^^pir. "»flmpfr'; ih- =if) . ^-y3;'4ai BRIEF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "^^pir. "»flmpfr'; ih- =if) . ^-y3;'4ai BRIEF"

Transkript

1 ^^pir i? CD ih- =if) HD "»flmpfr';. ^-y3;'4ai BRIEF

2

3 ^ALDEMAR «ØRD AM ET BORGERLIGT ORD OM DANMARKS STILLING OG DET AT VÆRE DANSK OYLDENDALSKE BOGHANDEL- NORDISK FORLAG

4

5 VALDEMAR RØRDAM ET BORGERLIGT ORD

6 VALDEMAR RØRDAM SOL OG SKY. Digte TRE STRÆNGE. Digte PÅ HØJSKOLE. Fortælling BJOVULV. Et Digt KAREN KJELDSEN. En Fortælling DANSK TUNGE. Digte 1901, 2. Oplag GUDRUN DYRE. Nutidsfortælling på Vers. 1902, 3. Oplag KÆRLIGHEDSDIGTE KARNEVAL. Et Digt VED MIDSOMMERTID. En Samling Digte STUMME STRENGE. Digte DEN GAMLE KAPTAJN. Fortællinger fra vor sidste Krig. I III Forkortet Folkeudgave UNDER ÅBEN HIMMEL. Digte GRØNLANDSFÆRD. Et Skuespil i fem Handlinger LUFT OG LAND. Digte. I9I0. SVENSK LITERATUR. En folkelig Vejledning VI OG VORT FÆDRELAND. Tale

7 VALDEMAR RØRDAM KV ET BORGERLIGT ORD OM DANMARKS STILLING OG DET AT VÆRE DANSK GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG»/«"V MDCCCCXII

8 DETTE SKRIFT GENGIVER TALER, HOLDTE I LØBET AF VINTEREN 1912 I RIBE, KØBENHA\TSf, VORDINGBORG OG AALBORG V. KØBENHAVN FORLAGSTRYKKERIET

9 Det INDLEDNING at være dansk er nemt nok for den som er tilfreds med Hænderne i Lommen, Whiskyen i Glasset, en Revysang i Hovedet og Hjærtet i Rendestenen. Ellers er det ikke nemt at være dansk. Det er vanskeligt for os voxne. Vi skal huske det er vanskeligt ogsaa for Børnene og de Unge. Det at være dansk Dreng er ikke nær saa nemt som at være tysk eller engelsk Dreng. Det er endogsaa vanskeligere end at være svensk eller norsk. Og det er vanskeligst for dem der er mest ved. En Dreng trænger til Bevægelse, han trænger til at røre sin Krop; han trænger ogsaa til at røre sit Sind. Han vil have noget at se frem efter, en Fart, en Bevægelse han kan komme med i.

10 6 Jeg husker godt, hvordan det var, naar jeg selv som Dreng sad i Skolestuen ud til Kongevejen mellem København og Frederiksborg, bag de matte Ruder, ved Historie eller Matematik, og saa der lød taktfast Marsj og Hovslag, Trommebulder og Hornmusik udenfor. Vi tiggede os Lov til at aabne Vinduerne, og dær saae vi Række efter Række mølle forbi. Husarerne fra Jægersborg, Fodfolk, Feltkanoner, bumbummelum og tratratera. Længe efter havde vi Takten i Blodet; i Tankerne marsjerede vi med. Var det i Fritiden vi mødte Soldaterne, fulgte vi dem milevidt; naar vi blev store, vilde vi selv med i de Rækker, i den Marsj. Men saadan har de engelske Drenge forbi deres Vinduer en uafbrudt Strøm af raske unge Mænd som gaar ud til Kolonierne og Døtrestaterne hinsides Havet. De kender den ene og den anden, det er deres egne Kammerater fra Skolen; ifjor var han dær i ældste Klasse, iforfjor i næstældste. Eller det er de lidt ældre Drenge, Studenterne. En har spillet

11 Fodbold med ham der nu gaar ud som Privatsekretær hos Vicekongen af Indien; en anden har roet sammen med ham der træder ind som Volontør i en Millionforretning i Singapore. Vent kun! siger de til sig selv; om et Aar eller to, saa kommer jeg; saa skal vi se hvem af os der først bliver selv Millionær i Singapore eller selv Vicekonge af Indien. De bliver maaske hverken det ene eller det andet. Ikke alle naaer tiltops. Men de prøver Æventyret. De faar Lejlighed til at øve deres Evner under store Forhold, til at bruge og udvide de Kundskaber de har inde. Og altid staar det bagved: For England! Saa snart det bliver muligt, saa hjem igen til England med det altsammen, for at bruge det igen paa ny Maader, frem og tilbage over den Bro af Erfaringer og Forbindelser, de selv har bygget med paa: Rule Britannia! Britannia rules the wawes. Britons never shall be slaves! Og i Tyskland dundrer og drøner det under

12 8 Ungdommens Vinduer: Til Hæren, til Flaaden, til de berømte Laboratorier, til de vældige Fabriker, til Øst- og Vestafrika, til Kiavtjav, til Rigdom og Ry, til Kamp og Sejr: Deutschland, Deutschland iiber alles, iiber alles in der Welt! Forstaar De, hvorfor jeg mener det er lettere at være en tysk eller engelsk Dreng end at være en dansk? Vi rykker ikke frem til en Kamp for Verdensmagten, med Millioner af Soldater og Milliarder af Kroner paa rede Haand, og med Sejrsgudinden svævende foran os. Vi staar og synger om Kong Christian der stod ved højen Mast for snart 300 Aar siden. Og ser vi efter i Historien, finder vi at det var ham der tabte Skaane, Halland, Bleking og de store Øer i Østersøen, Vs af det gamle nordiske Danmark. Eller vi sidder og synger om Danmark dejligst Vang og Vænge, lukt med Bølgen blaa. Men vi ser efter paa Kortet, finder vi at Vangen netop ikke er lukt

13 med Bølgen blaa. Det fandt vore Forfædre allerede for tusende Aar siden; derfor rejste de Dannevirke. Dannevirke faldt, Leddet er aflave. Og den Marsj der gaar forbi de danske Drenges, den danske Ungdoms Vinduer? Højre og Venstre, Venstre og Højre svinger i Grøften til hver sin Side; Uorden og Skænderi, Skældsord og gensidig Mistænksomhed, med altfor god Grund. Kun een Sang høres tydelig, Socialistmarsjen. Kun eet Kompagni traver taktfast frem, de organiserede Arbejdere; og disse Arbejdere optugtes af deres egne Officerer til at ringeagte Arbejdets Grundlov: den dygtiges Fortrin og den flittiges Ret. Overalt Parti mod Parti, danske Mænd imod danske Mænd for med Avind og Kiv at svække de svage og gøre de faa færre. Det er ingen opmuntrende Udsigt. Det er den værste som tænkes kan. De bedste vil ikke med dær. Hvorhen da? Man gaar ind i et Embed og passer sin Pligt. Eller i en praktisk Stilling og tjener lidt Penge. Det er pænt, og

14 10 det er agtværdigt. Men hvor skal en Dreng finde sit Æventyr? Han vil have noget stort og noget mærkeligt. En Dreng saavelsom en Mand vil være med i noget der er større end han selv. Kævlet er mindre end han selv. Om end det enkelte Menneskeliv synes længere for Barnet end for den Voxne, allerede den unge Mand, allerede Drengen føler dog en Trang til at løfte sin Vilje imod højere Mål end dem han selv alene kan opnaa. En enkelt Mands Liv for sig selv alene kan række fra Korsika over Austerlitz til Moskva og St. Helena. Men den som lever i og for sit Folk, han har fusende Aar bag sig og skulde have fusende Aar foran sig. Vi Danske har de fusende Aar bag os; hvad der venter os foran, tør vi knap se frem efter. Dog, det nytter ikke at lukke Øjnene. Venter der en Fare, maa man først vide hvorfra den kommer og saa uden Omsvøb se hvad der staar for. Lad os da efterse vor Stilling som danske, baade paa Kortet og i Historien, og i det Øjeblik hvor Kortet og Historien samles

15 11 nu. Det kunde maaske vise sig at der dog var et Æventyr, saa stort som det største vi læntes efter, saa stort at der blev Spørgsmaal ikke om Æventyret, men om os om vi selv er store og stærke og dristige nok til at være med paa den Marsj for Danmark. DANMARKSKORTET Alle kender den Tiltrækning som et Landkort udøver. Det fængsler Indbildningskraften, man rejser i Tankerne. Fremmede Byer og Bjærge løfter sig og lokker Hildesheim, Paris, Kaukasus, Benares, Himalaya.. Men paa sit eget Fædrelands Kort rejser man dog fortroligere end paa noget andet. Dær rejser man fuldt saa vidunderligt, i Dybden, gennem Tidernes Dyb, gennem Slægtens Æventyr. Faa af Europas Folkeslag har ejet og boet i deres Land saa længe som vi. Det er Umagen værd for os at lære os selv og lære

16 12 Børnene at tyde Danmarkskortets Tegnskrift, at forstaa disse Linjer og Prikker, hvad de melder om Folkets Kampe mod Naturkræfterne, mod Hav og Stormflod, Al og Flyvesand, Pesten og den sorte Død, saavelsom imod fremmedes Hærtog. Mindre og mindre bliver Riget. Vi har ikke glemt at Skaane var dansk. Vi veed hvad den Streg dernede tværs over Jylland betyder. Men samtidig aflæser vi Kortet den indre Landvinding fra Oldtids Bosæt om Offerhøj og Tingsted, gennem Borgbyernes Kongstanke og Købingernes Handelsplan, til Udflyttergaardenes mange smaa firkantede Prikker som Vidnesbyrd om Bondestandens Rejsning og Landbrugets Udvikling; og videre endnu til Københavns mangekantede mørke Flade, hvor Banelinjerne samler sig og Skibslinjerne spinder sig ud; her er Midtpunktet for dansk Videnskab og Kunst, Midtpunktet for vor tappert fremskridende Handel og Industri. Der er ikke et Navn og ikke et Tegn paa Danmarkskortet uden at det har sin Røst med

17 13 i Sagnet og Sangen om vor egen ældgamle og stadig unge Skæbne, fra det stenhugne Hammertegn til Korset over Marmorkirken, fra Flintkniv og Graastenskværn til Lysinstitut og traadløs Telegraf. Det er os de taler til, og os de kalder paa, disse Navne. De og vi hører sammen. Som vi har vore Forældres Billeder, saaledes kan vi godt være bekendt at have vort Fædrelands Kort fremme til daglig Betragtning. Da vil Tankerne komme af sig selv, dem som Christian Richardt har tolket: Maalt med Verden er det lille, derfor ingen Plet at spilde! Maalt med Hj ærtet er det stort dér er Danmarks Saga gjort. Men det nytter ikke at vi maaler vort Land med Hjærtet alene. Det er ikke den Maalestok de udefra retter sig efter. Og ingen har Fred længer end hans Nabo vil. Vi kan ikke nøjes med Danmarkskortet. Vi maa tage Europaskortet med i Øjesyn og

18 14 Eftertanke. Dær ligger vi som Mellemeuropas yderste Nordspids, det Brohoved og de Bropiller, der fører over til den store skandinaviske Halvø og halvt stænger, halvt aabner for det mægtige Indhav Østersøen. I Størstedelen af Danmark er selve den Jord som giver os Brød og Drikkevand, den Jord vi danser paa og pløjer i, og som gemmer vore Grave, den er hidført fra Skandinaviens Bjærge, nedfældet af nordfra vandrende Bræer, aakløftet og fjorddelt af Smeltevand fra den Is der frøs over Sverige og Norge. Og det er os kært saaledes at vide ogsaa vort Land stamknyttet til det Norden, i hvis Folkeslag vi selv har vore nærmeste Frænder. Men de forhistoriske Fjorde, som Vesterhavet skød langt sønder ind gennem den danske Halvø næsten i Eet med Fjordene fra Østersøen, de lukkede sig atter. Enhver kan se hvad det vilde have betydet, om Naturen havde skabt den Sejlled fra Vesterhav til Østersø, som nu Tyskerne har skabt. Med et Storebælt, hvor nu Kielerkanalen gaar havde Jyl-

19 15 land været en 0, Danmarks Sydgrænse naturbestemt. Maaske havde da hele Danmark været landfast med Skaane. Vandene brød sig andre Veje. Det er ikke de geologiske Oldtidskort, det er Nutidens geografiske Virkelighed vi har at holde os til. Den viser os Danmark landfast kun med det mægtige Tyskland, de 3 Millioner med de 60. Kortet viser os adskilt fra de Folk, som vort Blod, vort Sprog, vort Sind knytter os til. Og værre endnu: Den danske Halvø og de danske Øer er indbyrdes adskilte ved Krigens og Handelens Verdensveje til og fra et Indhav som Østersøen, til og fra to Stormagter som Rusland og det tyske Rige. Se paa de andre Smaastater i Europa. Grækenland bestaar som Danmark af en Halvø og et Øhav. Men det er med en visnende, ikke med en voxende Stormagt Grækenland er landfast. Og Indsejlingen til det sorte Hav har Tyrkiet og ikke Grækenland Fordelen og Faren af. Portugal er kun landfast med en venligsin-

20 16 det forhenværende Stormagt, har økonomisk alle et Kystlands Fordele, militært ingen af dets Farer, saalænge som Forbundet med England staar ved Magt, og England ikke mister sin Magt. Svejts ligger indeklemt mellem Italien og Østrig, Tyskland og Frankrig. Men hvert af disse Medbejlerpar kan mødes rigeligt uden at røre Svejts der er mere skærmet end klemt af sine Bjærge og Indsøer. Dog har Svejts yderligere stængt sine Grænsepasser med kostbare Klippefæstninger velforsynede med moderne svært Skyts, og Folket er et Folk i Vaaben. Gennem Holland og Belgien gaar et Par af de bedste Hærvej e fra Tyskland til Frankrig. Dog er der andre Veje uden om. Tyskland og Frankrig er selv Naboer paa en Strækning af en halvhundrede Mil, Mest truet er Holland som det tyske Riges geografisk naturlige" Afrunding ud imod Vest, en lokkende Kyst mod Vesterhavet, fuld af ypperlige Handels- og Krigshavne. Men det holland-

21 17 ske Folk har med vældige Ofre gjort Halvdelen af Landet til en stærk Fæstning. Norge er næppe stærkt udsat for en Neutralitetskrænkelse, om end maaske Kristianiafjorden kunde bruges som Basis for et Flaadeangreb imod Tyskland. Sverige derimod vil under en Krig mellem f. Ex. England og Rusland være den vestlige Angribers naturlige Rygstød; det har derfor ved Fæstningsanlæg og andre Forholdsregler paa det mest truede Punkt, Øen Gotland, skattet sig Magtmidler til Hævdelse af Neutraliteten. Begge disse Lande er endelig i lige Grad direkte truede fra Nordvest, fra Rusland, der over det erobrede Finland maalsikkert skyder sin Embedsstand, sine Tropper og sine militært anlagte Jærnveje frem imod det svenske Nordlands Malmlejer og Vandfaldskræfter, det norske Nordlands isfrie Havne. Faren er overhængende her, men dog af mere stedlig Art. De foreløbig truede Provinser er tyndt befolkede, svært tilgængelige. De har Hundredmil af eget Land og Folk med Jærnveje og Dampskibe, Et borgerligt Ord 2

22 18 frugtbare Egne og store Stæder bag sig, i Dækning af Fjæld og Flod og Skærgaard. Ikke desmindre har Sverige i Løbet af de sidste Aar med uhyre Ofre af Arbejde og Penge oppe i dette øde Landskab grundlagt og fuldført Bodenfæstningen, en Førsterangs Fortfæstning, altid kampklar, altid fuldt besat og provianteret, stærk nok til at stanse selv den stærkeste Fjende for lang Tid. i Saadan har det sig med de andre Smaastater Europa. Hvordan har det sig med os? Vor militær-strategiske Stilling er tydelig nok. Ved en Krig mellem England og Rusland ligger vi midtvejs; det er i vore Farvande Flaaderne vil mødes; eller vi er Englands Mellemstation. Ved en Krig mellem England og Tyskland ligger Danmark indenfor den tyske Flaades første Forsvarslinje; bliver den brudt er vi midt i Bruddet. Intet af de andre Lande, det skulde da være Belgien, er i den Grad udsat for, ja sikkert paa, Neutralitetskrænkelser som Danmark. Intet af

23 19 de andre Lande, undtagen maaske Holland, er saa direkte erobringstruet som Danmark. Og Grænserne har vi aabne baade mod Land og Vand. Ingen Fjælde, ingen rivende Floder. Kun en jævn og frugtbar Halvø, en Flok jævne og frugtbare Øer. Men saa har vi vel sørget for et Fæstningsværn der efter Forholdene kan maale sig med Hollands? Vi har vel med beundringsværdige Ofre baade af Tid og Penge givet vort levende Værn den kraftigst mulige Udvikling? Vi har vel en Flaade, hvis Hundreder af Torpedo- og Undervandsbaade gør den til et selv mod den stærkeste Fjende virksomt Forsvarsvaaben, snildt afpasset efter vore egne Kyster og Farvande? Ogsaa Danmark er vel en Kamp værd? Ogsaa vi finder vel, at Friheden er et Gode som aldrig købes for dyrt? Fæstningsværn? Aa ja! Hele Halvøen ligger aaben uden et eneste fast Holdepunkt. Fyn, Lolland-Falster og Bornholm ligesaa. Kun paa Sjælland har vi en Fæstning, en ufuldstændig Fæstning, men dog en Fæstning endnu.

24 20 Tænk Dem et Menneske født med Hjærtet ikke inde i Brystkassen, men siddende som en Bylt udenpaa Ribbenene, et bankende Hjærte, Blodkilden, Livets Drivkraft, kun dækket af den tynde Hud. Dette Menneske kunde dræbes med et eneste Næveslag, dersom han ikke bar et Staalpanser uden om det saa frygteligt udsatte Hjærte. Men saa udsat sidder Danmarks Hjærte, kun halvvejs dækket. Og om en halv Snes Aar blotter vi det selv frivilligt, saa der ikke engang behøves en pansret Næve til at knuse det. Landfæstningens Nedlæggelse er vedtaget. Det var Danmarks mægtigste Folkefører, det var Danmarks nuværende Konseilspræsident med til. Mindre Fæstningsværker langs Kysterne og nær ved Kysterne af Sjælland skal saa støtte den Hær, hvis afgørende Støtte tages bort, forsvare den Hovedstad, hvis Forsvar man har opgivet. Samtidig mindskes den beskedne Hærs forud saare beskedne Øvelsestid til Gengæld fordi Soldaterne har faaet Løfte om Patroner til deres Geværer!

25 21 Dette er de særlige Foranstaltninger som det folkestyrede Danmark træffer til folkelige Værn om sin Frihed og Ære paa en Tid hvor det udpræget demokratiske Norge og det saa langt stærkere Sverige villig og frivillig paatager sig de tungeste Byrder i Fædrelandets Navn. Det Navn som to politiske Partier og en udbredt Presse hertillands griner ad! (Panserbaadsindsamlingerne i Sverige indbragte i Løbet af den første Maaned over 8 Millioner Kroner i Bidrag fra 25 Øre til V2 Million paa et Bræt. Nu sidst i April er der samlet over 14 Millioner i frivillige Bidrag fra alle Egne af Landet, alle Klasser af Folket. Ogsaa de radikale Blade støttede Indsamlingen. I Sveriges Rigsdag misbilligede den radikale Konseilspræsident de ganske enkelte Tilfælde, hvor man i Landets Skoler ved Oplæsning af Sven Hedins Varningsord" havde ført Partipolitik ind blandt Børnene, men udtalte med Kraft sin Glæde over Indsamlingens fædrelandske Vidnesbyrd. Vor egen radikale Presse meddelte det første, men glemte det andet.

26 22 Vor radikale Presse... Tænk Dem en dansk radikal Konseilspræsident udtale sin Glæde over en Indsamling til Danmarks Forsvar! Utænkeligt. I Frankrig har nylig den socialdemokratiske Krigsminister Millerand ophævet en Regeringsordre der paabød Landets Amtmænd at give Indberetning om Officerernes politiske Holdning; hvad Frankrig fordrede af sine Officerer, erklærede han, var kun at de sørgede for at Hæren i Farens Stund stod saa stærk som muligt. Hæren," sagde Millerand, maa unddrages enhver Paavirkning og Bedømmelse, som strider imod dens høje Opgave, og som maaske kan forringe den Autoritet, som i den udelukkende bør være knyttet til de militære Foresattes Personer." Hvad siger de danske Socialdemokrater? Det veed vi; skammer os over dem. Men maaske vi har Raad til at miste et Par og vi Landsdele for at spare hvad det koster at forsvare dem? Har vi? Ved Tabet af Skaane blev vi haardt lemlæstede. Med Sønderjylland og Als mistede

27 23 vi saa meget at vi næsten ikke kunde undvære det og dog leve. Een Gang til gælder det Resten af Danmark. Det er hvad Kortet fortæller os. Allerede en uafværget Neutralitetskrænkelse kan komme os dyrt at staa. Vi er udsat for noget andet og mer. Ligesom Rusland skyder sine Banelinjer frem gennem Finland imod Sverige og Norge, skyder andre Banelinjer sig op imod Danmark, med Dobbeltspor, Militærramper, strategiske Nyanlæg og voxende Garnisoner. Stadig større Flåder af fremmede Kampskibe, Krydsere, Torpedo- og Undervandsbaade bruser frem og tilbage i det brede Farvand mellem Sjælland og Fyn, i det smalle Farvand mellem Fyn og Jylland, tæt forbi Færgelejerne i Korsør og Nyborg, i Strib og Fredericia hvor altsaa Garnisonen blev liggende. Vogtet af en stærk ny Fæstning? Nej, af en Regering som ene blandt Alverdens Regeringer er vis paa altid forud at vide hvad der kan ventes.

28 24 Alt dette er Kendsgærninger. Man kan saa tage dem for hvad man vil. Det kan man. Men jeg synes man paadrager sig et vist Ansvar ved ikke at tage dem i deres Sammenhæng. Danmark og Danmarks Forhold betyder for os alt hvad vi er og har; men er kun en enkelt lille Faktor i Nutidens militært-økonomiske Magtkonstellation, under hvilken ogsaa vi maa stille vort Horoskop. Ny er de europæiske Stormagters Udvikling til Verdensmagter. Ny er Fremkomsten af andre Verdensmagter, Nordamerika, Japan, og Muligheden for endnu fler. Ny er Pengemagternes Verdenskamp; man har før set Pengene angribe skjult bag Statsmagt og Vaabenmagt, men de har aldrig før haft hverken saa vældigt voxende Folkemasser eller saa glimrende tekniske Midler at raade over. Nu da Bjærgene er gennemborede. Oceanerne vejlagte. Sletterne skrumpede sammen for Damp og Elektricitet, Afstanden tilintetgjort, nu breder de uhyre opsvulmede Stats-

29 25 magter og Pengemagter sig over hele Jordkloden under et indbyrdes Pres af hidtil ukendt Voldsomhed. Hvor gærne end enkelte af Staterne vilde, det er dem umuligt at stanse. Strømmen raser videre med sine Hvirvler og Bagstrømme. De store tumles om som de smaa. Kun er det for de smaa langt farligere. Og farligst for dem af de smaa der er Naboer til den stærkeste af de store, den yngste, vældigst voxende, voldsomst villende, mest hensynsløse, af Kraft og Uro sprængfyldte Stormagt, som hedder Tyskland. Hvad er det for en Kamp som England og Frankrig ruster sig til, og Rusland viger afventende tilbage for? Hvad er det for et Forsvar som Svejts, Belgien og Holland ihærdigt og med uhyre Ofre bereder sig paa? Men vi kan være trygge, ikke sandt? Fuldstændig rolige, i Tillid til vor berømte neutrale Holdning. Vore Rigsdagsmænd og vor Regering har intet hverken hørt eller set eller sagt, som kunde ængste os. Korea, Bosnien og Herzegovina, Persien og Tripolis, de siger gan-

30 26 ske vist en hel Del. De skriger det saamænd. Men hvad kommer det os ved? Vi spørger vore Diplomater. De siger: Danmark lever i Fred og Venskab med alle sine Naboer; ikke en Sky formørker Horizonten. Det om Freden er formelt rigtigt. Den danske Stat har ingen Krig ført siden 64. Dog er der en Del af det danske Folk som lever i en uafbrudt Kamp for Livet. Det er dog en Slags Sky; den kan voxe. Der er noget som hedder den altyske Forening. Altyskerne er et Mindretal i det tyske Folk, men et Mindretal som ved sin glødende Tro paa Tysklands Kald som Verdens Overmagt, sin urokkelige Vilje til at virkeliggøre denne Fremtidstanke, koste hvad det vil, Aar for Aar vinder stærkere Indflydelse; den altyske Forening udbreder gennem Flyveblade, Tidsskrifter og Foredrag den Anskuelse, at Tyskland i Løbet af et halvt hundrede Aar vil blive nødt til og har Ret til at annektere bl. a. Danmark, Holland, Belgien, Svejts og Østrig-Ungarn for at skaffe Plads til sin voxende Befolkning, Afsætning for sin voxende

31 27 Industri, Magt og Penge til at opfylde sin verdenshistoriske Mission. Naturligvis," hedder det i et altysk Flyveskrift Stortyskland og Mellemeuropa 1950 bliver det ikke Tyskerne alene som kommer til at bo i det saaledes dannede ny tyske Rige, men det bliver dem alene, som faar politiske Rettigheder.. og dem alene som kommer til at eje Jorden. De vil ligesom i Middelalderen have en Følelse af at være et Folk af Herskere. Men de vil finde sig i at lade underordnede Forretninger og Arbejder udføre af de Fremmede, der lever under deres Herredømme." Det er ikke værd afvise den altyske Agitations Kendsgærning altfor overlegent. Gennem talrige tilsyneladende videnskabelige Skrifter, ja endog gennem Skolernes Læsebøger i Geografi og Historie, indprenter den Befolkningens brede Lag den Overbevisning at Nabolandenes Folkeslag og Sprog i Virkeligheden er tyske fra Oldtiden af, saa en Erobring kun vil være en Befrielse fra fremmed Aag. Hvad et saadant Forarbejde kan udrette, saae vi i

32 Nu fremstilles Jyderne som den forladte Broderstamme. Snart vil et Flertal af det tyske Folk staa rede til med oprigtig Begejstring at udfri dem af Danskeraaget. Det er ikke den Slags Folkestemninger som dybest afgør Krig og Fred mellem Staterne; men de kan med stor Virkning bruges af dem der afgør. Dermed forholder det sig endnu som i Bismarcks Tid. Vi gør vel i at huske den altyske Forenings Feltraab: Von Skagen bis Adria!" Det staar som den ene Hælvt af Valgsproget paa dens Medlemsblad, der holdes og læses af det tyske Riges mægtigste Mænd. Vi bør mindes ogsaa andre Ting, før vi slaar os til Ro. Grev Reventlow af den tyske Flaadeliga, en af Lederne for denne anden tyske nationale Kamp- og Erobringsforening, har mer end een Gang oflfentlig udtalt sin Overbevisning om at man fra tysk Side i Tilfælde af Krig med en anden Stormagt resolut vil bemægtige sig Danmark". Den engelske Admiral Lord Beresford er-

33 29 kiærede ved en Flaadebanket i Portsmouth, at den Officer som vægrede sig ved til Englands Gavn at bombardere en aaben By, han var ubrugelig i Englands Flaade. Og København uden Landfæstning er teknisk talt en aaben By saa godt som Aarhus og Aalborg. Nu melder Rygtet at England og Tyskland har tænkt sig Muligheden af at undgaa den Krig de begge længe har længtes efter og frygtet for. Det lyder jo beroligende. Men Forklaringen er mindre beroligende. De har tænkt sig at undgaa Krigen ved Hjælp af nogle hemmelige Aftaler om Portugals Kolonier! Til Gavn for alle, til Skade for ingen. Undtagen Portugal. Aaben Vold og hemmelige Aftaler: Dær ligger Danmark! paa. Disse Ting er ikke hyggelige for os at tænke Men dem tænker jeg paa hver Dag naar jeg stanser foran Kortene paa min Væg; naar jeg fra mine Vinduer imod Storebælt ser de tyske Flaader dampe ud og ind, ti, tyve, tredve, fyrretyve Krigsskibe i Rad. Undertiden kom-

34 30 mer en engelsk Eskadre og kigger ind. Dag efter Dag disse væltende Røgsøjler ovre bag Langeland; Nat efter Nat vandrer Søgelysene Himlen rundt, varslende, advarende. Danmark har Venner, Enkeltmænd som vilde beklage det, hvis en hemmelig Aftale blev til aaben Vold imod os. Ogsaa Retfærdigheden har saamænd sine Venner, der med lydelig Sorg vilde se den kørt i Grøften over Hovedet paa os. Men intet Rige paa Jordkloden vil rykke ud med et eneste Regiment Soldater, et eneste 4 Kanoners Feltbatteri, af Venskab for os eller af Omhu for Retfærdigheden. Danmark er Europas mest udsatte Land, det er i Folketal et af de mindste, det er et af de daarligst væbnede og alt dette i en Tidsalder, hvor Traktaterne er Makulatur, og de smaa Folks Frihedsret et Mundsvejr tyndere end nogensinde. Dette er en Kendsgærning. En filosofisk Englænder talte engang om Danskernes Foragt for Kendsgærninger som et

35 31 af deres mest karakteristiske Træk. Er der noget som Danskerne nødig vil se, sagde han, saa lukker de bare Øjnene og paastaar tappert at det er der ikke. Han har altfor megen Ret. Vi trænger til lære den Respekt for Kendsgærningen som bestaar i at lukke Øjnene op og se den. Vi skal ikke lade os knuse af Synet, det vilde være en ny Form for Fantasteri. Ingen at Kendsgærning er uforanderlig. Men det første Vilkaar for at forandre en Kendsgærning er at man ser den og ser den efter. Først naar man kender Faren, kan man efter Omstændighederne prøve paa at undvige, stanse eller overvinde den. Har vi set hvad Kortet har at sige os, bør vi høre Historiens Vidnesbyrd. Vi maa kende ikke blot vor Stilling, men ogsaa os selv, før vi bestemmer, hvad vi i den givne Stilling vil foretage os.

36 32 DANMARKS HISTORIE Den svenske Professor Sundbårg udgav i 1911 et Skrift om Det svenska folklynnet. Dette Skrift fremkom først som Led af en meget grundig officiel Udredning af det svenske Emigrantspørgsmaal, men blev siden udgivet i Særtryk og vakte uhyre Opsigt, ikke mindst ved de Midler Professor Sundbårg brugte for at vække sine Landsmænds nationale Eftertanke og Selvfølelse. Et Hovedmiddel var den stadig tilbagevendende Mandjævning med os Danske, hvem han skildrede som et snedigt, uærligt og fejgt Folkefærd. Hans ligesaa slet grundede som oprørende Paastande blev fra dansk Side tilbageviste, først af Professor Olrik i Letterstedske Tidsskrift, sidst af Redaktør Anders Diemer der i Aftonbladet", Stockholm, ud fra sit meget svenskvenlige Grundsyn Punkt for Punkt gendrev Sundbårg i den blideste Form og med den største Træfsikkerhed. Men af alle de i den Sag fremkomne Ind-

37 33 læg er dog intet for os Danske af saa stor Betydning som Harald Nielsens Afhandling Svensk og Dansk først offentliggjort i Ugens Tilskuer" og siden som selvstændigt Skrift. Harald Nielsen imødegaar Sundbårg med Vægt og Værdighed og opfylder dermed for sin Part enhver Danskers simple Pligt, som er at forsvare Danmarks Ære overalt hvor den bliver angrebet. Men vidtskuende og dybtsøgende som han er, nøjes han ikke med det enkelte Tilfælde, han gransker dets Sammenhæng, giver et Udsyn over hele Danmarks Historie, så gennemtrængende klart, så tankerigt og styrkende at det bør kendes af enhver Dansk. I det følgende vil jeg med enkelte egne Indskud gengive Harald Nielsens Grundtanke. Tyskerne har plyndret, og nu haaner de os. Svenskerne har plyndret, og nu spotter de os. Nordmændene slap vi, og de sparker efter den danske Veghed, de uddriver af deres Skoler og deres Universitet det Sprog, som har bragt dem hvad de ejer af moden Kultur. Englænderne fik fra os Halvdelen af deres Ver- Et borgerligt Ord 3

38 34 denskraft, og de smiler velvilligt-medlidende: Det er saa længe siden. Allesammen peger de paa Danmarkskortet: Mindre og mindre. De henviser til Danmarks Historie: Nederlag efter Nederlag, Tab efter Tab. Og de har Ret. Men de har ingensomhelst Ret til at haane og ringeagte os. Den Ret faar de først, naar vi selv ynkeligt giver dem den. Vor Historie giver ingen Ret til at agte os ringe. Tværtimod. De som faar det ud af Danmarks Historie, de læser den som Fanden læser Fadervor, bagvendt, laltfald vi selv bør se vor Historie i dens naturlige Orden, forfra. Da fmder vi et Folk som fra den ældste Oldtid af har stridt ikke blot for at holde hvad det havde men ogsaa for at udvide sig; et Folk som har opdaget og brugt hver Mulighed for et Fremstød, og Gang efter Gang haft Overskud af Kraft at give til dem der var større. Kom Teutonerne fra Thy, Kimbrerne fra Himmerland, Angelsaxernes Anglere fra det danske Angel? Der gives baade danske og engelske Granskere som antager det (Dr.

39 35 Gudm, Schutte, Prof. Chadwick). Men vi veed ialtfald hvem der erobrede England og Normandiet. Vi blev ikke forjagne, hverken fra Normandiet eller fra England; det var Havet, som skilte os fra vore udvandrede Frænder, og endnu mer deres Ægteskab med fremmede Kvinder. Vi fandt Erstatning for vor Daadstrang ved at underkaste os Østersøkysterne helt op til den finske Bugt. Vældige Folkemasser indefra Fastlandet, et Kejserrige, med den tyske Ridderorden som sin jærnslagne Vædder, brød paa ud imod Kysten; og vi maatte slippe. Det samme maatte de saa heltemodige og sejrstraalende Svenskere flere Efter et Hundredaar senere. Tidsrum af grænseløs Ulykke samlede Danmark paany sin Kraft; det var os og ikke hverken Nordmænd eller Svenskere, som dog for en Tid løste Nordens største militærpolitiske Opgave, samlede de tre nordiske Riger til eet. Aldrig har Sverige haft hele Danmark undertvunget; vi har derimod hersket over Sverige, vi har i 400 Aar hævdet Herredømmet 3*

40 36 over Norge, Sveriges Naboland, som er adskilt fra os ved et Hav. I Århundred efter Århundred kæmpede vi mod Sverige og Tyskland, kæmpede beundringsværdigt, heltemodigt, udrustede Hær efter Hær, Flaade efter Flaade, sejrede og tabte. Tabte, ikke mod Hansestæder og Holstenere, men mod en anden og langt farligere Fjende: Vor egen politisk-strategiske Beliggenhed." Gustav Adolf kunde falde i Tj^skland; Sverige blev liggende urørt bag Østersøen som bag en vældig Fæstningsgrav. Karl XII blev slaaet i Rusland; han kunde vende hjem til sit Rige i en Fiskerbaad, forfulgt af ingen. Men da Christian IV blev slaaet i Tyskland, havde han Fjenden i Hælene hjem. Landet oversvømmet med det samme. Danmark var ikke lukt med Bølgen blaa; altid var det for os Knald eller Fald. Selve det der fra først af udgjorde Danmarks Rigdom og Magt, Stillingen som Østersøens Portvagt, blev, som Udviklingen formede sig, til en Fare og en Ulykke for os. Vi

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere