Optimering af proteiners funktion
|
|
- Maja Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Optimering af proteiners funktion Ved at ændre mikroorganismer genetisk kan man optimere enzymer til at være endnu mere effektive og miljørigtige alternativer til kemikalier. Her gennemgås de molekylærbiologiske, proteinkemiske og screeningsmæssige teknikker, der bruges til proteinoptimering i industriel sammenhæng Af Mads Bjørnvad, Torben Vedel Borchert og Steffen Ernst, Novozymes Mads Bjørnvad (Science Manager for Protein Screening) har arbejdet hos Novozymes i 11 år og er cand.polyt. (kemi). -adresse: maeb@novozymes.com Torben V. Borchert (Director for Protein Design) har arbejdet hos Novozymes i 10 år og er cand.polyt. (kemi) og Ph.D. Steffen Ernst har arbejdet hos Novozymes i 6 år og er Senior Manager for Protein Screening og er uddannet som akademiingeniør (kemi) og Ph.D. Novozymes A/S er verdens førende producent af enzymer og mikroorganismer til industriel anvendelse og anvender desuden sine kernekompetencer inden for udvalgte farmaceutiske områder. Virksomheden har hovedsæde i Danmark og godt medarbejdere. Læs mere på Enzymer er proteiner, som er livsnødvendige for alle levende organismer. Her fungerer de som katalysatorer for processerne, der opbygger organismen og omdanner næring til energi. Derudover har enzymer fra bakterier, svampe og dyr været anvendt i de tusind år gamle bioteknologiske metoder, som mennesker har anvendt til fremstilling af bl.a. vin og ost. Industrielt produceres enzymer ved at gære mikroorganismer i lukkede gæringstanke. Når man skal producere enzymer, bruger man mikroorganismens egen evne til at producere specielle enzymer - eller man ændrer mikroorganismen genetisk, så den kan producere et nyt enzym. Den Hvide Bioteknologi Det at producere via dyrkning af levende celler som gær, bakterier og mikrosvampe såvel som produktion via enzymer kaldes for Hvid Bioteknologi. Det er naturens eget koncept, og med Hvid Bioteknologi kan enzymer til industrielt brug produceres i en proces, hvor både hovedproduktet og spildprodukterne er miljørigtige. Hvid Bioteknologi kan også bruges til produktion af så forskellige produkter som: vitaminer, naturlige farve- og aromastoffer, medicinske proteiner, vacciner og antibiotika. Naturens værktøj De svampe og bakterier vi anvender til enzymproduktion, finder vi i naturen. Der indsamles og isoleres mange svampe og bakterier for at undersøge, om de producerer de ønskede enzymaktiviteter til brug f.eks. i vaskemidler og dyrefoder samt i brød, vin og juice. Nogle gange har enzymet præcis de egenskaber, der er nødvendige i en given industriel proces eller produkt. Oftest er det dog nødvendigt at optimere et kendt enzym til at fungere ved bestemte industrielle forhold, hvor f.eks. ph og temperatur kan ligge langt fra enzymernes naturligt foretrukne betingelser. Enzymer skaber en række fordele for forbrugere og miljø. Især skal nævnes, at enzymer f.eks. proteaser og cellulaser - har gjort det muligt at vaske tøj rent allerede ved C. Derudover skånes miljøet, og der spares energi ved at bruge enzymer i f.eks. tekstilindustrien, hvor amylaser og pektinaser kan erstatte store mængder natriumhydroxid, vand og varme. Fra teknik til produkt Her gennemgås de molekylærbiologiske, proteinkemiske og screeningsmæssige teknikker, der ligger til grund for optimering af proteiner i industriel sammenhæng. Der vises eksempler på, hvordan Novozymes bruger teknikkerne til at udvikle nye effektive enzymer til eksisterende eller helt nye anvendelser i husholdningen og i miljørigtige industrielle processer. Den universelle genetiske kode Da James Watson og Francis Crick for 50 år siden opdagede den dobbeltstrengede DNA-helix, var det starten på en ny forståelse af molekylærbiologi. Således ved vi i dag, at en celles instruktioner, om hvordan et protein skal sættes sammen, sidder i DNA-sekvensen. Vejen fra DNA til protein kan beskrives som: i cellen aflæses DNA et og via RNA og ribosomer (cellens»proteinfabrikker«) oversættes den genetiske kode til protein. Denne afkodning af DNA til protein er ens for alt liv på jorden. Alt arbejde med proteinoptimering bygger på denne direkte sammenhæng mellem DNA og protein. Fordi sammenhængen er ens for alle organismer, kan man overføre gener fra en organisme til en anden (værtsorganisme) og få værts- 15 dansk kemi, 84, nr. 11, 2003
