Velkommen til Kommuneplan 2013 FORSLAG Hvad er en kommuneplan? Det vil vi Nyborg i 2025 Byrådets vision Nyborg og omverdenen Hovedtemaer Bymønster og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til Kommuneplan 2013 FORSLAG Hvad er en kommuneplan? Det vil vi Nyborg i 2025 Byrådets vision Nyborg og omverdenen Hovedtemaer Bymønster og"

Transkript

1 Velkommen til Kommuneplan 2013 FORSLAG Hvad er en kommuneplan? Det vil vi Nyborg i 2025 Byrådets vision Nyborg og omverdenen Hovedtemaer Bymønster og byudvikling Befolknings- og boligudvikling Rummelighed til byudvikling Nyborg Slot og by Erhvervsudvikling Detailhandel Retninglinjer Det åbne land Klima og energi By og land Nyborg Samlet udviklingsplan for Nyborg Retningslinier: Boligområder i Nyborg : Boligbebyggelse nord for Fynsvej: Erhvervsområder i Nyborg Detailhandel i Nyborg Bymidten og havnen i Nyborg Grønne områder i Nyborg Ørbæk Samlet udviklingsplan for Ørbæk Boligområder i Ørbæk Erhvervsområder i Ørbæk Detailhandel i Ørbæk Grønne områder i Ørbæk Ullerslev Samlet udviklingsplan for Ullerslev

2 Boligområder i Ullerslev Erhvervsområder i Ullerslev Detailhandel i Ullerslev Grønne områder i Ullerslev Aunslev/Hjulby Udviklingsplanlægning for Aunslev/Hjulby Skellerup Udviklingsplanlægning for Skellerup Vindinge/Rosilde Udviklingsplanlægning for Vindinge/Rosilde Refsvindinge Udviklingsplanlægning for Refsvindinge Frørup Udviklingsplanlægning for Frørup Tårup Udviklingsplanlægning for Tårup Herrested/Måre Udviklingsplanlægning for Herrested/Måre Ellinge Udviklingsplanlægning for Ellinge Langtved Udviklingsplanlægning for Langtved Øvrige landsbyer og landdistrikter Retningslinier Byggeri i det åbne land Retningslinier Byfornyelse i Nyborg Kommune Retningslinier Natur og miljø Landskaber / 203

3 Beskyttet natur Internationalt beskyttet natur Naturbeskyttelse Økologiske forbindelser Potentielle naturområder Potentielle økologiske forbindelser Naturforvaltning Fredninger Bygge- og beskyttelseslinjer Skovrejsning Lavbundsarealer og vådområder Jordbrug Kulturarv og bevaring Kulturmiljøer og fortidsminder Bygningsbevaring og bevarende lokalplaner Kystnærhedszonen Geologi Retningslinier Vandløb, søer og kystvande Drikkevand og Grundvand Grundvandsbeskyttelse Vandforsyning Vandindvinding Støj Råstoffer Ferie og fritid Ferie og Fritid Sammenhængende turistpolitiske overvejelser Sommerhuse Retningslinier Kolonihaver Overnatningstilbud / 203

4 Campingpladser Friluftsliv Golfbaner Lystbådehavne Retningslinier Infrastruktur og teknik Veje Fremkommelighed Tilgængelighed Trafiksikkerhed Trafikstier Kollektiv trafik Retningslinier Havne Vindmøller Biogasanlæg Andre tekniske anlæg Den kommunale service Børn og unge Skoler og uddannelse Ældre Retningslinier Handicapområdet Retningslinier Kultur og fritid Miljøvurdering Miljøvurdering af Kommuneplan 2013 VVM Miljøvurderinger / 203

5 Velkommen til Kommuneplan 2013 FORSLAG Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder byrådets mål, retningslinjer og rammer for Nyborg Kommunes udvikling i perioden Kommuneplanen er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at fastholde den gode udvikling i Nyborg kommune med attraktive bymiljøer og boligområder, mangfoldige erhvervsmuligheder og rekreative oplevelser. Kommuneplanen sikrer helhed og sammenhæng i udviklingen også når vi ser mange år frem i tiden. Planen beskriver kommunens overordnede struktur i forhold til byudvikling, bolig og erhvervsområder, trafik, udviklingen i landsbyerne og det åbne land, osv. Den indeholder også mere detaljerede rammer, som skal følges, når der udarbejdes lokalplaner i kommunens forskellige områder. I menuen øverst kan du klikke dig ind på kommuneplanens forskellige elementer. I kommuneplanens forskellige opslag kan du se de forskellige emner, der berøres, og hvilke retningslinjer byrådet ønsker, at kommunen skal udvikle sig efter, primært i forhold til den fysiske planlægning Offentlig høring af Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2013 foreligger her som forslag, der er i offentlig høring fra den 6. august 2013 til den 1.. Byrådet har besluttet kun at foretage en delvis revision af den tidligere Kommuneplan 2009, da indholdet af denne altovervejende fortsat er aktuelt og afspejler byrådets intentioner og de statslige interesser i den fysiske planlægning. Slotsprojektet "Nyborg Danmarks Riges Hjerte" har Byrådet givet høj prioritet, og projektet vil have konsekvenser for kommunens fysiske planlægning. Se nærmere herom i det nye opslag Nyborg Slot og by. Der er indarbejdet enkelte nye lovpligtige temaer i kommuneplanen, som du kan se via nedenstående links til de respektive opslag i planen. Særligt værdifulde landbrugsområder Placering af store husdyrbrug og fælles biogasanlæg Potentielle naturområder Potentielle økologiske forbindelser Byudviklingsmulighederne i Ørbæk er i f orhold til Kommuneplan 2009 nu angivet som perspektivarealer, hvor der efterfølgende kan planlægges for konkrete udlæg i form af kommuneplantillæg. Der udlægges et nyt erhvervsområde på 20 ha i Ørbæk i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde mellem Nyborgvej og Odensevej. se nærmere om dette via nedenstående links Nye perspektivarealer til byudvikling i Ørbæk Nyt erhvervsområde i Ørbæk Endelig er der fastlagt nogle generelle principper for den fremtidige administration af byggeri i kommunens sommerhusområder, se nærmere via dette link: Generelle rammebestemmelser for sommerhuse. Hovedindholdet af de øvrige opslag ændres ikke, bortset fra mindre justeringer på detailhandelsområdet, konsekvensrettelser på grund af ændret lovgivning eller overordnet planlægning, fx Vand og Natura 2000-planer, samt opdateringer af redaktionel eller sproglig karakter. Hent forslag til Kommuneplan 2013 som PDF: - Hovedstruktur - Generelle rammebestemmelser 5 / 203

6 Rammebestemmelser for enkeltområder Eller sæt din egen PDF sammen med PDF-generatoren. Hvad er en kommuneplan? Uddrag fra vejledning i kommuneplanlægning Miljøministeriet, maj 2008 Eksterne links Vejledning om kommuneplanlægning. Miljøministeriet 2008 Kommuneplanen har en rolle som den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen dækker hele kommunens areal. I planlovens formålsparagraf ( 1) står, at loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre og plantelivet. Loven skal særligt sikre: at der sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur og landskabsresurse, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Kommuneplanlægningen er et centralt led i at opfylde lovens formål. Samspillet med landsplanlægningen, de regionale udviklingsplaner og nabokommunernes planlægning er med til at sikre, at den enkelte kommunes planlægning sker i overensstemmelse med overordnede interesser i arealanvendelsen. Kommuneplanen skal vise byrådets beslutninger om arealanvendelsen i kommunen baseret på afvejninger af forskellige hensyn og de rammer for lokalplanlægningen, som i den forbindelse er fastlagt. Hvor der foretages afvejning af væsentlige, modstridende interesser, skal det forklares og begrundes, hvordan de forskellige interesser er afvejet imod hinanden. Alle kommuner har pligt til at opretholde og vedligeholde en kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land. Planlægningen af det åbne land er en integreret del af kommuneplanen. Det forudsætter, at byrådet integrerer natur og miljøbeskyttelseshensyn med de øvrige planmæssige hensyn i den samlede arealanvendelse. Et af grundelementerne i planloven er, at offentligheden - enkeltpersoner, virksomheder, foreninger mv. - skal have mulighed for at få indflydelse på planlægningen og dermed den fremtidige arealanvendelse i byerne og det åbne land. Det indebærer, at befolkningen sikres information om byrådets overvejelser på et tidspunkt og i en form, der åbner reel mulighed for at påvirke beslutningerne. Kommuneplanens retsvirkninger Byrådet skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog 19 og 40. Inden for byzoner kan Byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. 6 / 203

7 Det vil vi Nyborg Byråd har som overordnet politisk ramme vedtaget Kommuneplanstrategi Kommuneplanstrategi 2012 er et politisk dokument, hvor Byrådet beskriver retning og overordnede mål for kommunens udvikling.kommuneplanstrategien er Byrådets bud på, hvad der skal fokuseres på for at sikre en bæredygtig vækst og udvikling i kommunen i samarbejde og dialog med borgerne, erhvervslivet og andre interessenter. Strategien er fundamentet for de mål og retningslinjer, der er indeholdt i denne kommuneplan. Du kan se Kommuneplanstrategi 2012 ved at klikke på linket i boksen til højre. Eksterne links Kommuneplanstrategi 2012 Nyborg i 2025 Byrådets vision Byrådets vision for Nyborg Kommune er et fremtidsbillede, der beskriver, hvordan byrådet ønsker, at Nyborg Kommune ser ud i Visionen er formuleret i nutid, som om byrådet sidder i år 2025 og redegør for den udvikling, kommunen har været igennem. 7 / 203

8 Nyborg Kommune år 2025 Vi har udnyttet den gode beliggenhed optimalt og er blevet en endnu stærkere og mere konkurrencedygtig aktør i landet. Det er sket på baggrund af en langsigtet og offensiv vækststrategi i samarbejde med de øvrige kommuner på Fyn. Det er sket ved synligt lederskab og klare politiske prioriteringer sammen med solide investeringer og offentlig-private samarbejder. Nyborg Kommune er kendt som en sund og bæredygtig kommune med en stærk fælles identitet. Kommunen består af trygge, aktive og attraktive byer og lokalsamfund. Vi har opbygget en sund økonomi og har fået skabt en god balance i de sociale, de kulturelle og de natur og miljømæssige forhold i kommunen. Det er lykkedes os at fastholde og styrke serviceniveauet ved at udvide anvendelsen af ny teknologi og skabe nødvendige ændringer i organiseringen af de kommunale aktiviteter og med hjælp fra mange aktive frivillige og udvidede samarbejder på tværs af sektorer og kommunegrænser. Vi har satset målrettet på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder med høj kvalitet. Vi har samtidig forbedret pendlermulighederne og fastholdt en stærk markedsføring af kommunen. Det har betydet, at den positive udvikling, vi har set på bosætningsområdet, er blevet efterfulgt af en tilsvarende positiv udvikling på erhvervsområdet. Vi har været i stand til at tiltrække ressourcestærke og veluddannede bosættere. Vi har fastholdt en stigning i indbyggertallet og opnået en mere harmonisk og afbalanceret befolkningssammensætning. Nyborg Slot og by Nyborg Slot blev i 2017 optaget på UNESCOS' verdenskulturarvsliste, og ombygningen af slottet til en trestjernet turistattraktion har gjor Nyborg kendt i både ind og udland. Besøgstallet er mangedoblet og succesen har haft en afsmittende effekt på kvaliteten i hele bykernen, der har udviklet sig til et spændende handels og bymiljø, der understreger Nyborg naturlige rolle som hovedbyen på Østfyn. Nyborg bys generelle attraktionsværdi er hævet ved gennemførelse af større byomdannelsesprojekter, der har styrket detailhandelen og bylivet og gjort et besøg i bykernen til en oplevelse for hele familien. Erhverv, beskæftigelse og uddannelse Nyborg er blevet en afgørende aktør i den samlede udviklingsstrategi for Fyn. Det nye supersygehus i Odense og styrkelsen af Syddansk Universitet har medført mange nye tilflyttere og arbejdspladser i kommunen på grund af vores unikke beliggenhed på strækningen mellem Odense og København. Det er lykkedes gennem et samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner at øge uddannelsesniveauet. Det gælder både for de voksne, som er i beskæftigelse, og for de unge, der nu er langt mere indstillede på at tage en uddannelse. Erhvervslivet har oplevet en meget positiv udvikling, dels på baggrund af en fælles Fynsk vækststrategi og dels en massiv branding og markedsføring af kommunen. Der er skabt arbejdspladser både i Nyborg by og i Ullerslev og Ørbæk. Specielt hotel og konferenceerhvervene har gennemgået en eksplosiv udvikling, hvor øget kapacitet og nye samarbejder har medvirket til at gøre Nyborg til "Danmarks Centrale Mødested. Også i landsbyerne og i det åbne land er det lykkedes at skabe en positiv erhvervsudvikling. Det brede samarbejde på Fyn har medført, at vi nu står i en stærk position med hensyn til blandt andet produktion af fødevarer, og vores område er nu kendt vidt omkring for fødevarer af meget høj kvalitet. Landsbyerne Vi har satset målrettet på lokalcentrene Ørbæk og Ullerslev, hvor indbyggertallet, den lokale dagligvarehandel og den offentlige service er fastholdt. 8 / 203

9 Trods en generel negativ samfundsudvikling for landområderne, er det lykkedes at fastholde de største landsbyer som attraktive bosætningsbyer. De mest aktive landsbyer har endog oplever en markant vækst af børnefamilier, der ønsker ren luft og grønne omgivelser. Natur, kultur og klima Det har spillet en væsentlig rolle for både bosætningen og turismen, at det er lykkedes at bevare og endda styrke vores store velbevarede natur og kulturværdier og landskaber. Vi har skabt gode og tidssvarende kulturelle tilbud for alle borgerne i hele kommunen. Det er lykkedes at opnå en god fordeling af tilbuddene i Nyborg by, Ullerslev og Ørbæk samt i landsbyerne. Vi har løbende støttet og styrket de lokale ildsjæle og de forskellige små og store lokale arrangementer. Vi har arbejdet målrettet med en sammenhængende grøn friluftsstrategi, der har vist sig at være en vigtig brik i bosætningspolitiken. Vores klimatilpasningsplan har sikret, at de store klimatiske ændringer er blevet håndteret uden store skader for befolkningen og på en måde, der har forbedret kvaliteten af de rekreative områder både i de eksisterende byer og i de nye boligområder. Borgernes sundhed Den generelle sundhedstilstand for vores borgere er blevet væsentligt bedre. Vi har øget antallet af år med god livskvalitet for borgere i alle aldre, og samtidig er middellevetiden steget i forhold til Det er lykkedes os at reducere den sociale, sundhedsmæssige ulighed, og antallet af borgere, der rammes af de otte folkesygdomme, er reduceret. Resultaterne bygger især på en aktiv forebyggende indsats ikke mindst i forhold til børn og unge i kommunens daginstitutioner og skoler, men vi har også løbende forbedret vores bynære rekreative områder og friluftsmulighederne i naturen til glæde for folkesundheden. Endelig er der skabt gode og tidssvarende idrætsfaciliteter i de tre store byer. Nyborg og omverdenen Nyborg kommune er beliggende centralt i Danmark, i direkte kontakt med "det store H", der er den overordnede trafikkorridor, der forbinder det østlige og vestlige Danmark, og som åbner rige muligheder for en aktiv bosætnings og erhvervsudvikling. Denne centrale beliggenhed ønsker byrådet at udnytte optimalt ved at gøre sin indflydelse gældende, hvor det er muligt både lokalt, regionalt og nationalt inden for rammerne af de overordnede interesser i kommuneplanlægningen (statslige interesser og regionale interesser). Den regionale udviklingsplan Nyborg Kommune er, som de øvrige 22 kommuner i Region Syddanmark, omfattet af Den regionale udviklingsplan. Visionen for Region Syddanmark er "Det gode liv som vækstskaber". Det Gode Liv skabes både af det enkelte menneske og af omgivelserne. Den Regionale Udviklingsplan skal Eksterne links Den regionale udviklingsplan for Region Syddanmark Udvikling Fyn - Strategi og Handlingsplan 9 / 203

10 være med til at skabe sammenhæng og udviklingsmuligheder. Muligheden for et godt og sundt liv med adgang til job, boliger, servicetilbud, uddannelse og fritidstilbud i både by og landdistrikter skal tiltrække nye borgere samt inspirere og skabe muligheder for regionens borgere, og som skal skabe væksten i fremtiden. Visionen udtrykker en overbevisning om, at den økonomiske krise skal imødegås af en helhedsorienteret og langsigtet indsats. Fynsprojektet Der prioriteres 4 regionale initiativer, der skal være med til at skabe fundamentet for vækst i Syddanmark. Temaerne er: Viden, Uddannelse, Infrastruktur & mobilitet samt Klima. Derudover indeholder planen også 4 områdeinitiativer, herunder et for Fyn med fokus på udvikling af videnfundamentet for samarbejderne i "Udvikling Fyn" og "Fynsprojektet" (se nedenstående). Byrådets mål og visioner for Nyborg Kommune, som det fremgår af Kommuneplanstrategi 2012 og Kommuneplan 2013, følger op og understøtter intentionerne i den regionale udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan kan ses via linket i boksen til højre. Fynsprojektet og Udvikling Fyn De byregioner, som vi sammenligner os med Hovedstadsområdet, Aarhusområdet og Aalborgområdet vækster mere end Fyn. For at undgå at sakke bagud i den nationale bykonkurrence, har ni fynske kommuner skærpet samarbejdet om at skabe vækst og udvikling i byregionen Fyn. Et konkret eksempel er etableringen af Udvikling Fyn, der skal skabe øget vækst og velstand gennem et strategisk samarbejde om udviklingen af erhvervs og turismeområdet på Fyn. Planlægningsområdet opprioriteres ligeledes, så Fyn kan spille en synlig og aktiv rolle i landsplanlægningen og den regionale udviklingsplanlægning. Fynsprojektet I Fynsprojektet peges på fælles fynske pejlemærker i et planlægningssamarbejde omkring erhvervsudvikling, tilgængelighed og bosætning. Planlægningssamarbejdet skal understøtte en fynsk vækstdagsorden og skærpe den fynske profil i forhold til omverdenen. Fynsprojektet skal integrere landsplanlægningen, den regionale planlægning og den kommunale planlægning, så der skabes en helhedsorienteret, strategisk plantænkning, der fokuserer på at skabe de optimale rammer for udviklingen på Fyn. De ni fynske kommuner bag Fynsprojektet har sagt ja til et styrket fælles politisk lederskab og samarbejde på Fyn. Første skridt er en fælles planstrategi "Strategi Fyn. Strategien skal indeholde de fælles politiske visioner for styrkelsen og udviklingen af byregionen Fyn være den fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner. Der skal løbende prioriteres, hvilke andre konkrete plansamarbejder og projekter, der med fordel kan sættes i gang. For at styrke det politiske lederskab etableres et fynssekretariat, der skal sikre varetagelsen af de fælles fynske interesser. Som byregion står Fyn overfor en række alvorlige udfordringer i form af lav produktivitet, lavt uddannelses og indkomstniveau, lav eller negativ befolkningsudvikling m.m. Udfordringer, der løftes bedre, stærkere og med større effekt og synlighed gennem et samarbejde mellem de fynske kommuner, fordi Fyn både funktionelt, geografisk og historisk udgør en naturlig enhed en byregion. Fynsprojektet skal anvise, hvordan et øget plansamarbejde på Fyn kan understøtte og fremme den fynske vækst og udvikling og der igennem tiltrække og kvalificere arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer til Fyn. I Projektet deltager ni fynske kommuner, Naturstyrelsen og Region Syddanmark. Der er udpeget fire overordnede temaer for samarbejdet på Fyn: Et overliggende, tværgående tema Det politiske lederskab, samt tre planstrategiske temaer: Planlægning for erhvervsudvikling, Planlægning for tilgængelighed og Planlægning for bosætning. Det politiske lederskab er en afgørende faktor for et succesfuldt samarbejde om at sikre udvikling på Fyn. Derfor lægges der op til en øget dialog, både på det politiske og det administrative niveau mellem de fynske kommuner. Den fælles fynske planstrategi "Strategi Fyn", skal fungere som tydelig fælles udmelding af politiske visioner og strategier for udviklingen af Fyn. Strategien skal tegne en skarp profil af en stærk byregion Fyn, både indadtil på Fyn og i forhold til omverdenen. Samtidig skal den fungere som aftale om, hvilke områder / projekter, de fynske kommuner vil samarbejde om. Endelig vil strategien komme til at fungere som en fælles overordnet ramme for de enkelte kommuners planstrategier og kommuneplaner. Planlægning for erhvervsudvikling belyser, hvordan den fynske profil kan skærpes, ikke kun i forhold til at give Fyn en central plads i landsplanlægningen som vækstregion, men også i forhold til fokuseringen på de fynske konkurrencemæssige fordele bl.a. på vores styrkepositioner og potentialer inden for erhvervsudviklingen. Temaet skal belyse, hvilke fynske erhvervsmæssige styrkepositioner en fælles planlægning kan understøtte. Konkret peges der på tre indsatsområder: 1. Landbrug og fødevarer, hvor der kan udarbejde en strategi for udvikling af en integreret planlægning og forvaltning af landbrug og natur på Fyn. 2. Rekreative erhverv, hvor der kan udarbejdes en strategi for turisme og friluftsliv på Fyn. Strategien udvikles parallelt - og i samarbejde med Destination Fyn-projektet. 3. Klima og Energi, hvor der kan arbejdes med en fynsk strategisk energiplan med henblik på formulering 10 / 203

11 af fælles mål og handlinger for udviklingen af et fleksibelt, effektivt og smart energisystem på Fyn. Planlægning for tilgængelighed fokuserer på infrastrukturens og mobilitetens betydning for Fyns udviklingsmuligheder. Der er udpeget fire indsatsområder: 1. Statslige anlægsinvesteringer til gavn for Fyn. 2. Investeringer i infrastruktur på tværs af de fynske kommuner, hvor der kan fokuseres på fælles vidensgrundlag, meningsdannelse og varetagelse af fynske interesser i nationale, regionale og lokale transport og infrastrukturspørgsmål. 3. Kollektivtrafikbetjening af fynske ungdomsuddannelser, hvor der kan udarbejdes en fælles strategi for, hvordan tilgængeligheden til de fynske ungdomsuddannelsesinstitutioner kan øges. 4. Forbedret digital infrastruktur på Fyn, hvor der kan laves en fælles digitaliseringsstrategi. Planlægning for Bosætning fokuserer på tiltrækning af nye borgere for at skabe balance i befolkningssammensætningen, og for at skabe dynamik i udviklingen på Fyn. Der er udpeget tre indsatsområder: 1. Boliger, hvor der med fordel kan laves en fynsk bosætningsstrategi, en fælles bolig og byudviklingsportal, et udviklingsprojekt om potentialelandsbyer og fx en fynsk boligudstilling. 2. Natur og Fritid, med udgangspunkt i en fælles fynsk natur- og friluftsstrategi. 3. Kultur og oplevelser, - hvor der kan arbejdes med en fynsk kultur- og oplevelsesstrategi Du kan få mere at vide om Udvikling Fyn og Fynsprojektet via links i boksen til højre. Hovedtemaer Kommuneplanens hovedtemaer er de elementer, som udgør grundlaget for kommunens fysiske udvikling frem til Det handler om, hvordan vi udvikler kommunen med nye boligområder, erhvervsområder, områder til detailhandel, offentlige og kulturelle formål osv. Kommuneplanen handler også om, hvad der sker uden for byområderne i det åbne land. Hvordan ønsker vi at benytte og beskytte naturen og landskaberne? Hovedtemaerne kan findes i menuen til venstre. For hvert hovedtema er opstillet de politiske mål på området, de nærmere retningslinjer for, hvad kommuneplanen fastlægger for hovedtemaet og endelig en nærmere redegørelse, der begrunder og uddyber retningslinjerne. Endelig indgår hovedtemaerne på forskellig vis i Kommuneplan 2013's øvrige opslag om By og Land, Natur og Miljø, Ferie og Fritid, Infrastruktur og Teknik samt Service. 11 / 203

12 Bymønster og byudvikling Kommuneplan 2013 angiver den fremtidige struktur i Nyborg Kommune. Strukturen er baseret på retningslinjer for, hvordan de enkelte byer skal udvikle sig i samspil med hinanden. Dette såkaldte bymønster er grundlaget for den samlede udvikling af hele kommunen. Nyborg by skal styrkes som det naturlige center og trafikale knudepunkt på Østfyn med fokus på varieret bosætning, erhvervsudvikling, attraktivt byliv og rekreation. Ullerslev og Ørbæk skal forblive aktive lokalcentre, hvor den nødvendige offentlige og private service er til stede. Links Det Fælles Landsbyråd i Nyborg Kommune De mellemstore og mindre landsbysamfund skal så vidt muligt fastholdes som levende, smukke og sunde lokalmiljøer med udgangspunkt i de lokale ressourcer. I forbindelse med udviklingen af byer og landsbyer i bymønstret skal det overvejes, hvordan de enkelte bysamfund kan styrkes gennem en målrettet fornyelse med udgangspunkt i bysamfundenes eksisterende kvaliteter og bevaringsværdige bebyggelse. Uhensigtsmæssig byspredning skal undgås ved at samle byvæksten i det angivne bymønster. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, hvor der skal tages vidtstrakte hensyn til natur og miljø, hensigtsmæssige infrastrukturelle løsninger, energibesparende og klimatilpassede løsninger, sundhedsfremmende tiltag samt løsninger til beskyttelse af grundvandet. I forbindelse med byudviklingen skal der være mulighed for at indtænke alternative bebyggelsesformer og tætheder, der begrænser arealforbruget og kan imødekomme efterspørgslen på nye boligtyper. Muligheder for funktionsblanding skal ligeledes indtænkes, så der skabes mere liv og aktivitet i boligområderne. 1. Nyborg er hovedbyen, hvor der udlægges byzonearealer til hovedparten af det forventede antal nye boliger i perioden Nyborg By rummer kommunens hovedcenter med funktioner, der omfatter hele kommunen. I Nyborg By udlægges desuden byzonearealer til detailhandel, kontorer, produktionsvirksomhed og større virksomheder inden for transport, en gros og lager m.v. 2. Ullerslev og Ørbæk er lokalcentre, hvor der forudsættes opført ca. 20 pct. af det forventede antal nye boliger. I begge byer gives muliges for udvikling af offentlig service, detailhandel, ligesom der udlægges byzonearealer til mindre erhvervsvirksomheder som håndværk, værksteder, lager, m.v. 3. Aunslev, Skellerup, Langtved, Ellinge, Vindinge/Rosilde, Refsvindinge, Herrested/Måre, Frørup og Tårup er alle fremtidige landsbyer i byzone med mulighed for udlæg af arealer til byvækst. 4. I de andre afgrænsede landsbyer kan der opføres enkelte boliger i landzone inden for rammer, der er afstukket i kommuneplanen. 5. Nye byudviklingsområder udlægges på baggrund af et forventet behov i planperioden og i relation til den hidtidige udvikling. 12 / 203

13 6. Byudviklingsområderne skal etableres i umiddelbar tilknytning til den eksisterende by (udvikles indefra og udefter), og rummeligheden i allerede udlagte byzonearealer skal så vidt muligt udnyttes, før der udlægges nye byzonearealer. 7. Byudviklingen skal planlægges under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening. 8. I løbet af planperioden skal det vurderes, om der i kommuneplanen skal udpeges mulige byfornyelsesområder og eventuelle områder for byomdannelse. 9. Der skal fortsat udarbejdes konkrete udviklingsplaner for landsbyerne med hovedvægt på de nævnte byzone landsbyer i bymønstret, i samarbejde med de berørte borgere, erhvervsliv og interesseorganisationer. Den fysiske udvikling af Nyborg Kommune bygges op omkring et bymønster med Nyborg som den naturlige hovedby, Ullerslev og Ørbæk som to levende lokalcentre for henholdsvis kommunens nordlige og sydlige del, samt en række landsbyer, hvor der åbnes mulighed for en beskeden byudvikling. I de øvrige landsbyer vil der fortsat kunne etableres enkelte boliger efter anvisningerne i kommuneplanens rammer for de pågældende områder. Nyborg by er det centrale omdrejningspunkt på Østfyn, både geografisk og trafikalt. Mere end halvdelen af kommunens indbyggere bor i Nyborg by, og de fleste arbejdspladser, offentlige funktioner, butikker, kulturelle aktiviteter ligger her. Nyborg by er et trafikalt knudepunkt med motorvej, jernbane og dybvandshavn, og mere end personer pendler hver dag fra Nyborg Station. - Som hovedby i Nyborg Kommune skal Nyborg by på den ene side finde sin plads i det overordnede bymønster på hele Fyn, og på den anden side udgøre det naturlige center for hele Nyborg Kommune med hensyn til offentlig- og privat service, kultur, detailhandel, erhvervsudvikling og bosætning. I forbindelse med udviklingen af bymønstret vil der ske en løbende vurdering af behovet for byfornyelse i byer og landsbyer herunder støttemuligheder i henhold til lovgivningen. En egentlig udpegning af byfornyelsesområder vil ske i form af kommuneplantillæg. Det samme gælder eventuel udpegning af mulige byomdannelsesområder, hvor områder, der i dag er miljøbelastede (erhvervsområder, havneområder m.v.), skifter status til f.eks. boligområder, rekreative formål eller anden ikke miljøbelastende anvendelse. Læs mere om Nyborg by her. Ørbæk og Ullerslev er to velfungerende og velforsynede byer med den nødvendige offentlige og private service. De to byer har en væsentlig rolle at spille som bindeled mellem Nyborg by som kommunecenter og landsbyerne og landdistrikterne. 13 / 203

14 Læs mere om Ørbæk her og om Ullerslev her. Bymønsteret udtrykker en klar og entydig rollefordeling mellem kommunens forskellige byer. Bymønsteret skal danne rammen for en decentral udvikling, hvor der så vidt muligt skal kunne opretholdes gode og kvalitative bosætningsmuligheder i de enkelte landsbyer. Hvis denne decentrale struktur skal fastholdes og udvikles, er det afgørende, at der er fokus på Ørbæk og Ullerslev med hensyn til offentlig og privat service, kollektiv trafik, bymiljø samt kvalitet i bosætningen. Befolknings- og boligudvikling Kommuneplan 2013 er baseret på en forventning om omfanget af de kommende 12 års boligbyggeri. Under dette tema gøres der rede for, hvor mange boliger, der forventes opført i kommunen og for, hvordan befolkningstallet og alderssammensætningen forventes at ville udvikle sig i planperioden. Der skal ske en fortsat positiv udvikling i kommunens befolkningstal på baggrund af et varieret boligbyggeri. Der skal tilstræbes en jævn og rolig befolkningsudvikling, så der kan sikres en fortsat god privat og offentlig serviceforsyning. Eksterne links Befolkningsprognose_2014 (1.1 MB) Byrådet ønsker at tiltrække flere yngre og veluddannede indbyggere, så der opnås en mere ligelig og afbalanceret aldersfordeling i kommunen. 1. Der skal sikres et varieret boligudbud, som kan imødekomme de forskellige ønsker om boligtyper og størrelser, der efterspørges af primært yngre og veluddannede. 2. Der skal sikres tilstrækkelige arealer, der kan imødekomme disse ønsker. 3. Der skal udlægges arealer til både tæt lav og åben lav boligbebyggelse i Nyborg og i lokalcentrene og de større landsbyer samt mulighed for et varieret etagebolig byggeri på de bynære havnearealer i Nyborg. 4. Af hensyn til arealressoucen skal der opføres min boliger pr. ha. Nyborg Kommune har i en periode frem til 2008 været inde i en positiv udvikling med en stor og varieret 14 / 203

15 bosætning, der har trukket mange nye indbyggere og arbejdskraft til kommunen. Nyborg Kommune er i perioden vokset med ca personer, svarende til ca. 180 personer pr. år. Stigningen i indbyggertallet er sket på baggrund af et stort boligbyggeri i denne periode, bl.a. på de bynære havnearealer i Nyborg by. Der er således opført boliger i perioden , svarende til et gennemsnitligt årligt boligbyggeri på 126 boliger. Som konsekvens af den globale økonomiske krise har boligbyggeriet efter 2008 været vigende med et gennemsnitligt årligt boligbyggeri i perioden på kun 45 boliger. Den gennemsnitlige aldersfordeling afviger fortsat en smule fra landsgennemsnittet. Aldersfordelingen i kommunen er præget af relativt mange ældre indbyggere i forhold til landsgennemsnittet, hvilket isoleret set medfører en negativ befolkningstilvækst (flere døde end fødte). I kommunen er der færre borgere i aldersgruppen år end i landet som helhed, hvorimod vi i alle aldersgrupper over 40 år ligger over landsgennemsnittet. Denne aldersfordeling ønskes udjævnet gennem en målrettet bosætningspolitik og erhvervspolitik, der bl.a fokuserer på at tiltrække yngre veluddannede børnefamilier. Befolkningsprognose 2014 På grund af den skæve aldersfordeling i kommunen samt det generelt vigende boligbyggeri forventes der et fald i indbyggertallet på 2,4% frem til Konkret forventes befolkningstallet at falde fra personer i 2012 til personer i Figuren viser befolkningsudviklingen i perioden og den forventede udvikling i perioden 2012 til Antallet af børn i førskolealderen forventes at falde med ca. 7%, og antallet af skolesøgende børn forventes at falde markant med ca. 15%. Gruppen af uddannelsessøgende unge i alderen år forventes at stige med 2%. Den store gruppe af personer i alderen år, der udgør arbejdsstyrken i kommunen, forventes at falde med ca. 10%. Endelig forventes en markant stigning på ca. 26% af antallet af personer over 65 år, hvilket er en landsdækkende tendens. Du kan komme tættere på tallene i befolkningsprognosen ved at klikke på linket i boksen til højre. Boligbyggeprogram Tabellen viser, hvor mange boliger, der er opført i den nuværende kommune i perioden Boligbyggeriet i Nyborg Kommune Åbenlav Tætlav Etage I alt Befolkningsprognose 2012 er udarbejdet på baggrund af et boligbyggeprogram med et gennemsnitligt årligt byggeri på 94 boliger i hele kommunen. Det er mindre end de foregående 12 års byggeri på gennemsnitligt 126 boliger pr. år. Baggrunden for, at der er valgt en lavere udbygningstakt, er dels den markante opbremsning i boligbyggeriet på landsplan, som følge af den globale økonomiske krise, og dels ønsket om at kunne følge med i forhold til den private og offentlige service til de kommende beboere. Der må dog forventes, at afmatningen i boligbyggeriet vil vare længere end først antaget på grund af den omfattende økonomiske krise, der har haft store konsekvenser for specielt byggebranchen. I de kommende prognoser vil det derfor være realistisk, at nedjustere det gennemsnitlige årlige boligbyggeri yderligere. Det gennemsnitlige årlige boligbyggeri forudsættes fordelt med ca. 75 % i Nyborg, 10 % i Ullerslev, 10 %i Ørbæk samt 5 % i landsbyerne, hvilket skønnes at være realistisk set i relation til den generelle udvikling og Byrådets ønske om at sætte særlig fokus på udviklingen i Nyborg by, Boligbyggeriet forudsættes fordelt med 15 / 203

16 ca. 40 % åben lav og 10% tæt lav samt ca. 50% etageboliger, der primært forventes opført på de bynære havnearealer i Nyborg. Se en detaljeret oversigt over rummelighed og forventet boligbyggeri samt nye arealudlæg i alle byerne her. Rummelighed til byudvikling Tabellen viser kommuneplanens rummelighed til byudvikling og en opgørelse af det forventede boligbyggeri i planperioden, jf opslaget om. Befolknings-og boligudvikling. Rummelighed boliger Nyudlæg Forventet boligbyggeri i planperioden Nyborg Åben lav og tæt lav: 450 "Jagtenborg" (lokalplan) 180 "Telegrafvej" ha Syd for Hjulby Sø (Perspektivareal) ha Etageboliger: 350 Bynære havnearealer 600 Offentlige områder Erhvervsområde Vest 3 ha 12 ha Ullerslev Åben lav og tæt lav: 100 Øst for Kertemindevej 60 9 ha Vest for Kertemindevej 60 9 ha Erhverv 3 ha Ørbæk Åben lav og tæt lav: 100 Perspektivareal Ørbæk 60 8 ha Eksisterende lokalplaner 40 Landsbyerne Åben lav: 80 Aunslev (lokalplan) 20 2 ha Refsvindinge (lokalplan) 20 Herrested (lokalplan) 20 2 ha Vindinge (lokalplan) 35 Frørup 15 1 ha Skellerup (lokalplan) 20 Tårup 15 2 ha Ellinge (lokalplan) 15 Langtved 15 1 ha Svindinge (lokalplan) 15 Langå (lokalplan) 10 Kogsbølle (rammelagt) 5 Bovense (rammelagt) 5 i alt ha Nyborg Slot og by Projektet "Nyborg Danmarks riges Hjerte" har til formål at genskabe forståelsen af Nyborg Slot og by som 16 / 203

17 Danmarks middelalders hovedstad og bringe stedets unikke kulturarv i spil som attraktivt kulturmiljø og vækstmulighed i forhold til erhverv, turisme og bosætning på både lokalt, regionalt og nationalt samt som verdensarv.projektets logo henviser både til byens hjerteformede grundplan, til det danske rigsvåben og til Nyborg som landets puls og knudepunkt. Fortællingen om Nyborg Slot og by er enestående, og derfor har Byrådet, Østfyns Museer, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme i samarbejde med Kulturstyrelsen en vision om at udvikle Nyborg Slot, by og opland til unik kulturarv og som en værdig kandidat til UNESCOs liste over verdens umistelige natur og kulturarv, den såkaldte Verdensarvsliste. Links "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" På baggrund af en koordineret indsats med alle involverede parter og i dialog med kommunens borgere vil Byrådet arbejde for, at Nyborg Slot og by, inden for planperioden, kan blive en værdig kandidat til UNESCO's Verdensarvsliste. Projektet "Nyborg Danmarks Riges Hjerte skal være et "fyrtårn", der skal have afsmittende effekt på udviklingen i hele kommunen og resten af Fyn. 1. På baggrund af en arkitektkonkurrence skal der skabes mulighed for opførelse af ny bebyggelse på Slotsholmen med henblik på at formidle stedets historie. Planen omfatter en restaurering af Vestfløjen, en bearbejdning af Vagttårnet (Krudttårnet), afgrænsning af borggården samt opførelse af en ny bebyggelse. Sidstnævnte skal blandt andet kunne rumme et besøgscenter af national og international format. Projektet vil kunne øge slottets og byens samlede attraktionsværdi både for borgere, turister og erhvervsliv. 2. Nyborg Kommune skal udarbejde en strategisk kulturarvsmasterplan, som skal synliggøre fortællingen om Nyborg som Danmarks Riges Hjerte. Planlægning og realisering af projekter i Nyborg by og opland sidstnævnte afgrænset ved kommunegrænsen skal respektere de retningslinjer, der er givet i masterplanen. Masterplanen udarbejdes i samarbejde med de museale institutioner og Kulturstyrelsen og har en tidshorisont på år. Kulturarvsmasterplanen skal indgå i en ansøgning om optagelse på UNESCOs verdensarvslisten. Nyborg har til alle tider været et knudepunkt et sted man passerede, når man rejste mellem landsdelene. Nyborg ligger med andre ord lige midt på "Rigets Hovedstrøg" og har fungeret som et infrastrukturelt knudepunkt i 1000 år. Nyborg var landets politiske hovedstad i store dele af middelalderen, men det er en historie, der næsten er gået i glemmebogen. Det er derfor et hovedmål for projektet "Nyborg Danmarks Riges Hjerte" at trække Nyborg Slot og bys gemte og stort set glemte historie frem i lyset igen, og vise samspillet mellem slot, by og opland, som tilsammen udgør en unik helhed af stor national og international interesse. Nyborg Slot har gennem århundreder været det lovfæstede mødested for det danske parlament, Danehoffet, og rigets ældste grundlov, Erik Klippings håndfæstning fra 1282, blev underskrevet netop her. Det giver Nyborg Slot status som en slags "Middelalderens Christiansborg". Den måske mest magtfulde kvinde i 17 / 203

18 dansk middelalder, Dronning Margrethe I, der samlede den nordiske union, Kalmarunionen, investerede massivt i Nyborg Slot og by. Hun stod bag opførelsen af den imponerende Vor Frue Kirke og anlagde i forbindelse hermed en "Kirkeby". Det samlede byanlæg blev omkranset af en voldgrav, og der blev foretaget omfattende dæmnings og kanalanlæg for at sikre vandforsyning til byen. Christian III var den regent, som arbejdede mest målrettet på at gøre Nyborg til residensstad. Fra 1540erne investerede han usædvanligt store beløb i at virkeliggøre denne vision. Han foretog storstilede udvidelser af slottet, og massive befæstningsanlæg omkring slot og by, den eneste by befæstning i Danmark af sin art fra denne tid. Samtidig blev byen udvidet og ombygget med et fornemt kvarter omkring slottet, en stor turneringsplads lige overfor, nye kanal og mølleanlæg, opmarchplads, færgebro, dyrehave mv. Alt sammen et spejl på den fyrstelige magt. Al trafik mellem Øst og Vestdanmark blev ledt igennem byen fra skibsbroen og videre forbi slottet og ud gennem den imponerende Landport, som også stammer fra Christian III s projekt. Nyborg Slot lå med andre ord lige midt på det, der med god grund kan kaldes "Rigets Hovedstrøg", og Nyborg var blevet rigets første reformationshovedstad. I 1560 var det slut. Den nye konge, Frederik II, flyttede hovedstaden til København, der nu blev fast sæde for kongemagten, administrationen og flåden. Men på helt forunderlig vis er historien om Nyborg som Danmarks middelalderlige hovedstad stadig tydelig aflæselig i byens struktur, hvor det middelalderlige gadeforløb er bevaret. Både Dronning Margrethes "Kirkeby" og Christian IIIs "Slotsby" lader sig tydeligt aflæse i bystrukturen. Og på Nyborg Slot kan man stadig opleve de tre centrale faser fra henholdsvis Danehoftiden, Margrethetiden og Reformationstiden i slottes tre riddersale lige på det autentiske sted. Historien om Nyborg Slot og by rummer derfor et meget stort potentiale. Det er afgørende for projektets succes, at der er en bred politisk og folkelig opbakning til, at der sættes en ny strategisk kurs for udviklingen af Nyborg by. I "Nyborg - Danmarks Riges Hjerte" har projektets lokale forankring og den levende kulturarv derfor meget høj prioritet: Nyborgenserne skal være stolte af deres slot og by. Det sker bl.a. gennem en række projekter med involvering af borgere og store events (Danehofmarked, Kampmarked, Jul i den gamle Kongeby mv.). Senest også et initiativ om "Kongens Fadebur", der involverer egnens fødevareproducenter, som kan blive leverandører til "Danehoffet". Også Kulturarvsmasterplanen udarbejdes i dialog med de berørte interessenter med henblik på at synliggøre fortællingen og beskytte og forstærke den stedlige kulturarv både historisk, arkitektonisk og æstetisk. Vil du vide mere om projektet, kan du klikke på linket til højre om "Nyborg Danmarks Riges Hjerte" Erhvervsudvikling Erhvervsudviklingen handler om virksomheder og arbejdspladser i kommunen med fokus på vækst, beskæftigelse og bosætning. Med udgangspunkt i det indgåede samarbejde i "Udvikling Fyn" og kommunens erhvervspolitik opstilles der i Kommuneplan 2013 mål og retningslinjer for den fremtidige erhvervsudvikling, Ud over et areal i Ørbæk udlægges der ikke nye erhvervsarealer i forhold til Kommuneplan Eksterne links Erhvervs og turismeudviklingen skal ske med udgangspunkt i det tværkommunale samarbejde i "Udvikling Nyborg Kommunes Erhvervspolitik.pdf (731.3 KB) Udvikling Fyn 18 / 203

19 Fyn" og "Erhvervspolitik for Nyborg Kommune" (se link i boksen til højre). Nyborg Kommune skal være kendt for et stærkt erhvervsliv og være en af de bedste kommuner i landet at etablere, drive og udvikle virksomhed i. KONTUR 2012: Nøgletal for Nyboerg Kommune Kommunens centrale beliggenhed i landet skal sammen med kommunens øvrige kvaliteter udnyttes og markedsføres i erhvervsudviklingen. Nyborg kommune skal være kendt for hurtig og smidig sagsbehandling, der tager hånd om den enkelte virksomheds problemer. En aktiv bosætningspolitik skal medvirke til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og højne det generelle uddannelsesniveau i kommunen. Turisterhvervet skal udvikles med udgangspunkt i de naturgivne og historiske kvaliteter med Slotsprojektet "Danmarks Riges Hjerte" som "Fyrtårn". Hotel og konferenceerhvervet skal styrkes med speciel fokus på Nyborg som internationalt mødested. 1. Der skal til enhver tid være ledig og attraktivt beliggende erhvervsjord til rådighed i kommunen. 2. Nye virksomheder med mange arbejdspladser og behov for tilgængelighed skal så vidt muligt placeres i Nyborg by, så transportafstande minimeres. 3. Erhvervsudviklingen skal ske i overensstemmelse med bymønsteret, dvs. primært i Nyborg og i lokalcentrene Ørbæk og Ullerslev. I lokalcentrene vil der blive lagt vægt på at understøtte udviklingsmuligheder for eksisterende virksomheder. 4. Til styrkelse af livet på landet åbnes der i enkelte landsbyer mulighed for etablering af lokale erhverv, der kan indpasses i landsbyen uden genevirkninger samt i overflødiggjorte landbrugsbygninger. 5. Ved udlæg af erhvervsarealer til erhvervsformål skal der sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet kan overholde gældende støjgrænser. 6. Erhvervsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under størst mulig hensyntagen til naturen og miljøet, og hvor klimatilpassede løsninger indtænkes.. De 5 fynske kommuner, Odense -, Assens -, Svendborg, Faaborg-Midtfyn - og Nyborg Kommune, har indgået et samarbejde i "Udvikling Fyn", der skal udvikle og inspirere erhvervs og turistvirksomheder og samarbejdspartnere til vækst på Fyn Nyborg Kommunes erhvervspolitik er blevet til i tæt samarbejde mellem Nyborg Kommune, Østfyns Erhvervsråd og nøglepersoner fra erhvervs, turist, og kulturliv. Klik på linket til højre for at se "Erhvervspolitik for Nyborg Kommune". Erhvervspolitikken er en tredelt folder, der er opdelt i selve erhvervspolitikken med visioner og mål flankeret af "Det gør kommunen" og "Det gør erhvervslivet". En opdeling der signalerer, at erhvervspolitikken udmøntes i et samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet. Nyborg skal være kendt for et stærkt erhvervsliv og en af de bedste kommuner i landet at etablere, drive og udvikle virksomhed i. Iværksættere skal tiltrækkes og understøttes ved at skabe optimale rammer, så de kan etablere sig og videreudvikle sig i kommunen. Kommunen skal være kendt for en hurtig og smidig sagsbehandling. Vi har derfor en hotline, hvor nye og eksisterende virksomheder kan få hurtig og situationsbestemt rådgivning med hensyn til planlægning, byggesagsbehandling, miljøforhold, trafik mm. Kommunen forpligter sig til altid at have tilstrækkelig byggemodnet erhvervsjord til salg til lokalisering af en bred vifte af erhvervstyper. Endvider forpligter kommunen sig til at byggemodne byggegrunde i takt med behovet samt sikre god offentlig service. I erhvervspolitikken sættes fokus på erhverv, vækst og beskæftigelse, herunder en stærk bosætningspolitik, der understøtter og tiltrækker velkvalificeret arbejdskraft. Vækst, beskæftigelse og bosætning er væsentlige grundstene til understøttelse af erhvervsudviklingen. I erhvervspolitikken lægger der op til et gensidigt samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet omkring store events i byen samt deltagelse i formidling og markedsføring af kommunens mange kvaliteter. Den eksisterende erhvervsudvikling I perioden fra 1997, umiddelbart før åbningen af Storebæltsbroen, til 2007 er der sket et fald i antallet af arbejdspladser indenfor landbrug, industri og transport i Nyborg Kommune. I samme periode har antallet af arbejdspladser indenfor bygge og anlæg, handel og service været stigende. Figur 1 viser den såkaldte dagbefolkning, dvs. erhvervsaktive personer, der arbejder i kommunen men ikke 19 / 203

20 nødvendigvis bor der. Det fremgår, at det samlede antal arbejdspladser i perioden er faldet med 5,6%. På landsplan er antallet af arbejdspladser i samme periode steget med 3,2%. Det er dog værd at bemærke, at der har været en betydelig vækst i antallet af arbejdspladser inden for især "Handel, hotel og restauration" (turisme, konferencer m.v.) samt "Finansiering og forretningsservice", dvs. de typiske videnserhverv. Figur 2 viser den såkaldte natbefolkning, dvs. erhvervsaktive personer, der bor i kommunen men ikke nødvendigvis arbejder der. Det fremgår, at antallet af beskæftigede personer bosat i kommunen er steget med 4,6 % fra 1997 til Stigningen er sket inden for bygge og anlæg, handel og offentlig og privat service. Der er markant tilbagegang i antallet af borgere ansat i landbrug, industri og transportfagene. Figur 1. Udvikling i antal arbejdspladser i Nyborg Kommune, fordelt på brancher i perioden /- * Landbrug og fiskeri % Industri % Bygge og anlæg % Handel, hotel og restauration % Transport, post, tele % Financiering og forretningsservice % Offentlige og personlige tjenester % Øvrige erhverv % i alt % * udviklingen i pct fra 2007 til 2011 Figur 2. Beskæftigede personer bosat i Nyborg Kommune, fordelt på brancher i perioden /- * Landbrug og fiskeri % Industri % Bygge og anlæg % Handel, hotel og restauration % Transport, post, tele % Financiering og forretningsservice Offentlige og personligetjenester % % + Øvrige erhverv % i alt % * udviklingen i pct fra 2007 til 2011 Pendlingen Forskellen mellem Figur 1 og Figur 2 fortæller, at kommunen har et underskud af arbejdspladser og dermed en øget pendling ud af kommunen. Udpendlingen er en logisk konsekvens af bl.a. Storebæltsbroen, der gør det muligt at bo i kommunen og arbejde i f.eks. hovedstadsområdet. Det er dog et vigtigt mål for erhvervsudviklingen at satse på flere attraktive arbejdspladser i kommunen dels for at fastholde de borgere, som i dag pendler ud af kommunen, og dels for at tiltrække nye borgere. Pendlingen til Københavnsområdet er mere end fordoblet i perioden fra 1997 til Udpendlingen i denne periode er samlet steget fra til 6.557, svarende til 30%, og indpendlingen er i samme periode steget fra til 3.417, svarende til 12%. 20 / 203

Velkommen til Kommuneplan 2013 Hvad er en kommuneplan? Det vil vi Nyborg i 2025 Byrådets vision Nyborg og omverdenen Hovedtemaer Bymønster og

Velkommen til Kommuneplan 2013 Hvad er en kommuneplan? Det vil vi Nyborg i 2025 Byrådets vision Nyborg og omverdenen Hovedtemaer Bymønster og Velkommen til Kommuneplan 2013 Hvad er en kommuneplan? Det vil vi Nyborg i 2025 Byrådets vision Nyborg og omverdenen Hovedtemaer Bymønster og byudvikling Befolknings- og boligudvikling Rummelighed til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Det vil vi...1/361. Nyborg i 2025 - Byrådets vision...2/361. Nyborg og omverdenen...6/361 Fynsprojektet...

Indholdsfortegnelse. Det vil vi...1/361. Nyborg i 2025 - Byrådets vision...2/361. Nyborg og omverdenen...6/361 Fynsprojektet... Indholdsfortegnelse Det vil vi...1/361 Nyborg i 2025 - Byrådets vision...2/361 Nyborg og omverdenen...6/361 Fynsprojektet...7/361 Hovedtemaer...10/361 Befolknings- og boligudvikling...11/361 Retningslinjer...11/361

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fysisk planlægning i Hvidovre

Fysisk planlægning i Hvidovre Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

Kommuneplanlægning efter planloven

Kommuneplanlægning efter planloven Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15 04.01.C02 Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15 Copyright: Geodatastyrelsen, COWI, Varde Kommune RAMMEOMRÅDE 04.01.C02 Mål: 1: KOMMUNEPLAN 2017 4.000 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Boliger i Åsum Ændring af kommuneplanområde 3 Åsum, Seden, Bullerup, Agedrup Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Odense Letbane 1. etape

Odense Letbane 1. etape 1 Forslag til tillæg nr. 18 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Letbane 1. etape 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Den moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling

Den moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling Den moderniserede planlov Fokus på vækst og forenkling Hvad går ændringerne ud på? 1. Ændring i planlovens formålsbestemmelser 2. Kort om ændringer i byzonen 3. Liberalisering af landzonereglerne 4. Øget

Læs mere

Syddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument. - på et sundt og bæredygtigt grundlag

Syddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument. - på et sundt og bæredygtigt grundlag Syddjurs Kommuneplan 2009 Hoveddokument - på et sundt og bæredygtigt grundlag SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Forord Syddjurs Kommune skal være et godt og smukt sted at bo, leve og arbejde. Attraktive bolig-

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Omfordeling af byzoneareal og nyt erhvervsområde forslag til tillæg nr. 49 Tillæg til byudvikling og rammebestemmelser Odense Kommune Hvad er en kommuneplan? I

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07 Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE 18.01.B07 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013 - JULI 2016 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg 21 til Kommuneplan

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Planteavlskongres 2012

Planteavlskongres 2012 Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Landdistriktspolitik Randers Kommune

Landdistriktspolitik Randers Kommune Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Økonomiafdelingen, 19. februar 2016 INDHOLD 1. Befolkningen i de fynske kommuner... 3 2. Befolkningen i Nyborg Kommune... 4 3. Årsagen til stigningen i Nyborg Kommune...

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle April, 2019 Offentlig høring Forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Miljøvurdering. Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6. Debatperiode og offentligt borgermøde. Midlertidige retsvirkninger

Miljøvurdering. Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6. Debatperiode og offentligt borgermøde. Midlertidige retsvirkninger Offentlig bekendtgørelse den 12. juni 2018 af Forslag til Lokalplan nr. 408 - Område til helårsboliger i form af etageboliger ved Hvide Hus Vej 1 i Ebeltoft og til Syddjurs Kommuneplan 2016 Byrådet i Syddjurs

Læs mere

Turismeområde, Nordmarkvej Erhvervsområde, Åstvej, Højmarksvej, Erhvervsområde, Højmarksvej

Turismeområde, Nordmarkvej Erhvervsområde, Åstvej, Højmarksvej, Erhvervsområde, Højmarksvej Turismeområde, Nordmarkvej Erhvervsområde, Åstvej, Højmarksvej, Erhvervsområde, Højmarksvej Billede Forslag November 2018 Om kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Ønsker byrådet

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi

Kommuneplan Proces- og tidsplan. Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Proces- og tidsplan Kommuneplan 2018 Kommuneplan 2018 Det videre arbejde med kommunalbestyrelsens visioner med udgangspunkt i Bornholms Udviklingsstrategi Center for Erhverv, Byg og Sekretariat - januar

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER

KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER KOMMUNEPLAN 2013 2025 FOR TREKANTOMRÅDET HOVEDSTRUKTUR & RETNINGSLINJER Titel: Kommuneplan 2013-2025 for Trekantområdet hovedstruktur og retningslinjer Udarbejdet af: Byrådene i Billund, Fredericia, Kolding,

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019

Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019 Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019 Til grund for arbejdet med Planstrategi 2019 ligger den vision for kommunens udvikling, som Byrådet udformede i forbindelse med

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST

Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan Marts 2019 UDKAST Forslag til tillæg nr. 2 - ændring af rammer for Vigersted Bymidte Kommuneplan 2017-2029 Marts 2019 UDKAST Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan.

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan Forslag til Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan 2017-2029 for Vejle Kommune og Trekantområdet Forslag vedtaget 19. december 2017 Forslag offentliggjort 13. december 2017 I høring 13.

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Plan December 2017 1 Miljøvurdering af Kommuneplan 2017 Indhold 2 Indhold 1. Hvad er en sammenfattende redegørelse 3 2. Planlægningen 4 3. Integrering af miljøhensyn i planen 5 4. Høringens indflydelse

Læs mere

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010

Bosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag. Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2009-2021 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40 Forslag Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Forslag til tillæg nr. 40 Forslag til

Læs mere

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11 23.02.R08 Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11 RAMMEOMRÅDE 23.02.R08 KOMMUNEPLAN 2017 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2017, Varde Kommune

Læs mere

NOTAT. Den nye planlov

NOTAT. Den nye planlov NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens

Læs mere

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21. Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for

Læs mere

Program for Kommuneplan Tids- og procesplan for revision politisk udgave

Program for Kommuneplan Tids- og procesplan for revision politisk udgave Indledning Køreplanen er en ramme for udarbejdelsen af en ny kommuneplan for Holstebro Kommune. I denne proces er der allerede udarbejdet en Kommuneplanstrategi 2015. Der skal nu arbejdes videre med udarbejdelsen

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 5

Kommuneplantillæg nr. 5 Ramme 1.2.BE.6 ved Toftevej og Ramsherred i Assens by juni, 2019 Geodatastyrelsen 10km Offentlig høring Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 har været i høring til den 26. april 2019. Har du spørgsmål,

Læs mere

Modernisering af planloven Juni 2017

Modernisering af planloven Juni 2017 Modernisering af planloven Juni 2017 Baggrund Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fra juni 2016: Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 47 DAGLIGVAREBUTIK I KØNG DECEMBER Høring indtil: 5. marts AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 47 DAGLIGVAREBUTIK I KØNG DECEMBER Høring indtil: 5. marts AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 47 DAGLIGVAREBUTIK I KØNG DECEMBER 2018 Høring indtil: 5. marts 2019 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk OFFENTLIGHED OG VEDTAGELSE Kommunalbestyrelsen har den 20.

Læs mere

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20

Forslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20 Forslag Kommuneplantillæg 20 Forslag Kommuneplantillæg 20 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2017, Varde Kommune i offentlig høring i 8 uger fra

Læs mere

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere