13. årg.. nr. 2. august 2008

Transkript

1 13. årg.. nr. 2. august 2008 Sommerdag i Raklev

2 Diverse oplysninger Sognepræst Helle Brink Hestehavebakken 100 Træffes dagligt, undtagen mandag Tlf Mail: Sognepræst Lisbeth Dyxenburg Raklev Sognehus Tlf.: , Mobil Træffetid tirsdag og onsdag kl Kirkekontor: Kordegn Hanne Busch Raklev sogns Kirkekontor, Raklev Skillevej 1, Tlf.: Fax: Mail: Kontoret er åbent mandag til fredag kl Torsdag tillige kl Alle henvendelser vedrørende fødselsanmeldelser, attester, navneændringer m.v. bedes rettet til kirkekontoret. Anmeldelse af barnedåb og vielser kan ligeledes rettes til kirkekontoret m.h.t. tidspunkter. Ved dødsfald rettes henvendelse til præsterne. Graver: Ulla Ellelonndal, Raklev Skillevej 1, Tlf.: Mobil: Organist: Niels Kosack Wakabayashi Tlf.: Mail: Kirketjener: Kaj Ladefoged tlf Menighedsrådsformand: Pia Nyeman, Tranemosevej 125 Tlf.: Kirkeværge: Svend Erik Larsen Arbejde: Hjemme: Hjemmeside: Raklev kirke BESTYRELSE: Formand: Henrik Hjorth Klintedalsvej 28, tlf Næstformand: Ole Lorentsen Humlehaven 24, tlf Kasserer: Poul Erik Olsen Tranemosevej 15, tlf Sekretær: Kurt Grinderslev Månebakken 3, tlf AFDELINGSFORMÆND: Badminton: Kontakt bestyrelsen Gymnastik og folkedans: Claus Blak Walther Dalsvinget 9, tlf Fodbold: Ole Lorentsen Humlehaven 24, tlf Håndbold: Mie Rysgaard Klosterparkvej 166, tlf til hele bestyrelsen: Udenfor bestyrelse: Folkedans: Palle Petersen Ternevænget 8, tlf Kontingentudskriver: Per Trojaborg Solskrænten 3, tlf Røsnæshallen, Elledevej 29, tlf Kiosk i Røsnæshallen: Jette Bjerg Jensen, tlf.: kiosk@raklev.dk REDAKTIONEN: Hans E, Hansen (redaktør) Lyngknuden 53, tlf RGI-kontoret Røsnæshallen Elledevej Kalundborg Tlf lokal 103 og 104 Telefax: kontor@raklev.dk. Hjemmeside: Åbningstider: Tirsdag kl Nyrupskolen Nyrupvej 99, 4400 Kalundborg Kontor: SFO: Hjemmeside: E-post: nyrupskolen@nyrupskolen.dk Skolebestyrelse pr. 1. april 2006 Forældrerepræsentanter: Ulrich Rasmussen Nobisvej 4, tlf Rakel Rubin Toftedalsvej 7, tlf Per Nielsen Røsnæsvej 109, tlf Martin Petersen Rørvigvej 141, tlf André Nielsen, Granlystien 25, tlf Claus Landbo Granlyvænget 34, tlf Jesper Fabrin Lyngknuden 6, tlf Ledelsesrepræsentanter: John Saxild-Hansen, skoleleder Lisbeth Thaulow, viceskoleleder Medarbejderrepræsentanter: Elsebeth Henriksen Solveig Helge Elevrepræsentanter: Emilie Blüitgen Anders Høj Raklev Lokalhistoriske Forening og Arkiv Bent Erdmann Madsen, formand Lyngvangen 3, tlf.: bentjane@postkasse.net, Rud E. Larsen, næstformand Brandsbjerg 7, tlf.: Kate Hansen, kasserer Gl. Nyrupvej 76, tlf.: Inge Lise Nielsen Lerchenfeldvej 231, tlf.: Villy Hald, arkivleder Rævebakken 10, tlf.:

3 Raklev Skole Elledevej 57, 4400 Kalundborg SKOLEBESTYRELSE: Formand: Marie Neble Kallerupvej 106, tlf Næstformand: Søren Carlsen Elledevej 7, tlf: Dorte Slott Friis Gl. Raklev 10 Eva Forsberg Lavlandsvej 22 Tove Christensen Humlehaven 2 Preben Ahrngutt Magnussen Kirsebærlunden 5 Ledelse: Ebbe Glinsvad, skoleleder Kystvejen 70, tlf: Jeanett Jensen, sfo-leder Veddingevej 43, 4540 Fårevejle, tlf: Medarbejderrepræsentanter: Pia Ravnsbjerg Hansen Susanne Prenslev Elevrepræsentanter: Frederik Høy, 6.a Magnus Larsen, 7.a Kontakt i øvrigt: Pedel: Poul Jensen Klosterparkvej 8, 1. tv. tlf: Kontor: Fax: SFO: , Portal: Mail: kontor@raklevskole.dk Af indholdet: Skolevæsenet i Raklev De små skoler blev nedlagt, og der blev bygget ny skole i Ellede. Læs om tilblivelsen af Raklev Centralskole. Side 4 Sognets oldtid Herredsåsen ligger på grænsen mellem Kalundborg og Raklev. Her sker en masse nybyggeri og i den forbindelse laves der arkæologiske udgravninger. Jens Nielsen fortæller om dette spændende arbejde. Side 7 Raklev kirkes sognerejse Sognerejsen til Lutherbyerne. Den juni havde præsterne i Raklev arrangeret en tur til Tyskland. Læs den interessante beretning om turen. Side 9 Hvem sidder på kroen og tænker på Gud? Hvorfor skal man egentlig gå i kirke? Side 14 Seniorkirke i Raklev Side 18 Musik i kirken Side 20 Stof fra RGI Bl.a. børn kan også være med til idrætsmærkegymnastik. Side 26 Kor på Nyrupskolen Side 30 Raklev skoles kulturcenter Arne Bang Pedersen, kasserer Højen 36, tlf Kirsten Pedersen Kim Gorm Hansen Jane Kyhnæb Lea Thorslund Villy Hald Ebbe Glinsvad Helle Milàn Nielsen Nyt fra Menighedsrådet Til efteråret skal der afholdes valg til menighedsrådet. Formanden for valgbestyrelsen, Lars J.A.Pedersen orienterer om valget, og den nuværende kontaktperson mellem menighedsrådet og kirkens ansatte, Ove Andersen, skriver. Side 12 Innovation?? Se hvad der sker på Raklev skole. Side 31 3

4 Lokalhistorisk arkiv Skolevæsenet i Raklev Som det er fremgået af de sidste par numre i Sognebladet, var der jo et skolevæsen i Raklev Sogn inden Raklev skole, eller Raklev Centralskole, som den blev kaldt, blev bygget. Der var, som nævnt i artiklerne, skoler i Nostrup og i Vollerup; derudover var der skole i Raklev og forskole og hovedskole i Illerup. I forbindelse med Raklev skoles 25-års jubilæum i 1984, blev der udgivet et lille festskrift. Her havde vi bedt tidligere kommunesekretær Valther Schou om at skrive om skolens tilblivelse. En del af hans artikel var således: Den 12. august 1984 kan Raklev Centralskole fejre 25 års skolejubilæum, og i denne anledning tager vi et tilbageblik i Raklev kommunes skolehistorie. Allerede så langt tilbage som 1941 var der skolestrukturændringer på skolekommissionens dagsorden, idet amtsskolekonsulent Lauritsen var indkaldt til møde med skolekommissionen og sognets lærere om at bringe kommunens skolevæsen i bedre overensstemmelse med den nye skolelov, og man enedes om at indlede forhandling med sognerådet om følgende ordning: 1. Raklev skole nedlægges og der bygges forskole nær kirken. 2. Nostrup skole bevares som forskole. 3. Der bygges hovedskole for disse to forskoler mellem Nyrup og Raklev 4. Vollerup og Illerup skoler omdannes til tre-klassedelte skoler 5. I Ellede bygges en lærerbolig og indrettes skolekøkken og sløjdlokale samt bibliotekslokale, der også kan benyttes som undervisningslokale. Alle kommunens børn over 12 år henvises til denne skole til sløjd- og skolekøkkenundervisning. Der bør indledes forhandling med friskolekredsen i Ellede om køb af friskolen. Underskrevet 28. november 1941 af: Jens P. Hansen - Laurits Larsen - Ejnar Norup - Chr. Lauritsen - 7. klasse 1960/61 med skoleinspektør Aage Ellehauge og tidligere førstelærer i Vollerup, Holger Aagaard. 4

5 Lokalhistorisk arkiv Kristian Jensen - Holger Sørensen - A. C. Andersen - Thor Pedersen - N. B. Hansen - Axel Nielsen Ovennævnte var starten på skolestrukturdebatter, som løb gennem en lang årrække og med forskellige ændringsforslag, der fra skolekommissionens side resulterede i en indstilling af 14/ til sognerådet, hvor 8 skolekommissionsmedlemmer stemte for byggeri af 2 hovedskoler, 1 ved Svenstrup og 1 ved Nyrup og derefter nedlæggelse af alle de gamle skoler. 1 medlem stemte for byggeri af 1 centralskole med 3 forskoler. Indstillingen var underskrevet af: Hans Hartvig Madsen Ejnar Norup Ingrid Johansen Ingrid Jensen Petra Petersen Margrethe Birkeland Dorthea Eriksen A. Nielsen Johs. Olsen. Skolebyggeriet var selvfølgelig også hovedemnet i Raklev sogneråd og den 26/ forløb en afstemning vedrørende spørgsmålet én centralskole kontra to hovedskoler med, at 8 medlemmer, nemlig Karl Pedersen, Martin Jørgensen, Thorvald Hansen, Fritze Petersen, Heinrich Jensen, Hans P. Jespersen, Ejnar Pedersen og Gunnar Clausen stemte for én centralskole, medens Hans Hartvig Madsen stemte for to hovedskoler. Samtidig vedtog man med 6 stemmer, at arkitekt Louring skulle forestå byggeriet, og det blev overladt sognerådsformand Karl Pedersen at erhverve den fornødne grund hos gdr. Poul Henrik Olsen for et beløb af ca kr. Fra beslutningen i 1952 til skolen stod færdig i 1959/60 forløb mange forhandlinger med besigtigelser af skoler på Sjælland og i Them i Jylland. Ved møde med forsamlingshusets bestyrelse den 16. august 1954 enedes man om at kombinere skolebyggeriet med ombygning af forsamlingshuset, så den ny skole kunne benytte bl.a. forsamlingshusets gymnastiksal, og i 1955 blev sagen godkendt af skoledirektionen, og der blev vedtaget at udarbejde nye tegninger på sognerådets møde den 7/ Den endelige aftale mellem forsamlingshusets bestyrelse og sognerådet gik bl.a. ud på, at R.G.I. skulle have vederlagsfri lokaler, når forsamlingshusets bygninger og grund vederlagsfrit blev overdraget Raklev kommune. Denne aftale har man imidlertid ikke senere kunnet finde i arkiverne. Først den 26. april 1958 var man så langt fremme i byggesagen, at grundstenen til Raklev centralskole kunne nedlægges. Den første sten indmurede sognerådsformand Karl Pedersen, den anden sten af den afgående skolekommissionsformand Hans Hartvig Madsen. Den tredje sten indmurede enelærer ved Illerup skole Carl Chr. Sørensen. Den ny skolekommission valgte samme dag ny formand, som blev Margrethe Birkeland, Ellede, hvorefter skolekommissionen bestod af Margrethe Birkeland, Erik Sell, Mag- Raklev sogneråd

6 Lokalhistorisk arkiv Raklev sogneråd da Jørgensen, Tormod Hansen, Stella Monnerup, Niels Rasmussen, Kristian Sørensen, Karl Pedersen og Elisabeth Møller. Disse medlemmer var dem, der skulle være med til at gøre skolen færdig. De afgåede medlemmer, der havde været med til at føre skolen til påbegyndelse var: Hans Hartvig Madsen (fmd.) Ejnar Norup, Holger Nielsen, Arstruk Frederiksen, Margrethe Birkeland, Solvejg Jørgensen og Ingrid Johansen. I grundstensdokumentet, der er skrevet på pergamentpapir med tusch, er opført navnene på de sognerådsmedlemmer, der havde truffet den endelige beslutning om centralskolens og sognegårdens tilblivelse, nemlig: sognerådsformand Karl Pedersen, vejmand Martin Jørgensen, boelsmand Hans Hartvig Madsen, gdr. Gunnar Clausen, husmoder Fritze Petersen, gdr. Ejnar Pedersen, kredsformand Julius Sørensen, gdr. Heinrich Petersen og gdr. Gunnar Nielsen. Der blev gjort en del ud af grundstensdokumentet, der oplyser, 6 hvem der regerede i Danmark på dette tidspunkt, indbyggertallet i Raklev kommune (2377 personer), endvidere oplysninger om det regerende sogneråd, som bestod af: Karl Pedersen, Thorvald Hansen, Erik Sell, Gunnar Nielsen, Stella Monnerup, Ejnar Pedersen, Tormod Hansen, Julius Sørensen og Thorkild Jensen. Ved grundstensdokumentet blev lagt et eksemplar af alle de gængse skillemønter pr. 26/ Man regnede bestemt med, at denne skole ville stå i 100 år og kunne slet ikke forestille sig, at der allerede 25 år senere, var alvorlig tale om nedlæggelse af så ung en skole, som i starten blev antaget at skulle blive en tresporet skole, velplaceret midt i sognet og med moderne lokaler og inventar. Det blev endelig vedtaget 24/ at det skulle være en købstadsordnet skole. Fra 1. april 1962 blev skolekommissionens medlemsantal nedsat til 5, nemlig: Margrethe Birkeland (fmd.), Aage Jensen, Valther Schou, Niels Rasmussen og Magda Jørgensen. Imidlertid begyndte kommunen nu at vokse. Skolen voksede også, med ca. 1 klasse om året! Skolekommissionen og sognerådet arbejdede stærkt for at få oprettet realafdeling på skolen, men disse forsøg mislykkedes, fordi der var en gammel aftale med Kalundborg kommunes Skolevæsen om at elever fa Raklev skulle til Kalundborg for at få præliminær- eller realeksamen. Elevtallet var ved at sprænge alle rammer i Raklev, og da alle de nye elever kom fra den sydlige del af kommunen, blev det besluttet at bygge en skole mere i kommunen, nemlig Nyrupskolen. Den blev taget i brug den 1. jan På det tidspunkt gik der 550 elever i Raklev skole, så for os, der blev tilbage i Raklev føltes det som om proppen blev taget af champagneflasken. Allerede efter 10 år kunne vi igen bygge en helt ny skole op. Laurits Randrup (ansat ved skolen fra 1960 til 1987)