2 organismen til at aflæse det nye gen og derved producere proteinet. Dette kan gøres med alle typer af organismer; men mikroorganismer (bakterier, gær og filamentøse svampe) er specielt gode til at overproducere proteiner. Det er muligt at designe og konstruere specifikke ændringer i et gen og derved specifikt ændre proteinet. Via en værtsorganisme kan man således i laboratoriet lave proteinvarianter med ændrede egenskaber. Om muligt vælges værtsorganismer, der er nemme at arbejde med og som ligner dem, der i sidste ende skal bruges til produktion, f.eks. E.coli, Bacillus subtilis, S.cerevisiae (bagegær) og Aspergillus oryzae. Rationel proteinoptimering I begyndelsen var arbejdet med proteinoptimering fuldstændigt styret af forståelsen af proteinets tredimensionelle struktur. En specialist i dette felt kan, baseret på sit kendskab til sammenhængen mellem et proteins struktur og funktion, foreslå at ændre en eller flere aminosyrer. Variantgenet konstrueres og overføres til en værtsorganisme, der herefter producerer det nye variantprotein. Det producerede protein oprenses, dets egenskaber undersøges, og resultaterne sammenlignes med det, man forventede. Det kaldes»rationel protein-engineering«, og er en»prøv-sig-frem«proces, hvor chancen for succes afhænger meget af de egenskaber, der ønskes forbedret. Drejer det sig om stabilitet ved høje temperaturer eller ekstrem ph, er det sædvanligvis overkommeligt at forudsige forbedringer, hvorimod forbedring af aktivitet ofte er mere kompliceret. Eksempel 1 viser dog et eksempel på rationel proteinoptimering rettet mod ændring af aktiviteten af et enzym. Evolution i laboratoriet Vi har erfaret, at rationel proteinoptimering har begrænsninger. Der har derfor været forsket intensivt i at optimere proteiner på en anden måde. Det har resulteret i et sæt af nye teknikker til proteinoptimering, som samlet kaldes for»directed Evolution«. Det generelle princip er baseret på tilfældig mutagenese - tilfældig introduktion af mutationer i et kodende gen samt etablering af disse variantgener i en værtsorganisme. De tilfældige ændringer kan indføres spredt over hele genet eller i begrænsede områder, f.eks. udvalgt vha. rationelle metoder. Der findes mange forskellige metoder til at skabe tilfældige mutationer: f.eks. kan en kunstig opformering af DNA justeres til at give et bestemt niveau af tilfældige mutationer. Når en værtsorganisme har modtaget nyt DNA med nye tilfældige mutationer, begynder hver enkelt celle at producere lige netop det variantprotein, dens variantgen koder for. For at finde de nye variantproteiner, der har den ønskede egenskab, skal alle de nye proteiner gennem en udvælgelsesprocedure, hvor de bedste proteiner identificeres en såkaldt screening. Efter en screening vælges typisk det gen, der koder for det mest funktionelle protein, og dette bruges som udgangspunkt for en ny runde, hvor man - i det nu ændrede gen - indfører endnu flere tilfældige mutationer efterfulgt af endnu en screening. Disse runder kan man gentage, indtil proteinet har opnået den ønskede egenskab. Metoden in- Eksempel 1 Rationel proteinoptimering af maltogen α αµψλασε α -amylase CGTase fra B. circulans CGTase fra B. licheniformis CGTase fra B. species (1011) CGTase fra B. species (38-2) KNFTDPAGFSLADL Panel B. Panel A. Cyclodextriner er ringsluttede maltodextriner med typisk 6, 7 eller 8 glucoseenheder. Disse molekyler dannes fra stivelse af enzymet cyclodextrin glucosyl transferase (CGT ase). Strukturen af flere CGT aser er kendt fra røntgenkrystallografi, og figuren i panel A illustrerer, hvor strukturelt ens CGT aserne (blå) er ift. en maltogen α -amylase (lilla), til trods for at proteinernes sekvenser kun er ca. 65% ensartede. Den maltogene α -amylase nedbryder også stivelse; men er ikke i stand til at ringslutte maltodextriner til cykliske molekyler. En visuel inspektion af disse enzymers proteinstrukturer identificerede et specielt loop (grøn) i nærheden af det aktive site (røde aminosyrer), der kunne forventes at være fysisk i vejen for en ringslutning af substratet. I panel B ses en sammenligning af proteinsekvensen for loop-regionen i α -amylasen og den tilsvarende region i CGT aser fra forskellige organismer: α -amylasens loop er 5 aminosyrer længere og indeholder yderligere to ændrede aminosyrer. Specielt mangler tyrosinen, Y, der er kendt for at være vigtig for den ringsluttende evne i CGT aserne. Ud fra disse betragtninger blev det besluttet at ændre α - amylasen ved at gøre loopet 5 aminosyrer kortere samt at udskifte de to ændrede aminosyrer. Disse 7 ændringer resulterede i at variantenzymet, ud over sin sædvanlige egenskab relateret til stivelseshydrolyse, var i stand til nu at producere cyclodextriner med primært 7 glucoseenheder (Beier et al., 2000; vi takker Dr. Lars Beier for denne illustration). dansk kemi, 84, nr. 11,
3 ΒΙΟΤΕΚΝΟΛΟΓΙ Eksempel 2 Vaskemiddelenzym peroxidase - mod misfarvning af vasketøjet Dramatisk effekt ved at kombinere shuffling med rationel og tilfældig proteinoptimering. Et vigtigt eksempel på anvendt forskning inden for proteinoptimering er Novozymes optimering af den naturligt forekommende peroxidase (CiP) fra svampen blækhat (Coprinus cinereus) til brug i vaskemiddel (Joel R Cherry et al., 1999). Enzymet har høj blegeaktivitet over for farvestoffer anvendt i farvede tekstiler og kan ved sin tilstedeværelse under tøjvask forhindre, at farvestof fra f.eks. en rød sok overføres til hvidt vasketøj. Desværre var den oprindelige vildtype CiP ikke modstandsdygtig over for de ekstreme betingelser i den almindelige tøjvaskeproces. CiP-varianter med forbedrede egenskaber blev fundet gennem en intensiv proteinoptimering, hvor målet var at forbedre både enzymets stabilitet og aktivitet. I første fase af proteinoptimeringen blev CiP optimeret ved en kombination af rationel og tilfældig mutagenese, og de dannede varianter blev testet i et stress assay (ph 10,5; 50 C og 0,2 mm H 2 O 2 ). De nye varianter, som alle havde bedre stabilitet ved højere temperatur og højere peroxidkoncentration, blev i sidste fase af proteinoptimeringen kombineret via to omgange af in vivo DNA-shuffling i gær og efterfølgende fundet forbedret ved test i et mere selektivt stress assay (ph 10,5; 50 C og 2-5 mm H 2 O 2 ). Resultatet af det omfattende arbejde var CiP-varianter, som viste sig at være gange mere peroxidstabile end vildtype CiP. De positive effekter, der var opnået på stabilitetssiden, var opstået på bekostning af varianternes specifikke aktivitet, der viste sig at være 5-6% af vildtype ChiP. På trods af de lave aktiviteter virkede varianterne signifikant bedre end vildtype CiP under vaskeprocessen med almindeligt vaskemiddel. debærer dog den risiko, at man kommer til at fokusere for snævert på de enkelte mutationer, der i første runde gav en forbedring. Derved fravælges en stor mængde brugbar diversitet, som måske kunne give forbedring, hvis flere af disse mutationer blev kombineret. En effektiv løsning på dette problem er DNAshuffling. DNA-shuffling I begyndelsen af 1990 erne udviklede Pim Stemmer i Californien en revolutionerende ny teknologi: DNA-shuffling. Det basale princip er, at generne, som koder for alle forbedrede variantproteiner, sættes sammen til nye hybridgener. Herved blandes de introducerede mutationer til nye kombinationer. Denne simple rekombinationsproces har den store fordel, at skadelige mutationer let fjernes, mens de nyttige mutationer bevares. Shuffling, som kan foretages med gener direkte fra naturen eller med gener optimeret i laboratoriet, gentages efter hver runde af en screening. En sådan cyklisk proces har ofte vist sig at kunne frembringe proteiner med endnu bedre egenskaber. Princippet bag DNA-shuffling er illustreret i figur 1 (side18) og en kombineret rationel og tilfældig tilgang til proteinoptimering er beskrevet i eksempel 2. Screeningsteknologier For at få den bedst mulige udvælgelse af varianter fra de ofte meget store variantsamlinger skal testsystemerne opfylde tre krav: 1.Realistisk: Betingelserne skal så vidt muligt minde om virkelighedens brug af enzymet (rent protein, rigtigt substrat, temperatur, ph, reaktionstid og enzymdosis). 2.Reproducerbart: Gentagne gæringer af kloner, som udtrykker det samme gen, skal gerne give samme resultat i assayet. 3.Højt throughput: Systemet skal være hurtigt og gerne automatiseret. In Vitro as Introducerer... Elektronisk pipette. Enkelt- og 8-kanals, til overkommelig pris Præcision: ul Rel CV% (-) 1-0, ul Rel CV% (-) 0,6-0,18 Kontakt os på Besøg os også på 17 δανσκ κεµι, 84, νρ. 11, 2003
4 I variantsamlinger lavet ved tilfældig mutagenese vil der være en høj frekvens (f.eks %) af variantproteinerne, der ikke er aktive. Derfor kan det betale sig at fjerne de inaktive varianter. Dette gøres typisk med de hurtige»koloniplukker«-maskiner, der selektivt overfører aktive kolonier af mikroorganismer fra agarplader til vækstmedie i mikrobrøndsplader. Aktive kolonier kan f.eks. vælges ud fra en visuel reaktion med substrater, der er indstøbt i agaren. Samtidig med overførsel af aktive kloner opnås en omplacering fra agarplader til mikrobrøndsformat, klar til fortsat automatiseret screening. Figur 1. DNA-shuffling. Princippet i DNA-shuffling er her illustreret ved en tegning. De forskellige gener fragmenteres, dvs. splittes i mindre stykker. Denne fragmentering kan gøres enzymatisk, kemisk eller mekanisk. Efter fragmentering vil de mindre DNA-stykker kunne samles til hele gener igen. Det sker via stumpernes ender, som er komplementære til enderne på andre stumper og således vil klistre til hinanden. Vha. enzymet DNA-polymerase kan man derefter samle stumperne, så de huller, der er i de nye hybridgener, udfyldes, og hele hybridgener dannes. Resultatet er en række nye gener, som har egenskaber fra alle de oprindelige gener, men hvori egenskaberne er blandet sammen på kryds og tværs. Applikationsassay Der lægges stor vægt på det første egentlige applikationsassay. I et typisk forløb er det her, at den hårdeste udvælgelse af variantproteiner finder sted. Det er selvsagt uhyre vanskeligt at designe sådanne assaysystemer, der i assayvolumen på kun 100 µl imiterer komplicerede processer, som f.eks. vaskemaskiner, bagedej eller kyllingers fordøjelsessystemer. Derfor har vi i Novozymes arbejdet meget med at lave automatiserbare assays baseret på sådanne behov. En vigtig udvikling har f.eks. været at bruge bomuldstekstil behandlet med forskellige»besmudsninger«for at efterligne beskidt vasketøj. Hos Novozymes vil vi i automatiserede assays typisk teste forskellige varianter pr. dag. Mens koloniplukkeren kan håndtere at sende op til 10-50% af varianterne videre til efterfølgende test, vil det typisk kun være 1% eller mindre fra det primære applikationssassay, som testes videre i yderligere en serie forskellige assays med stigende kvalitet og dalende throughput. De bedste varianter bruges som udgangspunkt for yderligere runder af optimering. Sådanne cykliske proteinoptimeringsprocesser (figur 2) har ført til udvikling af en række nye produkter. Erfaringer og fremtidsperspektiver Vi har i Novozymes sendt over 20 proteinoptimerede enzymprodukter på markedet. Vores erfaring har været, at succesfulde udviklingsprojekter ikke er baseret på enten rationel eller tilfældig proteinoptimering. Men at de forskellige teknologier til proteinoptimering komplementerer hinanden i så høj grad, at det er forskernes evne til at arbejde sammen og opsamle erfaring løbende, der er afgørende for succes. Sammenlignet med de biofarmaceutiske produkter er der for enzymer til industrielt brug en forholdsvis kort produktudviklingstid. Det er sandsynligvis denne forskel, der har betydet, at teknologierne til proteinoptimering i den grad er blevet implementeret til udvikling af industrielle bioteknologiprodukter. Selv om mange af de nye biofarmaceutiske produkter afviger fra de oprindelige proteiner, er det først i de seneste år, at der er kommet fart over de målrettede og stort anlagte proteinoptimeringsprogrammer inden for biofarma. Det bliver spændende at se, hvordan man fremover kan kombinere erfaringen fra optimering af enzymer med den biofarmaceutiske viden om medicinudvikling og farmakologiske high-throughput screening assays. Figur 2. Illustration af processen for proteinoptimering. Teknikker til rationel og tilfældig proteinoptimering samt DNA-shuffling bruges i fællesskab til at skabe nye proteinmolekyler, der herefter i applikationslignende assays testes for forbedrede egenskaber. Disse nye forbedrede proteiner bruges i en ny runde af optimering. Denne proces gentages igen og igen, indtil et protein har opnået de ønskede egenskaber. dansk kemi,84, nr. 11, Kilder: Lars Beier, Allan Svendsen, Carsten Andersen, Torben P. Frandsen, Torben V. Borchert and Joel R. Cherry (2000) Conversion of the maltogenic a-amylase into a CGT ase. Protein Engineering 13: Joel R. Cherry, Michael H. Lamsa, Palle Schneider, Jesper Vind, Allan Svendesen, Aubrey Jones and Anders H. Pedersen. (1999) Directed Evolution of a Fungal Peroxidase. Nature Biotechnology 17: Willem PC Stemmer (1994) Rapid evolution of a protein in vitro by DNA shuffling. Nature, Vol. 370: Hvid Bioteknologi:
5
Uden enzymer var der ikke liv på jorden
Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer
Læs merePå jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19
På jagt efter enzymer på Nordpolen 24. august 2009 kl. 14:19 I bakterier og mikrobers gener findes enzymer, der kan gøre verden grønnere. Nikolaj Blom, der til daglig forsker for Novozymes, er på opdagelse
Læs mere1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...
. 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4
Læs mereElevvejledning pglo transformation
Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer
Læs mereBæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007
Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs mereBioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.
Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00
Læs mereGrønlands skjulte skatte
AF peter stougaard Grønlands skjulte skatte Grønland er kendt over hele verden som landet med isbjørne, hvaler og sæler, smukke blomster, kort sagt landet med højt til loftet og en stor natur. Hvad der
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereUdbytteberegning ved fermentering
Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning
Læs mereRegnskovens hemmeligheder
Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs merePatenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum
Patenterbarhed af ændrede mikroorganismer - Patentteknisk Responsum Chas. Hude A/S H.C. Andersens Boulevard 33 1780 København V Telefon +45 33 19 34 00 Telefax +45 33 19 35 00 www.chashude.dk chashude@chashude.dk
Læs mereEfterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS
Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.
Læs mereDansk resumé for begyndere
Dansk resumé for begyndere Dansk resumé for begyndere Dette afsnit introducerer bakteriel genregulation for enhver uden forudgående kendskab til dette emne. Alle nødvendige, videnskabelige betegnelser
Læs mereImmunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier
Immunologisk bioinformatik - et undervisningsprojekt til de danske gymnasier Isa Kirk Biotech Academy Institut for Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet 2. november 2010 1 Indhold 1 Introduktion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2017 B1 Indledning Mejeri og fødevareteknologi I flere tusind år er mælk fra især malkekøer blevet udnyttet
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse fra august 2014
Undervisningsbeskrivelse fra august 2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Oktober 2015 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Bioteknologi
Læs mereUdvikling indenfor nano teknnologi. Ejner Bech Jensen Vice President Molekylær Bioteknologi Novozymes R&D
Udvikling indenfor nano teknnologi hvad kan det betyde for Bioteknologien Ejner Bech Jensen Vice President Molekylær Bioteknologi Novozymes R&D Introduktion til Nano/ Bio teknologi : 1. Hvad er nano teknologi?
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Marie Gottschalk
Læs mereTitel 1 Celler opbygning og funktion 15. Titel 2 Genetik livets kode 16. Titel 3 Gæring 11. Titel 4 Sundhed og kost 18
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Bioteknologi A Ditte H.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi
Læs mereOPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi
OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv
Læs mereBioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011
Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereBioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve
Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Nanna Danneskiold-Samsøe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 16/17 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Læs mereat du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)
Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til
Læs mereJKS TØJVASK. Når kun det bedste er godt nok. Onlineshop Koncept. Service Totalløsninger
JKS TØJVASK Onlineshop Koncept Onlineshop Koncept Service Totalløsninger Service Totalløsninger Når kun det bedste er godt nok. RENT VASKERI Miljørigtige og intelligente vaskeløsninger Totalleverandør
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for Fjern Bio C
Undervisningsbeskrivelse for Fjern Bio C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution Thy-Mors HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe-fjern
Læs mereStruktur og funktion af gener
Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen
Læs mereJKS TØJVASK. Når kun det bedste er godt nok.
JKS TØJVASK Onlin esho p Konc e pt Serv ice Tota ll øsni Når kun det bedste er godt nok. nger RENT VASKERI DIN TOTALLEVERANDØR I TEKSTILVASKEMIDLER Miljørigtige og intelligente vaskeløsninger Doseringspumpe
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereBilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug,
Bilag 15 Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samt natur og miljø 1 FIVU s bidrag til
Læs mereHuntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab På fisketur: nye lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom identificeret ved screening af proteinnetværk
Læs mereVaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask
Vaskeprocesudvikling med det formål at reducere (desinficere) antallet af Bacillus cereus sporer efter vask Eller Kampen mod Bacillus cereus sporer på Syddanske Vaskerier i Vejle Bakteriologisk kontrol
Læs mereHurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.
Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker
Læs mereIdeer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling
Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?
Læs mereEn forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:
F2011-Opgave 1. En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et: Forward primer: 5 CC ATG GGT ATG AAG CTT TGC AGC CTT
Læs mereDIT BÆREDYGTIGE VASKERI
DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereBIOZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN!
BIZYMER ØVELSE 3 BEKÆMP DIN β-lactamase - TEST DIN EGEN MEDICIN! FAGLIG BAGGRUND For at få det maksimale udbytte af denne øvelse er det en forudsætning, at teorien bag enzymer, enzymkinetik og resistensmekanismer
Læs mereNr 1. Fra gen til protein
Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 Institution Uddannelse VUC Vestegnen Hfe-flex Fag og niveau Biologi C Kursisterne er et såkaldt
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereFind enzymer til miljøvenligt vaskepulver
Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereElegante modeller til vigtige spørgsmål
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ny forskningsmetode indikerer, at et antioxidant gen beskytter sårbare neuroner Forskere bruger
Læs mereIntroduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck
Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling
Læs mereNaturvidenskab og teknologi som makkerpar
THOMAS RASMUSSEN Naturvidenskab og teknologi som makkerpar Et styrket samarbejde mellem gymnasier, virksomheder og universiteter er en væsentlig faktor, når man skal vise, hvad basisviden kan bruges til
Læs mereDette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.
Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2019 Det
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereGener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling
Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Januar 2018 KBH SYD, HF & VUC, Hvidovre afd. Hfe Biologi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Stig Haas
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011 Svar på ofte stillede spørgsmål om HD - den første i en
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden
Læs mereBiologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt
Undervisningsbeskrivelse til 2q3ab BiB1 2012/2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 12/13 Institution Uddannelse Fag
Læs mereGener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt
Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Vestegnen Hfe-E-Learning Biologi C Kursisterne er et
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2017 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi
Læs mereHurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.
Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2018 Det
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'
Læs mereHS og tabet af hjerneceller
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereLæseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende
Læs mereINDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK
7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016/2017 Institution Marie Kruse gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Biteknologi A Emelie
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereHVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?
HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? Enzymer er proteiner, som i naturen sætter gang i biokemiske reaktioner i alle levende organismer. Det er enzymer, der omdanner maden i vores maver til energi og de visne
Læs mereDansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011
Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil
Læs mereFagbilag bioteknologi
fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi
Læs mereAnmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion
Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse til Arbejdstilsynet efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknolog og arbejdsmiljø
Læs mereUNDERSØGELSE OM SKOLERS ANVENDELSE AF INTERAKTIVE LABORATORIESIMULATIONER I NATURVIDENSKABELIGE FAG. Danmarks Læringsfestival den 14.
UNDERSØGELSE OM SKOLERS ANVENDELSE AF INTERAKTIVE LABORATORIESIMULATIONER I NATURVIDENSKABELIGE FAG Danmarks Læringsfestival den 14. marts 2019 Formål med forundersøgelsen Undersøgelsen havde til formål
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereBioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner
Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning
Læs mere