^^pir. "»flmpfr'; ih- =if) . ^-y3;'4ai BRIEF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "^^pir. "»flmpfr'; ih- =if) . ^-y3;'4ai BRIEF"

Transkript

1 ^^pir i? CD ih- =if) HD "»flmpfr';. ^-y3;'4ai BRIEF

2

3 ^ALDEMAR «ØRD AM ET BORGERLIGT ORD OM DANMARKS STILLING OG DET AT VÆRE DANSK OYLDENDALSKE BOGHANDEL- NORDISK FORLAG

4

5 VALDEMAR RØRDAM ET BORGERLIGT ORD

6 VALDEMAR RØRDAM SOL OG SKY. Digte TRE STRÆNGE. Digte PÅ HØJSKOLE. Fortælling BJOVULV. Et Digt KAREN KJELDSEN. En Fortælling DANSK TUNGE. Digte 1901, 2. Oplag GUDRUN DYRE. Nutidsfortælling på Vers. 1902, 3. Oplag KÆRLIGHEDSDIGTE KARNEVAL. Et Digt VED MIDSOMMERTID. En Samling Digte STUMME STRENGE. Digte DEN GAMLE KAPTAJN. Fortællinger fra vor sidste Krig. I III Forkortet Folkeudgave UNDER ÅBEN HIMMEL. Digte GRØNLANDSFÆRD. Et Skuespil i fem Handlinger LUFT OG LAND. Digte. I9I0. SVENSK LITERATUR. En folkelig Vejledning VI OG VORT FÆDRELAND. Tale

7 VALDEMAR RØRDAM KV ET BORGERLIGT ORD OM DANMARKS STILLING OG DET AT VÆRE DANSK GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG»/«"V MDCCCCXII

8 DETTE SKRIFT GENGIVER TALER, HOLDTE I LØBET AF VINTEREN 1912 I RIBE, KØBENHA\TSf, VORDINGBORG OG AALBORG V. KØBENHAVN FORLAGSTRYKKERIET

9 Det INDLEDNING at være dansk er nemt nok for den som er tilfreds med Hænderne i Lommen, Whiskyen i Glasset, en Revysang i Hovedet og Hjærtet i Rendestenen. Ellers er det ikke nemt at være dansk. Det er vanskeligt for os voxne. Vi skal huske det er vanskeligt ogsaa for Børnene og de Unge. Det at være dansk Dreng er ikke nær saa nemt som at være tysk eller engelsk Dreng. Det er endogsaa vanskeligere end at være svensk eller norsk. Og det er vanskeligst for dem der er mest ved. En Dreng trænger til Bevægelse, han trænger til at røre sin Krop; han trænger ogsaa til at røre sit Sind. Han vil have noget at se frem efter, en Fart, en Bevægelse han kan komme med i.

10 6 Jeg husker godt, hvordan det var, naar jeg selv som Dreng sad i Skolestuen ud til Kongevejen mellem København og Frederiksborg, bag de matte Ruder, ved Historie eller Matematik, og saa der lød taktfast Marsj og Hovslag, Trommebulder og Hornmusik udenfor. Vi tiggede os Lov til at aabne Vinduerne, og dær saae vi Række efter Række mølle forbi. Husarerne fra Jægersborg, Fodfolk, Feltkanoner, bumbummelum og tratratera. Længe efter havde vi Takten i Blodet; i Tankerne marsjerede vi med. Var det i Fritiden vi mødte Soldaterne, fulgte vi dem milevidt; naar vi blev store, vilde vi selv med i de Rækker, i den Marsj. Men saadan har de engelske Drenge forbi deres Vinduer en uafbrudt Strøm af raske unge Mænd som gaar ud til Kolonierne og Døtrestaterne hinsides Havet. De kender den ene og den anden, det er deres egne Kammerater fra Skolen; ifjor var han dær i ældste Klasse, iforfjor i næstældste. Eller det er de lidt ældre Drenge, Studenterne. En har spillet

11 Fodbold med ham der nu gaar ud som Privatsekretær hos Vicekongen af Indien; en anden har roet sammen med ham der træder ind som Volontør i en Millionforretning i Singapore. Vent kun! siger de til sig selv; om et Aar eller to, saa kommer jeg; saa skal vi se hvem af os der først bliver selv Millionær i Singapore eller selv Vicekonge af Indien. De bliver maaske hverken det ene eller det andet. Ikke alle naaer tiltops. Men de prøver Æventyret. De faar Lejlighed til at øve deres Evner under store Forhold, til at bruge og udvide de Kundskaber de har inde. Og altid staar det bagved: For England! Saa snart det bliver muligt, saa hjem igen til England med det altsammen, for at bruge det igen paa ny Maader, frem og tilbage over den Bro af Erfaringer og Forbindelser, de selv har bygget med paa: Rule Britannia! Britannia rules the wawes. Britons never shall be slaves! Og i Tyskland dundrer og drøner det under

12 8 Ungdommens Vinduer: Til Hæren, til Flaaden, til de berømte Laboratorier, til de vældige Fabriker, til Øst- og Vestafrika, til Kiavtjav, til Rigdom og Ry, til Kamp og Sejr: Deutschland, Deutschland iiber alles, iiber alles in der Welt! Forstaar De, hvorfor jeg mener det er lettere at være en tysk eller engelsk Dreng end at være en dansk? Vi rykker ikke frem til en Kamp for Verdensmagten, med Millioner af Soldater og Milliarder af Kroner paa rede Haand, og med Sejrsgudinden svævende foran os. Vi staar og synger om Kong Christian der stod ved højen Mast for snart 300 Aar siden. Og ser vi efter i Historien, finder vi at det var ham der tabte Skaane, Halland, Bleking og de store Øer i Østersøen, Vs af det gamle nordiske Danmark. Eller vi sidder og synger om Danmark dejligst Vang og Vænge, lukt med Bølgen blaa. Men vi ser efter paa Kortet, finder vi at Vangen netop ikke er lukt

13 med Bølgen blaa. Det fandt vore Forfædre allerede for tusende Aar siden; derfor rejste de Dannevirke. Dannevirke faldt, Leddet er aflave. Og den Marsj der gaar forbi de danske Drenges, den danske Ungdoms Vinduer? Højre og Venstre, Venstre og Højre svinger i Grøften til hver sin Side; Uorden og Skænderi, Skældsord og gensidig Mistænksomhed, med altfor god Grund. Kun een Sang høres tydelig, Socialistmarsjen. Kun eet Kompagni traver taktfast frem, de organiserede Arbejdere; og disse Arbejdere optugtes af deres egne Officerer til at ringeagte Arbejdets Grundlov: den dygtiges Fortrin og den flittiges Ret. Overalt Parti mod Parti, danske Mænd imod danske Mænd for med Avind og Kiv at svække de svage og gøre de faa færre. Det er ingen opmuntrende Udsigt. Det er den værste som tænkes kan. De bedste vil ikke med dær. Hvorhen da? Man gaar ind i et Embed og passer sin Pligt. Eller i en praktisk Stilling og tjener lidt Penge. Det er pænt, og

14 10 det er agtværdigt. Men hvor skal en Dreng finde sit Æventyr? Han vil have noget stort og noget mærkeligt. En Dreng saavelsom en Mand vil være med i noget der er større end han selv. Kævlet er mindre end han selv. Om end det enkelte Menneskeliv synes længere for Barnet end for den Voxne, allerede den unge Mand, allerede Drengen føler dog en Trang til at løfte sin Vilje imod højere Mål end dem han selv alene kan opnaa. En enkelt Mands Liv for sig selv alene kan række fra Korsika over Austerlitz til Moskva og St. Helena. Men den som lever i og for sit Folk, han har fusende Aar bag sig og skulde have fusende Aar foran sig. Vi Danske har de fusende Aar bag os; hvad der venter os foran, tør vi knap se frem efter. Dog, det nytter ikke at lukke Øjnene. Venter der en Fare, maa man først vide hvorfra den kommer og saa uden Omsvøb se hvad der staar for. Lad os da efterse vor Stilling som danske, baade paa Kortet og i Historien, og i det Øjeblik hvor Kortet og Historien samles

15 11 nu. Det kunde maaske vise sig at der dog var et Æventyr, saa stort som det største vi læntes efter, saa stort at der blev Spørgsmaal ikke om Æventyret, men om os om vi selv er store og stærke og dristige nok til at være med paa den Marsj for Danmark. DANMARKSKORTET Alle kender den Tiltrækning som et Landkort udøver. Det fængsler Indbildningskraften, man rejser i Tankerne. Fremmede Byer og Bjærge løfter sig og lokker Hildesheim, Paris, Kaukasus, Benares, Himalaya.. Men paa sit eget Fædrelands Kort rejser man dog fortroligere end paa noget andet. Dær rejser man fuldt saa vidunderligt, i Dybden, gennem Tidernes Dyb, gennem Slægtens Æventyr. Faa af Europas Folkeslag har ejet og boet i deres Land saa længe som vi. Det er Umagen værd for os at lære os selv og lære

16 12 Børnene at tyde Danmarkskortets Tegnskrift, at forstaa disse Linjer og Prikker, hvad de melder om Folkets Kampe mod Naturkræfterne, mod Hav og Stormflod, Al og Flyvesand, Pesten og den sorte Død, saavelsom imod fremmedes Hærtog. Mindre og mindre bliver Riget. Vi har ikke glemt at Skaane var dansk. Vi veed hvad den Streg dernede tværs over Jylland betyder. Men samtidig aflæser vi Kortet den indre Landvinding fra Oldtids Bosæt om Offerhøj og Tingsted, gennem Borgbyernes Kongstanke og Købingernes Handelsplan, til Udflyttergaardenes mange smaa firkantede Prikker som Vidnesbyrd om Bondestandens Rejsning og Landbrugets Udvikling; og videre endnu til Københavns mangekantede mørke Flade, hvor Banelinjerne samler sig og Skibslinjerne spinder sig ud; her er Midtpunktet for dansk Videnskab og Kunst, Midtpunktet for vor tappert fremskridende Handel og Industri. Der er ikke et Navn og ikke et Tegn paa Danmarkskortet uden at det har sin Røst med

17 13 i Sagnet og Sangen om vor egen ældgamle og stadig unge Skæbne, fra det stenhugne Hammertegn til Korset over Marmorkirken, fra Flintkniv og Graastenskværn til Lysinstitut og traadløs Telegraf. Det er os de taler til, og os de kalder paa, disse Navne. De og vi hører sammen. Som vi har vore Forældres Billeder, saaledes kan vi godt være bekendt at have vort Fædrelands Kort fremme til daglig Betragtning. Da vil Tankerne komme af sig selv, dem som Christian Richardt har tolket: Maalt med Verden er det lille, derfor ingen Plet at spilde! Maalt med Hj ærtet er det stort dér er Danmarks Saga gjort. Men det nytter ikke at vi maaler vort Land med Hjærtet alene. Det er ikke den Maalestok de udefra retter sig efter. Og ingen har Fred længer end hans Nabo vil. Vi kan ikke nøjes med Danmarkskortet. Vi maa tage Europaskortet med i Øjesyn og

18 14 Eftertanke. Dær ligger vi som Mellemeuropas yderste Nordspids, det Brohoved og de Bropiller, der fører over til den store skandinaviske Halvø og halvt stænger, halvt aabner for det mægtige Indhav Østersøen. I Størstedelen af Danmark er selve den Jord som giver os Brød og Drikkevand, den Jord vi danser paa og pløjer i, og som gemmer vore Grave, den er hidført fra Skandinaviens Bjærge, nedfældet af nordfra vandrende Bræer, aakløftet og fjorddelt af Smeltevand fra den Is der frøs over Sverige og Norge. Og det er os kært saaledes at vide ogsaa vort Land stamknyttet til det Norden, i hvis Folkeslag vi selv har vore nærmeste Frænder. Men de forhistoriske Fjorde, som Vesterhavet skød langt sønder ind gennem den danske Halvø næsten i Eet med Fjordene fra Østersøen, de lukkede sig atter. Enhver kan se hvad det vilde have betydet, om Naturen havde skabt den Sejlled fra Vesterhav til Østersø, som nu Tyskerne har skabt. Med et Storebælt, hvor nu Kielerkanalen gaar havde Jyl-

19 15 land været en 0, Danmarks Sydgrænse naturbestemt. Maaske havde da hele Danmark været landfast med Skaane. Vandene brød sig andre Veje. Det er ikke de geologiske Oldtidskort, det er Nutidens geografiske Virkelighed vi har at holde os til. Den viser os Danmark landfast kun med det mægtige Tyskland, de 3 Millioner med de 60. Kortet viser os adskilt fra de Folk, som vort Blod, vort Sprog, vort Sind knytter os til. Og værre endnu: Den danske Halvø og de danske Øer er indbyrdes adskilte ved Krigens og Handelens Verdensveje til og fra et Indhav som Østersøen, til og fra to Stormagter som Rusland og det tyske Rige. Se paa de andre Smaastater i Europa. Grækenland bestaar som Danmark af en Halvø og et Øhav. Men det er med en visnende, ikke med en voxende Stormagt Grækenland er landfast. Og Indsejlingen til det sorte Hav har Tyrkiet og ikke Grækenland Fordelen og Faren af. Portugal er kun landfast med en venligsin-

20 16 det forhenværende Stormagt, har økonomisk alle et Kystlands Fordele, militært ingen af dets Farer, saalænge som Forbundet med England staar ved Magt, og England ikke mister sin Magt. Svejts ligger indeklemt mellem Italien og Østrig, Tyskland og Frankrig. Men hvert af disse Medbejlerpar kan mødes rigeligt uden at røre Svejts der er mere skærmet end klemt af sine Bjærge og Indsøer. Dog har Svejts yderligere stængt sine Grænsepasser med kostbare Klippefæstninger velforsynede med moderne svært Skyts, og Folket er et Folk i Vaaben. Gennem Holland og Belgien gaar et Par af de bedste Hærvej e fra Tyskland til Frankrig. Dog er der andre Veje uden om. Tyskland og Frankrig er selv Naboer paa en Strækning af en halvhundrede Mil, Mest truet er Holland som det tyske Riges geografisk naturlige" Afrunding ud imod Vest, en lokkende Kyst mod Vesterhavet, fuld af ypperlige Handels- og Krigshavne. Men det holland-

