Produktion i Danmark Indhold

Transkript

1 Produktion i Danmark Indhold Produktion i Danmark Visionen for indsatsen Det teknologiske/forretningsmæssige fokus i indsatsen Definition af målgruppe Målsætningerne for indsatsen Hovedlinjerne i de aktiviteter, der ønskes gennemført Organisering i Web-baseret værktøj Rekruttering af virksomheder til produktivitetsklynger Innovations- og læringsforløb Aktiviteter Lasersvejseprocesser Indhold Nye serviceydelser Avanceret materiale- og procesteknologi, herunder mikro- og nanoteknologi (TI) TransAccelerate videnoverførsel fra universiteterne til virksomhederne Virksomhedsforløb Uddannelsesindsats Digitalisering og automatisering (TI) Manufacturing Intelligence Adaptiv proces kontrol og automation Industriel robotteknologi og automatisering/digitalisering af processer Indhold Digitaliseret dokumentation og kvalitet (TI) Dokumentation af processer og produkter Indhold Nye serviceydelser Ressourceproduktivitet (FT) Indhold Nye serviceydelser De menneskelige aspekter i produktionssystemer (FT)

2 6.6.1 Indhold Nye serviceydelser Milepæle Temaspecifikke faglige milepæle Lasersvejseprocesser Avanceret materiale og procesteknologi Digitalisering og automatisering Digitaliseret dokumentation Ressourceproduktivitet De menneskelige aspekter i produktionssystemer Tværgående fælles faglige milepæle Tværgående fælles videnspredningsmilepæle Milepæle for organisering og ledelse Effektanalyse Centrale samarbejdspartnere, der forventes involveret i indsatsen og samarbejdets karakter SPIR inden for fremtidens produktionssystemer Innovationsnetværk Nationale og udenlandske samarbejdspartnere Erhvervsuddannelserne Grænseflader til andre RK-initiativer på Produktionsområdet RK Governance af kontrakten Organisering af GTS-tiltaget omkring Produktion i Danmark

3 1. Visionen for indsatsen Visionen med indsatsen er at styrke de danske produktionsvirksomheders beskæftigelse, produktivitet og konkurrenceevne gennem at udnytte det potentiale for produktivitetsøgning, som ligger i anvendelsen af eksisterende og kendte state-of-the-art teknologier. Aktuelle analyser 1 peger på, at der er betydelige produktivitetsgevinster at høste ved f.eks. at anvende tilgængelige automatiseringsteknologier og ved at udbygge de menneskellige kompetencer hos den faglærte arbejdskraft. De danske fremstillingsvirksomheder kan med fordel gøre brug af de nyeste materialer, fremstillingsprocesser og teknologier. Indsatsens vil understøtte en transformation af danske produktionsvirksomheder over mod fremtidens produkter og markeder. Anvendelsen af avancerede materialer og processer vil resultere i nye generationer af produkter med ny funktionalitet og der igennem sikre produktivitet, omstillingsparathed og evne til fleksibel produktion, som er en forudsætning for en fremtid som global underleverandør. Indsatsen fokuserer på at høste de lavt hængende frugter gennem at fokusere på implementeringen af eksisterende viden og teknologi, der på kort sigt giver produktivitetseffekter. Visionen at skabe en innovationsmotor, en læringsproces, som systematisk opsamler viden om produktivitetsfremmende tiltag og disses demonstrerede effekter i eksisterende virksomheder, og som formidler de indhøstede erfaringer til andre virksomheder. Udover videnhjemtagning og formidling om produktivitetsfremmende tiltag, tager indsatsen en række andre virkemidler i brug for at synliggøre, demonstrere og implementere konkrete tiltag hos udvalgte virksomheder. Det være sig gennem open labs, gennem demonstrationsprojekter eller gennem pilotprojekter. Indsatsen vil tage udgangspunkt i specifikke teknologi- og vidensområder for at sikre en konkret og praktisk tilgang. First mover virksomheder fra udlandet og fra Danmark, der har demonstreret, at der kan skabes produktivitetsøgende effekter via de udvalgte teknologi- og vidensområder, vil blive inddraget for at sprede viden herom. De udvalgte specifikke teknologi- og vidensområder tager et naturligt afsæt i områder, der er forankret hos Teknologisk Institut (TI) og FORCE Technology (FT), men det er visionen, at innovationsmotoren kan skaleres til at omfatte andre teknologi- og vidensområder forankret hos en bredere kreds af GTS-institutter. Det er formålet med indsatsen at lave et setup, der generelt kan anvendes når ny innovation skal bredes ud til de danske virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 1 Analyser gennemført i AIM-projektet. 3

4 Figur 1: Strukturen i den overordnede arbejdsform 2. Det teknologiske/forretningsmæssige fokus i indsatsen De teknologiske temaer i aktiviteten vil være: Tema 1: Lasersvejseprocesser (FT) Tema 2: Avanceret materiale- og procesteknologi, herunder mikro- og nanoteknologi (TI) Tema 3: Digitalisering og automatisering (TI) Tema 4: Digitaliseret dokumentation og kvalitet (TI) Tema 5: Ressourceproduktivitet (FT) Tema 6: De menneskelige aspekter i produktionssystemer (FT) Indenfor disse seks temaer ligger det forretningsmæssige perspektiv i de forandringer, der dokumenteret har skabt værdi for andre fx gennem introduktion af nye materialer og processer i produktionen, gennem en øget automation og sikring af at opretholde en høj kvalitet og minimalt ressourcespild eller gennem sikring af at arbejdsstyrkens kompetencer udnyttes optimalt. Indsatsen på de seks udvalgte temaer bygger på strategiske partnerskaber med internationale teknologiske vidensmiljøer inden for avanceret produktion, og på involveringen af udenlandske og danske mentorvirksomheder, hvilket vil give danske produktionsvirksomheder adgang til mere viden, flere idéer og en større markedsindsigt og derved bedre mulighed for at udvikle nye produkter og services, der kan resultere i danske produktionsarbejdspladser. Analyser omkring videnproduktion 2 anfører, at de små og mellemstore virksomheder ikke egenhændigt har ressourcer til at indgå i globale viden partnerskaber og derfor har behov for, at viden gøres tilgængelig eksempelvis gennem netværks- eller klyngedannelse. 2 World Economic Forum Data genereret af Teknologisk Institut 4

5 For mange små og mellemstore danske virksomheder vil de globale værdikæder med mulighed for produktion af højværdi produkter være en løftestang for internationalisering og vækst, men en ny undersøgelse om innovationsstrategier blandt 400 danske små og mellemstore produktionsvirksomheder konkluderer, at der mangler fokus på mulighederne i teknologidreven innovation og adgang til nye teknologier. Dette påpeges også i Nationalbankens kvartalsoversigt 3 der anfører, at Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen hænger tæt sammen med virksomhedernes innovationsevne, der bl.a. omfatter evnen til at fremstille produkter af særlig høj kvalitet eller med indbygget funktionalitet. Sideløbende med det teknologiske fokus i aktiviteten vil der blive etableret en web-baseret portal, der har til formål at organisere den viden, der opnås gennem nærværende aktivitet. Ydermere er det ambitionen at portalen vil være et medie, hvorigennem også udenlandske erfaringer kan formidles. Der vil blive anvendt sociale medier som LinkedIn grupper og andre fora til formidling og meningsdannelse. 3. Definition af målgruppe Målgruppen vil være produktionsvirksomheder med mellem 25 og 250 ansatte, der har potentiale og ambitioner om at finde nye platforme for udvikling og vækst på et internationalt konkurrencedygtigt grundlag. Større virksomheder kan indgå i projekter, hvor det er relevant at inddrage hele værdikæden eller som mentorvirksomheder. Målgruppevirksomhederne rekrutteres bredt inden for fremstillingsindustrien, som angivet i det nedenstående afsnit. En stor del af målgruppen er allerede identificeret via omfattende analyser gennemført i 2012 og Dertil kommer, at Teknologisk Institut og FORCE Technology har kommercielt indgreb med mere end 90% af de store danske virksomheder og med mere end 70% af samtlige mellemstore danske virksomheder. 4. Målsætningerne for indsatsen Følgende aktivitetsmål er opstillet i projektet Etablering af mindst 6 klynger med 10 små og mellemstore virksomheder, der bidrager i lærings- og innovationsprocessen. Klyngerne vil blive startet op med 5 virksomheder, og udbygget til mindst 10 virksomheder i løbet af år 2 Involvering af mindst 6 mentorvirksomheder, hvoraf 3 fra udlandet til inspiration for de deltagende danske små- og mellemstore virksomheder Gennemførsel af mindst 46 innovationsforløb (svarende til level 3 eller højere se definition side 8) med finansiering fra deltagende små- og mellemstore virksomheder Involvering af mindst 6 erhvervsskoler/erhvervsakademier i klyngearbejdet og den efterfølgende videnspredning Involvering af mindst et udenlandske universitet i hvert tema Mindst 30 virksomheder igangsætter produktivitetsfremmende tiltag på baggrund af deres deltagelse i vidensamarbejdet og innovationsforløbene 3 Danmarks konkurrenceevne og eksportformåen, Christian Helbo Andersen, Jacob Isaksen og Morten Spange, Nationalbankens Kvartalsoversigt, 2. kvartal

6 Centrale effektmål for indsatsen Fælles for alle 6 teknologiske temaområder er at der for alle de virksomhedsrettede innovations- og læringsforløb, hvor der afprøves og demonstreres produktivitetsfremmende tiltag (level-3 og level-4 engagement) opstilles kvantitative effektmål på konkrete måleparametre, så effekten af de produktivitetsfremmende tiltag kan demonstreres og måles. De kvantitative effektmål vil variere fra temaområde til temaområde. Hvor det for en svejseproces måske opgøres som en tidsbesparelse for en given sammenføjning, og det for et ressourceproduktivitetsfremmende tiltag måske demonstreres gennem en besparelse i et materialeforbrug, eller en gennem en forretningsmæssig fordelagtig afhændelse at en affaldsfraktion, kan det for en tilretning af en proceslinje baseret på Human Factor analyser måske udmønte sig i en målelig reduktion i fejlprocenter eller en reduktion i antal arbejdsstationer eller procestrin. Fælles for effektmålene og produktivitetsgevinsterne er, at de demonstreres under forhold der er tro mod forholdene ude i virksomhederne, om end det kun i ganske få tilfælde forventes muligt at implementere og demonstrere de produktivitetsfremmende tiltag, og effekten heraf, i den virkelige produktion ude i virksomhederne De nedenfor anførte effektmål vil blive effektueret inden for et år efter afslutningen af aktivitetsplanen. Tema 1: Virksomheder der har gennemgået et level 3 forløb omkring lasersvejsning vil have opnået produktivitetsøgninger i konkrete procestrin i størrelsesorden % Tema 2: 20 virksomheder har i aktivitetens løbetid indgået aftaler med nye kunder rettet mod fremtidens industrier, hvor avanceret materialeteknologi indgår som en væsentlig del af produktet Tema 3: Virksomheder der har gennemgået et level 3 forløb omkring strategisk automatisering vil i gennemsnit have opnået en produktivitetsforbedring på mere end 15 % Tema 4: Virksomheder der har gennemgået et level-3 forløb omkring kvalitet og dokumentation vil i gennemsnit have opnået en tidsmæssig besparelse 50 % ved omstilling og indkøring af nye plaststøbeværktøjer, således at værktøjerne tilsvarende hurtigere frigives til produktion Tema 5: Virksomheder der har gennemgået et level 3 forløb omkring ressourceproduktivitet vil, gennem en mere intelligent omgang med ressourcerne, have opnået produktivitetsgevinster i størrelsesorden 10-15% Tema 6: Virksomheder der har gennemgået et level 3 forløb, vil øge produktiviteten eksempelvis gennem tilretning af arbejdsgange, procestrin eller linjer, i størrelsesorden 10-15% 75 % af de deltagende virksomheder har fået etableret stærke relationer til videnmiljøerne, således at samarbejdet fortsætter efter den første 3-årige periode Medarbejdere i de deltagende virksomheder er i forløbet blevet opkvalificeret gennem deltagelse i aktivitetsplanens aktiviteter og der er dermed skabt grundlag for implementering og udnyttelse af nye avancerede automatiseringsteknologier, produktionsprocesser og materialer Beskæftigelsen hos de nært tilknyttede virksomhedspartnere (level 3 og 4) er steget med 5 % Erhvervsskole/-akademiuddannelserne har fået et kompetenceløft på baggrund af nye uddannelseselementer, som et digitalt modulopbygget uddannelsesmateriale, der er udviklet i denne kontrakt og som efterfølgende er indarbejdet i undervisningen hos erhvervsskoler og erhvervsakademier 6

7 5. Hovedlinjerne i de aktiviteter, der ønskes gennemført 5.1 Organisering i Web-baseret værktøj Aktiviteten Produktion i Danmark organiseres rent IKT-mæssigt som en uafhængig webbaseret IT- Portal hostet af FORCE Technology. Forsknings- og innovationsstyrelsen samt Rådet for Teknologi og Innovation vil have mulighed for at tilgå informationen på IT-portalen. Som et redskab til organisering af klyngerne og klyngevirksomhederne, Deres engagement, aktivitet, samt som et redskab til forankring, datakonsolidering og analyse og videndeling om opnåede erfaringer og dokumenterede effekter, etableres i år-1 en webbaseret IT-Portal. Portalen ventes anvendt som et åbent IT-miljø for de deltagende virksomheder, hvor hver virksomhed figurerer med en præsentation, en gruppering i det valgte faglige spor, en virksomhedsspecifik Indgangs Protokol, der som udgangspunkt high-lighter virksomhedens aktuelle stade mht. at adressere produktivitet indenfor det valgte faglige spor, samt tanker og ideer om hvor kommende forbedringer ventes skabt. Som en anerkendelse af det bidrag og det kommitment en virksomhed har vist ved at registrere sig på dette niveau på IT-Portalen, tildeles læserettigheder til at studere alle andre deltagende virksomheders Indgangs Protokol. Hver virksomhed kategoriseres efterfølgende i forhold til dens engagements ambition (Level-0 til -4), og der tilføjes beskrivelse af ambition og indhold i den konkrete aktivitet, der skal føre til den første innovation og læring og til de først ventede produktivitetsforbedringer. En hver konkret deltagelse i et produktivitetsfremmende initiativ (fra level-2 til -4) munder ud i, at en deltagende virksomhed skal indvillige i at udbygge sin Protokol med en beskrivelse af det gennemførte forløb og en vurdering af den effekt det har bragt (eller ventes at bibringe) virksomheden. Som en anerkendelse af det bidrag en virksomhed hermed har ydet, tildeles læserettigheder til at studere andre virksomheders udbyggede Protokol, dog i anonymiseret form i det omfang det er nødvendigt. Styregruppe og Projektledere ventes at anvende Portalen, og den erfaringsdatabase der her successivt opbygges, til at udarbejde og publicere sammendrag og analyser af produktivitetsfremmende tiltag og effekter såvel indenfor en klynge, på tværs af klyngerne og på tværs af virksomhedsengagement. Der udover ventes portalen anvendt til generel videnspredning om relevante produktivitetstiltag såvel indenfor nærværende aktivitet som eksternt hertil. Som en appetitvækker for virksomheder, der overvejer at indgå i produktivitetsfremmende innovations- og læringsforløb indenfor nærværende aktivitet, gives generel offentlig adgang til et begrænset preview af Portalen. Det er afgørende for værdien af IT-Portalen at virksomhederne bidrager kvalificeret til vidensopbygningen i portalen og som konsekvens heraf er det besluttet at projektlederne vil stille ressourcer til rådighed for virksomhederne således at det administrative arbejde med at lægge information op i portalen lettes. 5.2 Rekruttering af virksomheder til produktivitetsklynger I samarbejde med regionale klynger, brancheforeninger og innovationsnetværk rekrutteres fremstillingsvirksomheder til deltagelse i fokuserede produktivitetsklynger indenfor de enkelte fokusområder. Virksomhederne screenes ud fra deres potentiale og vilje til at afprøve og implementere 7

