Energibesparelse i vejtransporten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energibesparelse i vejtransporten"

Transkript

1 Nye vejregler om afmærkning Energibesparelse i vejtransporten Grønne asfaltveje HøjModul asfalt, egenskaber og anvendelsesmuligheder i Danmark

2 INDHOLD N KOLOFON ISSN Nummer årgang 86 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Meddelelsesblad for: Transportministeriet Vejdirektoratet Dansk Vejhistorisk Selskab Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø. Telf Fax gd@vejtid.dk Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 520,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 850,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 80,- + moms og porto Uddannelsesinstitutioner kr. 37,50 + moms og porto Medlem af: Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1. juli juni Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Telf Telf (aften) Fax (aften) Mobil: info@trafikogveje.dk Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: tim.larsen@trafikogveje.dk Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Teknisk Chef, Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. Månedens synspunkt 3 Vejforum 2009 nærmer sig - En årlig succes siden 2001 Status for vejreglerne Per Antvorskov, Vejdirektoratet 4 Tilgængelighed for alle 8 Nye opdaterede udbudsforskrifter for vejudstyr er på trapperne 38 Ny udbudsforskrift for hydraulisk bundne bærelag - for at spare på råstoffer 55 Gode og attraktive byer kræver bedre samarbejde mellem by- og trafikplanlæggerne 58 Nye vejregler om afmærkning 60 Nyt fra vejregelgruppen om IT påvej 68 Almindelig Arbejdsbeskrivelse (AAB) for Varmblandet asfalt skal revideres Vejforum Tim Larsen, Trafik & Veje 12 Grønne asfaltveje 16 Vejloven og museumsloven i praksis - et eksempel fra Silkeborg Kommune 24 Fornyelse af vejregelarbejdet 27 Energibesparelse i vejtransporten 48 HøjModul asfalt, egenskaber og anvendelsesmuligheder i Danmark 66 EU's transportforskningsprogram Diverse 18 Ny revideret udgave af Belysningsplan for Statens Veje, oktober Private fællesveje - et gode eller et onde? 32 Museum på vej 35 Vejvisersten - et overset kulturminde 42 Flere har set fordelene ved forsegling 44 Problematisk grundlag for nye standselængder - åbent brev til Vejregelrådet 52 Grøn trafik i Nordhavnen 57 Vejdirektoratets brev af 30. juni 2009 om udgifter til nedklassificering af kommunevej 62 Turistveje i Sverige og i udlandet: Visioner, koncept og planlægningskriterier 63 Beregning af emissioner ved asfaltproduktion 65 Hvilke unge accepterer at køre med en beruset bilist? 69 Centralisering fører til mere transport 70 Kalenderen 71 Leverandørregister TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER

3 Månedens synspunkt Af Jane Olesen, Frederikshavn kommune. Formand for Kommunal Vejteknisk Forening og formand for Repræsentantskabet for Vejforum. Vejforum 2009 nærmer sig En årlig succes siden 2001 Igen i år er pladserne til Vejforum revet væk. I løbet af 4 timer havde 800 deltagere meldt sig. Tilmeldingsdagen var ventet med noget spænding af repræsentantskabet og organisationsgruppen. Kunne succesen fortsætte, eller ville Vejforum også blive ramt af den økonomiske krise? Med den tilmelding kan der bestemt sættes en tyk streg under, at vejfolket VIL mødes på Vejforum. Hele vejen rundt i vejsektoren prioriteres denne mulighed for at mødes med alle kollegaer på tværs i sektoren, både om et godt fagligt program, men også den uformelle måde med udstilling samt socialt program. Som formand for Vejforum er jeg glad for, at det endnu engang er lykkedes faggruppen at lave et rigtig godt program. 70 spændende indlæg fordelt på 9 emneområder samt 16 workshops. Det faglige indhold er suppleret med en udstilling fra 28 firmaer med tilknytning til vejsektoren. I år bliver der endnu flere workshops, end der tidligere har været. Rigtig mange vil gerne deltage i en workshop, hvor man får mulighed for selv at deltage. De sidste par år har der i forbindelse med workshopperne været benyttet facilitatorer, og dette fortsætter vi med. Et varmt emne både inden for vejsektoren, men også alle andre steder er klimaet. Der vil igen i år være indlæg om klima på vejforum, ligesom der i løbet af året har været afholdt flere konferencer om klima og påvirkning på vejene. Kommunernes meget stramme og i rigtig mange tilfælde dårlige økonomi kombineret med den globale finansielle krise gør samarbejde og videndeling inden for vejsektoren utrolig vigtig og afgørende for vejenes fremtid. Kommunevalget er lige på trapperne, og i skrivende stund er den politiske fremtid for de 98 kommuner yderst spændende. En ny politisk sammensætning kan vende op og ned på alle hidtidige opgaver. I Frederikshavn Kommune har vi aldrig før oplevet så ekstreme tider omkring manglende økonomi såvel til de mange udfordringer som til at beholde alle medarbejdere. Flere kommuner er i samme situation derfor er samarbejdet med alle inden for vejområdet meget afgørende for at give optimisme og for at styrke hverdagen. Her tænker jeg ikke kun på de mange formelle netværk, men også på den uformelle snak med alle inden for vejområdet. Det er sagt før, men det skader ikke at sige det igen: Ved at deltage i Vejforum får den enkelte en enestående mulighed for at netværke og suge viden til sig fra hele vejsektorens område. Vejforum har fået en forankring i den danske vejsektor og er blevet stedet, hvor vejfolk mødes. Vi ses i Nyborg den 2. og 3. december til et par gode og inspirerende dage. < 3 TRAFIK & VEJE 2009 FEBRUAR TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER 3

4 status for vejreglerne Tilgængelighed for alle Mange kommuner har allerede længe arbejdet på at etablere bedre tilgængelighed i byrum og offentlige færdselsarealer. En ny undersøgelse viser imidlertid, at mange borgere synes, at byområder er dårligt indrettet, så personer med nedsat synsevne eller gangbesvær ikke frit kan komme rundt. Det kræver en bred indsats, hvis byerne i Danmark skal opnå at blive tilgængelige for alle. Sundhedspolitisk konsulent Mirjana Saabye, Ældre Sagen mirjana.saabye@aeldresagen.dk Figur 1. Der er behov for øget opmærksomhed for tilgængelighed. Trods vejregler er der stadig alt for ofte eksempler på, at kantstene anlægges uden tanke for tilgængelighed for alle. Her er rampen placeret i hensyn til bilister ikke borgerne i fodgængerfeltet. Der er behov for kompetenceudvikling, så tilgængelighed ligger på rygmarven i drift og planlægning. Øget tilgængelighed i byrum gavner mange borgere for nogle mennesker er en ringe tilgængelighed lig med en permanent daglig barriere for mobilitet og social deltagelse, for andre opleves det i begrænsede perioder i livet. Øget tilgængelighed er vigtig uanset om man går med barnevogn eller rollator, eller om man har et handicap eller et midlertidigt gangbesvær. Det vigtige er at indrette vores byrum, så vi ikke hindrer borgere i at komme rundt, men tværtimod med en universel indretning sikrer tilgængelighed for alle. Byrum dårligt indrettet Hvordan står det til med tilgængeligheden i det offentlige rum, kunne man fristes til at spørge. Det har Megafon for nylig undersøgt på vegne af Ældre Sagen. Resultatet viser, at 32% i befolkningen mener, at gader, stier, fortove og pladser i det offentlige rum er dårligt indrettet til, at mennesker med nedsat syn eller gangbesvær frit kan færdes. Resultatet tyder på, at jo ældre man er, des mere opmærksom er man på udfordringerne, for 39% af de over 65-årige mener, det er dårlige forhold, mens 30% af de årige finder det dårligt. Undersøgelsen er gennemført i august 2009 af analyseinstituttet MEGAFON for Ældre Sagen. Undersøgelsen bygger på svar fra i alt personer (1.043 personer i aldersgruppen år og personer i aldersgruppen 65 år og derover). Der er foretaget vægtning af svarmaterialet for at gøre materialet så repræsentativt som muligt i forhold til den samlede population. Materialet er blevet vægtet efter køn, alder og område i forhold til den aktuelle fordeling af Danmarks befolkning (kilde: Danmarks Statistik, Folketal pr. 1. januar 2009 efter kommune/region, civilstand, alder og køn Ingen lov men vejregler Hvad med rammerne for at skabe bedre tilgængelighed, lyder mit næste spørgsmål. Der er ingen lovgivning i Danmark, der påbyder en bestemt standard for tilgængelighed i offentlige færdselsarealer og byrum. Borgerne er dermed ikke sikret ved lov at 4 TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER

5 kunne komme ned over kantstenen og videre over gaden i et kryds, hvis man benytter sig af en kørestol. Dagplejemødre med tvillingebarnevogne må døje sig op over kantstenene, hvor de ikke er nedsænkede eller forsynet med en rampe. Imidlertid er der vejregelhåndbogen, Færdselsarealer for alle, der med et sæt af vejledninger anbefaler tekniske løsninger til at sikre tilgængelighed for alle i form af størst mulig bevægelsesfrihed og -sikkerhed i det offentlige byrum. Vejreglerne er under en igangværende revideringsproces i AG10-gruppen (Tilgængelighed for alle) for at tilpasse dem til ny behov og muligheder på området. Til eksempel har vi i gruppen vurderet fodgængerovergange og kantstens højde, der både skal matche behov for kant til borgere med nedsat synsevne, og ingen niveauforskel for borgere, der benytter kørestole. På vej men også rum for forbedringer Igennem de senere år har flere kommuner iværksat kortlægning af behov for øget tilgængelighed og sammenhængende netværk i byrum. Der er flere kommuner, der har fået udarbejdet tilgængelighedsplaner og til- Figur 2. Her et kryds med bedre tilgængelighed indrettet med signalregulering m. lydsignal, opmærksomhedsfelt og nedsænket kantsten. CO 2 BESPARENDE VEJ-VEDLIGEHOLDELSE & SUND ØKONOMI INRECO`s Remixkoncept tager bedst muligt hensyn til klimaet og miljøet, når de danske veje skal vedligeholdes. Ved processen minimeres CO 2 forbruget, da arbejdet foregår i én arbejdsgang på stedet. Når INRECO anvender de klima- og miljørigtige Remixløsninger, opnås samtidig en sundere langsigtet økonomi. Ved Remixkonceptet genanvendes den gamle asfaltbelægning 100%. Vejens oprindelige struktur og fleksibilitet genskabes. Den homogene belægning giver større holdbarhed. Reguleringer af kantsten og fortove undgås, da belægningshøjden kun øges minimalt. Det har betydning f.eks. i byområder, idet følgeomkostningerne elimineres. INRECO UDFØRER REMIX VEJVEDLIGEHOLDELSE COLD RECYCLING FRÆSNING JORDSTABILISERING CEMENTSTABILISERING ASFALTUDLÆGNING BETONAFSPÆNDING BETONKNUSNING HEATING Europavej 24, Taulov DK-7000 Fredericia Tlf inreco@inreco.dk TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER 5

6 gængelighedsrevision af ny- og ombygning af byrummet. Alligevel savner vi i Ældre Sagen et samlet overblik over behov og mangler ved tilgængeligheden i de danske byer. Det er fx uklart på landsplan, hvor mange lyskryds, der er forsynet med lydsignaler, og hvor mange der mangler. Indtil nu må vi nøjes med at konstatere, at vores medlemmer henvender sig og fortæller om problemer med at komme omkring i byrummet, ikke mindst når man har nedsat funktionsevne og anvender en form for hjælpemiddel. Det kræver blot at gå en tur i en hvilken som helst by og så vil man trods tilgængelighedstiltag stadig kunne spotte behov for forbedringer. Vi må konstatere, at vi er på vej men at vi stadig har et godt stykke vej, før vi har sikret alle tilgængelighed. Herunder at mennesker med handicap på lige fod med andre har adgang i det fysiske rum, jf. FN s handicapkonvention også ratificeret af Danmark. Invester i øget tilgængelighed I Ældre Sagen lægger vi vægt på, at alle uanset funktionsevne har adgang til det fysiske byrum. Derfor sætter vi pris på, at kunne repræsentere borgerne i arbejdet med vejreglen Færdselsarealer for alle. Men vi har også set, at det kræver en bred indsats at sikre bedre tilgængelighed i byrum. Derfor har vi tidligere på året som del af en større investeringsplan for bedre infrastruktur for ældre opfordret til en statslig pulje for at fremme tilgængelighed i danske byrum og offentlige færdselsarealer. Puljens midler skulle gives til kommuner og andre ejere af offentlige byrum, der ønsker at fremme tilgængelighed gennem: Planlægning og anlæg af veje, stier, pladser, parker og andre byrum Drift og ombygning af veje, stier, pladser, parker og andre byrum Kompetenceudvikling af medarbejdere Rådgivning fra konsulentvirksomheder og entreprenører. Der er med de ny transportpuljer mulighed for at søge penge til øget tilgængelighed i form af bedre adgang til den kollektive trafik og stationsmoderniseringer. Men der er fortsat behov for rammer til at skabe sammenhængende net af tilgængelige ruter til de mest benyttede indkøbsfaciliteter, kulturog aktivitetscentre, trafikale knudepunkter, sundheds- og lægehuse, pleje- og ældrecentre. Det er et godt udgangspunkt, men nytter ikke, hvis man godt kan komme til og fra bussen eller ind og ud af bygninger, men ikke videre ud og rundt i byrummet. Det er også vigtigt med øget kompetenceudvikling, så tilgængelighed ligger på rygmarven i driften og ikke kun inddrages i planlægning. Stadig ses eksempler på, at man ikke får benyttet en ombygning til at få fremmet tilgængeligheden ved et offentligt færdselsareal. Indtil nu er det blot omkring en femtedel af landets kommuner, der har en uddannet en tilgængelighedsrevisor. I erkendelse af at tilgængelighed for alle kræver en bred indsats har vi i Ældre Sagen valgt tilgængelighed som tema i forbindelse med et bredt fokus på trafik som indsatsområde for frivilliges politiske arbejde. Vi håber også ad den vej at kunne bidrage til tilgængelighed for alle. Se mere Ældre Sagens investeringsplan, Byg Velfærd til ældre, Documents/investeringer_til%20net.pdf Færdselsarealer for alle. Håndbog i tilgængelighed pdf/vr07_g_tilgaengelighed_050301_ HCD.pdf Folder med fem bud på bedre tilgængelighed, se via_folder_final.pdf < 6 TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER

7 Vores bitumenprodukter er en vigtig faktor til design, af holdbare og bæredygtige løsninger lavet af asfalt. Nynas er en anden slags olie selskab. Vi er specifik fokuseret på at udvikle og producere de bedste bitumen løsninger. Som bevis på vores fokus på bitumen, introduceres vores Performance Programme. Vores bitumen og bitumen løsninger er nu inddelt i tre kategorier; Regular, Extra og Premium. Hver især er beregnet til levering af værdi og funktionelle egenskaber. Nynas har dine behov i fokus. Det er, hvad vi kalder Taking oil further. 7 TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER 7

8 status for vejreglerne Nye opdaterede udbudsforskrifter for vejudstyr er på trapperne De nuværende udbudsforskrifter for vejudstyr det vil i denne sammenhæng sige afmærkningsmateriel og vejbelysningsmateriel har efterhånden nogle år på bagen og er ikke tidssvarende længere. De fleste af de standarder, der er refereret til i de nugældende udbudsforskrifter, er for længst gået på pension og erstattet af eurocodes. Nu er der lys for enden af tunnelen. En fælles, to opdaterede samt to nye udbudsforskrifter for vejudstyr udsendes til høring i Tim Larsen, TL-Engineering, sekretær for arbejdsgruppe P.11 Udstyr for veje og bygværker TL@TL-Engineering.dk Opdateringen Arbejdsgruppen for Udstyr for veje og bygværker i daglig tale kaldet Vejudstyr har gennem længere tid forberedt en opdatering af de eksisterende vejregler for vejudstyr, således at det hårde arbejde med at huske at få alle ændringerne med i Særlig Arbejdsbeskrivelse (SAB) kan undgås. Indførelse af europæiske standarder Arbejdet med opdateringen er da også undervejs blevet overhalet indenom et par gange med udsendelse af nye europæiske standarder, der på det seneste er kommet i en lind strøm, hvilket har betydet, at arbejdsgruppen så et sige er blevet slået hjem igen og næsten skulle starte forfra. Udsendelse af Håndbog i udbud Ikke nok med det, så medførte Håndbog i udbud, december 2008, der blev udsendt af Vejdirektoratet i foråret 2009, at der efterfølgende skulle foretages en større omredigering af de næsten færdige udbudsforskrifter for vejudstyr, da juraen vandt over den af arbejdsgruppen anbefalede strukturering af indholdet og den dermed forbundne anvendelighed af udbudsforskrifterne set ud fra en praktisk synsvinkel. Det overordnede princip i Håndbog i udbud, december 2008, der nok rettelig bude have heddet Håndbog i udarbejdelse af udbudsforskrifter, ligner til forveksling den opbygning, der altid har været anvendt ved udarbejdelse af udbudsmateriale bortset fra et par ekstra knopper på træet. Figur 1 viser den modulopbygning, der ifølge Håndbogen skal anvendes ved udarbejdelsen af udbudsforskrifter. Det er først under motorhjælmen dvs. i indholdet af de enkelte afsnit, at Håndbogen har bevirket en opstramning set med juridiske øjne. Dette har så, som tidligere nævnt, ført til, at nogle af de praktiske ønsker og anvendelighed måtte vige for de juridiske. Ny struktur og indhold Hele strukturen i opbygningen af udbudsforskrifterne for vejudstyr er nu forberedt således, at det fremover bliver meget lettere at foretage opdateringer, da der som hovedregel kun skal opdateres ét sted, for at det slår igennem i samtlige berørte udbudsforskrifter for vejudstyr. Dette kan lade sig gøre, da udbudsforskrifterne i den valgte opbygning er struktureret efter lagkageprincippet. Ved at ekstrahere alt fælles ud af lagene i lagkagen, får vi en fællesmængde, der binder lagkagen sammen igen, se figur 2. Alt det fælles er samlet i én overordnet udbudsforskrift med den geniale titel Generelt for vejudstyr, hvori de fælles krav til: standarder/anvisninger CE-mærkning levetid materialer overfladebehandling tolerancer udførelse kontrol dokumentation beskrives for nu at citere indholdsfortegnelsen. De øvrige udbudsforskrifter følger præcis den samme opbygning. Det skulle derfor fremover blive nemt sådan da at flette udbudsforskrifterne for vejudstyr, således at mange gentagelser kan undgås. Konsekvens af opdateringen Som konsekvens af oprydningsarbejdet i forbindelse med opdateringen er de nugældende fire AAB er for vejbelysningsmateriel samlet i én fælles AAB. Ligeledes vil AAB en for eftergivelige master udgå, da den er indarbejdet i de kommende AAB er for hhv. afmærkningsmateriel og vejbelysningsmateriel. Nye udbudsforskrifter Som det fremgår af figur 2, vil der som noget nyt blive udarbejdet en udbudsforskrift for autoværn, som længe har været ventet, og senere en udbudsforskrift for støjskærme. De udbudsforskrifter for vejudstyr, der udsendes til høring i 2010, omfatter de tre 8 TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER

9 øverste lag i lagkagen på figur 2 samt den generelle del, nemlig: Generelt for vejudstyr Afmærkningsmateriel Vejbelysningsmateriel Autoværn. I 2010 er det så meningen, at der bl.a. skal udarbejdes en udbudsforskrift for støjskærme, hvis alt går vel. Lakmusprøve De kommende høringsudgaver af udbudsforskrifter for Generelt og Afmærkningsmateriel bliver pt. testet ved et af Vejdirektoratets større udbud, hvor indholdet er indarbejdet i den SAB, der danner grundlag for disse kommende entrepriser. Indtil videre har dette ikke givet anledning til spørgsmål eller kommentarer fra de bydende heldigvis da. En revideret udgave af Udbudsforskrifter for kørebaneafmærkning har været udsendt med henblik på erfaringsopsamling (se omtalen i Trafik & Veje side 24). Denne udbudsforskrift er dog ikke struktureret som de øvrige udbudsforskrifter for vejudstyr, men lægger sig tættere op mod udbudsforskrifterne for asfaltarbejder. Udbudsforskriften for kørebaneafmærkning forventes at blive udsendt i sin endelige version i 2010 efter godkendelse i Vejregelrådet. Hvad sker der med de eksisterende vejregelhæfter? Hvad sker der så med alle vejregelhæfterne med dimensioneringsforudsætninger, dimensioneringsdiagrammer og tegninger den såkaldte og serie i de gamle blå vejregelbind. Ja hvis alt går vel, og der er økonomi hertil, vil dimensioneringsdiagrammerne i vejregelhæfte blive opdateret til de nugældende eurocodes, således at de fremover også kan benyttes, mens selve dimensioneringsforudsætningerne fremover vil være at finde i udbudsforskrifterne, da det bliver mere og mere overladt til de bydende at foretage den nødvendige dimensionering af det vejudstyr, der er omfattet af standarden DS/EN Stationære, vertikale vejtrafikskilte. Ved årsskiftet 2012/2013 skal alt dette vejudstyr være CE-mærket, da der er tale om almindelige handelsvarer, og som dermed er omfattet af byggevaredirektivet. Dimensioneringsdiagrammerne i vejregelhæfte , der bl.a. gælder for tavleportaler og RL-master er ikke omfattet af DS/ EN 12899, da der her er tale om bygværker. Her vil det være bydende nødvendigt at opdatere dimensioneringsdiagrammerne, da normgrundlaget er ændret væsentligt ved indførelse af de nye eurocodes ved årsskiftet 2008/2009. Det er tanken igen hvis økonomien tillader det at samle alle tegningerne i vejregelhæfte og i håndbøger, som kan anvendes af alle i forbindelse Figur 1. Illustration af modulopbygningen af udbudsmateriale. Kilde: Håndbog i udbud, side 6. Forkortelser: BUT = bestemmelser om udbud og tilbud. AB 92 = almindelige betingelser for arbejder i bygge- og anlægsvirksomhed. SB = særlige betingelser. AAB = almindelig arbejdsbeskrivelse. SAB = særlige arbejdsbeskrivelser. UKP = udbudskontrolplaner. TAG = tilbuds- og afregningsgrundlag. TBL = tilbudsliste. med fremstilling af vejudstyr, hvilket jo ikke er tilfældet med de fleste typer af eftergivelige master, der ofte er patentbeskyttet og dermed kopibeskyttet. Ved opdateringen af udbudsforskrifterne Salo saltspreder Hydraulisk drivstation til fjernbetjening Salo trailer saltspreder Hudik Sneplov model 3700 med sjapskær Hudik sneplov med hårdmetal skær Diagonal plov samt sideplov Hos Arctic Machine kan du få 100% totalløsning indenfor vintermaskiner. Til såvel traktorer som til store lastbiler. GPS system til sneplove. Frontophæng Fjernbetjening til hydraulik unit med nødstop Specielt: Sneplove - Saltspreder - Fejemaskiner - Trådløs fjernbetjening. Vores stærke maskiner - din styrke ARCTIC MACHINE Fåborgvej Aalborg Ø. Danmark. Tlf am@am-hwh.dk TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER 9

10 og den efterfølgende konvertering af de blå vejregelhæfter til håndbøger er der lagt stor vægt på at sætte funktionsbeskrivelse i højsædet i stedet for produktbeskrivelse, som det tidligere har været tilfældet, hvilket skulle give mulighed for større innovation og dermed variation og konkurrence inden for vejudstyr. Det sidste kan der hentes mange eksempler på ved indførelse af det eftergivelige vejudstyr. Figur 2. Lagkageprincippet for udbudsforskrifter for vejudstyr. Faremomenter og udfordringer Men som altid er der også her en slange i paradiset. Den viser sit grimme hoved i driftssituationen, hvor der givetvis vil komme mange flere produkter for driftsfolkene at holde styr på med de ærgrelser, det giver, når noget går i stykker eller bliver påkørt og efterfølgende ikke længere kan skaffes. Der kommer således ikke kun forbedringer ud af opdateringen af udbudsforskrifterne for vejudstyr, men også udfordringer til at skrive et ordentligt udbudsgrundlag, som både indbefatter en æstetiks stillingstagen og den ikke uvæsentlige vurdering af driftssituation, der måske kan blive uforholdsmæssig dyr, hvis der ikke præcis defineres, hvad der ønskes af vejudstyr inden for givne rammer. < Grønne veje til grønne biler jas El-biler og bio-brændstof er eksempler på, hvordan bilbranchen prøver at gøre bilerne mere skånsomme overfor miljøet. Men har du tænkt over, at vejene, som de grønne biler skal køre på, også kan være mere eller mindre miljøvenlige? Besøg Munck Asfalt på Vejforum 2009 og se, hvordan vi gør vejene grønnere. Hvis du tager frøposen med hen til stand 6, kan du oven i købet vinde en af vores flotte præmier. Læs på posen, hvad du skal gøre. Vi ses på Vejforum den 2. og 3. december. Med venlig hilsen Munck Asfalt A/S Læs mere på munck-asfalt.dk Munck Asfalt a/s Slipshavnsvej Nyborg Tlf CMYK 10 TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER

11 Fra planlægning til drift COWIs fagmiljø på veje og broer udgør ca. 450 personer i Danmark, det gør os uden sammenligning til Danmarks stærkeste rådgiver indenfor emnerne trafikplanlægning, vejbygning, brobygning og drift og vedligehold. Vi arbejder i alle danske kommuner, for regionerne, trafikselskaberne og staten og vi syntes det er spændende. Nogle eksempler på igangværende opgaver omfatter: For nogle personer lyder disse opgaver kedelige, vi finder dem udfordrende, udviklende og vi nyder at arbejde med dem. Få mere information og oplysninger om kontaktpersoner på d-09a COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores medarbejdere hver især er det på deres.

12 status for vejforum Grønne asfaltveje Klimaet er i disse tider et af de helt store fokusområder. Drivhusgasserne truer klimaet, og der er behov for energibesparende løsninger. Med ny teknologi er det nu muligt at fremstille klimavenlig asfalt med mindre energiforbrug og CO 2 udslip uden at gå på kompromis med kvaliteten! Af teknisk chef Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S ole.g.andersson@skanska.dk Klimaproblemet Tag del i løsningsprocessen! De menneskeskabte klimaproblemer vokser dag for dag. Man kan dårligt åbne en avis eller se TV, uden at der er omtale af problematikken. Drivhusgasserne (CO 2 -belastningen) fra vores store energiforbrug påvirker klodens klima: Vi får bl.a. mere ekstreme vejrforandringer med kraftigere regnskyl, så veje og huse står under vand. Det er vigtigt at bremse denne klimamæssige forandring i tide. Det store klimatopmøde i København vidner om alle nationernes bevågenhed. Hvis vi seriøst skal gøre noget, må vi tænke mere grønt i hverdagen. Det drejer sig ikke kun om at mindske energiforbruget til opvarmning og belysning samt bilernes brændstofforbrug. Det gælder for alle områder også inden for vejbygning! Kan vi gøre asfalt mere grøn? Ikke med grøn farvetilsætning, hvilket naturligvis allerede er muligt, men næppe klimaforbedrende. Mere i retning af en alternativ fremstillingsmetode, som i kraft af reduceret energibehov udleder mindre CO 2. Vi behøver faktisk ikke at sætte os ned og afvente en teknologisk revolution: Der findes i dag en række fuldt brugbare, klimavenlige teknikker, som på ukompliceret vis bidrager til at reducere CO 2 -belastningen markant lige klar til at tage i brug. Du bestemmer selv, om du vil tage aktiv del i forandringsprocessen for et bedre klima! Klima og økonomi peger i samme retning Parallelt med klimaproblemerne oplever vi som brugere af de danske veje, at det igennem en årrække har knebet gevaldigt med vedligeholdelsen, hvilket i dette efterår næsten dagligt har været omtalt i dagspressen. Bevillingerne til vejvedligehold har slet ikke kunnet følge med den generelle nedslidning, hvorved den investerede vejkapital (vejbelægningernes økonomiske værdi) er blevet udhulet i en sådan grad, at vejkapitalen til tider er blevet negativ (der skal ofres penge på at fjerne gammel belægning, Figur 1. Grønne asfaltprøver. Den sorte asfalt til venstre er produceret med grøn klima-teknologi, i modsætning til prøven til højre, som blot er fremstillet med grøn farve! Figur 2. Udlægning af WMA-produceret klima-asfalt af GAB 0 typen. Udlægningstemperatur ca. 125 C. 12 TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER

13 før der atter kan opbygges et sundt fundament). Det er derfor særdeles vigtigt, at de givne vejbevillinger anvendes mest effektivt, med mest mulig belægningsmæssig levetid for hver investeret krone altså med fokus på langtidsholdbare løsninger. Tilsvarende gælder for klimaet, at man ikke må falde om i næsegrus begejstring for en kortsigtet her-og-nu CO 2 -klimagevinst, hvis løsningen ikke bidrager til en langtidsholdbar løsning. Gevinsten bør altid Figur 3. WMA klimaasfalten var ved læsning på lastbil på fabrikken lige under 130 C. Figur 4. Klimaasfalt-udlægningen blev bl.a. fulgt med Troxler isotopmåler (komprimeringsniveau og bearbejdelighed) og digitaltermometre. Miljørigtige, støjreducerende belægninger Miljøvenlig, CO 2 -reducerende klima-asfalt Skanska Asfalt A/S Køge Nordhavnsvej Køge Tlf.: Fax: Horsens Kometvej Horsens Tlf.: Fax: Aalborg Klippevej Aalborg Ø Tlf.: Fax: Skanska Asfalt A/S asfalt@skanska.dk TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER 13

14 Figur 5. Laboratorieforsøg på standard GAB 0 og 3 afprøvede WMA-varianter viser alle Marshall-stabiliteter i samme niveau, markant højere end vejregelkravet på N. betragtes i et langsigtet perspektiv f.eks. en års livscyklus. Kortere holdbarhed betyder flere/hyppigere udskiftningsog reparationsarbejder, som over tid øger belastningen af klimaet (og økonomien) betragteligt. Tænk desuden på al den CO 2 som udledes, når de frustrerede trafikanter holder i kø, mens de kortlivede belægninger repareres og udskiftes. Der er derfor både sund økonomi og god klima-tænkning i at vælge langtidsholdbare løsninger! Temperaturproblematikken Der er igennem de senere år udviklet en række tiltag for at opnå mere klimavenlige belægninger, herunder primært fremstilling af varmblandet asfalt ved lavere temperatur. En temperaturreduktion mindsker samtidigt lugtudbredelsen og er i øvrigt et arbejdsmiljømæssigt gode. Det gamle alternativ med at fremstille asfalten helt kold (ved hjælp af bitumenemulsion) er naturligvis fundet frem fra gemmerne og støvet af igen men erfaringerne til dato viser fortsat, at disse belægninger ikke kan matche den varmblandede asfalt, hvad angår funktionskrav og levetid. De kolde løsninger synes derfor ikke at være et varmt emne i debatten specielt ikke i den økonomisk pressede vedligeholdelsessituation. Problematikken med den varmblandede asfalts temperatur- og energibehov skal ses i to trin. Der skal under asfaltproduktionen tilføres tilstrækkelig energi til tørring af de naturfugtige stenmaterialer, før disse omhylles med bitumen. Desuden skal der foretages opvarmning, så bindemidlet i den færdige asfalt er tilstrækkeligt blødt til at sikre den fornødne bearbejdelighed under asfaltudlægningen. Det første trin (tørring) kan der ikke umiddelbart gøres så meget ved, idet det under alle omstændigheder er nødvendigt at gennemtørre stenmaterialet ved en temperatur et stykke over 100 C for at sikre den livsvigtige vedhæftning imellem bitumen og stenmateriale. Er stenmaterialet ikke tørret tilstrækkeligt, opstår risiko for stentab og væsentligt afkortet levetid, da evt. restfugt fortrænger bindemidlet fra stenene. Det er derfor det sidste trin, som drejer sig om bindemidlets (og dermed asfaltens) bearbejdelighed, som har det store fokus, for det er her, man kan sætte ind miljømæssigt uden at gå på kompromis med belægningernes levetid. Potentialet for CO 2 -reduktion ved lavere produktionstemperatur er i størrelsesorden 10-20%. WMA klima-asfalt erfaringer Skanska Asfalt A/S har i 2009 udført en serie belægninger med Warm-Mix-Asphaltteknologi (WMA) med reduceret produktions- og udlægningstemperatur. Erfaringerne fra disse forsøg dokumenterer, at det trods en temperatursænkning på C er muligt at fremstille og udlægge en GAB 0 belægning med egenskaber fuldt på højde med en traditionelt fremstillet referencebelægning. Skanska Asfalt har afprøvet en vifte af forskellige additiver og teknikker, hvorefter en idealløsning er udvalgt som Skanskas Green-line WMA-løsning. Det af Skanska Asfalt udvalgte WMA-additiv sikrer i tilgift belægningen en forbedret vedhæftning til gavn for levetiden. Forsøg udført på udtagne asfaltprøver dokumenterer sammenlignelige volumetriske data, ligesom Marshall-stabiliteterne ligger på et betydeligt højere niveau end Vejreglernes standardkrav. Under udlægningen blev temperatur og komprimeringsniveau (Troxler isotopmåler) løbende kontrolleret. Forsøgene dokumenterer, at der for WMA-asfalten opnås ligeværdige komprimeringsniveauer, sammenlignet med traditionel GAB 0. Ved deciderede håndudlægningsopgaver føltes WMA-asfalten dog forholdsvis hurtigere tung at skovle i. En positiv observation er til gengæld, at WMA-baseret GAB synes at være mere formfast under udlægningen, hvorved risiko for materialeskubninger i sving o.l. reduceres. Dette fænomen skyldes formodentligt, at temperaturforskellen inde i belægningen er mindre i en WMA-asfalt end i den traditionelt fremstillede version. Det er naturligvis endnu for tidligt at kunne fremlægge en erfaringsmæssig dokumentation for den opnåede levetid for den nye WMA-klimaasfalt. Bedømt ud fra de opnåede laboratoriedata tyder intet dog på en reduceret levetid i forhold til traditionel varmblandet asfalt. En gevinst ved WMAprincippet er i øvrigt, at den lavere produktions- og udlægningstemperatur medfører en mindre bindemiddelhærdning, til gavn for belægningens levetid. Samlet miljømæssig belægningsoptimering For bærelagenes vedkommende (især GAB 0) kan levetiden optimeres ved at erstatte grusmaterialet med et robust klippemateriale i grovfraktionen som kendt fra Skanska s SkanGAB-koncept. For slidlagenes vedkommende har de seneste år vist, at tynde mini-skærvemastiks slidlag (som SkanTOP-typen), på mange bygader og landeveje udgør et prisgunstigt alternativ til de traditionelle, lidt tykkere slidlag specielt når man betragter holdbarhed, levetid og robusthed over for den stadigt tungere trafikpåvirkning. Skærvemastiksbelægninger tillægges typisk 3-4 års længere forventet levetid end traditionelle AB og PA slidlag, svarende til en levetidsforlængelse på 25-40%. De tynde skærvemastiksslidlag kan desuden fremstilles med gode støjreducerende egenskaber (som f.eks. SkanTOP Silence, kendt fra Køge Bugt motorvejen m.fl.), hvorved også opnås en betydelig miljøgevinst. Når disse forskellige tiltag parres, ligger den både miljø- og økonomimæssigt ultimative løsning lige til højrebenet: En vejbelægning bestående af et tyndt, varmblandet, støjreducerende skærvemastiksslidlag, placeret på et holdbarhedsmæssigt optimeret bærelag, fremstillet med WMA-lavtemperaturteknologi. < 14 TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER

15 Alle trafikanter er lige gyldige Vind en scooter Besøg os på stand nr. 15 Hver gang du træffer en beslutning om infrastruktur eller trafik, foretager du en prioritering. Du vælger og du vælger fra for midlerne er jo begrænsede. Fravalg er altid upopulære, men kan accepteres, hvis alle synspunkter bliver hørt. Derfor er borgerinddragelse og indsamling af input fra alle trafikanter unge som gamle og lette som tunge en selvfølge, når din samarbejdspartner hedder Grontmij Carl Bro. Besøg os på Vejforum, stand nr. 15. Her kan du prøve at spille vores borgerinddragelses-spil og vinde en scooter, så du kan køre energirigtigt. Samarbejdspartnere: Public Arkitekter og COBE

16 Vejforum Vejloven og museumsloven i praksis - et eksempel fra Silkeborg Kommune For vejbyggere kan museumsloven blive et både dyrt og tidskrævende bekendtskab, hvis man ikke på forhånd har truffet sine forholdsregler. Museumsloven kan bl.a. standse anlægsarbejder i op til et år. I Silkeborg Kommune har et tæt og mangeårigt samarbejde mellem kommunen og Silkeborg Museum sikret, at kommunens anlægsarbejder ikke er blevet forsinket på grund af arkæologiske undersøgelser. Af ingeniør Bente Rands Mortensen, Silkeborg Kommune brm@silkeborg.dk museumsinspektør Knud Bjerring Jensen, Silkeborg Museum kbj@silkeborgmuseum.dk. Museumsloven Det danske landskab er fyldt med spor efter vores forfædre. Mange fortidsminder er fredet og ses stadig tydeligt som f.eks. gravhøje, agersystemer og voldsteder, men endnu flere er skjulte under mulden og kommer først frem, når der graves i jorden. Disse skjulte fortidsminder er beskyttet af museumslovens bestemmelser og må ikke ødelægges eller fjernes, uden at der er foretaget en sagkyndig undersøgelse eller registrering. Hvis man i forbindelse med jordarbejder støder på spor efter menneskelig aktivitet fra oldtiden, skal man derfor standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet, og anmelde fundet til det lokale arkæologiske museum. Museet afgør herefter sammen med Kulturarvsstyrelsen, om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse, eller om arbejdet kan genoptages. Hvis et fortidsminde anses for så væsentligt, at der skal foretages en undersøgelse, kan jordarbejdet ifølge loven standses i op til et år. Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde på de 42 lokalmuseer, der tilsammen dækker hele landet. For at sikre en ensartet praksis landet over har styrelsen udarbejdet en vejledning med retningslinjer for arkæologiske undersøgelser efter den nye museumslov, der trådte i kraft den 1. januar Retningslinjerne svarer i hovedtrækkene til den praksis, der har været anvendt i Silkeborg Kommune gennem mange år. Figur 1. Byggemodning og arkæologiske udgravninger på samme tid giver dårlige arbejdsbetingelser for både entreprenøren og arkæologen, og forøger udgifterne. Udtalelse Ifølge museumsloven skal planmyndighederne inddrage de lokale museer i planlægningen så tidligt som muligt, når der udarbejdes kommuneplaner, lokalplaner og lignende. I forbindelse med planarbejdet skal de lokale museer komme med en udtalelse om, hvorvidt der findes eller kan forventes at fremkomme fortidsminder på et område, således at anlægsmyndighed og bygherre får mulighed for at foretage justeringer af anlægsplanerne og indarbejde eventuelle arkæologiske undersøgelser som en del af anlægsarbejdet. Herved mindskes risikoen for forsinkelser af anlægsarbejderne, og samtidig kan udgifterne til evt. arkæologiske undersøgelser som regel reduceres væsentligt. Museets udtalelse baseres i første omgang på en arkivalsk kontrol for at afklare, om der på forhånd er registreret fund eller 16 TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER

17 fortidsminder på det aktuelle areal eller på naboarealerne. Desuden gennemgås ældre kortmateriale, luftfotos, og skriftligt arkivmateriale. Arkivstudierne vil ofte blive suppleret med en rekognoscering af området og måske med et besøg hos tidligere ejere eller forpagtere, der kan have oplysninger om fund eller iagttagelser i området. Den arkivalske kontrol er uden udgifter for bygherren. Figur 2. Når de arkæologiske undersøgelser foretages i god tid, kan arbejdet planlægges og udgifterne reduceres. Forundersøgelse For at kunne give en bindende udtalelse om muligheden for at der findes skjulte fortidsminder på et areal, vil det som regel være nødvendigt at supplere den arkivalske kontrol med en forundersøgelse eller prøvegravning på området. Når der er tale om større arealer, foretages forundersøgelsen normalt med en gravemaskine, der fjerner muldlaget i to meter brede søgegrøfter hen over arealerne, med en indbyrdes afstand på meter, afhængig af topografien. Eventuelle fortidsminderne vil herved blive synlige i undergrunden som farvespor, stensamlinger eller lign. der registreres og vurderes nærmere for at klarlægge deres karakter, datering, udstrækning og bevaringstilstand. Forundersøgelsen danner grundlag for beslutningen om, hvorvidt arealerne eller dele heraf umiddelbart kan frigives til jordarbejderne, eller om der først skal foretages en arkæologisk undersøgelse, der kan dokumentere fortidsminderne på stedet, inden de ødelægges af anlægsarbejderne. Resultaterne meddeles bygherren i form af en rapport, der viser om hele eller dele af området kan frigives, og hvor der evt. er arkæologiske interesser, der kræver yderligere undersøgelser, hvis bygherren fastholder sit anlægsprojekt. Udtalelsen er bindende i den forstand, at hvis et areal er erklæret uden væsentlige fortidsminder, og der alligevel dukker væsentlige fortidsminder op, når jordarbejdet er begyndt, er bygherren ikke økonomisk ansvarlig for den arkæologiske undersøgelse heraf. Ved mindre forundersøgelser, hvor det samlede planareal er under m 2, afholdes udgifterne til forundersøgelsen af museet. Ved større forundersøgelser og ved undersøgelser i middelalderlige bykerner, afholdes udgifterne af bygherren. En arkæologisk forundersøgelse er frivillig, og igangsættelsen af en sådan undersøgelse forudsætter derfor den anlægsansvarliges accept. Museet anbefaler dog på det kraftigste, at alle bygherrer såvel offentlige som private forud for et anlægsarbejde henvender sig til det lokale museum for at få en vurdering af risikoen for at støde på skjulte fortidsminder på arealet. Undersøgelse Hvis forundersøgelsen giver anledning til, at der skal foretages en egentlig undersøgelse, skal resultaterne fra forundersøgelsen også danne baggrund for udarbejdelse af et budget for en egentlig undersøgelse. Såvel budgetter som fakturaudkast for både forundersøgelser og egentlige undersøgelser Figur 3. Sporene efter en ca. 25 meter lang hovedbygning i en gård fra vikingetiden afdækket i sin fulde udstrækning og markeret med papskiver. skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen, inden de forelægges bygherren, og budgettet må ikke overskrides ved den efterfølgende arkæologisk undersøgelse. I forbindelse med budgetgodkendelserne vurderer styrelsen samtidig, om der kan opnås tilskud fra Kulturarvsstyrelsen, hvilket kan være en mulighed, hvis udgifterne til de arkæologiske undersøgelser udgør en uforholdsmæssig stor del af de samlede anlægsudgifter. Når undersøgelsen er afsluttet, afrapporteres udgravningens resultater til bygherren, og de berørte arealer frigives til anlægsarbejde, som beskrevet i rapporten. Referencer Vejledningen med retningslinjer for gennemførelse af arkæologiske undersøgelser efter museumslovens bestemmelser kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www. kulturarv.dk/fortidsminder. < TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER 17

18 Ny revideret udgave af Belysningsplan for Statens Veje, oktober 2009 Vejdirektoratet har som bestyrer af statens veje ansvaret for en stor del af den vejbelysning, der findes på det danske vejnet, og tilmed den del som benyttes af flest trafikanter. Vejbelysningen på statens veje har derfor stor indflydelse på oplevelsen af det danske landskab og de enkelte bymiljøer både for trafikanter, og folk der bor i umiddelbar nærhed af vejene. Ensartethed i vejbelysningen vil påvirke denne oplevelse i positiv retning. Af John Kjærsgaard, Vejdirektoratet jkj@vd.dk Vejdirektoratet udgav derfor i 2007 Belysningsplan for Statens Veje, der blev udarbejdet som et supplement til og en tolkning af vejbelysningsreglerne for at sikre, at belysningsanlæg på statens veje fremover udføres efter fælles retningslinjer, således at de i fremtiden vil fremstå mere ensartet både i udseende og i forhold til lystekniske kvaliteter. Efter kommunesammenlægningen havde Vejdirektoratet overtaget en lang række belysningsanlæg på de tidligere amtsveje, og der opstod et behov for at få overblik over placeringen af disse anlæg og derved få opdateret kortdelen i belysningsplanen. Som en del af arbejdet med at revidere planen blev der i efteråret 2008 afholdt 2 seminarer i henholdsvis Skanderborg og København. På seminarerne var planlæggere, rådgivere og leverandører inviteret. Seminarerne havde til formål dels at præsentere principperne i belysningsplanen og dels at give alle, der arbejder med belysning på statsvejnettet, en mulighed for at komme med input til den reviderede udgave af planen. Seminarerne var en stor succes med over hundrede deltagere, som kom med flere gode forslag til tilføjelser i planen. I den reviderede udgave af belysningsplanen er der tilføjet mindre forbedringer af den beskrivende tekst, ligesom der er tilføjet nye emner. Oversigt over egnet materiel er udskilt som et bilag, som det er intentionen, at Vejdirektoratet vil holde opdateret med passende intervaller. Vejdirektoratet kan allerede i dag se gevinsten af belysningsplanen fra 2007, som har været til stor nytte internt i organisationen. I de gennemførte anlægsprojekter er der forbedringer i kvaliteten, og en linje i udformningen som vil kunne videreføres med den reviderede plan. Den reviderede udgave af belysningsplanen kan hentes i PDF format fra vejsektoren.dk/hent/belysningsplan.pdf Mere information og eksemplarer af belysningsplanen i trykt form kan fås hos John Kjærsgaard ved at skrive til jkj@vd.dk < 18 TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER

19 VI KAN VÆRE MED HELE VEJEN OGSÅ NÅR DET GÆLDER STRATEGISK KLIMATÆNKNING OG CO 2 REDUKTION Sluk for motoren når den ikke er i brug I NCC ARBEJDER VI IKKE I TOMGANG Tænk på miljøet og spar på energien Igangværende forsøg med CO 2 -neutralt brændstof på basis af rapsolie Vi øger løbende genbrug af såvel asfalt som fejesand Vi anvender naturgas på alle vore fabrikker mindst muligt CO 2 -udslip Intern kampagne I NCC arbejder vi ikke i tomgang NCC Roads A/S, Fuglesangsallé 16, 6600 Vejen

20 Figur 1. Det famøse skilt set i dagslys. Private fællesveje et gode eller et onde? For nyligt kom en flot kuvert fra kommunen dumpende ind ad min brevsprække. Det viste sig, at nu skulle min næsten helt udmærkede offentlige vej, som dog med alderen var blevet lidt træt og udslidt, nedklassificeres til en privat fællesvej. Hvorfor nu det jo kommunen skulle spare penge her og nu. Men er det nu også rigtigt, at dette tryllenummer vil skaffe flere penge til kommunekassen, eller er det bare som at tisse i bukserne. Det giver, som bekendt, en momentan varme, men det bliver rigtig koldt og ubehageligt bagefter. Af Tim Larsen, TL-Engineering TL@TL-Engineering.dk A og B mennesker Bare ordet nedklassificere smager jo af en andenrangs vej, men det er vel også sagen i en nøddeskal. Umiddelbart er der måske ikke nogen synlig forskel for trafikanten på, om vejen er offentlig eller privat. Det skulle da lige være vejens tilstand, der måske røbede, hvilken rangklasse vejen er indordnet under. Men for den enkelte grundejer er der en enorm forskel på, om vejen tilhører den ene eller anden klasse. Grundejere, som får en privat fællesvej uden for døren, bliver med ét gjort til B mennesker. A menneskene med en offentlig vej lige uden for døren kan stadig leve livet videre ubekymret, hvorimod B menneskene får væltet en række forpligtigelser over på sig uden at blive økonomisk kompenseret eller afklaret, hvor de står juridisk set i tilfælde af færdselsulykker mv. Ved at få sin ellers gode offentlige vej nedklassificeret til en privat fællesvej skifter vejen ikke bare navn, men ansvarsfordelingen og betalingen for vejens almene tilstand skifter radikalt. Alle med en stump privat fællesvej uden for døren skal nu til at varetage alle de ting, som kommunen hidtil har taget sig af lige fra at være juridisk kyndig, asfaltekspert, afstribnings- og skilteekspert til kloakekspert, for ikke også at tale om snerydnings- og saltningsekspert. Jo der er nok at sætte sig ind i for den enkelte grundejer. Der er ikke den ting, som man kan 20 TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER

21 blive ansvarliggjort for, og hvis man ikke lige makker ret, så har kommunen stadig sit trumfkort i baghånden. Den er stadig vejmyndighed og bestemmer dermed, hvilken vedligeholdelsesmæssige standard vejen skal have også efter overdragelsen. Der er fuldstændigt som, at kommunen har et sugerør lige direkte med i din tegnebog. De bestemmer du betaler. Et lille eksempel fra dagligdagen Et ægtepar var ude at køre en aftentur på cykel. Et stykke fremme stod der en lille forknyt rørgalge uden tavle, som var blevet bøjet 45 af en bilist, der havde glemt at se sig for i bakspejlet, se figur 1. Selve tavlen var væk, og der var nu kun rørrammen tilbage. Da var mørkt, overså kvinden skiltet med det resultat, at hun slog en forlæns salto og landede med cyklen over sig er par meter længere henne ad vejen. Heldigvis havde hun cykelhjelm på, ellers kunne det have gået gruelig galt. Nu blev det bare til et par hudafskrabninger og et par trykkede ribben, en smadret cykel og bærbar computer. Hun ville selvfølgelig gerne have erstattet sin cykel og computer pga. det misligholdte skilt og kontaktede derfor kommunen men nej hus forbi der var så uheldigt, at det var en privat fællesvej, det famøse skilt stod på. Kommunen henviste straks til en grundejerforening, som den mente var ansvarlig for vejen hus forbi igen den pågældende grundejerforening havde frivilligt medlemskab og tog sig i øvrigt ikke af de private fællesveje. Så tilbage til kommunen igen. Var der ikke en vedligeholdelsesaftale med kommunen for den pågældende vej. Det var der måske kommunen og dem, der boede på den pågældende vej, var ikke Lad os alle blive opklassificerede især vejene Var det ikke bedre at anskue vores fælles vejsystem som en samlet kommunal opgave i stedet for at opdele vejene i private fællesveje og offentlige veje? I stedet for at skulle slutte sig sammen i vejlaug, danne grundejerforeninger og hvad man nu kan finde på for at stå stærkere over for overmagten kommunen som vejmyndighed med alle de ressourcer det kræver, var det så ikke bedre, om samtlige private fællesveje blev opklassificeret i stedet. Bare alene navnet opklassificere forpligter jo næsten til noget bedre. Den uheldige cyklist ville givetvis have været rigtig glad for kun at skulle henvende sig ét sted, som tilfældet er ved de offentlige veje. Skiltet ville efter al sandsynlighed på et meget tidligere tidspunkt have været rejst og forsynet med en ny tavle (efter sigende havde skiltet været væltet i mindst 3 uger inden det indtrufne uheld). Men historien fra det virkelige liv om cyklisten er jo bare noget, der er med til at understrege, at loven for private fællesveje ikke altid synes at være til nytte for de mennesker, der af en eller anden grund havner i ingenmandsland. Havde man nu som kommune valgt at opklassificere alle private fællesveje til offentlige veje og dannet et selskab til drift og vedligehold af vejene, så er min påstand, at det ville være en bedre økonomisk og juridisk løsning i stedet for en nedklassificering. Herved slipper samtlige vejlaug, grundhelt klar over, om den var gældende eller ej, men under alle omstændigheder indeholdt kontrakten ikke vedligehold af skiltene. Hvad så! Hen til forsikringsselskabet, kunne de måske hjælpe. Men nej ansvarsforholdene var tilsyneladende ikke afklaret, så her var heller ingen hjælp at hente. Kommunen vidste hverken ud eller ind og måtte skrive til Vejdirektoratet for at få en udtalelse om ansvarsforholdene ved den pågældende ulykke. Der var nu kun en ting tilbage at gøre for den stakkels kvinde, og det var at lægge sag an mod den formastelige grundejer ud for hvis grund, skiltet tilfældigt var placeret måske af kommunen. Hele den beskrevne ørkenvandring kom heldigvis ikke bag på kvinden, da hun allerede var blevet informeret om dette ved henvendelse til den grundejerforening, der alligevel ikke havde med sagen at gøre, men hvis kasserer tilfældigvis lige havde modtaget en flot kuvert fra kommunen med tilbud om at få en privat fællesvej til nabo og dermed havde sat sig ind i de forpligtelser, der fulgte med og ikke mindst de manglende rettigheder. Sagen er så vidt vides endnu ikke afsluttet. Kommunen har måske ikke udført sin tilsynspligt som vejmyndighed og kan derfor alligevel lige pludselig blive part i sagen, selv om den umiddelbart sendte sorteper videre. Den forsvundne intention Alt dette har nok i tidernes morgen ikke været intentionen med loven for private fællesveje. Men sådan er der nu så meget, når kortsigtet budgettænkning og sparehensyn ser bort fra den oprindelige intention og forsøger at anvende loven til andet end dens oprindelige formål. FALKGEO.COM Vejopmålinger med Georadar Vejopmålinger med Georadar Radarskanning af vejbefæstelse Tykkelser af asfaltlag Tykkelser af grusbærelag Vandfyldte lag Ledninger TRAFIK & VEJE 2009 NOVEMBER 21

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG!

CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG! CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG! Indhold Kortfattet vejledning fra det af Miljøstyrelsen støttede udviklingsprojekt med deltagelse af YIT

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred?

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? Penge til veje, 2008 Finn Madsen Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? 1 Solvognen 2 I Region Sjælland 355 km 2 33.000 indbyggere 600 km kommuneveje 850 km private veje 40.000 ejendomme

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK

NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK NORDISK VEJAFMÆRKNINGSKONFERENCE LILLEHAMMER NORGE 2014 V/ OLE HARDT DANMARK DANSK INDLÆG TIL PKT. 1.2 Vejdirektoratet Vejstandardafdelingen Vejregelgrupper og ad hoc grupper Håndbøger, Vejledninger mv.

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste

Udbudsforskrifter. Vintertjeneste Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste Paradigma for betingelser Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling Til endelig behandling i Vejregelrådet Vejdirektoratet Vejregelrådet

Læs mere

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil

Læs mere

Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder

Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder (GAB Asfalt) Filnavn: GAB Asfalt_udg 1.docx Udgave nr.: 1 Dato: 16.07.2009 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: BCA JEC LAFO GAB

Læs mere

BYERNES TRAFIKAREALER

BYERNES TRAFIKAREALER HØRINGSBOG TIL FORELÆGGELSE FOR VEJREGELRÅDET TRAFIKAREALER, BY BYERNES TRAFIKAREALER Hæfte 9. Anlæg for parkering og standsning mv. HØRING September 2009 Vejregelrådet 2 VRA-2232-v1k_Høringsbog_BT_hæfte

Læs mere

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse

OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse OFFENTLIGT - PRIVAT SAMARBEJDE - Partnering på vejområdet inden for drift og vedligeholdelse 2 PARTNERING FOKUS PÅ SAMARBEJDE Partnering er en samarbejdsform, der kan supplere et almindeligt udbud mellem

Læs mere

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER

GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER HØRINGSBOG HÅNDBOG GRUNDLAG FOR UDFORMNING AF TRAFIKAREALER Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 5 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. august 2012 12/04297-7 Carsten Sandgaard cac@vd.dk 7244 2220 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende Totalentrepriseudbud 6620.102 Landskabsbroer

Læs mere

Warm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet

Warm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet Vejforum 2011 Erik Olesen, Vejrirektoratet Warm Mix Asfalt er en teknologi Hvor asfalt fremstilles ved lavere temperatur end traditionelt asfalt. Temperaturen er reduceret 20 40 C Energiforbruget er reduceret

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017

VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017 VEJLEDNING PROJEKTERING AF BITUMENBASERET FUGTISOLERING OG BROBELÆGNING HØRINGSBOG MARTS 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN 3 2 HØRINGSBREV 4 3 RESULTAT AF HØRINGEN 8 4 HØRINGSSVAR 9

Læs mere

CVR/VAT no. 36 67 58 53 CVR/VAT no. 33 78 06 80. Tel: +45 7228 2000 Fax: +45 7228 2030 Tel: +45 30 10 77 10. Side 1 af 7

CVR/VAT no. 36 67 58 53 CVR/VAT no. 33 78 06 80. Tel: +45 7228 2000 Fax: +45 7228 2030 Tel: +45 30 10 77 10. Side 1 af 7 Side 1 af 7 Side 2 af 7 Gravetilladelses Vilkår for Odense Havn (OH) Godkendelse: Al arbejde i havnens gader og veje skal skriftligt anmeldes til OH mindst 5 dage før arbejdets påbegyndelse. Arbejdet må

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere.

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere. Referat af s generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere. 18-05 - 2011 Pkt. 1. Valg af dirigent. Pkt. 2. ens beretning. Niels Chr. Mikkelsen,

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet.

strategiske vejnet Nyhedsbrev nr. 1, 27. februar 2015 Nyhedsbrev Velkommen til nyhedsbrevet om Det strategiske vejnet. Velkommen til nyhedsbrevet om Det. I dette brev giver vi en orientering om den seneste udvikling i regi af Det. Emnerne er kortet Overblik Over Vejarbejder, faste omkørselsruter og fælles trafikinformation.

Læs mere

Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark

Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark Konference om cirkulær asfalt 23. januar 2019 Teknisk koordinator Uno Helk, Asfaltindustrien Indhold Baggrund Status Muligheder Udfordringer

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

KOMMUNEVEJENE - Udfordringer og muligheder

KOMMUNEVEJENE - Udfordringer og muligheder Nordjysk Vejsektorkonference Aalborg, mandag den 23. April 2018 KOMMUNEVEJENE - Udfordringer og muligheder Ole Grann Andersson Teknologisk Institut Gode, brugte asfaltveje? Eller godt brugte asfaltveje?

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Den nye lystbådehavn i Fredericia

Den nye lystbådehavn i Fredericia Den nye lystbådehavn i Fredericia Dette er den sjette informationsskrivelse fra ungdomsafdelingen i Fredericia Sejlklub om den nye lystbådehavn. Udgravning af havnebassinet er nu afsluttet, alle flydebroer

Læs mere

Bilag til emnet Asfaltering af grundejerforeningens veje og stier

Bilag til emnet Asfaltering af grundejerforeningens veje og stier Grundejerforeningen Hasselbakken af 1988 Ekstraordinær generalforsamling den 9. december 2014 Bilag til emnet Asfaltering af grundejerforeningens veje og stier Dette bilag indeholder materiale til punkt

Læs mere

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet

Læs mere

Rettelser og tilføjelser: Herved meddeles følgende rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud:

Rettelser og tilføjelser: Herved meddeles følgende rettelser og tilføjelser til udbudsmaterialet for ovennævnte udbud: Til de bydende Dato 9. marts 019 Sagsbehandler Peter Sveistrup Kristensen Mail pks@vd.dk Telefon 744 537 Dokument 18/03076 Side 1/5 RETTELSESBLAD/SUPPLERENDE MEDDELELSE NR. 3 H04007 Ombygning TSA 59, Fredericia

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Asfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt

Asfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt Visionær anvendelse af Ole Grann Andersson Faglig leder Teknologisk Institut Hvorfor genbruge asfalt? Miljørigtig løsning! Asfalt: Stenmateriale + filler + bitumen: Kan genbruges 100 %. Reduceret råstofimport

Læs mere

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag!

ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag! ER DET MULIGT? Op til 800 m kantsten produceret og indbygget på én dag! FOR OS ER DET! Læs videre og se, hvordan... LØSNINGEN SR-Gruppen og glideformsstøbning in situ. Vi støber og indbygger i én arbejdsgang:

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE. Oktober 2012 HØRINGSBOG

HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE. Oktober 2012 HØRINGSBOG HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 7 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

ØSTLIG FORDELINGSVEJ ENTREPRISE E-001 JORDARBEJDER, LEDNINGSOMLÆGNING OG AFVANDING MV.

ØSTLIG FORDELINGSVEJ ENTREPRISE E-001 JORDARBEJDER, LEDNINGSOMLÆGNING OG AFVANDING MV. Dokumenttype Projektbeskrivelse Dato Februar 2011 ØSTLIG FORDELINGSVEJ ENTREPRISE E-001 JORDARBEJDER, LEDNINGSOMLÆGNING OG AFVANDING MV. NÆSTVED KOMMUNE Revision 00 Dato 2011-02-16 Udarbejdet af LSAP,

Læs mere

Marielyst Grundejerforening. NYHEDSBREV 1. årgang nr. 1 - december 2018

Marielyst Grundejerforening. NYHEDSBREV 1. årgang nr. 1 - december 2018 Marielyst Grundejerforening Postboks 215-4800 Nykøbing F. Tlf.5413 0031 - Lollands Bank 6520 4159720 info@marielyst-grundejerforening.dk www.marielyst-grundejerforening.dk NYHEDSBREV 1. årgang nr. 1 -

Læs mere

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version ) Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 24042014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

- Teamleder Charlotte Skov, Hørsholm Kommune. - Ingeniør Peter Beck, Hørsholm Kommune - Konsulent Martin Kristian Kallesen, VIA Trafik

- Teamleder Charlotte Skov, Hørsholm Kommune. - Ingeniør Peter Beck, Hørsholm Kommune - Konsulent Martin Kristian Kallesen, VIA Trafik Mødereferat Sted: Hørsholm Rådhus Dato: 21.06 2012 Deltagere: Mødeholdere: - Udvalgsformand Peter Antonsen, Hørsholm Kommune - Centerchef Katrine Langer, Hørsholm Kommune - Teamleder Charlotte Skov, Hørsholm

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21

Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er

Læs mere

Deres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-010211-9112 Dato: 31.01.2011

Deres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-010211-9112 Dato: 31.01.2011 Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk fth@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 29. marts 2016 Bestyrelsens beretning ved formanden Fra bestyrelsens side vil gerne endnu engang byde jer rigtig hjertelig velkommen her til

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )

Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version ) Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 18032014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening Tirsdag den 24. marts 2015 Bestyrelsens beretning ved formanden. Vi vil fra bestyrelsens side endnu engang byde alle rigtig hjertelig velkommen her til

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

TB-k (tyndlagsbelægninger)

TB-k (tyndlagsbelægninger) TB-k (tyndlagsbelægninger) Af Teknisk Chef Poul Henning Jensen, phj@pankas.dk Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Introduktion Tyndlagsbelægninger af kombinationstypen også benævnt TB-k belægninger

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Udsendelse nr. 1 til de bydende

Udsendelse nr. 1 til de bydende Udsendelse nr. 1 til de bydende Side 1 af 9 Udsendelse nr. 1 til de bydende Odense Kommune har afholdt formøde den 22. april 2014 på Vinterværkstedet i Odense. Ved formødet blev de væsentligste ændringer

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Offentligt udbud. Levering af vejbelysningsarmaturer Udbudsbetingelser

Offentligt udbud. Levering af vejbelysningsarmaturer Udbudsbetingelser Offentligt udbud Levering af vejbelysningsarmaturer Udbudsbetingelser Juni 2015 Viborg Kommune Levering af vejbelysnings armaturer INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 BESTEMMELSER OM UDBUD OG

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Kontrol af kørebaneafmærkning på Colas funktionsudbud i Lemvig Kommune

Kontrol af kørebaneafmærkning på Colas funktionsudbud i Lemvig Kommune Lemvig Kommune Teknik & Miljø Vejafdelingen Rådhusgade 1 7620 Lemvig Att.: Hanne Underbjerg VAJS ApS Stendalsvej 38 DK-9520 Støvring Telefon +45 6022 4443 E-mail jso@vajs.dk www www.vajs.dk CVR/SE DK32449077

Læs mere

Denne præsentation omhandler metodebeskrivelse og erfaringer med kommunal partnering i vejvedligeholdelsen.

Denne præsentation omhandler metodebeskrivelse og erfaringer med kommunal partnering i vejvedligeholdelsen. Erfaringer med kommunal partnering i vejvedligeholdelsen Af ingeniør Lone Ankjær, Carl Bro as (LnA@CarlBro.dk) Partnering er almindelig kendt inden for bygge- og anlægsområdet. Partnering i forbindelse

Læs mere

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

SKAL DIT HUS RENOVERES?

SKAL DIT HUS RENOVERES? SKAL DIT HUS RENOVERES? Mange års erfaring har lært os at sætte kunden i centrum. At lytte og kommunikere er en vigtig faktor, når opgaverne skal løses korrekt og til tiden. Kunden i centrum Casadana A/S

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Samlet for Teknik- og Miljøudvalget 2.600 5.200 5.200 5.200

Samlet for Teknik- og Miljøudvalget 2.600 5.200 5.200 5.200 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2012-2015 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2012 2013 2014 2015 A C O V Teknik-

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning

Teknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk

Læs mere

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014

Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014 Generalforsamling i Ø-Kvarterets grundejerforening den 25. marts 2014 Bestyrelsens beretning ved formanden. Fra bestyrelsens side vil vi gerne byde jer rigtig hjertelig velkommen her til årets generalforsamling

Læs mere

Erfaringer med eftergivelige master

Erfaringer med eftergivelige master Erfaringer med eftergivelige master Anvendelse af eftergivelige master til vejudstyr er så småt ved at vinde mere og mere indpas på det danske vejnet. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager er dette glædeligt,da

Læs mere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere Servicemail nr. 1 maj 2014 Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere BedreBolig-sekretariatet og Energistyrelsen får løbende gode input fra BedreBoligrådgivere, der kan bidrage til at forbedre rammerne for

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. august 2012 Per Øster

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. august 2012 Per Øster DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. august 2012 Per Øster pbos@vd.dk 7244 2513 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende entreprise 6751.200 Entreprise 6751.200 Jord- og belægningsarbejder

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN

TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN STEVNS KOMMUNE TRAFIKPLAN BRINKEN - KYSTVEJEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TILBUD 1 Baggrund Stevns Kommune har i 2008 fået udarbejdet

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT

KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT Dato: 10. 11. september 2014 Sted: Deltagere: Øvrige deltagere: Afbud: Referent: Ecco Center, Ecco Alleen 4, Tønder Roland Rasmussen (RR), Bente Rands Mortensen (BRM), Lars

Læs mere

Vejregler om vejafmærkning

Vejregler om vejafmærkning Nyheder Kommende ændringer Kim Schwartzlose Afdelingsleder, Moe & Brødsgaard Fagsekretær for vejregelgruppen om vejafmærkning side 1 Præsentation Baggrund Hvad er der sket i 2010? Hvad er planen i 2011?

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

HÅNDBOG EFTERSYN AF BYGVÆRKER HØRINGSBOG JANUAR 2016

HÅNDBOG EFTERSYN AF BYGVÆRKER HØRINGSBOG JANUAR 2016 HÅNDBOG HØRINGSBOG JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN 3 2 HØRINGSBREV 4 3 RESULTAT AF HØRINGEN 8 4 HØRINGSSVAR 9 4.1 Transportministeriet 9 4.2 Trafikstyrelsen 10 4.3 Lokalbanen

Læs mere

Udskiftningsplan for gadelys

Udskiftningsplan for gadelys Aabenraa Kommune Udskiftningsplan for gadelys Maj 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Aabenraa Kommune Udskiftningsplan for gadelys Maj 2011

Læs mere