21 17 ske Folk har med vældige Ofre gjort Halvdelen af Landet til en stærk Fæstning. Norge er næppe stærkt udsat for en Neutralitetskrænkelse, om end maaske Kristianiafjorden kunde bruges som Basis for et Flaadeangreb imod Tyskland. Sverige derimod vil under en Krig mellem f. Ex. England og Rusland være den vestlige Angribers naturlige Rygstød; det har derfor ved Fæstningsanlæg og andre Forholdsregler paa det mest truede Punkt, Øen Gotland, skattet sig Magtmidler til Hævdelse af Neutraliteten. Begge disse Lande er endelig i lige Grad direkte truede fra Nordvest, fra Rusland, der over det erobrede Finland maalsikkert skyder sin Embedsstand, sine Tropper og sine militært anlagte Jærnveje frem imod det svenske Nordlands Malmlejer og Vandfaldskræfter, det norske Nordlands isfrie Havne. Faren er overhængende her, men dog af mere stedlig Art. De foreløbig truede Provinser er tyndt befolkede, svært tilgængelige. De har Hundredmil af eget Land og Folk med Jærnveje og Dampskibe, Et borgerligt Ord 2

22 18 frugtbare Egne og store Stæder bag sig, i Dækning af Fjæld og Flod og Skærgaard. Ikke desmindre har Sverige i Løbet af de sidste Aar med uhyre Ofre af Arbejde og Penge oppe i dette øde Landskab grundlagt og fuldført Bodenfæstningen, en Førsterangs Fortfæstning, altid kampklar, altid fuldt besat og provianteret, stærk nok til at stanse selv den stærkeste Fjende for lang Tid. i Saadan har det sig med de andre Smaastater Europa. Hvordan har det sig med os? Vor militær-strategiske Stilling er tydelig nok. Ved en Krig mellem England og Rusland ligger vi midtvejs; det er i vore Farvande Flaaderne vil mødes; eller vi er Englands Mellemstation. Ved en Krig mellem England og Tyskland ligger Danmark indenfor den tyske Flaades første Forsvarslinje; bliver den brudt er vi midt i Bruddet. Intet af de andre Lande, det skulde da være Belgien, er i den Grad udsat for, ja sikkert paa, Neutralitetskrænkelser som Danmark. Intet af

23 19 de andre Lande, undtagen maaske Holland, er saa direkte erobringstruet som Danmark. Og Grænserne har vi aabne baade mod Land og Vand. Ingen Fjælde, ingen rivende Floder. Kun en jævn og frugtbar Halvø, en Flok jævne og frugtbare Øer. Men saa har vi vel sørget for et Fæstningsværn der efter Forholdene kan maale sig med Hollands? Vi har vel med beundringsværdige Ofre baade af Tid og Penge givet vort levende Værn den kraftigst mulige Udvikling? Vi har vel en Flaade, hvis Hundreder af Torpedo- og Undervandsbaade gør den til et selv mod den stærkeste Fjende virksomt Forsvarsvaaben, snildt afpasset efter vore egne Kyster og Farvande? Ogsaa Danmark er vel en Kamp værd? Ogsaa vi finder vel, at Friheden er et Gode som aldrig købes for dyrt? Fæstningsværn? Aa ja! Hele Halvøen ligger aaben uden et eneste fast Holdepunkt. Fyn, Lolland-Falster og Bornholm ligesaa. Kun paa Sjælland har vi en Fæstning, en ufuldstændig Fæstning, men dog en Fæstning endnu.

24 20 Tænk Dem et Menneske født med Hjærtet ikke inde i Brystkassen, men siddende som en Bylt udenpaa Ribbenene, et bankende Hjærte, Blodkilden, Livets Drivkraft, kun dækket af den tynde Hud. Dette Menneske kunde dræbes med et eneste Næveslag, dersom han ikke bar et Staalpanser uden om det saa frygteligt udsatte Hjærte. Men saa udsat sidder Danmarks Hjærte, kun halvvejs dækket. Og om en halv Snes Aar blotter vi det selv frivilligt, saa der ikke engang behøves en pansret Næve til at knuse det. Landfæstningens Nedlæggelse er vedtaget. Det var Danmarks mægtigste Folkefører, det var Danmarks nuværende Konseilspræsident med til. Mindre Fæstningsværker langs Kysterne og nær ved Kysterne af Sjælland skal saa støtte den Hær, hvis afgørende Støtte tages bort, forsvare den Hovedstad, hvis Forsvar man har opgivet. Samtidig mindskes den beskedne Hærs forud saare beskedne Øvelsestid til Gengæld fordi Soldaterne har faaet Løfte om Patroner til deres Geværer!

25 21 Dette er de særlige Foranstaltninger som det folkestyrede Danmark træffer til folkelige Værn om sin Frihed og Ære paa en Tid hvor det udpræget demokratiske Norge og det saa langt stærkere Sverige villig og frivillig paatager sig de tungeste Byrder i Fædrelandets Navn. Det Navn som to politiske Partier og en udbredt Presse hertillands griner ad! (Panserbaadsindsamlingerne i Sverige indbragte i Løbet af den første Maaned over 8 Millioner Kroner i Bidrag fra 25 Øre til V2 Million paa et Bræt. Nu sidst i April er der samlet over 14 Millioner i frivillige Bidrag fra alle Egne af Landet, alle Klasser af Folket. Ogsaa de radikale Blade støttede Indsamlingen. I Sveriges Rigsdag misbilligede den radikale Konseilspræsident de ganske enkelte Tilfælde, hvor man i Landets Skoler ved Oplæsning af Sven Hedins Varningsord" havde ført Partipolitik ind blandt Børnene, men udtalte med Kraft sin Glæde over Indsamlingens fædrelandske Vidnesbyrd. Vor egen radikale Presse meddelte det første, men glemte det andet.

26 22 Vor radikale Presse... Tænk Dem en dansk radikal Konseilspræsident udtale sin Glæde over en Indsamling til Danmarks Forsvar! Utænkeligt. I Frankrig har nylig den socialdemokratiske Krigsminister Millerand ophævet en Regeringsordre der paabød Landets Amtmænd at give Indberetning om Officerernes politiske Holdning; hvad Frankrig fordrede af sine Officerer, erklærede han, var kun at de sørgede for at Hæren i Farens Stund stod saa stærk som muligt. Hæren," sagde Millerand, maa unddrages enhver Paavirkning og Bedømmelse, som strider imod dens høje Opgave, og som maaske kan forringe den Autoritet, som i den udelukkende bør være knyttet til de militære Foresattes Personer." Hvad siger de danske Socialdemokrater? Det veed vi; skammer os over dem. Men maaske vi har Raad til at miste et Par og vi Landsdele for at spare hvad det koster at forsvare dem? Har vi? Ved Tabet af Skaane blev vi haardt lemlæstede. Med Sønderjylland og Als mistede

27 23 vi saa meget at vi næsten ikke kunde undvære det og dog leve. Een Gang til gælder det Resten af Danmark. Det er hvad Kortet fortæller os. Allerede en uafværget Neutralitetskrænkelse kan komme os dyrt at staa. Vi er udsat for noget andet og mer. Ligesom Rusland skyder sine Banelinjer frem gennem Finland imod Sverige og Norge, skyder andre Banelinjer sig op imod Danmark, med Dobbeltspor, Militærramper, strategiske Nyanlæg og voxende Garnisoner. Stadig større Flåder af fremmede Kampskibe, Krydsere, Torpedo- og Undervandsbaade bruser frem og tilbage i det brede Farvand mellem Sjælland og Fyn, i det smalle Farvand mellem Fyn og Jylland, tæt forbi Færgelejerne i Korsør og Nyborg, i Strib og Fredericia hvor altsaa Garnisonen blev liggende. Vogtet af en stærk ny Fæstning? Nej, af en Regering som ene blandt Alverdens Regeringer er vis paa altid forud at vide hvad der kan ventes.

28 24 Alt dette er Kendsgærninger. Man kan saa tage dem for hvad man vil. Det kan man. Men jeg synes man paadrager sig et vist Ansvar ved ikke at tage dem i deres Sammenhæng. Danmark og Danmarks Forhold betyder for os alt hvad vi er og har; men er kun en enkelt lille Faktor i Nutidens militært-økonomiske Magtkonstellation, under hvilken ogsaa vi maa stille vort Horoskop. Ny er de europæiske Stormagters Udvikling til Verdensmagter. Ny er Fremkomsten af andre Verdensmagter, Nordamerika, Japan, og Muligheden for endnu fler. Ny er Pengemagternes Verdenskamp; man har før set Pengene angribe skjult bag Statsmagt og Vaabenmagt, men de har aldrig før haft hverken saa vældigt voxende Folkemasser eller saa glimrende tekniske Midler at raade over. Nu da Bjærgene er gennemborede. Oceanerne vejlagte. Sletterne skrumpede sammen for Damp og Elektricitet, Afstanden tilintetgjort, nu breder de uhyre opsvulmede Stats-

29 25 magter og Pengemagter sig over hele Jordkloden under et indbyrdes Pres af hidtil ukendt Voldsomhed. Hvor gærne end enkelte af Staterne vilde, det er dem umuligt at stanse. Strømmen raser videre med sine Hvirvler og Bagstrømme. De store tumles om som de smaa. Kun er det for de smaa langt farligere. Og farligst for dem af de smaa der er Naboer til den stærkeste af de store, den yngste, vældigst voxende, voldsomst villende, mest hensynsløse, af Kraft og Uro sprængfyldte Stormagt, som hedder Tyskland. Hvad er det for en Kamp som England og Frankrig ruster sig til, og Rusland viger afventende tilbage for? Hvad er det for et Forsvar som Svejts, Belgien og Holland ihærdigt og med uhyre Ofre bereder sig paa? Men vi kan være trygge, ikke sandt? Fuldstændig rolige, i Tillid til vor berømte neutrale Holdning. Vore Rigsdagsmænd og vor Regering har intet hverken hørt eller set eller sagt, som kunde ængste os. Korea, Bosnien og Herzegovina, Persien og Tripolis, de siger gan-

30 26 ske vist en hel Del. De skriger det saamænd. Men hvad kommer det os ved? Vi spørger vore Diplomater. De siger: Danmark lever i Fred og Venskab med alle sine Naboer; ikke en Sky formørker Horizonten. Det om Freden er formelt rigtigt. Den danske Stat har ingen Krig ført siden 64. Dog er der en Del af det danske Folk som lever i en uafbrudt Kamp for Livet. Det er dog en Slags Sky; den kan voxe. Der er noget som hedder den altyske Forening. Altyskerne er et Mindretal i det tyske Folk, men et Mindretal som ved sin glødende Tro paa Tysklands Kald som Verdens Overmagt, sin urokkelige Vilje til at virkeliggøre denne Fremtidstanke, koste hvad det vil, Aar for Aar vinder stærkere Indflydelse; den altyske Forening udbreder gennem Flyveblade, Tidsskrifter og Foredrag den Anskuelse, at Tyskland i Løbet af et halvt hundrede Aar vil blive nødt til og har Ret til at annektere bl. a. Danmark, Holland, Belgien, Svejts og Østrig-Ungarn for at skaffe Plads til sin voxende Befolkning, Afsætning for sin voxende

31 27 Industri, Magt og Penge til at opfylde sin verdenshistoriske Mission. Naturligvis," hedder det i et altysk Flyveskrift Stortyskland og Mellemeuropa 1950 bliver det ikke Tyskerne alene som kommer til at bo i det saaledes dannede ny tyske Rige, men det bliver dem alene, som faar politiske Rettigheder.. og dem alene som kommer til at eje Jorden. De vil ligesom i Middelalderen have en Følelse af at være et Folk af Herskere. Men de vil finde sig i at lade underordnede Forretninger og Arbejder udføre af de Fremmede, der lever under deres Herredømme." Det er ikke værd afvise den altyske Agitations Kendsgærning altfor overlegent. Gennem talrige tilsyneladende videnskabelige Skrifter, ja endog gennem Skolernes Læsebøger i Geografi og Historie, indprenter den Befolkningens brede Lag den Overbevisning at Nabolandenes Folkeslag og Sprog i Virkeligheden er tyske fra Oldtiden af, saa en Erobring kun vil være en Befrielse fra fremmed Aag. Hvad et saadant Forarbejde kan udrette, saae vi i

32 Nu fremstilles Jyderne som den forladte Broderstamme. Snart vil et Flertal af det tyske Folk staa rede til med oprigtig Begejstring at udfri dem af Danskeraaget. Det er ikke den Slags Folkestemninger som dybest afgør Krig og Fred mellem Staterne; men de kan med stor Virkning bruges af dem der afgør. Dermed forholder det sig endnu som i Bismarcks Tid. Vi gør vel i at huske den altyske Forenings Feltraab: Von Skagen bis Adria!" Det staar som den ene Hælvt af Valgsproget paa dens Medlemsblad, der holdes og læses af det tyske Riges mægtigste Mænd. Vi bør mindes ogsaa andre Ting, før vi slaar os til Ro. Grev Reventlow af den tyske Flaadeliga, en af Lederne for denne anden tyske nationale Kamp- og Erobringsforening, har mer end een Gang oflfentlig udtalt sin Overbevisning om at man fra tysk Side i Tilfælde af Krig med en anden Stormagt resolut vil bemægtige sig Danmark". Den engelske Admiral Lord Beresford er-

33 29 kiærede ved en Flaadebanket i Portsmouth, at den Officer som vægrede sig ved til Englands Gavn at bombardere en aaben By, han var ubrugelig i Englands Flaade. Og København uden Landfæstning er teknisk talt en aaben By saa godt som Aarhus og Aalborg. Nu melder Rygtet at England og Tyskland har tænkt sig Muligheden af at undgaa den Krig de begge længe har længtes efter og frygtet for. Det lyder jo beroligende. Men Forklaringen er mindre beroligende. De har tænkt sig at undgaa Krigen ved Hjælp af nogle hemmelige Aftaler om Portugals Kolonier! Til Gavn for alle, til Skade for ingen. Undtagen Portugal. Aaben Vold og hemmelige Aftaler: Dær ligger Danmark! paa. Disse Ting er ikke hyggelige for os at tænke Men dem tænker jeg paa hver Dag naar jeg stanser foran Kortene paa min Væg; naar jeg fra mine Vinduer imod Storebælt ser de tyske Flaader dampe ud og ind, ti, tyve, tredve, fyrretyve Krigsskibe i Rad. Undertiden kom-

34 30 mer en engelsk Eskadre og kigger ind. Dag efter Dag disse væltende Røgsøjler ovre bag Langeland; Nat efter Nat vandrer Søgelysene Himlen rundt, varslende, advarende. Danmark har Venner, Enkeltmænd som vilde beklage det, hvis en hemmelig Aftale blev til aaben Vold imod os. Ogsaa Retfærdigheden har saamænd sine Venner, der med lydelig Sorg vilde se den kørt i Grøften over Hovedet paa os. Men intet Rige paa Jordkloden vil rykke ud med et eneste Regiment Soldater, et eneste 4 Kanoners Feltbatteri, af Venskab for os eller af Omhu for Retfærdigheden. Danmark er Europas mest udsatte Land, det er i Folketal et af de mindste, det er et af de daarligst væbnede og alt dette i en Tidsalder, hvor Traktaterne er Makulatur, og de smaa Folks Frihedsret et Mundsvejr tyndere end nogensinde. Dette er en Kendsgærning. En filosofisk Englænder talte engang om Danskernes Foragt for Kendsgærninger som et

35 31 af deres mest karakteristiske Træk. Er der noget som Danskerne nødig vil se, sagde han, saa lukker de bare Øjnene og paastaar tappert at det er der ikke. Han har altfor megen Ret. Vi trænger til lære den Respekt for Kendsgærningen som bestaar i at lukke Øjnene op og se den. Vi skal ikke lade os knuse af Synet, det vilde være en ny Form for Fantasteri. Ingen at Kendsgærning er uforanderlig. Men det første Vilkaar for at forandre en Kendsgærning er at man ser den og ser den efter. Først naar man kender Faren, kan man efter Omstændighederne prøve paa at undvige, stanse eller overvinde den. Har vi set hvad Kortet har at sige os, bør vi høre Historiens Vidnesbyrd. Vi maa kende ikke blot vor Stilling, men ogsaa os selv, før vi bestemmer, hvad vi i den givne Stilling vil foretage os.

36 32 DANMARKS HISTORIE Den svenske Professor Sundbårg udgav i 1911 et Skrift om Det svenska folklynnet. Dette Skrift fremkom først som Led af en meget grundig officiel Udredning af det svenske Emigrantspørgsmaal, men blev siden udgivet i Særtryk og vakte uhyre Opsigt, ikke mindst ved de Midler Professor Sundbårg brugte for at vække sine Landsmænds nationale Eftertanke og Selvfølelse. Et Hovedmiddel var den stadig tilbagevendende Mandjævning med os Danske, hvem han skildrede som et snedigt, uærligt og fejgt Folkefærd. Hans ligesaa slet grundede som oprørende Paastande blev fra dansk Side tilbageviste, først af Professor Olrik i Letterstedske Tidsskrift, sidst af Redaktør Anders Diemer der i Aftonbladet", Stockholm, ud fra sit meget svenskvenlige Grundsyn Punkt for Punkt gendrev Sundbårg i den blideste Form og med den største Træfsikkerhed. Men af alle de i den Sag fremkomne Ind-

37 33 læg er dog intet for os Danske af saa stor Betydning som Harald Nielsens Afhandling Svensk og Dansk først offentliggjort i Ugens Tilskuer" og siden som selvstændigt Skrift. Harald Nielsen imødegaar Sundbårg med Vægt og Værdighed og opfylder dermed for sin Part enhver Danskers simple Pligt, som er at forsvare Danmarks Ære overalt hvor den bliver angrebet. Men vidtskuende og dybtsøgende som han er, nøjes han ikke med det enkelte Tilfælde, han gransker dets Sammenhæng, giver et Udsyn over hele Danmarks Historie, så gennemtrængende klart, så tankerigt og styrkende at det bør kendes af enhver Dansk. I det følgende vil jeg med enkelte egne Indskud gengive Harald Nielsens Grundtanke. Tyskerne har plyndret, og nu haaner de os. Svenskerne har plyndret, og nu spotter de os. Nordmændene slap vi, og de sparker efter den danske Veghed, de uddriver af deres Skoler og deres Universitet det Sprog, som har bragt dem hvad de ejer af moden Kultur. Englænderne fik fra os Halvdelen af deres Ver- Et borgerligt Ord 3

38 34 denskraft, og de smiler velvilligt-medlidende: Det er saa længe siden. Allesammen peger de paa Danmarkskortet: Mindre og mindre. De henviser til Danmarks Historie: Nederlag efter Nederlag, Tab efter Tab. Og de har Ret. Men de har ingensomhelst Ret til at haane og ringeagte os. Den Ret faar de først, naar vi selv ynkeligt giver dem den. Vor Historie giver ingen Ret til at agte os ringe. Tværtimod. De som faar det ud af Danmarks Historie, de læser den som Fanden læser Fadervor, bagvendt, laltfald vi selv bør se vor Historie i dens naturlige Orden, forfra. Da fmder vi et Folk som fra den ældste Oldtid af har stridt ikke blot for at holde hvad det havde men ogsaa for at udvide sig; et Folk som har opdaget og brugt hver Mulighed for et Fremstød, og Gang efter Gang haft Overskud af Kraft at give til dem der var større. Kom Teutonerne fra Thy, Kimbrerne fra Himmerland, Angelsaxernes Anglere fra det danske Angel? Der gives baade danske og engelske Granskere som antager det (Dr.

39 35 Gudm, Schutte, Prof. Chadwick). Men vi veed ialtfald hvem der erobrede England og Normandiet. Vi blev ikke forjagne, hverken fra Normandiet eller fra England; det var Havet, som skilte os fra vore udvandrede Frænder, og endnu mer deres Ægteskab med fremmede Kvinder. Vi fandt Erstatning for vor Daadstrang ved at underkaste os Østersøkysterne helt op til den finske Bugt. Vældige Folkemasser indefra Fastlandet, et Kejserrige, med den tyske Ridderorden som sin jærnslagne Vædder, brød paa ud imod Kysten; og vi maatte slippe. Det samme maatte de saa heltemodige og sejrstraalende Svenskere flere Efter et Hundredaar senere. Tidsrum af grænseløs Ulykke samlede Danmark paany sin Kraft; det var os og ikke hverken Nordmænd eller Svenskere, som dog for en Tid løste Nordens største militærpolitiske Opgave, samlede de tre nordiske Riger til eet. Aldrig har Sverige haft hele Danmark undertvunget; vi har derimod hersket over Sverige, vi har i 400 Aar hævdet Herredømmet 3*

40 36 over Norge, Sveriges Naboland, som er adskilt fra os ved et Hav. I Århundred efter Århundred kæmpede vi mod Sverige og Tyskland, kæmpede beundringsværdigt, heltemodigt, udrustede Hær efter Hær, Flaade efter Flaade, sejrede og tabte. Tabte, ikke mod Hansestæder og Holstenere, men mod en anden og langt farligere Fjende: Vor egen politisk-strategiske Beliggenhed." Gustav Adolf kunde falde i Tj^skland; Sverige blev liggende urørt bag Østersøen som bag en vældig Fæstningsgrav. Karl XII blev slaaet i Rusland; han kunde vende hjem til sit Rige i en Fiskerbaad, forfulgt af ingen. Men da Christian IV blev slaaet i Tyskland, havde han Fjenden i Hælene hjem. Landet oversvømmet med det samme. Danmark var ikke lukt med Bølgen blaa; altid var det for os Knald eller Fald. Selve det der fra først af udgjorde Danmarks Rigdom og Magt, Stillingen som Østersøens Portvagt, blev, som Udviklingen formede sig, til en Fare og en Ulykke for os. Vi

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dagen er inde. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

En halv Snes Grundlove

En halv Snes Grundlove Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

En Statsministers Endeligt

En Statsministers Endeligt Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Sæt Korset imod Krigen

Sæt Korset imod Krigen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Sangen om Danmark. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sangen om Danmark. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. s. i advent I

2. s. i advent I Advent er en tid, hvor vi har lejlighed til at glæde os. Glæde os til den forestående jul, glæde os over al den hygge, der er op til jul, glæde os over julelysene i børnenes øjne, glæde os til nogle fridage

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Fjerde Søndag efter Trinitatis

Fjerde Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Danmark engelsk eller skandinavisk? Betragtninger ved Kronprinsbrylluppet i Stockholm

Danmark engelsk eller skandinavisk? Betragtninger ved Kronprinsbrylluppet i Stockholm Danmark engelsk eller skandinavisk? Betragtninger ved Kronprinsbrylluppet i Stockholm Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015.

Læs mere