Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
|
|
- Johanne Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN
2 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse og beskæftigelse 3 Principperne i Samarbejdsmodellen 4 Positive resultater for den unge 5 Positive resultater for samarbejdet på tværs 7 SAMARBEJDSMODELLEN 4SOM METODE En investering der kan betale sig 8 Hvordan kommer jeres kommune i gang? 9 Yderligere information 10
3 3 VEJEN TIL UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen er en samarbejdsmodel, der har til formål at understøtte, at flere psykisk sårbare unge påbegynder eller fastholdes i uddannelse eller beskæftigelse. Samarbejdsmodellen støtter de involverede fagpersoner på tværs af forvaltninger og på tværs af kommune og region i at koordinere mål og indsatser i et struktureret forløb med den unge. Samarbejdsmodellen tager udgangspunkt i unge med psykiske vanskeligheder mellem 16 og 24 år, men kan også anvendes i samarbejdet med andre udsatte unge, som har brug for støtte i forhold til uddannelse og beskæftigelse. HVORFOR EN SÆRLIG SAMARBEJDSMODEL FOR PSYKISK SÅRBARE UNGE? Flere kommuner oplever i dag, at det er vanskeligt i tilstrækkelig grad at støtte unge med psykiske vanskeligheder i at påbegynde og fastholde uddannelse eller beskæftigelse. Og mange af de unge med psykiske vanskeligheder klarer sig generelt dårligt i overgangen fra barn til voksen. Derfor er der behov for en ny tilgang til at håndtere overgangen til voksenlivet for psykisk sårbare unge. Der er behov for at have ekstra fokus på koordination og samarbejde, og at den unges ønsker til uddannelse og beskæftigelse står i centrum. Derfor denne samarbejdsmodel. Samarbejdsmodellen Fremmer et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og koordinering af indsatser for unge med psykiske vanskeligheder Fremmer en mere målrettet uddannelses- og beskæftigelsesindsats for unge med psykiske vanskeligheder inden for den eksisterende økonomiske ramme Fremmer, at flere unge med psykiske vanskeligheder kommer i uddannelse eller beskæftigelse. ALT FOR MANGE PSYKISK SÅRBARE UNGE TABES MED DEN NUVÆRENDE INDSATS Undersøgelser viser, at unge med psykiske vanskeligheder har sværere end andre unge ved at gennemføre og færdiggøre en uddannelse og fastholde et job. Medarbejdere i kommunale jobcentre og socialpsykiatrien møder i stigende omfang unge med psykosociale problemer, som står uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet 1, og som har brug for særlig støtte til at gennemføre en uddannelse og/eller komme i beskæftigelse 2. DET SKAL VÆRE NEMMERE AT KOORDINERE GODE FORLØB OG INDDRAGE DE UNGE Fagpersoner fra både børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, uddannelsesvejledere, kontaktpersoner, jobcenterkonsulenter, ungdoms- og voksenpsykiatri m.fl. gør i dag en stor indsats for at støtte unge med psykiske vanskeligheder. Det gælder både i forhold til overgangen fra barn til voksen og i forhold til at opnå uddannelse eller beskæftigelse. Ikke desto mindre viser både forskning og kommunernes og regionernes erfaringer, at det er vanskeligt dels at koordinere indsatserne og dels at inddrage de unge i tilstrækkelig grad. Manglende samarbejde og koordination mellem de mange fagpersoner, der er omkring den unge, er en af årsagerne til, at det ofte er vanskeligt at støtte unge med psykiske vanskeligheder i overgangen fra barn til voksen. Derudover oplever mange unge, at de ikke bliver inddraget i deres eget forløb. Det skal samarbejdsmodellen lave om på. 1 KL: Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats: 2 Unge med psykiske lidelser, Undersøgelse af unge med psykiske lidelser i Høje Taastrup Kommune; Det Lokale Beskæftigelsesråd i Høje Taastrup Kommune, 2009, og Dansk Sundhedsinstitut: Opgaveudvikling på psykiatriområdet. Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger: 2011.
4 4 PRINCIPPERNE I SAMARBEJDSMODELLEN Samarbejdsmodellen er baseret på følgende grundlæggende principper: Den unge inddrages aktivt i sit eget forløb. Den unge har mest muligt indflydelse på og magt over forløbet empowerment af den unge. Al dialog og indsats i forløbet tager afsæt i den unges ressourcer, behov og ønsker for fremtiden. Der indgås et forpligtende samarbejde mellem alle aktører omkring den unge og på tværs af afdelinger og sektorer kommune og region. Alle aktører har fælles fokus på uddannelse og beskæftigelse og på vejen derhen. Til at udmønte disse principper bygger Samarbejdsmodellen på tre overordnede elementer. Det handler om centrale personer omkring den unge, som alle har bestemte roller i Samarbejdsmodellen. Det handler om at arbejde efter en særligt struktureret proces med fastlagte møder. Og det handler om at benytte en række redskaber i arbejdet med den unge. SAMARBEJDSMODELLEN CENTRALE PERSONER, REDSKABER OG PROCES CENTRALE PERSONER REDSKABER STRUKTURERET PROCES MED FEM OBLIGATORISKE MØDER Samarbejdsmodellen indeholder seks bærende elementer: 1. Guide: Den unge får tilknyttet en fast guide, som er ansvarlig for at guide den unge på vejen mod voksenliv, uddannelse og beskæftigelse. Guiden følger den unge tæt, koordinerer samarbejdet og skaber sammenhæng i den unges forløb. 2. Tværfagligt team om den enkelte unge: Den unge får et tværfagligt team, som støtter den unge i at påbegynde og fastholde uddannelse eller beskæftigelse. 3. Faste tværfaglige møder, hvor den unge deltager: Den unge og guiden afholder sammen med det tværfaglige team og øvrige relevante fagpersoner møder fire gange om året, indtil den unge er 18 år, Derudover holder de minimum et møde, når den unge fylder 18½ år. Ekstra møder indlægges efter behov. 4. Forpligtende aftaler om mål og handlinger: Det tværfaglige team indgår forpligtende aftaler med den unge. Aftalerne bringer den unge tættere på et selvstændigt voksenliv, uddannelse og beskæftigelse. 5. Dokumentation af resultater: For hver ung registreres status på uddannelse og beskæftigelse samt udvikling inden for de relevante livsområder og kompetencer. Derudover registreres den unges oplevelse af samarbejdet og det at blive inddraget. 6. Tværgående ledergruppe: Ledergruppen har til opgave at prioritere ressourcer til det tværfaglige samarbejde og den indsats, som skal hjælpe den unge i uddannelse og beskæftigelse. Ledergruppen følger aktiviteterne og resultaterne tæt via de dokumenterede resultater, som også afrapporteres til direktører og politikere.
5 5 POSITIVE RESULTATER FOR DEN UNGE Samarbejdsmodellen er afprøvet i fire kommuner. Den har vist positive resultater for både de unge og for samarbejdet på tværs. UDBYTTE FOR DE UNGE Erfaringerne fra de første 71 unge, der har deltaget i afprøvningen, viser, at modellen har givet succes: 62 % er kommet i uddannelse 10 % er kommet i job Gennemsnitlig fordeling for alle kommuner 80Afgang til uddannelse og/eller job- og beskæftigelsesrettede tilbud PROCENT % % % 0 1 % 3 % 4 % 4 % Succes: den unge er både i uddannelse og job (1 %) Succes: den unge er i uddannelse (62 %) Succes: den unge er i job (10 %) Delvis succes: den unge er startet i uddannelse og job, men er stoppet igen (3 %) Delvis succes: den unge er startet i uddannelse, men er stoppet igen (4 %) Delvis succes: den unge er startet i job, men er stoppet igen (4 %) Ingen succes: den unge er hverken startet i uddannelse eller job(15 %)
6 6 71 unges samlede udvikling Socialt liv Uddannelse Arbejde Psykisk velbefindende Fysisk tilstand Praktiske opgaver Familieforhold Rusmidler Bolig Økonomi Før indsatsen i Samarbejdsmodellen Efter indsatsen i Samarbejdsmodellen Derudover har de unge i gennemsnit på tværs af de fire kommuner udviklet sig positivt inden for relevante livsområder og kompetencer, der alle siger noget om de unges mulighed for at leve et selvstændigt (voksen)liv og mulighed for komme i uddannelse eller beskæftigelse eller blive fastholdt i uddannelse eller beskæftigelse. Ud over resultaterne, der er vist i figuren, peger kommunernes erfaringer på, at modellen også har skabt udvikling for de unge på en række øvrige områder: Større forpligtelse og ansvar hos den unge Skarpt fokus på uddannelse og beskæftigelse Mere struktur på den unges vej til uddannelse eller beskæftigelse Øget fokus på betydningen af at inddrage den unges nære miljø Oplevelsen af fremdrift for den unge Større klarhed for den unge og familien over, hvem der gør hvad i forhold til den unge. De unge føler sig inddraget, og der er skabt empowerment hos de unge. Det betyder, at de unge har fået redskaber og kompetencer til at tage magten, kontrollen og ansvaret for eget liv, så de bedre lykkes og trives i deres liv. De unge siger ʆ ʆ Det er det bedste forløb, jeg har været med på i alle de år, jeg har været i systemet. Jeg har jo opnået alle mine mål. Ung i forløb med Samarbejdsmodellen ʆ ʆ Normalt er man bare et stykke papir nu kan man mærke stor forskel. Her er man en person, som skal videre. Ung i forløb med Samarbejdsmodellen ʆ ʆ Min guide er en kæmpe støtte i de ting, vi arbejder med. En oplevelse, der står stærkt for mig, var, da jeg blev 18 og skulle søge kontanthjælp. Jeg turde jo ikke gå hen til den skranke og tale med dem. Men min guide overbeviste mig om, at jeg godt selv kunne gøre det. Hun stod i baggrunden, og så klarede jeg det faktisk. Det var en sejr for mig. Og næste gang var det allerede nemmere. Ung i forløb med Samarbejdsmodellen
7 7 POSITIVE RESULTATER FOR SAMARBEJDET PÅ TVÆRS Fagpersoner på tværs af de områder, som arbejder med unge med psykiske vanskeligheder, vurderer, at samarbejdet på tværs er blevet bedre med Samarbejdsmodellen. De har med modellen fået større kendskab til hinandens fagområder, kultur og rammer. De arbejder i højere grad mod fælles mål for de unge. Den gensidige respekt og forståelse for hinandens rolle og funktion er øget, og det samme er engagementet i forhold til samarbejdet og det at hjælpe hinanden på tværs. Dette er alle forhold, som ifølge forskning i Relationel Koordinering gør, at samarbejdet både bliver mere effektivt og skaber bedre resultater for borgerne. Fagpersonerne vurderer, at Samarbejdsmodellen har haft positiv effekt for det interne samarbejde og for samarbejdet med den unge. I evalueringen af modellen tilkendegiver de: at de unge får en mere dækkende og helhedsorienteret indsats at initiativer rettet mod de unge i højere grad supplerer og komplementerer hinanden at barrierer på tværs af fagområder nedbrydes at samarbejdspartnere bidrager konstruktivt til samarbejdet om de unge. Samarbejdsmodellen skaber med andre ord et effektivt samarbejde på tværs, som kommer udsatte unge til gavn. Det gælder både i forhold til personlige, faglige og sociale kompetencer og i forhold til at komme i og blive fastholdt i uddannelse eller beskæftigelse. I hvilken grad vurderer du, at arbejdet med samarbejdsmodellen overordnet har haft følgende positive effekter 120 PROCENT % 43 % 34 % 46 % % 51% 45 % 45 % % 4 % 6 % 9 % De unge får en mere dækkende og helhedsorienteret indsats Initiativer rettet mod den unge supplerer hinanden i højere grad Nedbryde barrierer på tværs af fag- og ansvarsområder Samarbejdspartnere bidrager konstruktivt til samarbejdet om de unges sager Meget høj eller høj grad Nogen grad Mindre grad eller slet ikke
8 8 EN INVESTERING DER KAN BETALE SIG Samarbejdsmodellen følger eksisterende lovgivning og eksisterende forpligtelser for samarbejde på tværs af forvaltninger. Aktiviteterne i Samarbejdsmodellen understøtter det arbejde, medarbejderne i forvejen bør gøre, ifølge lovgivningen. Derudover understøtter aktiviteterne som beskrevet en kulturforandring mod bedre tværfagligt samarbejde og højere grad af inddragelse af den unge. Alt dette vil forventeligt give afkast på de initialomkostninger, der er i forbindelse med implementering af Samarbejdsmodellen. Evalueringer af modellen peger på, at samarbejdet på sigt bliver mere effektivt og den unges forløb mere kvalificeret, så flere kommer i uddannelse og beskæftigelse. Dette vil give en besparelse, som forventeligt vil være større end de omkostninger, der er ved at anvende Samarbejdsmodellen i drift. Dette er blandt andet erfaringerne fra Fredericia Kommune, som har arbejdet med modellen i fire år.
9 9 SÅDAN KOMMER JERES KOMMUNE I GANG Det forudsætter en række centrale beslutninger i kommunen at arbejde med Samarbejdsmodellen som metode. Fx kræver det en fælles forpligtelse fra de berørte forvaltninger i kommunen og regionen til at samarbejde på tværs og med den unge. Der er udarbejdet en implementeringsguide til kommunen og regionen. Følgende implementeringsplan anbefales: MÅNEDER Beslutning 2.Opstart 3. Pilottest 4.Drift 1. Beslutning 2 måneder ʆ ʆ Input til den politiske beslutning ʆ ʆ Centrale afklaringspunkter ʆ ʆ Beslutning om it-understøttelse af samarbejdsmodellen 2. Opstart 4 måneder ʆ ʆ Udpeg projektejer og projektleder ʆ ʆ Udpeg tværfaglig ledergruppe ʆ ʆ Udpeg en tværfaglig implementeringsgruppe (medarbejdere) ʆ ʆ Fælles vision og mål forandringsteori ʆ ʆ Inddrag alle relevante samarbejdspartnere ʆ ʆ Udvælg unge, der kan have gavn af metoden ʆ ʆ Udarbejd en dokumentationsmodel ʆ ʆ Udarbejd en samlet implementeringsplan 3. Pilottest 10 måneder ʆ ʆ Pilottest af samarbejdsmodellen på udvalgte unge ʆ ʆ Fælles opstartsdag for alle medarbejdere ʆ ʆ Kompetenceudvikling for guider ʆ ʆ Løbende opfølgning af implementeringsgruppen ʆ ʆ Læringsmøder hver tredje måned Opsamlingsmøde og beslutning om drift ʆ ʆ Formidling af samarbejdsmodellen 4. Drift ʆ ʆ Samarbejdsmodellen anvendes på alle udvalgte unge ʆ ʆ Løbende dokumentation af aktiviteter og resultater ʆ ʆ Halvårlige møder i den tværfaglige ledergruppe ʆ ʆ Løbende opfølgningsmøder for nye medarbejdere
10 10 YDERLIGERE INFORMATION Yderligere information og materiale om Samarbejdsmodellen kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside Her kan du finde: En interaktiv publikation til sagsbehandlere og fagpersoner. Publikationen giver en grundig introduktion til arbejdet med modellen og guider fagpersonerne i arbejdet med Samarbejdsmodellens principper, elementer og redskaber. Publikationen indeholder også afsnit om: kompetencer og tilbud, som de forskellige fagområder har i forhold til unge med psykiske vanskeligheder, tegn på psykisk mistrivsel hos unge og de væsentligste ændringer, der træder i kraft, når den unge fylder 18 år En implementeringsguide til kommuner, der ønsker at arbejde med Samarbejdsmodellen En folder til den unge En folder til primærsektoren Alle relevante skemaer og redskaber i printvenligt format Den samlede evaluering af Samarbejdsmodellen Har du spørgsmål til modellen, kan du kontakte Socialstyrelsens Kontor for Psykosociale indsatser via
11 SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 11 SAMARBEJDSMODELLEN 4SOM METODE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk Indhold udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen. Udgivet Maj 2015 Download eller se sti til pjecen på Der kan frit citeres fra pjecen med angivelse af kilde.
Vejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereSAMARBEJDSMODELLEN Guide til implementering af Samarbejdsmodellen
SAMARBEJDSMODELLEN Guide til implementering af Samarbejdsmodellen SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN INDHOLD 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HVORFOR EN SÆRLIG SAMARBEJDSMODEL FOR 4 PSYKISK SÅRBARE UNGE? 4 Alt for mange
Læs mereHeader SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN
SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 1 Header SAMARBEJDSMODELLEN Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN INDHOLD
Læs mere1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN
1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Vejen til uddannelse og beskæftigelse 2 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN INDHOLD 0. Indledning 4 1. Hvorfor - Vejen til uddannelse og beskæftigelse? 5 2. Guide
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN
ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN Dato 29.06.2012 Til Fra Projektkommuner i projekt unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Socialstyrelsen og Rambøll Management 1.
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereImplementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier
Erfaringer fra Projekt Familier på vej i hele organisationen Implementering af ny samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination i samarbejdet med udsatte familier Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000
Læs mereSamarbejde på tværs af siloer. Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune
Samarbejde på tværs af siloer Anette Ørbæk Andersen, direktør Ringkøbing-Skjern Kommune Dagsorden Hvorfor samarbejde på tværs? Hvordan styrkes samarbejdet på tværs? Hvilke krav stiller det til ledelse
Læs merePROJEKT - UDSATTE FAMILIER
PROJEKT - UDSATTE FAMILIER Målgruppe: Udsatte familier som modtager familiebehandling eller har anbragte børn og som samtidig har en beskæftigelsessag i BSF. Ca. 420 familier, med ca. 1.100 individer,
Læs mereB i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb
B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko
Læs mere1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN
1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Vejen til uddannelse og beskæftigelse 2 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN INDHOLD FORORD... 5 LÆSEVEJLEDNING... 6 1. INTRODUKTION... 7 1.1 OM VEJEN TIL UDDANNELSE
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereFLERE I JOB OG UDDANNELSE
FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereForhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen
Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Navn på kommune: Svendborg Kommune Udfyldt af (navn og titel): Ellen Christensen, Centerleder for Socialpsykiatri
Læs mereAftale 2018 for Socialområdet for voksne
Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LeaBa 247550-17 17/14522 Social- og Handicapcentret December 2017 Aftale 2018 for Socialområdet for voksne Overskrifter for aftalens mål Her indsættes tre eller flere mål.
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereOvergangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på
Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereOpfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb
Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget 12 juni 2018 www.ballerup.dk Ressourceforløb jf. Førtidspensions- og Fleksjobreformen
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereVETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende
VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereAfprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien
Satspuljeopslag: Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien Ansøgningsfrist den 18. maj 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2018-2021 er der
Læs mereVeteranstrategi for Randers Kommune
Veteranstrategi for Randers Kommune Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske samfund som udsendt i internationale operationer. De fleste
Læs mereSammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater
Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs merePjece til medarbejdere på skoler og SFO er
Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereSunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv
Børn & Unge Sekretariat Prinsens Alle 5 8800 Viborg letho@viborg.dk Notat om implementering af sammenhængsmodellen - B&U Børne- og Ungdomsudvalget har siden januar 2019 arbejdet med, hvordan børn- og ungeområdet
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereBUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden 1.1 FORSLAGETS SAMLEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Virksomhedsrettet indsats i kombination med rusmiddelbehandling til
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereIntroduktion til kurset CTI på hjemløseområdet
Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april
Læs mereAftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet
Aftaler 2019-2020 for Socialpsykiatrien Psykiatri- og Handicapområdet 2 2019-2020 Dialogbaserede aftaler Psykiatri- og Handicapområdet i Ikast-Brande Kommune er ligesom de andre fagområder en del af det
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereUdsatte børn og unge et fælles ansvar
Udsatte børn og unge et fælles ansvar Information til kommunale samarbejdspartnere om (ICS) Forældrek Familieforhold - familie og omgivelse 2 Udsatte børn og unge et fælles ansvar Udsatte børn og unge
Læs mereOpfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet
Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og
Læs mereBrug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Informationsmøde den 14. juni 2012
Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Informationsmøde den 14. juni 2012 Program Brug for alle et nyt initiativ Ved Beskæftigelsesregionen Formål med initiativet, elementerne
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereHvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereSammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater
Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereMidtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015
Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research
Læs mereFor at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og
For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og fjerne denne tekst. BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereGruppearbejde om kvalitetskrav og handlinger ift. god og effektiv opfølgning Aalborg
Gruppearbejde om kvalitetskrav og ift. god og effektiv opfølgning Aalborg 24.01.2013 der være særlig fokus på i opfølgningen, og hvor er der særlige udviklingsbehov? : Markerer opgaver som deltagerne vurderer
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereHvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?
Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereBrug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen
Brug for alle Hvad går det ud på? v/ projektchef Jens Hørby Jørgensen a1 Agenda Målgruppen Udfordringer og muligheder Elementerne i Brug for alle Inspirationsoplæg fra jobcenter Hvad skal der ske lige
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereUNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord
UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereArbejdsmarkedspolitik Udkast
Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereEvaluering af DHUV Samlet afrapportering
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 6: Tabelrapport www.bdo.dk Forfatter: BDO og CEDI Udgivet 2015 Download
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereKL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)
KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereSociale partnerskaber
Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august
Læs mereAftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef
Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereHandleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune
1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion
Læs mereOmkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder
Omkostningsvurdering af Processuelle Netværksmøder Oktober 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver
Læs mereOMRÅDECHEF BØRNEFAMILIEENHEDEN BRØNSHØJ-HUSUM-VANLØSE
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge STILLINGS- OG PERSONPROFIL OMRÅDECHEF BØRNEFAMILIEENHEDEN BRØNSHØJ-HUSUM-VANLØSE SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Om Socialforvaltningen
Læs mereForord. Vi glæder os til at realisere ungestrategien.
Ungestrategi 2017 1 Forord Når man er ung, er der mange forventninger og udfordringer at håndtere. Der er de nationale krav om, at flere unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, der er de unges
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mere1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune
Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 bjy@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.
Læs mereImplementering af Åben Dialog. Implementeringsstøtte og uddannelse
Implementering af Åben Dialog Implementeringsstøtte og uddannelse juni 2018 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs merePROJEKT - UDSATTE FAMILIER
PROJEKT - UDSATTE FAMILIER Målgruppe: Udsatte familier, som modtager familiebehandling eller har anbragte børn, og som samtidig har en beskæftigelsessag i BSF. Ca. 420 familier med ca. 1.100 individer
Læs mereIndhold. Nyhedsbrev. Nyhedsbrev om Ungekontakten, nr. 3, december 2014. Officiel indvielse af Ungekontakten. Nyhedsbrev #3 december 2014 1
om Ungekontakten, nr. 3, december 2014 Nyhedsbrev Ungekontakten Svendborg Kommune A. P. Møllersvej 37, indgang A 5700 Svendborg Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 9-15 Torsdag kl. 10-16.30 Fredag kl. 9-14
Læs mereDet fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE
Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mere