7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller"

Transkript

1 7 Lægds- og søruller 7.1 Lægdsruller Lægdsrullen er listen over de drenge og mænd, der kan udskrives til hæren. Lægdsrullerne føres af den civile administration, som har udskrivningspligten. Hæren fører til gengæld stambøger, der omfatter de mænd, der p.t. tilhører de forskellige enheder i hæren. Det vil sige, at en mand findes i lægdsrullen fra han optages i den til han bliver udskrevet, og når han er blevet hjemsendt, hvorimod han optages i hærens stambøger, mens han er soldat, og i den tid er han i princippet ikke at finde i lægdsrullen. Da lægdsrullerne er blevet ført på forskellig vis i forskellige perioder og endda også af forskellige instanser, er det mest praktisk først at give oplysning om hvem udskrivnings- og værnepligten påhvilede, for derefter at vise, hvorledes man arbejder med lægdsrullerne, og hvor rullerne ny findes. Udskrivningen indtil 1788 Indtil 1788 var det jorddrotterne, dvs. godsejerne, der havde udskrivningspligten, idet hver godsejer i tilfælde af krig skulle stille med et antal soldater, som han selv udskrev blandt sine bondekarle. Militærtjenesten påhvilede altså kun bondestanden, mens mænd af gejstligheden og borgerstanden ikke var værnepligtige. Udskrivningspligten efter 1788 Fra 1788 påtog staten sig udskrivningspligten, og lægdsrullerne førtes fra da af amtsvis. Landet deltes i en række grupper / distrikter, der igen deltes af amterne, der igen deltes i lægder. Hvert lægd havde gerne samme udstrækning som et sogn, men det er ikke altid tilfældet. Drengene optoges oprindeligt i lægdsrullen ved fødselen, senere fra 14 års alderen, og fra omk fra det fyldte 18. år. De slettedes ved års alderen. Fra var der stadig ikke almindelig værnepligt, dvs. at det kun var bøndernes sønner, der skulle indskrives i lægdsrullerne. Gejstlige og gejstligt ansattes børn, borgernes børn i købstæderne, adelige og militærfolks børn kom ikke i lægdsrullen. Derimod søges officerer og adelige samt de mænd, der meldte sig frivilligt, i stambøgerne. Alm. værnepligt fra 1852 Efter grundloven af 1849 indførtes almindelig værnepligt, d.v.s gældende alle danske mænd, der var våbenføre. På sessionen afgøres det, om en mand er våbenfør, og derfor kan eller vil blive indkaldt. En del kasseres og slettes derfor af rullen. Man kan dog slet ikke være sikker på at finde den mand, som man søger, i lægdsrullen. En hel del sønner af større bønder betalte sig fri, og efter 1849 kunne man betale en anden for at aftjene ens værnepligt i ens sted (en stillingsmand). Denne ordning ophævedes dog officielt omkring 1900, men fortsatte på ulovlig vis nogen tid derefter. Rullernes indretning Hovedrulle, dvs. selve fortegnelsen over de værnepligtige, førtes hvert andet - tredie år, mens man for de mellemliggende år nøjedes med at indføre oplysninger om flytninger; fraflytning noteres i sidst foregående hovedrulle ud for den mand, der flyttede, og i tilgangsrullen opføres han under det lægd, som han er flyttet til. Hvert års bog har et bogstav; første bog A, anden bog B, osv. således at henvisninger let kan foretages. Angives det i en hovedrulle, at manden er flyttet 1/ C 118 betyder det således: 1. november 1843 flyttet til lægd nr. 118 indenfor dette amt og anført som tilflyttet under lægd 118 i protokollen for året med litra C. Lægdsrullernes oplysninger I lægdsrullen indføres følgende oplysninger: Hvilket nr. manden/drengen havde i sidste hovedrulle eller tilgangsrulle, samt hvilket nr. han har i denne, faders navn, mandens eget navn, hans alder og fødested, hans opholdssted, hans håndtering, om han er gift, og i så fald, hvor mange børn han har, 32

2 oplysning om sessionen, f.eks. højde, evt. kassationsårsag eller oplysning om, hvor han aftjente sin værnepligt (gør det muligt at gå ind i stambogen, hvor nærmere oplysning om soldatertiden skal findes). Således er det muligt, hvis en mand først en gang findes i lægdsrullen, at følge hans flytninger fra han var barn, til han var omk. 35 år. Lægdsrullerne på arkiverne Før 1788 Ruller fra før 1787 henregnes til godsarkiverne, og de opbevares på landsarkiverne, hvor de skal søges; de er i øvrigt langt fra altid bevaret. Efter 1788 På LAK findes lægdsrullerne efter 1787 i original. Rullerne står til selvekspedition i publikumsmagasinet, og fortegnelserne findes i vejledningen. Sådan finder man den rigtige lædsrulle 1788-ca For at kunne hente den rette lægdsrulle skal man angive hvilken gruppe og amt, årstal, bindets nr. indenfor amtet og året, som ønskes, og man må for at kunne finde frem til alt dette kende sognets lægdsnummer. Fortvivl ikke! I vejledningen på LAK findes de fornødne værktøjer, nemlig dels en sognefortegnelse, dels selve fortegnelsen over lægdsrullerne. Fremgangsmåden er: 1) find sognets navn i sognefortegnelsen (DEN BLÅ BOG). Der oplyses hvilket lægdsnummer, som sognet havde på hvilket tidspunkt, samt hvilket amt som sognet lå i fra , samt hvilken gruppe eller distrikt amtet tilhørte. - Vi kan allerede nu notere gruppenummeret og amtets navn på bestillingssedlen. 2) Tag nu selve fortegnelsen (DEN BRUNE BOG). Denne har forrest en indholdsfortegnelse, dernæst selve fortegnelsen opstillet gruppevis, og amtsvis indenfor grupperne. I indholdsfortegnelsen findes den ønskede gruppe og derunder amtet. Der henvises til sidenummeret, hvorpå vi slår op der, og så åbenbarer sig en liste for os. Under amt / distrikt er året angivet til venstre, så i de næste kolonner om årets bog er hovedrulle eller tilgangsrulle, dernæst årets bogstav, hvilke lægd, der er behandlet i bindet, og sidst bindets nr. Vi finder det ønskede år, og ser hvilket bindnummer vi skal notere på bestillingssedlen. De under hvert amt anførte hoved- og tilgangs-ruller dækker altså hele amtets område. Er du i tvivl, så læs vejledningerne, der findes forrest til det brune bind. Hjælper dette ikke, så spørg personalet i vejledningen på arkivet. Figur 23: Eksempel fra lægdsruller før Læg mærke til de mange detaljerede oplysninger, som mange kan være heldig at finde. Indtil 1850 Købstædernes befolkning af bondestanden søges i et nærliggende sogn; hvilket sogn undersøges ved opslag under købstadens navn i stednavneregisteret. Københavns værnepligtige skal søges i Hvidovre lægd, Københavns Amt, men dette oplyses også i den blå sognefortegnelse. Efter ca Fra 1868 med virkning fra ca omlagdes lægdsrullerne, således at der fra 1868 førtes tre rækker ruller. Dvs. lægderne distrikterne i de allerede udførte ruller fik nye numre, hvad man skal huske på, når man arbejder med disse bøger fra overgangstiden. De typer ruller, der førtes fra 1868 er: 1) Tilgangsrullen, der førtes hvert år, men som kun omfatter de første gang dette år optagne samt de i året tilflyttede mænd. 2) De omskrevne ruller, der førtes hvert år, men som kun omfatter de resterende mænd fra den 11 år gamle tilgangsrulle. Man omlagde desuden fra amter og grupper / distrikter til en inddeling i udskrivningskredse og lægder. Hvilket lægd 33

3 og hvilken kreds der er relevant findes enten i den blå sognefortegnelse eller i den særlige, trykte, lille, brune fortegnelse over udskrivningskredse og lægder (fra 1872), der står på hylden over de ældre lægdsrullefortegnelser, og i hvilken man slår op under sognets navn og finder oplysning om lægdsnummer og udskrivningskredsens nr. Du skal holde øje med: Hvilken af de tre typer ruller, du ønsker, samt årstallet eller fødeåret for manden, samt udskrivningskredsens nr. og lægdets nr. Hvilke eksemplarer er tilgængelige? For København anvendes i praksis de af Københavns Politi førte eksemplarer af lægdsrullerne ca. 1840ff. og ellers anvendes de i udskrivningskredsene udførte renskrifter af de årlige, indsendte ruller. Figur 24: Eksempel fra 3. Udskrivningskreds' arkivs lægdsruller ved LAO. Optagelse i året 1866 for John Peter Warberg, født Han blev kasseret på grund af trangbrystethed. I retsbetjentarkiverne kan man finde kopier af de stedlige lægdsforstanderes og købstæders lægdsruller indtil ca. 1840, men ikke alle ruller er bevaret. På Rigsarkivet kan der ses film af de bevarede lægdsruller i retsbetjentarkiverne ved landsarkiverne, dog landrådsarkiverne (for ) ved LAA. 34

4 7.2 Lægdsrullerne i praksis Systemet Hovedrulle hvert 3die år, tilgangsrulle i de mellemliggende år. Nedenstående tabel viser, i hvilke lægdsruller, de mænd, som fandtes i lægd 1 i året 1800, kan findes, hvis de enten blev i lægdet indtil år 1803, eller flyttede i et af årene 1800, 1801 eller Husk: er lægdsrulleåret f.eks fra til , dvs. en rulle for et år, dækker maj året før til april i året; en lægdsrulle for et år, dækker maj året før til april to år efter blev mændene optaget i rullen ved fødselen. Sletning enten ved 36. eller 45. år Systemet bor i lægd 1 hele tiden (= fra 1. maj april 1803) flytter 1800 (= fra maj april 1800) flytter 1801 (= fra maj april 1801) flytter 1802 (= fra maj april 1802) flytter 1803 (= fra maj april 1803) født og optaget 1. gang før 1. maj. 1799, og slettet mellem 1. maj 1799 og 30. april 1802 født optaget 1. gang før 1. maj 1799, og slettet mellem 1. maj 1802 og 30. april 1803 født maj april 1801, og optaget 1. gang 1801, og slettet (død) mellem 1. maj 1801 og 30. april født maj april 1801, og optaget 1. gang 1801, og slettet (død) mellem 1. maj 1802 og 30. april født maj april 1802, og optaget 1. gang 1802, og slettet (død) mellem 1. maj 1802 og 30. april født maj april 1802, og optaget 1. gang 1802, og slettet (død) mellem 1. maj 1803 og 30. april hovedrulle laegd 1 (=maj april 1800) i samme bind: lægdets Hovedrulle 1800 tilgang laegd 2 (=maj april 1800) Figur 25: Hvor bliver mændene fra hovedrullen år 1800 fra lægd 1 af? 1801 tilgang laegd 2 (=maj april 1801) 1802 tilgang laegd 2 (=maj april 1802) 1803 hovedrulle laegd 1 (=maj april 1803) 1803 hovedrulle laegd 2 (= maj april 1803) i samme bind: lægdets Hovedrulle 1803 tilgang laegd 2 (=maj april 1803) 35

5 boet i lægd 1 hele tiden (= 1. maj april 1803) født maj april 1800, og optaget ved fødselen flyttet 1800 fra lægd 2 til lægd 1 (= fra maj april 1800) født maj april 1801, og optaget ved fødselen flyttet 1801 fra lægd 2 til lægd 1 (= fra maj april 1801) født maj april 1802, og optaget ved fødselen flyttet 1802 fra lægd 2 til lægd 1 (fra maj april 1802) født maj april 1803, og optaget ved fødselen flyttet 1803 fra lægd 2 til lægd 1 (fra maj april 1803) 1800 Hovedrulle laegd 2 (= maj april 1800) 1800 Hovedrulle laegd 1 (= maj april 1800) Figur 26: Hvor kommer mændene i hovedrulle lægd 1 år 1803 fra? i samme bog: Hovedrulle 1800 Tilgangsrulle laegd 1 (= maj april 1800) 1801 Tilgangsrulle laegd 1 (= maj april 1801) 1802 Tilgangsrulle laegd 1 (= maj april 1802) 1803 Hovedrulle laegd 1 (= maj april 1803) i samme bog: Hovedrulle 1803 Tilgangsrulle laegd 1 (= maj april 1803) 36

6 7.2.3 Systemet Hovedrulle hvert 6te år, tilgangsrulle i de mellemliggende år. Nedenstående tabel viser, i hvilke lægdsruller, de mænd, som fandtes i lægd 1 i året 1850, kan findes, hvis de enten blev i lægdet indtil år 1855, eller flyttede til lægd 2 i et af årene 1851, 1852, 1853, 1854 eller Tabellen viser også, hvor mændene i Hovedrullen 1856 i lægd 2 sidst kan være optaget. Husk fra 1849 optagelse ved 14. år, i perioden 1850 til 1868 sættes alderen for optagelse op til 15., siden 16. år. Fra 1852 er lægdsrulleåret identisk med det alm. kalenderår, dvs. lægdsrulleåret 1852 = til anmærkning: 1847 hovedrulle laegd hovedrulle laegd hovedrulle laegd hovedrulle laegd 2 + tilgang 1850 laegd 2 Boet i lægd 1 hele tiden flyttet 1850 flyttet 1851 flyttet 1852 flyttet 1853 flyttet 1854 flyttet 1855 flyttet tilgang laegd tilgang laegd tilgang laegd tilgang laegd tilgang laegd hovedrulle laegd 1 (+ tilgang 1856 laegd 1) boet i lægd 2 hele tiden født bor lægd 2 optaget igen 1850 *) født bor lægd 2 optaget igen 1851 *) født bor lægd 2 optaget igen 1852 *) født bor lægd 2 optaget igen 1853 *) født bor lægd 2 optaget igen 1854 *) født bor lægd 2 optaget igen 1855 *) født bor lægd 2 optaget igen 1856 *) Boede laegd hovedrulle laegd 2 + tilgang 1856 laegd 2 *) Fra 1789 til 1848 blev bondefødt mandkøn optaget ved fødslen; fra 1849 ændredes optagelsesalderen til det 14. leveår, og derfor slettedes 1849 af rullen de drenge, der i 1849 fyldte mellem 1 og 13 år ud, og de blev så genoptaget, når de siden fyldte 14 år. 37

7 7.2.4 Systemet 1868ff. Kun tilgangsruller og omskrevne ruller. Når en tilgangsrulle er 11 år gl., omskrives den. Hvert år føres i princippet: 1) tilgangsrulle (nyoptagne 17-årige), 2) tilflyttede (alder: 17-35) og 3) omskreven rulle (den 11 år gl. rulle). Tilgangsrullen for 1870 omfatter: 1) de i året 1870 tilflyttede, 2) de i året for første gang optagne (de som i året fylder 18). I praksis findes tilgang og tilflyttede som regel i én og samme bog, mens den omskrevne rulle findes i en anden bog. Husk: Mændene blev fra 1868 optaget det år, de fyldte 18, og slettet det år, de fyldte 36. Nedenstående tabel viser, hvad der sker med de i året 1870 optagne i tilgangsrullen for lægd 1, hvis de enten bliver i lægdet indtil 1881 eller fraflytter i et af årene Tabellen viser, hvor mænd fra tilgangsrullen 1870 i lægd 1 kan findes indtil 1882, når de bliver eller flytter i et af årene hele perioden boet i lægd flyttet 1872 flyttet 1873 flyttet 1874 flyttet 1875 flyttet 1876 flyttet 1877 flyttet 1878 flyttet 1879 flyttet 1810 flyttet 1881 flyttet 1870 tilgang og tilflyt laegd 1 Figur 27: Systemet efter tilgang laegd tilgang laegd tilgang laegd tilgang laegd tilgang laegd tilgang laegd tilgang laegd tilgang laegd tilgang laegd tilgang laegd omskreven rulle laegd tilgang laegd omskreven rulle laegd 2 anmærkninger omskrevet 1881 omskrevet 1882 omskrevet 1883 omskrevet 1884 omskrevet 1885 omskrevet 1886 omskrevet 1887 omskrevet 1888 omskrevet 1889 omskrevet 1890 omskrevet 1891 omskrevet

8 Systemet 1868ff. Tabellen viser, hvor en mand, der boede i lægd 1 i året 1890 kan findes i lægdsrullen - afhængig af, hvor gammel han måtte være, og af, hvornår han måtte være tilflyttet lægd 1. Alle igangværende ruller i lægd 1 i året 1890 => 1880 tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd optaget / tilflyttet (tilgang 1873) 1874 optaget / tilflyttet (tilgang 1874) 1875 optaget / tilflyttet (tilgang 1875) 1876 optaget / tilflyttet (tilgang 1876) 1877 optaget / tilflyttet (tilgang 1877) 1878 optaget / tilflyttet (tilgang 1878) 1879 optaget / tilflyttet (tilgang 1879) 1880 optaget / tilflyttet 1881 optaget / tilflyttet 1882 optaget / tilflyttet 1883 optaget / tilflyttet 1884 optaget / tilflyttet 1885 optaget / tilflyttet 1886 optaget / tilflyttet 1887 optaget / tilflyttet 1888 optaget / tilflyttet 1889 optaget / tilflyttet 1890 optaget / tilflyttet Figur 28: Systemet 1868 ff. Hvor i lægdsrullen findes de mænd, der boede i lægd 1 i 1890? 1884 tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd 1 39

9 Hvilke ruller er relevante, når man søger f.eks. en udlagt barnefader fra 1890? Tabellen her viser, hvilke ruller en mand kan optræde i, hvis han boede i året 1890 i lægd 1, og han var født i det år, der er angivet til venstre. Idet der ikke tages forbehold for, at forekomst i nogle ruller kan udelukke forekomst i andre. De grå felter angiver, at dette er mandens første optagelse i lægdsrullen. De omskrevne ruller kommer kun på tale, hvis manden havde boet 11 år i samme lægd. Ved hver flytning kommer manden i tilgangsrullen i det lægd, han flytter til. Det er således kun en mand, der er født i året 1855, og som i hvert af årene fra 1873 til 1890 er tilflyttet lægd 1 (dvs. også fraflyttet hvert år), som kan forefindes i samtlige tilgangsruller til samme lægd. En sådan række flytninger udelukker jo optagelse i den omskrevne rulle, fordi manden aldrig havde boet 11 år i sammenhæng i samme lægd. Hvis man kender mandens navn og ved, han opholdt sig i lægd 1 i året 1890, men ikke kender hans alder, kan han have været fra 18 til 35 år. Derfor må man lede alle de angivne ruller igennem for at finde ham. Hvis man kender hans navn og hans fødeår, vil man kun skulle lede de ruller igennem, som er afkrydset i tabellen; således én rulle, hvis han fyldte 18 i år 1890, 18 ruller, hvis han var født 1855 og ikke var tilflyttet senest Forekomst i en omskreven rulle udelukker tilstedeværelse i tilgangsrullerne 10 år tilbage, idet manden, hvis han findes i tilgangsrullen f.eks. for året 1890, må være tilflyttet netop i året 1879, og have boet i lægdet i hele perioden fra 1879 til Alle ruller i lægd 1 i året 1890, som de da værnepligti ge kan være nævnt i => 1873 tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd tilgangsrulle laegd 1 hvis de var V født 1855 født 1856 født 1857 født 1858 født 1859 født 1860 født 1861 født 1862 født 1863 født 1864 født 1865 født 1866 født 1867 født 1868 født 1869 født 1870 født 1871 født 1872 Figur 29: Hvor kan en mand af ukendt alder været optegnet sidst? 1884 tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd tilgangsrulle laegd omskreven rulle laegd 1 40

10 Hvor er mændene fra 1890, lægd 1, nævnt næste gang? Vi kan også vende det om, og se på, hvor mændene fra tilgangsrullen, der blev indrettet i f.eks. året 1890 i lægd 1, blev af. Det ser ud som følger, idet vi her forudsætter, at mændene højst flyttede én gang fra 1890 til 1908: Blev i laegd 1 indtil 1908 Flyttede til laegd 2 i 1890 Flyttede til laegd 2 i 1891 Flyttede til laegd 2 i 1892 Flyttede til laegd 2 i 1893 Flyttede til laegd 2 i 1894 Flyttede til laegd 2 i tilgangsrulle lægd tilgangsrulle lægd tilgangsrulle lægd tilgangsrulle lægd tilgangsrulle lægd tilgangsrulle lægd tilgangsrulle lægd tilgangsrulle lægd tilgangsrulle lægd tilgangsrulle lægd tilgangsrulle lægd tilgangsrulle lægd omskreven rulle lægd omskreven rulle lægd tilgangsrulle lægd omskreven rulle lægd tilgangsrulle lægd omskreven rulle lægd tilgangsrulle lægd omskreven rulle lægd tilgangsrulle lægd omskreven rulle lægd tilgangsrulle lægd omskreven rulle lægd tilgangsrulle lægd omskreven rulle lægd tilgangsrulle lægd omskreven rulle lægd tilgangsrulle lægd 2 slettes når alder = 36 år Flyttede til laegd 2 i 1896 Flyttede til laegd 2 i 1897 Flyttede til laegd 2 i 1898 Flyttede til laegd 2 i 1899 Flyttede til laegd 2 i 1900 Flyttede til laegd 2 i 1901 Flyttede til laegd 2 i 1902 Flyttede til laegd 2 i 1903 Flyttede til laegd 2 i 1904 Flyttede til laegd 2 i 1905 Flyttede til laegd 2 i 1906 Flyttede til laegd 2 i 1907 Flyttede til laegd 2 i

11 Hvor længe stod mændene i rullerne fra 1890, lægd 1? Hvor længe stod manden så i tilgangsrullen eller den omskrevne rulle fra år 1890 fra lægd 1? foedt 1855 foedt 1856 foedt 1857 foedt 1858 foedt 1859 fra 1890 i tilgangsrullen lægd 1 indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil omskreven rulle lægd 1 fra omskreven rulle lægd 1 indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil da flyttet indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 fra 1890 i omskreven rulle lægd 1 boet i lægdet fra 1879 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 indtil slettet - da fyldt 36 foedt 1860 foedt 1861 foedt 1862 foedt 1863 foedt 1864 foedt 1865 foedt 1866 foedt 1867 foedt 1868 foedt 1869 foedt 1870 foedt 1871 foedt

12 7.2.5 Hvornår var de forskellige årgange i lægdsrullen? Lægdsrullealderen Nedenstående oversigt viser, hvornår man blev optaget i lægdsrullen og hvornår man senest blev slettet. Optagelse i rullen blev regnet efter den såkaldte "lægdsrullealder", dvs. den alder den værnepligtige opnåede i løbet af lægdsrulleåret eller kalenderåret (dvs. det fyldte alders år). Fra 1849 til 1862 var konfirmationen kriteriet for optagelse i lægdsrullen. Årstal Nedre grænse Øvre grænse år 35 år Årene er i løbende alder sår, dvs. fra 1872 blev drengene optaget det kalenderår, de fyldte 18. Optagelse og sletning for overgangsperiodens årgange så var han optaget i lægdsrullen efter følgende regler: V indtil 1849: værnepligt kun for bondefødt mandkøn når han var født i lægdsrulleåret => foedt foedt foedt foedt foedt foedt ff. værnepligt for alle (fra årgang 1825) optaget 1788 genoptaget mellem 35 og 45 år gl. (1808) optaget ved fødselen ( ) optaget som 14-årig ( ) optaget som 15-årig (1862) optaget som 16-årig ( ) optaget som 18-årig (1872ff.) gledet ud 1848 gledet ud 1862 gledet ud 1863 gledet ud 1871 slettet som 35-årig ( ) slettet som 45-årig ( ) slettet som årig (1849) slettet som 37-årig ( ) slettet som 35 ell. 36-årig (1872) slettet som 35-årig (1872ff.) foedt foedt foedt 1837 foedt foedt foedt 1854 foedt 1855 foedt 1856ff. De lyse-grå felter betegner forventede 'sidste optagelser', det betyder, optagelsen i næste års lægdsrulle er en nyoptagelse, så der ikke ved den findes henvisning til foregående rulle, hvor drengen optræder. Det mørke-grå felt markerer, at det er forudsat, at mændene, der var år i 1808 blev genoptaget i rullen, selvom de tidligere var slettet. 43

13 7.3 Hvor søger man efter ham i Lægdsrullen? Hvad skal man vide for at finde en mand i Lægdsrullen? Før 1868 Du skal kende: 1) Mandens navn og bopæl i et år, hvor der er hovedrulle. - Han kan da findes i Hovedrullen for det år, han boede der - eller 2) Mandens navn og fødeår og fødested. - Han kan da findes i hoved- eller tilgangsrullen for det lægdsrulleår (1. maj til 3. april), han var født - eller 3) Mandens navn og tilflytningsår og -sted, - han kan da findes i tilgangsrullen (evt. hovedrullen) for tilflytningslægdet for det år, han tilflyttede. Efter 1868 Du skal kende: 1) Mandens navn og fødeår, samt hans bopæl i det år, han fyldte 18 (dvs. da han blev optaget for første gang i lægdsrullen). - Han kan da findes i Hovedrullen for det år og lægd, han boede i, da han fyldte 18 år - eller 2) Mandens navn, samt hvilket år han flyttede til et givet sted. - Han kan da findes i tilgangsrullen for det år og lægd, han flyttede til. 11 år efter en hovedrulle/tilflytning, vil manden kunne findes i den omskrevne rulle for samme lægd - HVIS han altså ikke har været fraflyttet lægdet i mellemtiden. 1 - J betyder: flyttet i året J (= 1911) til (eller evt. fra) udskrivningskreds 1, lægd 2, hvor han fik løbe nr Indenfor samme udskrivningskreds: 2 - J - 314, så betyder det indenfor samme udskrivningskreds, som den rulle, angivelsen findes i. Figur 30: Eksempel på lægdsrulle fra 1866, Manden overførtes til sørullen, da han er blevet halvbefaren. Figur 31: Eksempel på lægdsrulle fra For mand, der slettes ved første session, da han er for spinkel (brytsmål 29"). Han glider så helt ud af lægdsrullen. 7.4 Angivelse af flytninger Angivelse af flytninger indtil ca Mellem amter: Frederiksborg Amt - B betyder flyttet i året B (f.eks. 1790) til Frederiksborg Amt, lægd 18, hvor han har fået løbenr Indenfor samme gruppe / amt: 18 - B - 299, så er han flyttet til fra lægd 18 indenfor samme gruppe og Amt, som angivelsen er fra. Flytninger efter ca Mellem udskrivningskredse: 44

14 7.5 Sørullerne Sørullerne indførtes 1803 og ophævedes igen Disse ruller omfatter de bonde- og fiskersønner, der kunne udskrives til flåden, og dækker derfor primært kystsognene. For disse sogne findes altså såvel lægdsruller, som søruller, men hver mand findes aldrig i begge rullerne; kun i én af dem. Før 1803 skal alle værnepligtige søges i lægdsrullen blev alle sønner af fædre med søerhverv staks optaget i sørullen, og står derfor ikke i lægdsrullen, med mindre de af en eller anden grund blev overført der til. Efter 1860 blev alle værnepligtige først optaget i lægdsrullen, så holdt man øje med sømænd og fiskere etc., og når de var blevet helvbefarne, blev de overført til sørullerne. Lægdsnumrene er fra 1860 de samme i lægdsog søruller. Sørullernes inddeling Sørullerne deles i tre grupper: Ungdomsrullen, Hovedrullen, Ekstrarullen, hvori drengene står, indtil de kommer på session. hvori de våbenføre mænd står, hvori de mænd, der har været indkaldt, findes, så de kan genindkaldes. (0-18 år) (18-35 år) (35-ca.50 år) De i sørullerne givne oplysninger svarer til de i lægdsrullerne givne, desuden oplyses om, hvorvidt matrosen er u-, halv- eller helbefaren. Princippet med hovedruller i ca. hvert tredie år, og tilgangsruller i de andre, er også gældende for sørullerne. Figur 32: Eksempel på sørulle efter Bestilling på RA Sørullerne er blevet på Rigsarkivet. Særlig fortegnelse over sørullerne findes på Rigsarkivets læsesal, hvortil rullerne bestilles. De særlige søruller efter ca findes ved landsarkiverne og findes der i Udskrivningsvæsenets registratur. 7.6 Hvor ses lægds- og sørullerne? Materiale Arkiv: Statens lægdsruller Statens og lægdsruller 1860ff. Kladder i retsbetjentarkiverne Kladder i Udskrivningskredsenes arkiver 1860ff. Statens søruller Landsarkivet i Kbh Original for hele landet Original for hele landet Kun fra eget område Kun fra eget område de andre LA Mikrofilm for eget område Kun fra eget område RA - - Mikrofilm for LAV Kun fra e- get område Originaler for hele landet 45

Lægdsruller og Søruller

Lægdsruller og Søruller Lægdsruller og Søruller Ulrich Alster Klug - 2008 - dannebrog@dk-yeoman.dk - www.dannebrog.biz Lægdsruller og søruller indeholder oplysninger om værnepligtige drenge og mænd, dvs. dem der kunne udskrives

Læs mere

Amterne blev opdelt i 1656 lægder. Lægd betyder inddeling og kunne typisk være et sogn

Amterne blev opdelt i 1656 lægder. Lægd betyder inddeling og kunne typisk være et sogn Lægdsruller Med den standsopdelte værnepligt, der indføres 1788 opstår et behov for registrering af dem, der kunne komme på tale som soldater. Ca. 200.000 mand skulle registreres i Lægdsruller. Amterne

Læs mere

SVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller

SVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller SVOO-Vordingborg 11/10-2016 Kom godt i gang med Lægdsruller Hvordan begynder vi? Statens Arkivers Værktøjer: https://www.sa.dk/ https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/intro-laegdsruller Hvornår blev man optaget

Læs mere

Hvem blev indskrevet i lægdsrullerne? Hvornår blev man indskrevet i lægdsrullen?

Hvem blev indskrevet i lægdsrullerne? Hvornår blev man indskrevet i lægdsrullen? DIS-Danmark seminar 1246 i Helsinge 4. november 2006 Lægdsrulle foredrag / Workshop Ved Bodil og Niels www.bodilogniels.dk Udgangspunkt taget i Landsarkivets foldere og egne studier, samt hentet inspiration

Læs mere

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Lægdsruller Hvad er lægdsruller? Fortegnelser over de mænd, der skulle udskrives til militærtjeneste i hæren Fortæller hvor og hvornår en værnepligtig opholder sig Lægdsruller

Læs mere

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt

Læs mere

Lægdsruller - Kom godt i gang!

Lægdsruller - Kom godt i gang! Lægdsruller - Kom godt i gang! En lægdsrulle er en fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved

Læs mere

Lægdsruller. Erik Kann Aalborg Maj 2019

Lægdsruller. Erik Kann Aalborg Maj 2019 Lægdsruller Erik Kann Aalborg Maj 2019 Landlægdsruller Sølægdsruller Landlægdsruller Historisk baggrund Disposition At lære at køre på cykel Kan vi ikke undvære lægdsruller? Hvad er en lægdsrulle? Landets

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere ved Michael Dupont Hvad kan vi nå? Generel intro til AO Udvalgte arkivalier: Lægdsruller Faderskabssager Ejendomshistorie Hvad er AO? AO er en

Læs mere

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen Lægdsrulle manus Lægdsrullerne er et meget spændende arkivmateriale, ligesom kirkebøgerne. Dette foredrag

Læs mere

Lægdsruller. 2 Overskrift

Lægdsruller. 2 Overskrift 2 Overskrift Tekst spalte SE OGSÅ... emnearket om værnepligt. På arket er kort beskrevet, hvordan du bruger lægdsrullerne i selvbetjeningsmagasinet Lægdsruller Indhold Lægdsruller - hvad er det? s. 2 Hvor

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

Lær at bruge lægdsruller!

Lær at bruge lægdsruller! Lær at bruge lægdsruller! Foredrag af Erik Kann Seniorkonsulent ved Kennedy Centret under Juliane Marie Centret på Rigshospitalet Onsdag den 19. marts 2014 kl. 19.00 på Lindegaarden i Lyngby Disposition

Læs mere

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug Slægtsforskning med EDB 2 Kompendium Ulrich Alster Klug Nørgårds Højskole - uge 39 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 LIDT OM SLÆGTSFORSKNING 5 1.2 ARKIVERNE 5 1.2.1 Arkiverne 5 1.2.2 Tilgængelighedsfrister

Læs mere

Jeg indsætter de oplysninger jeg finder i et Excel ark med følgende udseende:

Jeg indsætter de oplysninger jeg finder i et Excel ark med følgende udseende: Lægdsruller for begyndere Mange nystartede i slægtsforskning viger tilbage for at give sig i kast med lægdsrullerne. Det er synd, da de er en værdifuld kilde til at følge de mandlige slægtninge. Lægsrulle

Læs mere

Soldaterne og kilderne til deres færden

Soldaterne og kilderne til deres færden Soldaterne og kilderne til deres færden Introduktion Tre perioder: 1867, 1867 1920, 1920 1. Lovgivningen vedr. udskrivningsvæsnet 2. Udskrivningskilder: Hvad og hvor? 3. Andet materiale Afslutning og spørgsmål

Læs mere

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen Lægdsrullerne er et meget spændende arkivmateriale, ligesom kirkebøgerne. Dette foredrag er lavet ud fra,

Læs mere

Rigsarkivets mange tilbud. Af Michael Dupont

Rigsarkivets mange tilbud. Af Michael Dupont Rigsarkivets mange tilbud Af Michael Dupont Hvad kan vi nå? Hvordan du finder det rigtige arkivalie Grundlæggende om AO Grundlæggende om Daisy Kort om faderskabssager Kort om lægdsruller Arkivloven Hvordan

Læs mere

Side. 1. Tavlhøjcenteret

Side. 1. Tavlhøjcenteret Side. 1 4 Tavlhøjcenteret Side. 2 Kirkebøger En kirkebog er en protokol med oplysninger om de kirkelige handlinger i et sogn. Kirkebøger fra før 1892 findes på mikrofilm på alle landsarkiverne. Kirkebøger

Læs mere

Rejsende til lands og til vands i 18- og 1900-tallet

Rejsende til lands og til vands i 18- og 1900-tallet Rejsende til lands og til vands i 18- og 1900-tallet Michael Dupont Mercurius, datidens Storebæltsfærge, sejlede mellem Nyborg og Korsør 1828-1857 Hvad kan vi nå? Arkivalier om rejsende Lægdsruller Københavns

Læs mere

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder Når du har fundet en person i lægdsrullerne, så kan det være en fordel at se hvad der er muligt at finde i Retsbetjentens arkiv under Afd. M. Udskrivningsvæsen Her er det muligt at finde flere oplysninger,

Læs mere

Læ gdsruller - Kom godt i gang!

Læ gdsruller - Kom godt i gang! Læ gdsruller - Kom godt i gang! En lægdsrulle er en fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Side. 1. Tavlhøjcenteret

Side. 1. Tavlhøjcenteret Side. 1 16 Tavlhøjcenteret Side. 2 Pas Pas har været anvendt så langt tilbage som i 1500tallet, men skulle bruges ved forskellige former for grænser. Hvis man kort skal karakterisere, hvad et pas er, så

Læs mere

Side. 1. Skærbækhus Slægtsforskning

Side. 1. Skærbækhus Slægtsforskning Side. 1 Skærbækhus Slægtsforskning Hæfte 26 Den 06 02 2018 Side. 2 Salldata.dk Hjemmesiden www.salldata.dk har en del forskellige arkivalier som vi slægtsforskere kan bruge. I min forskning har jeg mest

Læs mere

Såvel ude på arkiverne som på Internettet

Såvel ude på arkiverne som på Internettet Såvel ude på arkiverne som på Internettet Lægdsruller Krigene Lægdsruller Lægdsruller før 1787 Lægdsruller efter 1850 Lægdsruller 1787-1850 Hvad kan de bruges til? Find lægdsrullerne i Daisy 1800-1813

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1833 - Fødes 20.10.1833 uægte barn af Caroline Larsdatter og Jonas (?) Mogensen, udlagte fader 1: i Nyrup By (Tikøb Sogn) ELLER 2: i Horneby (Tikøb Sogn) 1: Kirkebog. Den Danske Folkekirke Tikøb Sogn,

Læs mere

24 Hansine Kofoed, født Mathiesen og 23 Hans Jacob Mathiesen

24 Hansine Kofoed, født Mathiesen og 23 Hans Jacob Mathiesen 24 Hansine Kofoed, født Mathiesen og 23 Hans Jacob Mathiesen Hansine Kofoed er født 20. marts 1816 i Hasle og dør 19/3 1893 i Aarup Hans Jacob Mathiesen er født 2. februar 1800 i Skydebjerg og dør 4/4

Læs mere

LÆGDSRULLER & SØRULLER

LÆGDSRULLER & SØRULLER FOREDRAG OM LÆGDSRULLER & SØRULLER Lægdsruller og søruller er lister over personer, som er værnepligtige. At man står i rullen betyder ikke, at man har været indkaldt til tjeneste. Centraladministationens

Læs mere

Side. 1. Tavlhøjcenteret

Side. 1. Tavlhøjcenteret Side. 1 22 Tavlhøjcenteret Side. 2 Fæster ved godserne Mange af vore forfædre havde fæstet en ejendom ved en godsejer, det være sig ved et privat gods, krongods eller ryttergods. Godserne tog sig af mange

Læs mere

Side Tavlhøjc T enteret

Side Tavlhøjc T enteret Side. 1 10 Tavlhøjcenteret Side. 2 Lægdsruller generelt Der er to varianter af lægdsrullerne. Det er de central førte lægdsruller som jeg beskriver senere i det her hæfte, og så er der de lokalt førte

Læs mere

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,

Læs mere

Københavnske skiftearkivalier generelt 1

Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Kom godt i gang med lægdsruller

Kom godt i gang med lægdsruller Kom godt i gang med lægdsruller En lægdsrulle er en fortegnelse over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Lidt om skifteprotokoller

Lidt om skifteprotokoller Lidt om skifteprotokoller Det skal du vide for at finde et skifte: 1. Navnet på den person, som er død. 2. Et årstal -og en dato for dødsfaldet. Har man kun et cirka-år, er det en god idé, også at lede

Læs mere

Befolkningens bevægelser i København i 1998

Befolkningens bevægelser i København i 1998 Nr. 4. 8. marts 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Befolkningens bevægelser i oktober kvartal 1998 og i året 1998... 1 Lis Søgaard Hansen... 33 66 28 19 Befolkningens bevægelser

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler 1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler For at lette arbejdet på arkiverne gives herefter nogle eksempler på skemaer til afskrift af kirkebøger efter 1814 og af folketællinger. -

Læs mere

Peder Nielsen og Maren Christoffers datter

Peder Nielsen og Maren Christoffers datter Peder Nielsen og Christoffers datter Peder Nielsen Født: 15/5-1818 i Magleby Død: 24/3-1846 i Magleby Gift med: Børn: se Christoffers datter. Født: 20/8-1813 i Hyllested Død: Gift med: Peder Børn: 14 Ellen

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning og bevægelser i oktober kvartal 2003

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning og bevægelser i oktober kvartal 2003 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor i oktober kvartal 2003 Nr. 3 23. marts 2004 i København i oktober kvartal 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og indhold Datagrundlaget

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk håndskrift Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet

Læs mere

Parcelhusreglen og skilsmisser

Parcelhusreglen og skilsmisser - 1 Parcelhusreglen og skilsmisser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Parcelhuse og ejerlejligheder kan sælges skattefrit, når ejeren eller hans husstand har beboet boligen. Loven siger dog

Læs mere

Fæste- og aftægtsarkivalier

Fæste- og aftægtsarkivalier Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg www.wadschier.dk På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer

Læs mere

1 Københavns Skiftekommission

1 Københavns Skiftekommission 1 Københavns Skiftekommission Ulrich Alster Klug 2013 ulrich@dannebrog.biz, www.dannebrog.biz, www.dannebrog.biz/skifter/skifter_kbh.pdf På www.sa.dk => ArkivalierOnline under andre københavnske skifter

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune Dato 07.05.2018 Resumé Befolkningstallet pr. ultimo dec. 2017 udgjorde 213.589 personer i alt. Befolkningstilvæksten i 2017 resulterede i 1.656 personer. Befolkningstilvæksten

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Anne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt.

Anne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Ane Hansdatter og Hans Christensen Anne Hansdatter: Født 16/4 1834 i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Hans Christensen: Født i Boeslunde 9. januar 1836. Død 8. juli

Læs mere

Skøde- og panteprotokoller

Skøde- og panteprotokoller Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne

Læs mere

Ejendomshistorie. I dag ser vi på Realregisteret, samt Skøde og Panteprotokol

Ejendomshistorie. I dag ser vi på Realregisteret, samt Skøde og Panteprotokol Ejendomshistorie 1 Ejendomshistorie Hvis vi vil lave en ejendomshistorie er der flere arkivalier vi skal ind og undersøge! Realregister, Skøde og Panteprotokoller, Skifter, fæstebreve, aftægtskontrakter,

Læs mere

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

No. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen. Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.

Læs mere

No. 8. : Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen

No. 8. : Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen Forældre Børn : nr. 16 Jens Nielsen og nr. 17 Nielssine Christine Jensen : nr. 4 Egon Christensen Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag : Rejnhardt

Læs mere

Stiftelsen var en del af Det kgl. Frederiks Hospital (der dog førte særskilt kirkebog over de børn, der blev født på Fødselsstiftelsen).

Stiftelsen var en del af Det kgl. Frederiks Hospital (der dog førte særskilt kirkebog over de børn, der blev født på Fødselsstiftelsen). København nord og vest og nedlagte sogne; Side -87-, Sogn nr. 75, DEN KGL. FØDSELSSTIFTELSE SOGN nr. 75 DEN KGL. FØDSELS- OG PLEJESTIFTELSE OPRETTELSE 1759/1787 Et "frit" (gratis) jordemoderhus for bl.a.

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet

Læs mere

Proveniens. Datadokumentation MGR-lite

Proveniens. Datadokumentation MGR-lite Datadokumentation MGR-lite Proveniens... 1 Sammenkøring af data... 3 Rensning af data... 3 CPR-numre... 3 Håndtering af dubletter... 4 Tildeling af henvisningsnumre i CPR 1968 og 1969... 5 Sammenligning

Læs mere

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN

BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN DISPOSITION 1. Indledning 2. Begravelser i kirker og på kirkegårde 3. Landet: eksempel fra Gelsted sogn

Læs mere

Fra spørgsmål til arkivalier

Fra spørgsmål til arkivalier Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål

Læs mere

Side a. I Skærbækhus

Side a. I Skærbækhus Side. 1 11a I Skærbækhus 2018 Side. 2 Ejendomshistorie Når vi leder efter oplysninger om en ejendoms historie, så skal vi benytte flere kildetyper på Landsarkiverne. Vi skal ind og undersøge: Ejerens navn,

Læs mere

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.

No. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect. Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2008

Befolkning og bevægelser i København i 2008 20. marts 2009 Befolkning og bevægelser i København i I løbet af steg folketallet i København med 9.241 personer til 518.574. Der blev i født 8.554 børn og der døde 4.712 personer, fødselsoverskuddet blev

Læs mere

Faderskabssager (indtil 1919)

Faderskabssager (indtil 1919) Børn født uden for ægteskab - Hvordan finder vi de udlagte barnefædre? Disposition: 1. Indledning 2. Børn født uden for ægteskab - definition, kirkegangskone og stå åbenbart skrifte 3. Straffe 4. Lovgivning

Læs mere

Appendiks 4: Anetavle og personskemaer

Appendiks 4: Anetavle og personskemaer Appendiks 4: Anetavle og personskemaer Udfyldelsesvejledning til skemaerne Type 1: Med plads til oplysninger om en person og op til fire ægtefæller til ham / hende. Type 2: Med plads til oplysninger om

Læs mere

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsudviklingen i Randers Kommune Befolkningsprognose for -2032 Budgetkontoret, april Randers Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Hvordan gik det i i Randers Kommune?...3 3. Prognose

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

12 Mormors Far Marius Karlsen Stavning er vekselvis med K og med C

12 Mormors Far Marius Karlsen Stavning er vekselvis med K og med C 12 Mormors Far Marius Karlsen Stavning er vekselvis med K og med C Født 16/12 1861, i Ringsted Købstad Død 15/10 1939 i Bellinge. Gift med Karen Marie Hansen Børn: Ingeborg Marie K. født 13/4 1888i Høve

Læs mere

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7

Læs mere

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang

Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang Økonomisk fremgang gav befolkningsmæssig tilbagegang - men økonomisk tilbagegang giver befolkningsmæssig fremgang - tendens eller tilfældighed? Brøndby

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2012

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2012 Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.051 personer og er dermed faldet med 61 personer i. I blev der født 1.156 børn, mens antallet

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Lars Christian Iver Christensen,

Lars Christian Iver Christensen, Han blev født den 23. september 1890 i hjemmet Freerslev mark, Freerslev sogn, Haslev som den 7. og sidste i en søskendeflok. Forældre Jens Christensen og Mette Pedersdatter Blev døbt i Freerslev kirke

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

No. 17 Nielssine Christine Jensen

No. 17 Nielssine Christine Jensen Nielssine Christine Jensen Forældre Børn : nr. 34 Jens Andreas Knudsen og nr. 35 Maren Johansen : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2013

Befolkning og bevægelser i København i 2013 19. februar 214 Befolkning og bevægelser i København i 213 I løbet af 213 steg folketallet i København fra 559.44 til 569.557. Der blev i 213 født 8.915 børn og der døde 4.121 personer, fødselsoverskuddet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

WORKSHOP SKIFTER. Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015

WORKSHOP SKIFTER. Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015 WORKSHOP SKIFTER Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015 Hvordan finder du det rigtige skifte? Er skiftet behandlet i København eller i provinsen? Dødsfald bliver registreret i dødsanmeldelsesprotokollen

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013 Antal personer Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.095 personer og er dermed steget med 44 personer i. I blev der født 1.234 børn, mens antallet

Læs mere

Uægte børn. Erik Kann

Uægte børn. Erik Kann Uægte børn Erik Kann Disposition Vanens magt er stor Det skal nu kunne ses før.. Hvad skal vi gøre? Hvad skete der? Helt basale kilder Åbenbart skriftemål Disposition, fortsat Lejermålsbøder Dispensationer

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Udskrevet d. 23/11/2015 kl. 11.37 Person: ()

Udskrevet d. 23/11/2015 kl. 11.37 Person: () Udskrevet d. 23/11/2015 kl. 11.37 Person: () Registerindsigt Forklaring til Registerindsigt findes nederst på siden. Du kan klikke på Dette er afslutningen på Registerindsigt Udskrevet d. 23/11/2015 kl.

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014 Befolkningens bevægelser Årsafslutning Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af 115.446 personer og er dermed steget med 351 personer i. I blev der født 1.155 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Befolkning og bevægelser i København i 2014

Befolkning og bevægelser i København i 2014 April 215 Befolkning og bevægelser i København i 214 I løbet af 214 steg folketallet i København fra 569.557 til 58.148. Der blev i 214 født 9.187 børn og der døde 3.796 personer, fødselsoverskuddet blev

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

Tips til siden Slægtstræ

Tips til siden Slægtstræ Tips til siden Slægtstræ Indholdsfortegnelse Indledning 1 Kom godt i gang 1 Kildecitater og links til online arkivalier: 5 Familier 9 Export, import og backup: 10 Folketællinger: 10 Om noter og rapporter

Læs mere

Tidslinje for Carl Johan Ludvig Thulin (1871-1945)

Tidslinje for Carl Johan Ludvig Thulin (1871-1945) Tidslinje for Carl Johan Ludvig Thulin hvor han bor hjemme hos forældrene. 1871 Carl Johan Ludvig bliver født d. 30. september 1871 i Ystad (Sankta Maria forsamling) i nr. 69, hvor familien har boet siden

Læs mere

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Observationer

1 Bilag. 1.1 Observationer 1 Bilag 1.1 Observationer Workshoppene havde ofte en ensformig rutine. Derfor er det fravalgt, at gentage de forskellige handlinger og fremgangsmåder, som de øvede slægtsforskere tog i brug, når de skulle

Læs mere

Den Kongelige Fødselsstiftelse Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen

Den Kongelige Fødselsstiftelse Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen Den Kongelige Fødselsstiftelse Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn 11. April 2018, Hans Peter Poulsen Fødselsstiftelsens døbefont, nu placeret i haven til Amaliegade 23-25 i København. 1 / 36 Den

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere