Et første skridt Slutevaluering af Projekt UJJU. December Marianne Saxtoft, seniorkonsulent

Transkript

1 Et første skridt Slutevaluering af Projekt UJJU December 2012 Marianne Saxtoft, seniorkonsulent

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Konklusion og anbefalinger Mål 1: Grundigere kendskab til målgruppen Mål 2: Udvikling af ungeforløb Mål 3: Nye samarbejdsmodeller, metoder og værktøjer Baggrund Formål med evalueringen Evalueringsmodel og -spørgsmål Evalueringsperspektiv Dataindsamling Antagelser til grund for projekt UJJU Analyse Lokale partnerskabers betydning for sammenhængende ungeforløb Fælles kompetenceudviklingsforløb KRAP Et første skridt Uddannelse valg eller fravalg Parkourforløb fra fravalg til tilvalg Bilag 1: Jeg vil gerne have succes de unges stemmer

3 1. Indledning Denne rapport præsenterer slutevalueringen af projekt Uddannelse til Job eller Job til Uddannelse (UJJU). Projektet er et partnerskabsprojekt bestående af 14 partnere fra Jammerbugt, Morsø og Thisted kommuner, produktionsskoler, erhvervsskoler, VUC, SOSU-skole og sprogskoler. Projektet udspringer af Thy-Mors Uddannelsesråd og har følgende mål: At få et nyt og grundigere kendskab til målgruppen At udvikle og afprøve et eller flere typer ungeforløb At udvikle samarbejdsmodeller, metoder og værktøjer mellem partnerne. Som ekstern evaluator har CABI gennemført en virkningsevaluering, som bidrager med anbefalinger til yderligere udvikling og læring og til den efterfølgende implementering i ungeindsatsen i tre lokale partnerskaber og på tværs af disse. 2. Konklusion og anbefalinger Dette afsnit med konklusion og anbefalinger struktureres efter projektets tre hovedmål og projektets forandringsteori. Anbefalingerne gives på tværs af tre forskellige lokale partnerskabsmodeller og kan anvendes som fokuspunkter for refleksion over egen praksis, inspiration til fortsat udvikling og til vurdering af egne resultater i de enkelte partnerskaber. Endelig vil anbefalingerne give bidrag til overordnede og strategiske drøftelser i partnerskabet styregruppe. Evaluator konkluderer, at projekt UJJU har indfriet de tre hovedformål. Projektet er lykkes med at få skabt et nyt og grundigere kendskab til målgruppen, har udviklet og afprøvet ungeforløb og udviklet samarbejdsmodeller mellem partnerne i projektet. Som det fremgår nedenfor, har projektet indfriet succeskriteriet om antallet af unge, der skulle i uddannelse eller beskæftigelse, og det er sket som følge af en systematisk og ihærdig indsats fra de enkelte partnere og i samarbejdet på tværs. Partnerskabernes praktikere oplever ledelsen udtrykke stolthed over de resultater, projektet skaber, og oplever anerkendelse af deres arbejde. 2

4 2.1 Mål 1: Grundigere kendskab til målgruppen Der er gennemført kvantitative registreringer på deltagerne i projektets afklarende ungeforløb (parkourforløb). Ved opgørelsen per 15. december 2012 har 179 ud af det forventede antal på 180 unge deltaget i forløbet. Heraf er lidt under halvdelen af deltagerne, svarende til 82 unge, overgået til uddannelse, og lidt under 10 %, svarende til 15 af deltagerne, er kommet i job. 28 unge er efter parkourforløb overgået til anden uddannelsesrettet aktivitet, som dækker over en lang række forskellige aktiviteter, som eksempelvis at søge læreplads, vente på uddannelsesstart, aktiviteter med vejledning og afklaring eller indsatser kombineret med tilbud om psykologsamtaler m.m. Succeskriteriet for projektet var, at 108 unge skulle videre i uddannelse eller uddannelsesrettet beskæftigelse, fordelt på 90 unge i uddannelse og 18 i beskæftigelse med uddannelsessigte. Resultatet ligger lidt under det forventede. I rapportens analyseafsnit findes en række diagrammer med deltagernes demografiske forhold, forsørgelsesgrundlag og matchgruppe ved opstart, deres skole- og udannelsesmæssige baggrund og endelig deres erhvervserfaring. Diagrammerne viser også, hvilke barrierer de unge skal håndtere for at nå deres mål for uddannelse og beskæftigelse. Endelig gives der også et overblik over de partnere, som er direkte involveret i samarbejdet i de unges forløb. Evaluators indsamlede data viser, at de lokale partnerskaber og parkourforløbene bidrager til dybere viden om de unges forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse med uddannelsessigte. Der sker en afdækning af den unges barrierer, en afklaring af den unges mål og delmål, og der lægges en plan for de næste skridt på vejen mod uddannelse. Der knyttes kontakter og skabes relationer mellem den unge, koordinatorer, sagsbehandlere og UU-vejledere, jobkonsulenter samt undervisere tilknyttet parkourforløbene, som har afgørende betydning for opfølgning og fastholdelse af den unges mål. Den anerkendende metode og tilgang medvirker til at nedbryde den unges skepsis over for systemet og skaber grundlag for dialog og samarbejde om den unges mål. Tid og nye rammer for kontakt giver større ligeværdighed og åbenhed i forholdet mellem de voksne og den unge. På baggrund af evalueringen har CABI udviklet fire ungetypologier: Unge med økonomiske, praktiske og familiemæssige forpligtelser Unge med personlige, sociale og helbredsmæssige barrierer Unge, som har brug for opsøgende og håndholdte tilbud Unge, som skal fra gangstervejen til uddannelsesvejen. 3

5 Det anbefales: At etablere tilbud, som bygger videre på viden, erfaring og mål i den konkrete unges forløb, så den værdi, der er skabt i samspillet mellem den unge og den voksne, fortsat bidrager til den unges mål At sådanne tilbud tilrettelægges med opsøgende, skræddersyede og håndholdte elementer At skabe tilgængelig og fleksibel kontakt til den unge; benytte telefon, sms og andre medier, som bruges af de unge At der udvikles, tilknyttes og fastholdes brugbare netværksmiljøer for og med den unge At skabe meningsfulde og praksisnære vejledningsforløb for den unge de unge stemmer med fødderne! 2.2 Mål 2: Udvikling af ungeforløb Der er udviklet nye typer af ungeforløb, som medvirker til afdækning, afklaring og udvikling af den unges mål for uddannelse eller beskæftigelse med uddannelsesperspektiv. Parkourforløbet skaber en ramme for kontakt, tid og fællesskab mellem de unge, mellem den unge og de voksne og indbyrdes mellem de voksne. De unge får stort udbytte af undervisning, vejledning, praktik og uddannelsesbesøg, friluftsaktiviteter og samtaler med sagsbehandlere/uu/jobkonsulenter. De unge oplever, at de voksne trækker på samme hammel. Forløbet skaber større sammenhæng og mere målrettethed for den unge. Parkour begynder at blive et varemærke, som de unge bringer videre i deres netværk. Udvikling af ungeforløb smitter, så der skabes større opmærksomhed og bevidsthed om eksisterende praksis hos de øvrige involverede partnerne, Parkourforløbene har afdækket og synliggjort elementer, som også findes i andre sammenhængende forløb på eksempelvis uddannelsesinstitutionerne, såsom på social og sundhedsskolen eller produktionsskolen. Aktørerne oplever deres indsats kvalificeret gennem sammenhængende ungeforløb, som danner et fundament for kontakt og samvær med den unge samt viden og indsigt i den unges 4

6 barrierer og mål. Og med tilhørende fora for refleksion og koordinering mellem andre fagligheder. Det anbefales: At det uddannelsesrettede sigte med aktiviteterne i alle typer ungeforløb vedholdende italesættes af alle voksne på forløbene At potentialerne i fællesskaber på alle typer ungeforløb benyttes i endnu større udstrækning til at give den unge tilknytning til normale fællesskaber At flere og mere fleksible aktiviteter, fx besøg af rollemodeller, snusepraktikker eller værkstedsprægede uddannelsespraktikker på erhvervsskolerne, flere fleksible virksomhedspraktikker, kombinationsforløb med fx en dag på en virksomhed, undervisning m.m. altid sker i tilknytning til ungeforløb med mulighed for at uddrage læring At gøre status og forventningsafstemme på rammer, opgaver og roller mellem koordinatorer, sagsbehandlere/uu-vejledere, undervisere m.fl., som knytter sig til forløbene At ansvaret for koordinering af sammenhængende forløb placeres med tæt tilknytning til relation og viden om den unge At koordinators opgaver og kompetencer beskrives grundigt og får tilslutning af øvrige samarbejdspartnere. 2.3 Mål 3: Nye samarbejdsmodeller, metoder og værktøjer Evaluator har løbende i projektet afdækket udviklingen i samarbejdsmodellerne i projektets partnerskab via en e-survey. Konklusionen er, at der blandt projektets 14 partnere er 100 % tilslutning til udvikling af en koordineret ungeindsats i de tre partnerskaber og på tværs af partnerne. Partnerne er mindre positive over for projektets bidrag til udvikling af disse partnerskaber. Lidt over halvdelen svarer positivt på dette spørgsmål, og det er værd at bemærke, at partnere, som har været direkte involveret i det konkrete arbejde i partnerskabet, er mest positive. Til spørgsmålet om partnerskabets bidrag til større inklusion af unge i uddannelse eller beskæftigelse med uddannelsesperspektiv svarer mere end halvdelen positivt. Også her er partnere, som er direkte involveret i partnerskabets arbejde, mest positive. 5

7 Der har været gennemført i alt fire fælles kompetenceudviklingsdage i den anerkendende metode KRAP. Deltagerne på disse kursusdage har været meget positive over indholdet og formidlingen. På spørgsmålet om kursusdagenes bidrag til udvikling af fælles begreber, metoder, sprog og tilgange svarer 50 % af deltagerne kun i nogen grad. Endelig vurderer godt 60 % af deltagerne, at kursusdagene kun i nogen grad har bidraget til udvikling af fælles ungepraksis. Det er evaluators vurdering, at projektet har taget de første skridt til udvikling af nye lokale samarbejdsmodeller, metoder og værktøjer i ungeindsatsen. Der er skabt højere grad af fælles overblik og forståelse af de eksisterende aktørers roller og indsatser. Sagsbehandlere, UU-vejledere, jobkonsulenter og undervisere har udviklet et tættere og mere koordineret samarbejde gennem planlægning og afvikling af de lokale parkourforløb. Erfaringer, metoder og værktøjer herfra smitter positivt af på andre typer koordinerede ungeforløb på for eksempel uddannelsesinstitutionerne. Relationen og samtalen mellem den unge og sagsbehandlere, UU-vejledere og jobkonsulenter får et stærkere fundament at stå på, når det sker på grundlag af det koordinerede og sammenhængende ungeforløb. Partnerne har opnået større bredde og fleksibilitet, når de sammensætter tilbudsviften i ungeindsatsen i fællesskab og på nye måder. Rammer for fælles kompetenceudvikling samt evaluering og refleksion har bidraget til begyndende fælles praksisrefleksion i de lokale partnerskaber. Der er nedsat lokale koordineringsgrupper, hvor ledelser og praktikere løbende evaluerer og justerer partnerskabets arbejde. Det anbefales: At partnerskabet drøfter muligheder for yderligere samarbejde om udvikling af tilbud, som matcher de unges behov og konkrete efterspørgsel efter flere, mere fleksible og praktiske vejledningsforløb i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, med virksomheder og andre lokale ressourcepersoner, rollemodeller, mentorer m.m. At arbejde på at skabe sammenhæng mellem ungeforløb og næste skridt i den unges plan, så den unge bringes videre til et andet relevant tilbud og erhvervet viden og erfaring ikke går tabt At de lokale partnerskaber i fællesskab samler op på intentionerne om 6

8 tilrettelæggelse af fleksible og sammenhængende ungeforløb og uddrager læring herom At de lokale partnere udvikler fora og praksis for fælles praksisrefleksion, hvor disse intentioner løbende drøftes og justeres At der iværksættes en plan for løbende information og kommunikation om de sammenhængende ungeforløb mellem partnerskabets praksisniveau og det strategiske niveau. At der udarbejdes en strategi- og handlingsplan for implementering af partnerskaber i driftspraksis. 3. Baggrund Projekt Uddannelse til job eller job til uddannelse (UJJU) i Thisted, Morsø og Jammerbugt kommuner har siden januar 2011 arbejdet med udvikling af partnerskaber i ungeindsatsen. Formålet med projektet er: 1. At få et nyt og grundigere kendskab til målgruppen via en kvalitativ og kvantitativ analyse af målgruppen (ledige mellem 18 og 30 år uden kompetencegivende uddannelse) 2. At udvikle og afprøve et eller flere nye typer ungeforløb med afsæt i det nyerhvervede kendskab til målgruppen 3. At udvikle nye samarbejdsmodeller, metoder og værktøjer mellem partnerne i projektet for at øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse med uddannelsesperspektiv. Partnerskabet tager afsæt i Thy-Mors Uddannelsesråd og består af følgende partnere: Jobcenter Thisted Jobcenter Mors Jobcenter Jammerbugt EUC Nordvest UU Thy UU Mors UU Vendsyssel Øst-Vest SOSU Thisted VUC Thy-Mors VUC Nordjylland Sprogcenter Thisted Thy Produktionsskole Produktionsskolen Morsø Produktionsskolen Midtvendsyssel. 7

9 De 14 partnere udgør tilsammen projektets overordnede styregruppe. Projektet har arbejdet med udvikling af nye samarbejdsmodeller i hvert af de tre lokalområder og på tværs af de tre kommuner. De lokale partnerskaber har arbejdet med udvikling og afprøvning af nye typer ungeforløb, nye samarbejdsformer og udvikling af fælles metoder og tilgange i indsatsen. For at udvikle og understøtte partnerskaberne gennemfører projektet fælles kompetenceudviklingsforløb for ledere og medarbejdere i den anerkendende metode. De overordnede mål med projektet er, at 180 unge skal gennem uddannelsesafklarende forløb (kaldet parkour), som omfatter vejledning, undervisning, uddannelsesbesøg, praktikbesøg, friluftsaktiviteter, fællesspisning, virksomhedspraktik og andre aktiviteter. 50 % af de unge, som deltager, forventes at komme i kompetencegivende uddannelse inden for et år efter forløbet. 10 % af de unge starter i beskæftigelse med uddannelsesperspektiv. Udvikling og gennemførelse af parkourforløbene sker i et samarbejde mellem partnerne i de tre lokalområder, hvor partnerne indgår i forløbet med egne roller, opgaver og kompetencer. Arbejdet koordineres af en koordinator for hvert lokalområde, som også er en gennemgående person på de enkelte unges forløb Formål med evalueringen Evalueringen skal dokumentere projektets virkning over for projektets styregruppe, beslutningstagere i partnerskabet, bevillingsgivere og andre interessenter. Den skal desuden bidrage til læring og fortsat udvikling af arbejdet i de tre partnerskaber. Endelig skal evalueringen sandsynliggøre, hvorvidt og hvordan projektet har været med til at gøre en forskel for de unges afklaring til uddannelse Evalueringsmodel og -spørgsmål CABI benytter en evalueringsmodel, der undersøger sammenhængen mellem projektets metoder og opnåede resultater. CABI gennemfører en virkningsevaluering, der skal vurdere, hvordan projektet har virket, og hvorfor projektet eventuelt har virket. Denne rapport indeholder den afsluttende evaluering af projektet og omfatter læringspunkter og anbefalinger til fortsat udvikling af ungeindsatsen i de lokale partnerskaber. De evalueringsspørgsmål, som vil blive besvaret i denne undersøgelse, er derfor: 1. Hvilke resultater er der i projektet i forhold til de opstillede mål? 2. Hvordan har projektet arbejdet for at nå målene? 3. Hvilken virkning har projektet haft for målgruppen? 8

10 3.3. Evalueringsperspektiv Til at besvare evalueringsspørgsmål 1 anvender evaluator målopfyldelsesperspektivet, fordi vi ønsker at afdække, hvor langt projektet er i forhold projektets mål, om ud af de i alt 180 unge afklaring af 90 unge til uddannelse og 18 unge til beskæftigelse med uddannelsesperspektiv er opfyldt. I denne afdækning tegnes også en profil af de unge, som har deltaget i parkourforløbene, med henblik på at opnå nyt og dybere kendskab til de unge. Imidlertid kan de opnåede resultater skyldes andre faktorer end selve projektet. For eksempel kan en ung finde job uden om projektet, den unges sociale situation kan eventuelt forværres eller forbedres og derved påvirke resultaterne, eller der kan ske ændringer i projektets rammevilkår, som kan påvirke projektets resultater i negativ eller positiv retning. For at undersøge sammenhængen mellem projektets indsats og resultater (evalueringsspørgsmål 2 og 3), anvender evaluator interessentperspektivet. Her vurderer interessenterne, hvordan projektet har virket, og hvorfor det eventuelt har virket. Interessentmodellen anerkender, at interessenterne i et projekt har forskellige vurderinger af projektets resultater, metoder og sammenhængen mellem de to. De primære interessenter i projektet er de parter, som har konkrete erfaringer fra parkourforløbene, som er projektets maskinrum : De unge Koordinatorer Sagsbehandlere UU-vejledere Undervisere Projektleder. Derudover har evaluator indhentet erfaringer og vurderinger fra kommunale ledere og ledere af uddannelsesinstitutioner, som indgår i partnerskabets styregruppe. Det skal understreges, at den anvendte virkningsevaluering afdækker sandsynlig viden, ikke sikker viden eller såkaldt evidensbaseret viden. Socialt arbejde er kendetegnet ved ikketekniske problemer med altid entydig mål-middel sammenhæng. Evaluator belyser i et følgende afsnit sammenhængen mellem projektet og de opnåede resultater ved at konstruere projektets programteori. Hvad var projektets antagelser, og hvordan vil man arbejde for at opfylde disse antagelser? 3.4. Dataindsamling Med henblik på besvarelse af evalueringsspørgsmål 1, Hvilke resultater er der i projektet i forhold til de opstillede mål?, har CABI gennemført følgende kvantitative dataindsamlinger: 9

11 Registrering af data, som beskriver de unge og deres progression i forløbet Registreringsskemaet kortlægger de unges køn, alder, matchkategori, forsørgelsesgrundlag, skole- og uddannelsesbaggrund, erhvervserfaring, barrierer i forhold til uddannelse, professionelt samarbejde, plan og forsørgelsesgrundlag ved udslusning. Deltagerevaluering efter kompetenceudviklingsdagene KRAP Evalueringerne har til formål at samle deltagernes vurdering af kompetenceudviklingsdagenes betydning for udvikling af fælles metode, tilgange, begreber, sprog og refleksion over fælles praksis på tværs af partnerne. E-survey med parternes vurdering af partnerskabet Der er gennemført en e-survey blandt parterne forud for partnerskabsdagen den 17. november 2011, i forbindelse med midtvejsevalueringen i maj 2012 og ved afslutning af projektet i november Undersøgelsen skal vise partnernes vurdering af projektets betydning for et dybere kendskab til de unge og for udvikling af nye typer ungeforløb. Og endelig parternes vurdering af nye samarbejdsmodeller for udvikling i indsatsen for unges inklusion i uddannelse. For at besvare evalueringens spørgsmål 2 og 3, Hvordan har projektet arbejdet for at nå målene, og Hvilken virkning har projektet haft for målgruppen?, har CABI gennemført gruppeinterview med væsentlige interessenter i projektet: 7 unge 3 koordinatorer 10 sagsbehandlere og UU-vejledere. Der er desuden gennemført enkeltinterview med: Projektleder 3 undervisere 5 ledere fra UU/uddannelsesinstitutioner. Derudover er der gennemført gruppeinterview med ledelsen i partnerskabets tre jobcentre for at konstruere projektets programteori. 4. Antagelser til grund for projekt UJJU Projektets forandringsteori fremstilles på baggrund af projektbeskrivelsen og projektets strateginotat. Nedenstående skematiske fremstilling af projektets programteori efterfølges af uddybende interview med ledere fra partnerskabernes tre jobcentre om de antagelser, som ligger til grund for projektet. 10

12 Figur 1: Projektets forandringsteori 11

13 I dette afsnit beskrives antagelserne, der ligger til grund for projekt UJJU. Ledelsen fra jobcentrene i Thisted, Mors og Jammerbugt fortæller om intentionerne med projektet, og hvordan de ser projektets aktiviteter spille sammen med de overordnede mål med projektet. Partnerskab fælles viden, metoder og tilgange i ungeindsatsen Et af projektets hovedmål er bygget op om en antagelse om, at der skal nye metoder til, for at få fat i de unge: Vi håber at blive bedre til at fange de unge blive klogere på de unge og høre hvad de interesserer sig for, fortæller en jobcenterchef. Projektet omfatter de mange partnere på ungeområdet, som har hver sin ramme og interesse, og det giver forskellig tilgang til de unge. Det er vanskeligt for de marginaliserede unge at forholde sig til og gebærde sig i, lyder det. Forpligtende samarbejde Der er en antagelse om, at projektet kan være med til at etablere et forpligtende samarbejde, hvor det bliver rigtig vigtigt at få nedskrevet og konkretiseret samarbejdet, så arbejdet overgår til drift efter udviklingsforløbet. Parterne kommunikerede allerede inden projektets opstart i forskellige sammenhænge, men det kunne være rigtig godt, hvis der kunne udvikles aftaler og praksis for, hvordan parterne i fællesskab kan være med til at fastholde de unge i deres forløb. At man får kendskab til og aftaler om, hvad og hvordan man arbejder hver især, og hvordan man kan hjælpe hinanden med at skabe sammenhæng for den unge. Kompetenceudvikling for unge og for medarbejdere Der er desuden en forventning om, at medarbejderne gennem projektet får en fælles opkvalificering dels ved de kompetenceforløb, der bliver kørt, og dels gennem det forpligtende samarbejde. At der kommunikeres på kryds og tværs er alt i alt med til at opkvalificere medarbejderne. Det er væsentligt, at ungeforløbene foregår på VUC, pointeres det. Det giver i sig selv en opkvalificering af den unge. Det giver desuden en lidt højere kvalitet end i de kommunale projekter. Mange af de unge har oplevet nederlag på nederlag, så det er vigtigt for dem, at de finder ud af, at de godt kan begå sig i dette forløb. Ydermere er det vigtigt, at der er fokus på det faglige indhold: At de unge får skolekundskaber, som kan give dem et håb om, at de kan komme videre i uddannelse. Udvikling af metoder og redskaber Projektet har desuden en antagelse om, at der udvikles metoder og redskaber, der giver en konkret viden om de unges behov, om den indsats de får, og om progressionen i deres forløb. 12

14 Ved at arbejde systematisk og målrettet med indsatsen håber parterne bag projektet på mere fokus på det, der virker. Parterne ønsker at komme væk fra nytteløs aktivering. Det forventes, at de unge, som visiteres til projektet, ikke rigtig passer ind i nogle af de tilbud, der ellers er. Det er unge, som har brug for meget individuelle tilbud. Ved at arbejde individuelt opnås større indsigt i, hvad der skal til for den enkelte unge, siger en leder. Nedbryde sektorinteresse Samtidig med det individuelle fokus er det afgørende at indarbejde den unges relation til gruppen og tilknytning til fællesskabet på forløbene. En af parterne siger: Vores drøm er, at vi kan nedbryde de særinteresser, som knytter sig til de enkelte partnere på ungeområdet. Vi ser forløbene som afklaringsforløb, som skal afdække, hvad den unge har brug for. Nogle unge kan efter forløbet stå med en færdig uddannelsesplan, andre unge har brug for et kombi-forløb mikset af de forskellige tilbud, som vi kan strikke sammen i fællesskab. Visionen for Jammerbugt er at udskille ungeindsatsen i en samlet ungeindsats med produktionsskole som base. Samarbejdsmodeller tilpasset lokale forhold De tre partnerskaber afprøver forskellige metoder og forskellig praksis, som passer til de lokale rammer og de konkrete unge. De tre partnerskaber udveksler erfaringer med hinanden og bidrager til hinandens refleksioner på tværs. Ungeforløbene er meget komplekse og kan ikke løftes af den tilknyttede koordinator alene. Der tilføres ressourcer fra en jobkonsulent, som finder praktikpladserne, og der kommer en UU-vejleder én dag om ugen m.m. Der skal tilføres rigtig mange ressourcer, hvis man skal gøre det, der er beskrevet i projektet. Det forventes, at ungeforløbene kan give en yderligere afklaring end den, som kan lade sig gøre gennem en snak hen over skrivebordet. Projektet vil gerne udvikle metoder for den virksomhedsnære praksis for at se, hvad det kan bidrage til. Der er ikke råd til lange forløb uden udbytte. Det er ikke nødvendigt at vide alt om den unge, men man skal vide nok til at finde ud af det næste skridt. Vi skal vide, hvad der skal arbejdes med, for at den unge kan nå sine mål. Vi mangler forløb, som kan hjælpe de mere marginaliserede unge til afklaring af job og uddannelsesmuligheder. Vejledning alene gør det ikke, siger en jobcenterchef. Udvikling af kombinationsforløb En stor andel af de unge har psykiske diagnoser, og det kræver en helt særlig indsats at hjælpe dem videre i job og uddannelse. Der er en stor gruppe, som hverken er klar til arbejde eller uddannelse. De har brug for en kombination af praktiske værkstedsforløb på produktionsskolen og undervisning fra VUC og EUC, siger en leder. 13

15 Parterne ser, at fælles udvikling af kombinationsforløbene kan være med til at fjerne en del særinteresser, når alle medvirker til at lave de forløb, som den unge er klar til. Det kan på den måde være med til at fastholde de unge i et sammenhængende forløb, så de kan lære af deres erfaringer og få det med i deres videre forløb i retning mod uddannelse. De mere intensive ungeforløb er med til at synliggøre den forskellighed, der er i ungegruppen lige fra de meget selvkørende til de massivt belastede unge. Der er en stor gruppe unge midtimellem, hvor mange er zappere, der har prøvet lidt af hvert, men som ikke har kunnet finde en læreplads efter et grundforløb og næsten har opgivet. Hvordan får vi lige dem motiveret?, siger en af lederne. Her ser man også en ungekultur, hvor mødestabilitet, engagement m.m. ikke er så vigtigt, og det kan undre de har jo også gået i skole en gang!, lyder det fra samme leder. Lederne har også en antagelse om, at det bliver synligt, at der er huller i overgangen mellem folkeskolen og uddannelsestilbud m.m. Håbet er, at UU kan bidrage til en sammenhængende historik, så der kan blive en synlig sammenhæng for den unge. Lederne fortæller, at de 14 medvirkende partnere håber, at partnerskabet kan være med til at bringe større viden om hinandens fagområder og ansvarsområder, og at man i fællesskab bliver bedre til at sammensætte tilbudsviften på ungeområdet fremover. Sammenhængende ungeforløb Antagelsen er, at projektet kan være med til at få større fokus på den enkelte unge, så der skabes større bevidsthed om den unges forløb og sættes fokus på at være klar med de tilbud, den unge skal have. Hvad er næste skridt, og hvordan undgår man, der kommer huller i forløbene? Der er flere forskellige parter, som alle har ansvar for gennemførelsen af den unges forløb: Koordinator, UU, sagsbehandler og jobkonsulent er alle indover ungeforløbene de er fælles om at tilrettelægge og gennemføre forløbene. Det er med til at skabe fælles sprog, fælles kendskab m.m., fordi man helt konkret kommer til at arbejde sammen om forløbene. Det handler både om at udvikle forløbene, men det handler lige så meget om at udvikle dem sammen og gennemføre dem sammen, siger en af lederne. Det er en vigtig forudsætning for udvikling af en fælles indsats for den unge, at man også ved, hvordan parterne hver især ser den unge og ser indsatsen. Hvad er det for briller, den anden har på, og hvornår skal man kommunikere sammen om hvad? Unge, som herre i eget hus Det handler meget om at udvikle forløb, hvor den unge kommer på banen: Hvordan bliver de i stand til tage ejerskab for deres eget forløb? Forløbene skal skabe større bevidsthed om, hvad er det der skal til, og hvorfor man gør det. Hvad skal denne praktik bidrage til? Hvad er formålet? Det må ikke bare blive bevidstløs aktivering. 14

16 Praktik er en del af ungeforløbene og aftaler og praktik varetages af jobkonsulenten, som har et bredt kendskab til virksomheder i lokalområdet. De små og mellemstore virksomheder er gode i denne sammenhæng, fordi de har mulighed for at finde den rette person eller mentor, som den unge har glæde af at blive tilknyttet. Der er store forventninger til udvikling af indholdet på ungeforløbene kombinationen af fagligt indhold og mere praktiske aktiviteter. Relationsarbejde I ungeforløbene kommer man meget tæt på den unge og går ind og arbejder med den unges holdning til sig selv. Hvad skal der til, for at de kommer til at ønske forandringer i deres liv? Der bliver arbejdet både med den enkeltes egen indstilling til sig selv og til en konkret faglig afklaring i kombination. Koordinatoren er en kontaktperson og ikke en myndighedsperson. Her kan man komme mere ind under huden, end man kan ved den formelle samtale på jobcentret. Samtidig er det vigtigt, at det bliver synligt for den unge, at der er et tæt samarbejde mellem de forskellige instanser, der bibringer en sammenhæng for den unge. Det sker i et samarbejde, og parterne er gennemgående i den unges forløb ved at deltage på forløbene, i samtalerne og uddannelsen osv. Koordinatoren inddrager de øvrige tilbud til unge i kommunen, når de er relevante for den udfordring, der skal løses. Samarbejdet skal sikre den helhedsorienterede indsats. Når en ung vil være frisør, italesættes dette mål sammen med den unge i alle de sammenhænge, man møder den unge, siger en af lederne. Virksomhederne er centrale medspillere Samarbejdet med virksomhederne er meget centralt. Det er afgørende, at der er en sammenhæng mellem det, der forgår på forløbene og det, som skal foregå i praktikken i virksomheden. Virksomheden tilbyder den unge muligheden for at komme ud af osteklokken dog stadig beskyttet med mulighed for støtte fra koordinatoren. Det virker som det virkelige liv for den unge. Den unge får lidt mere at leve op til og opdager sine egne ressourcer på en anden måde. Det er vigtigt for den unge, for jobkonsulenten og for virksomheden, at der er sammenhæng mellem den unges mål og de skridt, den unge skal gennem for at nå disse mål. Det vil sige, at der er en rød tråd gennem den unges forløb, som er synlig for alle, og at alle trækker i samme retning. Det er ikke givtigt for jobkonsulenterne at skulle finde den ene praktik efter den anden uden at have et klart mål for øje! Det kan være svært for den unge at se så langt frem. Derfor er det vigtigt, at alle hele tiden kan begrunde, hvorfor tingene foregår på en bestemt måde. Jo bedre man er til det, desto mindre kaos bliver der for den unge, og jo længere kan de se frem. 15

17 Udvikling lokalt og på tværs Antagelsen er, at kursusforløbene i den anerkendende metode kan bidrage til, at medarbejderne bliver bedre til at kommunikere med den unge om deres forløb. Det er i første omgang mere ressourcekrævende at gennemføre den anerkendende samtale, men forventningen er, at det på sigt skaber bedre resultater. Det kan gå ud over rettidigheden i sagsbehandlingen, men det er en investering. Udvikling af partnerskaberne skal ske i den lokale kontekst i hver kommune. Den overordnede paraply er Thy Mors Uddannelsesråd, som er overordnet koordinerende i forhold til alle uddannelserne. Men i forhold til den unge er det nødvendigt med en lokal indsats og sammenhæng. Der er en forventning om, at der udvikles konkrete modeller og samarbejdsaftaler med en afklaring af forventningerne parterne imellem. Intentionen er, at der etableres et lokalt koordineringsorgan, hvor man mødes på chefniveau og på praktikerniveau og drøfter og planlægger, hvordan indsatsen løbende holdes ved lige. Parterne ser udvikling af en garantiskole for sig, som omfatter et forpligtende samarbejde, hvor den enkelte partner er bevidst om sin egen rolle og opgave og ved, hvad andre partnere varetager. Hvad gør EUC, hvis en ung er på vej til at falde ud? Hvordan inddrages jobcenter, UU eller andre relevante partnere? Det skal være så konkret, at det lever videre, når man bliver overhalet af virkeligheden, når en medarbejder skiftes ud osv. Man er helt nede på procedurer og rutiner mellem parterne i samarbejdet med den enkelte unge. Parterne forestiller sig, at man kan lave fælles retningslinjer på det strategiske og politiske niveau, og at disse rammer fyldes ud af konkret praksis i de lokale partnerskaber med udgangspunkt i de vilkår, der er gældende her. De unge, som optages i projektet, har meget lav mobilitet, og der tænkes derfor i, hvordan man kan etablere nogle tilbud til de unge lokalt. Der tænkes i fjernundervisning, som eventuelt etableres et bestemt sted, hvor nogen kan bakke op om de unge i denne undervisningsform. Ved at skabe et tættere samarbejde forventes flere fælles succeshistorier. Med et tættere samarbejde med UU om de 15 til17-årige håber jobcenteret at kunne sætte noget i gang for de unge, som måske ender med at blive målgruppe for jobcentret allerede som 18-årige. Hvis de har brug for en modningsproces i stedet for almindelig skolegang, kan man sætte ind der. Det betyder meget, om UU er placeret under jobcentret, så samarbejdet med skolerne kan øges, ligesom det også har stor betydning, at UU og jobcentermedarbejder sidder dør om dør, når der skal etableres samarbejde. Den anerkendende metode Baggrunden for valg af den anerkendende metode er, at den tilgodeser et generelt behov i samspillet mellem jobcenter og borger. En undersøgelse, som Thisted Kommune har foretaget, viser, at jo mere marginaliseret man er, jo mere kritisk er man over for kommunen. Undersøgelsen viser, at kommunen ganske enkelt ikke får forklaret borgeren godt nok, hvorfor den gør, som den gør. Det kan kun løses ved, at der tages udgangspunkt i den konkrete situ- 16

18 ation mellem borger og medarbejder. Det er baggrunden for vores valg af den anerkendende metode, siger jobcenterchefen. Jobcentrets praksis er kendetegnet med en stor grad af regelstyring og proceskrav. Det kan let medføre, at man glemmer at tænke over, hvorfor man gør, som man gør. Selv om der er regelstyring, er der jo en baggrund for reglen, der er en fornuft bag hvorfor er det, vi skal have unge i uddannelse og arbejde? Vi skal forklare borgeren, hvorfor det er godt at være i gang og ikke bare sige, sådan gør vi her, det har politikerne bestemt, lyder det fra én af lederne. Den anerkendende tilgang skal hjælpe til at få den unge med i processen at det ikke bare er noget, vi har bestemt! Den anerkendende metode er meget enkel, men kan være vanskelig at praktisere. Hvordan stiller vi krav på en anerkendende måde? Vi skal udvikle på sproget i forholdet til den unge. Valget af den anerkendende metode i de tre kommuner bygger videre på igangværende initiativer vedrørende ledelsesværdier m.m. Det ligger dybt i vores værdier: Vi skal opføre os ordentligt over for borgeren, og vi vil gerne være anerkendende over for andre mennesker. Den anerkendende metode skal gøre os i stand til i højere grad at se den enkelte unge ikke bare se på gruppen, men at forholde os til den enkelte unge. Når vi ser på gruppen med regelbrillerne, risikerer vi let, at nogle unge kommer til at stå uden at høre til nogens steder. Men regler behøver ikke være ikke-anerkendende. Det giver god mening, at den unge skal ind til samtale mindst hver tredje måned. Det er vel også at være anerkendende? Medarbejderne oplever stor anerkendelse af deres arbejde gennem ledelsens valg af anerkendende metode som et strategisk valg, når det sættes på dagsordenen gennem kompetenceudvikling m.m. Implementering af den anerkendende metode i praksis sker gennem dialog mellem leder og medarbejder samt medarbejder til medarbejder. Der er stor ledelsesmæssig interesse i implementering af metoden i praksis, fordi man ser store muligheder i optimering af kommunikationen med borgeren. Det ledelsesmæssige fokus skal sikre fortsat fokus på metoden, fx i det daglige og ved de årlige MUS-samtaler. Det handler om en kulturændring, hvilket kræver en indsats. Implementering af erfaringerne vil ske løbende, og efterhånden som projektet bliver klogere på de virksomme metoder og organisatoriske rammer. Parterne tager det gode med videre til det næste. Vi lærer hele tiden undervejs. Vi mødes og reflekterer i fællesskab og inspirerer hinanden, understreger en af lederne. 17

19 5. Analyse Analyseafsnittet indeholder et såvel kvalitativt som et kvantitativt perspektiv på projekt UJJU. Analysens kvalitative del bygger på gruppeinterview og enkeltinterviews med de centrale interessenter i projektet. De kvantitative data bygger på registreringer af de unge i projektet. Registreringerne tegner en demografisk profil på projektets unge, en profil af de unges skole og erhvervsmæssige baggrund, deres barrierer og mål for uddannelse og endelig deres uddannelses og jobmæssige status ved afslutning på forløbet. Der er desuden gennemført i alt tre e-surveys, hvor de 14 partnere har vurderet udvikling og effekt af projektets samarbejde. Endelig omfatter de kvantitative data deltagerevalueringer på de fælles kompetenceudviklingsforløb KRAP for partnerskabets medarbejdere og ledere. Den kvantitative ungeprofil omfatter følgende: De unges forsørgelsesgrundlag og matchkategorisering ved opstart De unges baggrund og tidligere erfaring med uddannelse og job Et billede af udviklingspunkter, som den unge skal arbejde med under afklaring og forberedelse til uddannelse En afdækning af, hvilke samarbejdspartnere der har været involveret i de unges forløb De unges plan og forsørgelsesgrundlag ved afslutning på parkourforløb. 5.1 Lokale partnerskabers betydning for sammenhængende ungeforløb Evalueringens analyse af partnerskabernes betydning for sammenhængende ungeforløb bygger på data fra e-survey blandt ledere og medarbejdere fra de 14 UJJU-partnerne. Målingerne omfatter partnernes vurdering af partnerskabernes betydning for de resultater, der skabes i ungeindsatsen, og en måling på deres deltagelse i den konkrete ungeindsats samt de fælles kompetenceudviklingsdages betydning for udvikling ad fælles ungepraksis. Målingerne er foretaget hvert halve år som e-survey; første gang november 2011, i maj 2012 og endelig i november Analysen omfatter også data fra kvalitative interviews blandt centrale interessenter i de tre lokale partnerskaber. Disse er foretaget i marts 2012 og yderligere i november Partnernes vurdering af partnerskabet Nedenstående tabeller viser resultaterne af e-survey gennemført blandt parterne november Svarene er målt med udgangspunkt i partnernes tilknytning og rolle i parkourforløbene, i det konkrete samarbejde med koordinatorerne og med baggrund i deltagelse i de fælles 18

20 kompetenceudviklingsforløb. Disse målinger bliver sammenlignet med en målling på den generelle besvarelse fra alle partnerne. I hvor høj grad synes du, det er en god ide at arbejde med udvikling af en koordineret ungeindsats? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Deltagere i udvikling af parkourforløb Deltagere i gennemførelse af parkourforløb Partnere med konkret samarbejde med koordinator Deltagere i fælles kompetenceforløb Alle partnere 10% 0% 1. I meget høj grad 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke Figur 2: E-survey med partnerne, CABI 2012 (n=36) Tabellen viser stor tilslutning til arbejdet med udvikling af koordineret ungeindsats. Størst er tilslutningen blandt partnere, der har været direkte involveret i planlægning og gennemførelse af parkourforløbene. 19

21 I hvilken grad oplever du, at projektet bidrager til øget samarbejde mellem parterne? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Deltagere i udvikling af parkourforløb Deltagere i gennemførelse af parkourforløb Partnere med konkret samarbejde med koordinator Deltagere i fælles kompetenceforløb Alle partnere 0% 1. I meget høj grad 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke Figur 3: E-survey med partnerne, CABI 2012 (n=36) I forhold til vurderingen af, om det er en god ide at arbejde med en koordineret ungeindsats, er parterne mindre positive, når det handler om projektets oplevede bidrag til øget samarbejde mellem parterne. Vurderingen er dog stadig over middel. Det er evaluators vurdering, at besvarelsen udtrykker de udfordringer og kræfter, der ligger i udvikling af samarbejdet. Deltagere i udvikling og gennemførelse af forløbene og partnere med samarbejde med koordinatorerne er de mest positive. 20

22 I hviken grad oplever du, at I bliver bedre til at inkludere målgruppen i uddannelse eller job? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Deltagere i udvikling af parkourforløb Deltagere i gennemførelse af parkourforløb Partnere med konkret samarbejde med koordinator Deltagere i fælles kompetenceforløb Alle partnere 0% 1. I meget høj grad 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke Figur 4: E-survey med partnerne, CABI 2012 (n=36) Parterne er overvejende positive over for øget inklusion af unge i uddannelse eller job. Deltagere i planlægning, gennemførelse af parkourforløbene og samarbejdet med koordinatorerne er mest positive. Koordineret samarbejde Projektets centrale interessenter peger på de konkrete fælles aktiviteter omkring de unges forløb som betydningsfulde for udvikling af gensidigt og forpligtende samarbejde i partnerskabet. Det gælder fælles udvikling, tilrettelæggelse og gennemførelse af parkourforløb, samarbejdet omkring konkrete unges forløb, fælles partnerskabsdage, inspirationsdage, lokale opfølgningsmøder, fælles kompetenceudviklingsforløb KRAP m.m. Både ledere og medarbejdere peger entydigt på koordinatorernes helt centrale rolle, når der skal skabes forpligtende samarbejde. Koordinatorerne opnår et meget grundigt kendskab og en bærende relation til den enkelte unge og til hele gruppen af unge på det enkelte parkourforløb. Koordinatoren har dialogen med den unge og kender interesserne og behovene på holdet. Koordinatorens viden bruges til at kvalificere og tilrettelægge indsatsen for den unge og for tilrettelæggelse og gennemførelsen af parkourforløbene. Et kendskab som også kvalificerer samarbejdet med partnerskabets øvrige aktører, der hver især bidrager med hver deres redskaber, kompetencer og ressourcer. Parkourforløbene med tilhørende koordinering skaber en ramme for sammenhæng for den unge og for det konkrete tværgående samarbejde. Både sagsbehandlere, UU-vejledere, virksomhedskonsulenter, undervisere og koordinatorer fortæller, at ideen om partnerskab og samarbejde giver rigtig god mening. De ser en positiv effekt af forløbet og oplever udvikling af en sammenhængende ungeindsats. Der er dog bred enighed om, at partnerskabstankegangen på tværs af forskellige kommunale sektorer, ud- 21

23 dannelsesinstitutioner og virksomheder kræver koordinering og vedholdende ledelsesmæssig og organisatorisk opmærksomhed, så de relevante ressourcer inddrages i de konkrete forløb. Der er ingen tvivl om, at min medarbejder oplever sit arbejde langt mere kvalificeret, når hendes indsats får sådan en ramme (parkourforløbet) at stå på!, fortæller en UU-leder. En leder fra en uddannelsesinstitution peger på, at denne koordinerende og gennemgående rolle og opgave bør være til stede i alle eksisterende tilbud til de unge. Hvor der skabes en stabil og tillidsfuld relation til den unge, skabes der viden og grundlag for den unges afklaring og udvikling. Denne viden skal omsættes til værdi gennem koordinering og samarbejde med øvrige relevante aktører, som partnerskabet stiller til rådighed. Der skal være en bevidsthed om og opmærksomhed på, at denne værdi også skabes i eksisterende tilbud og forløb. Og at denne værdi kan omsættes, hvis arbejdsformen/samarbejdsformen fra parkourforløbene udbredes i andre sammenhængende ungeforløb i partnerskaberne. Ovenstående bekræftes af leder af VUC, som har været vært for parkourforløbene. Han fortæller, hvordan intentionen og åbenheden over for udvikling og afprøvning af nye typer ungeforløb kombineret med tilstedeværelse og konkret samarbejde med UU-vejleder, jobcentersagsbehandlere, virksomhedskonsulenter m.fl. har tilført nye perspektiver og større sammenhæng i indsatsen for disse unge. Det er evaluators vurdering, at koordinatorfunktionen bør beskrives fyldestgørende, så roller og opgaver i denne funktion kan formidles blandt øvrige aktører. Det er afgørende for en hensigtsmæssig anvendelse af koordinatorfunktionen og for de resultater, partnerskabet kan skabe, at der er bred organisatorisk og ledelsesmæssig fokus og opbakning til denne koordinerende og samskabende funktion i det sammenhængende ungeforløb. Ledelse og læring i praksis Projektlederen fortæller, hvordan projektet ved opstarten arbejdede på at beskrive, hvordan samarbejdsmodellerne skulle se ud, og der blev udviklet en strategi for implementering af modellerne. Det har vist sig nødvendigt med en ledelsesmæssig indsats at konkretisere disse modeller og skabe rammerne for et forpligtende samarbejde. Styregruppen har derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af ledere med beslutningskompetence. Der arbejdes ud fra Garantiskolemodellen, som også er beskrevet i afsnittet om projektets antagelser. Det kan være et helt konkret fysisk sted, hvor alle parter befinder sig dør om dør. Men det kan også være en virtuel netværkskonstruktion, som spænder et fælles net ud under de unge, indtil de er godt igennem deres uddannelsesforløb. En leder fra uddannelsesinstitutionerne siger: Ideen med garantiskolen er, at alle møder den unge med nysgerrighed, ser hvad der er brug for og tænker, hvor og hvem er bedst til at løse den opgave. 22

24 Flere interessenter oplever, at projektet og de fælles aktiviteter er godt på vej til at skabe et vækstlag af praktikere, som oplever, at deres arbejdsfællesskaber skaber værdi for den unge, og at de fælles bestræbelser vil få flere unge gennem uddannelse. Det har været et meget ambitiøst projekt med flere store mål på forholdsvis kort tid. Der foregår rigtig mange ting, som alle skal følges til dørs. På samme tid skal der holdes godt fast i de mange elementer, som indgår i den enkelte unges forløb. Flere interessenter oplevede, at opstarten på projektet, hvor de lokale partnere var samlet om udvikling af parkourforløb m.m., blev meget hektiske og efterfølgende kun delvist er blevet realiseret. Intentionen i dette arbejde var at skabe noget nyt og anderledes sammen. Men interessenterne oplever, at deres indflydelse og involvering i stigende grad omfatter den praktiske afvikling af projektets opgaver. Fælles tilgange i indsatsen En leder af en uddannelsesinstitution har oplevet, at den åbenhed og nysgerrighed, som lå i intentionen bag udvikling af nye typer ungeforløb, har beriget både ungemiljøet og det faglige miljø på skolen. Det har udfordret de gængse forløb på skolen og har givet anledning til vigtige faglige diskussioner om differentierede forløb og tilbud. Hans ønske er, at forløbene også kan føre til ny fælles refleksionspraksis blandt parterne, som kan være med til at fastholde en åbenhed og nysgerrighed i forhold til den unge, i forhold til tilrettelæggelse af indsatsen og i forhold til den fælles ungepraksis. En leder fra social- og sundhedsskolen fortæller, hvordan skolens faglige fokus på det omsorgs- og relationsfaglige felt er integreret i skolens værdier og kultur, og det gør det muligt at nå meget langt med udvikling af elevernes personlige og faglige kompetencer. De lange sammenhængende forløb på grundforløbene er med til at afdække den unges barrierer i forhold til uddannelse og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Skolens ungekoordinator, som inddrager relevante samarbejdspartnere i forhold til disse barrierer, oplever, at der gennem partnerskabet skabes en fælles forståelse for dette arbejde, og at disse kontakter er blevet lettere at etablere. Skolens mål er, at ingen unge slippes, inden en anden samarbejdspartner kan tage over og fortsætte indsatsen sammen med den unge. Der er et stort ønske om fortsat udvikling og fastholdelse af ovenstående tilgange blandt de interessenter, evaluator har snakket med. Nogle frygter, at indholdet mere og mere kommer til at ligne traditionelle kommunale aktiveringsprojekter med tilføjelse af et tættere samarbejde. Der er et ønske om løbende at stoppe op og bruge de høstede erfaringer og uddrage læring. Og dermed løbende justere forløbene, så de afpasses de aktuelle unge og de aktuelle behov og muligheder. Det er koordinatorernes erfaring, at det kræver indsigt og overblik på de enkelte hold og forløb, så det relevante program og bemanding kan sættes sammen. Fælles praksisrefleksion Interessenter oplever, at der er de bedste intentioner hos parterne, men forløbet indtil nu viser, at der løbende er brug for at samle op og justere på praksis. Det handler om helt grundlæggende forventninger og roller i samarbejdet. Hvordan og hvem informeres, hvem og hvor- 23

25 dan træffes beslutninger, hvor drøfter vi fælles problemstillinger fra praksis, eksempelvis holdning i forhold til fravær m.m.? Det er evaluators opfattelse, at der i lighed med tilrettelæggelse og træning af ungepraksis også bør ske en tilrettelæggelse og træning af fælles praksisrefleksion i partnerskabet, så der er en ramme for løbende justering og udvikling. Partnernes deltagelse i planlægning og gennemførelse af parkourforløbene udgør en mindre og til tider ikke tilstedeværende del af de deltagende medarbejderes samlede arbejdsfunktioner. Hvis partnerskabet skal lykkes med at skabe en indsats, der opleves sammenhængende for den unge, skal der etableres en række støttende funktioner og rutiner for samarbejdet om fælles ungepraksis: Koordinerende funktion, som er indseende med og har relation til de konkrete unge Fælles planlægning og gennemførelse af ungeforløb Fora for fælles praksisrefleksion Fælles dokumentations- og kommunikationsstrategi for indsatsen Vedholdende organisatorisk og ledelsesmæssigt fokus. Både sagsbehandlere, UU og koordinatorer oplever, at partnerskabets udviklings- og refleksionspraksis let drukner i de mange konkrete driftsopgaver omkring ungeforløb, opfølgning på aftaler med de unge og med opgaver og deltagelse i projektets organisatoriske og administrative aktiviteter m.m. De efterspørger tid og fora for fælles opsamlinger, refleksioner og justeringer af partnerskabets arbejde. At den ovenfor beskrevne refleksionspraksis sættes på formel og videreføres i en driftsmodel, når projektet afsluttes. Dette ønske understøttes af jobcenterledernes forventning om kompetenceudvikling af medarbejdere gennem refleksion af fælles praksis på tværs i partnerskaberne. Forpligtende samarbejde Ved midtvejsevalueringen efterlyste de unge, koordinatorer, sagsbehandlere og UU-vejledere større involvering og fleksibilitet i samarbejdet og udvikling af erhvervsskolernes tilbud og rolle i partnerskabets tilbud til de unge. Der er fra flere sider stadig en forskellig opfattelse af, hvordan dette samspil kan udvikles og spille sammen med de øvrige tilbud til projektets unge. Produktionsskolerne havde i starten af projektet en mindre rolle, men bliver stadig mere synlige og bidrager med deres særlige viden om målgruppen og med produktionsskolernes praksisnære vejledning og pædagogiske metoder og rammer. En produktionsskoleforstander fremhæver skolernes særlige viden og erfaring med arbejdet med disse unge. De lange sammenhængende og praksisnære forløb på skolernes værksteder sammen med erfarne voksne skaber et godt grundlag for afdækning af den unges barrierer og for fælles refleksion og vejledning i forhold til beskrivelse af realistiske uddannelsesmål for den unge. Skolerne får en relation og indsigt til hver enkelt ung, som kan være med til at kvalificere den unges forløb og bidrage til større værdi af de øvrige partneres tilbud og indsatser. 24