Emner til inspiration (primær fagkombination i parentes)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emner til inspiration (primær fagkombination i parentes)"

Transkript

1 Tværfaglig semesteropgave 2. år, 2. semester Forår 2007 Emner til inspiration (primær fagkombination i parentes) Velfærdskommissionen og velfærdsforliget (Makro, mikro) Op mod årsskiftet 2005 til 2006 afsluttede Velfærdskommissionen sit arbejde med fremlæggelse af sin afsluttende rapport indeholdende bl.a. kommissionens økonomisk politiske anbefalinger. Efterfølgende i forsommeren 2006 indgik en række af Folketingets partier et stort velfærdsforlig. Denne opgave beder om en reflekteret, kritisk redegørelse for hovedlinjer i Velfærdskommissionens analyser og anbefalinger og i velfærdsforligets motivation og indhold. Herunder ønskes specielt: En redegørelse i hovedtræk for indholdet i og omfanget af de økonomisk strukturelle problemer, som Velfærdskommissionen anså for vigtigst. I fremstillingen ønskes relevant empirisk og andet talmateriale inddraget til illustration af strukturproblemerne. En redegørelse i hovedtræk for væsentlige dele af Velfærdskommissionens anbefalinger med påpegning af de incitamentseffekter, forslagene tilsigtet skulle virke igennem. En redegørelse i hovedtræk for indholdet af velfærdsforliget med sammenligning til Velfærdskommissionens anbefalinger. En egen, selvstændig vurdering af velfærdsforligets hensigtsmæssighed (herunder tilstrækkelighed) fx også set i forhold til, hvad der er sket i andre lande. Pinsepakken og forårspakken (Makro, mikro) Omkring pinsen i 1998 vedtoges under den da siddende SR-regering den såkaldte pinsepakke, som var et forlig indgået mellem en række af Folketingets partier. Pakken havde blandt andet til hensigt at regulere konjunkturen. I foråret 2001 vedtoges under VK-regeringen den såkaldte 1

2 forårspakke, igen et forlig indgået mellem partier i Folketinget. Også denne pakke havde blandt andet et konjunkturregulerende sigte. Denne opgave beder om en reflekteret og kritisk redegørelse for baggrundene for, indholdene i og hensigterne med de forlig. Herunder ønskes specielt: En redegørelse i hovedtræk for den konjunkturmæssige situation op til de to forlig. I denne fremstilling ønskes relevant empirisk materiale inddraget til illustration. En redegørelse i hovedtræk for motivation for og indhold i hvert af de to forlig. En redegørelse i hovedtræk for gennem hvilke effekter og økonomiske mekanismer, herunder gennem hvilke incitamentsmæssige effekter, de to forlig var tænkt at skulle virke. (Teknisk set fremrykkede forårspakken nogle tidligere vedtagne skattelettelser. De incitamentsmæssige effekter af disse ønskes inddraget). En selvstændig, egen overvejelse (som nødvendigvis til dels må blive i bagklogskabens klare lys) af, om de to forlig var hensigtsmæssige som konjunkturregulerende indgreb. International købekraftsparitet (Kvantitative metoder, makro) Den reale valutakurs for land i set i forhold til et referenceland, fx USA, er forholdet mellem den samlede pris på et på forhånd fastlagt, relevant godebundt (typisk et bundt af forbrugsgoder) i USA og land i, hvor den samlede pris er opgjort i samme valuta. Hvis prisen på det relevante godebundt målt i landets egen valuta er P i i land i og P* i USA, og den nominelle valutakurs for land i opgjort som prisen i egen valuta på én US dollar er e i, så kan den reale valutakurs for land i defineres som e i P*/P i. Hypotesen om købekraftsparitet (PPP) mellem en gruppe af lande (her antaget at omfatte referencelandet USA) findes i en stærk, absolut version og i en svagere, relativ version. Den stærke, absolutte version siger, at den reale valutakurs for alle de pågældende lande i forhold til referencelandet USA skal være (tæt på) én hele tiden. Den svagere, relative version siger, at den reale valutakurs i forhold til USA over længere stræk på fx 10, 20 eller 30 år ikke ændrer niveau. Hvis vi betegner den gennemsnitlige, årlige ændringsrate for en variabel x målt over den relevante periode ved Δx/x, så kan den svage version af PPP udtrykkes ved, at Δe i /e i + ΔP*/P* skal være tæt på ΔP i /P i for hvert af de betragtede lande. Dette kan også udtrykkes ved, at inflationsforskellen mellem land i og 2

3 USA nøje skal svare til kursudviklingen: ΔP i /P i - ΔP*/P* skal være tæt på Δe i /e i. Denne opgave beder om en kritisk, empirisk baseret analyse af, om PPP i stærk og/eller i svag version synes at holde for selvvalgte grupper af lande (kunne fx være OECD-landene eller 3. verdens-lande), på selvvalgte tidspunkter og over selvvalgte perioder. Hertil skal inddrages empirisk tværsnitsmateriale om priser på fastlagte godebundter (i ens valuta), prisindeks og udvikling i valutakurser på tværs af lande. Her kan fx følgende links være nyttige: (hvor man kan gå til statistics -> oecd database. Herfra kan man finde prisindeks ved at gå til Economic Outlook og andre relevante data ved at gå til National Accounts -> Annual National Accounts - > Exchange rates, PPPs and population. Dette skal gøres fra en computer med adgang til Source OECD, fx en på instituttet) Den politiske forbruger I medierne og i samfundsdebatten hører vi stadig mere om den politiske forbruger dvs. om at den enkelte forbruger kan agere politisk gennem, hvad vedkommende vælger at lægge i sin indkøbskurv. Det fremføres, at en sådan indkøbsadfærd ikke blot kan være udtryk for politiske statements, men helt konkret kan påvirke samfundsudviklingen. Aspekterne, der indgår i den politiske forbrugers overvejelser og købeadfærd, kan være miljø, dyrevelfærd, energiforbrug, sundhed, nationalpolitiske symog antipatier, fordelingspolitik, ulandsbistand og andre forhold. Nogle af disse fænomener genspejles i varebetegnelser som: økologiske varer fairtrade-varer (og lignende, hvor den oprindelige producent angiveligt opnår en bedre pris) produkter, hvor en del af prisen gives til velgørende formål lokalt producerede varer Hvad kan vi som økonomer sige om disse fænomener? Hvordan virker en sådan politisk betinget forbrugeradfærd set i forhold til markedsmekanismen? Hvilken betydning får det for ressourceallokeringen? For indkomstfordeling? Hvordan ser de velfærdsøkonomiske konsekvenser ud? 3

4 Vil de almindelige markedskræfter til dels udhule de politiske intentioner i adfærden eller vil de endda få den godt mente adfærd til at slå over i helt utilsigtede og negative virkninger? Downloads og rettigheder Når et musikværk først er indspillet, er omkostningerne ved at lade et stort antal forbrugere få glæde af det relativt lave pr. stk. ikke mindst set i lyset af mulighederne med internettet og de digitale musikformater. Man kan derfor godt (ud fra en samfunds- og velfærdsøkonomisk vinkel) argumentere for, at musik skulle være næsten gratis, og at (pirat)kopiering af musik skulle være tilladt. På den anden side ved vi, at uden et vist omfang af patent og ophavsrettigheder kan der være for lidt økonomisk incitament til at satse på/investere i innovation, også inden for kultur og underholdning. Hvordan skal samfundet finde den rigtige balance mellem disse to hensyn? Hvor skrappe skal copy-right- og andre rettigheder være for at give musikere, komponister m.fl. et rimeligt afkast af deres indsats uden at der skabes urimelige monopoler? Pris-diskrimination i Danmark Hvilke praktiske eksempler findes der i Danmark på, at virksomheder prisdiskriminerer? Og er der i så tilfælde tale om prisdiskrimination af første, anden eller tredje grad eller hybrider? Eksempelvis har det i marts 2007 været nævnt i den offentlige debat, at danske forsikringsselskaber opkræver højere priser for bilforsikring over for kvindelige bilister end over for mandlige. På EU-niveau har der også været kønspolitiske diskussioner om ligebehandling ved salg af produkter og serviceydelser, herunder diskussion om kønsdiskrimination i forhold til salg af blandt andet private pensionsprodukter (kønsbetingede forskelle i mortalitet og forventet levetid). Hvilke former for prisdiskrimination finder sted, og hvilke bevæggrunde har virksomhederne? Hvilke velfærdsmæssige virkninger og hvor store har prisdiskriminationen? Hvordan begrænser lovgivningen virksomhedernes muligheder for prisdiskrimination, og hvordan ser de danske konkurrencemyndigheder på 4

5 prisdiskrimination? Hvilke indgreb foretages over for prisdiskriminerende virksomheder? Hvilken betydning har f. eks. EU s direktiver om ligebehandling? Boligmarkedet markedsefficiensens kirkegård? Boligmarkedet er det måske mest omdiskuterede område i dansk økonomi med masser af indviklede subsidier (boligstøtte og boligydelse, rentefradragsret mv.), afgifter, restriktioner, forskellige ejerformer, og med mange afsmittende virkninger fra andre sektorer herunder bygge- og anlægs-sektoren og den finansielle sektor, der også begge er præget af regulering. Hvordan påvirker forskellige skatter, subsidier og restriktioner boligmarkedet? Hvilke efficiensmæssige virkninger er der? Hvilke fordelingsmæssige virkninger? Hvilke økonomisk-politiske indgreb og tilpasninger kunne man forestille sig, med henblik på at forbedre markedsefficiensen? Hvilke er blevet foreslået af diverse økonomiske eksperter og diskuteret gennem tiderne hvilke er blevet til noget, hvilke ikke, og hvorfor? Copenhagen Consensus fup eller fakta? Projektet Copenhagen Consensus, med Bjørn Lomborg som hoveddrivkraft, har været kraftigt omtalt i medierne. Som måske bekendt går projektet ud på at finde ud af: Hvad er de største samfundsproblemer på verdensplan i dag? Hvilke politiske indgreb vil give størst effekt for pengene?. Hvordan kan projektet bedømmes set med økonom-øjne? Er projektet et videnskabeligt set problematisk forsøg på at afpolitisere væsentlige etiske spørgsmål en betænkelig forsimpling af komplicerede samfundsøkonomiske problemstillinger og etiske dilemmaer, baseret på et for usikkert statistisk grundlag? Eller er det et eksempel på rationel behandling af emner, hvor politikerne af angst for vælgerne ikke tør træffe de objektivt set rigtige valg? Ulandsbistand og sund økonomisk politik (Kvantitative metoder, makro) 5

6 Verdensbankøkonomerne Craig Burnside og David Dollar skabte sidst i 1990 erne debat om effektiviteten af ulandsbistanden. Deres empiriske vækstregressioner viste tilsyneladende, at hjælpen kun er effektiv under forudsætning af, at der føres en god vækstfremmende politik i modtagerlandet. Burnside og Dollars konklusioner blev meget hurtigt omsat i policyanbefalinger i form af såkaldte aid allocation rules. Disse anbefalinger har allerede haft stor indflydelse på den faktiske fordeling af ulandsbistanden fra en række donorlande. En række andre udviklingsøkonomer har imidlertid stillet sig meget kritiske overfor denne politikafhængige effekt af ulandsbistand. For eksempel har Ole Winckler Andersen og Finn Tarp skrevet et indlæg Verdensbanken tager fejl (i Kristeligt Dagblad den 27. juli 2001), som sætter spørgsmålstegn ved Verdensbankens konklusioner. Carl-Johan Dalgaard og Henrik Hansen har desuden påpeget, at effekten af ulandsbistand på væksten måske ikke er lineær, men at der kan være en aftagende marginal effekt. I dette emneforslag lægges der op til, at man selv udfører en regressionsanalyse af vækstrater for en række lande/tidsperioder i en model, der giver mulighed for interaktionseffekt mellem bistand og politik og/eller en aftagende marginal effekt af bistand. Man bør forholde sig kritisk til, om regressionsanalysen opfylder de forudsætninger, der er nødvendige for at resultaterne er statistisk gyldige og giver svar på eksistensen af de nævnte effekter. Analysen kan foretages ud fra et datasæt, som tidligere har været anvendt i en tidligere eksamensopgave, se Opgaveteksten i dette link kan give inspiration til analysen og dokumenterer datasættet. Siden indeholder også et link til Andersen og Tarps kritik. Ved at følge linket er det muligt at downloade et datasæt der består af data for en række lande og tidsperioder (man kan bruge et vilkårligt heltal som eksamensnummer til at generere et datasæt). Karaktergennemsnit i grundskoler og undervisningseffekten (Kvantitative metoder, mikro) I kølvandet af PISA-undersøgelserne af testresultater blandt skoleelever i en række lande har der været fokus på undervisningen på grundskoleniveau i Danmark. En del af debatten (se fx de links, der er samlet på har drejet sig om effekten på elevernes faglige niveau af de økonomiske ressourcer (fx antal timer og klassekvotienten), der faktisk bliver brugt på skolerne. Denne såkaldte undervisningseffekt har i debatten især været sat op overfor 6

7 betydningen af elevens sociale baggrund og forskellige baggrundsvariable som et mål for den støtte, eleven får fra hjemmet. Tænketanken CEPOS (www.cepos.dk) har indsamlet data til en model for den enkelte elevs præstationer i grundskolen, målt ved karaktergennemsnittet for dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. På basis af en regressionsmodel har CEPOS undersøgt, hvilken indflydelse fx forældrenes uddannelsesniveau og indkomst og elevens køn og etniske herkomst har på karaktergennemsnittet. I CEPOS-notatet (http://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/pdf/analyse_gru ndskoledata.pdf) anføres det, at formålet blandt andet er at undersøge, i hvilket omfang undervisningen på hver enkelt skole medvirker til at løfte den enkelte elev ud over det niveau, man ville forvente ud fra elevens sociale baggrund. Forskellen mellem det faktisk opnåede resultat og det forventede siger noget om effekten af undervisningen på den enkelte skole. I dette emneforslag lægges der op til, at man udfører en kritisk gennemgang af CEPOS regressionsanalyse, der er beskrevet i ovennævnte notat. Man bør således forholde sig kritisk til, om den anvendte model opfylder de forudsætninger, der er nødvendige for at resultaterne er statistisk gyldige og for at analysen kan siges at give et gyldigt skøn over undervisningseffekten. Strukturreformen: Er større bedre? (Kvantitative metoder, mikro) Den nye kommuneinddeling pr. 1. januar 2007 har bl.a. været et resultat af forudgående analyser og drøftelser omkring kommunestørrelsens betydning for effektiviteten i løsningen af kommunale opgaver (se fx Henrik Christoffersen (2005): Strukturreformen en reform af kommunernes organisation og ledelse, akf forlaget). Om der er effektivitetsfordele (stordriftsfordele) er et empirisk spørgsmål, idet større enheder ikke nødvendigvis fører til billigere opgaveløsning. Strukturkommissionen taler da også om stordriftsfordele og stordriftsulemper. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale nøgletal kan bruges til en analyse af omfanget af stordriftsfordele i den kommunale opgaveløsning (se Datasættet indeholder bl.a. oplysninger på kommunalt niveau om demografi, arbejdsmarked, etnicitet, omkostninger til offentlige serviceydelser, urbanisering og kriminalitet. Der er tale om et paneldatasæt. Opgaven lægger op til en kritisk tilgang til Strukturkommissions analyse, og en udførelse af egne empiriske undersøgelser fx på basis af de Kommunale Nøgletal. Det kan ske ved en multipel regressionsanalyse på tværs af 7

8 kommuner, dvs. datas panelopbygning skal ikke udnyttes da det ligger meget uden for pensum. Der kan evt. indarbejdes kvalitative forklarende variabler (dummier), overvejelser omkring funktionel form, herunder kvadratiske effekter i kommunestørrelsen og logaritmisk transformation. Det vil også være oplagt med et bud på kritisk kommunestørrelse/optimalt niveau. Analysen kan evt. opdeles efter forskellige offentlige serviceydelser. Opgaven skal naturligvis også omkring andre forudsætninger for de anvendte estimatorer. 8

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug 2013 maj 2014

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

Økonometri 1. Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober Økonometri 1: F8 1

Økonometri 1. Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober Økonometri 1: F8 1 Økonometri 1 Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober 2006 Økonometri 1: F8 1 Dagens program Opsamling om asymptotiske egenskaber: Asymptotisk normalitet Asymptotisk efficiens Test af flere lineære

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Frederikshavn Handelsskole Hhx International

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Institution Termin Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e- mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX International

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 11/12 Roskilde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug. 2012 maj 2013

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Uddannelsescenter Holstebro HHX International

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Wooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2

Wooldridge, kapitel 19: Carrying out an Empirical Project. Information og spørgsmål vedr. eksamen. Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 2 Økonometri 1 Afslutningsforelæsning 19. maj 2003 Økonometri 1: Afslutningsforelæsning 1 Evalueringer Kun 23 har udfyldt evalueringsskemaerne ud af ca. 120 tilmeldte til eksamen Resultatet kan ses på hjemmesiden

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 08/09 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A Niels Riisgaard Hh3g Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herningsholm Gymnasium HHx International Økonomi

Læs mere

Undervisningseffekter

Undervisningseffekter Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i 2011. Dette skete med henblik på fremadrettet at

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2012 og studieretningen forår 2013 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Frederikshavn Handelsskole Hhx International

Læs mere

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug 2014 maj 2015

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Økonometri 1. Dagens program: Afslutningsforelæsning 23. maj 2007

Økonometri 1. Dagens program: Afslutningsforelæsning 23. maj 2007 Dagens program: Økonometri 1 Afslutningsforelæsning 23. maj 2007 6-trins procedure til IV estimation. Afrunding af IV: Rygning og fødselsvægt. Afrunding og perspektivering af Kvant 2. Opfølgning af introduktionsforelæsningen.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Frederikshavn Handelsgymnasium hhx International

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 (skoleåret 2014-15) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen 5. maj 2004 KL klar med råd og vejledning om den praktiske gennemførelse af en evt. opgave- og strukturreform Kære medlemmer, Som I sikkert ved har BKF nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2017 Institution Haderslev Handelsskole - Det Blå Gymnasium. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016, sommer Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VID Gymnasier, HHX HHX International økonomi A

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere