJ7 omfatter sådanne private fællesveje, som alene tjener og er be stemt til at tjene til brug for landbrug, skovbrug eller gartneri, herunder *) dvs, hvor tilstedeværende bebyggelse bevirker, at der ikke i medfør af byg ningslovgivningen kan fremskaffes de fornødne holde- og park-eringsarealer på de til den ny vej grænsende grunde. frugtplantager. Der kan for disse veje kræves en udlægsbredde på indtil 7 m. De amerikanske regler tager ikke sigte på veje som under klasse IV. Køreveje (driveways), der er ganske smal le, må nærmest sammenlignes med private indkørsler. De amerikanske bredder er som nævnt 21,4 m for opsamlingsveje og 18,3 m for lokalveje, i visse tilfælde kun 15,2 m ved lav bebyggelsestæt hed. De 21,4 m anbefales som mind ste bredde, medens de 18,3 m og 15,2 m blot anbefales. For lokalvejene for langes ikke, at hele arealbredden an lægges. Det danske forslag angiver maksimumsbredderne, og i de fleste tilfælde vil vej ene antagelig blive an lagt en del smallere, og dette vil nok særlig blive tilfældet for veje, der udlægges i henhold til byplanvedtægt. Selv om vejene er krævet anlagt med maksimumsbredde, kan forvaltnings myndigheden tillade en midlertidig mindre bredde. Den mindste kørebanebredde er ef ter det amerikanske forslag for lokal veje 6,7 m mod normalt 11 m, og for opsamlerveje mindst lim og normalt 12,2 m. Disse bredder er væsentlig større end sædvanligt herhjemme. Amerikanerne lægger som allerede nævnt stor vægt på, at fodgængerne befinder sig i god afstand fra køre banekanten. Udstykningsplaner. Den amerikan ske artikel indeholder endvidere for skellige betragtninger over planlæg ningen af udstykninger. Indledningsvis siges, at der er taget mange nye skridt med hensyn til ud viklingen af beboelsesområder. Den hurtigt stigende levefod, forøgelsen af fritiden, den stærke konkurrence mel lem økonomisk velfunderede udstyk kere og mange andre faktorer har bi draget til mere forandring af boligarealer i de senere år end i hele by ernes historie. Der kan i fly planud formning være behov for en speciel tilpasning af de omtalte standards, idet der må være plads til variation, eksperimenter og forbedringer med hensyn til planer for boligområder. Der nævnes 5 væsentlige tendenser, der påvirker udkast til holigområder i dag, nemlig: 1. Den fortsatte og forøgede vægt, der lægges på planlægning i stor skala. 4 Dansk J7ejiidsskrift

11 m i i m Xc om rz Dm m > 0

12 ALT TIL C-B-R FORSØG B&H s C-B-R form type G 624 anvendes i forbin delse med C-B-R pressen. i: Apparatet består af en cy linder, krave, aftage!ig bund og sibund, perforeret over plade, afstandskiods, 3 eller 4 sæt vægtsiykker med en totalvægt på 20 lbs., og målebro med ur. Forme og presse kan le veres med kort varsel. SØLVGADE KØBENHAVN K. TLF. (01)28 *By 8208 A 10

13 Nyt fra området Vejbefæstelsers bæreevne Foredrag ved amtsvejingeniørforeningens årsmøde i Åbenrå den 1. juni 1964 Af professor H. H. Rtvn. Dimensionering af vej befæstelser er stadig en kompliceret opgave; men dette faktum forhindrer ikke, at der er mere og mere interesse for rationelle metoder til dimensionering af vejes overbygning. Da vor viden om dette emne er meget mangelfuld, er det ikke meningen her at give en udtømmende fremstilling af det meget omfattende emne. Et par metoder, der er egnet for den praktisk arbejdende ingeniør, og som er dukket op i litteraturen i det sidste halve års tid, skal derimod kort gennemgås. Inden vi går over til selve emnet, vil det være praktisk ved hjælp af en figur (fig. 1) at gøre rede for den nomenklatur, der skal anvendes i det følgende. Som man ser, inddeles hele vejkonstruktionen i to hovedafsnit, nemlig underbygningen, hvilket er det samme som jordarbejdet, og overbyg ningen, eller med en anden benæv nelse: vejbefæstelsen. Denne består af 2 hoveddele, nemlig bundsikringslaget og vej belægningen. Den sidstnævnte kan bestå af flere lag, nemlig underst et bærelag, der ofte er sammensat af flere ens eller forskellige lag, samt et slidlag. Når man taler om dimensionering af vej befæstelser, kan man tænke på 2 forskellige opgaver. Bestemmelse af de enkelte lags sammensætning er den ene, fastsættelse af lagenes tykkelser er den anden opgave. Begge er som bekendt overordentlig vigtige; men her vil vi kun beskæftige os med den sidstnævnte. De to metoder, der skal omtales i det følgende, er ikke nye fra ende til anden. De bygger begge på de årelange erfaringer, man trods alt har vedrørende vej befæstelsers dimensio nering; det nye ligger i, at de tager hensyn til de nyeste erfaringer f. eks. fra AASHO-forsøgene, samt i, at me toderne anvender simple diagrammer, hvilket medfører, at brugeren ikke be høver at spekulere så dybt over pro blemerne. På den anden side må man være opmærksom på, at den rutine mæssige anvendelse af disse diagram mer kun må ske for almindelige vej befæstelser. Kommer man ud for no get ganske usædvanligt, er man nødt til at gå til bunds og undersøge, om de erfaringer og teorier, der ligger til grund for diagrammerne, også gælder 2. Den voksende variation i og an vendelse af klyngeformer (cluster development). 3. Den voksende variation og blan ding af hustyper. 4. Den voksende brug af usædvan lige arealer til boligformål. 5. Særlige former for veje, der skal tjene specielle funktioner, såsom gangstier, cykelstier etc. Hertil kommer, at talrige specielle udkast og eksperimenter bliver udført, og at disse i sidste ende kan få virk ning på planlægning og udkast for boligområder. Hvert af de 5 forhold behandles ret indgående, men der skal her kun med deles nogle træk. ad 1. I mange områder er den fremtrædende enhed for planlægning ikke længere den enkelte grund, en mindre gruppe af grunde, en karré eller en lille gruppe karreer, men sna rere et helt byområde eller grupper af byområder. Denne planlægning i stor skala får virkning på vejplanlægningen. Når re lativt store arealer planlægges og ud bygges i sammensæng, kan der opnås D,,,sk e)iidssk, ifi større indseende med vejenes konti nuitet, deres indbyrdes forbindelse og forbindelsen med veje af højere kate gori. Ligeledes kan man bedst forudse anvendelsen af boligveje. Det skulle være muligt nøjere at planlægge veje ne til deres forudsatte brug frem for vilkårligt at følge en forud fastlagt standard. F. eks. skulle det ved et stort områdes udbygning være muligt at fastlægge, om en vej skal have fa cadeadgang til boliger alene på den ene side eller på begge sider, eller om vejen skal give adgang for en skole eller en legeplads. I de fleste tilfælde vil man så kunne forudsige arten og mængden af den færdsel, som forven tes at ville bruge vejen. I det hele taget vil man bedre kun ne afpasse vej enes funktion og udbyg ning og disses forbindelse indbyrdes og til omverdenen ved planlægning for større områder. Der kan herved på forhånd tages hensyn til variationen i boligtypen, institutioner og andre fa ciliteter, herunder kommercielle faci liteter. ad 2. Med hensyn til husklynger anføres, at interessen for denne type med mange forskellige udformninger er voksende. Man opnår derved at holde arealanvendelsen til veje nede på et minimum, og man kan bedre undgå gennemgående færdsel, hvor den er uønsket. Facadelængden pr. bolig bliver stærkt reduceret, og vejsystemet kan bedre tilpasses topogra fien, hvad der betyder en billiggørelse. Det anføres, at de væsentligste proble mer i forbindelse med klyngesystemet er de, som hænger sammen med for syningsledninger, kloakering, sneryd ning, vedligeholdelse m. ru., forbin delsen til opsamlingsveje og forbin delsen til forskellige fællesindretnin ger. ad 3, 4 og 5. Der anføres en hel række betragtninger, som jeg ikke fin der det nødvendigt at referere her. Til slut skal gengives to af artik lens billeder. Det ene viser et mere traditionelt system, tilsyneladende fra en ny udstykning, idet der endnu ikke er opvokset nogen beplantning. Det bemærkes, at husene ligger godt til bage fra vej linien, og at fortovsbefæ stelsen er holdt noget tilbage fra kø rebanen. Det andet viser et skema for klyn geudstykning. 5

14 . I V[JBEFÆSTELSE: PLANUM - UND[RBYGNINC for den usædvanlige konstruktion. Måske vil nogle stille det spørgsmål, hvorfor det nu pludselig er blevet så vigtigt at finde passende dimensioner for vejbefæstelser. Svaret er ganske enkelt, idet det er lige så vigtigt at finde de rigtige dimensioner for disse konstruktioner som for enhver anden konstruktion. For svage konstruktioner giver store vedligeholdelsesomkostnin ger, de skal hurtigt fornys og er årsag til mange ulemper. Det er indlysende, at det må blive for dyrt. For stærke konstruktioner giver for stor anlægs udgift, hvilket i infiationstider ikke behøver at være en ulempe; men da der altid vil være begrænsede pengemidler til disposition til vejbyggeri, vil det i alt fald betyde, at man får bygget færre antal km vej for det di sponible beløb. Hvorfor er det da først nu blevet nødvendigt at indføre rationelle dimensioneringsmetoder for vejbefæstelser? Det skyldes dels, at man for tiden er ved at udvikle disse rationelle metoder, som man ganske simpelt ikke har haft tidligere, dels at en underdimensionering af en vejbe fæstelse ikke som f. eks. for en bro- Nafe: Ove dekiaiq 55 Fig. 3. Diagram til bestemmelse af færdselstal. SLIDLAG VEJBELÆGNING BÆRELAG BUNDSIIRINGSLAG konstruktions vedkommende medfører ulykker som følge af brud i konstruk tionen. Den første af de 2 metoder, der skal omtales, er udarbejdet af The As phalt Institute, der som bekendt er en institution, der hører hjemme i Maryland, USA. Metoden er offentliggjort i slutningen af 1963 i en håndbog, der hedder Thickness Design (Fig. 2). Fig. 2 Bçq,,fce rj.se/ Fig. i. Nomenkla tur som den frem tidig bor 3fllL uds af ve)hyggcrl. THICKNESS DESIGN sih1ai1 Paveitient Sriictiire for Jligliwavs afl(1 Streets THE ASPHALT INSTITUTE SEVENTSJ EnrnON SEPTEMBER I%B S,,d O5ob,, 953 M,miiaI Scrics.1 (MS.I Vej på Jtrndt fl 51o,. F-dse/ Gade seferdef EJ 5e/,u,,Ssz, vej Dimensionering efter The Asphalt Institute I fig. 3 finder man abscissen sva rende til den middeldøgntrafik, ved kommende vej vil blive udsat for umiddelbart efter åbningen. Man går lodret op til det skrå bånd i figuren, der svarer til den vejkategori, det drejer sig om. Er der relativt få tunge køretøjer, stopper man i underkanten af båndet; består færdslen derimod af mange tunge køretøjer, stopper man i overkanten af båndet. Fra det sted, man stopper, går man vandret ud til ordinataksen og aflæser der et færd selstal. Derefter skal figur 4 anvendes. Man finder den abscisse, der svarer til undergrundens CBR-tal; går der efter lodret ned til den skrå linie, der svarer til det lige fundne færdselstal. Så går man vandret ud til venstre og aflæser på ordinataksen den samlede tykkelse af bituminøst slidlag og bi tuminøst bærelag. Den del af den fundne tykkelse, der skal udføres som slidlag, skal mindst have følgende tykkelser: Færdsel.rtal 1 i 0 (smag færdsel) 2,5 cm slid/ag. Færdselstal i 0 i 00 (iniddelstærk færdsel) 4 cm slidlag. Færdselstal >100 (stærk færdsel) 5 cm slidlag. Vi er derved kommet til en vejbe lægning bestående af et asfaltbeton slidlag og et bituminøst bærelag lig gende direkte på undergrunden. Det er muligt, at hensynet til frosten kræ ver en større tykkelse ovenpå undergrunden; men dette problem må be bandles for sig. Hvis man ønsker, at bærelaget skal bestå af et bituminøst bærelag ovenpå et lag stabilt grus, bærer man sig så ledes ad, idet man stadig kan anvende samme diagram. Man begynder gan ske som før og finder derved den sam lede tykkelse af asfaltbetonslidlag og bituminøst bærelag ovenpå undergrun den. Så finder man skæringen imellem linien A og den skrå linie med det tidligere fundne færdselstal. Dette punkt føres vandret ud til ordinat aksen, hvor man aflæser den mindste tilladelige samlede tykkelse af asfalt betonslidlag og bituminøst bærelag. Hvis man subtraherer de to på ordi 6 D.,nsk J7ejtidsskrifi

15 ø -I b : Ifl (D 0m CD 0 CD - -p -I 0 vi vi I Q CD 0I x VI vi (0 ø I i >

16 Erfaringen viser:-derer penge i Gaderne i vore byer gøres bedre. Vejnettet ude i landet udbygges med fremtidens trafik for øje... Bag det fine arbejde står hurtig og præcis leve ring af materialer! Det ved de ansvarlige! - Tid er penge, og der er penge tjent ied at vælge de robuste, driftssikre Bedford lastvogne. f. eks. den viste Bedford KG TC 5 med 2 gears bagaksel - cyl. 103 HK dieselmotor - akselafstand - kg totalvægt - 4 trins synkroniseret gearkasse - påbygget 2.75 m3 beton-kanon. BT 3C Bedford: Danmarks mest solgte lastvogn i de sidste 15 år!

17 for linien B. <25 >25 <6 >20 CBR-tal Çi fig. 4): på en hel række forudsætninger for ordinataksen. Aflæsningen kaldes b. færdselstalslinien føres vandret ud til ordinataksen. Aflæsningen kaldes c. De benyttede diagrammer bygger rensen med 2,7. Dette er tykkelsen af og multiplicer med 2. Derved har man fået tykkelsen af 5. Find a og multiplicer diffe UJ J Cl) I 4. Find c Skæringen mellem A-linien og aksen. Aflæsningen kaldes a. 40 C/) -J D CBR 0/0 Danskj7ejtidsskrijt selve gruslagets tykkelse. Forudsætnin nedenstående tabel stillede krav. kan konverteres til stabilt grus. Den nataksen fundne tykkelser, får man er, at det stabile grus opfylder de i res med 2, førend man kommer til fundne differens skal dog multiplice Flydegrænse % <25 <25 nedenstående tabel angivne krav. Sandævkivalent Plasticitetsindeks % Flydegrænse % CBR-tal % Sandækvivalent >30 50 Plasticitetsindeks % <6 <3 færdsel færdsel Svag ler stærk Middel el- gen for, at man kan bruge faktoren 2 F. g. 4. Diagram til tykelsesdimensionering udfra CBR-tal og færd5elstal. den tykkelse bituminøst bærelag, der sig med et ringere grusniateriale. Det bør dog i alle tilfælde opfylde de i Man kan i visse tilfælde også klare ringere bærelagsmateriale, at man i diagrammet befinder sig til venstre svarer til undergrundens CBR-tal. Gå lodret ned til skæring med den skrå linie, der svarer til det tidligere fund dinataksen og aflæs tykkelsen. ne færdselstal. Gå vandret ud til or ringen er i dette tilfælde således (se angiver den mindst tilladelige tykkelse ret ud til ordinataksen; det aflæste tal me færdselslinie og linien B gås vand gangsmåden altså nøjagtig den samme med 2,7 i stedet for med 2, er frem lagets tykkelse. fundne tal på ordinataksen. for asfaltbetonen. betingelse for, at man kan bruge dette som skildret lige foran. Det er dog en ferens med 2,7. Derved fås grusbære Fremgangsmåden ved dimensione 1. Find på abscisseaksen det tal, der 4. Multiplicer den lige fundne dif Bortset fra, at man her multiplicerer 2. Fra skæringen mellem den sam 3. Find differensen imellem de 2 skæring med den aktuelle færdsels talslinie og gå vandret ud til ordinat uden på dem, der allerede er nævnt. Man går således ud fra, at en række koinprirneiingski av er opfyldt. bituminøst bærelag, et lag stabilt grus på abscisseaksen. Gå lodret ned til dette lade sig gøre på følgende måde: og et lag grus af ringere kvalitet, kan lægningen af et asfaltbetonslidlag, et færdselstalslinien føres vandret ud på det stabile gruslag. det ringere grus. ønsker man endelig at opbygge be 1. Afsæt undergrundens CBR-tal 3. Skæringen mellem B-linien og b c

18 Uudergrunden regnes komprimeret som angivet i følgende 2 tabeller: Færdselstal Ki hæsi v ti ndergrti ud Dybde af undergrund, der skal komprimeres til 95 (/ Proctor cm dybde cm dybde > cm dybde Fig. 5. Diagram til i Oil lerici? eg af foreliggende aksel Ifl i til rti i iialiii a,itil ts I ikselirïl Under disse dybder skal komprime res til 90 % Proctor i alle påfyldnin ger. 2 Færdselstal Undergrund af friktionsj ord Dybde af undergrund, der skal komprimeres til 100 % cm dybde cm dybde > cm dybde Under disse dybder skal komprime res til 95 % Proctor i alle påfyldnin ger Grusbærelag regnes komprimeret til mindst 100 % Proctor. Bituminose slid- og bærelag regnes komprimeret til mindst 95 % af den komprimering, der opnås ved Mar shallforsøg. Det forudsættes endvidere, at be lægningen skal have sin første hovedreparation efter 20 års forløb. Ti/ stands-indeks (AASHO-forsøgene) regnes da at være sunket til 2,5. Færdsien forudsættes at vokse jævnt i denne 20-års periode, og tilvæksten antages at beløbe sig til 80 %. Det færdselstal, der bruges i bereg ningerne, angiver antallet af 8-tons aksler pr. dag i den vognbane, der skal dimensioneres. Ved hjælp af nog le koefficienter omregner man alle akseltryk til 8 tons ækvivalentaksel tryk. Derved forstås det antal 8-tons akseltryk, der har samme indvirkning på vej befæstelsen som de givne akseltryk. Hvis alle forudsætningerne ikke holder stik, er det nødvendigt at kor rigere fremgangsmåden. Det rigtige færdselstal kan f. eks. udregnes så ledes: 1. Find det daglige antal lastvogne i begge færdseisretninger, som kan ventes straks efter vejens åbning for færdslen. 2. Fastsæt færdselsvækstfaktoren. Hvis færdsien i løbet af de 20 år vok ser med 50%, er denne faktor 1,25; hvis den vokser med 100 %, er fakto ren 1,50. I diagrammet i figur 3 er der regnet med 80 % vækst, hvilket svarer til faktoren 1,4. Fig. 6. Diagram til korrigering af færdselslal far let færdsel. 0.1 o S /8.0,q/çse //i- qk t 3. Find periodefaktoren som 0,05 >< slidlagets levetid X middeldøgntra fikken af ækvivalente 8 tons akseltryk i den vognbane, der skal dimensione res. 4. Bestem lastvognsfaktoren som det daglige antal ækvivalente 8 tons MINIMUM o--,.1 _ Døgnfæ,- dse/ i L ogf?banen 8 Dansk J7ejtidsskrift

19 glasperler. BEDRE REFLEX med antifugtbehandlede STØRRE EFFEKT Over 20 års erfaring på verdensmarkedet. en D-A-V-artikel til større sikkerhed på vejen. SILKEBORG Lyngbygade (068)1 637 & 657 4LLERØD KØBENHAVN V. Enhøjvej 9 (03) Niels Brocksg. 4 (01) Dansk AutoVærn /S er vort arbejdsfeit Trafiksikkerhed

20 AKTI ESELSKABET DE JYDSKE KALKVÆRKER HOVEDKONTOR: AABOULEVARDEN 3. AARHUS Skærvefabrik: Glatved strand ved Grenaa Haandsten * Bundsten * Hovedkontoret: Telefon (061) Aarhus * Værket i Katholm: Værket i Skelhoje: Tlf. Balle Cv/Trustrup) 8 Tlf. Skjelhoje 63 Værket i Djeld: Tlf. Haderup 195 A 14

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter

LOKALPLAN 102. Buddinge skole Buddinge kvarter LOKALPLAN 102 Buddinge skole Buddinge kvarter GLADSAXE KOM MU NE 1996 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER

LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 FOR BOLIGO~OMRÅDET ((BISGÅRDSPARKEN)) I ODDER ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1015 Lokalplan for boligområdet "Bisgårdsparken" i Odder Omslagskort trykt med Geodætisk Instituts

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

ering af biler. s. 823 I. Byggelovens krav til parker eringsm (København). Af afdelingsingeniør ved stadsingeniørens direktorat Jens Johansen.

ering af biler. s. 823 I. Byggelovens krav til parker eringsm (København). Af afdelingsingeniør ved stadsingeniørens direktorat Jens Johansen. Par ering og garager ering af biler. Af afdelingsingeniør ved stadsingeniørens direktorat Jens Johansen. Den motoriserede trafiks stadige tilvækst har også herhjemme sat pingsspørgsmålet på byggeriets

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Statsforvaltningens brev til en forening Vedr.: Klage over Kolding Kommune. Ældre Sagen har den 4. marts 2010 klaget over, at Ko l- ding Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2010 har ændret kriterierne

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE

1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 1 1. INDLEDNING 2. BAGGRUND OG FORMÅL 3. LOVENS BESLUTNINGSTYPER 4. BYFORNYELSENS ORGANISATION 5. FORDELING AF OFFENTLIG STØTTE 6. HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE 7 BYGNINGSFORNYELSE 8. AFTALT BOLIGFORBEDRING

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14

Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14 Dato 18. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/05824-6 Side 1/5 Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/76/EF af 13. juli 2009 om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/76/EF af 13. juli 2009 om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer L 201/18 Den Europæiske Unions Tidende 1.8.2009 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/76/EF af 13. juli 2009 om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (kodificeret

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING. Betontrapper

BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING. Betontrapper BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING Betontrapper Der udføres trapper overalt, både på offentlige og private arealer. Ved brug af betontrapper er mulighederne for at variere former, farver

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense.

NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE Lokalpian nr. 13 for. områder i Bovense. NYBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 13 FOR OMRÅDER I BOVENSE REDEGØRELSE: LOKALPLANENS BAGGRUND. Lokalplanen er foranlediget af ønsket om at sikre en beskeden

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. august 2012 12/05626 BET. FOR VEJBELYS. Vejdirektoratet har behandlet din klage af 29. maj 2012 over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling

Læs mere

1. LOKALPLANENS FORMh

1. LOKALPLANENS FORMh 1 ODDER KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 1004 Lokalplan for karreen Rosensgade - Abygade, Odder &Garvergyden i Odder by. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup,

HADEBSLEV KOMMUNE. ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADEBSLEV KOMMUNE ^Byplanvedtægt nr. 14 \ for et område øst for Starup, HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR/14. Byplanvedtægt nr. 14 for et område øst for Starup«I medfør af byplanloven ( lovbekendtgørelse

Læs mere

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14.

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14. . Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B 08381 5700 Svendborg 14.~7B7 SVENDBORG KOMMUNE Lokalplan nr. 001.156 for et område ved Korsgade,

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Vejudvalget, GF SØMODS Timme Traberg-Andersen Rasmus Kristensen Peter Tychsen Med tak for stor bistand til Nils Budde SLIDE NR. 1 Hvorfor sidder vi her igen Vedligehold Hvorfor skal vi vedligeholde mere

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Byggepladsveje. Topbehandling. Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning

Byggepladsveje. Topbehandling. Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning Byggepladsveje ejopbygning T2 Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning Bærelag Min.150 mm stabilt grus agt byggepladsvej Topbehandling Af vinterkonsulent Topbehandling Bent + bærelag Kofoed min. 250 mm. Toppen

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE

BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMRÅDE VED EGENSE BYPLANVEDTÆGT NR. 9 FOR SEJLFLOD KOMMUNE SOMMERHUSOMUDE VED EGENSE I medfør af byplanloven (1ovbekendtgØrelse nr. 63 af 20. februar 1970)

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

HØJGÅRDSPARKEN BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE

HØJGÅRDSPARKEN BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE HØJGÅRDSPARKEN BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE I. Forklaring til byggemodningsredegørelsen. II. Udstykningsområdets beliggenhed og omfang. III. Vejanlæg inkl. belysning. IV. Beplantningsanlæg.

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

14 Road life magazine

14 Road life magazine 14 Road life magazine Tekst & foto: Finn Williams Så kan der pumpes Til de store byggeprojekter i Hovedstaden skal der bruges meget beton. For at kunne håndtere de store mængder har Danmarks største leverandør

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Regulativ for overkørsel og gående adgang til privat grund

Regulativ for overkørsel og gående adgang til privat grund Regulativ for overkørsel og gående adgang til privat grund Indhold Generelt... 3 Formål... 3 Definition... 4 Almindelige bestemmelser... 4 Rendestensbrønde... 5 Ansøgning om overkørsel... 5 Særlige forhold...

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

Hvordan rydder jeg mit tag for sne?

Hvordan rydder jeg mit tag for sne? Hvordan rydder jeg mit tag for sne? Forord Sne på tage Denne vejledning giver nogle generelle Baggrunden for vejledningen er, at der Større mængder af sne på tage skal tages Er der tvivl, om hvorvidt den

Læs mere

Version 1.0, d. 2014.02.14

Version 1.0, d. 2014.02.14 Side 1 af 8 OPLYSNINGER OM FORDELINGSLISTERNES POSITIONER Generelt Tilbudssummen er fordelt som angivet i de til tilbudslisten hørende fordelingslister. I det følgende meddeles supplerende oplysninger

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Teoribog. b/e kørekort. I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve.

Teoribog. b/e kørekort. I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve. Teoribog b/e kørekort I dette pdf-dokument gennemgås de emner, du kan blive overhørt i til den praktiske køreprøve. Du er velkommen til at udskrive teoribogen. Køreprøven: Inden køreprøven starter, har

Læs mere

0 E K LARAT I ON. for et parcelhusområde i SAKSILD BY

0 E K LARAT I ON. for et parcelhusområde i SAKSILD BY 0 E K LARAT I ON for et parcelhusområde i SAKSILD BY ODDER KOMMUNE DEKLARATION FOR ET PARCELHUSO~DE I SAKSILD Undertegnede ejere af det på vedhæftede kortbilag med prikket linie viste område omfattende

Læs mere

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder

Inspiration Monteringsvejledning. Monotec gabioner - løsninger der bare holder Inspiration Monteringsvejledning Monotec gabioner - løsninger der bare holder Få mere inspiration på vores hjemmeside www.byggros.com under referencer Systemet Monotec sikrer optimalt resultat Hele princippet

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit

Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland klit Mtr. nr., ejerlav, sogn: (i København kvarter) eller (i at sønderjydsk Landsdele)bd, og bl..i tingbogen, art. nr., e/er/av, sogn. Gade og hus nr.: Stempel: kr. øre Del af 177a m.fl. Søgård Hovedgård Holmsland

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere