Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99"

Transkript

1 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter, takstsystem, økonomisk virkemiddel, FORTRIN Keywords - engelsk: roadpricing, taxes, tax-system Session: Transportsektorens CO 2 udslip År: 1999 Indledning På workshoppen blev der lejlighed til at diskutere roadpricing og diskussionerne spændte fra hvordan priserne kunne fastsættes og til betænkeligheder ved overvågning. For at andre kan få et indblik i hvad indlæggene og diskussionerne bragte frem har vi valgt at udarbejde nærværende referat. Der blev i alt holdt tre korte oplæg på workshoppen, som affødte en livlig debat. Oplæggene havde følgende titler: Fair pricing på transport og hvem skal have pengene? Af Johan Nielsen fra Transportrådet. Takststruktur og -niveau afhænger af hvilke problemer der ønskes løst. Af Harry Lahrmann, forskningsprogrammet FORTRIN, Aalborg Universitet. Hvad skal roadpricing systemet kunne - hvad er konsekvenserne af krav om anonymitet? Af Jan Kildebogaard, forskningsprogrammet FORTRIN, Center for Trafik og Transportforskning på DTU. FORTRIN er et forskningsprogram om roadpricing, som er forankret ved Center for Trafik og Transportforskning på DTU og ved Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet. Formål med roadpricing Der har i debatten om roadpricing været nævnt en del forskellige formål: udvikle et mere fair afgiftssystem begrænse væksten i biltrafik øge kollektiv trafik begrænse trængselsproblemer finansiere vejudbygning fredeliggøre bestemte områder skaffe generelle skatteindtægter en kombination af flere formål Det er væsentligt at man klargør hvilke formål man ønsker roadpricing skal bidrage til at opfylde, fordi det er afgørende for hvordan prisstrukturen for kørsel fastsættes, og for hvem de indkrævede penge overføres til. Der skal også prioriteres mellem formål som kan være i indbyrdes modstrid. Eksempelvis kan der være en modsætning mellem at ville fredeliggøre konkrete byområder og at

2 ville begrænse biltrafikken herunder CO 2 emissionen. Fredeliggørelse af et konkret område vil typisk medføre en vis omvejskørsel, som jo ikke medvirker til mindre bilkørsel. Er Roadpricing bedre end det vi har? Der blev rejst spørgsmål om hvorvidt roadpricing kan noget de eksisterende afgifter ikke kan. De nuværende afgifter, som roadpricing kan erstatte eller supplere er: registrerings-, ejer-, parkeringsog benzinafgift. Svaret på dette relevante spørgsmål var at roadpricing kan noget som de eksisterende afgifter ikke kan. Det særlige ved roadpricing er at prisen per kilometer kan variere ud fra flere faktorer: hvornår du kører (myldretid) hvor du kører (i tætbyen eller på landet, på store trafikveje eller små boligveje) i hvilken bil du kører (om den bruger lidt brændstof, har katalysator mv.) koldstartskørsel (de første kilometer er dyrere end de sidste fordi de forurener mere) i forhold til hvor mange kilometer du kører (over et vist antal kilometer kan prisen stige) Roadpricing kan i modsætning til de eksisterende afgifter påvirke om du kører i myldretiden og derved er med til at øge trængsel på vejene. Systemet kan også medvirke til at bilister anvender det overordnede vejnet fremfor mindre veje eller veje hvor mange beboere bliver generet af trafikken. Et andet aspekt ved roadpricing er at man kan hæve prisen for at køre i bil uden at det skaber grænsehandelsproblemer som en forhøjelse af brændstofafgifter medfører. Hvem har fordel af roadpricing - hvor skal opbakningen komme fra? Diskussionen på workshoppen handlede blandt andet om hvor opbakning til roadpricing skal komme fra. Der blev stillet følgende grupper op som bliver påvirket af roadpricing: Bilister der forsætter med at køre i uændret omfang Bilister der reducerer deres kørselsomfang Kollektive trafikanter Beboere langs trafikerede veje Offentlige myndigheder som modtager penge fra roadpricing Kigger man på de bilister der fortsætter med at køre vil nogen af dem holde i kø i kortere tid. Den øgede fremkommelighed - som roadpricing kan skabe - er en fordel for dem. Men fordelen for disse bilister afhænger af hvor meget tid de sparer og hvad de betaler i roadpricing afgift. Generelt værdisættes sparet køretid for privatbiler til 30 kr. i timen. Hvis denne pris antages at afspejle hvad folk vil betale for at spare tid når de kører i bil, vil man betale 50 øre for at spare et minut. Det svarer eksempelvis til at bilister der sparer ti minutter på en given tur ikke skal betale mere end 5 kr. i roadpricing for turen hvis de skal have fordel af systemet. Spørgsmålet er om trængselsproblemerne i myldretiden begrænses med en kørselspris på 50 øre pr. min. Hvis bilister først lader bilen stå ved en højere pris, vil det ifølge økonomisk teori ikke mere

3 være en fordel for de tilbageblevne bilister. De 30 kr. per time i betalingsvillighed kan givetvis også fastsættes mere præcist. Det blev diskuteret hvor høj prisen skulle være per kilometer før folk lader bilen stå i mærkbar grad. Prisen afhænger i høj grad af hvilken situation man taler om. Er det turen til arbejde vil man måske være villig til at betale en høj pris for at kunne køre i bil. Er det derimod en fritidstur i skoven eller en biltur hen kiosken om aftenen har turen måske ikke samme værdi for bilisten, og bilisten lader bilen stå for en lavere kilometer pris. Betalingsvilligheden for en given tur afhænger også af om der er et alternativ til bilen i form af bus, tog eller cykel. Hvis roadpricing benyttes så bilister beskattes mere fair end i dag vil være en fordel for bilisterne i det omfang de betaler for meget med dagens afgiftssystem. De bilister der holder op med at køre på grund af roadpricing på en given tur vil ikke have fordel af systemet. Der var jo en grund til at de kørte før roadpricing blev indført. Dem som benytter kollektiv trafik vil mærke en fordel hvis roadpricing midler øremærkes til at forbedre den kollektive trafik. Hvis roadpricing betyder at der kommer flere over i den kollektive trafik vil det derimod ikke være en forbedring for dem der allerede bruger bus og tog, med mindre den kollektive trafik forbedres i takt med at flere benytter den. Det er dog usandsynligt at bilister i stort tal flytter over i bus og tog som følge af forøgede kørselsomkostninger. De vil typisk helt lade være at tage en given tur eller fortage den på cykel eller til fods. Ser man på beboere langs befærdede veje vil de næppe kunne mærke markante forskelle i generne fra trafikken som følge af roadpricing. Hvis man derimod bor et sted som er fredeliggjort blandt andet ved hjælp af roadpricing vil fordelen være stor. Der synes således ikke at være grupper i befolkningen som har en oplagt fordel af roadpricing på kort sigt. Derimod kan der opnås fordele på længere sigt, afhængigt af hvordan roadpricing anvendes, ved at trafikken bliver styret bedre og den eksisterende kapacitet på vejnettet udnyttes bedre. En nedbringelse af forbruget af brændstoffer og mindre forurenende biler i øvrigt vil også med tiden kunne mærkes som fordele - eksempelvis i tætte byområder. Endvidere kommer begrænsninger af lokale miljøproblemer en bredere gruppe tilgode end dem som eksempelvis bor i et fredeliggjort område. Opbakning til roadpricing kan fremmes ved at eksisterende beskatning ændres til at blive mere fair pricing. I Danmark har vi noget at handle med fordi vi har høje faste afgifter på biler. Politikerne kunne tilbyde at sænke dem og i stedet pålægge bilkørsel afgifter. Hvis registreringsafgiften bortfalder og lægges over på kørselsafhængige afgifter må man forvente at flere anskaffer sig en bil. Det er usikkert hvor høje kørselsomkostninger skal være hvis kørselsomfanget ikke skal stige trods det at flere har bil. Endvidere kan det være svært at finde plads til at parkere flere biler i de større byer. Noget andet som måske kan skabe opbakning er at overføre midlerne fra roadpricing til kollektiv trafik eller trafiksanering i bred forstand til kommunerne - altså at øremærke midlerne til trafikformål.

4 Hvordan skal prisen for kørsel fastsættes? Der blev diskuteret hvordan prisen på kørsel skal fastsættes i et roadpricing system. En metode er at sætte pris på de marginale eksterne omkostninger biler påfører omgivelserne. Jo mere præcist dette kan lade sig gøre jo mere fair bliver prisen. Det vil sige at man kun kommer til at betale i forhold til de gener man påfører ved at køre i bil på et givent tidspunkt, et givent sted og i en given bil. Imidlertid kan de marginale omkostninger ikke opgøres præcist. Det giver rum for en politisk vedtaget op- eller nedskrivning af takstniveauet. En anden metode er at prisen fastsættes for at motivere bilister til at udøve en adfærd som er politisk ønsket. Her er udgangspunktet ikke "fair pricing" som i den forrige model, men prisfastsættelse må dog stadig ske i sammenhæng med den belastning bilisterne påfører andre. En politisk ønsket påvirkning af adfærd kan være at få bilister til i overensstemmelse med gældende trafikplan-paradigmer at benytte det overordnede vejnet i stedet for at skyde genvej gennem et lokaltrafikområde. Det kan også være at begrænse trængsel på vejene i myldretiden, eller at sænke den totale mængde af biltrafik for at mindske udledning af CO2. Prisen fastsættes i forhold til hvad der skal til for at opnå en ønsket adfærdsændring. Denne metode kan kaldes målstyring hvor den anden metode ofte benævnes internalisering. Eksempel på et prissystem Når man skal fastsætte et prissystem er der forskellige hensyn at tage. Dels skal systemet være så avanceret at målene med at indføre roadpricing bliver indfriet, og dels skal systemet kunne forstås af brugerne. Der skal således findes et kompromis mellem det komplicerede/præcise og så det gennemskuelige. I forskningsprogrammet FORTRIN er der udarbejdet et konkret eksempel på en takststruktur og en prisfastsættelse. Eksemplet er udarbejdet for at illustrere hvordan et roadpricing system kan se ud, og ikke for at fremsætte et konkret forslag til hvordan det burde se ud. Princippet er at der betales for to typer omkostninger, nemlig: CO 2 udledning og lokale miljø og trængselseffekter. CO 2 afgiften er sammensat som følger: Ser man på den lokale afgift, så indgår der en faktor for vejtype og en faktor for køretøjstype: Road Pricing - takststruktur CO 2 -afgift 15 øre/km * Faktor for Faktor for brændstofsforbrug * koldstart Erstatter grøn ejerafgift på 3060 kr./år for en gennemsnitspersonbil, som kører 13 km/l og km/år. ~ 15 øre/km 13 km/l divideret med aktuel køretøjs brændstofforbrug (km/l) De første 3 km af en tur er der en koldstartsfaktor på 2 En koldstart defineres ved, at bilen ikke har flyttet sig over 100 m indenfor den seneste time Trafikforskningsgruppen - Aalborg Universitet

5 Road Pricing - takststruktur Lokal-afgift Vejtype * Miljøfaktor Trafikforskningsgruppen - Aalborg Universitet For at give et eksempel med konkrete priser er niveauet fastlagt så den samlede sum svarer til det beløb som kommer ind i provenu fra vægtafgift/grøn ejerafgift og forsikringsafgift tillagt et bidrag på ca. 10 mia. kr. for at nå målene for nedbringelse af CO2 udslip. Det bliver i alt 18 mia. kr. Herved når man op på ca. 35 øre pr. kilometer i gennemsnit hvortil kommer udgifter til brændstof. Tiden er ikke en komponent i det viste priseksempel. Det blev diskuteret hvorvidt det er klogt at melde konkrete prisforslag ud til offentlig debat. På den ene side blev det fremført, at man bliver nødt til at have et konkret eksempel på et prissystem før systemet kan forstås. På den anden side kan det være risikabelt at melde priser ud i offentligheden selvom det kun er eksempler på hvad en kilometer kan komme til at koste. Debatten risikerer at fokusere på priserne som om de allerede er fastlagte. Det er en fordel hvis man i et eller andet omfang kan argumentere for hvorfor priserne fastlægges som de gør, og hvorvidt de er mere "fair" end afgifterne er i dag. Det er også en mulighed at give eksempler på flere takststrukturer og niveauer så de forskellige tilgange (teoretiske/politiske) kan sammenlignes. Kan roadpricing erstatte alle afgifter? Et spørgsmål som jævnligt kom frem i debatten var om roadpricing skulle træde i stedet for de faste afgifter der i dag gælder på bilområdet, eller om roadpricing skal erstatte brændstofafgifter - altså de kørselsafhængige afgifter. Et argument var at CO-2 belastningen i dag er præcist beskattet via brændstofafgifter. Man kunne da beholde brændstofafgifter og bruge roadpricing til at erstatte de faste omkostninger og til at dække de eksterne omkostninger hvor de er særligt store. Man kunne også vælge at lade roadpricing dække alle de omkostninger der er ved at køre i bil, det ville rationalisere administrationen af systemet. Men spørgsmålet er om administrationen af brændstofafgifer ikke er så enkel at det ikke er økonomisk fordelagtigt at rationalisere den væk. Det gode ved brændstofafgiften er at det er få institutioner (benzinselskaberne) der skal indbetale dem. Det er let at administrere og kontrollere.

6 Ved at lægge alle de faste afgifter over på kørslen opnår man at det bliver dyrere at anvende bilen. Man kan sige at det fremmer at man kører lidt men godt i sin bil. Overfører man også registreringsafgiften til roadpricing ved vi ikke hvor mange flere biler som vil blive anskaffet hvis prisen for at anskaffe en bil falder drastisk som følge af at registreringsafgiften bortfalder. Spørgsmålet er blandt andet hvor dyrt det skal være at køre, hvis det samlede antal bilkilometer skal holdes konstant, selvom mange flere får bil. Provenuneutralitet eller flere penge i de offentlige kasser? Meningerne var ret delte på dette punkt idet nogle mente at bilkørsel skal mer-beskattes for at dæmpe væksten. Andre mente at vejtrafikken er rigeligt beskattet og at roadpricing derfor udelukkende skulle erstatte de eksisterende afgifter på området. Hvor skal pengene hen? De penge som kommer staten får ved roadpricing kan anvendes på forskellige måder. Pengene kan tilføres den kollektive trafik til at forbedre produktet eller til at gøre det billigere at tage med bus og tog. En anden mulighed er at finansiere vejudbygning og anden infrastruktur. Man kan også vælge at lade midlerne erstatte de eksisterende bilafgifter så ændringen bliver provenu neutral. Penge fra roadpricing kan også bruges til at erstatte andre skatter, så der alt i alt bliver betalt mere fra bilisterne end det er tilfældet i dag. Synspunkterne her hænger sammen med om man mener at roadpricing skal bruges til at begrænse miljøeffekterne fra trafikken, eller om man mener at roadpricing primært skal sikre en mere retfærdig transportbeskatning. Hvis man tager udgangspunkt i de miljøpolitiske målsætninger er synspunktet at kørsel skal beskattes så meget at omfanget sænkes til et ønsket niveau, og at bilerne kører på de veje hvor de belaster mindst. Hvis man mener at vejtrafikken betaler rigeligt allerede i dag, vil man typisk mene at provenuet ikke skal stige, men at roadpricing blot skal bruges til at matche de omkostninger vejtrafikken påfører samfundet med den pris de skal betale (internalisering) forudsat at en sådan pris kan findes. Systemet bag roadpricing Rent teknisk vil man indenfor kort tid kunne masseproducere et roadpricing system, fordi alle de tekniske komponenter allerede findes i dag. Man skal altså ikke opfinde et nyt system. Prisen for at installere det tekniske udstyr i bilerne er omkring 1000 kr. per bil. Den form for roadpricing som FORTRIN arbejder med opererer via GPS. Det fungerer på den måde at bilens position bestemmes til en given vejstrækning og til et givet tidspunkt. Herudfra beregnes en pris ud fra fastlagte parametre som for eksempel biltype, by- eller land, myldretid og så videre. Informationer om positionen lagres ikke og kommunikeres heller ikke til omverdenen. Dette valg af en teknologi til roadpricing er sket under hensyntagen til krav, som også spiller en rolle i den videre udvikling af systemet: 1) fair og overskueligt 2) tilbyde anonymitet 3) enkelt og driftsikkert 4) muligt at kontrollere 5) fungere sammen med eksisterende afgiftssystemer

7 6) fleksibelt med hensyn til betalingsmåder med videre Man kan forestille sig forskellige former for betalingssystemer. Det kan være et værdikort ligesom dem der i dag bruges i mobiltelefoner. Her skal man overveje hvad konsekvensen af et udløbet kort er. Skal bilen gå i stå eller skal man kunne køre "på kredit". I princippet er det ligesom når man ikke har fyldt benzin eller diesel på bilen. Men af hensyn til sikkerheden vil det nok være at foretrække at bilen ikke stopper når kortet er udløbet. En anden betalingsform kan være at man aflæser afgiftsmåleren i bilen periodisk, ligesom det sker ved el og gas. En tredje mulighed er er lade afgiftssaldoen periodisk registrere via f.eks. GSM. Kontrolmuligheder skal også overvejes. Det kan ske ved det periodiske syn, ved at politiet gives beføjelser til at kontrollere systemet ligesom de kontrollerer fart. Det skal sikres at systemet ikke kan "hackes". Systemet skal kunne masseproduceres til en begrænset pris. Et andet hensyn er at det skal være muligt at følge med i hvor dyrt det er når man kører. Derfor skal der være et display i bilen som tydeligt viser takst-trin, pris for hele turen, og hvor meget der er tilbage på kortet. Der er således en række tekniske og praktiske hensyn som skal medtages når der skal udvikles et roadpricing system, men det skulle kunne lade sig gøre rimeligt smertefrit. Det står anderledes til når vi taler om hvorvidt der er politisk opbakning til roadpricing. Her har modstand mod overvågning spillet en rolle. Betyder roadpricing at vi bliver overvåget? Det er væsentligt at gøre sig klart at roadpricing teknisk set ikke behøver at overvåge bilisten således at data om hvor bilen har været lagres centralt. Systemet kan tilbyde anonymitet idet der kun er brug for at kende den aktuelle position og så beregne en pris. Der er ikke brug for at lagre data om hvor bilen har været. Der ligger imidlertid nogle muligheder i at bilernes færden kan overvåges. Det kan for eksempel bruges til at finde stjålne biler eller til at udføre hastighedskontrol. Man kunne forestille sig at det kunne blive valgfrit om man ville overvåges som bilist. Et incitament til at lade sin bil overvåge kunne være at få en billigere bilforsikring. Forsikringsselskaberne må formodes at ville sænke prisen hvis stjålne biler bliver nemmere at finde. Der er således tre mulige systemvalg med hensyn til overvågning som kan tilskrives følgende fordele og ulemper. Roadpricing system Fordele Ulemper Ingen overvåges Anonymitet opretholdes Kan ikke spore stjålne biler Kan ikke kontrollere hastighed Alle overvåges Kan spore stjålne biler Kan kontrollere hastighed Krænkelse af anonymitet

8 Overvågning er valgfrit Dem som ønsker sporing af egen bil kan få det Anonymiteten for dem som ønsker det kan opretholdes Fælles bedre hastighedskontrol kan ikke foretages

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne?

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne? Variable kørselsafgifter hvad mener brugerne? Mai-Britt Herslund Center for Trafik og Transport Danmarks Tekniske Universitet Bygning 115 2800 Lyngby. Telefon: 4525 1548 Telefax: 4593 6412 E-mail: mh@ctt.dtu.dk

Læs mere

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006 1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? Aalborg Universitet 24. august 2015 Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? SO 2 NO x CO Antal støjbelastede boliger i Danmark 2012 sammenlignet med 2007 (=100)

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen

Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Roadpricing danskernes holdning

Roadpricing danskernes holdning maj 2009 Roadpricing danskernes holdning Resume Regeringen foreslår i Bæredygtig transport Bedre infrastruktur fra december 2008 at indføre en grøn kørselsafgift, der skal omfatte personbiler, fra 2015,

Læs mere

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer?

Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Hvordan træffer vi beslutninger om fremtidens transportsystemer? Michael Knørr Skov Afdelingschef, COWI A/S 1 AD 2200? 2 Mythbuster Vi er langt fra færdige med at udvikle Danmarks transportinfrastruktur

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL

Digitalt vejnet. Godstransport er livsnerven i et moderne samfund. anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Digitalt vejnet anvendelse indenfor godstransport v/adm. direktør Erik Østergaard, DTL Godstransport er livsnerven i et moderne samfund - forudsætningen for fyldte køleskabe og tømte skraldespande Workshop

Læs mere

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner April 2013 2013 Side 1 Hypoteser: Transportvaner / bilens rolle 2013 Side 2 HYPOTESE TRANSPORTVANER/BILENS ROLLE: Flertallet af danskere føler sig dybt

Læs mere

Forsøgsdeltagernes holdning til kørselsafgifter - før og efter deltagelse i AKTA forsøget

Forsøgsdeltagernes holdning til kørselsafgifter - før og efter deltagelse i AKTA forsøget Forsøgsdeltagernes holdning til kørselsafgifter - før og efter deltagelse i AKTA forsøget Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, maj 2005 AKTA forsøget er gennemført af Københavns Kommune Danmarks

Læs mere

Uhensigtsmæssige afgifter og alternativer

Uhensigtsmæssige afgifter og alternativer Christian Ege, sekretariatsleder Uhensigtsmæssige afgifter og alternativer Christiansborg, 17. sep. 2010 Transport I dag er det for billigt at køre i bil: Meget lidt samkørsel Ringe motivation til at vælge

Læs mere

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem

Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Test af et satellitbaseret kørselsafgiftssystem Simon Bojer Sørensen, civilingeniørstuderende Aalborg Universitet - Vej & Trafik sbso04@plan.aau.dk Harry Lahrmann, sektionsleder, lektor Aalborg Universitet

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Befolkningens holdning til kørselsafgifter i Storkøbenhavn

Befolkningens holdning til kørselsafgifter i Storkøbenhavn Befolkningens holdning til kørselsafgifter i Storkøbenhavn Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park februar 2005 Rapporten er udarbejdet februar 2005 som en del af rapportering af AKTA

Læs mere

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter

Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015

SØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015 Billede fra www.skm.dk BÆREDYGTIG OMSTILLING AF BILBESKATNINGEN - HVORDAN KOMMER VI I GANG? SØREN HAVE, Kunne nogen ikke bare lave en el-cykelbil til 4 personer? Katrine, 8 år AGENDA 1 Hvorfor egentlig

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 930 af 14. september. / Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 930 af 14. september. / Lene Skov Henningsen Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 930 Offentligt J.nr. 12-0200893 Dato:18. december 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 930

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Indhold 1. Private leverandører af geodata sikrer roadpricing på tværs af grænser i EU 2. Hvor langt kom vi egentligt

Læs mere

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing Dato 19. september 2013 (tabel 4 og 6 revideret pr. 15. januar 2014) Arbejdsgruppen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5 Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K www.trængselskommissionen.dk

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO

Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO Billetpriser og trafik PER HOMANN JESPERSEN, RUC SUSANNE KRAWACK, CONCITO Gratis offentlig transport (2006) På landsplan 75 % stigning i kollektiv trafik personkm 20 % af disse rejser ville ellers være

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing Dato 19. september 2013 (tabel 4 og 6 revideret pr. 15. januar 2014) Arbejdsgruppen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5 Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K www.trængselskommissionen.dk

Læs mere

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S, rg@tetraplan.dk NVF Strategisk Planering / 27. oktober 2011 / Side 1 Regeringsgrundlaget

Læs mere

Sønderslev Klimaudfordring

Sønderslev Klimaudfordring Sønderslev Klimaudfordring Antal spillere: Ca. 10 Alder: Fra 12 år Varighed: 1-2 timer. Aftales inden spillets start. Indhold Spilleregler Bykort (spilleplade) 10 stk. boligkort 10 stk. personkort Liste

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K DBI08:002 10. januar 2008 BM/ach Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB,

Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, 7.5.2014 Roadpricing i Trængselskommissionen Kommissionen skal ( ) belyse mulighederne for roadpricing

Læs mere

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober

Læs mere

Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet

Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr 8 2003 Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet Arbejdsnotat Cowi A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere