Et dansk kompetenceløft? - en kommentar til Voksen- og efteruddannelsesrapporten

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et dansk kompetenceløft? - en kommentar til Voksen- og efteruddannelsesrapporten"

Transkript

1 Tidsskrift for arbejdsliv nr. 4, 1999, s Anders Vind Et dansk kompetenceløft? - en kommentar til Voksen- og efteruddannelsesrapporten Mål og midler i offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse. 1 Så kom den. Rapporten fra det tværministerielle udvalg (arbejds-, undervisnings- og finansministeriet) der blev nedsat efter regeringsdannelsen i foråret Da var diskussionen om samling af alle uddannelsesaktiviteter under ét ministerium meget langt fremme. Rapporten blev udsat nogle gange, men lå endelig ved udgangen af august 1999 på bordet. Det er et digert værk en 471 siders rapport og oven i det et større bilagsbind. Rapporten er et omfattende udredningsarbejde, der forsøger at skabe overblik over forskellige indfaldsvinkler til videre- og efteruddannelsesproblematikken: Målsætninger, finansiering, styring, indholdsmæssigt udbud, deltagerudbytte, m.m.. Det er et omfattende materiale, og en række af problemstillingerne på området foreligger nu veldokumenteret i rapporten. Med hensyn til de konkrete forslag er rapporten mere tilbageholdende. Der gives et bredt katalog over forskellige mulige konkrete instrumenter, som kan anvendes i den fremtidige indsats. Der er tale om en meget bred vifte af forskellige muligheder. (s. 21) Det er formentlig en klog indfaldsvinkel fra et embedsmandsudvalg på et så politiseret felt som der her er tale om. Selvom der kommer forslag om øget samarbejde, fælles strukturer og incitamenter, og visse rationaliseringer i styringsstrukturen, så er forslaget om en egentlig samling af de erhvervs- og arbejdsmarkedsrettede uddannelser fraværende. Umiddelbart har modtagelsen på den ene side været præget af udtalelser om det ønskelige i en større, gennemarbejdet reform på området med tid til den politiske proces. På den anden side er der udspil til finanslovsforhandlingerne, som indikerer, at der allerede på dette tidspunkt kan ske større indgreb. Formentlig vil eventuelle hovsa-løsninger blive begrænset af socialdemokratiets ulyst til en ny efterlønssag altså at man griber ind på områder som kernegrupper i den socialdemokratiske bevægelse opfatter som hjerteblod. Derfor er rapporten nok mest interessant ved den bagvedliggende tankegang og struktur, og ved den række af konkret data, der er opsamlet i redegørelserne. Nedenfor forsøger jeg at skitsere de centrale problemstillinger, som rapporten peger på, og at give nogle bud på, hvorfor disse problemstillinger er så svære at løse. De grundlæggende opfattelser af rationalet bag voksen- og efteruddannelse Derfor bør den offentlige finansiering i højere grad målrettes indsatsen for kortuddannede og især forløb, der giver mere grundlæggende faglige og almene kvalifikationer. (s. 39) Rapporten tager som princip udgangspunkt i, at voksen- og efteruddannelse skal tilgodese

2 interesser på tre niveauer: For den enkelte, for virksomheden og for samfundet. Det er desværre ikke et udgangspunkt, der forfølges særlig konsekvent eller udfoldes særlig nuanceret. Det er hurtigt den samfundsøkonomiske (og finansministerielle) logik der tager over. Men som det fremgår ovenfor er der altså kommet andre synsvinkler end den rent markedsstyrede, der indtil for nylig var fremherskende. Der er nu på baggrund af andre typer samfundsøkonomiske overvejelser tale om politiske prioriteringer af specielle målgrupper og specielle indholdselementer. Fokuseringen på de kortuddannede og afvisning af, at offentlige finanser skal sikre dele af erhvervslivets kortsigtede kvalificeringsbehov, finder jeg meget fornuftig også ud fra en bredere uddannelsespolitisk målsætning. Der, hvor rapporten bliver svag, er hvorledes disse målsætninger kan udmøntes. Der gives godt nok en række henvisninger til behovet for meritgivning. Det gælder også for læring på arbejdspladsen, hvilket i høj grad vil kunne gavne de kortuddannede, og behovet for bedre samspil mellem formel uddannelse og uformel læring på arbejdspladsen. Men der peges ikke på, hvorledes man faktisk sikrer de kortuddannede uddannelse heller ikke indenfor rapportens egen meget snævert arbejdsmarkedsorienterede synsvinkel. Efterspørgselsmekanismen bliver heller ikke anfægtet som den afgørende mekanisme. Men det er svært at se, hvordan de brede målsætninger i rapporten skal effektueres via efterspørgselsstyring, når erfaringerne med virksomhedernes efterspørgsel faktisk viser, at de trækker mere i retning af specialiserede, kortsigtede kvalificeringer af de i forvejen uddannede. Der er, som rapporten påpeger det, mange problemer forbundet med opkvalificeringen af de kortuddannede. Der er et meget stort frafald på de kompetencegivende forløb, og der er i det hele taget store problemer med at motivere de kortuddannede til uddannelse. Det er i derfor meget problematisk, at rapporten samtidig lægger op til en cementering af skellet mellem uddannelse for beskæftigede og for ledige, uanset at der blandt kortuddannede er store grupper, der har temporær beskæftigelse, mange virksomheds- og brancheskift, etc.. Der kan en sådan cementering af denne skelnen komme direkte på tværs af den overordnede målsætning. Spørgsmålet om, hvorledes man kan bringe flere kortuddannede i gang med uddannelse og sikre at flere får formelle kompetencer, bringer relationen til virksomhederne i spil. En oplagt mulighed for at øge uddannelsesfrekvensen ville være at gøre det til en individuel ret uanset virksomhed og virksomhedsstørrelse at deltage i almen og faglig efteruddannelse, kombineret med en styrkelse af de faglige systemers indflydelse på arbejds- og uddannelsestilrettelæggelse på især de større arbejdspladser. Dermed er diskussionen om sammenhængen mellem engagement, motivation, uddannelse og demokratisering på arbejdspladsen også angivet. Det er ikke muligt at udskille en rent finansiel dimension i styringen af uddannelsesindsatsen. Der skal også kigges på hvem der træffer beslutningen om uddannelse, om planlægningen og gennemførslen, hvis rapportens intentioner skal indfries. Indholdet 2

3 Indholdet og udviklingen af indholdet i VEU-aktiviteterne står der også noget om i rapporten. Der er dels en meget detaljeret gennemgang af overlap indenfor udbuddet i de forskellige systemer og konkrete eksempler på meget specialiserede efteruddannelseskurser indenfor AMU-systemet. Der peges på, at begge dele skal løses i en fremtidig struktur. Rapporten angiver også nogle af grundene til, at kurserne er blevet meget specialiserede. Man konstaterer, at den indsats man for nogle år siden gjorde for at øge virksomhedernes incitament til selv at gå ind og finansiere dele af uddannelsesindsatsen er slået fejl (s. 339). Omfanget af kurser med direkte betaling fra virksomhederne er meget lille, formentlig fordi de kan få ret specialiserede kurser gennem den ordinære struktur. En af grundene til at det kan lade sig gøre er, at det i høj grad er de store virksomheder, der indenfor bestemte brancher med tradition for efteruddannelse i AMU-systemet, er de, der bruger systemet mest. Det betyder, at store virksomheder i nogle brancher kan få en bestemmende indflydelse på udviklingen af AMU-uddannelser. (ibid. s. 345) Ud over den stærke specialisering i det offentligt finansierede udbud tager rapporten fat på et andet interessant indholdsmæssigt aspekt nemlig området for personlige kvalifikationer, der har været i stærk vækst i såvel AMU som åben udddannelse. Rapporten peger her på, at der er stort set ikke er merit knyttet til aktiviteterne, og at de er meget virksomhedsspecifikke og at indholdsstyringen (for åben uddannelses vedkommende) er fraværende. På den baggrund mener rapporten ikke, at aktiviteter inden for dette område skal offentlig finansieres. Her er der en risiko for at komme til at lukke for en del fornuftige aktiviteter, der faktisk understøtter målsætningen om især at støtte de kortuddannede. Aktiviteter som afklarende kurser og kurser i daghøjskoleregi er i fare for at ryge med ud, og det vil ikke være rimeligt. Til gengæld mener jeg, at en række af de meget virksomhedsorienterede aktiviteter med god ret kan fratages det offentlige tilskud. Fokuseringen på det kompetencegivende er således en prioritering på godt og ondt. Der er klart fordele ved at fokusere mere på formaliserede kompetencer, som øger såvel muligheden for en bedre indkomst, en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og en større uafhængighed i forhold til den enkelte virksomhed. Samtidig kan det gå ud over en række felter som f.eks. de kompetenceafklarende kurser som i bredere forstand er med til at øge motivationen for den videre uddannelsesindsats. Men hvordan netop de kortuddannede motiveres til og sættes istand til at gennemføre uddannelse er der ikke mange bud på. Samtidig er der meget få bud på udviklingen i institutionsstrukturen. Der peges alene på udviklingen af de lokale rådgivningsenheder på tværs af lokale uddannelsesinstitutioner, og det initiativ der under erhvervsministeriets LOK-program er undervejs på det felt. Men i realiteternes verden og i øvrigt også i LOK-program regi er der lagt alt for meget gift ud for den type samarbejde. Gift i form af øget konkurrence og pressede budgetter på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Styringen Rapporten tager også fat på et nok så kontroversielt emne i relation til især den faglige efteruddannelse nemlig styringen af systemet. Det har også efterfølgende i debatten vist sig, at noget af det første, der blev reageret på, var rapportens forsøg på at begrænse de faglige udvalgs indflydelse. Angrebet på efteruddannelsesudvalgene kommer i forlængelse af en konstatering af en meget høj grad af specialisering på kurserne: Hertil kommer, at den 3

