Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet

Transkript

1 Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet

2 Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet Agroøkologi Datalogi Foulum MADALGO SCALGO

3 Økoinformatik & Biodiversitet Cici Alexander post.doc LiDAR punktsky, vegetation Jesper Erenskjold Moeslund Ph.D. student Raster terrænmodel vegetation Brody Sandel Assist. Professor Raster terrænmodel overfladehydrologi/faktorer bestemmende for biodiversitetsmønstre og dynamik Mette V. Odgaard, Ph.D. student Raster terrænmodel overordnet fordeling af habitater og økosystemer på landskabsniveau Jannie Kalør Svendsen, Kandidatstuderende (nu færdig som cand.scient) Raster overflademodel betydningen af habitat heterogenitet for fugle Peder K. Bøcher GIS koordinator, Ph.D. Raster højdedata (terræn/overflade) og punktsky

4 2 eksempler 1. DTM: Strandenge og vandstandsstigning 2. Punktsky: Tilgroning

5 Strandenge i DK Jesper E. Moeslund Hvad vil der ske med strandenge under stigende havniveau? Sødring 18D6 4C3A BCE4 14FA6F86F403/0/Strandenge.pdf

6 Strandenge i DK Jesper E. Moeslund Hvad vil der ske med strandenge under stigende havniveau?

7 Strandenge i DK Jesper E. Moeslund Først undersøgtes sammenhængen mellem salttolerence i plantesamfund på alle NOVANA strandenge og højdeafstand fra havet målt ved hjælp af følgende højdemodeller: Den gamle KMS højdemodel 10x10 meter SRTM højdemodel 90x90 meter Den Digitale Højdemodel (COWI) 2x2 meter Danmarks Højdemodel (KMS) 1,6x1,6 meter Sødring

8 Strandenge i DK Jesper E. Moeslund Vi benyttede NOVANA databasen: Strandenge: 1118 plots fordelt på 27 strandenge 409 arter af karplanter NOVANA plots

9 Strandenge i DK Jesper E. Moeslund Dernæst omregnede vi vi højdemodellerne til til havstignings modeller

10 Strandenge i DK Jesper E. Moeslund tidevand Plantesammensætningerne på på lokaliteterne blev blev omregnet til til salttolerencer vha. vha. Ellenberg værdier Dernæst beregnedes korrelationer mellem salttolerence og og højdeafstand fra fra havet havet saltkoncentration

11 Strandenge i DK Jesper E. Moeslund LiDAR baserede højdemodeller er præcise nok til at korrelere med små forskelle i salttolerence i strandenge Kan derfor bruges til at fremskrive udviklingen af strandenge baseret på klimascenarier.

12 Tilgroning On going Projects Monitering af tilgroning med vedplanter I semi åbne habitater vha. LiDAR data Cicimol Alexander

13 Tilgroning On going Projects Cicimol Alexander Point Cloud data Ortofoto Alexander, C., et al. Submitted Monitoring encroachment of woody plants in semi open habitats using airborne laser scanning data

14 Tilgroning On going Projects Cicimol Alexander 10x10 m GRID: (1) The 95th percentile of heights (2) The mean height (3) The standard deviation (4) coefficient of variation (5) The canopy density was estimated as the proportion of first returns higher than 3 m from the ground. (6) The rumple index (7) Canopy density above 1 m and (8) the mean return pulse intensity value Alexander, C., et al. Submitted Monitoring encroachment of woody plants in semi open habitats using airborne laser scanning data

15 Monitoring encroachment of woody plants On going Projects Tilgroning Cicimol Alexander Do the structural classes from LiDAR also have an ecological relevance? Cici Alexander, Jesper Erenskjold Moeslund, Peder Klith Bøcher, Lars Arge and Jens Christian Svenning

16 Monitoring encroachment of woody plants On going Projects Tilgroning Cicimol Alexander LiDAR baserede strukturklasser korrelerer med mere end 90% med strukturklasser kortlagt ved feltstudier! LiDAR baserede strukturklasser havde stærk correlation til de arter, som forekom i klasserne. Med stigende højde fulgte aftagende antal af lyskrævende arter og stigende antal skyggetolerante arter. En strukturklassificering baseret på LiDAR data kan muligvis bidrage med hint om artssammensætning i et område og dermed komplementere feltanalyser. Cici Alexander, Jesper Erenskjold Moeslund, Peder Klith Bøcher, Lars Arge and Jens Christian Svenning

17 On going Projects Tilgroning Cicimol Alexander Vi ser store muligheder for fremtidig automatisk estimering af kronedække, kronetæthed og tilstedeværelse af lys under kronelaget ved hjælp af LiDAR data Canopy Cover

18 Tilgroning On going Projects Cicimol Alexander Vi arbejder på at få de mest relevante algoritmer implementeret i MADALGO/SCALGO softwaren mhp at udvikle værktøjer til landsdækkende screening af den fulde punktsky

19 Estimation of canopy cover On going Projects Tilgroning Cicimol Alexander Samtidig fortsætte vi arbejdet med andre og mere avancerede metoder Canopy Closure Cici Alexander, Jesper Erenskjold Moeslund, Peder Klith Bøcher, Lars Arge and Jens Christian Svenning

20 Afsluttende bemærkning Det vil være MEGET ønskværdigt at få PUNKTSKYEN opdateret med jævne mellemrum ligesom ortofotos Med moderne teknologi til rådighed behøver man IKKE at tilkøbe raster-data det bør man selv producere på baggrund af punktskyen sammen med relevante parametre til brug for screening af vegetation, oversvømmelse mm: bygninger, kloakker, dræn osv

21 Tak for opmærksomheden Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet