Bevægelse Glæde Maddannelse Måltid Fysisk aktivitet Legepatruljer Fælles ansvar Sport

Transkript

1 Mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe Baggrundsnotat Bevægelse Glæde Maddannelse Måltid Fysisk aktivitet Legepatruljer Fælles ansvar Sport Trivsel Sundhedsfremme Madmod Fællesskab Forældreinddragelse Dialog Rollemodeller MAD Sunde børn Skolekantiner Idræt Lege Fællesskab Januar/februar

2 Mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe Disposition Indledning Mad og måltider Maddannelse og madmod Fysisk aktivitet Vægt et opmærksomhedspunkt Social ulighed i sundhed et opmærksomhedspunkt Voksne som rollemodeller Forældre samarbejde og ansvar Ledelse lærere og pædagoger Kompetenceudvikling Sundhedspleje og tandpleje som ressourcepersoner Værktøjer for indsatser Strukturel forebyggelse Nudging 2

3 Indledning Sunde såvel som usunde vaner grundlægges tidligt i livet. Usunde vaner er mere skadelige for en krop, der stadig vokser, ligesom de usunde vaner har en tendens til at blive fastholdt i voksenlivet. Der sker mange omvæltninger også i teenageårene, hvor der udover den naturlige biologiske udvikling, sker store psykiske og sociale forandringer. Der er særlig grund til at fokuserer på de rammer og den livsstil børn og unge vokser op i og med når vi snakker mad, måltider og fysisk aktivitet. Derfor er der en særlig grund til at have fokus på børns og unges livsstil og fokus på at sikre, at de rammer, som børn og unge færdes i, bidrager til at udvikle og fastholde sunde vaner. Siden 2007 har Politik for Mad, Måltider og Bevægelse været den ramme, som Gladsaxe Kommune har udviklet sine tilbud og aktiviteter inden for sund mad, gode måltider og udvikling af børn og unges muligheder for fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler, klubber og på spisestederne på idrætsanlæggene. Politiken skal nu revideres, og mål og indsatser på området skal justeres og fremtidssikres. Der er sket en spændende og positiv udvikling i Gladsaxe Kommune på politikkens område de seneste år. Som de mest markante strukturelle ændringer kan nævnes: Obligatorisk madordning i alle kommunens dagtilbud for 0-6 årige, som integreret del af det pædagogiske dagpasningstilbud siden september Hovedparten af dagtilbuddene producerer maden i eget produktionskøkken. De dagtilbud, som ikke har produktionskøkken får leveret mad fra Børnekøkkenet, en del af centralkøkkenet på et af kommunens seniorcentre. Kantiner på alle folkeskoler i kommunen, hvor eleverne kan købe sunde mellemmåltider og frokostmåltider siden skoleåret 2011/2012. Pr har alle skolekantiner fået eller søgt Det økologiske spisemærke i bronze (30-60 % økologi) Kommunen fik i 2010 en strategi for styrkelse af fysisk aktivitet hos børn og unge: Gladsaxe i bevægelse Som den første kommune i landet indførte Gladsaxe Det sunde koncept på alle kommunens sportsanlæg i 2010, der betyder, at mad udbuddet er ernæringsrigtigt med lavt indhold af sukker, salt og fedt. Etablering af idrætsprofilinstitutioner og idrætsprofilskole i Høje Gladsaxe området siden 2011 De grundlæggende strukturelle ændringer, som politikken har bidraget til, giver nye muligheder for at udvikle indholdssiden i det sundhedspædagogiske arbejde, udvikle nye sundhedsfremmende 3

4 aktiviteter som midler til at understøtte mål for trivsel, læring, styrkelse af faglige og sociale kompetencer. Nye muligheder, som en revideret Politik for Mad, Måltider og Bevægelse for perioden skal bidrage til, at Gladsaxe Kommune udvikler og implementerer. Med vedtagelsen af strategien Gladsaxe i bevægelse kom der ekstra fokus på, at ikke alle børn og unge naturligt vælger fysisk aktivitet til og bevæger sig i hverdagen. Strategien bidrager til, at ikkeaktive børn aktivt motiveres af pædagoger, lærere og kammerater til at deltage i både eksisterende og nye bevægelsesaktiviteter. Strategien er indarbejdet i en række af kommunens politikker: Skolepolitikken Dagtilbudspolitikken Kultur-, fritids- og idrætspolitik Sundhedspolitikken I den kommende Politik for Mad, Måltider og Bevægelse indarbejdes vision, mission og målsætninger fra Gladsaxe i bevægelse som bevægelsesdelen, og den videre udmøntning sikres dermed i politikkens handleplaner. Forebyggelsespakker viser nu vejen Sundhedsstyrelsen udkom i slutningen af 2012 med en række nye forebyggelsespakker, der skal støtte kommunerne i arbejdet med den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. To af disse forebyggelsespakker handler om henholdsvis mad og måltider og fysisk aktivitet. Pakkerne rummer en lang række anbefalinger på tiltag, som Sundhedsstyrelsen anbefaler kommunerne at implementere i deres arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsstyrelsen inddeler anbefalingerne i grundniveau og udviklingsniveau. Kendetegnende for Gladsaxe Kommune er, at kommunen har udmøntet eller er i gang med at udmønte hovedparten af anbefalingerne på grundniveau. Ambitionen for den kommende Politik for Mad, Måltider og Bevægelse bør således spejle sig ind i de foreslåede indsatser på udviklingsniveau i Forebyggelsespakkerne. Samarbejde om sundhed Som del af udmøntningen af Gladsaxe i bevægelse etablerede Børne- og Kulturforvaltningen i 2012 to sundhedspædagogiske netværk med ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra henholdsvis dagtilbudsområdet og skole/klubområdet. De to netværk er med til at fremme en tværfaglig dialog om sundhed hos børn og unge har. I oktober 2012 gennemførte Børne- og Kulturforvaltningen en spørgeskemaundersøgelse blandt pædagoger og lærere for at afdække holdninger til og opfattelser af, hvad en revideret politik for mad, måltider og bevægelse skal indeholde. Spørgeskemaundersøgelsen blev besvaret af ledere og medarbejdere fra dagtilbud, skoler og klubber. Besvarelserne blev efterfølgende drøftet på møder i de to netværk. I dette notat præsenteres et resume af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen underopdelt i en række centrale temaer, som vil udgøre strukturen i den kommende politik. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen er fremhævet i de blå tekstbokse. Alle citater er fra møderne i de to netværk. Hvert tema indeholder desuden en kort beskrivelse af det videnskabelige grundlag. 4

5 Holdninger og handlinger resultat fra undersøgelsen og dialogmøderne Det generelle billede på holdninger og handlinger til mad, måltider og bevægelse fra spørgeskemaundersøgelsen og dialogmøderne i de sundhedspædagogiske netværk er: Politik for Mad, Måltider og Bevægelse skal være normsættende med et højt ambitionsniveau Der efterspørges overordnede rammer og regler for såvel fysisk aktivitet (daglige bevægelsesaktiviteter) og madens beskaffenhed (ernæring, variation mm.) Der skal skabes sammenhæng mellem det niveau, der er for mad, måltider og bevægelse i dagtilbud, skole og klub Vigtigheden af tværfaglig dialog fremhæves Forældresamarbejde og forældreansvar skal styrkes Inddragelse af børn og unge skal styrkes Mad, måltider og bevægelse skal fortsat integreret i den daglige pædagogik Børn og unge opnår i dag kun ringe øget handlekompetence i forhold til egen sundhed gennem undervisning i hjemkundskab og idræt Lærere og pædagoger har et stort medansvar for at spotte tegn på overvægt og undervægt Der skal skabes en kultur for at gå eller cykle som transportform med børn i lokalområdet. Udearealer i kommunen skal benyttes, så de ikke står tomme hen Fokus på hverdagsbevægelsen skal styrkes Mad og måltider Med sin daglige kontakt med børn og unge i dagtilbud, skoler og klubber har kommunen gode muligheder for at skabe rammer for sunde mad - og måltidsvaner. Det giver dagtilbud, skoler og klubber et ansvar for at inddrage børn og unge i et fællesskab om mad og måltider og dermed styrke deres handlekompetencer i forhold til egen sundhed. Gladsaxe i tal, februar børn passes i dagtilbud 0-6 år børn går i skole er medlemmer i Klub Gladsaxe Hvad forstås ved et måltid? Måltider forstås som alle små og store måltider og mellemmåltider, der spises alene eller i fællesskab med andre, dvs. det samlede indtag af mad i løbet af dagen. Sundhedsstyrelsen/Måltidspartnerskabet Regelmæssige måltider i løbet af en dag fremmer muligheden for at holde fast i sunde madvaner, mens uregelmæssige måltids mønstre kan medføre øget risiko for indtag af usund mad mellem måltiderne, lavt indtag af frugt og grønt samt udvikling af overvægt. De måltider, som børn og unge spiser i deres dagtilbud eller skole og klub udgør procent af dagens samlede energibehov. Derfor er det vigtigt, at det, som børn og unge har mulighed for at spise i løbet af dagen, er mættende og har et tilstrækkeligt højt næringsniveau. Gladsaxe i tal Sundhedsprofilen for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune 2011/2012 viser, at størstedelen af eleverne får dagens tre hovedmåltider mindst 3-4 dage i løbet af en uge. 25 % af eleverne spiser ikke morgenmad og/eller frokost dagligt. 5

6 33 procent af drenge på 15 år oplyser, at de spiser slik og drikker sodavand hver dag. For de 15-årige pigers vedkommende udgør andelen, der spiser slik dagligt 22 procent og 13 procent drikker sodavand hver dag. 1 Pigers Usunde Der kan arbejdes meget mere med hjemkundskab; der bør være mere økonomi til hjemkundskab og lokaler bør forbedres. Læseplanen er super god den bør prioriteres. Mindre sunde Sunde Hvad virker Morgenmadens betydning for den kognitive funktion er det område, der er undersøgt i flest studier. At springe morgenmaden over falder ofte sammen med en samlet set mere usund kost resten af dagen. Studierne peger på, at ingen morgenmad eller morgenmad med et lavt energiindhold nedsætter kognitive funktioner hos mindre børn. Manglende morgenmad forekommer oftere hos børn fra mindre velstillede socioøkonomiske forhold. 2 Drenges Usunde Mindre sunde Sunde Lokalt forankrede politikker fremmer sund mad og sunde måltider og øger personalets medansvar for maden og måltiderne. Ledelsesmæssig opbakning til madordninger i dagtilbud har positiv betydning for pædagogernes holdninger til madordningen. 3 Ifølge Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke for mad og måltider fra 2012 er der er evidens for, at sunde madvaner spiller en vigtig rolle for børn og unges sundhed og trivsel. Der er derimod mindre viden om, hvilke indsatser der er effektive til at fremme og fastholde sunde mad - og måltidsvaner. Politikker for mad og måltider fungerer som en overordnet ramme for en fælles grundholdning til at etablere indsatser, der fremmer sunde madvaner. 4 Undervisning i sundhed og sund mad har vist sig at påvirke elevernes madvaner positivt på kort sigt. 5 Det er indtil nu kun sparsomt belyst, hvordan sund mad og sunde måltider virker på elevernes indlæring. Det tyder dog på, at indtag af sund morgenmad kan have en positiv betydning for indlæringen 6 Skolemadsordninger fungerer bedst, når der er høj grad af involvering blandt lærere og skoleledelse. 7 Opbakning fra forvaltningen i forbindelse med planlægning, organisering og drift af en skolemadsordning har stor betydning. 8 Inddragelse og medbestemmelse blandt de ældste elever øger deres anvendelse af og tilfredshed med skolemadsordningen 9 6

7 Spørgeskemaundersøgelsen viser et ønske om, at Politik for Mad, Måltider og Bevægelse tager højde for, at: Der i meget høj grad skal defineres rammer og regler for, hvad der må serveres/sælges, når børn og unge er deltagere, som ved fx klassens time, traditioner, koloni og fødselsdage. Der i knap så høj grad skal defineres rammer og regler for, hvad der må serveres/sælges, når kun voksne er involveret: bestyrelsesmøder og forældrearrangementer uden børn mm. Der i endnu mindre grad skal defineres rammer og regler for, hvad der serveres i personalestuen/på lærerværelset, hvor børn ikke er til stede. Maddannelse og madmod Maddannelse er et begreb, der er kommet meget i fokus på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune. Maddannelse drejer sig om den basale dannelse, som vi får igennem vores opvækst i forhold til spisevaner, madvaner, madpræferencer. Madmod er en naturlig del af børns nysgerrighed på verden. Madmod kan styrkes i dagtilbud, skoler og klubber for eksempel ved at arbejde med nye råvarer og nye sammensætninger i menuerne. Ved at turde lave eksperimenterende mad, smage ny mad og dyrke egne grøntsager. Børnehusene producerer mad ud fra et grundprincip om to kendte og en ukendt på menuen hver dag. For at lykkes, kan det være nødvendigt også at udfordre de voksnes eget madmod. Det fælles måltid, som børnene tilbydes i alle dagtilbud på 0-6 års området rummer mange elementer, der sigter på at arbejde med børns almene udvikling, trivsel, omsorg og læring. Når børnene spiser et fælles måltid motiverer de hinanden til at være nysgerrige og til at turde smage nye retter. Når voksne sætter rammerne og gør måltidet involverende og hyggeligt med god tid til at spise, så udvikles børnenes madmod og maddannelse. 10 I dagtilbud har den fælles madordning medvirket til øget fokus på sund mad. Lokale politikker om mad og kost sikrer, at der ikke serveres usund mad i dagtilbud. Der kan nu sættes mere fokus på udvikling af børnenes handlekompetence og dannelse gennem øget viden om mad og råvarer; samt om den sociale dimension og læring, som måltidet giver. 7

8 Gladsaxe i tal Hver dag får omkring børn mellem 0-6 år serveret frisklavet frokost i deres børnehus/dagpleje. De får stimuleret appetitten ved at kunne følge med i og dufte tilberedningen af maden. Stor tilfredshed med madordningen på 0-6 års området Tilfredse eller meget tilfredse Hverken eller Utilfredse Brugertilfredshedsundersøgelsen på dagtilbudsområdet, 2012 På folkeskolerne i Gladsaxe Kommune går omkring elever, som alle har brug for et frokostmåltid som del af en lang skoledag. Alle I skolen bør der være længere skoler producerer mad og har udsalg i stede. I spisepausen kan der tilknytning til en kantine, hvor eleverne kan arbejdes med maddannelse, sidde sammen på tværs af klassetrin og spise madvaner og kræsenhed. Der kan deres frokost, både den de kan købe i kantinen bevidst skabes struktur omkring og egne madpakker. De fleste kantine har en måltiderne, skabes en fælles produktion, så omkring 25 % af eleverne kan kantinekultur og skabes hygge købe deres frokost på skolen. At maden omkring måltidet. produceres på skolerne betyder, at der dufter af hjemmebagt brød og frisklavet mad hver dag. Kantinerne er velbesøgte af både elever og lærere. Nogle skoler inddrager på forskellig vis klasser fra udskolingsårgangene i kantinedriften og kobler på den måde læring med skolemadsproduktionen. Hvad virker I Finland tilbydes skolemåltider. Finnerne kalder måltidet en lektion for livet, da det er en daglig tilbagevendende begivenhed på ½ - 1 time gennem hele skoleforløbet. et. Denne prioritering kalder finnerne investment in learning (Finish Board of Education, 2008). Frokostmåltidet er i Finland den lektion, som eleverne har flest af gennem i helt skoleforløb. Der er et stort potentiale i at styrke børn og unges medindflydelse på madudbud og deltagelse i produktionen (i skolekantiner). I forhold til at udvikle børn og unges maddannelse handler det om at sætte lysten, nysgerrigheden og interessen for mad i fokus. Det kan gøres på en lang række måder, planlægning af måltider, traditioner og skikke, værtskab, måltids fællesskaber, mod til at prøve ny og anderledes mad samt forståelse for madens vej fra jord til bord. 8

9 Der ligger meget læring og udviklingspotentiale hos børnene ved, at de bliver inddraget i processer omkring maden, borddækning, fortælle de andre om dagens menu, rydde af mm. Mad - og måltidsvaner er et resultat af et komplekst samspil mellem bl.a. smagspræferencer, kulturelle normer, økonomiske og tidsmæssige ressourcer og fysiske rammer i de sociale fællesskaber, man spiser i. Hertil kommer personlig livserfaring, viden om sundhed, handlekompetence og oplevelse af egen sundhedsrisiko i forhold til valg af mad. De strukturelle og sociale rammer omkring børns og unges måltider har vist sig at være centrale for opbygningen af sociale tilhørsforhold. Måltidet bliver dermed et sted, hvor fællesskaber etableres og fastholdes. 11 Fysisk aktivitet Der er store gevinster ved at fremme børns og unges fysiske aktivitetsniveau. Gevinsterne spænder fra godt selvvurderet helbred, trivsel, indlæring, forebyggelse af overvægt til mental sundhed. De store gevinster betyder, at det er afgørende, at kommunen arbejder for at udvikle og understøtte effektive indsatser til fremme af fysisk aktivitet i den relativt store del af den vågne tid, som børn og unge opholder sig i dagtilbud, skole og klub. I skoleregi er det svært at få den almindelige bevægelse ind i undervisningen, det er nemmere at går over i gymnastik og lave motion. Fysisk aktivitet omfatter al bevægelse, der øger energiomsætningen, dvs. både ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet, regelmæssig fysisk aktivitet Fysisk aktivitet rummer således et bredt spektrum af aktiviteter lige fra idræt, sport og motion med høj intensitet til hverdagsaktiviteter som leg, havearbejde, gåtur, cykling som transport og at tage trappen. 12 Gladsaxe i tal I børnehusene og dagplejen har man taget Gladsaxe i bevægelse til sig, og alle børn motiveres til at bevæge sig hver dag. Alle besvarelser på dagtilbudsområdet i spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver at de i meget høj grad og høj grad benytter DAP (Dokumentation Af det Pædagogiske arbejde) til at arbejde med bevægelse i børnehøjde. Sundhedsprofilen for 9. klasse i Gladsaxe Kommune 2011/2012 viser, at 35 % dyrker dagligt moderat til hård motion, og 43 % gør det 2-4 gange om ugen. Men sundhedsprofilen viser også, at 22 % dyrker alt for lidt motion, det vil sige en gang om ugen, en gang om måneden eller aldrig. Alle folkeskoler har, som del af Gladsaxe i bevægelse, etableret legepatruljer eller lignende aktiviteter i frikvartererne, som dels fremmer fysisk aktivitet, dels under fællesskab og trivsel. Hvad virker For at få flest mulige til at være fysisk aktive er det en fordel, hvis indsatserne til fremme af fysisk aktivitet spænder bredt. Udover at have fokus på forskellige tilbud om sport, Idrætsundervisningen er et praktisk fag, men også et fag, hvor der skal være viden om kropskultur 9

10 idræt og motion, er det vigtigt, at de fysiske rammer, der hvor børn, unge færdes og opholder sig i løbet af dagen, appellerer og understøtter muligheden for at være fysisk aktiv. Tendensen i samfundet er, at børn og unges deltagelse i fritidsog foreningsidrætten bliver mere og mere polariseret. Gruppen af ikke aktive børn bliver større, mens de aktive børn og unge bliver mere og mere aktive. Ture skal i videst muligt omfang foregå ved at cykle eller gå. Tænkningen: hvis vi KAN gå eller cykle så SKAL vi, optimerer hverdagsbevægelsen og normsætter en vane for aktivitet. Udover fysisk aktivitet, er det vigtigt at have særlig fokus på motorik. Gode motoriske færdigheder hænger sammen med lyst til bevægelse og fysisk aktivitet hos børn. Derudover har gode motoriske færdigheder en række andre væsentlige positive effekter, bl.a. for barnets selvværd og sociale kompetence. Børn, der er fysisk aktive mindre end én time dagligt, har en markant højere forekomst af motoriske vanskeligheder (ca. 22 %) end børn, der er aktive mere end én time dagligt (ca. 7 %) 13 Cykling skal i fokus, cykling er blevet meget begrænset; der cykles ikke så meget mere. Tal fra kommunerne i Region Hovedstaden viser, at otte procent af indskolingsbørn har motoriske vanskeligheder. Socialt udsatte børn er mindre fysisk aktive end øvrige børn, og færre deltager i de idrætsaktiviteter, de gerne vil. 14 For de større børn gælder det, at der blandt de årige er % af pigerne, og % af drengene, der dyrker hård motion mindst fire timer om ugen i fritiden. 15 Der er evidens for, at skolebaserede indsatser har en positiv effekt på fysisk aktivitet og kondition, også for de elever, der ikke er fysisk aktive. Litteraturen peger på, at der skal forholdsvis meget fysisk aktivitet ind i skoledagen for at opnå en markant effekt. 16 Evidensbaseret viden om effektive indsatser til fremme af fysisk aktivitet blandt førskolebørn er imidlertid fortsat begrænset. 17 De fysiske omgivelser spiller en rolle for det fysiske aktivitetsniveau Der kan med fordel gennemføres tværsektorielle indsatser, når indsatsen for fysisk aktivitet skal styrkes. Det gælder særligt planområdet, skoleområdet og fritidsområdet. 18 Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring

11 Vægt et opmærksomhedspunkt Hos voksne er BMI (Body Mass Index) grænsen for overvægt på 25 og svær overvægt på 30. For børn og unge er der forskellige referencekurver. De har det til fælles, at de er beregnet relativt i forhold til voksenværdierne. Det ser foreløbig ud til, at der på landsplan er sket en opbremsning i andelen af overvægtige børn. 20 Gladsaxe i tal I Gladsaxe Kommune registrerer Den kommunale sundhedstjeneste højde og vægt hos børn og unge ved indskolingsundersøgelsen i 0. klasse, ved sundhedsundersøgelsen i 5. klasse og ved udskolingsundersøgelsen i 9. klasse. Nedenstående skema viser andelen af overvægtige børn i % i Gladsaxe Kommunes skoler fra Skoleår 0. klasse (indskoling) 5. klasse 9. klasse (udskoling) 2009/ % 27 % 21 % 2010/ % 23 % 24 % 2011/ % 24 % 29 % Tal fra Den kommunale sundhedstjeneste i Gladsaxe Som tallene i tabellen viser, så vokser andelen af overvægtige børn. Med andre ord bliver Gladsaxes børn og unge tungere og tungere i opvæksten/med alderen. Og udviklingen kan frygtes at fortsætte efter skoletiden, idet andelen af voksne overvægtige i Gladsaxe udgør hele 44 %. 21 Hvad virker Overvægt er et problem blandt børn og unge i hele Danmark. Flere studier viser, at børn med overvægt klarer kognitive test dårligere end børn med normalvægt. Det kan være begrundet i både biologiske, ernæringsmæssige og psykosociale mekanismer kostens betydning for læring og adfærd. 22 Den høje forekomst af overvægt blandt både børn og voksne er en stor samfundsmæssig udfordring på grund af de alvorlige sociale, helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser, der er forbundet med overvægt. Dertil kommer, at mange overvægtige børn og unge har det svært i deres sociale liv, idet de har vanskeligere ved at deltage i fysiske aktiviteter og er i øget risiko for drillerier og mobning. Social ulighed i sundhed - et opmærksomhedspunkt Social ulighed i sundhed beskriver det forhold, at sundhed og sygdom er skævt fordelt blandt borgerne. Det betyder, at jo dårligere en borger er stillet socialt set, desto større sandsynlighed er der statistisk set for, at borgeren får et dårligt helbred og udvikler en sygdom