7 Sognets oldtid Sognets oldtid Herredsåsen Over en årrække har Kalundborg Museum prøvegravet størstedelen af Herredsåsen. Første gang i 1999 forud for byggeriet af Skolen på Herredsåsen. Derefter en parcelhusudstykning nordøst for skolen i 2005 og senest i 2007 og i indeværende år i forbindelse med den igangværende parcelhusudstykning af et meget stort areal. Det meste af arealet er beliggende i Kalundborg sogn, men en del af det ligger i Raklev sogn. Sidstnævnte drejer sig om det højtliggende område syd for jordvejen Raklev Høje med det markante bakkedrag Tornebjerg Banke med nogle mere eller mindre sløjfede gravhøje, som er omtalt i Raklev Sogneblad april Inden for området ligger Vriedysse, hvor den lovbefalede 100 meter beskyttelseslinie respekteres og friholdes for byggeri og andet, således at dyssen fremover kommer til at ligge i et grønt område med bedre adgangsforhold, end det er tilfældet nu. Om Vriedysse kunne man læse i Raklev Sogneblad juni Den del af undersøgelserne, der fandt sted i Raklev sogn, skal ses i sammenhæng med resten af Herredsåsen. Af gode grunde fandtes sogneskellet, der her består af et gammelt fredet stendige, ikke i oldtiden. I den del, der ligger i Raklev sogn, blev der påvist aktiviteter i oldtiden i form af 4 såkaldte kogegruber, der er en slags jordovne til madlavning, tillige med 2 andre gruber. Disse to gruber er resultat af lertagning til datidens lerklinede huse og til de lerpotter, der indgik i oldtidens husholdning. Den ene af gruberne indeholdt store mængder potteskår og lidt knogler fra får. Lertagningshullerne er efter brug blevet fyldt med alskens affald, der iblandt skår fra en hel del forskellige itugåede lerkar. Potteskårene kan uden videre dateres til det tidsrum, arkæologerne kalder førromersk jernalder (500 0 f.kr.), og nogle af randene har en udformning, der indsnævrer dateringen til det, der kaldes periode IIIa, hvilket vil sige tiden f.kr. I oldtiden brugte man mange lerkar. Fra nogle få velbevarede tomter af nedbrændte jernalderhuse er der kendskab til, at der i en almindelig husholdning indgik lerkar. Fra etnografiske studier kan man få en fornemmelse af, at jernalderlerkar, der var nogenlunde i daglig brug, har haft en gennemsnitlig levetid på ca. et år, men større forrådskar har kunnet holde i flere år. Set i det perspektiv må det være realistisk at forestille sig, at der i en almindelig jernalderhusholdning på årsbasis har været behov for nye lerkar. Det er så forklaringen på, at potteskår ofte optræder i meget store mængder på jernalderens bopladser. Der er åbenbart fremstillet lerkar på Herredsåsen. Et par hundrede meter syd for før omtalte grube med potteskår blev der undersøgt resterne af en pottemagerovn, der Grundplan af jernalderhuset på Herredsåsen. De 6 sæt stolpehuller fra tagbærerne og de to sæt dørstolper i henholdsvis nord og syd er bevaret. Hullerne til vægstolperne er, sædvanen tro på Sjælland, forsvundet i forbindelse med pløjning af jorden. Rekonstruktion af jernalderhus 7

8 Sognets oldtid havde bestået af en tyk lerkappe klinet op i kuppelform på et skelet af fingertykke grene. Tæt ved ovnen fandtes der flere store gruber, der nok har leveret det nødvendige ler til potterne. Her lå også en 135 cm dyb brønd, der har kunnet levere vand til at ælte leret med. Efter at brønden var taget ud af brug, har man anvendt den til deponering af affald på samme måde som lertagningsgruberne, og især i det fedtede stadig vandførende bundlag fandtes to spandefulde potteskår. Fundene fra brønd og gruber kan dateres til førromersk jernalder, og samlet set kan det betragtes som en pottemagers produktionsområde. Fundene i dette område har dog et præg, der virker en anelse ældre end de øvrige. I skårmaterialet fra brønden er flere forskelligartede former for lerkar repræsenteret. Blandt andet skår fra to lerkar med et gennemboret hul af diameter som en finger midt i bunden. Sådan lidt som hullet i bunden af en urtepotte. Men det har nu næppe været anvendelsen. Arkæologerne mener, at der er tale om en slags sikar. Med et stykke klæde inden i karret kan en væske løbe gennem bundhullet, medens fastere bestanddele bliver i klædet. Der gættes på, at der kan være tale om ostefremstilling, hvor vallen på den måde kunne drænes fra ostemassen. Ud over at brønden leverede skår fra en halv snes forskellige potter og nogle ret flade skåle, var der et par mere usædvanlige ting. Først og fremmest fragmenter af to fint ornamenterede såkaldte ildbukke. Ildbukke er andre steder til tider fundet i forbindelse med arneildstedet i jernalderhuse. Man regner med, at de har kunnet udgøre en form for støtte for stegespid eller lignende funktioner. Et enkelt skår fra et lerkar er forsynet med et klinkehul. Lerkarret har fået en revne, som er blevet repareret ved, at man på begge sider af revnen har boret huller over for hinanden, således at skaden har kunnet surres sammen. Ca. 100 meter øst for pottemageriet 8 fandtes den eneste hustomt fra oldtiden, som gennem årene er påvist på Herredsåsen. Der var spor efter 6 sæt tagbærende stolper, der har stået parvis inde i huset og båret tagets vægt. Stolpehuller efter vægstolper er for længst pløjet bort, men to sæt dørstolper i henholdsvis syd og nord giver en antydning af dørenes og dermed også væggenes placering. Huset må i sin tid have haft en størrelse på 16 x 4,5 meter svarende til 72 kvadratmeter. Om det har været pottemagerens hus, kan der kun gisnes om, men ud fra grundplanen kan det i det mindste konstateres, at huset har stået der i førromersk jernalder. Det skal her indskydes, at arkæologerne sagtens har kunnet overse andre hustomter i området. I forbindelse med prøvegravninger bliver der lavet systematisk udlagte parallelle søgegrøfter med en afstand på 40 eller 20 meter. Og det betyder naturligvis, at der meget nemt kan være hustomter beliggende mellem søgegrøfterne uden at blive erkendt ved prøvegravningen. Der er efterhånden fundet mange hundrede hustomter fra Danmarks jernalder. De fleste består udelukkende af spor efter de jordgravede stolper, der har båret disse huse. Ved nogle få brandtomter fra tiden er der påvist vigtige konstruktionsmæssige detaljer og informationer om livet i husene. Det er på den måde adskillige gange påvist, at husets ene ende, som regel vestenden, har rummet den egentlige beboelse, mens den anden ende har indeholdt stald med båseskillerum. Hvordan det var at bo i jernalderens huse, ved vi ret beset ikke. Men rekonstruerede huse i blandt andet Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter, Lejre kan måske give et fingerpeg. Blandt andet har arkæologistuderende fra Københavns Universitet i flere perioder beboet centrets huse for at gøre erfaringer. Også om vinteren for at afprøve opvarmning af husene. Den eneste varmekilde var arneilden, det åbne bål, der i forsøgsperioden var tændt kl. 8,30 til kl. 21,30. Det gav et dagligt forbrug af ca. 75 kg brænde. Den udviklede røg sivede langsomt ud gennem stråtaget, især gennem mønningen. Forsøg med lyrer i husenes gavle eller tagrygning har vist, at de ikke fungerer særlig godt som røgaftræk. De har øjensynligt kun kunnet give lys. Husets indetemperatur afhænger af de ydre forhold. Det meste af varmen ryger dog op under taget, hvor temperaturen kan blive over 20 grader Celcius. Med en udetemperatur på for eksempel 5 grader bliver indetemperaturen ca. 1,5 meter over gulvet typisk grader, når bålet er tændt. Luftkvaliteten i jernalderhuse afhænger ikke alene af bålet men også af udluftningen, der igen afhænger af vind og vindretning. Der er meget træk på grund af husenes utætheder og fordi stråtaget er gennemtrængeligt for luft og røg, selv om det er regntæt. Mængden af den røgforurening, der dannes i jernalderhuse, afhænger af brændet og forbrændingsbetingelserne. Hvis der udenfor er vindstille og tåget, bliver røgen ikke spredt, og der kan blive uudholdeligt inde. En let vind og tørt brænde giver normalt et tåleligt miljø, hvor røgen lægger sig i en dyne fra ca. 1,5 meter over gulvet og opefter og langsomt siver ud gennem taget. Men er taget frosset, så røgen ikke kan slippe ud, er forholdene uudholdelige. Luftforurening er således et ældgammelt miljøproblem, hvor mennesket bidrog med røg fra bålet. Fra forskellige steder i verden er der tydelige tegn på luftforurening som sort lungevæv fra nedfrosne, indtørrede eller mumificerede forhistoriske lig. Tranemose juni 2008 Jens Nielsen

9 Raklev kirke Raklev kirkes sognerejse til Lutherbyerne Menigheden fra Raklev Kirke har været på en sognerejse til Tyskland i Luthers fodspor d maj Her følger et par indlæg fra nogle af deltagerne: Må en "Udensogns" her komme med sin allerbedste TAK for en dejlig tur i Luthers fodspor. Fra det øjeblik jeg trådte ind i den store bus i Raklev, til jeg fem dage og mange oplevelser rigere trådte ud igen, har der ikke på nogen måde været slinger i valsen. Hvis det skulle ske, at Helle og Lisbeth skulle blive arbejdsløse, ja, så kan de i hvert fald blive rejseledere. Alt var simpelthen i orden. Undervejs og inden turen blev vi godt informerede om historien, om kirker og bygninger, vi skulle se, om byerne og af mere praktisk art: Om hotellerne, spisetider osv. Vores chauffør Jørgen kørte fantastisk godt og underholdt med små kommentarer, fik lavet kaffe og på hjemturen kunne han også få sat motion i gang. Flot flot. Vi startede tidligt mandag morgen og nåede frem til hotellet i Wittenberg sidst på eftermiddagen, efter at Jørgen havde lavet et lille sving på turen, så vi - som det første i Wittenberg så et tidligere russisk gymnasium, der var blevet udsmykket af den kendte østrigske kunstner Hundertwasser. Imponerende og fornøjeligt. Efter indkvartering på hotellet og aftensmad, var vi på en lille gåtur i byen. Næste dag så vi den berømte dør med teserne og kirkerne, hvor Luther har virket. På vejen tilbage fik vi forevist "Jødesoen", et grimt minde fra fortiden. Heldigvis var der på gaden samme sted et rørende mindesmærke for ofrene fra Holocaust. Efter frokost med herlige asparges gik turen til Luthers hus, hvor han levede med fru Luther, stort folkehold og 6 børn. Alt smukt restaureret. Om aftenen fejrede vi Lisbeth, der spenderede champagne og jordbær på os. Hyggeligt. Tidligt op næste dag og ud af vagten, for meget skulle nås. Først til Torgau, der foruden at være en af Lutherstæderne, også er det sted, hvor russerne og englænderne mødtes efter 2. verdenskrig. Dejligt vejr og efter frokost trillede vi mod Erfurt, hvor vi blev vist rundt på Augustinerklostret af en særdeles kompetent og meget let forståelig engelsktalende guide. Og så til hotellet, der lå uden for byen i nærheden af lufthavnen. Aftensmad og godnat. Tidligt op igen og så til turens højdepunkt ihvert fald reelt - for vi skulle besøge Wartburg slot, hvor Luther sad i frivilligt fangenskab og oversatte biblen til tysk. Højt op skulle vi, og mange trapper var der, men alle kom op den gamle her med støttepædagog tak for det og hvor var det flot det hele. Restaureringen og udsigten. Sidste rum var Luthers hybel. Godt nok er det eneste fra hans tid træpanelerne på væggene, men man fik alligevel et historisk sus derinde. Og så fik vi fri, da vi igen nåede Erfurt. Det er en smuk og spændende by, og overalt ser man nybygninger og gamle huse og broer, der er smukt restaurerede. Efter aftensmaden samledes vi og hyggede os med kaffe og sang. Tidligt op igen næste morgen, for der var en lang tur foran os, men som tidligere nævnt, gik det hele uden mindste uheld, så vi nåede Raklev. Glade og lidt trætte efter en dejlig tur. Også Christen skal takkes for en grundig gennemgang af DDR s historie og forholdene der. Sluttelig endnu en gang tak til Helle og Lisbeth. Kom med en anden gang. Mette Mikkelsen (Det andet indlæg på næste side) 9

10 Raklev kirke Da vi, min kone og jeg, så at Raklev Menighedsråd arrangerede en tur ned til Luther-land, var vi straks med på ideen. Vi bor i Ubby, men hang på som det tynde øl, og vi er glade for, at vi måtte være med. Vi havde nemlig været der før. Det var nok i 1996, da var det et Lutherår. 550 året fra sin død i Men det var en kikser, selv om vi så meget mere Lutherland end på denne tur. Fejlen var, at guiden, som ledede turen ikke anede en pind om, hvad Luther var for en størrelse, gjorde det lidt mistrøstig. Heldigvis var der et par pensionerede præster med på turen. Det hjalp lidt. Fordi turen var lidt mislykket, gav selskabet os rabat på en tur til Frankrig senere, hvor vi nåede Middelhavet. Denne gang var vi forberedt. Helle Brink og Lisbeth Dyxenburg havde arrangeret 4 aftener, før vi skulle af sted. Bl. a. så vi en Luther-film, på engelsk, vi hørte et foredrag af professor Martin Schwartz Lausten. En aften gik vi tæt på hans salmer og hvad, han havde skrevet. Vi var orienteret inden vi tog af sted. Turen derned til Wittenberg gik glat. Chaufføren, Jørgen, kunne det med at køre bus på motorvej, havde altid kaffen klar på de strategisk rigtige steder. Og så kendte han vejene dernede, lige så godt som i hans hjemby; Fredericia. Hotellerne var tysk standard, dvs. altid fine, maden og vinen var der intet at komme efter. Når man som een, der har gået i "de stærke jyders" skole mellem Vejle og Horsens, så har vi jo lært Luthers Lille og Store Katekismus fra små af. For den førstes vedkommende, udenad. Dernæst læste min far, hver søndag eftermiddag af Luthers Huspostil. Det hørte med til søndagen, selv om vi havde været en tur i kirke. Nå i den alder fra fem til fjorten år gled ordene ind ad det ene øre og ud af det andet. Siden da, har jeg læst en del litteratur om Luther og af ham. Jeg har set en samling af, hvad Grundtvig har skrevet, men Luther overgår ham mange gange. Den sidste bog om Luther var af Jan Lindhardt. Han gjorde ham meget menneskelig, så vi kunne se, at han var et ganske almindelig menneske med menneskelig følelser. Luther var en del af sin tid. Det var i renæssancens tid. Andre trosretninger var også på vej, calvinismen f.eks. Det hele starter vel med Erasmus af Rotterdam, som udtænker nogle tanker om den menneskelige frihed. Man brød med den katolske kirkes alt dominerende magt, og der bliver Luther kærnefiguren. Der lå også politik bagved. De tyske og danske fyrster var ikke interesseret i at pengene gik til Peters-kirken i Rom, som da var under opbygning. Luthers betydning er ikke blot baseret på hans modstand mod Paven. Men ved oversættelsen af Det nye testamente til tysk, kommer han til at danne skole, så det vi i dag kalder højtysk stammer fra ham. Han var hjulpet af, at bogtrykkerkunsten var opfundet og kunne bruges til masseoplag. Katharina von Bora blev hans hustru efter nogle forviklinger - hun var løbet fra at være nonne. Hun viste sig at være den, der sørgede for, at alle hans gæster i Augustinerklostret i Wittenberg fik noget at spise. Her forvaltede hun landbruget, bedrev kvægavl og lavede et bryghus. Dygtig økonom. Luther 10

11 Raklev kirke havde mange studenter på besøg, og der sørgede hun for kost og logi. Under pesten drev hun en hospice, hvor hun sammen med andre kvinder plejede de syge. Der er et billede af hende som ung, før livet sætter sit præg på hende. I Thorgau, hvor hun er begravet, kan man se, at livet også har taget på hende. Vi fik at vide af vores guider, at i Saksen og Thüringen er der få lutheranere og katolikker. Men det er vel ikke så mærkelig, når man ved, at det er det gamle DDR land, og hvor man helst så alle blev ateister. Må jeg slutte med en personlig ting, som Luther har sagt? For 56 år siden mødte jeg min kone for første gang. Det skete i Rathaus kælderen i Goslar. Der stod et Luther-citat, som jeg synes er meget menneskeligt: "Hvo ikke elsker kvinder, vin og sang, han bliver en tåbe livet lang". Tak for en god tur. Hilsen Dine og Christen L. Markussen, Pilevej. Ubby Kort tid inden Sognebladet gik i trykken fik vi besked om, at Christen L. Markussen var død. Vi mindes ham med taknemmelighed og sender vores tanker til Dine. Ingen bank er mere lokal end Keramikstuen - stedet med de mange oplevelser Keramik og Lys fra eget værksted The, Duge, Smykker, Islandsk strik og meget mere. Inger Andersen, Sandlodsvej Kalundborg, tlf Åbningstider: Tirsdag - fredag Lørdag Paw Top Pedersen A/S Tømrermester Telefon Nyrupvej 82 Telefax Kalundborg Mobil Svenstrupvej Kalundborg Tlf

12 Raklev kirke NYT FRA MENIGHEDSRÅDET En fireårs valgperiode nærmer sig sin afslutning En ny valgperiode starter 1. søndag i advent, som er 30. november 2008 Vi, der er medlemmer af det nuværende menighedsråd, håber, at der vil være mange, som af den ene eller anden grund vil vise interesse for, hvem man ønsker som medlemmer af det kommende råd. Vi er bekendte med, at nogle nuværende medlemmer af forskellige årsager ikke længere kan eller ikke ønsker at fortsætte. Man skal være bosiddende i sognet eller have løst sognebånd til en af sognets præster for at kunne vælges til et sogns menighedsråd. De nuværende medlemmer, som ikke længere kan/vil være kandidater til det næste råd, har vist ikke truffet den beslutning på grund af manglende interesse for det kirkelige liv i Raklev. Sygdom, fraflytning og langvarigt medlemskab er de kendte begrundelser. For et råd eller bestyrelse i hvilken sammenhæng det end måtte være har det også betydning, at nye øjne og tanker tilføres, fordi man kan være tilbøjelig til at stivne i egen veltilfredshed. For de fleste nyvalgte er det en ny verden, der åbner sig, men det betyder jo ikke, at det nødvendigvis er en besværlig verden, men derimod, at det kan være en spændende verden, som man får indsigt i og medindflydelse på. De fleste kender jo kirken, som den ligger der på så højt et punkt i sognet. De fleste kender også præsterne, og mange kender også de ansatte ved kirken. Men de er jo ikke kommet af sig selv, og ingen er vist i tvivl om, at de alle på hver sit område har afgørende betydning for, hvordan det kirkelige liv, og de kirkelige handlinger kan gennemføres til brugernes tilfredshed. I den kommende periode er der i hvert fald en meget stor praktisk opgave, som de nuværende medlemmer af rådet har ventet på i flere år. En gennemgribende indvendig renovering af kirken skal gennemføres. Visse dele har fungeret i så mange år, at udskiftning er nødvendig og energibesparende. Så nu skal det planlægges, hvordan tingene kan fungere, medens kirken bliver lukket for kirkelige handlinger. I menighedsrådet har vi besluttet, at vi den august 2008 kl i Sognehuset vil præsentere den vedtagne renovering og i flere korte indlæg redegøre for, hvad et menighedsråd beskæftiger sig med, og hvordan menighedsrådsarbejdet er tilrettelagt. I menighedsrådet har vi også besluttet, at valgbestyrelsen den september 2008 kl i Sognehuset indbyder til orienteringsmøde om det kommende valg, og der vil valgbestyrelsen tilbyde, at der denne aften kan afholdes opstillingsmøde. I Raklev Sogn som er provstiets største skal der vælges 10 medlemmer, som sammen med sognets præster fungerer som menighedsråd de næste fire år. Antallet er bestemt i forhold til antal medlemmer af folkekirken i sognet. Der vælges samtidig et antal stedfortrædere. På valgbestyrelsens vegne Lars J.A.Pedersen DØRE & VINDUER KØKKENER GULVBELÆGNING Reparation Tilbygning Nybygning Tømrer- og snedkermester ELO POULSEN Røsnæsvej 133, Kalundborg Biltlf VEJLØ VISITKORT ELLER NY BROCHURE? Vi tilbyder: Layout, repro og DTP Digitalt prøvetryk og Computer to Plate Trykkeri med 1-, 2- og 5-farve maskiner Eget bogbinderi Vi har desuden licens til at producere svanemærkede tryksager STEJLHØJ KALUNDBORG TLF INFO@VEJLOEPRINT.DK 12

13 Raklev kirke NYT FRA MENIGHEDSRÅDET Kontaktperson På kraftig opfordring vil jeg beskrive min funktion i Raklev menighedsråd. I alle menighedsråd er der et af medlemmerne, der har den fornemme opgave at være kontaktperson. Kontaktpersonen er bindeleddet mellem de af menighedsrådet ansatte personaler. Dette omfatter alle ansatte under Raklev menighedsråd med undtagelse af præsterne, der er ansat under kirkeministeriet. Jeg sidder på denne post i anden valgperiode, valgperioden udløber ved menighedsrådsvalget i efteråret, og stillingen bliver således indstillet hvert 4 år. Når man som nyvalgt indtræder i et menighedsråd er det ikke så let at gennemskue, hvad stillingen i alt sin enkelthed indebærer, men det er gået op for mig. For hvad er det så for opgaver, kontaktpersonen har, eller rettere, hvad er hun / han ikke indblandet i, hvis man vil være de ansattes talerør ved menighedsrådsmøderne, for samtidig at forvalte neutraliteten som menighedsrådsmedlem. Eller sagt på en anden måde, der skal sørges for et sundt arbejdsklima, og den opfattelse deler jeg med hele menighedsrådet meget langt hen ad vejen. Kontaktpersonen holder årlige MUS samtaler, medarbejderudviklingssamtaler. Disse samtaler er fortløbende og foregår med hver enkelt medarbejder. Kontaktpersonen er ligeledes pålagt at holde 2 personalemøder om året. Her kan alle medarbejdere komme til orde. Det er for mig en selvfølge at kontaktpersonen deltager på det månedlige møde, hvor præsterne orienterer. På dette møde bliver den kommende måneds aktiviteter planlagt, og der bliver taget højde for ferier, fridage og evt. sygdom. Det er som på alle andre arbejdspladsen vigtigt, at der bliver planlagt ferier og fri weekends efter de ansattes ønsker, men sådan at hverdagen kan hænge sammen. Ved sygdom er det efter reglerne kontaktpersonen, der skal finde afløsere, men dette fungerer i praksis sådan, at hver enkel ansat er så bevidst, at de har indbyrdes aftaler. Dette er en stor hjælp for mig. Personalets lønninger er overenskomstforhandlet til de forskellige faggrupper, og dette kan vi af gode grunde ikke ændre på. De faste stillinger er opmålt af deres respektive fagforeninger. Disse opmålinger er vejledende, og det er op til de enkelte menighedsråd og deres økonomi at følge disse ansættelseskvoter. På vores arbejdsplads er der så mange personaler ansat, at det er pålagt, at der er valgt en sikkerhedsrepræsentant, samt udarbejdet en APV (arbejdspladsvurdering). Når jeg læser dette igennem, er jeg meget i tvivl om jeg er den rette arbejdsgiver? Kan jeg klare de udfordringer menighedsrådet og personalet forventer af mig? Og det ved jeg kan være svært, men det skal siges, at menighedsrådet ved Raklev Kirke har et meget hjælpsomt personale, der er villige til at gå på kompromiser, er glade og imødekommende, og det vigtigst af alt er, at jeg hører og fornemmer fra flere sider, at det er rart at komme til arrangementer i og ved Raklev Kirke. Ove Andersen Menighedsrådets møder i efteråret Torsdag d. 14. august Torsdag d. 11. september Torsdag d. 9. oktober Torsdag d. 13. november Møderne begynder kl med de lukkede sager, men fra kl er møderne offentlige og åbne for tilhørere. Møderne holdes i mødelokalet i Raklev Sognehus, Raklev Skillevej 1. Dagsorden og senere referat af møderne kan ses på opslagstavlen i Sognehuset. 13

14 Raklev kirke Hvem sidder på kroen og tænker på Gud? 5 gode grunde til at gå i kirke Nej, vel. Det holder jo ikke, det dér man siger om, at det er bedre at sidde på kroen og tænke på kirken end at sidde i kirken og tænke på kroen. For det er selvfølgelig ikke det samme; hvis man da overhovedet skænker kirken en tanke, når man sidder derhjemme. At gå i kirke og deltage i gudstjenesten betyder, at både rummet og handlingen for en stund hjælper én til at rette opmærksomheden mod Gud. Så kan det da godt være, at tankerne strejfer søndagsfrokosten eller andre ting, der falder én ind; og det er der også plads til. Det er efterhånden en gammel nyhed, at danskernes viden om vores egen tro og kirken kan ligge på et lille sted. Derfor efterlyses der oplysning om kristendommens grundlæggende indhold. Men man behøver ikke vente på, at der bliver oprettet en studiekreds, for gudstjenesten er et nærliggende sted at begynde. Netop af den grund skal konfirmanderne også gå i kirke; gudstjenesten giver en levende indføring i kristendommens grundlag og det liv, som udspringer af den kristne tro. De fleste vil også opleve, at gudstjenesten gør noget ved os, - vi er ikke helt de samme, når vi går, som da vi kom. Det kan være for- nemmelse af fred, glæde og befrielse, vi tager med os. Her har jeg samlet nogle aspekter ved gudstjenesten i fem gode grunde til at gå i kirke: Rytme. I vores daglige liv er der ikke nødvendigvis den store forskel på hverdage og helligdage. Men det kan være rart at have en vis rytme i både ugens og årets forløb, så alting ikke bare flyder sammen i ens dage. Gudstjenesten giver os begge dele. Kirkeåret er bygget op omkring højtiderne og lader os i løbet af et år følge Jesus fra fødsel til død og opstandelse og hans betydning i vores liv. Viden. Gudstjenesten giver kendskab til kristendommen og Bibelens fortællinger. Der læses som regel fra både Det gamle og Det nye Testamente, og teksterne fortolkes i prædikenen. Salmerne og musikken er også en vigtig del af gudstjenesten, som det er en glæde at nyde og blive fortrolig med. Fællesskab. I kirken får man mulighed for at tage del i et fællesskab med mennesker, man måske ellers ikke ville møde. Det er centralt i det kristne budskab, at Gud tager imod alle på lige fod; det er noget som bl.a. bliver tydeligt ved nadveren, hvor den som kommer for første gang er lige så velkommen som den, der har været til nadver 100 gange før. Og ved dåben, hvor det lille barn bliver taget imod som det mest betydningsfulde medlem af Guds rige. Samtale med Gud. Mange mennesker savner åndelighed og en højere mening, og de søger blandt verdens forskellige religioner. Gudstjenesten åbner også for vores henvendelse til Gud, især i bønnerne. Både når vi beder Fadervor sammen, og når man under kirkebønnen beder stille for mennesker og andet, der betyder noget for én. Næstekærlighed. Man behøver ikke kun gå i kirke for sin egen skyld. Det kan være en mulighed for at gøre et andet menneske en tjeneste ved at tilbyde at gå sammen til gudstjeneste, for det er rart at have én at følges med. Derfor har vi en kirkeven -ordning ved Raklev Kirke, som man kan læse om på vores hjemmeside. Så lad være med at lade gudstjenesten blive ved tanken. Det er bedst at sidde i kirken og tænke på Gud; og man kan sagtens nå på kroen alligevel. Helle Brink BYGGEFIRMA Jan Østergaard Kordilgade 71 Kalundborg tlf IRKSOMHEDER BOLIGER Reg. nr Agerhønevej Kalundborg Tlf

15 Raklev kirke EN DRØM GJORT TIL VIRKELIGHED Foredrag med præst Vilhelm Stender tirsdag d. 26. august kl i Sognehuset. I 2002 solgte Vilhelm Stender alle sine ejendele og tog afsked som sognepræst lang tid før pensionen for at drage til Tongaøerne. Det er en lille øgruppe i Stillehavet, 3000 km. nordøst for New Zealand, en af jordens fjerneste egne. Vilhelm Stender vil fortælle om drømmen og overvejelserne bag den store kursændring. Og vi skal høre om hans 6 år blandt tongaerne, som trods fattigdom lever et liv fyldt af tro, humor, traditioner og livsglæde. Der bydes på en forfriskning, pris 20 kr. Høstgudstjeneste i Raklev kirke med frokost og foredrag om ølbrygning Høstgudstjenesten er en meget hyggelig og traditionel gudstjeneste, hvor kirken er pyntet med efterårets farver og der vil være rigtig feststemning fordi Michael Andreasen vil spille på trompet. Ved Raklev kirkes høstgudstjeneste er det tradition at vi efter gudstjenesten, går over i Sognehuset og hører et foredrag, der har relation til høst. Derfor vil vi i år få besøg af stifterne af et mikrobryggeri, det er Bredlunds bryggeri fra Slagelse. De vil fortælle om deres øl brygning, og der vil naturligvis være øl på bordene, når vi bagefter skal spise frokost sammen. Af hensyn til indkøb er der tilmelding til frokosten; det skal ske til kirkekontoret tlf.: , senest tirsdag 16. september kl. 12. Pris for frokost er 40 kr. for voksne og gratis for børn (under 16 år). Alle er meget velkomne, både i kirken og i Sognehuset. Se mere på 15

16 Døbte Døde Johan Lykkebo Larsen Brandsbjerg Trine Gerster Kallerupvej Malou Schwerdtfeger Arent Hestehøje 4 Elias Bille Gjeding Olsen Hellemosevej 1A Sofia-Marie Andersen Nyrupvej Birk Christian Engholm Sydness Værkerøveien 118 C, Oslo Julie Frimann Larsen Saltbækvej Magnus Sigmann Dreyer Kystvejen 7A, 2. tv. Sofus Lademann Rasmussen Brandsbjerg Savannah Ljungdahl Mårtensen Vagtelvej Mathilde-Lucia Gjelstrup Kystparken 19 Jonathan Danielsen Nygade 18, 2. tv Rasmus Mathias Andersen Poppelbakken Izabella Skaarup Pedersen Hestetoften Sofie Sehested Brynald Agnetevej 33, st.th., 2800 Kgs.Lyngby Jeppe Lemvig Jørgensen Råes Vænge Kalundborg Sebastian Sørensen Mellemvangsvej 50 Caroline Schou Johansen Bogtrykkervej 16, 1. tv 2400 København NV Carla Sauer Mammen Brandsbjerg 35 Karoline Vallentin Saxtoft Strandbakken 59 Asta Trøjborg Riemann Nielsen Lynggårdsvænget 17 Simon Trøjborg Riemann Nielsen Lynggårdsvænget Mikkel Smith Jauss Madsen Karens Alle 8 Magnus Buur Dreiø Jensen Vollerupvej Helle Holm og Morten Holm Klintedalsvej Aase Sehested Bonde og Lars Sehested Brynald Agnetevej 33, st.th. Kgs.Lyngby Viede Verner Johannes Pripsø Røsnæsvej 69C, Carlo Jensen Saltbækvej Inger Margrethe Sørensen Raklev Skillevej Nichlas Dyhre Jensen Saltbækvej Jens Anker Madsen Strandbakken Bengt Oluf Nilsson Asser Rigsvej Gunda Agnethe Pedersen Elmevej Ole Alstrup Jensen Råes Vænge Flemming Skovgaard Jensen Bøgebakken Jens Scharbou Sørensen Strandbakken Anna Magda Henriette Wirensø Vagtelvej 47 Kirkelig velsignelse Marlies Sonja Eriksen og Claus Brian Eriksen Klitrosevej Jane Vallentin og Frederik Vallentin Elledevej 142

17 Gudstjenester i Raklev kirke fra august til november 2008 August Søndag d. 3. kl Helle Brink Gudstjeneste/ Lukas 7, Søndag d. 10. kl Helle Brink Gudstjeneste/ Mattæus 12, Søndag d. 17. kl Lisbeth Dyxenburg Gudstjeneste/ Mattæus 20, Lørdag d. 23. kl Helle Brink Dåbsgudstjeneste Søndag d. 24. kl Helle Brink Sanggudstjeneste/ Johannes 5, 1-15 Søndag d. 31. kl begge præster Velkomstgudstjeneste for konfirmander September Søndag d. 7. kl Helle Brink Gudstjeneste/ Johannes 11, Søndag d. 14. kl Helle Brink Familiegudstjeneste/ Markus 2, Søndag d. 21. kl Lisbeth Dyxenburg Høstgudstjeneste/ Johannes 15, 1-11 Søndag d. 28. kl Leif Jensen Gudstjeneste/ Johannes 1, Oktober Lørdag d. 4. kl Helle Brink Høstgudstjeneste for børn Søndag d. 5. kl Helle Brink Musikgudstjeneste/ Mattæus 21, Søndag d. 12. kl Helle Brink Gudstjeneste/ Lukas 13, 1-9 Søndag d. 19. kl Leif Jensen Gudstjeneste/ Matt. 18, 1-14 Søndag d. 26. kl Lisbeth Dyxenburg BUSK-gudstjeneste/ Markus 12, November Lørdag d. 1. kl Lisbeth Dyxenburg Dåbsgudstjeneste Søndag d. 2. kl begge præster Alle helgens dag/ Mattæus 5,13-16 Søndag d. 9. kl Leif Jensen Gudstjeneste/ Lukas 17, Fredag d. 14. kl Lisbeth Dyxenburg Spaghettigudstjeneste Søndag d. 16. kl Helle Brink Gudstjeneste/ Mattæus 13, Søndag d. 23. kl Helle Brink Stillegudstjeneste/ Mattæus 11, Søndag d. 30. kl Helle Brink 1. søndag i advent/ Matt. 21, 1-9 December Søndag d. 7. kl Lisbeth Dyxenburg Familiegudstjeneste/ Lukas 21, Ved gudstjenester mærket med medvirker koret. Efter gudstjenesten bydes der på en kop kaffe, te eller saft i våbenhuset, med mindre der er et arrangement i Sognehuset. Kirkebilen kører til alle gudstjenester, henvendelse til Karens Minibusser dagen før gudstjenesten på tlf. nr

18 Raklev kirke SENIORKIRKE I RAKLEV Hver måned har vi et formiddagsmøde for pensionister. Andre, der har tid og lyst til at deltage i arrangementerne, er naturligvis også velkomne. Formiddagsmødet begynder med morgensang i kirken kl , og derefter er der kaffe og brød i Sognehuset. Hvert møde vil desuden have et emne, hvor vi synger og hører nogen fortælle. Men der vil også være tid til hygge og snak. Fredag d. 22. august kl : Lene Pries fortæller om indsamlingsprojektet Kalundborg på hovedet for Afrika. Lene Pries er initiativtager til projektet, hvis formål er at yde hjælp til børn i Botswana, der uforskyldt er ramt af aids. Lene har selv været i Botswana og oplevet, hvor meget disse børn har brug for hjælp. Fredag d. 12. september kl : I Luthers fodspor. Bodil Therkelsen viser billeder og fortæller om sognerejsen til Wittenberg og Erfurt i maj Fredag d. 10. oktober kl : skal vi på vandretur til Santiago de Compostella sammen med Jytte Bjørn Larsen og Lissi Baunbæk Nielsen, der i foråret var på vandring 262 km i de spanske bjerge. Kom og hør hvordan disse gæve pensionister klarede skærene med hævede ben og rygsække. Fredag d. 21. november kl : Ud og svøm med Peter. Peter Hermann fortæller om sit engagement i og erfaringer med handicapsvømning. Pris for kaffe og brød: 15 kr. Alle er velkomne og kirkebilen kan benyttes. Ring dagen før mødet til Karens Minibusser på tlf Ib Høppner Murer- og Flisemand Tranemosevej Kalundborg Tlf Mobil Speciale flisearbejde samt alt indenfor reparationsarbejde KORDILGADE KALUNDBORG. TLF

19 Raklev kirke ALLEHELGENS GUDSTJENESTE Søndag d. 2. november kl. 16 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene. Mattæusevangeliet kp. 5 Allehelgensdag er forbundet med lys. Det skyldes bl.a. det ovenstående stykke fra Mattæusevangeliet, som læses ved gudstjenesten Allehelgensdag. Men lyset bruges også som et synligt udtryk for vores savn og bøn for dem, som er døde. Ved gudstjenesten denne dag vil vi mindes dem, der er døde i årets løb, og deres navne vil blive læst op. De minder og savn, vi hver især kan sidde med, bliver spejlet i bibeltekster, salmer og musik, hvor både sorgen og håbet kan komme til udtryk. Der bliver også mulighed for at tænde lys under gudstjenesten. Inden gudstjenesten byder vi på en kop kaffe i våbenhuset. LÆS EN GOD BOG og tal om den med andre Litteraturkreds om Mærkedage af Jens Smærup Sørensen. Jens Smærup Sørensen modtog tidligere på året De Gyldne Laurbær for romanen Mærkedage. Det er en historie eller snarere mange mindre historier om udviklingen i et dansk landsbysamfund i det 20 ende århundrede. Vi følger familierne på de to store gårde Bisgaard og Kristansminde i landsbyen Staun ved Limfjorden. Omdrejningspunktet er tre mærkedage; en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en 60 års fødselsdag i Mellem mærkedagene sker der dybe forandringer, både i relationerne mellem personerne og i vilkårene for det lille samfund. Udviklingen skrider tilsyneladende frem ved egen kraft, og alligevel trækker personerne deres del ved deres valg og prioriteringer. Der bliver tre samtalemøder om bogen, hvor overskrifterne er: 1. introduktion til det store persongalleri og lokalsamfundet overfor verden udenfor. 2. relationerne mellem generationerne, især mellem forældre og børn. 3. forholdet mellem romanens mænd og kvinder, både i ægteskaberne og udenfor. Der er naturligvis plads til debat af det, deltagerne selv synes er relevant. Vi mødes tirsdagene d. 23. september, d. 7. oktober og d. 21. oktober kl Bogen er meget efterspurgt på biblioteket, og det har ikke været muligt at lave en forhåndsreservation. Så man skal indstille sig på enten at låne bogen privat eller købe den selv. Til den første gang er det fint at have læst ca. 100 sider, så man har en fornemmelse af personer og steder. Tilmelding til litteraturkredsen til mig, tlf eller kirkens kontor, tlf Helle Brink 19

20 Raklev kirke Mozarts (og Süssmayrs) Requiem i Nyvangskirken Søndag d. 31. august kl Da det ikke er alle typer koncerter, vi har plads til i Raklev Kirke, har menighedsrådet ydet økonomisk støtte til opførelsen af en storslået koncert i Nyvangskirken: Mozarts Requiem med Vestsjællands Kammerkor, Jysk consort og Solisterne Christina Christensen (sopran), Karen- Maria Baun (alt), Jonas Fos - dal (tenor) og Hans Lawaetz (bas). Dirigent, Merethe Lammert Køhl Hansen, som er organist ved Sorø Klosterkirke samt kunstnerisk leder for Sorø Internationale Musikfestival, hvor koncerten også afholdes. Entré: kr. 115, Mozart Requiem er komponeret i 1791 som bestillingsværk til minde om den afdøde hustru af grev Frantz von Walsegg-Stuppach. Mozart påtog sig opgaven med stor alvor; måske grundet den store sum penge, han angiveligt har modtaget; måske med sin egen snarlige død i baghovedet. Han nåede ikke selv at færdiggøre værket inden sin død, men hans elev, Franz Xaver Süss mayr., overtog projektet med mindst lige så store ambitioner, og sammen har de skabt et af den klassiske musikhistories mest afholdte og mest fuldkomne værker. Adventskoncert Lørdag d. 29. november kl Dagen før Kirkens nytår får vi besøg af den kun 23-årige norske blokfløjtevirtuos Ingeborg Christophersen. INGEBORG CHRISTOPHERSEN har spillet blokfløjte siden hun var 6 år. Hendes musikalske udvikling har på kort tid bragt hende til tops blandt verdens blokfløjtenister. Således kunne hun allerede inden sin 20-års fødselsdag skrive Årets Musiker og 2 gange vinder af Ungdommens Musikmesterskab på sit CV. Siden har hun uddannet sig ved Vestjysk Musikkonservatorium og har modtaget undervisning af bl.a. Nikolaj Ronimus, København, Dan Laurin, Stockholm, Paul Leenhouts, Amsterdam og Michala Petri. Hendes repertoire spænder fra middelalder til nutid. Hun spiller desuden kammermusik med stor glæde, i både traditionelle og utraditionelle besætninger. Hun akkompagneres af guitaristen JONAS HØYRUP, som også er uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium med diplomeksamen i Han er elev af Jørgen Bjørslev samt John Mills, Cardiff. Under sit studie har han turneret i både Rusland, Tyskland og England. Alle er velkomne og der er gratis adgang. Musikgudstjenester i efteråret Ved høstgudstjenesten søndag d. 21. september kl medvirker trompetisten Michael Andreassen. Ved musikgudstjenesten søndag d. 5. oktober kl medvirker tværfløjtenisten Lisbeth Olsen. Ved stillegudstjenesten søndag d. 23. november kl medvirker harpenisten Trine Opsahl. 20