Skab en grøn og klimavenlig vej i jeres område
|
|
- Christen Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skab en grøn og klimavenlig vej i jeres område Vejledning til at søge medfinansiering ved renovering af private fællesveje, hvor regnvand håndteres lokalt.
2 Indledning Anlæg en grøn klimavej 3 Der er mulighed for medfinansiering 4 Find rundt i vejledningen projektskitse 1.1 Skab opbakning i foreningen Indhent praktiske oplysninger Lav en projektskitse prækvalificering 2.1 Få opbakning til projektskitsen Send projektskitsen prissat projektforslag 3.1. Lav et prissat projektforslag Godkend og indsend ansøgningen Kommunale tilladelser Tilretning af det prissatte projektforslag Projektet anlægges 19
3 Lørenskogvej før klimatilpasningstiltag Illustration af Lørenskogvej efter klimatilpasningstiltag Anlæg en grøn klimavej Står I som grundejere eller vejlaug med en grå og kedelig vej, der måske endda trænger til ny asfalt eller opretning af fortov og fliser? Hvorfor så ikke tænke i utraditionelle løsninger, som kan forvandle jeres vej til en grøn klimavej og give den et nyt liv. Potentialet er stort, og der er nu mulighed for, at jeres forsyningsselskab HOFOR kan medfinansiere grønne vejløsninger, der kan håndtere regnvand. Grønne løsninger kan kombineres med jeres ønsker til at udnytte vejens muligheder. I kan skabe et skønnere lokalområde, øge trafiksikkerheden, gøre vejen grønnere og sjovere at færdes og opholde sig på, invitere fuglekvidder og sommerfugle indenfor på gaden, og ikke mindst anlægge en vej, hvor der er styr på vandet under kraftig regn. Ved at kombinere de forskellige løsninger kan I håndtere nogle af fremtidens klimaudfordringer og samtidig skabe et attraktivt lokalt byrum, der kan give jer en herlighedsværdi og en værdistigning til jeres ejendomme. Københavns Kommune, HOFOR og miljøfonden Miljøpunkt Amager har et fælles mål om at skabe en robust og tryg by, hvor vi mindsker oversvømmelser og skader, når regnen falder i massive mængder. Kommunen og HOFOR er allerede i gang med at klimatilpasse byen ved at indrette parker og pladser, lave skybrudskorridorer og tunneler ud i havnen. Men vi har også brug for jeres hjælp til at løse de klimaudfordringer, vi sammen står overfor. Hvis I ønsker at lave en grøn klimavej på jeres private fællesvej, vil denne vejledning tage jer igennem de trin, der kræves for at søge HOFOR om medfinansiering af en grøn klimavej. Det kræver, at vejen og ændringerne har en vis størrelse og ligger i et geografisk område, hvor det kan gøre en forskel for en fælles klimatilpasning af København. Kan der opnås medfinansiering vil HOFOR samarbejde med jer og betale dele af udgifterne til jeres grønne klimavej. Hold regnvandet ude af kloakken Det er vigtigt at begrænse den mængde af regnvand, der falder på tage, pladser og veje, og strømmer videre i kloakken. Derved undgår vi, at kloakkerne bliver overfyldte, og kloakvandet trænger op gennem afløb i kældre og vejbrønde. Som grundejerforening og vejlaug kan I bidrage til at lede regnvandet uden om kloakken ved at indrette grønne klimaveje. På en grøn klimavej bliver regnvandet ledt til nedsivningsanlæg, hvor vandet bliver renset og nedsivet, og hvor det til sidst danner nyt grundvand. Man kan også vælge en løsning, hvor man forsinker regnvandet, inden det afledes til kloakken, så regnmængden i kloakken ikke bliver så voldsom. 3
4 Modelsimulering af oversvømmelser - et af værktøjerne som bruges ved vurdering Der er mulighed for medfinansiering I 2013 blev det muligt for ejere af private fællesveje at søge HOFOR om medfinansiering af klimatilpasningsprojekter, som har til formål at reducere mængden af regnvand, der ledes til fælleskloakken. Medfinansieringen giver HOFOR mulighed for at betale den del af anlægsomkostningerne, der er nødvendige for at håndtere regnvand, f.eks. på overfladen i nedsivningsanlæg. Det er op til HOFOR om de deltager i et klimatilpasningsprojekt. HOFOR skal vurdere, om projektet er omkostningseffektivt i forhold til håndteringen af regnvandet. Vurderingen sker ud fra en række forudsætninger, bl.a. hvad en traditionel kloakløsning vil koste. Derfor vægter HOFOR, at klimatilpasningsprojektet har en vis størrelse og ligger i et geografisk område, hvor det kan gøre en forskel for den fælles klimatilpasning af København. Om netop jeres projekt er relevant i denne sammenhæng, finder I ud af sammen med HOFOR. HOFOR kan i medfinansieringsprojekter kun bidrage økonomisk til det, der omhandler håndtering af regnvand. Det er jer som grundejerforening eller vejlaug, der er projektejere, og I står derfor for at udføre og anlægge projektet. I har også det efterfølgende ejerskab til anlægget. Klimatilpasningsprojektet skal godkendes af Staten (Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen). HOFOR hjælper med at udarbejde ansøgningen og sender den ind til Forsyningssekretariatet og vil i den forbindelse prækvalificere projektet og sikre, at projektet lever op til de kriterier, som Staten stiller, bl.a. med hensyn til omkostningseffektivitet. Godkendes projektet, er medfinansieringen sikret. Medfinansieringen sker ren praktisk ved, at projektejer optager lån. Den delsum af lånet, som kan relateres til håndteringen af regnvand vil HOFOR kunne afholde renter og afdrag til. Dette kan indebære omkostninger til rådgiver, anlæg og vedligehold. Læs mere om det i faktaboksen på næste side. Godkendes projektet ikke, kan projektet ikke medfinansieres af HOFOR. Det vil betyde, at de omkostninger, som I måtte have haft op til afgørelsen, f.eks. til en rådgiver, ikke kan tilbagebetales og vil tilfalde jer alene. Hvis I ikke opnår medfinansiering, skal I som projektejere vurdere, om I vil søge ekstern finansiering for at gennemføre projektet eller eventuelt kun gennemfører de dele af projektet, som I selv kan finansiere. 4
5 info: HVAD KAN MEDFINANSIERES? Forsyningsselskabet kan medfinansiere 100% af de omkostninger, der vedrører håndteringen af regnvand, dvs. lån til etablering af anlægget og omkostninger til rådgiver. 100% reglen forventes forsat at være gældende til næste år. Omkostninger til efterfølgende drift og vedligehold kan medfinansieres 100%. Forsyningsselskabet kan medfinansiere projekter i private fællesveje samt rekreative områder, hvor der er offentlig adgang. Projektet skal have til (del)formål at håndtere tag- og overfladevand. Det kan være med alternative løsninger på overfladen, men også løsninger der er kombineret med løsninger under jorden. Projektejernes ansvar Da det er jer som grundejerforening eller vejlaug, der er projektejer, skal I være opmærksomme på jeres ansvar og jeres rolle i projektet. projektejeren ejer, etablerer, driver og vedligeholder projektet. projektejeren varetager bygherrerollen, hvilket kan være mere omfattende end f.eks. et almindeligt vejrenoveringsprojekt af en privat fællesvej. HOFOR vil være med i den del af byggeprocessen, der vedrører håndteringen af regnvand. projektejeren finansierer projektet. Det vil sige at projektejer optager lån og det er derfor en god idé at tale med jeres bank om mulighederne. Forsyningsselskabet kan IKKE medfinansiere anlæg i private haver, eller f.eks. belysning, rekreativt inventar, trafikmæssige foranstaltninger, vejtræer m.m. Medfinansieringen af anlægsomkostningerne sker over en periode på mindst 10 år og højst 25 år og omfatter renter og afdrag af lån optaget til etableringen af anlægget. 5
6 Find rundt i vejledningen I denne vejledning kan I læse om, hvordan I kan komme videre, fra idéen eller behovet opstår, til vejen skal anlægges. Undervejs er der en mængde ting, som I skal tage stilling, f.eks. finansiering, valg og omfang af løsninger, samt ansvarsfordeling. Det er derfor en god idé at læse vejledningen grundigt igennem, inden I går i gang med planlægningen. Fase 1: Projektskitse Fase 2: prækvalificering Fase 3: Prissat projektforslag Vejledning er delt i tre faser. I bør kunne gennemføre fase 1 og 2 med et minimum af udgifter. Det er først i fase 3, at det er et krav, at I benytter en professionel rådgiver. Det vil sige, at I får en god fornemmelse for projektets muligheder, inden I skal til at investere økonomisk i det. 6
7 Fase 1: Projektskitse Den første fase omhandler jer selv som vejlaug eller grundejerforening. I skal lægge rammerne for projektet både med hensyn til omfang og areal, men også økonomien og finansieringen af projektet. Dernæst skal I udarbejde en projektskitse, som kort og præcist beskriver, hvad I ønsker med projektet. Her kan det være praktisk at søge inspiration i lignende projekter eller konsultere en rådgiver. Fase 2: prækvalificering Når I er blevet enige om projektskitsen og har sagt god for den på en generalforsamling, skal projektet prækvalificeres af kommunen og HOFOR. Kommunen er myndighed og vil sammen med HOFOR kigge på de trafik- og miljømæssige konsekvenser samt hvordan projektet passer ind i den overordnede klimatilpasnings- og skybrudsplanlægning. Fase 3: Prissat projektforslag Efter at projektet er prækvalificeret, skal anlægsprojektet tegnes og beskrives. Det sker i et såkaldt prissat projektforslag. Her anbefales det af få professionel hjælp hos en rådgiver. Når første udgave af det prissatte projektforslag er klar, sender HOFOR en ansøgning til Forsyningssekretariatet om at måtte medfinansiere projektet. Når godkendelsen af medfinansieringen er givet, kan arbejdet med at klimatilpasse jeres vej gå i gang. Det sker i tæt samarbejde med HOFOR, som kan have specifikke ønsker til håndteringen af regnvandet, hvilket kan få indflydelse på den endelige udformning af vejen. Eksempel på projektskitse som sendes til godkendelse 7
8 Fase 1 PROJEKTSKITSE I den første del af processen skal I have engageret jeres grundejerforening eller vejlaug og få opbakning til at gå videre med projektet. I skal sammen skabe en projektskitse for, hvordan I gerne vil lave en grøn klimavej. Aftal, hvilket mandat arbejdsgruppen har for at træffe beslutninger, og om der er en økonomisk ramme f.eks. til at få undersøgt nogle af de ting, der står beskrevet i denne vejledning. 1.1 SKAB OPBAKNING I FORENINGEN Undersøg og del jeres idé Der er masser af inspiration at hente på internettet om forskellige løsninger til at nedsive regnvandet, opbevare det eller anvende det til andre formål. Besøg f.eks. I kan også kontakte jeres lokale miljømedarbejder i lokaludvalget eller miljøpunktet for at få inspiration. Når I har skabt et billede af, hvilke løsninger I gerne vil arbejde med, er det en god idé at foretage en uformel forventningsafstemning med de andre beboere på vejen. Spørg dem, hvordan de godt kunne tænke sig, at en grøn klimavej, der kan håndtere hverdagsregn. Ønsker I nye funktioner som grønne områder, legezoner eller plads til fælles aktiviteter? Er der et ønske om, at kunne samtænke sin have med vejprojektet? Ved at spørge kan I finde ud af, om der allerede er interesse for at arbejde med klimatilpasning og vejens udseende, og samtidig kan I sætte tankerne i gang hos de andre beboere på vejen. Nedsæt en arbejdsgruppe Det er en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe, der er ansvarlig over for bestyrelsen, så tidligt som muligt i forløbet. Det kan f.eks. ske på en generalforsamling i grundejerforeningen eller vejlauget. 1.2 INDHENT PRAKTISKE OPLYSNINGER Før I for alvor tager fat på at planlægge en ny grøn klimavej, er der nogle praktiske og økonomiske forhold, I skal have undersøgt. Er jeres grunde forurenede? I kan selv undersøge, om jeres grund er klassificeret som forurenet. Det kan I gøre på Københavns Kommunes hjemmeside: da/borger/bolig/miljoe/jordforurening/forurening-paa-din-grund Hvis størstedelen af grundene er betegnet som forurenede, er det en dårlig idé at kaste sig ud i et nedsivningsprojekt. I kan evt. kontakte Center for Miljøbeskyttelse, Vand og VVM, hos Københavns Kommune for råd på vand@tmf.kk.dk eller tlf Hvor højt ligger grundvandsspejlet under jeres vej? Hvis grundvandsspejlet ligger højt i jeres område, kan det være svært at nedsive regnvand. Københavns Kommune har et potentialekort over grundvandsspejlet i kommunen. Kontakt Center for Miljøbeskyttelse, Vand og VVM, for at få oplysninger om grundvandsspejlet i jeres område på vand@tmf.kk.dk eller tlf
9 1 Hvad siger jeres vedtægter? Det er vigtigt at have styr på jeres vedtægter, så I ved, hvordan grundejerforeningen eller vejlauget hænger sammen både fysisk og økonomisk. Det er en god idé at undersøge disse spørgsmål: hvilken forening bestemmer over vejen? Hvem er beslutningsdygtige i forhold til at kunne underskrive samarbejdsaftalen med HOFOR? Har jeres vedtægter særlige bestemmelser omkring at optage lån? TIP: Inspirationstur Inviter grundejerne med på en inspirationstur tidligt i forløbet for at se klimatilpasningsprojekter på vejarealer. Det giver en anledning til at tale om de muligheder I ser i at klimatilpasse jeres egen vej. I kan også kontakte jeres lokale miljømedarbejder i lokaludvalget eller miljøpunktet for at få inspiration. Lav en projektskitse er alle matrikler på vejen med i vejlauget eller grundejerforeningen? er alle matrikler forpligtet til at vedligeholde vejen? Og betaler de til vejens vedligeholdelse? hvor stor en opbakning i grundejerforeningen eller vejlauget skal der til for at gennemføre projektet? er der nogle naboer, som f.eks. andre vejlaug, grundejerforeninger eller nabogrunde, som det kunne være oplagt at orientere om projektet eller ligefrem invitere med ind i det? Hvordan er jeres økonomi? For at kunne gennemføre et projekt på vejen er I nødt til at kunne lægge en egenfinansiering i grundejerforeningen eller vejlauget. Undersøg jeres muligheder for finansiering: hvor stor en ekstra omkostning vil I få? Dvs. forskellen mellem omkostningerne ved en grøn klimavej i forhold til de omkostninger, I normalt har til at renovere vejen. hvor meget kan I som forening medfinansiere? betaler alle ejendomme automatisk til vejrenovering, eller kan I have behov for at tinglyse vejen? Det er en god idé at tale med jeres bank om mulighederne for at tage et lån. Medbring Vejledende notat om reglerne for forsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand, herunder Betaling til projektejer. Som nævnt kan I søge om, at HOFOR medfinansierer 100% af de omkostninger, der vedrører håndteringen af regnvand. (se side 4-5). Klimaløsninger fra Augustenborg, Sverige 9
10 1.3 LAV EN PROJEKTSKITSE Projektskitsen skal forklare og illustrere, hvad I gerne vil gøre på jeres vej. Det er ikke den færdige plan over, hvordan vejen skal udformes, men en beskrivelse af, hvad I godt kunne tænke jer, og hvad I vurderer som muligt at gøre med vejens areal. Projektskitsen skal indeholde både tegninger og tekst, som beskriver principperne. Projektskitsen kan præsenteres på jeres generalforsamling, og bagefter skal den sendes til Københavns Kommune og HOFOR, som vurderer og prækvalificerer projektskitsen (se mere i fase 2, side 14). 1. Beskrivelse af formålet Beskriv kort jeres formål med og mål for projektet. Regnvandshåndtering skal selvfølgelig indgå, men behøver ikke at være hovedformålet med projektet. 2. Baggrund for projektet Beskriv kort, hvad der er jeres motivation for at igangsætte projektet. Det kan f.eks. være, at I har fået påbud om at renovere vejen, at der ofte står vand på vejen, at området trænger til et løft eller noget helt fjerde. 3. Muligheder og ønsker Beskriv kort de muligheder og ønsker, I forestiller jer for vejen, men også gerne hvilke begrænsninger, I ser. Det kunne f.eks. være, om I er villige til at indsnævre vejen eller fortovene, om der kan sløjfes et fortov, om I vil afgive eller hellere have flere p-pladser, om der må der stå vand på en del af vejbanen i et stykke tid efter kraftig regn, og hvad I ellers kan komme i tanke om af muligheder. Skriv også, hvordan jeres økonomiske muligheder er. Hvad kan I med sikkerhed skaffe, og hvad forestiller I jer, at I måske kan søge ekstra gennem fonde? Københavns Kommune har lavet skybrudskonkretiseringer med en række løsningsforslag på offentlige arealer. Det kan være en fordel at undersøge, om der er skybrudsløsninger i nærheden af jer, og hvordan jeres løsninger kan spille sammen med dem. Kan der f.eks. være overløb til en skybrudsvej eller et skybrudsbassin, sådan at vandet kan løbe videre fra jeres vej ved kraftig regn? I kan kontakte jeres lokale miljømedarbejder i lokaludvalget eller miljøpunktet for at høre mere om skybrudskonkretiseringerne i jeres område. 4. Matrikler der deltager i projektet Hvilke matrikler deltager i projektet? Print et matrikelkort fra Københavns Kommunes hjemmeside (kbhkort.kk.dk) og tegn med to forskellige farver, hvilke matrikler der deltager, og hvilke der ikke gør. Vedlæg en liste over de matrikelnumre, der deltager i projektet. 5. Areal for de overflader der skal fjernes vand fra Lav en skønsmæssig vurdering af, hvor stort et befæstet areal I gerne vil afkoble fra kloakken. Opdel arealerne i fem kategorier alt efter deres befæstelse og angiv deres størrelse i kvadratmeter: tagareal vejareal fortovsareal indkørsler (der leder vand ud til vejen) og øvrig befæstelse skriv også det samlede antal kvadratmeter. På kbhkort.kk.dk kan I under menuen Værktøjer vælge Mål afstand og areal. Det gør det muligt at opmåle arealerne direkte på kortsiden. 10
11 1 Lav en projektskitse TIP: Lav projektskitsen i fællesskab Eksempel på en grøn klimavej, hvor der kortvarigt står vand på vejen Det er en god idé at lave en fælles workshop for grundejerne, hvor I kan tale om emnerne i projektskitsen. Hos grundejerforeningen Øresund på Amager inviterede projektgruppen alle grundejere til en fælles workshop ude på vejen. De var rundt og stemme dørklokker hos alle beboere, hvilket var vigtigt for at få folk til at deltage i mødet. Den korte snak i gadedøren gav mulighed for at beskrive projektet og gjorde beboerne nysgerrige i at deltage i workshoppen. Til workshoppen talte de om de fordele og problemstillinger, som kan opstå i et klimatilpasningsprojekt på vejen. Kunne de f.eks. få flere spændende planter ved at lave regnbede? Hvad kunne projektet komme til at betyde for parkering på vejen? Sammen fandt de frem til, hvilke muligheder og begrænsninger de så i projektet, og det gav et godt grundlag for, at projektgruppen kunne lave en projektskitse. 11
12 info: Løsningsprincip 1: Nedsivning På de fleste veje er der ikke mange steder, hvor regnvandet kan sive ned. Vejens asfalt og fortov forsegler overfladen og sender i stedet regnvandet i kloakken. For at kunne bruge jeres gade til klimatilpasning må I skabe muligheder for, at vandet kan sive ned i jorden. Det kan I f.eks. gøre ved at indsnævre vejen eller inddrage et fortov og indrette det til et grønt område. Et grønt område kan indrettes som en grøft eller et regnbed og kan med fordel kombineres med en faskine. Alle tre forslag skal indrettes sådan, at de renser vandet, inden det trænger ned til grundvandet. grøfter eller fordybninger i græsarealer er billige og simple løsninger til afledning af regnvand. Sørg for, at terrænet skråner mod grøften, så vandet samles. Regnvandet siver derefter ned og fordamper. 6. Øvrig anvendelse Hvordan bliver vejen og fortovene brugt? Er der områder, som er optaget af parkeringspladser, legepladser eller anden brug? Tegn de områder ind på jeres skitser. 7. Løsningsprincipper Beskriv, hvilke løsninger I kunne tænke jer at bruge på vejen. Vi præsenterer to forskellige løsningsprincipper, hvor der inden for hvert princip findes forskellige udformninger af løsningerne. Mange af løsningerne kan kombineres med hinanden. Jeres valg af løsninger skal tænkes sammen med, hvor jeres regnvand kommer fra. Læs mere om forskellige løsninger på Vi arbejder med to typer af regnvand, når vi taler om klimatilpasning på veje og fælles arealer. Det kan komme fra tagene og andre steder på jeres matrikler, og det kan komme fra vejen. Det regnvand, der falder på vejen, betegnes som forurenet, fordi det blandes op med forskellige oliestoffer og tungmetaller fra trafikken. Vand fra vejen skal derfor altid renses, inden det siver ned til grundvandet. et regnbed er en beplantet fordybning, der er beregnet til at forsinke, fordampe og nedsive regnvand. Bedet vil ligge tørt størstedelen af året, men vil rumme store mængder vand ved korte, intensive regnskyl. Derfor skal beplantningen i bedet kunne tåle både tørre og våde perioder. en faskine skaber et hulrum i jorden, hvor vandet kan opsamles og sive ud i jorden og videre ned til grundvandet. Fordi faskinen er gravet ned, optager den ikke plads på overfladen. Løsningsprincip 2: Forsinkelse Det er ikke alle steder i byen, det er hensigtsmæssigt at nedsive regnvandet, fordi grundvandet står højt, og jorden derfor ikke kan tage imod større mængder vand. Et alternativ kan være at forsinke vandet. et bassin er et eksempel på en forsinkelsesløsning. Et bassin skaber et område, hvor vandet kan samles og ledes langsommere til øvrige løsninger eller til kloakken. Vær opmærksom på, at vand, der falder på saltede fortove og veje, IKKE kan nedsives. Derfor er I nødt til at tænke i alternative måder at sikre farbare veje og fortove om vinteren. 12
13 Grøft til vejafvanding 1 Regnbed 8. Lav to versioner af skitsen Tegn to versioner af skitsen, der viser, hvordan I forestiller jer at bruge de løsningsprincipper, I beskrev i foregående punkt. De to skitser skal vise en minimums- og maksimumsløsning. Det sikrer jer, at I ikke låser jer fast på én løsning, og det kan være bekvemt at kunne skrue op og ned for løsningerne, hvis økonomien viser sig at være tungere end først antaget. Lav en projektskitse minimumsløsningen er en skitse hvor I forestiller jer, at I fjerner så meget befæstelse som muligt De befæstede arealer erstattes med f.eks. græs eller grus, så regnen, der falder på det ubefæstede areal, kan sive ned og derfor ikke fylder i kloakken. I denne skitse sker der kun en delvis frakobling af regnvandet fra kloakken, men løsningen kan være den billigste. maksimumsløsningen er en skitse, hvor I tegner de løsningsprincipper ind, som I beskrev i foregående punkt. Løsningerne skal både håndtere vand fra vejen og fra de omkringliggende befæstede arealer. I denne skitse kan der opnås en 100 % afkobling af regnvandet, hvis forholdene tillader det. Dette vil sandsynligvis også være den mest omkostningstunge løsning. 9. Tidsplan Hvad er tidshorisonten for jeres projekt? Hvornår regner I f.eks. med at have økonomi til at gennemføre projektet? Er der nogle påbud, I skal nå at overholde eller andet, der påvirker tidsplanen? 10. Kontaktpersoner Skriv navn og kontaktoplysninger på de personer, I har valgt til at være i kontakt med kommunen og HOFOR. Illustration af en faskine med droslet overløb til kloak 13
14 FASE 2 prækvalificering Når I har lavet projektskitsen, og krydset de ti punkter af, skal projektskitsen vurderes af tre omgange. Den første vurdering skal være hos jer selv i grundejerforeningen eller vejlauget. Den næste vurdering foregår hos Københavns Kommune. Den sidste vurdering sker hos HOFOR. Når projektskitsen er rettet til af alle parter, kan I gå videre til tredje fase. 2.1 FÅ opbakning til PROJEKTSKITSEN PÅ EN GENERALFORSAMLING Projektskitsen skal præsenteres og få opbakning på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, så den kan sendes til Københavns Kommune og HOFOR og ligge til grund for det efterfølgende prissatte projektforslag. Vær opmærksom på, at der kan forekomme rettelser fra Københavns Kommunes og HOFORs side, så aftal evt. på generalforsamlingen, hvor meget projektskitsen kan ændre sig, uden at den skal præsenteres på en generalforsamling igen. Det er samtidig vigtigt, at arbejdsgruppen får afklaret med bestyrelsen og generalforsamlingen, hvilket mandat den har til at træffe beslutninger i den følgende proces. Vi anbefaler, at I udpeger 1-2 personer fra arbejdsgruppen, som har kontakten med Københavns Kommune og HOFOR. 2.2 Send projektskitsen til Københavns Kommune og HOFOR Når projektskitsen har fået generalforsamlingens opbakning, skal den sendes ind til Københavns Kommune. Send projektskitsen til: klimatilpasning@tmf.kk.dk Københavns Kommune vil vurdere, om projektskitsen er et fornuftigt grundlag for at gå videre med projektet. Er vurderingen positiv, sender kommunen projektskitsen videre til HOFOR. Hvis hverken Københavns Kommune eller HOFOR har nogen indvendinger til projektskitsen, vil sagsbehandlingen tage mellem 4-6 uger tilsammen. HOFOR vurderer, om jeres planer er omkostningseffektive i forhold til at vælge en mere traditionel rørløsning. De vurderer også, om det er fornuftigt at klimatilpasse netop jeres vejstrækning, eller om regnvandet vil blive håndteret et andet sted. Dvs. at jeres forslag bliver vurderet ud fra en helhedsbetragtning, der også inkluderer det øvrige opland og de foreliggende skybrudsplaner. Hvis de er tilfredse med omkostningseffektiviteten og kan prækvalificere projektet, vil de invitere jer til et møde om det videre samarbejde. Hvis de vurderer, at projektet ikke er omkostningseffektivt, kan der være mulighed for at søge finansiering andre steder, f.eks. via puljer eller fonde. 14
15 TIP: HOLD PROJEKTET FRISK I ERINDRINGEN Husk at I kan opdatere vejlaugets eller grundejerforeningens hjemmesider med nyt om projektet. Læg gerne eksempler fra andre steder op til inspiration. Har I et nyhedsbrev, så husk at skrive om, hvad der sker i projektet. Det får både folk til at huske projektet og kan bruges til at informere nytilflyttere. 2 Få godkendt projektskitsen 15
16 FASE 3 Prissat projektforslag I sidste del af processen skal I udforme en mere detaljeret plan for jeres grønne klimavej. Det gør I ved at lave et prissat projektforslag, som er en bearbejdelse af projektskitsen og inddelt i poster som er prissatte. En professionel rådgiver kan hjælpe jer med at lave det prissatte projektforslag og sikre, at I opfylder de krav, myndighederne og HOFOR har til projektet. Det kan være en god idé at invitere hele grundejerforeningen eller vejlauget til at komme med forslag til det prissatte projektforslag. Når I har lavet et prissat projektforslag sammen med jeres rådgiver, skal det godkendes på en generalforsamling i jeres grundejerforening eller vejlaug. Når det prissatte projektforslag er blevet godkendt, sender HOFOR ansøgningen om medfinansiering ind til Forsyningssekretariatet. Bliver projektet godkendt, skal det prissatte projektforslag sendes til myndighedsbehandling, hvorefter I kan begynde at anlægge jeres grønne klimavej LAV ET prissat projektforslag Har HOFOR vurderet jeres projekt til at være omkostningseffektivt, indgår I en samarbejdskontrakt og en aftale om rådgiverydelser. Det er også HOFOR, der udarbejder og sender ansøgningen om medfinansiering, når det prissatte projektforslag er klar. TIP: HOLD EN KREATIV WORK- SHOP MED JERES RÅDGIVER For at sikre jer at jeres klimatilpasningsprojekt har så bred en opbakning som muligt, er det en god idé at afholde en kreativ workshop sammen med jeres rådgiver. I workshoppen kan I arbejde med jeres ønsker til, hvordan den klimatilpassede vej skal se ud. I er velkomne til at invitere HOFOR med til workshoppen. Grundejerforeningen Øresund inviterede alle beboere til en kreativ workshop, hvor de inddelte beboerne i grupper og gav dem tegninger over vejen. De blev brugt til at tegne forslag og lave små modeller på. Bagefter samlede de i fællesskab op på ideerne. Det gav arbejdsgruppen og rådgiveren ideer til, hvordan det prissatte projektforslag skulle se ud. Det er jeres opgave at lave at prissat projektforslag for jeres grønne klimavej. Det prissatte projektforslag er grundlaget for ansøgningen til Staten samt den endelige anlæggelse af projektet. I kan vælge at hyre en totalrådgiver, der står for hele processen, eller gå direkte til en anlægsgartner eller entreprenør. Sidste mulighed kræver, at I selv finder en professionel rådgiver, der kan dimensionere de regnvandsløsninger, I ønsker at bruge. Rådgiveren skal kontakte Københavns Kommune angående forhold, der har betydning for projektet, som miljø, vejforløb, hastighed og belysning. Desuden skal rådgiveren kontakte HOFOR angående krav til klimatilpasning. Det er en fordel, hvis det prissatte projektforslag er så udførligt, at det efterfølgende kan bruges af entreprenøren eller anlægsgartneren i anlægsudførelsen. Det bedste resultat opstår ved, at HOFOR og Københavns Kommune er i dialog med rådgiveren under denne proces. Når det prissatte projektforslag ligger færdigt, skal HOFOR og Københavns Kommune kvalitetssikre materialet for at sikre, at de nødvendige forudsætninger er opfyldt, og at dimensioneringen af regnvandsløsningerne lever op til det anviste niveau. 16
17 3 Lav et anlægsprogram 17
18 Skab et prissat projektforslag For at jeres prissatte projektforslag er fyldestgørende og kan godkendes af kommunen og HOFOR er der en række ting, der skal være på plads - både med hensyn til klimatilpasningen og vejens brug. Nedenfor er en liste over de mest nødvendige overvejelser, I skal gøre jer omkring det prissatte projektforslag. Tal med jeres rådgiver om nedenstående punkter. Angående klimatilpasning skal I lave: en fyldestgørende koteplan (terrænplan) beregninger af den hydrauliske håndtering (rådgiver skal kunne stå inde for beregningen) materialevalg en opdeling af økonomi i det HOFOR kan finansiere, og det I selv finansierer. Opdelingen sker i samarbejde med HOFOR. Læs mere om opdelingen i Vejledende notat om reglerne for forsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand, herunder Betaling til projektejer. et forslag til håndteringen af regnvand relevante tegninger, herunder tværsnittegninger, hvor regnvandshåndteringen finder sted oplysninger om ledninger (omlægninger skal tages i betragtning). Angående vejen skal I skabe overblik over: vejforløb belysning hastighed 3.2 GODKEND OG INDSEND ANSØGNINGEN Hold et informationsmøde Det prissatte projektforslag skal godkendes af jeres grundejerforening eller vejlaug, inden HOFOR sender det til Forsyningssekretariatet. I skal godkende det på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling i jeres grundejerforening eller vejlaug. Det er en god idé at afholde et informationsmøde inden generalforsamlingen, hvor det prissatte projektforslag skal godkendes. På informationsmødet kan I gennemgå det prissatte projektforslag og økonomien i at anlægge det. At få det prissatte projektforslag og økonomien præsenteret før den endelige godkendelse kan give jeres naboer en mulighed for at få svar på deres spørgsmål og tid til at reflektere over forslaget inden generalforsamlingen. 18
19 Godkend det prissatte projektforslag På den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling i grundejerforeningen eller vejlauget skal I præsentere det prissatte projektforslag og dets økonomi. En godkendelse af projektet fra jeres forening eller laug er afgørende for, at I kan søge om medfinansiering. Når det prissatte projektforslag er blevet godkendt på jeres generalforsamling, sørger HOFOR for at sende ansøgningen ind til Staten og for at kontakte jer, når der er svar. Fristen for at HOFOR kan indsende den udfyldte ansøgning er senest den 15. april. Her skal I have lavet projektskitsen og krydset de 10 punkter af. Kommunen og HOFOR skal have prækvalificeret projektet hvilket har en sagsbehandlingstid på mellem 4-6 uger, så husk at være ud i god tid. Forsyningssekretariatet behandler ansøgningen og svar gives omkring den 15. oktober. Der er første herefter I ved om HOFOR kan medfinansiere eller ikke kan medfinansiere. 3.3 KOMMUNALE TILLADELSER Hvis I opnår godkendelse fra Forsyningssekretariatet til at kunne få medfinansieret jeres projekt, er det tid til at sende det prissatte projektforslag til myndighedsbehandling. Det sker i Københavns Kommune. Send det prissatte projektforslag til: klimatilpasning@tmf.kk.dk Københavns Kommune vil selv sørge for at sende det prissatte projektforslag rundt til de relevante afdelinger, så I kan opnå de nødvendige tilladelser. 3.4 TILRETNING AF det Prissatte projektforslag Nu har I mulighed for at lave mindre tilretninger, der ikke har væsentlig indflydelse på projektet og evt. tilføje delelementer, som er nødvendige for, at projektet kan blive udført. 3.5 PROJEKTET ANLÆGGES Når I har opnået de kommunale tilladelser, kan arbejdet med at klimatilpasse jeres vej gå i gang. Da I er projektejere, er det jer som grundejerforening eller vejlaug, der skal hyre en rådgiver, anlægsgartner eller entreprenør, hvis I ikke allerede har indgået en aftale da I lavede det prissatte projektforslag. Som projektejere er I ansvarlige for byggeledelsen, mens HOFOR vil føre tilsyn med den hydrauliske del af projektet. 3 Lav et anlægsprogram 19
20 Vejledningen er udarbejdet af Miljøpunkt Amager i samarbejde med Københavns Kommune og HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab): Miljøpunkt Amager Jemtelandsgade 3, 2. sal 2300 København S. Tlf Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Postboks København V Tlf HOFOR A/S Ørestads Boulevard København S Tlf Skab en grøn og klimavenlig vej i jeres område Vejledning til at søge medfinansiering ved renovering af private fællesveje, hvor regnvand håndteres lokalt 1.udgave, 2. version (betaversion), september 2014 Billeder og illustrationer krediteres til: Miljøpunkt Amager, Københavns kommune, HOFOR, Orbicon, Rambøll, Karsten Sørensen, Niels Lutzen og Thing & Wajnø. Gode links: pdf kbhkort.kk.dk
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereINFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015
INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mere2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale?
