Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner"

Transkript

1 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN

2 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse og beskæftigelse 3 Principperne i Samarbejdsmodellen 4 Positive resultater for den unge 5 Positive resultater for samarbejdet på tværs 7 SAMARBEJDSMODELLEN 4SOM METODE En investering der kan betale sig 8 Hvordan kommer jeres kommune i gang? 9 Yderligere information 10

3 3 VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen er en samarbejdsmodel, der har til formål at understøtte, at flere psykisk sårbare unge påbegynder eller fastholdes i uddannelse eller beskæftigelse. Samarbejdsmodellen støtter de involverede fagpersoner på tværs af forvaltninger og på tværs af kommune og region i at koordinere mål og indsatser i et struktureret forløb med den unge. Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i unge med psykiske vanskeligheder mellem 16 og 24 år, men kan også anvendes i samarbejdet med andre udsatte unge, som har brug for støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse. HVORFOR EN SÆRLIG SAMARBEJDSMODEL FOR PSYKISK SÅRBARE UNGE? Flere kommuner oplever i dag, at det er vanskeligt i tilstrækkelig grad at støtte unge med psykiske vanskeligheder i at påbegynde og fastholde uddannelse eller beskæftigelse. Og mange af de unge med psykiske vanskeligheder klarer sig generelt dårligt i overgangen fra barn til voksen. Derfor er der behov for en ny tilgang til at håndtere overgangen til voksenlivet for psykisk sårbare unge. Der er behov for at have ekstra fokus på koordination og samarbejde, og at den unges ønsker til uddannelse og beskæftigelse står i centrum. Derfor denne samarbejdsmodel. Samarbejdsmodellen Fremmer et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og koordinering af indsatser for unge med psykiske vanskeligheder Fremmer en mere målrettet uddannelses- og beskæftigelsesindsats for unge med psykiske vanskeligheder inden for den eksisterende økonomiske ramme Fremmer, at flere unge med psykiske vanskeligheder kommer i uddannelse eller beskæftigelse. ALT FOR MANGE PSYKISK SÅRBARE UNGE TABES MED DEN NUVÆRENDE INDSATS Undersøgelser viser, at unge med psykiske vanskeligheder har sværere end andre unge ved at gennemføre og færdiggøre en uddannelse og fastholde et job. Medarbejdere i kommunale jobcentre og socialpsykiatrien møder i stigende omfang unge med psykosociale problemer, som står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet 1, og som har brug for særlig støtte til at gennemføre en uddannelse og/eller komme i beskæftigelse 2. DET SKAL VÆRE NEMMERE AT KOORDINERE GODE FORLØB OG INDDRAGE DE UNGE Fagpersoner fra både børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, uddannelsesvejledere, kontaktpersoner, jobcenterkonsulenter, ungdoms- og voksenpsykiatri m.fl. gør i dag en stor indsats for at støtte unge med psykiske vanskeligheder. Det gælder både i forhold til overgangen fra barn til voksen og i forhold til at opnå uddannelse eller beskæftigelse. Ikke desto mindre viser både forskning og kommunernes og regionernes erfaringer, at det er vanskeligt dels at koordinere indsatserne og dels at inddrage de unge i tilstrækkelig grad. Manglende samarbejde og koordination mellem de mange fagpersoner, der er omkring den unge, er en af årsagerne til, at det ofte er vanskeligt at støtte unge med psykiske vanskeligheder i overgangen fra barn til voksen. Derudover oplever mange unge, at de ikke bliver inddraget i deres eget forløb. Det skal samarbejdsmodellen lave om på. 1 KL: Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats: 2 Unge med psykiske lidelser, Undersøgelse af unge med psykiske lidelser i Høje Taastrup Kommune; Det Lokale Beskæftigelsesråd i Høje Taastrup Kommune, 2009, og Dansk Sundhedsinstitut: Opgaveudvikling på psykiatriområdet. Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger: 2011.

4 4 PRINCIPPERNE I SAMARBEJDSMODELLEN Samarbejdsmodellen er baseret på følgende grundlæggende principper: Den unge inddrages aktivt i sit eget forløb. Den unge har mest muligt indflydelse på og magt over forløbet empowerment af den unge. Al dialog og indsats i forløbet tager afsæt i den unges ressourcer, behov og ønsker for fremtiden. Der indgås et forpligtende samarbejde mellem alle aktører omkring den unge og på tværs af afdelinger og sektorer kommune og region. Alle aktører har fælles fokus på uddannelse og beskæftigelse og på vejen derhen. Til at udmønte disse principper bygger Samarbejdsmodellen på tre overordnede elementer. Det handler om centrale personer omkring den unge, som alle har bestemte roller i Samarbejdsmodellen. Det handler om at arbejde efter en særligt struktureret proces med fastlagte møder. Og det handler om at benytte en række redskaber i arbejdet med den unge. SAMARBEJDSMODELLEN CENTRALE PERSONER, REDSKABER OG PROCES CENTRALE PERSONER REDSKABER STRUKTURERET PROCES MED FEM OBLIGATORISKE MØDER Samarbejdsmodellen indeholder seks bærende elementer: 1. Guide: Den unge får tilknyttet en fast guide, som er ansvarlig for at guide den unge på vejen mod voksenliv, uddannelse og beskæftigelse. Guiden følger den unge tæt, koordinerer samarbejdet og skaber sammenhæng i den unges forløb. 2. Tværfagligt team om den enkelte unge: Den unge får et tværfagligt team, som støtter den unge i at påbegynde og fastholde uddannelse eller beskæftigelse. 3. Faste tværfaglige møder, hvor den unge deltager: Den unge og guiden afholder sammen med det tværfaglige team og øvrige relevante fagpersoner møder fire gange om året, indtil den unge er 18 år, Derudover holder de minimum et møde, når den unge fylder 18½ år. Ekstra møder indlægges efter behov. 4. Forpligtende aftaler om mål og handlinger: Det tværfaglige team indgår forpligtende aftaler med den unge. Aftalerne bringer den unge tættere på et selvstændigt voksenliv, uddannelse og beskæftigelse. 5. Dokumentation af resultater: For hver ung registreres status på uddannelse og beskæftigelse samt udvikling inden for de relevante livsområder og kompetencer. Derudover registreres den unges oplevelse af samarbejdet og det at blive inddraget. 6. Tværgående ledergruppe: Ledergruppen har til opgave at prioritere ressourcer til det tværfaglige samarbejde og den indsats, som skal hjælpe den unge i uddannelse og beskæftigelse. Ledergruppen følger aktiviteterne og resultaterne tæt via de dokumenterede resultater, som også afrapporteres til direktører og politikere.

5 5 POSITIVE RESULTATER FOR DEN UNGE Samarbejdsmodellen er afprøvet i fire kommuner. Den har vist positive resultater for både de unge og for samarbejdet på tværs. UDBYTTE FOR DE UNGE Erfaringerne fra de første 71 unge, der har deltaget i afprøvningen, viser, at modellen har givet succes: 62 % er kommet i uddannelse 10 % er kommet i job Gennemsnitlig fordeling for alle kommuner 80Afgang til uddannelse og/eller job- og beskæftigelsesrettede tilbud PROCENT % % % 0 1 % 3 % 4 % 4 % Succes: den unge er både i uddannelse og job (1 %) Succes: den unge er i uddannelse (62 %) Succes: den unge er i job (10 %) Delvis succes: den unge er startet i uddannelse og job, men er stoppet igen (3 %) Delvis succes: den unge er startet i uddannelse, men er stoppet igen (4 %) Delvis succes: den unge er startet i job, men er stoppet igen (4 %) Ingen succes: den unge er hverken startet i uddannelse eller job(15 %)

6 6 71 unges samlede udvikling Socialt liv Uddannelse Arbejde Psykisk velbefindende Fysisk tilstand Praktiske opgaver Familieforhold Rusmidler Bolig Økonomi Før indsatsen i Samarbejdsmodellen Efter indsatsen i Samarbejdsmodellen Derudover har de unge i gennemsnit på tværs af de fire kommuner udviklet sig positivt inden for relevante livsområder og kompetencer, der alle siger noget om de unges mulighed for at leve et selvstændigt (voksen)liv og mulighed for komme i uddannelse eller beskæftigelse eller blive fastholdt i uddannelse eller beskæftigelse. Ud over resultaterne, der er vist i figuren, peger kommunernes erfaringer på, at modellen også har skabt udvikling for de unge på en række øvrige områder: Større forpligtelse og ansvar hos den unge Skarpt fokus på uddannelse og beskæftigelse Mere struktur på den unges vej til uddannelse eller beskæftigelse Øget fokus på betydningen af at inddrage den unges nære miljø Oplevelsen af fremdrift for den unge Større klarhed for den unge og familien over, hvem der gør hvad i forhold til den unge. De unge føler sig inddraget, og der er skabt empowerment hos de unge. Det betyder, at de unge har fået redskaber og kompetencer til at tage magten, kontrollen og ansvaret for eget liv, så de bedre lykkes og trives i deres liv. De unge siger ʆ ʆ Det er det bedste forløb, jeg har været med på i alle de år, jeg har været i systemet. Jeg har jo opnået alle mine mål. Ung i forløb med Samarbejdsmodellen ʆ ʆ Normalt er man bare et stykke papir nu kan man mærke stor forskel. Her er man en person, som skal videre. Ung i forløb med Samarbejdsmodellen ʆ ʆ Min guide er en kæmpe støtte i de ting, vi arbejder med. En oplevelse, der står stærkt for mig, var, da jeg blev 18 og skulle søge kontanthjælp. Jeg turde jo ikke gå hen til den skranke og tale med dem. Men min guide overbeviste mig om, at jeg godt selv kunne gøre det. Hun stod i baggrunden, og så klarede jeg det faktisk. Det var en sejr for mig. Og næste gang var det allerede nemmere. Ung i forløb med Samarbejdsmodellen

7 7 POSITIVE RESULTATER FOR SAMARBEJDET PÅ TVÆRS Fagpersoner på tværs af de områder, som arbejder med unge med psykiske vanskeligheder, vurderer, at samarbejdet på tværs er blevet bedre med Samarbejdsmodellen. De har med modellen fået større kendskab til hinandens fagområder, kultur og rammer. De arbejder i højere grad mod fælles mål for de unge. Den gensidige respekt og forståelse for hinandens rolle og funktion er øget, og det samme er engagementet i forhold til samarbejdet og det at hjælpe hinanden på tværs. Dette er alle forhold, som ifølge forskning i Relationel Koordinering gør, at samarbejdet både bliver mere effektivt og skaber bedre resultater for borgerne. Fagpersonerne vurderer, at Samarbejdsmodellen har haft positiv effekt for det interne samarbejde og for samarbejdet med den unge. I evalueringen af modellen tilkendegiver de: at de unge får en mere dækkende og helhedsorienteret indsats at initiativer rettet mod de unge i højere grad supplerer og komplementerer hinanden at barrierer på tværs af fagområder nedbrydes at samarbejdspartnere bidrager konstruktivt til samarbejdet om de unge. Samarbejdsmodellen skaber med andre ord et effektivt samarbejde på tværs, som kommer udsatte unge til gavn. Det gælder både i forhold til personlige, faglige og sociale kompetencer og i forhold til at komme i og blive fastholdt i uddannelse eller beskæftigelse. I hvilken grad vurderer du, at arbejdet med samarbejdsmodellen overordnet har haft følgende positive effekter 120 PROCENT % 43 % 34 % 46 % % 51% 45 % 45 % % 4 % 6 % 9 % De unge får en mere dækkende og helhedsorienteret indsats Initiativer rettet mod den unge supplerer hinanden i højere grad Nedbryde barrierer på tværs af fag- og ansvarsområder Samarbejdspartnere bidrager konstruktivt til samarbejdet om de unges sager Meget høj eller høj grad Nogen grad Mindre grad eller slet ikke

8 8 EN INVESTERING DER KAN BETALE SIG Samarbejdsmodellen følger eksisterende lovgivning og eksisterende forpligtelser for samarbejde på tværs af forvaltninger. Aktiviteterne i Samarbejdsmodellen understøtter det arbejde, medarbejderne i forvejen bør gøre, ifølge lovgivningen. Derudover understøtter aktiviteterne som beskrevet en kulturforandring mod bedre tværfagligt samarbejde og højere grad af inddragelse af den unge. Alt dette vil forventeligt give afkast på de initialomkostninger, der er i forbindelse med implementering af Samarbejdsmodellen. Evalueringer af modellen peger på, at samarbejdet på sigt bliver mere effektivt og den unges forløb mere kvalificeret, så flere kommer i uddannelse og beskæftigelse. Dette vil give en besparelse, som forventeligt vil være større end de omkostninger, der er ved at anvende Samarbejdsmodellen i drift. Dette er blandt andet erfaringerne fra Fredericia Kommune, som har arbejdet med modellen i fire år.

9 9 SÅDAN KOMMER JERES KOMMUNE I GANG Det forudsætter en række centrale beslutninger i kommunen at arbejde med Samarbejdsmodellen som metode. Fx kræver det en fælles forpligtelse fra de berørte forvaltninger i kommunen og regionen til at samarbejde på tværs og med den unge. Der er udarbejdet en implementeringsguide til kommunen og regionen. Følgende implementeringsplan anbefales: MÅNEDER Beslutning 2.Opstart 3. Pilottest 4.Drift 1. Beslutning 2 måneder ʆ ʆ Input til den politiske beslutning ʆ ʆ Centrale afklaringspunkter ʆ ʆ Beslutning om it-understøttelse af samarbejdsmodellen 2. Opstart 4 måneder ʆ ʆ Udpeg projektejer og projektleder ʆ ʆ Udpeg tværfaglig ledergruppe ʆ ʆ Udpeg en tværfaglig implementeringsgruppe (medarbejdere) ʆ ʆ Fælles vision og mål forandringsteori ʆ ʆ Inddrag alle relevante samarbejdspartnere ʆ ʆ Udvælg unge, der kan have gavn af metoden ʆ ʆ Udarbejd en dokumentationsmodel ʆ ʆ Udarbejd en samlet implementeringsplan 3. Pilottest 10 måneder ʆ ʆ Pilottest af samarbejdsmodellen på udvalgte unge ʆ ʆ Fælles opstartsdag for alle medarbejdere ʆ ʆ Kompetenceudvikling for guider ʆ ʆ Løbende opfølgning af implementeringsgruppen ʆ ʆ Læringsmøder hver tredje måned Opsamlingsmøde og beslutning om drift ʆ ʆ Formidling af samarbejdsmodellen 4. Drift ʆ ʆ Samarbejdsmodellen anvendes på alle udvalgte unge ʆ ʆ Løbende dokumentation af aktiviteter og resultater ʆ ʆ Halvårlige møder i den tværfaglige ledergruppe ʆ ʆ Løbende opfølgningsmøder for nye medarbejdere

10 10 YDERLIGERE INFORMATION Yderligere information og materiale om Samarbejdsmodellen kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside Her kan du finde: En interaktiv publikation til sagsbehandlere og fagpersoner. Publikationen giver en grundig introduktion til arbejdet med modellen og guider fagpersonerne i arbejdet med Samarbejdsmodellens principper, elementer og redskaber. Publikationen indeholder også afsnit om: kompetencer og tilbud, som de forskellige fagområder har i forhold til unge med psykiske vanskeligheder, tegn på psykisk mistrivsel hos unge og de væsentligste ændringer, der træder i kraft, når den unge fylder 18 år En implementeringsguide til kommuner, der ønsker at arbejde med Samarbejdsmodellen En folder til den unge En folder til primærsektoren Alle relevante skemaer og redskaber i printvenligt format Den samlede evaluering af Samarbejdsmodellen Har du spørgsmål til modellen, kan du kontakte Socialstyrelsens Kontor for Psykosociale indsatser via

11 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 11 SAMARBEJDSMODELLEN 4SOM METODE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Indhold udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen. Udgivet Maj 2015 Download eller se sti til pjecen på Der kan frit citeres fra pjecen med angivelse af kilde.

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

SAMARBEJDSMODELLEN Guide til implementering af Samarbejdsmodellen

SAMARBEJDSMODELLEN Guide til implementering af Samarbejdsmodellen SAMARBEJDSMODELLEN Guide til implementering af Samarbejdsmodellen SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN INDHOLD 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HVORFOR EN SÆRLIG SAMARBEJDSMODEL FOR 4 PSYKISK SÅRBARE UNGE? 4 Alt for mange

Læs mere

Header SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN

Header SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 1 Header SAMARBEJDSMODELLEN Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN INDHOLD

Læs mere

1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Vejen til uddannelse og beskæftigelse 2 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN INDHOLD 0. Indledning 4 1. Hvorfor - Vejen til uddannelse og beskæftigelse? 5 2. Guide

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier Erfaringer fra Projekt Familier på vej i hele organisationen Implementering af ny samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination i samarbejdet med udsatte familier Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Informationsmøde den 14. juni 2012

Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Informationsmøde den 14. juni 2012 Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Informationsmøde den 14. juni 2012 Program Brug for alle et nyt initiativ Ved Beskæftigelsesregionen Formål med initiativet, elementerne

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Navn på kommune: Svendborg Kommune Udfyldt af (navn og titel): Ellen Christensen, Centerleder for Socialpsykiatri

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Projekt Forløbskoordination

Projekt Forløbskoordination Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat

Læs mere

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen

Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske

Læs mere

Gruppearbejde om kvalitetskrav og handlinger ift. god og effektiv opfølgning Aalborg

Gruppearbejde om kvalitetskrav og handlinger ift. god og effektiv opfølgning Aalborg Gruppearbejde om kvalitetskrav og ift. god og effektiv opfølgning Aalborg 24.01.2013 der være særlig fokus på i opfølgningen, og hvor er der særlige udviklingsbehov? : Markerer opgaver som deltagerne vurderer

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april

Læs mere

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune

1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 bjy@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

En helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune

En helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune 8. september 2011 En helhedsorienteret ungeindsats - ungestrategi for Silkeborg Kommune Indledning...2 Vision...3 Mission...4 Målgruppen...4 Mål og indsatser...5 Organisering...5 Implementering...7 Niels

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT SOCIALFORVALTNINGEN Projekt for afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug HVAD ER ACT? Det centrale i ACT-metoden er, at borgeren

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Opdateret version, februar 2016 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og

Læs mere

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet Fokusområder i 2014 Status Mål forventes at blive realiseret Mål forventes at blive delvist realiseret Mål forventes ikke at blive realiseret Fokusområde Organisation Politikområdet voksenhandicap består

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

3. Hvornår er de forskellige aktører og samarbejdspartnere involveret? 4. Hvad er de kritiske områder i samarbejdet mellem aktørerne?

3. Hvornår er de forskellige aktører og samarbejdspartnere involveret? 4. Hvad er de kritiske områder i samarbejdet mellem aktørerne? Projekt sammenhængende forløb fra 15 67 år Ansøgning om støtte til omstilling, innovation og kompetenceudvikling 1. Titel Projekt sammenhængende forløb fra 15-67 år Delprojekt: Analyse, udvikling, afprøvning

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på  En plan for en sammenhængende indsats sammen med SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Fritidsvejledning og fritidspas

Fritidsvejledning og fritidspas Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,

Læs mere

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder Oktober 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet

Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Projektet Støtte af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen 2015 til 2017 og et tiltage i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen

Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Navn på kommune: Udfyldt af (navn og titel): Halsnæs Kommune Lise Møller Jensen, udviklingskonsulent Kontaktperson

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 6: Tabelrapport www.bdo.dk Forfatter: BDO og CEDI Udgivet 2015 Download

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri

Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Indhold. Nyhedsbrev. Nyhedsbrev om Ungekontakten, nr. 3, december 2014. Officiel indvielse af Ungekontakten. Nyhedsbrev #3 december 2014 1

Indhold. Nyhedsbrev. Nyhedsbrev om Ungekontakten, nr. 3, december 2014. Officiel indvielse af Ungekontakten. Nyhedsbrev #3 december 2014 1 om Ungekontakten, nr. 3, december 2014 Nyhedsbrev Ungekontakten Svendborg Kommune A. P. Møllersvej 37, indgang A 5700 Svendborg Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 9-15 Torsdag kl. 10-16.30 Fredag kl. 9-14

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering

HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering 125 mio. kr. i perioden 2015-2018 Kolding 10. november 2015 HOVEDFORMÅL 1. Hensynet til den enkelte borger - Vi skal

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere