Forord. Jeres forening spiller en central rolle på energibesparelsesområdet. Konstruktørforeningens beretning

Transkript

1

2 Konstruktørforeningens beretning Forord Jeres forening spiller en central rolle på energibesparelsesområdet. Klimaminister, Lykke Friis Sådan skrev klimaminister Lykke Friis til Konstruktørforeningen i Vi har i de seneste 2 år været meget synlige på tinge med vores forslag til, hvordan vi kan finansiere energirenovering, og hvordan vi mere aktivt kan anvende bygningers energimærker. Læs om: Økonomien. 3 Organisationen 4 Lavkonjunkturen 5 Overenskomster. 6 Tillidsrepræsentanter 9 Uddannelse 10 Byggepolitik. 12 Studerende 13 Regioner. 14 Mange ledige, mange konkurser og mange bygningskonstruktører, der har haft brug for Konstruktørforeningen. Det er nogle af de temaer, som du kan læse om i denne beretning for Men det hele har da heldigvis ikke været negativt, og det vil du selvfølgelig også se, når du læser videre. Lige her vil jeg nøjes med at fremhæve, at det nu lovmæssigt er slået fast, at bygningskonstruktører senest i 2015 skal uddannes på en professionshøjskole. Dér, hvor mange andre med en professionsbacheloruddannelse, uddannes. Det siger næsten sig selv, at det anerkender vores profession på det høje niveau, som vi rent faktisk uddannes og arbejder på, og det kan vi med stolthed bruge, når vi skal ud at forhandle løn og andre arbejdsvilkår. En anden god nyhed er, at vi sammen med en lang række europæiske søsterorganisationer har vedtaget en gensidig anerkendelse af vores uddannelser. I den forbindelse udvikler vi et pas, et Professional Card, som vil gøre det meget nemmere for den enkelte bygningskonstruktør at få anerkendt sin uddannelse og sine kompetencer i hele Europa og resten af verden. Vi er også nået i hus med generationsskiftet i foreningen. Ved denne generalforsamling siger vi goddag til Morten Gass, der siden 1. august har været vores nye sekretariatschef, og vi siger farvel til Jens Staunsager Larsen, der nu velfortjent er gået på pension. Jens har været forretningsfører og sekretariatschef for Konstruktørforeningen siden 1980, og han spiller en stor og væsentlig rolle i vores historie. Han har været med til at opfinde og starte foreningen tilbage fra begyndelsen i 1966, og efterfølgende været en af de drivende kræfter i at styrke og udvikle foreningen til den stærke organisation, den er i dag. Det er derfor med stolthed, at vi kan takke Jens for hans indsats og overlade stafetten til næste generation. Når du fortsætter med at læse, vil du nok lægge mærke til, at beretningen denne gang er anderledes, end den plejer. Det skyldes, at vi har lyttet til medlemmerne, der i medlemsundersøgelsen 2009 har udtrykt ønsker om klarere kommunikation. Vi har derfor bestræbt os på ikke kun at referere, men også at gøre det tydeligt, hvor foreningen gør en forskel for medlemmerne. God læselyst Redaktionen er afsluttet 1. juli Ansvarshavende redaktør: Gert Johansen, formand for Konstruktørforeningen Redaktion og tekst: Ida Andkjaer Koch- Bjørnager, Jacob Ravn Thomsen, Jens Krarup Nielsen, Hans Erik Truelsen, Mette Nissen, Sanne Smith, Steen Engelund, Sanne Lindberg, Lisbet Praëm og Jens Staunsager Larsen. Foto: Gert Johansen Layout: KF Kommunikation Tryk: KF Oplag 200 eksemplarer September 2010 Formand for Konstruktørforeningen Gert Johansen 2

3 Konstruktørforeningens beretning Pengene arbejder for medlemmerne På trods af krise er KF s økonomi sund. Udgifter og indtægter balancerer, og sådan skal det være, siger KF s bestyrelse. KF s penge skal nemlig arbejde for medlemmerne. I Konstruktørforeningen har vi nu fastholdt kontingentet på det samme niveau i 7 år. Det skyldes en medlemstilgang og en stram økonomistyring. Vores budgetter ændres løbende af bestyrelsen i forhold til medlemstilgangen og de medlemskrav og -ønsker, der stilles til foreningen. Dette er også sket i 2008 og Medlemsroser: Samlet ét sted Konstruktørforeningens medlemmer roser i medlemsundersøgelsen fra 2009 de faglige sekretærer for god rådgivning og for at være nemme at komme i kontakt med. Det skyldes, at Konstruktørforeningen for længst har valgt et koncept, hvor alle rådgivere er samlet ét sted. Det giver god tilgængelighed og høj kvalitet i rådgivningen med den sidegevinst, at administrationsomkostningerne er lave, fordi der kun er kontor ét sted. Til gengæld tager de faglige sekretærer ud i landet, eller medlemmerne får betalt billet til København, når der er behov for at mødes. Gode tillidsrepræsentanter Også vores tillidsrepræsentanter får i medlemsundersøgelsen stor ros for god dialog med medlemmerne. (Læs mere om medlemsundersøgelsen side 4). Større medlemstilgang end forventet i 2008 Af det fremlagte budget på generalforsamlingen i 2006 fremgik det, at bestyrelsen budgetterede med et overskud på kr ,- i Det blev dog lidt større og endte på kr ,-. Det skyldes især en større medlemstilgang end forudset. I 2008 blev budgettet ændret primært på ledelses- og informationsområderne. Vi ansatte flere medarbejdere for at klare et voksende krav om medlemsservice, og vi havde et ønske om at satse kraftigere på informationsområdet. Det sidste lykkedes ikke helt, da vi samtidig var i gang med en omstillingsproces på det organisatoriske område. Omstillingsprocessen betød desuden, at der blev brugt færre penge på de øvrige områder. Derfor kom vi ud med et større overskud, end det fremgår af det reviderede budget. Ny hjemmeside udskudt i Regnskabet for 2009 viser ligeledes et mindre overskud. I revisionen af budgettet for året 2009 blev der lagt en væsentlig udgift ind til ny hjemmeside. Som en direkte følge af den økonomiske krise måtte bestyrelsen ændre indsatsen og skifte fokus mod andre akutte opgaver. Derfor er ny hjemmeside udskudt til 2010/ Konstruktørforeningens regnskabsår følger kalenderåret, derfor er de regnskaber, der forelægges generalforsamlingen, regnskaberne for 2008 og 2009, selv om vi for denne generalforsamling i øvrigt aflægger beretning for 2009 og

4 Konstruktørforeningens beretning Medlemmerne siger: Vi skal råbe højere Ved udgangen af 2009 undersøgte vi medlemmernes tilfredshed. Resultaterne rummer ros, men også forslag til forbedringer. De, der kender og bruger os, er meget tilfredse med vores service og tilbud. De, som endnu ikke har brugt os, er mere beherskede i deres tilfredshed. Vi skal derfor være bedre til at fortælle medlemmerne, hvad vi tilbyder f.eks. møder, kurser, forsikringer, rabatordninger mv. Kompetent og pålidelig Sammenlignet med andre faglige organisationer ligger medlemmernes loyalitet og tilfredshed i den høje ende af spektret. Organisationsprojekt i hus Bestyrelsens projekt om udvikling af organisationen er lykkedes over al forventning og på rekordtid. Målet var større politisk indflydelse, og det har vi fået. I sidste generalforsamlingsperiode startede vi et større projekt om udvikling af organisationen. Vi fik en mindre bestyrelse og en fuldtidsformand, Gert Johansen. Det betyder, at vi i dag har et endnu tættere samarbejde mellem politikere og medarbejdere, så vi kan arbejde effektivt og hurtigt. En anden gevinst er øget synlighed. Vi har fået mere bevågenhed fra store dele af branchen. Det giver muligheder for indflydelse, og det er en god udvikling, som vi skal understøtte og udbygge. Samtidig har vi fået større politisk indflydelse hos vores samarbejdspartnere, hovedorganisationen FTF og a-kassen FTF-A. På bagsiden af denne beretning kan du se, hvor vi er repræsenteret i dag. På grund af finanskrisen har vi været nødt til at opnormere på medarbejdersiden for bedre at kunne betjene de mange medlemmer, der er blevet berørt af krisen. Det har blandt andet betydet, at vi har nedprioriteret udviklingen af vores hjemmeside. Dygtige rådgivere Der er især stor tilfredshed med den individuelle rådgivning og med vores indsats for at sikre gode løn- og ansættelsesvilkår. Også arbejdet for at sikre kvalitet og udvikling af konstruktørfaget er der generel tilfredshed med. Kilde: Danmarks Statistik 4

5 Konstruktørforeningens beretning Den økonomiske nedtur kan mærkes Den økonomiske krise har sendt ledighedstallene i vejret fra omkring to % i slutningen af 2008 til godt ti % i Mange bygningskonstruktører er kommet i klemme, og de faglige sekretærer har prioriteret at hjælpe dem over næsten alt andet. Vi har især set mange frivilligt tvungne kollektive arbejdstidsnedsættelser, masseafskedigelser, manglende lønudbetalinger, betalingsstandsninger og konkurser. Det sidste i et omfang, der overstiger alt andet i vores 44-årige historie. Udviklingen af konkurssager i Konstruktørforeningen År Antal sager Beløb (kr.) afregnet af Lønmodtagernes Garantifond , , , (indtil 30.06) ,- Rentefri lån giver tryghed Vi må ofte indgive konkursbegæring for at sikre, at medlemmerne kan få lønnen udbetalt gennem Lønmodtagernes Garantifond (LG). Ventetiden på at få lønnen udbetalt gennem LG har været usædvanlig lang omkring ti uger i snit. Medlemmerne har mulighed for at få et rentefrit lån hos os i månederne, mens de venter. Kreativ brug af korttidsansættelser mm. Mange medlemmer har oplevet, at arbejdsgivere, for at undgå opsigelser, indgik aftaler om frivillige arbejdstidsnedsættelser eller opsagde løntillæg. Det har haft en vis effekt, men for det meste har det bare udskudt opsigelserne. Samtidig har arbejdsgiverne gjort udbredt brug af gentagne korttidsansættelser, forlængelser af opsigelsesvarsler, bortvisninger og for korte opsigelsesfrister. Lovgivning sætter grænser for, hvor ofte/hvor længe, man må hænge i en konstant opsagt stilling. I en række tilfælde har vi grebet ind over for arbejdsgiveren eller i forhold til a-kassen, så vores medlemmer har fået det rigtige opsigelsesvarsel eller har undgået 3-ugers dagpengekarantæne. Der har også været flere bortvisningssager end tidligere nogle gange i et forsøg på at spare løn i opsigelsesperioden. Opsigelser blandt tillidsrepræsentanter og i kommuner Et tydeligt tegn på krisens omfang er, at mange tillids - og arbejdsmiljørepræsentanter er blevet sagt op; ofte i forbindelse med at hele afdelinger har lukket. Virksomhederne har ind imellem været for hurtige til at fyre de tillidsvalgte og har i en del tilfælde måttet betale for det. Vi følger denne udvikling meget tæt, så vi kan hjælpe og støtte vores tillidsvalgte på bedste vis. Også kommunerne opsiger bygningskonstruktører på grund af spareplaner. Foreløbig er 3 opsagt, men flere opsigelser kan forventes, da antallet af byggesager har været faldende. (fortsætter næste side). Særligt til ledige Populær jobavis Konstruktørforeningen søsatte i marts 2009 KF s Jobavis med ledige stillinger fra avisannoncer og hjemmesider. Avisen har mere end 1000 abonnenter, og er det medie, der scorede den allerhøjeste tilfredshed i Konstruktørforeningens medlemsundersøgelse Netværk styrker jobsøgningen Ni ud af ti jobs inden for byggebranchen fås via netværk. Konstruktørforeningen samarbejder derfor med FTF-A om at oprette og støtte netværk for ledige konstruktører. Netværkene styrker den enkeltes kompetencer til at søge job og støtter dem, der føler sig alene i jobsøgningen. Der er oprettet netværk i Aalborg, Århus, Odense og København. Målrettet jobsøgning Vi har i samarbejde med Arkitektforbundet afholdt jobsøgningskurser målrettet bygningskonstruktører og arkitekter. De, der har deltaget, vurderer, at kurserne er meget udbytterige. De er glade for undervisningen og den meget individuelle feedback. Relevante kurser Vi har foranlediget, at uddannelsesinstitutionerne nu udbyder konstruktørrelevante kurser, som ledige kan deltage i, mens de modtager, hvad der svarer til dagpengesatsen. 5

6 Konstruktørforeningens beretning Internationalt: Netværk giver forståelse For at kunne rådgive medlemmer, der ønsker at søge arbejde i udlandet, samarbejder vi med en række organisationer i udlandet. I 2009 har vi tilføjet endnu en samarbejdspartner til de efterhånden mange, nemlig CIAT, som er standsforening for de engelske Architectural Technologists (AT). AT definerer sig selv som dem, der integrerer viden om byggeproces og byggeteknik i projekteringen af byggeriet. Vi udveksler erfaringer om andre landes arbejdsmarkeder og om at definere vores professioner som bygningskonstruktør og som Architectural Technologist. Vi deltager også i et internationalt netværk af organisationer og uddannelsesinstitutioner for Architectural Technologists. Nordisk samarbejde: Netværk på nordisk Vi deltager på tiende år i Nordisk Byggesymposium, som er et årligt møde for en række organisationer på byggeområdet. Her holder vi øje med, hvad der sker på det byggepolitiske område i de lande, som vi ofte sammenligner os med. Det styrker Konstruktørforeningens viden om uddannelse og byggepolitik, og det gør os bedre til at give de danske lovgivere input i forbindelse med høringer om ny lovgivning. Det giver også viden om at arbejde i de andre skandinaviske lande. (fortsat) Efterspørgsel efter opstartspakke til selvstændige Flere bygningskonstruktører har i det forløbne år valgt at gå vejen som selvstændige, så vores opstartspakke med relevant materiale til start af egen virksomhed har været brugt flittigt. Stigningen er dog ikke voldsom. Måske fordi krisen gør det svært at være nystartet rådgivningsvirksomhed. Bred vifte af klassiske medlemssager Ud over de nævnte kriseskabte aktiviteter, har vi hjulpet medlemmer i arbejdsskadesager og sager om dårligt arbejdsmiljø. Vi har rådgivet ved jobskifte, nyt job og støttet jobsøgere med sparring omkring ansøgninger og udformning af CV samt ydet bistand ved lønforhandling. Det har flere gange været nødvendigt at føre fagretslige sager, ydet retshjælp og ført civile retssager om overholdelse af overenskomster, ansættelseskontrakter og ved uberettigede afskedigelser. Vi har også henvist medlemmer til erhvervspsykologisk bistand. Overenskomstforberedelser i fuld gang Vi er i fuld gang med at planlægge de overenskomstforhandlinger, der skal gennemføres i 2010 og Vi forbereder i øjeblikket de overenskomstforhandlinger, som vi efter planen skal have i 2011 med arbejdsgiverforeningerne Danske Ark, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Finansministeriet/Personalestyrelsen. Vi har sendt spørgeskema om overenskomstkrav ud til alle vores medlemmer, der er ansat under en af de overenskomster, der skal forhandles. På den baggrund forelægger vi kravene i vores bestyrelse i efteråret. Selv om resultaterne kun vanskeligt lader sig overføre til vores overenskomstområder, så kan det ikke undgås, at man skeler til de overenskomstresultater man har opnået på det private område i foråret Her er aftalt meget beskedne, samlede rammer på 1,5-2,5 % pr. år i 2-årige overenskomstperioder. Man har haft fokus på andre emner end løn. For eksempel bedre tryghed i ansættelsen gennem længere opsigelsesvarsler for timelønnede. I Grønland har vi bedt Selvstyret om et udspil til en køreplan for de overenskomstforhandlinger, der skal foregå i 2010, og vi forsøger at koordinere forhandlingerne med dem, der skal foregå på området for akademikere. Arkitektområdet: Nyt arbejdstids- og lønsystem drøftes I overenskomstforliget med arbejdsgiverforeningen Danske Ark aftalte vi i 2008, at vi inden næste overenskomstforhandling skulle drøfte nyt arbejdstids- og lønsystem. 6

7 Konstruktørforeningens beretning Drøftelserne er i gang, og i samarbejde med vores overenskomstparter har vi gennemført en holdningsundersøgelse blandt alle ansatte og medlemsvirksomheder om: Fordele/ulemper ved det nuværende lønsystem. Nyt lønsystem med kortere lønskalaer, men større plads til individuelle lønforhandlinger. Holdninger til det nuværende arbejdstidssystem og til forenklinger af samme. Det er dog vores vurdering, at overenskomstforhandlingerne i 2011 enten bliver udskudt eller vil foregå inden for beskedne økonomiske rammer og med fokus på bløde forbedringer uden megen plads til at drøfte store reformer af løn - og arbejdstidssystemet. Det vurderer vi blandt andet på baggrund af tilkendegivelser fra Danske Ark om, at OK 2008 blev alt for dyr i lønstigninger. Antageligt vil Danske Ark gå langt for at opnå endnu lavere rammer, end dem man har aftalt på det private område. Ud over vores overenskomst med Danske Ark, så har vi på arkitektområdet overenskomster med 11 enkeltvirksomheder. Langt de fleste vil følge det resultat, vi opnår med Danske Ark i Kommuner/regioner: Overenskomstforhandlinger starter i minus De offentlige overenskomster bygger på aftalte procentvise lønstigninger i overenskomstperioden og en reguleringsordning, der regulerer lønnen ud fra lønudviklingen på det private område. Dette har altid givet en positiv lønregulering, men på grund af krisen har lønudviklingen på det private område denne gang været negativ. Det betyder en negativ regulering på det offentlige område i 2010 og Man har betalt en del af den negative regulering ved at formindske den aftalte lønstigning pr. 1. april 2010, men alligevel skyldes der måske 1,70 % i En stor modregning, som nødvendigvis må indgå i aftalen om en ny overenskomst. Sammenholdt med overenskomstresultatet på ca. 1,5-2,5 % på det private område i 2010 vil det være svært at finde plads til lønstigninger eller andet. Spørgsmålet er, om de nuværende overenskomster skal forlænges med et år, for på denne måde at betale så meget som muligt af gælden, inden næste forhandling. Staten: CO10 et nyt navn ved forhandlingsbordet Konstruktørforeningen er pr. 1. januar 2010 medlem af centralorganisationen CO10, som er en sammenlægning af centralorganisationerne, CO2 og OC, hvor vi tidligere var medlem. CO10 forhandler alle de generelle overenskomstkrav og forhandler sammen med Konstruktørforeningen kravene til vores organisationsaftale, der er den del af overenskomsten, der gælder for bygningskonstruktører. CO10 er med ved forhandlingsbordet ved samtlige forhandlinger, så forhandlingerne kan forløbe bedst muligt for den enkelte organisation. Det betyder, at vi på Statens område sender vores krav videre til centralorganisationen CO10, der koordinerer alle organisationernes krav, og sender dem til Finansministeriet/ Personalestyrelsen. Vi forventer, at egentlige overenskomstforhandlinger begynder omkring 1. november og slutter februar I forbindelse med overenskomstforhandlingerne holder vi tæt kontakt til tillidsrepræsentanterne. Ligesom vi vil udsende nyhedsbreve efter behov. (fortsætter næste side). Arkitektområdet: Voldgift om lønforhøjelser Vi har været uenige med arbejdsgiverforeningen, Danske Ark, om hvor store lønstigninger vi aftalte ved overenskomsten i Derfor har vi sammen med de faglige organisationer TL og Arkitektforbundet været igennem en voldgift. Den endte med, at fagforeningerne vandt klart. Kommunerne: Fornuftig lønforhandling Den kommunale overenskomst giver mulighed for, at der kan forhandles løn hvert år. I 2010 var der afsat 1,25 % af lønsummen til lønstigning, og der har været forhandlet i alle 98 kommuner i perioden oktober 2009 til april Konstruktørforeningens repræsentant har mindst én gang været til forhandling i 63 af kommunerne. Lokale tillidsrepræsentanter har stået for forhandlingen i fire kommuner. I ti kom-muner har vi ingen medlemmer ansat, og i resten af kommunerne er forhandlingen sket pr. eller lignende. Vores medlemmer har opnået ca. 3,5 % af lønsummen, og forhandlingerne er oftest endt med et resultat ca. dobbelt så stort som kommunens første udspil. Et resultat som kun få andre organisationer har opnået. 7

8 Konstruktørforeningens beretning Helt konkret Fik sin fulde løn Et medlem med høj løn og ekstra langt opsigelsesvarsel blev under arbejdsgivers konkurs ramt af garantiloftet hos Lønmodtagernes Garantifond (LG). Efter LG s dækning manglede medlemmet ca kr. i løn efter skat. Konstruktørforeningen anmeldte kravet i konkursboet, der halvandet år senere tilkendegav, at medlemmet fik den manglende løn. Fik længere opsigelsesfrist Et medlem var projektansat på en tegnestue i fem måneder. Kontrakten blev forlænget med fire en halv måned og igen med to måneder. Konstruktørforeningen gjorde arbejdsgiver opmærksom på, at man ikke kan forlænge en projektansættelse tredje gang. Derfor havde vores medlem ret til tre måneders opsigelsesvarsel fra sidst aftalte forlængelse. Medlemmet fik udbetalt en månedsløn ekstra. Fik ønsket kursus En arkitektvirksomhed mente ikke, at der var penge til et kursus på en efteruddannelseskonto, fordi man havde trukket moms fra på efteruddannelseskontoen samtidig med, at momsen også blev trukket fra i virksomhedens regnskab. Først da sagen kom forbi vores sekretariat, erkendte man, at momsen ikke bør trækkes af efteruddannelsesmidlerne, og medlemmet kom på det ønskede kursus. (fortsat) Grønland: Mærkbare lønforbedringer i Grønland Den 2-årige overenskomst med Grønlands Selvstyre som vi underskrev i juni 2009 har en samlet bruttoramme på 8,42 %. Nyt er, at man nu kan anvende efter og videreuddannelsesfondens midler i kommende overenskomstperioder. Men først og fremmest indeholder overenskomsten en række mærkbare lønforbedringer bl.a. omklassificering af kvalifikationstillæg i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2009, hvor Grønlands mange kommuner blev sammenlagt til 4 store. Det har skabt jobs, som medlemmerne i stigende tal har søgt. I den forbindelse har vi rådgivet flere, som var blevet indplaceret forkert ved omklassificeringen, og som reelt har fået nye stillinger med væsentlige ændringer i omfang/kompleksitet. Undervisere: Fælles overenskomst I foråret 2010 blev indledt forhandlinger om en ny overenskomst/organisationsaftale for undervisere på erhvervsakademierne. Der har været afholdt indledende møder mellem lønmodtagerorganisationen CO10 og Personalestyrelsen som arbejdsgiverrepræsentant og mellem CO10 og medlemsorganisationerne, herunder Konstruktørforeningen. De forskellige lærergrupper aflønnes ikke ens i dag, hvorfor kapitlet om aflønning kunne blive en af knasterne i indgåelse af en ny aftale. Forhandlingsforløbet er p.t. stoppet af Personalestyrelsen, uden at vi har fået oplyst grunden hertil. Internationalt Professional Card på vej I takt med at flere og flere virksomheder i rådgiver- og byggebranchen arbejder på projekter i udlandet, stiger antallet af bygningskonstruktører, der har brug for, at den danske uddannelse som bygningskonstruktør er anerkendt både i Danmark og i udlandet. I den anledning er vi sammen med organisationerne i AEEBC foreningen af europæiske bygningseksperter ved at lægge sidste hånd (red. juni 2010) på et internationalt legitimationskort, der sammen med en fælles europæisk titel, forhåbentlig kan få arbejdsgivere i udlandet til at anerkende vores uddannelse. Den europæiske titel bliver EurBE som føjes efter bygningskonstruktør. EurBE står for Europæisk Bygningsekspert. Det vil kræve en meget grundig vurdering af de faglige kompetencer, før man får lov til at søge om at bruge titel og legitimationskort. Som bygningskonstruktør skal man have minimum 2 års relevant erhvervserfaring. 8

9 Konstruktørforeningens beretning Tillidsrepræsentanter i god dialog Vi har knap 80 tillidsrepræsentanter, der repræsenterer Konstruktørforeningen på arbejdspladserne. I har vores tillidsrepræsentanter jævnligt været samlet i de enkelte overenskomstgrupper blandt andet til seminarer om forhandlingsteknik og overenskomstforståelse. Alle var samlet til et fælles seminar med bestyrelse og regionsledelse i marts 2010 på Kolding Fjord. I august var 40 tillidsrepræsentanter samlet til seminar om overenskomster og forhandlingsteknik. 30 tillidsrepræsentanter i arkitektvirksomheder Konstruktørforeningen har i dag godt 30 tillidsrepræsentanter, der arbejder under vores overenskomst med arbejdsgiverforeningen Danske Ark. Til denne gruppe har vi udarbejdet en ny håndbog og nyt hvervemateriale samt tilbudt dem en del emnekurser om blandt andet stressforebyggelse og tillidsrepræsentantens roller ved opsigelser m.v. Vi har desuden iværksat en introduktionsuddannelse for nyvalgte i forhandlingsteknik og overenskomstforståelse. Det første kursus fik en meget positiv modtagelse. 47 tillidsrepræsentanter i kommuner og stat I kommunerne har Konstruktørforeningen i dag tillidsrepræsentanter i 41 % af kommunerne. Der er valgt 40 tillidsrepræsentanter og 26 suppleanter, og tallet er stigende. I øjeblikket har vi ingen tillidsrepræsentanter i regionerne, da det kræver, at der er mindst fem medlemmer af Konstruktørforeningen på en arbejdsplads. På Statens område er der i dag syv tillidsrepræsentanter. Forhandlingskartellet, der er en sammenslutning af 12 lønmodtagerorganisationer herunder Konstruktørforeningen, arbejder i øjeblikket på, at Forhandlingskartellets medlemmer får mulighed for at vælge en fælles tillidsrepræsentant i kommunerne. Det vil give mere indflydelse i det lokale MED-system. MED-systemet er en samarbejdsform, der skal sikre medarbejderne en ret til medindflydelse og medbestemmelse i kommunen og regionen. Vi forventer, at vores tillidsrepræsentanter i mange kommuner vil få en central rolle, når de repræsenterer medarbejdere fra hele 12 organisationer. Helt konkret Fik sin bonus Et medlem stoppede i en entreprenørvirksomhed, hvor arbejdsgiver ikke ville udbetale bonus, fordi det er virksomhedens faste politik ikke at give opsagte medarbejder bonus. Vi indgik forlig i sagen, og medlemmet fik udbetalt bonus som sine kolleger: kr. Fik sygedagpenge Et ledigt medlem havde gennem længere tid været sygemeldt med rygsmerter. Men kommunens sygedagpengekontor vurderede, at medlemmet var rask nok til at gå på arbejde og ville stoppe sygedagpengene. Hos a-kassen vurderede man omvendt, at medlemmet ikke var rask nok til at arbejde, og medlemmet kunne derfor ikke få dagpenge. Vi klagede over kommunens afgørelse og fik medhold. Medlemmet beholdt sygedagpenge. Kurser og rabat Vi samarbejder med en lang række partnere om at udvikle og udbyde kurser til bygningskonstruktører. Lige nu har vi især fokus på kurser for bygningskonstruktører i lederstillinger og for ledige. Vi har faste rabataftaler om kurser med Dansk Byggeri, Arkitektskolen i Aarhus, Akademisk Arkitektforening, Nohr-Con, Danske Byggeøkonomer, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut og CadSkolen. Vi har rabataftaler på udvalgte kurser hos Byggecentrum og Energitjenesten. Desuden samarbejder vi om bl.a. kurser for ledige med de uddannelsesinstitutioner, der uddanner bygningskonstruktører. 9

10 Konstruktørforeningens beretning Uddannelsesudvalget: Kvalitet i uddannelsen Vores medlemmer skal have de bedste beskæftigelsesmuligheder. Derfor arbejder vi i Konstruktørforeningens Uddannelsesudvalg for, at uddannelsen er relevant og af høj kvalitet. Uddannelsesudvalget bidrager til arbejdet i de lokale/regionale uddannelsesudvalg på skolerne. Det giver os relevant kontakt til og information om uddannelsesstederne. Uddannelsesudvalget (UU) består af: Konstruktørforeningens repræsentanter i de lokale/regionale uddannelsesudvalg på de enkelte uddannelsessteder, Konstruktørforeningens repræsentanter i FTF's Uddannelsesudvalg, i 19-udvalget og andre personer med særlig interesse eller viden om uddannelsen. De Konstruktørstuderendes Fælles Råd (KFR) kan udpege to til tre medlemmer til UU. Sammen med de øvrige professionsbachelorer For at sikre anerkendelsen af bygningskonstruktørens uddannelsesniveau har Konstruktørforeningen i flere år kæmpet for, at bygningskonstruktører skal uddannes sammen med andre på samme uddannelsesniveau. Ifølge Lov om Erhvervsakademier og Professionshøjskoler skal al uddannelse af bygningskonstruktører senest i 2015 rykkes over på professionshøjskoler. Det er vi glade for, fordi det giver de bedste lærings- og studiemiljøer på det rigtige kompetenceniveau, når vores uddannelse foregår sammen med de øvrige professionsbachelorer. Midlertidigt betyder den nye lovgivning dog, at bygningskonstruktøruddannelsen i overgangsfasen udbydes i forskellige samarbejder mellem erhvervsskoler, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Det skaber et noget forvirret billede af, hvor man hører hjemme som bygningskonstruktørstuderende. (Se grafikken side 11). Godkendelse af lektorer forsinket Undervisere på professionshøjskoler er omfattet af Undervisningsministeriets såkaldte lektorbekendtgørelse og skal godkendes som lektorer. En godkendelse, der har til formål at sikre, at undervisere har det rette høje, faglige kompetenceniveau. Desværre kan man på uddannelsesinstitutionerne ikke gennemføre disse godkendelser, fordi arbejdet med den bekendtgørelse, der skal sætte rammerne for processen, endnu ikke er i gang. Vores repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg Pr University College Nordjylland, Aalborg: Anne Grete Andreassen. VIA University College, Horsens: Christian H. Thomsen. Århus, udlagt fra VIA UC: Jens Bech Vestergård. Holstebro, udlagt fra VIA UC: Kasper H.Ø. Jensen. Københavns Erhvervsakademi: Jakob Weidlich. EUC Sjælland (BTH-Haslev): Carsten Møller. Erhvervsakademi Sjælland: Gert Johansen. Erhvervsakademi Lillebælt, Odense: Poul Jørgen Christensen. Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg: Poul Jørgen Christensen. Se vores bestyrelsesposter og repræsentationer i FTF og FTF-A på bagsiden af denne beretning. 10

11 Konstruktørforeningens beretning Her bliver du bygningskonstruktør I dag kan man blive professionsbachelor i bygningskonstruktion i hele 8 byer. Men kun 2 steder foregår uddannelsen på en professionshøjskole. Nyt navn til udvalg Konstruktørforeningen har gennem en årrække samarbejdet med en stribe andre interessentorganisationer bl.a. Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, TL m.fl. i Erhvervsakademiudvalget for at sikre udvikling, kvalitet i og relevans af konstruktøruddannelsen. Med de nye love for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er udvalget blevet et såkaldt 19-udvalg og hedder Professionsudvalget for bygningskonstruktører, byggeteknikere og kort- og landmålingsteknikere (PE- BA). Udvalget bistår Rådet for Erhvervsakademi og Professionsbacheloruddannelser (REP). Det overordnede formål er at sikre udvikling, kvalitet i og relevans af uddannelsen. Vi har overtaget næstformandsposten, og udvalget vil i den kommende tid beskæftige sig med: 1. Uddannelsens udvikling frem til evaluering af den nye lovgivning i 2013 og den endelige udmøntning i Fremtidens krav til kompetencer. 3. Internationalisering. 4. Digitalisering. 11

12 Konstruktørforeningens beretning Kvalitet i byggeriet Stræben efter kvalitet i byggeriet giver gode arbejdsvilkår og spændende jobtyper til bygningskonstruktører. Det er baggrunden for, at vi i Konstruktørforeningen hele tiden arbejder på at opnå bedre kvalitet i byggeriet. Internationalt: Bedre lovgivning om byggeri Konstruktørforeningen samarbejder også med organisationer i andre lande for at få en fornuftig lovgivning om byggeri i EU. Vi er medlem af: Bips: (Byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejde). Bips er en forening, der samler og prioriterer udviklingsbehov og indsats for fælles metode og værktøjer på tværs af branchen. Dansk Facilities Management Netværk: Foreningens formål er at udbrede og udveksle viden om Facilities Management. Industrinetværk: Netværket henvender sig bredt til byggeriets aktører og benyttes til at udbrede viden om industrialisering af byggeriet. Lean Construction-DK: En forening der arbejder for bedre byggeprocesser. AEEBC: (Association d Experts Européens du bâtiments et de la Construction). AEEBC er en europæisk forening af eksperter i byggeri, der blandt andet arbejder for international anerkendelse af uddannelsen som bygningskonstruktør. Konstruktørfaget ER Ledelse og byggeprocesser Vi er repræsenteret alle steder, hvor vi kan fortælle, at konstruktører er de eneste i byggeriet med en uddannelse, der har fokus på byggeprocessen. Det er ikke noget, der giver os bedre jobmuligheder fra i morgen, men på sigt Konstruktørerne er de eneste i byggeriet med en uddannelse, som har fokus på byggeprocessen. Hvad enten konstruktører arbejder med projektering, udførelse eller andet, er det bygbarhed og selve processen frem mod det færdige produkt, der er kernen. Indflydelse gennem foreninger og offentlig debat Hvad en bygningskonstruktør kan er noget, vi fortæller alle steder, hvor historien kan og skal fortælles. F.eks. ved medlemskaber i foreninger som Lean Construction DK, Bips m.m. Vi har desuden kontakt til en lang række andre, Vinterkonsulenterne, Erhvervs- og Byggestyrelsen m.fl. Byggeriets kvalitet er fortsat det overordnede mål i vores politik, og vi har været synlige i medierne i forbindelse med rækken af bygningskollaps som følge af sne på tage i Nordjylland. Her førte vores offentlige kommentarer om bl.a. manglende byggesagsbehandling til, at oppositionen i Folketinget kaldte ministeren i samråd. Direkte indflydelse på arbejdsmiljølovgivningen I kraft af vores medlemskab af hovedorganisationen FTF, har vi deltaget i et regeludvalg, som har foreslået nye bekendtgørelser på området for arbejdsmiljø. Nogle af ændringerne handler om obligatoriske opstartsmøder og sikkerhedsrunderinger på større byggesager. Vi er desuden kommet med i Arbejdsmiljørådets temagruppe 3, hvor byggeriets parter diskuterer relevante tiltag. Her er vi bl.a. kommet med input til hjemmesiden byggeproces.dk og til den nye uddannelse som arbejdsmiljøkoordinator. Vi støtter udgivelsen af Bogen, Bedre Byggeprocesser Bogen, Bedre Byggeprocesser dokumenterer, at bedre samarbejde, 3D projektering og metoder fra trimmet byggeri kan give bedre byggeri og en bedre indtjening for branchen. Flere historier handler om konstruktører, der gør en forskel. Konstruktørforeningen har med sin Innovationspulje givet støtte til trykning af bogen, som udgives af Foreningen Lean Construction DK. Udbyttet for medlemmer: Synlighed og måske kan de lære noget Medlemspris: 100 kr. Bestil den på leanconstruction.dk Vi er repræsenteret i Styregruppen, MBA - Malerfaglig Behandlingsanvisning. Styregruppen, MBK Malerfagets Behandlings Katalog. EU kommissionens arbejdsgruppe om Guide til implementering af- Byggepladsdirektiv (for AEEBC). Følgegruppen til arkitektur på Bornholm. Arbejdsmiljø Rådets Regeludvalg på byggeområdet (for FTF). Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg. Temagruppe 3, styregruppe for forskningsprojekt Indikatorer på det fejlfrie byggeri. Vinterkonsulenterne. 12

13 Konstruktørforeningens beretning Tæt kontakt til de studerende Vi vil gerne have en tæt kontakt med uddannelsesstederne og de studerende, så vi kan bidrage positivt til den lokale udvikling af uddannelsen og studiemiljøet. Konstruktørforeningen besøger jævnligt uddannelsesinstitutioner og studerende og holder møder for studerende på 1. og 7. semester. På møderne i 1. semester får de studerende et indblik i fagets historie, professionen, brancher og beskæftigelse. Samtidig får de en introduktion til Konstruktørforeningen og medlemsfordele i studietiden samt tilbud om gratis medlemskab. På 7. semester tilbyder vi de studerende en introduktion til arbejdsmarkedet, a-kassens regler samt et mini-kursus i jobsøgning. P.t. med øget fokus på ledigheden. Som den eneste organisation kun for bygningskonstruktører, der er skabt af og ledes af bygningskonstruktører, er det vores mål at være den faglige organisation for alle bygningskonstruktørstuderende. Pr var 85 % af de studerende medlemmer af Konstruktørforeningen i 7. semester. Fælles råd for studerende I 2008 stiftede aktive bygningskonstruktørstuderende De Konstruktørstuderende Fælles Råd (KFR). Det skete ud fra et generelt ønske om større indflydelse og mere formelle rammer for arbejdet i de råd, der findes for studerende på uddannelsesstederne. Formålet med KFR er at videndele og sparre med andre konstruktørstuderende for at forbedre studiemiljøet på uddannelsesstederne samt yde en indsats ved at tale de studerendes sag og sikre kvalitet i studiet og uddannelsen. KFR består i dag af to til tre bygningskonstruktørstuderende fra de råd for studerende, der findes på uddannelsesstederne. I løbet af 2009 er det lykkedes, at få alle de nye skoler repræsenteret i rådet. De studerende har et klart ønske om, at alle landets skoler er repræsenteret i KFR. KFR giver de studerende indflydelse og et talerør, for eksempel gennem Konstruktørforeningens Uddannelsesudvalg og i 19- udvalget mm. Vi yder sekretariatsbistand til rådet, der i øvrigt er selvbestemmende. (Læs mere side 10-11). Medlemsroser: Studerende er velkomne Konstruktørforeningens medlemmer giver tilbuddet om gratis medlemskab for studerende topkarakterer i medlemsundersøgelsen Gratis a-kasse i FTF-A Er du under 30 år og i gang med konstruktøruddannelsen, kan du overveje, om du vil melde dig i A-kasse senest 1 år, før du dimitterer. Det er gratis for de fleste studerende, og det giver dig ret til at modtage dagpenge allerede fra dagen efter, at du er dimitteret. Men a-kasse-reglerne er komplicerede, så spørg specifikt i FTF-A, om den gratis a- kasse også gælder dig. Billig studieforsikring Runa tilbyder rabat på mellem 25 % - 50 % på forsikringer, hvis du er SU berettiget og medlem af Konstruktørforeningen. Studieforsikringen tegnes på RUNA's normale vilkår. Studiekonto i Lån & Spar Konstruktørforeningen tilbyder i samarbejde med Lån & Spar en studiekonto, der er svær at matche. Som studerende og medlem af Konstruktørforeningen får du en lang række fordele i Lån & Spar. Særlige tilbud til studerende Gratis medlemskab for studerende Gratis fagblad og nyhedsmail Adgang til billig studieforsikring i RUNA Fordelagtige priser i Lån & Spar Bank Gratis a-kasse i FTF-A for de fleste Tilskud til studieture og arrangementer Faglige regionsarrangementer, Konstruktørdag og generalforsamling Politisk indflydelse. 13

14 Konstruktørforeningens beretning Vores græsrødder Fem regioner erstattede pr. 1. juli 2007 Konstruktørforeningens daværende syv lokalafdelinger. De fem regioner fik ved organisationsændringen følgende opgaver: Deltage i aktiviteter og repræsentation på uddannelsesstederne. Medvirke ved lokale arrangementer. Medvirke til opstilling af kandidater til bestyrelsen. Medvirke til hvert andet år at arrangere Den Regionale Konstruktørdag. Udover de konkrete opgaver, så er regionerne også et vigtigt bindeled mellem bestyrelse og medlemmer. Under regionernes arbejde mødes medlemmer og bestyrelse. Det er her, medlemmerne har mulighed for at lufte ønsker og overvejelser over for bestyrelsen, og det er her, at bestyrelsen har mulighed for at møde og lytte til medlemmerne. Region Nordjylland 629 medlemmer pr Mange mødes i det nordjyske Mange arrangementer med mange deltagere og mange nye aktive i region Nordjylland. Det har været kendetegnende for de seneste to år i Region Nordjylland. Blandt de mange velbesøgte arrangementer kan nævnes: Foredrag om Komforthusene i Vejle. Familiearrangement i Aalborg Zoo. Foredrag om skimmelvækst og undertage og Konstruktørdag i Utzon Centret i Aalborg. Samtidig deltager flere i regionens arbejde. Jakob Larsen, tillidsmand i Frederikshavn Kommunes Tekniske Forvaltning har siden 2. april 2009 deltaget i regionsledelsens møder. Også Thomas Sloth Larsen, der er studerende, har vist interesse for at være med. På Konstruktørdagen 2009 blev Lisbeth Fjordvald valgt ved fredsvalg til bestyrelsen. Peter H. Staun, Torben Hvidsten, Line Kærsgaard Hansen og Jakob Larsen blev valgt til regionsledelsen. Regionsledelse: Lisbeth Fjordvald, Torben Hvidsten, Peter Helge Staun, Jakob Larsen, Line Kærsgaard Hansen, Thomas Andersen (studerende). Planlagte arrangementer: Region Nordjylland planlægger i øjeblikket et besøg på den nye betonelementfabrik AmberCon i Støvring. Region Midtjylland 1433 medlemmer pr Fuld turbo på Midtjylland Sædvanen tro er der fuld gang i arrangementerne i Midtjylland. Her skal nævnes to. Nemlig foredraget om Byggeskik og Bygningsbevaring den 22. september Her mødte ca. 20 medlemmer op, og Konstruktørdagen 2009 med temaet energi og bæredygtighed, der blev afholdt den 21. oktober i Andelssamfundet i Hjortshøj. Der var tilmeldt 26 deltagere men desværre mødte kun frem. Desuden har Anders Mortensen i april 2010 holdt foredrag for arbejdssøgende konstruktører i FTF-A i Århus. Christian Thomsen, som har været formand i regionsledelsen i KF Region Midtjylland i en lang årrække, har valgt at fratræde. Vi siger tak for en stor indsats. Jens Bech Vestergård trådte ind som nyt medlem i bestyrelsen. Anders Mortensen er siden på bestyrelsesmøde den 2. marts konstitueret som ny formand. Regionsledelse: Anders With Kaas, Maj-Britt Lillelund, Jens Bech Vestergård, Ulrich Monse, Allan Bamberg Ernstsen, Anders Klejs Mortensen. Kommende arrangementer: Vi drøfter en Københavnertur og muligheden for en tur til Berlin. Gerne i samarbejde med andre regionsledelser. 14

15 Konstruktørforeningens beretning Region Syddanmark 921 medlemmer pr En helt ny ledelse i Syddanmark I region Syddanmark har en helt ny ledelse taget over efter Vivi Riis og Peter Holm, der begge var med i regionsledelsen frem til Regionens seneste arrangement var Konstruktørdag 09, der blev holdt hos virksomheden Fiberline Composites i Middelfart. Regionsledelse: Erik Jung-Jensen, Anders Krogsgaard, Brian Hedegaard-Jensen, Maria Bernadette Bernard Riise, Lars Aalund Kruuse. Region Hovedstaden 1686 medlemmer pr Flere aktive i København Region Hovedstaden er i de seneste to år gået fra at være tre til at være seks i selve ledelsen. Samtidig har regionen afholdt en del arrangementer. Der har blandt andet været foredrag om Den Københavnske Metro, Cityringen og dens indvirkning på den omkringliggende bygningsmasse. Et andet foredrag har handlet om skimmelsvamp og undertage. Derudover har der været rundvisning på Holmen, og på Konstruktørdag 09 var der blandt andet mulighed for at se Green Lighthouse, et energiproducerende hus bygget af Københavns Universitet. Regionsledelse: Jakob Munk Weidlich, Jens Pryds Hansen, Jette Leth Fejerskov Djælund, Morten Kristiansen, Esther Bernhard Clemmensen, Kristian Mikkelsen. Planlagte arrangementer: Region Hovedstaden vil i de næste år blandt andet følge byggeriet af Cityringen i foredrag og rundvisninger. Region Sjælland 712 medlemmer pr Mange arrangementer på Sjælland I Region Sjælland har regionsledelsen sat rigtig mange arrangementer i søen. Det gælder blandt andet foredrag om skimmelvækst og undertage. Dette arrangement var meget velbesøgt og alle fremmødte have stor spørgelyst. Der har også været Konstruktørdag 09, der blev holdt i center for Energibesparelser i Høje Taastrup. Her var emnet energibesparelser og påvirkning af klimaet, og der var en række spændende indlæg fra forskellige foredragsholdere, og forsøgsbyggeriet Energy Flex House blev besigtiget. En forsættelse af emnet om byggeri, der tager udgangspunkt i energibesparelse og samtidig er bedre for miljøet, var arrangementet om Grønne tage. Her fik de tilhørende den nyeste viden inden for projektering og anvendelsesmulighederne for grønne tage. De hørte også om Københavns kommunes plan for brugen af grønne tage som en konstruktion, der er bedre for miljøet og CO2 udslippet. Regionsledelse: Kirsten Nielsen, Søren Bjørndahl Hansen, Hanne Dorte Stenbek, Lars Kristian Rasmussen, Kasper Kammersgaard Pedersen (studerende). 15

16 Foreningsoplysninger pr : 5381 medlemmer 14 ansatte i Konstruktørforeningens sekretariat. Bestyrelse Formand: Gert Johansen Næstformand: Lisbeth Fjordvald, Valgt i Region Nordjylland Valgt på landsplan: Henrik Grønbech, Anders With Kaas, Jens Bech Vestergård Valgt i regionerne: Allan Bamberg Ernstsen, Region Midtjylland, Poul Jørgen Christensen, Region Syddanmark, Kirsten Nielsen, Region Sjælland, Jacob Munk Weidlich, Region Hovedstaden Konstruktørforeningen er medlem af: FTF, der er hovedorganisation for i alt personer på det danske arbejdsmarked. Blandt andet konstruktører, sygeplejersker og bankansatte. I alt ca. 90 forskellige fagforeninger og forbund, der arbejder sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden. I kraft af vores medlemskab af FTF er vi repræsenteret i de forhandlingsfælles-skaber, der forhandler løn på det offentlige område. For Statens vedkommende CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og CO10 (Centralorganisationen af 2010) og for kommunernes vedkommende i KTO (Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte), FTF-K og FK (Forhandlingskartellet). FTF-A, der er KF s a-kasse og en af Danmarks billigste og bedste. Her kan du tegne en arbejdsløshedsforsikring og evt. en ekstra lønsikring, så du er sikret økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs. KF er repræsenteret i: FTF s Kongres, FTF s Repræsentantskab, FTF s Sektion P (Sektion for privatansatte i FTF), FTF s Forretningsudvalg, FTF Udvalget om uddannelse, kompetence og faglighed, FTF Udvalget om Velfærd, vækst og beskæftigelse, FTF Region Hovedstaden, FTF Region Sjælland, FTF Region Nordjylland, FTF Region Midtjylland, FTF Region Syddanmark (bestyrelsespost sektion P), FTF-K Forhandlingskartellet, FTF-K Sekretariatsudvalg, FTF-K Bestyrelse, FTF-A s Hovedbestyrelse, FTF-A s Repræsentantskab, KTO Sekretariatsudvalg, CO10, Bestyrelsen for Erhvervsakademi Sjælland. Gode tilbud Runa Forsikring tilbyder en bred vifte af private forsikringer til lave præmier med gode dækninger. PFA Pension tilbyder pensionsordninger med flot forrentning og lave administrationsgebyrer. Du kan også forsikre dit liv, din erhvervsevne og dit og familiens helbred. Forbrugsforeningen tilbyder dig et medlemskort, som giver dig bonus på alt lige fra bøger, telefoni, rejser, elektronik og sko og tøj i og på 4300 forskellige butikker og hjemmesider. Lån & Spar Bank Pr. 1. oktober 2010 har Konstruktørforeningen indgået en aftale med Lån & Spar Bank. Du får du 5 % i rente af de første kr. på lønkontoen og 0,25 % af resten. Begge rentesatser er variable. Kravene er, at du er medlem af Konstruktørforeningen og flytter hele din privatøkonomi til Lån & Spar. Kurser til rimelige priser Konstruktørforeningen udbyder i samarbejde med en lang række institutioner kurser, som Konstruktørforeningens medlemmer kan deltage i til rimelige priser. Følg med på kf.dk/kalender.