Spørgsmål og svar 1. Hvem er projektejer? Projektejer er den grundejerforening/boligforening/ejerforening mm., der har indgået en aftale med HOFOR om et klimatilpasningsprojekt. 2. Hvad betaler HOFOR,
Læs mereEt eksempel på den gode klimaansøgning
Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel
Læs mereAnsøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Læs mereUd over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs mereFORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Læs mere23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund
23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan
Læs mereLARinspirationskatalog
LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...
Læs mereDagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)
Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereKlimatilpasning af Domus Vista Park III
Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.
Læs mere* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen
Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereSikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED
Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereVi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.
Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis. Kære beboer i Søgade For snart et år siden inviterede vi alle jer i gaden til et
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mereKLIMAVEJSPROJEKT - BAGGRUNDSNOTAT
KLIMAVEJSPROJEKT - BAGGRUNDSNOTAT Kongedybs Alle og Prøvestens Alle, 2300 København S Udfærdiget af vejlaugets bestyrelse og klimagruppen den 15. august 2016 Sagsfremstilling På den ordinære generalforsamling
Læs mereAnsøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 9 og 20
HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Formålet: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 9 og 20 18. 12
Læs mereVejledning om klimatilpasningsprojekter
Vejledning om klimatilpasningsprojekter 3. april 2017 SIDE 2 KAPITEL 1 KLIMATILPASNINGSPROJEKTER OVERORDNET Vejledning om klimatilpasningsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereINFORMATIONSMATERIALE OM MEDFINANSIERINGSPROJEKTER - KLIMATILPASNING AF PRIVATE FÆLLESVEJE
Klimateam MT Højgaard Årstiderne Arkitekter 2+1 Idébureau Winsløw Advokatfirma INFORMATIONSMATERIALE OM MEDFINANSIERINGSPROJEKTER - KLIMATILPASNING AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDHOLD 1. Om projektet 2. Hvorfor
Læs mereDDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling
DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber
Læs mereVejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter. Forsyningssekretariatet
Vejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter Forsyningssekretariatet 2015 Vejledning om spildevandsselskabernes medfinansiering af klimaprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereEVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED
EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED 2 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB Vandet samles bag kajkanter og løber ned i kældre. 3 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB
Læs mereRegnvand i haven. Inspiration til løsninger
Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet
Læs mereKlimavej og ny belægning på vejene i Den Hvide By
Klimavej og ny belægning på vejene i Den Hvide By Forslag til beslutning Vejudvalget foreslår med tilslutning fra bestyrelse følgende til beslutning: Grundejerforeningen Trekantens Vejlag tilslutter sig
Læs mereVejledning om medfinansieringsprojekter
Vejledning om medfinansieringsprojekter Januar 2019 SIDE 2 KAPITEL 1 MEDFINANSIERINGSPROJEKTER OVERORDNET Vejledning om medfinansieringsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet
Læs mereTak for et godt informationsmøde i Hundslund
Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereKlimavej. Vejene. Projektet i overblik. Hvad satte det hele igang. - gennemgang af projektet
Hvad satte det hele igang Klimavej Oversvømmelse og vand i kælder 2004 2007 2011 - gennemgang af projektet Vejene Projektet i overblik. HOFORS del af projektet vedrører håndtering af overfladevand (regnvand)
Læs mereKlimavenlig villavej. fra villavej til aktivt byrum
Klimavenlig villavej fra villavej til aktivt byrum Vejlauget/Grundejerforeningen Øresund (to villaveje i Sundby) CVR: 35 75 22 50 Kontakt: kontakt@gforesund.dk Indhold Beskrivelse 3 En grønnere vej for
Læs mereLAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling
LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres
Læs mereAnsøgning om nedsivning af vejvand
Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereHjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015
K L I M A K L A R I S K I B H U S F R A R E G N V A N D T I L N Y E R E K R E AT I V E M U L I G H E D E R Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 1 AFTENENS PROGRAM 18.30 Velkomst og status
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mereDet handler om (for meget) vand
Det handler om (for meget) vand Klimatilpasning og skybrudsplan Store skybrud i 2011, 2014 og 2015 og der kommer flere Kloakkerne kan ikke klare et skybrud Der kommer også mere almindeligt regnvand Løsningen
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereVejvand- når regn giver oversvømmelse
Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,
Læs mereAFTALE [indsæt udkastdato] ( X ) ( HOFOR )
AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( X ) og [HOFOR Spildevand København A/S] c/o HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR )
Læs mereKlimatilpasning Domus Vista Park III. Dialogmøde 19. Januar 2017
Klimatilpasning Domus Vista Park III Dialogmøde 19. Januar 2017 1 Formålet med dialogmødet At ejerne har mulighed for at give deres mening til kende Så bestyrelsen bedst muligt kan repræsentere ejernes
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereKLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01
KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereBefæstede arealer og afløbsmængder
Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.
Læs mereMedfinansiering Gl. Lyngevej
Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Læs mereVejledning om klimatilpasningsprojekter
Vejledning om klimatilpasningsprojekter Marts 2016 SIDE 2 KAPITEL 1 KLIMATILPASNINGSPROJEKTER OVERORDNET Vejledning om klimatilpasningsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet
Læs mere_rk. a2ot2 *uffihro. 7tt/// otttt / /z VIL DUVIDE MERE? f4iljøministeriet. af din bolig. www.klimatilpas.nu
VIL DUVIDE MERE? f4iljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu Københavns Kommune Læs mere om metoder til lokal afledning af regnvand. www.kk.dk/lar
Læs mereTillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret
Læs mereKlimatilpasning af København
Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mereVindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge
Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag
Læs mereRETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.
RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereKøbenhavn og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse
København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mereBorgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Læs mereSeparatkloakering Hvad betyder det for dig?
Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
Læs mereG/F ØRESUND - KLIMATILPASNING
G/F ØRESUND - KLIMATILPASNING OPSAMLING PÅ WORKSHOP AFHOLDT FOR BEBOERNE 27-04-2016 WORKSHOP BESKRIVELSE, FORMÅL OG UDBYTTE I forbindelse med klimatilpasning af private fællesveje i G/F Øresund, varetager
Læs mereGrundejerforeningen Holmehus
Grundejerforeningen Holmehus Ansøgning om medfinansieringsprojekt regnvand kender ikke forskel på kommunal vej eller privat vej. Hvis byen skal klimatilpasses optimalt, må også de private arealer og fælles
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereMasterplan for LAR i Brøndby
Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden
Læs mereINDHOLDET AF MØDET I DAG
VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende
Læs mereSamarbejde mellem forsyning og kommune. Erfaringer fra Københavns Kommune
Samarbejde mellem forsyning og kommune Erfaringer fra Københavns Kommune Margit Lund Christensen, HOFOR Palle D. Sørensen, Center for Park og Natur Grøn og blå by Samarbejde mellem forsyning og kommune
Læs mereMindre regnvand i kloakken. Spar penge ved at beholde regnvandet i haven
Mindre regnvand i kloakken Spar penge ved at beholde regnvandet i haven Nedsivning af regnvand Der er mange muligheder for at bruge regnvandet i haven. Du lede det direkte i et hulrum under jorden eller
Læs mereAnsøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11
HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale
Læs mereRegnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ
Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder
Læs mereInformationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1
Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,
Læs mereForslag om fornyelse af asfalt i hele Grundejerforeningen
Forslag om fornyelse af asfalt i hele Grundejerforeningen Bestyrelsen har fået vurderet foreningens asfaltarealer. Vurderingen er, at den resterende levetid på vores asfalt arealer er kort. Hovedparten
Læs mereSkybrudssikring af Sankt Annæ Plads
Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereNotat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune
Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab
Læs mereStrategi for klimatilpasning af kloakken ved afkobling af regnvand
Bilag 1 Strategi for klimatilpasning af kloakken ved afkobling af regnvand November 2016 1. Hvorfor skal der afkobles Borgerrepræsentationen vedtog i november 2015 at gennemføre 300 skybrudsprojekter.
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereKloakfornyelse i Voldum
Kloakfornyelse i Voldum Informationsmøde 23. januar 2017 Program Præsentation og indledning Baggrund for kloakeringen - Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Voldum Hvor langt er vi nået med undersøgelser
Læs mereÆndrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon
Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Baggrunden for loven Kommuneaftalen for 2013 Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning.
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereRegnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5
Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning
Læs mereGodkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereRegnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer
Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune
Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det
Læs mereBispebjerg Lokaludvalg KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANEN FOR BISPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD
KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKY- BRUDSPLANEN FOR BISPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD KOMMENTARER TIL KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLANEN FOR BI- SPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD Rekvirent Rådgiver Bispebjerg
Læs mereHøringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.
Læs mereFå hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen
Få hjælp til at vælge den rigtige løsning, når regnvand og spildevand skal adskilles i Risvangen og Vorrevangen Hvad er den bedste løsning for dig? Det kan være en udfordring for dig som husejer at finde
Læs mereIndholdsfortegnelse NOTAT PROJEKTFORSLAG. Projekt : LTK, Bondebyen. Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S
NOTAT PROJEKTFORSLAG Projekt : LTK, Bondebyen Kundenavn : Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Emne : Notat trafikale forhold ved 3 anlægsforslag Til : Lyngby-Taarbæk Kommune Fra : Bo Fisker Pedersen REVISION
Læs mereKloak og regnvand i Vamdrup
Kloak og regnvand i Vamdrup Per Holm, direktør, BlueKolding Trine Dam Larsen, projektleder, BlueKolding Eksisterende kloaksystem Hvis Byrådet vælger separering Regnvandet i Vamdrup Lokal afledning af regnvand
Læs mereHØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD
Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN
Læs mere