8 produktivitetsøgende tiltag. For hvert enkelt udvalgt fokusområde udarbejdes screeningsværktøjer som sikrer, at virksomheder med relevante problemstillinger og reel vilje til forandring rekrutteres. Samarbejde med innovationsagenterne forventes at kunne accelerere og kvalificere rekrutteringsprocessen ligesom Region Syddanmark inddrages i rekrutteringen med deres viden om klynger og klyngesamarbejde gennem REG X- Det danske klyngeakademi. Til visse af klyngerne rekrutteres ligeledes mentorvirksomheder, - dvs. virksomheder som allerede har opnået betydelige produktivitets- eller konkurrencefordele gennem fokuseret anvendelse af viden og teknologi indenfor fokusområdet. Mentorvirksomheder rekrutteres både i Danmark og i udlandet. Indenfor eksempelsvis ressourceproduktivitetsområdet vil projektet i samarbejde med Innovationscentret i München rekruttere tyske mentorvirksomheder som allerede er langt i at høste erfaringer og produktivitetsfordele med ressourceproduktivitet. Hovedfokus vil være på hurtig demonstration af effekt, hvorfor det er vigtigt, hurtigt at igangsætte innovationsforløb. Det er sandsynligt, at hurtige resultater og positive effekter af innovationsforløb kan medvirke til yderligere rekruttering af virksomheder til klyngerne. Virksomhederne rekrutteres som udgangspunkt på tværs af specifikke sektorer og brancher, men for visse temaer vil klyngernes sammensætning med fordel afspejle værdikæden omkring et specifikt produkt. 5.3 Innovations- og læringsforløb Der etableres mindst én klynge indenfor hvert tema, og arbejdet vil omfatte: Videndeling mellem virksomheder om implementering og afprøvning af produktivitetsforbedrende tiltag og etablering af best practice indenfor området. Til flere klynger tilknyttes en eller flere mentorvirksomheder der skal agere rollemodel for andre virksomheder og inspirere de deltagende virksomheder til at tage springet ud af komfortzonen og lære af den best practice, der har demonstreret sin værdi i virksomheder med produktivitetsudfordringer, der ligner deres egne Hjemtagning af viden fra udvalgte førende vidensmiljøer i ind- og udland. Viden og cases identificeres, analyseres og præsenteres i klyngerne med henblik på at bringe viden og erfaringerne i spil Potentialevurdering og gennemførelse af innovationsforløb med det mål at øge produktiviteten med min. 10 %. Identifikation af nødvendig viden og teknologi som skal implementeres for at opnå de forventede effekter Der vil i aktivitetens løbetid blive afholdt en række formidlingsaktiviteter for klyngens virksomheder og andre interesserede med henblik på kommunikation og erfaringsudveksling med afsæt i ny viden, cases, udfordringer, resultater af innovationsforløb mv. For udvalgte virksomheder gennemføres et eller flere innovationsforløb. Forløbende prioriteres ud fra virksomhedernes konkrete behov, produktivitetspotentiale, hastighed hvorved effekterne kan demonstreres og resultaternes overføres til andre virksomheder. Universiteter og andre videninstitutioner bliver inddraget i innovationsforløbene for at sikre den nødvendige tilgang af viden, som i demonstrationsprojekterne vil blive adapteret og skaleret til anvendelse i små og mellemstore fremstillingsvirksomheder. Et innovationsforløb kan, afhængig af fokusområde og virksomhedernes behov, spænde vidt. Som udgangspunkt er det ikke i detaljen fastlagt hvilke innovationsinstrumenter som skal bringes i spil, men det er sandsynligt at følgende instrumenter vil blive taget i anvendelse og effektvurderet: 8

9 Level 0 Netværk og workshops. På dette niveau inviteres virksomheder bredt og man kan tilmelde sig arrangementer uden forudgående aftale om engagement Level 1 Klynger. På dette niveau har virksomhederne forpligtet sig til at deltage i klyngearbejdet sammen med andre virksomheder og mentorvirksomheder. I klyngearbejdet vil indgå erfaringsudveksling, inspirations og studieture til udenlandske vækstcentre med henblik på at give danske produktionsvirksomheder adgang til mere viden, flere idéer og en større markedsindsigt Level 2 Open lab aktiviteter - introduktion til og demonstration af potentialet i teknologi, proces eller materiale Level 3 - Demonstrationsprojekter - konkrete udviklingsforløb hvor teknologi, proces, metoder tilpasses/skaleres til virksomhedernes konkrete behov Level 4 - Pilot projekt - konkrete eksperimenter med anvendelse af teknologi, proces, metode eller materiale på virksomhedens produkt eller processer Derudover kan der indgå trænings- og undervisningsaktiviteter af eksempelvis faglærte i produktionsvirksomhederne med henblik på at sikre de organisatoriske forudsætninger for en optimal udnyttelse af innovationsindsatsen i virksomhederne på det korte og mellemlange sigt. Figur 2: Kategorisering af klyngevirksomhederne i relation til antal, engagement og impact af deltagelsen i nærværende aktivitet 6. Aktiviteter 6.1 Lasersvejseprocesser Afsættet for nærværende aktivitet er at erfaringer fra udlandet har vist, at der kan skabes væsentlig produktivitetsforbedringer ved implementering af ny teknologi herunder eksempelvis sammenføjning med lasersvejseprocesser. 9

10 Der er mange eksempler fra udlandet og Danmark, hvor virksomheder har opnået produktivitetsøgninger i størrelsesorden % ved indførelse af laser-sammenføjning, ligesom det har givet dem frihed til at designe deres produkter radikalt anderledes og anvende andre og bedre materialer. Der er ikke desto mindre et stort uudnyttet potentiale i dansk fremstillingsindustri for at opnå tilsvarende effekter. I aktiviteten fokuserer vi på den mest moderne klasse af lasersvejseteknologier den nye disklaserteknologi der i de seneste år er modnet teknologisk, og i dag er på vej til implementering i den producerende industri. Gennem FORCE Technologys medejerskab af Lindø Welding Technology (LWT) har FORCE Technology i dag, i sin portefølje af lasersvejseudstyr, et 32kW disklasersystem. Systemet er et af verdens kraftigste systemer placeret i et industrielt miljø, hvor sigtet er, at modne interessen for teknologien i dansk industri og på sigt bistå industrien med at implementere teknologien i egen produktion. Forsigtige overslag tyder på at perspektivet for produktivitetsøgning, i forhold til traditionel lysbue svejsning, ligger i omegnen af en faktor 5 målt i kost per svejsning Indhold Afsættet for aktiviteten er at engagere mindst én udenlandsk og mindst én dansk mentorvirksomhed, der dokumenteret allerede hár oplevet en væsentlig produktivitetsøgning ved et teknologiskift fra en traditionel lysbue-baseret svejseproces til en laser-baseret teknologi. Der findes her flere kandidatvirksomheder eksempelvis i Tyskland, Frankrig, Finland og enkelte i Danmark. Mentorvirksomhederne vil blive involveret i at promovere tankesættet overfor danske virksomheder gennem at deltage i en screeningsproces, hvor mindst 30 danske fremstillingsvirksomheder med svejseprocesser som en del af deres produktionsapparat besøges. I screeningen af virksomhederne vil de blive vurderet på graden af potentialet for produktivitetsøgning i Deres specifikke produktkæde og processer, Deres omstillingsparathed og Deres investeringsvilje. Ud fra denne screening etableres en produktivitetsklynge med et differentieret virksomhedsengagement, afhængigt at hvor en given virksomhed er i forhold til reelt at implementer en ny svejseteknologi i egen produktion. Følgende aktiviteter blive gennemført: Etablering af klynge for virksomheder, der har interesse i lasersvejseprocesser, og pt. ønsker en større viden om og indsigt i perspektiverne for produktivitetsøgning ved indførelse af disse teknologier. Disse virksomheder vil blive inviteret til temadage og seminarer, hvor lasersvejseprocesserne præsenteres Open Lab arrangementer hvor de virksomheder, der ikke umiddelbart er omstillingsparate kan få en fornemmelse af hvordan man kan håndtere og udnytte de viste processer. Denne del af klyngen vil blive inviteret til workshops hos FORCE Technology i Brøndby eller på LWT i Lindø Industri Park, og her få hands-on erfaring med lasersvejseprocesserne Klyngevirksomheder vil blive inviteret til bringe egne emner ind i et demonstrationsforløb, hvor vi sammen adapterer deres produkter til en lasersvejseprocesserne, og gennemfører prøvesvejsninger som de kan bringe hjem i egen organisation for at modne interessen for et teknologiskifte For virksomheder, der er parat til at indgå i et egentligt pilot produktionsforløb, hvor der eksperimenteres med at fremstille produktionsnære produkter på FORCE Technology s lasersvejseinstallationer enten i Brøndby eller på LWT i Lindø Industri Park vil dette være muligt 10

11 6.1.2 Nye serviceydelser Som en udløber af aktiviteten, og baseret på der erfaringer der gøres med de virksomheder der indgår i klyngen og deltager i de fire niveauer af engagement, konsolideres indsatsen i en formaliseret serviceydelse, der markedsføres bredt i dansk fremstillingsindustri. 6.2 Avanceret materiale- og procesteknologi, herunder mikro- og nanoteknologi (TI) Der er både nationalt og internationalt identificeret et uindfriet potentiale for vækst for produktionsindustrien ved målrettet fokus på up market produkter, hvori der rum for en lidt større lønandel af produktionsomkostningerne. I mange tilfælde vil realiseringen af disse potentialer kræve et fokus inden for temaet Avanceret materiale- og procesteknologi for herigennem at kunne realisere konkurrentoverlegne produkter. Den tilgængelige viden om nye materialer med nye egenskaber samt de nødvendige tilhørende produktionsteknologier findes i vid udstrækning tilgængelige i videnmiljøerne nationalt og internationalt. Samtidig udviser en række teknologier eksponentiel vækst. Det gælder ikke mindst de teknologier, som bl.a. EU har defineret som Key Enabling Technologies, f.eks. nanoteknologi, avancerede materialer og avancerede produktionssystemer. At udviklingen går vanvittig hurtig kan eksemplificeres ved opdagelsen af nano-materialet grafen i Nobelprisen blev i 2010 tildelt to russiske forskere ved Manchester Universitetet. I 2011 kunne grafen bestilles i mindre mængder via internettet og materialet er i 2012 på vej ind i mobiltelefoner og andre high-tech produkter. Afstanden imellem grundforskning og industriel anvendelse af de nye teknologier er i det nuværende årti blot 1-2 år. Det er derfor vigtigt, at de danske virksomheder kommer ind i de tilhørende nano-enabling værdikæder her og nu. Under temaet Avanceret materiale- og procesteknologi er det derfor formålet at nedbryde de barrierer, som vanskeliggør industriens adaption af avanceret ny materialeteknologi. Overordnet handler det om at få præsenteret den tilgængelige viden for virksomhedernes, vise teknologiernes potentiale for vækst, arbejde med udvalgte demonstrationsvirksomheder eller grupper heraf samt med de forskellige niveauer i uddannelsessystemet for at sikre at kompetencen er til stede og mulighederne dokumenteret for virksomhederne. Der vil blive arbejdet med følgende aktiviteter TransAccelerate videnoverførsel fra universiteterne til virksomhederne Teknologisk Institut samarbejder med en række universitets institutter. Samarbejdet udmønter sig i fælles projekter, deltagelse i universiteternes grundforskningscentre, udnyttelse af partnernes laboratorieinfrastrukturer og igennem erhvervs Ph.D. projekter. Teknologisk Institut vil facilitere og gennemføre følgende aktiviteter: Afholdelse af kurser/ workshops for medarbejdere i klyngevirksomhederne. Indholdet udvikles og tilpasses virksomhedernes videnniveau og interesser. Indholdet vil omfatte avanceret materialeteknologi og avancerede produktionsteknologier herunder bl.a. produktion i rentrum, laserbearbejdning og strukturering samt nanomaterialer. Målet er minimum at opkvalificere 75 medarbejdere i 25 virksomheder over en periode på 2,5 år. Der etableres en kernegruppe af erhvervs Ph.D. er fra virksomhederne, hvor de studerende massivt eksponeres for de helt nye teknologier med henblik på at innovationskrydse disse teknologier med de mere traditionelle materiale- og procesteknologier. Ambitionsniveauet er at inkludere Ph.D. projekter i perioden. 11

12 Samarbejde med de europæiske partnere etableres og der afholdes industri workshops/open labs arrangementer hos de respektive partnere. Samarbejdet kan desuden udmøntes i fælles projekter af kortere eller længere varighed. TI vil specifikt samarbejde med TNO i Holland, som er Europas førende indenfor Factories of the Future Virksomhedsforløb Teknologisk Institut vil gennemføre udviklingsforløb for virksomhedsklyngen som kan indeholde en eller flere af nedenstående elementer Studietur til international videncentrum eller potentielt marked for klyngevirksomhederne med opfølgende konkretisering af indsatsplan for den enkelte virksomhed. Teknologisk Institut vil i stort omfang trække på Udenrigsministeriet innovationscentre i Silicon Valley, München og Shanghai. Målet er tre studieture med 5-10 deltagere per tur. Gennemføre tematiserede Open labs/workshops hvor virksomhedernes medarbejdere gennemfører hands-on udforskning af nye materialemuligheder Gennemførelse af demonstrationsforløb som leder til funktionsdygtigt produkt. Dette med udgangspunkt den tilgængelige infrastruktur i GTS og på samarbejdende danske universiteter. Gennemførelse af projekt som eksperimenterer med at overføre nye materialeteknologier til egentlig produktion Derudover vil Teknologisk Institut udvikle kurser som træner og kvalificerer virksomhedernes produktionspotentiale til at håndtere nye avancerede materialeprocesser Uddannelsesindsats I samarbejde med danske erhvervsakademier opgraderes uddannelser eller efteruddannelsesforløb som kvalificerer produktionsmedarbejdere til på længere sigte selvstændigt at kunne håndtere og arbejde med nye materialeteknologier på lige fod med traditionelle 6.3 Digitalisering og automatisering (TI) En væsentlig andel af produktivitetsvækst og innovation i dansk erhvervsliv kan henføres til brug af ny teknologi, herunder ikke mindst informations- og kommunikationsteknologi (IKT)[FORSK2020]. Dette gør sig også gældende i Europæisk sammenhæng, hvor adskillige rapporter demonstrerer den positive effekt som IKT har på økonomisk vækst. Med denne indsats ønsker Teknologisk Institut at understøtte danske produktionsvirksomheder med en hurtigere indførelse af automatisering og nye digitaliserede løsninger Manufacturing Intelligence Sensorer, styringer og indlejrede systemer er allerede meget almindelige i industrielle applikationer. Imidlertid har kun få virksomheder hidtil været i stand til at udnytte den gevinst der ligger i at kombinere data på tværs af processer i et produktionssetup. Lav pris på lagermedier og beregningskraft giver mulighed for adgang til lange serier af transaktions og produktionsdata og dermed muligheden for at koble multiple datakilder. Samtidig bliver sensorsystemer mere avancerede (og billigere), hvilket tillader måling af råmateriale, produkt og proces-betingelser i hidtil uhørt grad. Denne samkøring vil give anledning til store mængder af kontekst og data, som vil skulle analyseres og gøres tilgængeligt både for automationssystemer og beslutningstagere herunder information om proces og kvalitet. Fremstillingsvirksomheder vil have en konkurrencemæssig fordel i forhold til deres konkurrenter, hvis de er i stand til at udnytte dette[ict for Manufacturing - The ActionPlanT Roadmap for Manufacturing 2.0]. 12

13 6.3.2 Adaptiv proces kontrol og automation For at sikre en stærk konkurrencemæssige position bliver industrien hele tiden udfordret på effektiviteten af deres produktionsudstyr. Fremtidens produktionssystemer indeholder derfor et stigende antal sensorer og aktuatorer der integreret med adaptive kontrolsystemer sikrer en høj præcision og kvalitet ved at forbedre robustheden mod ydre påvirkninger. Dermed optimeres ydeevnen af systemet i form af øget autonomi, pålidelighed og effektivitet gennem hele livscyklussen. Et eksempel kan være indlejring af fiberoptiske og/eller piezoelektriske sensorer i kompositmaterialer, hvorved registreringen ("mapping") af resin flow muliggøres, hvilket betyder at man kan udføre helbredende processer under fremstillingen. Denne information kan desuden anvendes til en optimering af eller adaptiv styring af fremstillingsprocessen Industriel robotteknologi og automatisering/digitalisering af processer Høj hastighed og præcision i arbejdskraftintensive produktionsopgaver, såsom samling, produktinspektion og test, kan muliggøres ved hjælp af automatisering og anvendelse af industrielle robotter. En af de helt store udfordringer inden for automatisering er, at omsætte den store erfaring der ofte er hos den person der i dag udfører en opgave til et format en robot eller maskine forstår. En person lærer af sine fejl og kan genkende tidligere situationer og dermed korrigere en proces fra emne til emne. Gennem anvendelse af teknikker inden for kunstig intelligens, machine learning og learning-by-demonstration, kan den dygtige medarbejders viden læres af en robot eller maskine og gemmes i et lille program, der er specialiseret til at udføre lige netop den type proces. Disse programmer er add-on til robotten der laver alt fra simpel kvalitetsinspektion af runde emner eller opmåling af gab mellem emner til mere avancerede processer som slibning/polering af en plade eller montering af møtrikker, hvor en procesviden er nødvendig. Dermed kan virksomhederne introducere robot- og automatiseringsløsninger, der egner sig til en typisk SMV produktion med low volumen/high mix. Generelt er det vanskeligt for virksomhederne selv at vurdere potentialet og mulighederne ved at indføre robot- og automatiseringsløsninger, så Teknologisk Institut ønsker med denne indsats at lette denne proces ved dels at gennemføre strategisk afklarings- og uddannelsesforløb med virksomheder samt introducere disse til de muligheder, der eksisterer inden for robot- og automatiseringsteknologier Indhold Den samlede aktivitet inden for Digitalisering og automatisering omfatter platformsopbygning og virksomhedsinnovationsforløb. Platformen omfatter teknologiudvikling og implementering af automatisering, robotteknologi, sensor- og monitoreringssystemer, der kan forbedre produktionsvirksomhedernes produktivitet på den forholdsvis korte bane. Screening af virksomheder for at identificere relevante virksomhedsdeltagere. Følgende værktøjer vil blive anvendt: AIM-værktøj (klar til test i efteråret 2013), Genefke Skala og Automatiseringstjek. Etablering af klynge, der har interesse i digitalisering og automatisering. Fra denne klynge vil der blive identificeret en række kernevirksomheder, der har specifik interesse i enten manufacturing intelligence, adaptiv proces kontrol og automation eller industriel robotteknologi og som ønsker en større viden om og indsigt i perspektiverne for produktivitetsøgning ved indførelse af disse teknologier. Klyngen vil blive inviteret til temadage og seminarer, hvor teknologierne præsenteres. Der vil blive udviklet et Open lab for de virksomheder, der har et ønske om at komme i berøring med robot og automatiseringsteknologier, herunder demonstration af hhv. adaptiv proceskontrol og manufacturing intelligence. Aktiviteterne vil foregå på Teknologisk Institut i Odense i et nyskabende set-up med front-end robotteknologiske installationer i et nyt laboratorium (kategori 2½ - 4 på 13

14 Genefke Skalaen ). Disse front-end teknologier vil løbende blive opdateret og udskiftet for hele tiden at have den sidste nye teknologi til rådighed i laboratoriet. Alternativt vil demonstrationerne foregå hos en end-user, hvor koblingen til de øvrige processer kan demonstreres. Der gennemføres en række demonstrationsprojekter inden for adaptiv proceskontrol Automatiseret eller robot assisteret produktion under produktionsnære betingelser, hvor emner fremstilles med anvendelse af robot- eller automatiseringsteknologier. Samlet set vil den udviklede platform danne grundlag for et innovations- og læringsforløb med 45 virksomheder, der gennemgår en række systematiske stadier og udviklingsforløb, herunder strategisk afklaring med ledelse, workshops og laboratorieafprøvning af teknologierne samt 1-2 dages teknologiundervisningsforløb for mellemledere og teknikere i samarbejde med udstyrsleverandører og erhvervsskoler. De 45 virksomhederne skal mindst nå et level 2 engagement og for de 25 af virksomhederne forventes at nå et level 3 engagement eller højere. Innovations- og læringsforløbet bliver skalerbar i en iterativ proces, således at den ved fuld implementering kan tilbydes produktionsvirksomheder over en 5 årig periode. Aktivitet D1 - Robot- og automatiseringsteknologi vil bidrage med robot-co-worker installationer og teknologier til Open lab faciliteten. Milepælene i denne aktivitet vil være komplimentært til milepælene i D1-Robot- og automatiseringsteknologi. 6.4 Digitaliseret dokumentation og kvalitet (TI) Dokumentation af processer og produkter I forhold til digitaliseret dokumentation af processer og produkter vil Teknologisk Institut fokusere på de områder hvor fysiske produkter og tilhørende produktionsprocesser kan optimeres, dokumenteres og kvalitetssikres ved brug af industriel CT Scanning i kombination med mere traditionelle instrumenter og teknologier. Industriel CT Scanning giver virksomhederne mulighed for at få digitaliserede data der repræsenterer det reelle produkt og bruge dette til at optimere produktionsprocesser. Denne optimering bliver meget mere præcis og relevant når man bruger data der stammer fra det rigtige (producerede) og endelige produkt og giver et meget bedre udgangspunkt sammenlignet med at bruge teoretiske data (for eksempel en tegning over produktet). Virksomhederne monitorerer sin produktion og opsamler mange data fra sine processer, og det digitaliserede output fra industriel CT Scanning giver dem en mulighed at se hvordan forandringer i processer påvirker det endelige producerede produkt. Industriel CT Scanning bruges til optimering og kontrol af de sprøjtestøbeforme der bruges i produktion af plastkomponenter. Det er en effektiv metode til at finde fejl i forme og til at få information om hvordan processer og parametre under sprøjtestøbning skal justeres for at få en fejl fri produktion. Disse processer og parametre kan for eksempel være temperatur, fugt og frigørelse af emne fra form. Jo hurtigere en form indkøring kan blive frigjort til produktion, desto billigere bliver produktionen og CT Scanning bidrager til at netop denne proces kan gå meget hurtigere. Det digitale output fra CT Scanning, i kombination med relevant software, gør det også muligt at direkte lave en 3D visualisering af et støbt emne og sammenligne det med den oprindelige CAD-fil (tegning). Dette giver et bedre udgangspunkt til at justere på de parametre der bruges ved sprøjtestøbningen og kan potentielt reducere tiden der bruges til produktudvikling med 60 %. Hurtig optimering og justering af forme er generelt af ekstremt stor relevans for de små og mellemstore virksomheder der er inden for denne branche (underleverandører af sprøjtestøbte emner) da en ekstra justering det kan være den parameter, der afgør om de tjener eller taber penge på opgaven. 14

15 Når man bruger additive manufacturing (3D printning, rapid prototyping) som fremstillingsmetode er hvert produkt unikt og man bliver nødt til at tænke anderledes i forhold til kvalitetssikring og dokumentation sammenlignet med mange andre produktionsmetoder. Nogle af de krav der er, er at kvalitetskontrol af produktet skal være ikke destruktivt og at dokumentation af kvalitet skal følge med produktet på en måde der sikrer at det er de korrekte data der følger med det korrekte produkt. Industriel CT Scanning er en oplagt teknologi til kvalitetssikring af disse produkter, da den netop er ikke destruktiv og har et digitaliseret output der gør det enkelt at sikre dokumentation af produktet. Dette kan for eksempel ske ved at hvert produkt har et karakteristika/markering der dokumenteres ved scanning sammen med andre relevante data for hvert produkt og sikrer koblingen mellem kvalitetsdata og fysisk produkt. Produkter der er komplekse enten i deres funktion eller geometri kan stille særlige krav til de metoder og teknologier man bruger under produktudvikling, fremstilling og kvalitetssikring. Et eksempel kunne være et produkt der består af flere forskellige dele (alt fra plastikdunk med plastiklåg til insulinpenne og mobiltelefoner)og som kun er funktionelt i samlet form. Selv om de enkelte dele kan måles, analyseres og dokumenteres ved andre metoder, er industriel CT Scanning den eneste teknologi der kan måle and analysere på det samlede produkt. Udover at det digitaliserede output giver en 3D visualisering af det samlede produkt og muliggør opmåling af indre strukturer, kan det også bruges til fejlsøgning (trouble shouting) af et ikke funktionelt produkt, estimering af slid på grund af ikke perfekt pasform hos de forskellige dele, hurtig test af nye materialer i nogle dele etc. Lignende problemstillinger er også relevant for nye materialer, såsom polymermaterialer med integrerede fibre, partikler etc. og her giver det digitaliserede output, sammen med software løsninger, mulighed for at automatisere processer. I kombination med relevant software er industriel CT Scanning også et værktøj for bedre kommunikation inden for måleteknik og produktion. Ved at kunne fremvise komplicerede resultater på en visuel og håndgribelig form kan ikke eksperter bedre forstå problemstillinger inden for produktudvikling, måleteknik, fremstillingsprocesser etc. Dette kan bruges både eksterne (i forhold til kunder) og internt i virksomheder. Muligheden at visualisere produkter i 3D giver forskellige faggrupper hos virksomhederne en fælles platform at kommunikere fra, hvilket kan effektivisere hele processen fra idé til endelig produkt gevaldigt. Det er også et stærkt værktøj i forhold til at kommunikere til beslutningstagere og ledere, for eksempel ved at inkludere en film af en 3D visualisering i en business case Indhold Det er målet, at der vil deltage minimum 30 virksomheder i level 1 og 2 aktiviteterne. Derudover forventer Teknologisk Institut at der vil blive gennemført 8-10 demonstrationsprojekter, hvor digitaliserede input fra fx CT-scanning eller andre teknikker anvendes til fejlsøgning i og optimering af produktionsprocesser, hurtigere produktudvikling og kvalitetskontrol og dokumentation af unikke/tilpassede produkter. Der vil blive etableret en klynge af virksomheder, der har interesse i CT-scanningsteknikker som produktionsstyrings- og kvalitetsstyringsværktøj. Virksomhederne vil blive inviteret med i Erfagruppe indenfor industriel CT Scanning Etablering af Open Lab faciliteter. CT-scanningslaboratorier på Teknologisk Institut, Taastrup og Aarhus vil blive anvendt som base for udvikling af værktøjer og teknikker, der modsvarer virksomhedernes behov 15

16 Der gennemføres demonstrationsprojekter sammen med virksomheder, der konkret ønsker at implementere digitaliseret input fra fx CT-scanning eller andre teknikker i deres processtyring Nye serviceydelser Der vil blive udviklet serviceydelser baseret på de gennemført demonstrationscases. 6.5 Ressourceproduktivitet (FT) Voksende knaphed på verdens ressourcer, stigende råvarepriser og voksende affaldsmængder har sat fokus på behovet for en mere produktiv anvendelse af de ressourcer, der indgår i produktionsprocesser og produkter. Hvor fokus i mange år har været rettet mod produktivitetsforbedringer knyttet til arbejdskraft og produktionsteknologi er ressourcer først for alvor kommet i fokus i de senere år som følge af den stigende opmærksomhed omkring knaphed og forsyningssikkerhed. Ressourceproduktivitet er værdiskabelse på basis af en effektiv, optimal og ansvarlig ressourceforvaltning. Ressourceproduktivitet handler grundlæggende om at skabe mere værdi med brug af færre ressourcer - om at nedbringe virksomhedens råvareomkostninger og øge bæredygtigheden af ens produktion og af samfundet som helhed. På baggrund af markant forøgede råvarepriser på globalt niveau siden årtusindskiftet er der et betydeligt produktivitetspotentiale i at arbejde med ressourceproduktivitet i de danske industrisektorer, både store og små virksomheder. Principperne for ressourceproduktivitet er kendte i udlandet, hvor den bedste erfaringsbase bl.a. ligger i Tyskland i tilknytning til den tyske bilindustri. Know-how og principper fra udlandet skal hjemtages, operationaliseres og formidles i en virksomhedsspecifik kontekst, og der skal skabes innovative løsninger i nationale og internationale ressourcekæder i samspil med de store fremstillingsvirksomheder. En indsats på ressourcekæden i produktionen kan bidrage til at øge industriens produktivitet, positionere danske virksomheder i globale ressourcekæder, øge den danske beskæftigelse, sænke virksomhedernes og nationens følsomhed overfor geopolitiske ressourceknapheder og hjælpe Danmark på vej til at blive en bæredygtig cirkulær økonomi. Eksempler på øget ressourceproduktivitet kunne være virksomheder, der: 1. Anvender biobaserede eller genanvendte materialer i stedet for nye materialer i produktionen 2. Erstatter et materiale med et andet henblik på at opnå øget ressourceproduktivitet 3. Indgår i samarbejde/partnerskaber omkring ressourceoptimering i værdikæden 4. Optimerer ressourceforbrug i værdikæden eksempelvis gennem frasortering af genanvendelige og salgbare affaldsfraktioner 5. Arbejder med nye forretningsmodeller for product-service systemer I arbejdet med ressourceproduktivitet er det nødvendigt at anlægge et systemisk perspektiv, da mulighederne for at realisere en øget ressourceproduktivitet afhænger af en række systemiske rammebetingelser, herunder bl.a. adgang til teknologi og systemer til implementering af effektive returordninger, brugernes villighed til at indgå i product-service systemer mv Indhold I aktiviteten fokuseres på optimering og -styring af materialeressourcer fra råvareelementerne frembringes til de ender som affald. Små og mellemstore virksomheder skal udforske muligheder og eksperimentere med 16

17 nye innovative løsningsmodeller, der kan bidrage til at nedbringe deres råvareforbrug og/eller øge værdien af deres affald. Det skal bidrage til at styrke SMV ernes konkurrenceevne og position i de internationale ressourcekæder, som vil få stigende betydning i takt med udviklingen af en cirkulær økonomi. Aktiviteten vil tage udgangspunkt i én ressource/ét materiale og samler en række SMV er der på hver sin vis og på hvert sit sted i værdikæden anvender det pågældende materiale. I klyngen vil vi arbejde med to indbyrdes forbundne dimensioner af ressourceproduktivitet hhv. et materialeteknologisk og et ressourcestyrings spor (se figur 3). Inden for disse to spor udforskes muligheder og begrænsninger for øget ressourceproduktivitet. Figur 3: Indbyrdes forbundne dimensioner af ressourceproduktivitet Aktiviteten vil tage udgangspunkt i én ressource/ét materiale og samler en række SMV er der på hver sin vis og på hvert sit sted i værdikæden anvender det pågældende materiale. I klyngen vil vi arbejde med to indbyrdes forbundne dimensioner af ressourceproduktivitet hhv. et materialeteknologisk og et ressourcestyrings spor (se illustration). Inden for disse to spor udforskes muligheder og begrænsninger for øget ressourceproduktivitet. Det kan eksempelvis være virksomheder, der vil afsøge mulighederne for helt eller delvist at anvende billigere genanvendte, i stedet for jomfruelige, materialer i produktionen. Det åbner op for en række centrale udfordringer af både materialeteknisk, produktionsteknisk og styringsmæssig karakter (materialemæssig sporbarhed, kvalitetskrav, materialets samspil med produktionsapparat, logistik og forsyningssikkerhed mv.). Muligheden for at maksimere værdien af sit affald udgør et andet indsatsområde (hvilke egenskaber skal et materiale eksempelvis have for at kunne handles?). Inden for den tyske automobilindustri har fx BMW i en årrække fulgt et strategisk mål om at reducere materialeforbruget ved at øge mængden af plast (lettere biler giver lavere benzinforbrug) men også ved at øge mængden af genanvendt plast. Elektrolux er et andet eksempel på en international spiller, der har arbejdet med at øge mængden af genanvendte materialer i deres produktion af fx støvsugere. At arbejde med en klynge af virksomheder, der har det til fælles, at de anvender samme materiale i produktionen giver mulighed for at hjemtage viden fra udlandet, udforske muligheder, opbygge kompetencer og udveksle erfaringer til gavn for hele klyngen og de aktører, der kan bidrage til at støtte op omkring klyngen (vidensmiljøer, erhvervsskoler m.fl.). Følgende aktiviteter vil blive gennemført: Mobilisering af klynge omkring én ressource/ét materiale 17

18 Screening af virksomheder med henblik på identifikation af motiverede klyngedeltagere og afdækning af dedikerede klyngedeltageres behov og udfordringer i relation til ressourceproduktivitet Hjemtagning af viden fra miljøer i ind- og udland Gennem eksempelvis besøg eller kortvarig udstationering i udvalgte vidensmiljøer i ind- og udland etableres kontakt til potentielle Mentorvirksomheder. Gennem samarbejdet med disse Mentorvirksomheder hjemtages viden om best practice, og lovende cases for klyngens videre arbejde identificeres. Det ventes at videnspredningen til klyngemiljøet eksempelvis vil ske gennem at Mentorvirksomhederne deltager i netværks- og workshoparrangementer i Danmark Open Lab aktiviteter og workshops En del af klyngens virksomheder ventes indgå i Open Lab aktiviteter og i workshops, hvor der eksperimenteres med udvalgte praktiske udfordringer fx ved at binde en eller flere af klyngens virksomheder sammen i et ressourcepartnerskab. Det kunne være én virksomhed med en affaldsstrøm, der - sammen med en anden virksomhed, der kan se sig selv anvende faktioner af denne affaldsstrøm - udforsker den nødvendige forarbejdning eller sortering, der skal til for at partnerskabet vil kunne etableres Opbygning af demonstrationsprojekter Der igangsættes en række caseforløb mhp. at udforske mulighederne for implementering af øget ressourceproduktivitet i samarbejde med udvalgte virksomheder i klyngen. I forhold til Open Lab aktiviteterne, vil demonstrationsprojekterne bringe laboratorieeksperimenterne videre i form af nogle konkrete udviklingsaktiviteter, hvor de deltagende parter arbejder med at afprøve nogle identificerede muligheder. Et demonstrationsprojekt kunne eksempelvis være en virksomhed, der ønsker at undersøge muligheden for at anvende biobaserede råvarer og i den forbindelse afprøver dette i egen produktion eller en virksomhed, der ønsker at arbejde med genanvendelse af eget eller andres produktionsaffald, herunder afklaring af og forsøg med at sætte dette i system. Det kunne også være en virksomhed, der kan opnå øget ressourceproduktivitet igennem substitution af et materiale med et andet Identifikation af behov for viden og teknologi for at opnå effekter Identifikation af såvel technology gaps som markeds- og styringsmæssige gaps, der udgør væsentlige barrierer for implementering af en øget ressourceproduktivitet Formidlingsaktiviteter Der vil i aktivitetens løbetid blive afholdt en række formidlingsaktiviteter for klyngens virksomheder og andre interesserede med henblik på kommunikation og erfaringsudveksling med afsæt i ny viden, cases, udfordringer mv Nye serviceydelser Særligt demonstrationsprojekterne vil danne grundlag for udviklingen af nye rådgivnings- og serviceydelser. Disse vil knytte sig til materialetekniske og styringsmæssige forudsætninger for at kunne anvende genanvendte materialer i produktionen. 18