4 specialisering, som det store antal efteruddannelsesudvalg er udtryk for, kan bidrage til en segmentering af kursusudviklingen, hvor der er behov for det modsatte. (s. 356) Der foreslås i rapporten, at man sammenlægger de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalgene inden for de enkelte brancher. Samtidigt foreslås det, at gøre uddannelsesrådet egentlig rådgivende overfor ministeriet/ministerierne. Der er ingen tvivl om, at de faglige organisationers indflydelse på efteruddannelsen betragtes af vital betydning for organisationerne. Der er heller ingen tvivl om det positive i sammenkædningen mellem indflydelse på det uddannelsesmæssige udbud og engagementet i lokal uddannelsesplanlægning. Men der er naturligvis en reel fare i sammenknytningen med fagegoistiske og kortsigtede interesser fra organisationerne. Det er da heller ikke fordi det er de perspektivrige uddannelsespolitiske tiltag, der springer i øjnene, når man ser på brancheudvalgenes meritter. Det er derfor også en interessant problemstilling, når rapporten dokumenterer at det offentligt finansierede udbud absolut ikke bliver anvendt lige meget af målgruppen og faktisk indenfor åben uddannelse og AMU vender den tunge ende nedad : Blandt deltagerne i voksen- og efteruddannelse har specielt deltagerne på åben udddannelse og AMU forholdsvis høje indkomster, hvilket skal ses i lyset af, at disse uddannelser primært tiltrækker beskæftigede og personer med kompetencegivende uddannelse. Sammenlignet med øvrige brancher har kursister fra industrien et relativt stort forbrug af offentlig voksen- og efteruddannelse, idet forbruget er næsten 50 pct. større end branchens andel af arbejdsstyrken. (s. 209) Det er i høj grad de store virksomheder og de traditionelle brancher primært industri og bygge&anlæg der anvender AMU, og ikke de nye brancher for eksempel indenfor service. Specielt på AMU er denne tendens fremtrædende, idet medarbejdere i store virksomheder med over 500 ansatte er omtrent 10 gange så tilbøjelige til at deltage i AMU-kurser som medarbejdere i virksomheder med mindre end 20 ansatte. (s. 210) Disse problemstiller er ikke nye. Den bredere kvalificering for større dele af arbejdsstyrken og for flere af især de små virksomheder er ikke lykkedes i de senere år. Derfor må der en erkendelse til af, at radikale ændringer står på dagsordenen. En styrkelse af det tværgående og sammenhængende med retning mod et generelt uddannelsespolitisk defineret kompetenceløft er svært foreneligt med parternes oftest tæt knyttede interesse netop til virksomhedernes kortsigtede kvalifikationsbehov. Finansieringen Spørgsmålet om det i sidste ende fordelingspolitiske slagsmål om finansieringen spiller naturligt nok en stor rolle i rapporten. Og nøglen er stadig den samme som de sidste års reformer har handlet om, når der tales bredt om voksen- og efteruddannelse: Anvendelse af brugerbetaling som middel til at kvalificere efterspørgslen. Det er her kombineret med en større grad af målretning af den offentlige finansiering mod kompetencegivende forløb og offentligt finansierede godtgørelser målrettes grundlæggende uddannelser for kortuddannede, som kan bidrage til at opnå formel kompetence på de fagområder, hvor det er muligt, og ellers anerkendt kompetence. 4

5 Derudover forventes det, at virksomhederne i højere grad vil finansiere de øvrige uddannelsesbehov, ligesom incitamenterne til den enkeltes uddannelse i fritiden skal styrkes. Igen står det uklart, hvordan en sådan intention vil se ud i praksis og om det vil sikre den nødvendige tilpasning af arbejdskraften, selv indenfor en mere snæver samfundsøkonomisk forståelse. Afledte forslag Endelig er der som konsekvens en række forslag af mere afledt art, hvoraf nogle allerede nu i forbindelse med forhandlingerne om finanslov 2000 er bragt på bane. Det drejer sig blandt andet om at fjerne korte kurser fra tilbuddet om åben uddannelse og gøre det til en rent brugerfinansieret aktivitet, om at fjerne adgangen til AMU-systemet for meget afgrænsede grupper af offentligt ansatte og om at differentiere tilskuddene til AMU-kurserne. Det nævnes også i rapporten, at der er andre tiltag parallelt med udvalgsarbejdet. Under afsnittet om Almen voksenuddannelse (AVU) og HF-enkeltfag står: Som led i aftalen mellem Amtsrådsforeningen og regeringen vedrørende amternes økonomi i 2000 er parterne enige om at indføre en model med efterspørgselsstyring kombineret med differentieret deltagerbetaling. (s. 127). Det er den lovændringer, der gør det muligt at øge deltagerbetalingen på AVU, hvilket er uden sammenhæng med den argumentation, der er i rapporten, og som tværtimod vil gøre den kompetencegivende uddannelse for de kortuddannede sværere tilgængelig. Der er ingen tvivl om, at Mål og midler i offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse vil danne baggrund for en række uddannelsespolitiske diskussioner og initiativer. Selvom der mangler bud på en række områder, som udviklingen af de institutionelle rammer og lærersiden, er der peget på en række relevante problemstillinger. Rapporten giver ikke umiddelbart svarene. Men der kan i rapporten godt hentes meget stof til at rejse de rigtige diskussioner, hvis man ønsker at fastholde et bredere uddannelsespolitisk mål, der også inkluderer den bredere demokratiske og bredt udviklende dimension i voksen- og efteruddannelsen. Anders Vind er Projektchef i Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelser, DEL- Analyse, 1 Rapporten kan bestilles hos Schultz Information eller hentes på 5

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2

Spørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2 Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Mulighed for danskundervisning

Mulighed for danskundervisning Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Den nye VEU-reform 2001. Køkken- og Rengøringssektoren

Den nye VEU-reform 2001. Køkken- og Rengøringssektoren Den nye VEU-reform 2001 Køkken- og Rengøringssektoren Den nye VEU-reform 2001 er udgivet af Køkken- og Rengøringssektoren/Forbundet af Offentligt Ansatte Redaktion: Asbjørn Christiansen Jeanette Staffeldt

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fælles samråd med Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse

Trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse DI Nyhedsbrev Den 31. oktober 2017 Trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse Natten til søndag indgik DA, LO og regeringen en trepartsaftale om voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU). Aftalen

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009.

Besøgsbarometer pr. 09.11.2009. Orientering fra projektsekretariatet vedr. Projektstatus - Bilag til Kompetencerådsmødet den 20. november 2009, dagsordenens pkt. 3 Status på aktiviteterne i fase 1, 2 og 3 Projektet udviser fortsat en

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst Flere medarbejdere til et Danmark i vækst - En andengenerationsreform der skal adressere flaskehalsudfordringer på det danske arbejdsmarked Dansk økonomi er sund, og vi er endelig ude af den største økonomiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

AMU som springbræt til fortsat uddannelse

AMU som springbræt til fortsat uddannelse AMU som springbræt til fortsat uddannelse Oplæg på VEU-konferencen 2012 Ved Ida Marie Behr Bendiksen og Michael Andersen, VEU-enheden på EVA 13. december 2012 Disposition Den samfundsmæssige udfordring

Læs mere

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008

NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 NOTAT vedr. indsatsområder og fordelingsnøgle - Puljemidler til særlige udviklingsopgaver under KOMPETENCEmidt, februar 2008 Baggrund I projektbeskrivelserne bag Kompetenceplatform Midtjylland, KOMPETENCEmidt

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek

Institutionsudvikling i mindre bysamfund. Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Institutionsudvikling i mindre bysamfund Indlæg v/ vicedirektør Per Rahbek Udfordringer før, nu og fremover Faldende ungdomsårgange Relativt lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken Svært at tiltrække højtuddannet

Læs mere

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Vejle, 4. april 2017 1 PROGRAM Velkomst og introduktion Flere veje til kvalificeret

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer: Oplæg til indledende drøftelse om Beskæftigelsesplan 2015 Kommunen skal årligt udarbejde en beskæftigelsesplan, der skal danne rammerne for det følgende års beskæftigelsesindsats. Planen skal bl.a. indeholde

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET UNDERVISNINGSMINISTERIET FINANSMINISTERIET MÅL OG MIDLER I OFFENTLIGT FINANSIERET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE AUGUST

ARBEJDSMINISTERIET UNDERVISNINGSMINISTERIET FINANSMINISTERIET MÅL OG MIDLER I OFFENTLIGT FINANSIERET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE AUGUST ARBEJDSMINISTERIET UNDERVISNINGSMINISTERIET FINANSMINISTERIET MÅL OG MIDLER I OFFENTLIGT FINANSIERET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE AUGUST 1999 !""" # $%&! #' ' ( ) *+," $-$".' *! / -/ $/ "" )0 * 111!!* 2+

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Organisationsudviklingsprojekt frem mod 2020

Organisationsudviklingsprojekt frem mod 2020 Organisationsudviklingsprojekt frem mod 2020 Generelt Vi skal fastholde Kolding HF & VUC som både en god skole og en god arbejdsplads. Skolen skal fremstår med egen identitet og med løbende udvikling af

Læs mere

Initiativer på erhvervsrettet VEU

Initiativer på erhvervsrettet VEU Initiativer på erhvervsrettet VEU Regeringen har som målsætning, at flere ufaglærte voksne skal være faglærte, hvilket skal opnås via den netop vedtagne erhvervsuddannelsesreform. Der udbydes samtidig

Læs mere

Orientering om Jobcenter Aalborgs arbejde med opkvalificering af ledige

Orientering om Jobcenter Aalborgs arbejde med opkvalificering af ledige #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Beskæftigelsesudvalget Kopi til Forvaltningsledelsen Fra Jobcentersekretariatet Sagsnr./Dok.nr. 2017-010767 / 2017-010767-4 Jobcenter Sekretariat

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

INDLEDNING FÆLLES FOKUSOMRÅDER FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

INDLEDNING FÆLLES FOKUSOMRÅDER FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 1 INDLEDNING Der ses en positiv udvikling på arbejdsmarkedet i Danmark i disse år, det gælder også på Fyn. Men kommunerne står stadig overfor en lang række

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

FLERE MEDARBEJDERE TIL ET DANMARK I VÆKST EN 2. GENERATIONSREFORM DER SKAL ADRESSERE FLASKEHALSUDFORDRINGER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

FLERE MEDARBEJDERE TIL ET DANMARK I VÆKST EN 2. GENERATIONSREFORM DER SKAL ADRESSERE FLASKEHALSUDFORDRINGER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED FLERE MEDARBEJDERE TIL ET DANMARK I VÆKST EN 2. GENERATIONSREFORM DER SKAL ADRESSERE FLASKEHALSUDFORDRINGER PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED 1 7 TILTAG DER SKAL ADRESSERE FLASKEHALSUDFORDRINGER PÅ DET DANSKE

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017

Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017 Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017 Oplæg for Børne- og skoleudvalget den 6. marts 2017 Direktør Per B. Christensen, direktør Næstved Kommune

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 21. december 2006 Ansøgning om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2007 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Efteruddannelsesudvalgets målgrupper

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager

Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 26.marts 2012. 1 1. Indledning Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt

Læs mere

E-handelskøbmand handelsøkonom med speciale i e-handel

E-handelskøbmand handelsøkonom med speciale i e-handel E-handelskøbmand handelsøkonom med speciale i e-handel Handelsøkonomens kompetencer Handelsøkonomuddannelsen er jf. fakta boksen en meget praksisorienteret uddannelse, hvor målet er opnå kompetencer inden

Læs mere