Vejldning vedrørende Byggeri i kredsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejldning vedrørende Byggeri i kredsen"

Transkript

1 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 1 Vejldning vedrørende Byggeri i kredsen Skal vi bygge? Det er et spørgsmål der før eller siden kommer op i enhver FDF kreds, og historien viser at det ofte er blevet besvaret med et ja. Det er imidlertid en meget stor beslutning, der kræver dybtgående overvejelser og analyser. Vi bygger ikke kun for vores nuværende situation, men også for de kommende generationers behov. Vi påtager os dermed et ansvar og pålægger fremtidige ledere og bestyrelse en forpligtelse men også et betydende aktiv, da fast ejendom i form af hytte eller kredshus er en betydelig fordel der rækker langt ud i fremtiden. Der er derfor brug for bred enighed og forståelse blandt både ledere, bestyrelse og bagland. Beslutningen må ikke forceres igennem. Alle må trække med i samme retning. Til kredsenes hjælp med en så stor opgave har landsforbundet et byggetipsudvalg, der er klar til at bistå kredsene. Kontakten til udvalget kan fås ved henvendelse til forbundskontoret. Byggetipsudvalgets arbejdsområde Byggetipsudvalget har til opgave at rådgive kredsene omkring byggeri af enhver art, dels ved direkte kontakt til de enkelte bygge interesserede kredse, dels ved afholdelse af hvert andet årlige byggetipskurser- almindeligvis i november måned. For kredsenes egen skyld bør udvalget kontaktes så tidligt som muligt i fasen med et påtænkt byggeri. Det er en til tider dyrekøbt erfaring, at man som ikke byggekyndig har meget vanskeligt ved at frigøre sig fra en ideskitse eller tegning, der er udarbejdet meget tidligt i tilblivelsesforløbet. Har man først kastet sin kærlighed på en sådan skitse, som hele idégrundlaget måske endda er opstået omkring, kan det være meget vanskeligt at komme på ret spor igen. Kontakt derfor byggetipsudvalget meget tidligt i jeres idéproces. Det skal for god ordens skyld præciseres her, at byggetipsudvalgets medlemmer ifølge udvalgets kommissorium ikke må påtage sig projekteringsarbejde for kredsene. Men udvalget er fuldt ud til rådighed med ideer til planløsninger, facadeudtryk, materialevalg, detaljer, beplantningsplan og inventar. Også myndighedsforhold, byggeøkonomi og de fleste forhold omkring byggejura har udvalget indsigt i.

2 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 2 Kredsens fysiske rammer - hvad er behovet? De fleste kredse driver et arbejde, der veksler mellem aktiviteter i det fri og indendørs møder. Nogle er så heldige at begge dele kan lade sig gøre på samme tidspunkt - på den samme lokalitet. Men der er stor forskel på kredsenes rammer lokaler, huse og hytter. Nogle kredse holder til i gode faciliteter måske fordi ældre ledere var fremsynede og formåede at skabe egne rammer tidligt i kredsens historie andre holder til i nedslidte og utidsvarende bygninger, som lider af tidens tand og udtrykker forfald og svækkelse. Det kræver en stor indsats at bygge men det kræver også en stor indsats at drive et hus eller en hytte år efter år så det er vigtigt at kredsen tager kvalificerede beslutninger når det handler om de fysiske rammer. De fleste har erkendt at vi mennesker tager afsmitning af de rammer vi færdes i. Gode rammer, der understøtter og er egnet til vores arbejde, er derfor et stort plus for vores samvær i FDF. Hvis man i kredsen vurderer at der skal tages initiativer til nye/fornyede fysiske rammer, skal kredsens rammer sættes til debat: Passer rammerne til det arbejde/samvær vi vil tilbyde? Ligger vores tilholdssted det rigtige sted for vores medlemmer? Er tilholdsstedet bare nedslidt og trænger til en make-over Er der plads nok til vores almindelige aktiviteter? Vil en tilbygning være en ide? Kunne almindelig oprydning, bygningsmæssig makeup, bringe os langt for få penge? Har vi indset at det ER brugerne der har ansvaret for det daglige miljø også ved nyt byggeri? Sætter vi fokus nok på lokalerne ( hus-arbejdsdag, oprydning, rengøring, vedligehold) Og så det lidt frække spørgsmål: behøver vi overhovedet egne/lejede faste indendørslokaler? Alle disse spørgsmål skal selvfølgelig debatteres og konklusioner skal drages og fastholdes på papir.

3 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 3 Opstilling af ide-rum (behovsanalyse) Uanset om jeres konklusioner peger i retning af nyt byggeri eller en renovering/ombygning/ændring af noget bestående, vil vi anbefale at I sætter en gruppe i gang med at opstille et ide-rum. Ide-rummet er en beskrivelse af konklusionerne på følgende emner: Den optimale / acceptable beliggenhed ( transport, parkering, trafik, byens vækst) faciliteter (udeforhold, indeforhold) benyttelse ( kredsen, sognet, andre) kombinationsmuligheder ( kan visse faciliteter deles med andre brugere?) størrelse og rumanvendelse hvor lidt er nok? til det helt daglige arbejde) stil (råt / groft / praktisk /pænt / æstetisk /skulpturelt) Vil det skitserede være attraktivt for børnene, lederne og forældrene? I denne proces som godt kan tage flere måneder, - er det nødvendigt at I søger inspiration ved at tage på udflugt til tilsvarende faciliteter, besøge andre kredse, tage billeder, lave små interviews. Arbejdet med ide-rummet afsluttes ved at gruppen formidler sit arbejde til de øvrige ledere og det kommende byggeudvalg. Økonomiske muligheder og begrænsninger Gennemgang og vurdering af kredsens økonomiske situation, tilskudsmuligheder, i anlægs- og driftsfasen. Kredsens økonomi er normalt indrettet til at klare dagen og vejen. Det vil sige at en kreds ikke har råd til en forøget driftsudgift i al fremtid men at økonomien omkring et byggeri/renovering så at sige skal løses i årene der knytter sig til byggeriet/arbejdet. Det er lettere at få penge udefra til en anlægs-eengangs-udgift end det er at få tilskud til den løbende drift. Folkeoplysningslovens tilskudsregler dækker imidlertid en god del af en i øvrigt fornuftig driftsudgift forudsat at kommunen har nikket til de økonomiske rammer. Måske kan en del af det praktiske byggeri udføres af frivillige men gode materialer koster penge. Beslutning og formidling i kredsen Gruppen bag Ide-rummet præsenterer nu sine overvejelser og konklusioner for alle ledere og bestyrelsen på et fællesmøde. Det er vigtigt at gennemgangen vidner om at alle forslag fra ledere er blevet taget med i arbejdet. Det handler nemlig om at få størst muligt grad af enighed bag den endelige beslutning. Mødet skal helst resultere i en vedtagelse af et ret præcist og beskrevet ide-rum. Ide-rummet, som nu er blevet til fælles gods i kredsen, skal nu via kredsblad og måske forældremøderformidles til kredsens medlemmer, forældre og bagland. Ide-rummet kan så efterfølgende omsættes i konkrete tiltag alt efter dets indhold om det handler om en ekstra indsats ved at modernisere et eksisterende hus eller det handler om at projektere nyt hus.

4 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 4 Byggeudvalg nedsættes Når det er konstateret, at kredsen ønsker et byggeprojekt sat i gang, nedsætter bestyrelsen et byggeudvalg, der arbejder under ansvar over for bestyrelsen. Bestyrelsen selv har mange andre faste opgaver at løse imens. Derfor nedsættes et udvalg uanset om projektet er nybyggeri, tilbygning, renovering, ombygning eller vedligehold. Alle former for projekter kræver grundige overvejelse og planlægning. F.eks. kan ændringerne ved en ombygning få stor betydning for bygningens arkitektur, brugervenlighed og indeklima. Derfor skal byggeudvalget tænke sig godt om undervejs og styre kredsen gennem projektet. Byggeudvalgets opgaver kan bl.a. være: at udforme et byggeprogram på baggrund af ide-rummet at finde en byggegrund- eller et hus, der kan ombygges til formålet, at konkretisere f.eks. ombygningens eller renoveringens omfang, at sørge for, at skitseforslag og hovedprojekt bliver udarbejdet af kompetente mennesker med fornøden faglig baggrund, at kontakte kommunen om myndighedskrav og tilskudsmuligheder, at sikre den nødvendige arbejdskraft, at opstille byggetidsplan, at skaffe materialer billigst muligt, at lave budget for projektet, herunder finansieringen, at styre projektet at når projektet en dag afleveres til bestyrelsen, skal der stadig tages hånd om drift og vedligehold. Her kan udvalget stadig gøre gavn Ekspertise Til mange af de nævnte opgaver er der brug for folk med en faglig ekspertise. Derfor må det tilrådes, at man søger at få fagfolk med i udvalget (arkitekt, ingeniør, håndværker fra forskellige faggrupper, bankmedarbejder samt andre med specialviden ift. projektet). Kredsens ledere Samtidig bør kredsens ledere være repræsenteret i udvalget. Først og fremmest for at sikre ledernes indflydelse på projektets udvikling. Sørg altid for ledernes opbakning til et projekt; lav aldrig soloprojekter, der bliver til bestyrelsesmonumenter. Lederne bør ikke pålægges større praktiske opgaver, da det er vigtigt, at børnearbejdet ikke forsømmes under projektets gennemførelse.

5 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 5 Kredshuset en række svære valg Når man i en kreds begynder at snakke rammer og tilholdssted er det normalt fordi man er lidt under pres. Den nye kreds er vokset hurtigt og de lokaler man startede arbejdet i, i sognegården eller på skolen har vist sig at være utilstrækkelige eller uegnede i det lange løb. Eller det gamle kredshus skal rives ned i forbindelse med byfornyelse eller vejforlægning. Måske er tilholdsstedet helt slidt ned og en renovering synes alt for dyr og uhensigtsmæssig. Der kan være god mening i at få hidkaldt ekspertise til at gennemgå det eksisterende hus og få en redegørelse for tilstanden, anvendeligheden og fremtidsmulighederne. Ofte må man lægge nostalgien til side og se kendsgerningerne i øjnene : der skal nye rammer til. Der vil i så fald være 2 muligheder (og en masse overvejelser og arbejde): At købe en eksisterende bygning og bygge den om At købe en grund - og bygge nyt 1. At købe en eksisterende bygning og bygge den om Det vil altid være muligt at komme til en række ældre ejendomme, offentlige og private, der bliver udbudt til salg. Med den rigtige placering kan det blive et godt alternativ til at starte helt fra grunden. Når udbuddet er stort er anskaffelsesprisen oftest tilsvarende rimelig lav. Det er derfor meget vigtigt at tænke på at driftsudgifterne ved et gammelt hus kan være høje og driftsudgifter skal klares hvert år i al fremtid. Så det der ser billigt ud på den korte bane kan blive dyrt på den lange bane. Der er vigtigt at få afklaret følgende spørgsmål: Har ejendommen en god placering i byen (trafikalt, befolkningsmæssigt, udviklingsmæssigt) Har ejendommen kvaliteter, der kan bygges videre på. Må ejendommen bruges til formålet (må der tændes bål, larmes, spilles?- spørg kommunen) Opfylder ejendommen kravene i bygningsreglementet og brandmyndighedskravene (spørg konkret eller søg rådgivning) Skal kredsen købe? eller kan kredsen leje. Hvis kredsen køber, er der så tilbageskødningspligt hvis man senere vil sælge? Hvis kredsen vil leje, hvem står så for vedligehold ude og inde? (meget vigtigt) Hvad skal der ændres for at huset bliver FDF-egnet? Prioritér mellem nødvendige ændringer og ønskelige ændringer og vurder omkostningerne. Kan pris og vilkår forhandles? Når en kreds køber eller langtidslejer fast ejendom, er det nødvendigt med juridisk bistand. Ved køb eller langtidslejemål hos kommunen, skal man være opmærksom på hvad kommunen kræver i tilfælde af senere salg af ejendommen eller ved kredsens opløsning. Grundlæggende bør kommunen ikke kunne kræve mere tilbage end det den har ydet! fx bør kommunen ikke kunne overtage et kredshus gratis, blot fordi den har stillet byggegrunden gratis til rådighed for mange år siden. Kontakt byggetipsudvalget hvis I føler at kommunen vil sikre sig urimeligt på jeres bekostning. Kredsens overenskomst med landsforbundet indeholder regler om at der skal tinglyses en forkøbsret for landsforbundet når kredsen erhverver fast ejendom - og der gælder også bestemmelser i tilfælde af kredslukning. Byggetipsudvalget er vant til at se problemstillingerne og kan hjælpe med afklaring.

6 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 6 2. At købe en grund - og bygge nyt Måske er det ikke muligt at finde en eksisterende bygning på det rigtige sted, til den rigtige pris og som samtidig kan forvandles til et godt kredshus. Løsningen kan så være at erhverve en grund enten ved køb eller ved et langtidslejemål hos kommunen. Mens det oftest er politisk svært for en kommune at sælge en grund til en lav pris til foreningsformål, er det mange steder anerkendt praksis at kommunen kan stille en grund til rådighed i en lang årrække mod en beskeden grundleje eller måske endda gratis. Kredsen bør søge juridisk bistand til vurdering af en lejeaftale. Selvom grunden således er gratis vil kredsen dog i de fleste tilfælde selv skulle sørge for alt det praktiske med byggemodning, tilslutningsafgifter m.m. Når der skal bygges nyt, er der jo basis for at få det mest optimale byggeri etableret. Økonomien sætter naturlige begrænsninger men det er vigtigt at behovsanalysen bliver så præcis, at der kan laves et godt skitseprojekt. I den indledende fase skal der debatteres meget og kun tegnes ganske få streger. Det er et stort arbejde for en kredsbestyrelse at være bygherre og en sådan opgave vil typisk vare 1-2 år. Rådgivere Det må meget anbefales at kredsen træffer aftale med en lokal professionel rådgiver(arkitekt og/eller ingeniør) om udførelse af tegnearbejdet. De fleste i kredsen vil kunne bidrage til byggeopgaven på en eller anden måde ved projektets gennemførelse, men kun ganske få har kompetence og visioner til at udforme et spændende og kreativt skitseforslag og senere hovedprojekt. Kredshytten ejer eller bruger eller begge dele.? Børne- og ungdomsorganisationerne har rigtig mange små og store hytter spredt ud over landet. De udgør støttepunkter for vores weekend- og sommerlejroplevelser og vi vil ikke undvære dem! De er vigtig del af vores kultur. En del af dem er imidlertid ved at være gamle og ikke mere tidssvarende. Børn og voksne stiller større krav til komfort end for 40 år siden da hytterne måske blev bygget. Det kræver rigtig mange resourcer både økonomisk og praktisk at drive en hytte. Det er ikke mange hytter der giver et afkast, der reelt er tilstrækkeligt til den løbende vedligeholdelse. Folkeoplysningslovens regler om dækning af visse beløb ved en underskudsdrift holder som regel kun økonomien tålelig for ejerkredsen. Tendensen i disse år er at flere og flere kredse gerne vil skille sig af med den utidsvarende hytte der føles som en energisluger, og en tung sten at bære rundt på i kredsen. Tænk jer derfor grundigt om inden I vælger at blive hytte-ejer. Det er slidsomt, dyrt og..en evig opgave. Der vil ofte være mere ide i at leje sig ind hos andre hytteejere og dermed sikre at de bedste hytter overlever med en god udnyttelse og økonomi. Som lejer står man frit, og kan vælge hytte efter behov og hænger ikke på 3-4 arbejdsweekender om året. På den anden side er det også godt at der stadig er nogle stærke FDF-kredse, der driver hyttevirksomhed og dem bør vi så støtte ved at benytte dem og ikke leje os ind andre steder.

7 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 7 De kredse, der driver hytter, har imidlertid behov for at renovere hytterne løbende, bygge om, bygge til og ikke mindst sikre at udenomsarealerne fremtræder attraktive og spændende til oplevelser i det fri. En meget stor del af hytterne ligger i følsomme naturområder, skovområder eller fredede områder, hvilket betyder at der skal søges flere steder hvis der ønskes udbygning eller ombygning. Ofte vil myndighederne stille krav om bestemte materialer og farver men dette er som oftest indlysende rimeligt. Kontakten til myndighederne Går I, i byggetanker, hvad enten det drejer sig om en nybygning eller måske bare en tilbygning, så kan du få god hjælp hos kommunens tekniske forvaltning, der også er bygningsmyndighed. Byggelovgivningen er stor og omfattende. Det er kun fagfolk, der er inde i hele byggelovgivningen, og der er også visse arbejder, der kræver autorisation herunder kloak- og vvs-installationer. Byggeloven er den overordnede lov, som danner grundlag for bygningsreglementet. Bygningsreglement nu BR10 finder anvendelse ved de byggearbejder, der er nævnt i Byggelovens 2, vær opmærksom på at reglerne ændrer sig og anvend derfor altid nyeste bygningsreglement. Herudover er der en del andre love, som kan have indflydelse når I skal opføre et byggeri, bl.a. Planloven, Naturbeskyttelsesloven, Vejloven, m.fl. Der kan også være offentlige/private servitutter, byplanvedtægter eller lokalplaner på ejendommen som kan forhindre gennemførelse af et byggeri eller dets udformning. I er selv forpligtiget til at oplyse om jeres projekt er i strid med lovgivningen og evt. søge de nødvendige dispensationer. Kommunen har meget ofte tegninger fra tidligere byggeri liggende i arkivet sammen med oplysninger om meget andet, f.eks de matrikulære forhold og afløbsforhold som det kan være nødvendigt at kende til. Hos teknisk forvaltning bør I huske at få undersøgt om planmæssige bindinger, f. eks om der er en lokalplan der regulerer byggeri i området, om jeres område er i byzone eller landzone og hvad det så har af betydning. Der er beskyttelseslinier, kirkefredninger eller andre fredninger, 3 beskyttelse osv, især hvis ejendommen ligger i nærheden af sø, å-forløb, fredet fortidsminde eller skov isoleringskrav til byggeriet afløbsmæssige forhold, herunder evt betaling af tilslutningsbidrag mv 1 hvad en ombygning af eksisterende byggeri har af betydning for kravene til isolering og tilsvarende hvad en tilbygning til eksisterende bygning får af konsekvenser for det eksisterende byggeri Konstruktionsmæssige brandkrav der, især ved byggeri til mange mennesker, kan være ret skrappe Forureningsmæssige forhold, er jorden registreret hos regionen som forurenet og da i hvilken klasse Kommunen har områdeklassificeret jorden 2 1 Vær opmærksom på at spildevandshåndteringen nu ligger hos kommunale forsyningsselskaber, som bl.a. bestemmer om der kan meddeles dispensation for betaling af tilslutningsbidrag

8 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 8 Det sparer jer for mange ærgrelser hvis I undersøger bindinger og muligheder ordentligt inden I går i gang, og så er I sikre på at I ikke går og drømmer om et byggeri der måske ikke kan realiseres. Der er imidlertid god hjælp at hente på kommunernes hjemmesider, hvor man kan finde oplysninger om hvordan man søger en byggetilladelse og hvad projektet skal indeholde af oplysninger og tegninger, for at kommunen kan give en tilladelse til jeres byggeri. Teknisk forvaltning har også styr på om der er andre myndigheder der skal inddrages. Kommunernes hjemmeside På mange kommuners hjemmeside kan I via et kortværk søge ejendommen frem via adressen eller matrikelnummeret, og på den måde få oplysninger om hvilken lokalplan der evt gælder og se hvad der står i den. I kan også se mange andre forhold, f.eks fredninger, beskyttelseslinier, forureninger, matrikulære forhold osv. Når I har undersøgt så meget I kan selv, og I måske har en foreløbig skitse, så kontakt kommunens tekniske forvaltning der har den specielle viden der kan være af gørende for om projektet kan lykkes, og få hele projektet drøftet igennem. Husk at ringe og bestille tid, så der er sat tid af til jeres besøg. Økonomiske rammer fastlægges Som nævnt i forbindelse med behovsanalysen, er det helt afgørende, at et byggeri ikke medfører større fremtidige driftsudgifter, end kredsens økonomi kan klare. Når byggeriets karakter og omfang er klarlagt, kan der laves et skøn over såvel anskaffelsesudgifterne som den fremtidige drift. Der må først laves et realistisk overslag over de forventede etableringsudgifter samt disses finansiering (se afsnittet om skitsemæssig økonomiplan). Renter og afdrag på de nødvendige lån skal indarbejdes i driftsoverslaget, der som nævnt må resultere i en nettoudgift, som kredsen kan magte. Vær meget opmærksom på, at eventuel overskridelse af anlægssummen fører til ekstra låneoptagning med øgede driftsudgifter til følge. Når overslaget over etableringsudgifterne og disses finansiering er lavet, skal der skønnes over driftsøkonomien: På udgiftssiden må man udover de almindelige driftsudgifter regne med renter af de lån, der skal optages i forbindelse med byggeriet samt afdrag af lånene. Indtægterne vil for et kredshus normalt alene bestå sf de driftstilskud, der fås fra kommunen mens der for en hytte kan være en blanding af tilskud og lejeindtægter. Folkeoplysningsloven Kommunen har pligt til at yde driftstilskud til eksisterende lokaler. Når det drejer sig om nye lokaler, dvs. lokaler, som kredsen ikke tidligere har brugt, kan kommunen nægte at yde tilskud, hvis den kan anvise egnede kommunale lokaler. Derfor er det helt nødvendigt at kontakte kommunen og få tilsagn om fremtidig driftsstøtte, inden man går i gang med at planlægge nyt byggeri (eller køb af ejendom). 2 Hvis man flytter jord (mere end 1 m 3 ) fra områdeklassificerede ejendomme, skal jordflytningen altid anmeldes til kommunen. Derudover har man pligt til at udtage prøver, som analyseres for forurening, så jorden kan placeres eller bortskaffes korrekt.

9 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 9 Hvis kommunen giver tilsagn om tilskud til driften, skal den yde mindst 65 % af visse dele af udgifterne, efter at eventuelle driftsindtægter er fratrukket. Dog er der et maksimum for tilskudsgrundlaget pr. time. Dette beløb varierer fra år til år og pristalsreguleres. Kommunen kan oplyse størrelsen. De tilskudsberettigede driftsudgifter omfatter renter af prioritetslån, forbrugsafgifter, almindelig vedligeholdelse (men ikke forbedringer), opvarmning, belysning, rengøring og evt. nødvendigt tilsyn med ejendommen men ikke administration og heller ikke afdrag på lån. Vær opmærksom på afdragene øges i lånenes løbetid, men renterne tilsvarende mindskes. Det vil medføre stigende nettoudgifter. En skitsemæssig økonomiplan udarbejdes i forbindelse med skitseprojektet, se næste afsnit. Skitseprojekt På grundlag af først behovsanalysen og senere byggeprogrammet kan man nu gå i gang med skitseprojektet. Her er det vigtigt at man ikke lader sig binde af nogle streger, men fordomsfrit lader de projekterende komme med deres udspil. Formålet med skitserne er at få brugerkravene tilpasset de bygningsmæssige muligheder. Skitseprojektet kan bestå af grafisk materiale og 3D visualiseringer Plantegninger Snittegninger Facadetegninger, evt. perspektiver 3D visualiseringer (billeder eller animation) Beliggenhedsplan (placering på Grunden) Det samlede skitseprojekt og evt. flere varianter heraf sættes til debat. På grundlag af debatten vælges den endelige udformning. Når projektet er valgt, vil byggeudvalg og projekterende i fællesskab vælge de bedste materialer, konstruktioner og kvaliteter, der tilgodeser de ønsker og krav, der må stilles til et hus, hvor mange børn og unge skal færdes. Byggeriets muligheder Sideløbende med skitseprojektet udføres undersøgelser af den aktuelle grund hvor huset skal opføres. Terrænets udformning kan være bestemmende for den byggeform man vælger. Mens et vandret terræn giver en mænge muligheder, kan et hældende terræn inspirere til en mere spændende udformning af byggeriet men det kan også fordyre byggeriet og volde problemer for f.eks. handikap adgang. Beliggenhed i forhold til vej er af stor betydning for husets placering. Ligger grunden f.eks. nord for en vej, og man ønsker udeopholdsarealer syd for huset, må det trækkes tilbage på grunden. Syd for vejen kan bygningen lægges helt op til byggelinjen (mindsteafstanden til vejen). Denne placering er normalt den billigste, da den giver de korteste stikledninger (kloak- vand- varmeog elstik).

10 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 10 Undersøgelse af grundens beskaffenhed og bæreevne gennem en geoteknisk undersøgelse er et vigtigt punkt af hensyn til husets fundering. Skitsemæssig økonomiplan Økonomiplanen på skitseniveauet bygger på overslag og forventninger ud fra erfaringstal og ikke på konkrete tilbud. Den er derfor behæftet med nogen usikkerhed, selvom en erfaren byggekyndig her kan indskrænke usikkerheden. Økonomiplanen skal være nøjagtig nok til at kredsen kan beslutte om man vil gå videre med projektet og bygge eller ikke bygge. Planen består af tre dele: 1. anlægsbudget (hvad det koster at opføre huset) 2. financieringsplan (hvor pengene til opførelsen kommer fra) 3. driftsbudget (hvad det efter opførelsen af huset koster pr. år at drive det) 1. Anlægsbudgettet Budgettet består af: Grundudgifter (købesum, købsomkostninger, byggemodning, terrænregulering m.v.) Håndværkerudgifter (inkl. mindre beløb til uforudseelige udgifter) Omkostninger (honorarer, tryk af tegninger, byggelånsrenter, forsikringer, gebyrer m.v.) Inventar 2. Finansieringsplanen De forskellige finansieringsmuligheder overvejes: kredsens opsparede midler indsamlingsaktiviteter i forbindelse med byggeriet kommunalt etableringstilskud tilskud fra tipsmidlerne (Danske Spil kun til hytter og lejre) tilskud fra LOA fonden (Lokale- og Anlægsfonden) lån fra Julsøfonden (regler ligger på FDFs hjemmside) lån i realkreditinstitut (gives kun meget sjældent) lån i pengeinstitut 3. Driftsbudgettet Indtægter: Kommunalt driftstilskud Evt. lejeindtægt Udgifter: renter af lån afdrag på lån

11 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 11 vedligeholdelse opvarmning og belysning skatter og afgifter rengøring og renovation evt. tilsyn administration Projektets endelige udformning Når der gennem behovsanalyse, forundersøgelser, jordbundundersøgelser, skitseprojekt og skitsemæssig økonomiplan er skabt overblik over projektet, er man fremme ved det vigtige punkt hvor der skal træffes endelig afgørelse om byggeriet. Det bør ske på et møde hvor alle interessenter er til stede: byggeudvalg, bestyrelse, lederråd, forældreinvolverede m.fl. På mødet kan mange spørgsmål drøftes: Er beliggenheden i orden? Har man styr på de økonomiske konsekvenser? Giver projektet de bedste arbejdsbetingelser for kredsen? Er der et godt samspil mellem indearealer og udearealer? Pladsforhold, lydforhold, materialer, farver, dagslys og elbelysning Garderobeforhold og plads til forældre, der bringer og henter børn Er handicappede også tilgodeset i indretningen? Er det et FDF hus og ikke et parcelhus? Overskriften på mødet skal være: meget er tænkt og planlagt men alt kan endnu ændres Alle vinkler på projektet skal endevendes på mødet, og det er vigtigt at alle medarbejdere bliver hørt, så alle får og oplever ejerskab til hele ideen. Specielt lederne er her vigtige, da det er dem der skal bruge de færdige bygninger og omgivelser. Hovedprojekt / myndighedstegninger Efter afholdelse af det store møde og indarbejdelse af besluttede ændringer, bearbejdes skitseprojektet til først myndighedsprojekt og senere hovedprojekt. Myndighedsprojektet omfatter de tegninger og oplysninger, der er nødvendige for myndighedernes behandling med henblik på byggetilladelsen. Hovedprojektet er mere omfattende end myndighedsprojektet. Foruden detaljetegninger omfatter det en verbal beskrivelse af krav, materialer og kvaliteter. Hovedprojektet er så detaljeret at det kan bruges til udregning af præcise tilbud og senere udførelsen på byggepladsen. Hovedprojektet er en helt afgørende del af den kommende kontrakt/accept med entreprenøren.

12 Ansøgning om byggetilladelse FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 12 Når I skal søge om byggetilladelse, skal der udfyldes en ansøgningsblanket. I finder ansøgningsblanketten på kommunens hjemmeside, hvor der også står hvilket materiale til ansøgningen der skal medsendes. Hvis byggearbejdet er i strid med tinglyste dokumenter eller byggelovens almindelige bestemmelser m.m., skal I fremsende begrundet dispensationsansøgning. I dispensationsansøgningen skal I begrunde, hvorfor den ansøgte dispensation er nødvendig, og hvorfor projektet ikke kan ændres, således at forudsætningerne i byggeloven og andre tinglyste dokumenter efterkommes. Dispensationsansøgningen skal være underskrevet af ejendommens ejer. Typisk nødvendigt materiale ved ansøgning om byggetilladelse til større byggeri: Nedenfor er oplistet en række krav til et ret omfattende byggeprojekt. Ofte vil kravene til vores småhuse være mindre og lempeligere. Spørg teknisk forvaltning om hvad de gerne ser netop jeres ansøgning indeholder. Situationsplan suppleret med - terrænkoter, grundens udnyttelse, adgangsforhold, parkering m.v. Situationsplan for forsyningsledninger - afløb (koter, fald, materiale). Plantegninger i mål mindst 1:100. Snittegninger i mål mindst 1:20 (evt. 1:50). Facadetegninger i mål mindst 1:100. Konstruktionernes opbygning materialebeskrivelse. Konstruktive forhold, herunder konstruktionsdetaljer/beregninger vedr.: -brand, isolering, fugt, lyd m.v. Afløbsprojekt i overensstemmelse med DS 432 (koter, fald, materiale). Varmeprojekt i overensstemmelse med DS 469 Projektet skal indeholde Beskrivelse af anlægstype, redegørelse for fremføringsveje m.v. i detailprojekt. Vandprojekt i overensstemmelse med DS 439 Projektet skal indeholde Beskrivelse af materialevalg, redegørelse for fremføringsveje m.v. i detailprojekt. Ventilationsprojekt i overensstemmelse med DS 447 brandbeskyttelse m.v. i detailprojekt. I er naturligvis altid velkomne til at kontakte byggetipsudvalget, gerne tidligt, så vil vi gerne prøve at hjælpe jer videre.

13 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 13 Byggeriets gennemførelse Når projektet (tegninger og bygningsbeskrivelse) er udført indhentes tilbud fra enten én entreprenør (hovedentreprenør) eller en række fagentreprenører (der tilsammen dækker alle byggefag). Det kan gøres ved underhåndsbud (dvs. blot et brev fra entreprenøren med angivelse af tilbudssummen) fra to til tre håndværkere inden for hvert fag eller helst ved afholdelse af egentlig licitation (hvor en række entreprenører (3 6) afgiver tilbud samtidig på samme sted, hvor alle kan være til stede, når tilbuddene åbnes). Licitation kan bruges både ved indhentning af hovedentreprise- og fagentreprisetilbud. Det anbefales at anvende licitationsformen ved blot lidt større opgaver, da det giver bygherren større mulighed for manøvrering efter licitationen i retning af annullering og afholdelse af en ny licitation, såfremt der er budgetoverskridelser eller andre forhold. Endeligt budget Efter tilbudsindhentningen kendes byggeudgifterne og det er nu muligt at lave et endeligt anlægs budget (husk alle punkter under skitsemæssig økonomiplan). Summen herfra skal ligge inden for den ramme kredsen har sat for byggeriet. I modsat fald må man ud og finde flere penge/finansiering eller byggeriet må reduceres eller helt opgives. Hvis byggesummen kan rummes inden for rammen kan der nu skives accept af tilbuddene på arbejdets udførelse. Accepten (kontrakten) skal indeholde følgende punkter: 1. entreprenørens tilbud 2. opregning af udbudsmaterialets enkeltdele herunder AB 92 1) 3. evt. aftaler truffet mellem licitation og accept 4. tidsplan for arbejdets udførelse 5. udbetalingsplan (visende hvornår og hvor meget der skal betales) 6. evt. særlige aftaler om indgåelse af frivilligt arbejde eller bygherrens leverancer 7. sikkerhedsstillelse fra entreprenør og bygherre jf. AB 92 1) 1) AB 92 (almindelige betingelser for arbejder og leverancer af 1992) er byggeriets grundlov og bør altid indgå som en del af aftalen mellem bygherre og entreprenør(er) Vær opmærksom på, at senest ved byggeriets igangsætning skal bygherren tegne en brand- og stormskadeforsikring for bygningen under opførelse. Alle andre ansvar og forsikringer påhviler

14 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 14 entreprenørerne indtil afleveringen. For til- og ombygninger ordnes brand- og stormskadeforsikringen normalt ved en tilføjelse til den eksisterende bygningsforsikring. En god planlægning og en god styring af projektet og byggeforløbet er en absolut nødvendighed, for at få det rigtige resultat på den rigtige tid. Hvis der ikke i kredsen er præcis erfaring på dette felt, bør man overdrage dette til fagfolk arkitekten eller anden byggeproces kyndig. Der afholdes, udover det daglige tilsyn, regelmæssige byggemøder - almindeligvis hver eller hver anden uge for at opfølge forløbet nøje og i givet fald kunne gribe ind og rette op hvis noget afviger. Byggeledelse og tilsyn Tilsynsarbejdet omfatter Projektkontrol om arbejdet bliver udført i henhold til udbudsmaterialet Kvalitetskontrol om der bliver brugt de foreskrevne materialer Styring om arbejdet bliver koordineret og udført til den aftalte tid. Det er meget vigtigt at hele byggeprocessen bliver skriftlig dokumenteret, dels gennem byggemødereferaterne og dels ved de aftaler der indgås under byggeforløbet. Det er ligeledes vigtigt at der kun er én tilsynsansvarlig, hvad enten det er kredsen selv eller arkitekten der har opgaven. Det skal være helt klart hvem der alene har ansvaret for kontakten til entreprenørerne. Aflevering Når arbejdet er færdigt og klar til at blive taget i brug, skal det ske ved en afleveringsforretning. Afleveringsforretningen har følgende formål: At være tidspunktet hvor ansvaret overgår fra entreprenørerne til bygherren At konstatere at arbejdet er som aftalt. Ved mindre afvigelser noteres det manglende i en mangelliste Start på garantiperioden - almindeligvis fem år (jf. AB 92) På afleveringsdagen overgår hele ansvaret for bygningen til bygherren. Det har under byggeforløbet hvilet på entreprenøren. Fra den dag skal bygherren have bygnings- og ansvarsforsikringer m.v. på plads. Ved en gennemgang af hele bygningen nedfældes på mangellisten alle mangler og forhold bygherren ikke finder i orden. Herefter gives entreprenøren en frist (en til to uger) til at rette manglerne. Først herefter kan arbejdet betragtes som endeligt afleveret, og entreprenøren kan modtage sin restbetaling.

15 FDF vejledning i forbindelse med byggesager - side 15 Og så kommer den store dag - men det er en helt anden historie! FDF, Byggetipsudvalget, november 2010

Byggeri i kredsen? Byggeri i kredsen? Udgivet af FDF, 1997 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88. Revideret: Februar 2001

Byggeri i kredsen? Byggeri i kredsen? Udgivet af FDF, 1997 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88. Revideret: Februar 2001 Udgivet af FDF, 1997 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88 Revideret: Februar 2001 Byggeri i kredsen? Udarbejdet af: FDFs byggetipsudvalg Layout: Nora Kriegbaum Tryk: FDF Indhold 2 Skal

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden 1 2990 Nivå Telefon 4556 6500 - www.jesperstaun.dk - arkitekt@jesperstaun.dk Nivå den 121214 Ydelser og faseforløb. Sådan kan det se ud: Jesper Stauns ydelser grupperes

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Julsøfonden. Regler for Julsøfonden pr. 1. maj 2007

Julsøfonden. Regler for Julsøfonden pr. 1. maj 2007 Fundats for Julsøfonden Fondens formål er at: 1. støtte køb og forbedring af ejendomme, herunder lederuddannelsescentre, sommerlejre, kredshuse, lejrhytter og grunde. 2. støtte køb og forbedring af både

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil

Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil Skal du bygge? Enfamiliehuse og sommerhuse samt om- og tilbygning hertil Kære borger Vi har lavet en vejledning, så du kan se, hvilke bestemmelser og ansøgningsprocedurer der gælder, når du skal bygge

Læs mere

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune

Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Procedure for gennemførelse af byggeopgaver i Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord...1 1. Første idefase...2 2. Ide - og Programudvalg...2 3. Ide og Programudvalgets opgave...2 4. Politisk godkendelse

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer GODE TIPS FØR DU BYGGER 2 Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer Vejledning nr. 2 Februar 2005 Tjek hvilke bestemmelser der gælder Et godt sted at starte er, at undersøge om der på din ejendom

Læs mere

jr. nr. 450-2011-9723 Skal du bygge? Garager, carport, udhus, drivhus og lignende mindre bygninger

jr. nr. 450-2011-9723 Skal du bygge? Garager, carport, udhus, drivhus og lignende mindre bygninger jr. nr. 450-2011-9723 Skal du bygge? Garager, carport, udhus, drivhus og lignende mindre bygninger Kære borger Vi har lavet en vejledning, så du kan se, hvilke bestemmelser der gælder, når du skal opføre

Læs mere

Vejledning 2. Sådan gør du når du skal bygge. Tegnings eksempler/materiale som indsendes sammen med den Tekniske Erklæring. Enfamiliehus og parcelhus

Vejledning 2. Sådan gør du når du skal bygge. Tegnings eksempler/materiale som indsendes sammen med den Tekniske Erklæring. Enfamiliehus og parcelhus Vejledning 2 Sådan gør du når du skal bygge Tegnings eksempler/materiale som indsendes sammen med den Tekniske Erklæring Enfamiliehus og parcelhus Rækkehus Tilbygning Udestue Ændre anvendelse af en bygning

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1

GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 GODE TIPS FØR DU BYGGER 1 Enfamiliehuse, række- og kædehuse Tilbygninger til eksisterende huse Udestuer, herunder overdækkede terrasser der lukkes Ombygninger med udvidelse af etagearealet Ændret anvendelse

Læs mere

En typisk renoveringssag. Drejebog for afdelingsbestyrelser

En typisk renoveringssag. Drejebog for afdelingsbestyrelser En typisk renoveringssag Drejebog for afdelingsbestyrelser Forord... 3 Frem til beslutning på afdelingsmøde... 4 Afdelingsmødets godkendelse... 4 Teknisk samarbejdspartner... 4 Byggeudvalg... 4 Aftale

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehus og parcelhus. Rækkehus. Tilbygning. Udestue. Ændre anvendelse af en bygning. Vejledning 1

Byggeri 2011. Enfamiliehus og parcelhus. Rækkehus. Tilbygning. Udestue. Ændre anvendelse af en bygning. Vejledning 1 Byggeri 2011 Enfamiliehus og parcelhus Rækkehus Tilbygning Udestue Ændre anvendelse af en bygning Vejledning 1 Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeriet kræver byggetilladelse og skal overholde gældende

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715

Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715 Opgavens omfang og Kravspecifikation. Bilag 2 til udbud nr. 13/10715 Indhold Side2/10 Indledning... 3 Boligsager... 4 Rådgivers ydelser og samarbejde... 5 Indledning Frederikshavn Kommune ønsker at indgå

Læs mere

Byggeri 2011. Sommerhus. Tilbygning til sommerhus. Gæstehus. Vejledning 2. Sådan gør du, når du skal bygge...

Byggeri 2011. Sommerhus. Tilbygning til sommerhus. Gæstehus. Vejledning 2. Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri 2011 Sommerhus Tilbygning til sommerhus Gæstehus Vejledning 2 Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeriet kræver byggetilladelse og skal overholde gældende krav i BR10 Der kan være andre bestemmelser

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning

Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning Skal du opføre en carport, garage, udhus eller terrasseoverdækning, er der en række regler og forhold,

Læs mere

Indblik. 2 arkitekter. www.a2rk.dk

Indblik. 2 arkitekter. www.a2rk.dk Indblik 2 arkitekter www.a2rk.dk Indledning Følgende indblik skildrer, hvilken proces man skal igennem, når man ønsker at bygge til, bygge om eller bygge nyt. Vejen fra ønsker og idéer til et færdigt resultat

Læs mere

Byggeri 2014. Sommerhus. Tilbygning til sommerhus. Gæstehus. Vejledning 2. Sådan gør du, når du skal bygge...

Byggeri 2014. Sommerhus. Tilbygning til sommerhus. Gæstehus. Vejledning 2. Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri 2014 Sommerhus Tilbygning til sommerhus Gæstehus Vejledning 2 Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeriet kræver byggetilladelse og skal overholde gældende krav i BR10 Der kan være andre bestemmelser

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

tryg i boligen med sparbank byg og byg om

tryg i boligen med sparbank byg og byg om tryg i boligen med sparbank byg og byg om Boligrådgivning Sådan gør vi i SPARBANK Hos SPARBANK bliver du mødt af en kompetent og fleksibel rådgiver, der gør sit bedste for at sætte sig ind i din situation

Læs mere

Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12. Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33

Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12. Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33 Bilag nr. 29.3.1. Bestyrelsesmødet 30.08.12 Opgave- og arbejdsdeling ved nybyggeri på Hedeager 33 1 Bestyrelse Byggeudvalg: Bestyrelsesformand Direktør Vicedirektør Økonomi og adm.chef 1 uddannelseschef

Læs mere

1. Møde hos kunden 2. Fælles gennemgang af arbejdsopgaven TOTALENTREPRISE HOVEDENTREPRISE FAGENTREPRISER

1. Møde hos kunden 2. Fælles gennemgang af arbejdsopgaven TOTALENTREPRISE HOVEDENTREPRISE FAGENTREPRISER BYGGERIETS SERVICEKONCEPT Servicekonceptet beskriver, hvordan vi ønsker at samarbejde med vores kunder. Servicekonceptet indeholder: 1. Møde hos kunden 2. Fælles gennemgang af arbejdsopgaven 3. Skriftligt

Læs mere

Vejledning 3. Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri hvor der skal søges byggetilladelse.

Vejledning 3. Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri hvor der skal søges byggetilladelse. Vejledning 3 Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri hvor der skal søges byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus Rækkehus Udestuer Tilbygninger til ovenstående Ændre anvendelse af en bygning Byggeriet

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx

xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxx Landsret, xxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx B-xxxxx Ankesag xxxxxxxxxxxxxxxxxx mod xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxxxxxx x. maj 2013 Rets- og Responsumudvalget Sag

Læs mere

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag

Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør teknik@slagelse.dk 23. september 2013 Solfanger og solcelleanlæg - Administrationsgrundlag Ved opførelse af solfangere/solcelleanlæg sondres der mellem opførelse

Læs mere

Status på projekt nyt misionshus

Status på projekt nyt misionshus Status på projekt nyt misionshus Generalforsamling Hvide Sande IM 18/3-2015 Et projekt der skal være Gud til ære & os til gavn Status på projekt nyt misionshus 18.03.2015 1 Tilbageblik 2010 De første drøftelser

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING

GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed

Læs mere

Brugerindflydelse i de forskellige faser

Brugerindflydelse i de forskellige faser Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden

HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ. Att.: Louise Lambrethsen. Byggetilladelse. Ryleholmen 18, matr.nr. 4cz, Seden By, Seden HusCompagniet Ørbækvej 268B 5220 Odense SØ Att.: Louise Lambrethsen Plan og Byg Byggesag Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Tlf. 66 13 13 72 www.odense.dk Kontakt os gerne via digital

Læs mere

CALUM CONCEPT CONCEPT

CALUM CONCEPT CONCEPT CALUM CONCEPT CALUM CONCEPT CALUM ConCEpT CALUM Concept er totalkonceptet for jer, der vil bo ikke bare godt, men bedst. I som ønsker et spændende, individuelt drømmehus på en attraktiv grund i et attraktivt

Læs mere

Vejledning 4. Sådan gør du, når du skal bygge... Sommerhus Tilbygning til sommerhus Gæstehus

Vejledning 4. Sådan gør du, når du skal bygge... Sommerhus Tilbygning til sommerhus Gæstehus Vejledning 4 Sådan gør du, når du skal bygge... Sommerhus Tilbygning til sommerhus Gæstehus Byggeriet kræver byggetilladelse. Det skal overholde gældende krav i henhold til BR 10 Der kan være andre bestemmelser

Læs mere

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde

FORBRUGERAFTALE. Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde FORBRUGERAFTALE Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift.

Læs mere

Overordnet vejledning

Overordnet vejledning Byggeri 2014 Vejledningfor ukompliceret byggeri: Garager/carporte, udhuse og lign. Enfamiliehuse, tofamiliehuse med lodret etageskel og sommerhuse Avls- og driftsbygninger Visse industri- og lagerbygninger

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

Skal du bygge? Garage, carport, udhus, overdækning, drivhus og lignende bygninger TEAM BYGGESAG

Skal du bygge? Garage, carport, udhus, overdækning, drivhus og lignende bygninger TEAM BYGGESAG Skal du bygge? Garage, carport, udhus, overdækning, drivhus og lignende bygninger TEAM BYGGESAG Hej! I denne vejledning kan du læse, hvilke bestemmelser der gælder, når du skal opføre garage, carport,

Læs mere

Boeslunde. Parcelhusgrunde på Mosevænget (Lokalplan 102) K Ø B S A F T A L E

Boeslunde. Parcelhusgrunde på Mosevænget (Lokalplan 102) K Ø B S A F T A L E Boeslunde Parcelhusgrunde på Mosevænget (Lokalplan 102) K Ø B S A F T A L E Undertegnede Navn: Adresse: Tlf. nr.: Center for Kommunale Ejendomme Caspar Brands Plads 6 4220 Korsør Tlf.: 58 57 90 91 teknik@slagelse.dk

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Vejledning 2. Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri der skal anmeldes:

Vejledning 2. Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri der skal anmeldes: Vejledning 2 Sådan gør du, når du skal bygge... Byggeri der skal anmeldes: Nedrive et parcelhus Carport og garage på mellem 35m² og 50m² Overdækket terrasse på mellem 35m² og 50m² Udhus, drivhus og lignende

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

UDKAST TIL KØBSAFTALE

UDKAST TIL KØBSAFTALE UDKAST TIL KØBSAFTALE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. EJENDOMMEN 2. KØBESUM OG BETALINGSBETINGELSER 3. OVERTAGELSE 4. SKÆRINGSDAG 5. INKLUDERET I KØBESUMMEN 6. FORPLIGTELSER UDENFOR KØBESUMMEN 7. SERVITUTTER 8.

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering

Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Asbest - hvem gør hvad? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 03.06.2008 Golder Associates International Miljørådgiver 6000 ansatte 150 kontorer 100% medarbejderejet Kontor

Læs mere

KØBSAFTALE. Mellem. Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse (i det følgende benævnt EK)

KØBSAFTALE. Mellem. Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse (i det følgende benævnt EK) KØBSAFTALE Mellem Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse (i det følgende benævnt EK) og [Virksomhedsnavn] CVR-nr. [Nummer] [Adresse] [postnummer] (i det følgende benævnt Køber) er d.d. indgået aftale

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Den ultimative guide, når du skal igang med håndværkerarbejde. Spar tid og penge på dit næste byggeprojekt

Den ultimative guide, når du skal igang med håndværkerarbejde. Spar tid og penge på dit næste byggeprojekt Den ultimative guide, når du skal igang med håndværkerarbejde Spar tid og penge på dit næste byggeprojekt Spar tid og penge på dit næste byggeprojekt Denne e-guide er sponsoreret af: John Christiansen

Læs mere

Forbeholdt kommunen. Side/dørnr.

Forbeholdt kommunen. Side/dørnr. Teknik & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Kommunens navn og adresse Teknik & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum INDGÅET 16 APR. 2014 Hedensted Kommune Tlf: 79 75 50 00 Fax: 79 75 50 40 E-mail: sikkerpost@hedensted.dk

Læs mere

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Generelt om notat: Nedennævnte notat er fremkommet efter dialog og undersøgelser gennemført af bestyrelsen og ingeniørfirmaet Gaihede

Læs mere

AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89)

AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND. i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89) AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND i forbindelse med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR 89) AFFALEFORMULAR AFTALE OM TEKNISK RÅDGIVNING OG BISTAND i forbindelse

Læs mere

udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA

udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA S A M A R B E J D S A F T A L E udarbejdet af Forbrugerrådet og Håndværksrådet - anbefalet af KA FORBRUGER RÅDET Samarbejdsvejledning til forbrugere og håndværksvirksomheder Formålet med vejledningen Håndværksrådet

Læs mere

Tranebjerg Skole, Marsk Stigsvej 3 og 5 samt Tingvej 3

Tranebjerg Skole, Marsk Stigsvej 3 og 5 samt Tingvej 3 Tranebjerg Skole, Marsk Stigsvej 3 og 5 samt Tingvej 3 Vedrørende: Solcelleanlæg på Tranebjerg skole. Hermed fremsendes udbudsmateriale til solcelleanlæg på ovennævnte adresse i licitation. Arbejdet udbydes

Læs mere

TJEKLISTE TIL STRAKS-BEHANDLING

TJEKLISTE TIL STRAKS-BEHANDLING TJEKLISTE TIL STRAKS-BEHANDLING Byggesagens adresse: Byggesagens matr. nr..: Ejendomsnr.: Ansøgers navn: Ansøgers adresse: Ansøgers telefonnr.: Ansøgers mailadresse: Dato: Gebyrbetaler: Der er ingen gebyr

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder

Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder Salg af arealer ved Kildemarksvej, 4760 Vordinborg del af matr. nr. 7 f og 7 al Iselingen, Vordingborg Jorder Kollegie 20.635 m2 Vordingborg Uddannelsescenter TV2 Øst Ca. 7.400 m2 Arealets nærmere beliggenhed

Læs mere

Bygherrevejledningen. > Planlægge > Udføre > Afslutte > Din guide til byggesager i afdelingen. Forberede. Opskrift på en god byggesag

Bygherrevejledningen. > Planlægge > Udføre > Afslutte > Din guide til byggesager i afdelingen. Forberede. Opskrift på en god byggesag Bygherrevejledningen Din guide til byggesager i afdelingen Planlægge Udføre Afslutte b y g h e r r e v e j l e d n i n g e n Indhold 3 5 6 9 11 12 14 15 16 18 21 22 23 Hvad kan du bruge Bygherrevejledningen

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

Afsnit 12 - Byggesagsgebyr, når kommunen påser anden lovgivning... 12

Afsnit 12 - Byggesagsgebyr, når kommunen påser anden lovgivning... 12 Energistyrelsens udkast til gebyrvejledning til kommunerne 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse Afsnit 1 - Indledning... 1 Afsnit 2 - De forfatningsretlige regler for opkrævning af gebyrer... 1 Afsnit 3

Læs mere

Kort om mig. - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen. - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon. - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter

Kort om mig. - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen. - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon. - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter Kort om mig - Egen Tegnestue siden 1988, Glindvad & Jeppesen - Nyt navn og nye ejere i 2008, Arkikon - Egen tegnestue i 2010, ZYX arkitekter - Siden 2003, 35 Boligsager efter 116. - Geografi: Region Midtjylland

Læs mere

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Legepladser BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem ansøgningsprocessen og omhandler alle

Læs mere

TJEKLISTE TIL STRAKS-BEHANDLING

TJEKLISTE TIL STRAKS-BEHANDLING Rev. 04.03.2014 TJEKLISTE TIL STRAKS-BEHANDLING Byggesagens adresse: Byggesagens matr. nr..: Ejendomsnr.: Ansøgers navn: Ansøgers adresse: Ansøgers telefonnr.: Ansøgers mailadresse: Dato: Gebyrbetaler:

Læs mere

Projektsalg Brunshuse

Projektsalg Brunshuse Projektsalg Brunshuse I nyere udstykning sælger vi 14 13 ubebyggede sommerhusgrunde og 1 projekthus, der er beliggende i det naturskønne Brunshuse ved Assens. Fyns billigste sommerhusgrunde Projekthus

Læs mere

KØBSAFTALE. Mellem. Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse (i det følgende benævnt EK)

KØBSAFTALE. Mellem. Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse (i det følgende benævnt EK) KØBSAFTALE Mellem Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse (i det følgende benævnt EK) og [Virksomhedsnavn] CVR-nr. [Nummer] [Adresse] [postnummer] (i det følgende benævnt Køber) er d.d. indgået aftale

Læs mere

SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV

SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV SALGSBETINGELSER GRUNDSALG TIL ERHVERV 1. Parterne 1.1. Sælger: Assens Kommune, Rådhus Allé 5, 5610 Assens 1.2. Køber: Adresse Cpr.nr./CVR. nr. 2. Ejendommen 2.1. Arealet / ejendommen er en ubebygget erhvervsparcel,

Læs mere

LONE HANSEN/HANNE PEDERSEN FREMTIDIG KONSTRUKTION IFT. EJERFORHOLD OMKRING BAGSVÆRD SØ

LONE HANSEN/HANNE PEDERSEN FREMTIDIG KONSTRUKTION IFT. EJERFORHOLD OMKRING BAGSVÆRD SØ 3. JUNI 2015 5 LONE HANSEN/HANNE PEDERSEN FREMTIDIG KONSTRUKTION IFT. EJERFORHOLD OMKRING BAGSVÆRD SØ 1. Opgave Bestyrelsen skal drøfte fremtidig konstruktion ift. ejerforhold omkring Bagsværd Sø, herunder

Læs mere

Ansøgning om byggetilladelse/ Anmeldelse af byggearbejde

Ansøgning om byggetilladelse/ Anmeldelse af byggearbejde Modtaget dato Kommunens navn og adresse Kommune Rådhus Allé 5 Udfyldes af kommunen Ejendomsnummer gn.nr. Side/dørnr. Ejerlejlighedsnr. Vejkode Husnr. ggesagsnummer B Etage Ansøgning om byggetilladelse/

Læs mere

ARKITEKTTEGNEDE KVALITETSHUSE

ARKITEKTTEGNEDE KVALITETSHUSE ARKITEKTTEGNEDE KVALITETSHUSE 1 Indholdsfortegnelse Oversigt - individuelle drømme / priser.. 4 Morgensol eller aftenssol - placering..... 8 Showroom - individuelle materialevalg. 10 Beslutningsfasen og

Læs mere

September 2012. Lokaletilskud til godkendte frivillige folkeoplysende foreninger i Favrskov Kommune

September 2012. Lokaletilskud til godkendte frivillige folkeoplysende foreninger i Favrskov Kommune September 2012 Lokaletilskud til godkendte frivillige folkeoplysende foreninger i Favrskov Kommune Hvem kan få tilskud? 1. Godkendte frivillige folkeoplysende foreninger hjemmehørende i Favrskov Kommune.

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Referat tillægsdagsorden Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 kl. 15:00 Brovst Rådhus - lokale 1 Jammerbugt Kommune Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 90.

Læs mere

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE

AKTIVE FORSAMLINGSHUSE AKTIVE FORSAMLINGSHUSE Projektbeskrivelse og vejledning til ansøgning arkitekter I dag lever mange af de danske forsamlingshuse en hensygnende tilværelse. Men Lokale- og Anlægsfonden mener, at en del af

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Inden du bygger BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Inden du bygger BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem dit byggeprojekt. Der er en del

Læs mere

VEJLEDNING STRAKSBEHANDLING TYPE 2. - Gælder for anvendelseskategori 1-4 iht. BR10 kap. 5.1.1. Maks. et plan og under 600m 2 samt 50 personer

VEJLEDNING STRAKSBEHANDLING TYPE 2. - Gælder for anvendelseskategori 1-4 iht. BR10 kap. 5.1.1. Maks. et plan og under 600m 2 samt 50 personer VEJLEDNING STRAKSBEHANDLING TYPE 2 - Gælder for anvendelseskategori 1-4 iht. BR10 kap. 5.1.1. Maks. et plan og under 600m 2 samt 50 personer 1. Planforhold Vejledningstekst Rev. 01-04-2014 1.1 Zonestatus

Læs mere

SALGSVILKÅR for Hjørring Kommunes salg af boliggrunde ved Fælledvej i Hundelev

SALGSVILKÅR for Hjørring Kommunes salg af boliggrunde ved Fælledvej i Hundelev SALGSVILKÅR for Hjørring Kommunes salg af boliggrunde ved Fælledvej i Hundelev Indhold 1. Udbud 2. Overtagelse 3. Betalingsbetingelser 4. Afmærkning af skel 5. Byggetilladelse 6. Kulturarv 7. Skader i

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Byggeri 2011. Carport og garage. Nedrive et parcelhus. Overdækket terrasse. Udhus, drivhus og lignende. Vejledning 3

Byggeri 2011. Carport og garage. Nedrive et parcelhus. Overdækket terrasse. Udhus, drivhus og lignende. Vejledning 3 Byggeri 2011 Carport og garage Nedrive et parcelhus Overdækket terrasse Udhus, drivhus og lignende Vejledning 3 Sådan gør du, når du skal bygge... Nye regler pr. 1. juli 2011 vedrørende opførelse af garager

Læs mere

Standard for Programoplæg

Standard for Programoplæg Standard for Programoplæg Etablering af (institution, sted) Firmanavn. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme PROGRAMOPLÆG Etablering af (institution, sted) ORIENTERING Al kursiv-tekst

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

K Ø B S A F T A L E. Tlf. nr.: teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk

K Ø B S A F T A L E. Tlf. nr.: teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Højbjergparken Parcelhusgrunde Lokalplan 129-området Lysehøj K Ø B S A F T A L E Undertegnede Navn: Adresse: Center for Kommunale Ejendomme Caspar Brands Plads 6 4220 Korsør Tlf.: 58 57 90 91 Tlf. nr.:

Læs mere

Nedrivningspulje 2015. Teknik & Miljø

Nedrivningspulje 2015. Teknik & Miljø Nedrivningspulje 2015 Teknik & Miljø Vejledning til ansøgere Juni 2015 1 Nedrivningspulje 2015 Bornholms Regionskommune har i budget 2015 afsat 4,4 mio. kr. til at matche midler fra staten til at lave

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen

Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen Generelt om forslag: Gårdanlægget Sydkarreen er etableret ved gårdsaneringsprojekt, afsluttet i 1983. Gårdlauget er selvadministrerende og driver

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Parcelhusgrunde Hedensted Kommune

Parcelhusgrunde Hedensted Kommune Salgsbetingelser for grunde byggemodnet efter den 1. januar 2007 Parcelhusgrunde Hedensted Kommune o Tjørnevej 6 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1. De kommunale byggegrunde sælges i henhold

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Ansøgning om byggetilladelse - Indhold og omfang

Ansøgning om byggetilladelse - Indhold og omfang Ansøgning om byggetilladelse - Indhold og omfang Vejledning til byggeansøgninger Billund Kommune informerer Vejledning til Byggeansøgning Vejledning til byggeansøgning vedrørende mindre bygninger, fritliggende

Læs mere