19 Som en afledt effekt vil aktiviteten også bidrage til at pege på behovet for nye teknologier, styringssystemer mv. med henblik på at lukke de eventuelle gap s, der måtte være, for at realisere en øget ressourceproduktivitet. 6.6 De menneskelige aspekter i produktionssystemer (FT) Produktionsanlæg og de tilhørende produktionsprocesser og systemer er i mange tilfælde i dag stadig designet ud fra tekniske principper og baseret på, at mennesket tilpasser sig teknologien. Dette gøres blandt andet gennem uddannelse, træning, regler og sanktioner, hvilket er en langsommelig vej til målet om optimeret produktion, idet den forudsætter ændringer af menneskers måder at tænke og handle på. Ved i stedet at vende bøtten om og tilpasse teknologien til mennesket er det muligt at optimere langt hurtigere og mere effektivt. Måden at gøre det på er designoptimering af produktionsanlæg herunder fabriksindretning, arbejdsredskaber, maskiner og overvågnings- og alarmteknologi samt selve produktionsprocesserne og organisering af arbejdet. Erfaringer fra design af for eksempel forbrugerprodukter viser, at der opnås en betydelig effekt, hvis man inddrager psykologisk viden om brugerne, når man designer teknologi og processer. Viden om brugernes psykologiske evner og adfærd kan gøre produkterne nemmere og mere intuitive at bruge, man kan forebygge fejl og uheld og brugen af produkterne bliver langt mere effektiv. Det store potentiale skal findes i koblingen mellem psykologisk viden om brugere og produktion eksempelvis ved at produktionsanlæg designes så de er fejlsikrede, gennemskuelige og overskuelige at betjene for medarbejderen. Den innovative produktion er kendetegnet ved at kunne omsætte nye ideer til effektiv produktion ved eksempelvis at anvende designpsykologiske principper i forbindelse med design af produktionsanlæg. Den innovative produktion arbejder målrettet med at bruge alle medarbejdernes kompetencer. Derfor skal produktionsanlæg og -processer udvikles i samarbejde med medarbejderne og med anvendelse af psykologisk viden. På den måde kommer produktionsanlæggene til at fremstå som intuitive, overskuelige og forudsigelige. Det betyder, at de ikke vil have uhensigtsmæssig høj eller lav belastning af produktionsmedarbejderens sanser, opfattelsesevne, hukommelse, tænkning eller beslutningsprocesser Indhold Denne aktivitetsplan fokuserer på at skabe forbedrede produktionsresultater via designmæssige tiltag baseret på psykologisk viden om interaktion mellem medarbejdere og produktionsanlægget. Aktiviteten henvender sig hovedsageligt til produktionsvirksomheder inden for masse- og enkeltfremstilling samt virksomheder som udvikler og producerer produktionsanlæg. Effekten vil være skærpet adræthed i forhold til håndtering af kompleksiteten indenfor f.eks. høj-automatiseret produktion og krav til hurtig omstilling. I projektet vil vi stille vores psykologiske kompetencer, metoder og tekniske udstyr til rådighed for den danske fremstillingsindustri. Vi vil således observere, måle, analysere i praksis, pege på konkrete forbedringstiltag og assistere ved den praktiske gennemførelse af disse. Det kan eksempelvis dreje sig om bedre indretning af produktionsfaciliteterne eller bedre brugergrænseflader i automationsanlæg. Arbejdet foregår ude hos de virksomheder som deltager i demonstratorprojekter og i tæt samarbejde med dem. Resultaterne af arbejdet indsamles og forankres i et metodekatalog og præsenteres for en større kreds af virksomheder og under udøvelse af varierende grad af involvering ved eksempelvis netværksaktiviteter, workshops og Open Lab demonstrationer. Aktiviteter: 19

20 a) Identifikation af brancher og rekruttering af virksomheder Analyse af hvilke brancher og hvilke virksomheder, der er modne til samt kan og vil indgå i demonstratorprojekter b) Videnhjemtagning og samarbejde med universiteter Der hjemtages viden fra førende videnmiljøer og universiteter i ind- og udland samt fra relevante mentorvirksomheder c) Demonstratorprojekter Der i gangsættes caseforløb med henblik på at udforske mulighederne for integrering af psykologiske viden i produktionssystemer og produktionsanlæg via designoptimering d) Identifikation af behov for viden og metoder Identifikation af gaps af i forholdet mellem mennesker og produktionssystemer og produktionsanlæg og udvikling af katalog over cases og konkrete forbedringstiltag, med det formål at optimerer interaktionen e) Formidlingsaktiviteter Der vil afholdes formidlingsaktiviteter gennem hele projektforløbet via konferencer, seminarer og kurser med afsæt i ny viden og cases. Formålet er dels nedsivning og spredning af viden fra level 3 til level 2, 1 og 0 i figur 2 og dels aktivering og træk af virksomheder fra de underliggende niveauer til gennemførelse af demonstrationsprojekter på level Nye serviceydelser Aktiviteten vil udmønte sig i følgende rådgivnings- og serviceydelser: a) Rådgivning Rådgivning om designmæssige tiltag baseret på psykologisk viden om interaktion mellem medarbejdere og produktionsanlægget, herunder fabriksindretning, arbejdsredskaber, maskiner og teknologi samt selve produktionsprocesserne og organisering af arbejdet b) Kurser Kurser om anvendelse af psykologisk viden i forbindelse med design af produktionsanlæg og produktionsprocesser c) Metodekatalog Metodekatalog over koblingen mellem psykologisk viden (om brugere og deres adfærd) og produktion. Indholdet repræsenterer forankringen af den erfaring og viden som opbygges hos og med virksomhederne i forbindelse med demonstrationsprojekterne. Aktiviteten skal ses som et led i opbygning af et mobilt observations laboratorium, hvor vi som noget helt nyt kan foretage objektive psykologiske målinger og analyse direkte i felten, og hermed minimere tiden for etablering af viden opbygning i produktionsanlægget og systemet. 20