12 I Gladsaxe Kommune har flere af indsatserne under Politik for Mad, Måltider og Bevægelse blandt andet til formål at skabe øget lighed i sundhed. I kommunens sundhedspolitik er lighed i sundhed et særligt fokusområde og som konsekvens heraf er en Strategi for lighed i sundhed fri - frokost ordning via betalingskort. blevet udarbejdet, og den forventes politisk godkendt i foråret Madordningen for alle 0-6 årige er et eksempel på kommunal indsats, der bidrager til at skabe mere lighed i sundhed, her tilbydes alle børnene en sund og varieret dagskost, uafhængigt af forældre socioøkonomiske forhold. Spørgeskemaundersøgelsen viser en holdning om, at: Gratis frokost og gratis frugt kan være en fordel for socialt udsatte børn i skolen Som en del af Gladsaxe i bevægelse er Sæt alle børn i bevægelse i SFO og fritiden udviklet og implementeret. Sæt alle børn i bevægelse i SFO og i fritiden har fokus på, at de voksne skal være positive rollemodeller og inspirere til deltagelse i fysisk aktivitet også for de ikke aktive børn. Koblet til eleverne i indskolingen er også Idrætspasset, som rummer mulighed for, at børn fra hjem der ikke har råd til at betale for fritidsaktiviteter kan få betalt kontingent af kommunen. Sundhedsstyrelsen understreger i sin forebyggelsespakke om fysisk aktivitet fra 2012, at indsatser i skolen inkluderer alle børn, og derfor også når socialt udsatte børn og unge. Forskning viser, at socialt udsatte børn er mindre fysisk aktive end øvrige børn, og færre deltager i de idrætsaktiviteter, de gerne vil. 24 Der er behov for øget opmærksomhed på sundheden blandt børn fra udsatte familier Voksne som rollemodeller Forældre samarbejde og ansvar Børn og unges madvaner, madpræferencer og holdning til fysisk aktivitet grundlægges i hjemmet. Forældrene og familiemønstrene præger børnenes holdninger og handlinger. Sundhedstilstanden for de voksne mellem år i Gladsaxe Kommune kan ses i Sundhedsprofilen fra Region Hovedstaden,

13 Kostvaner i Gladsaxe Kommune Sunde Middelsunde Usunde Omkring 31 % af borgerne i Gladsaxe kommune bruger under en halv time dagligt i fritiden på moderat til kraftig fysisk aktivitet og lever ikke op Sundhedsstyrelsens anbefaling vedrørende fysisk aktivitet. I Gladsaxe Kommune har 27 % af borgerne mere end fire timers stillesiddende aktiviteter i fritiden om dagen. Spørgeskemaundersøgelsen viser er klar holdning om, at: - lærere og pædagoger har et medansvar for at spotte tegn på børns og unges overvægt og undervægt. - der er behov for øget forældresamarbejde om børn og unges spise- og motionsvaner. Læreres og pædagoger - rollemodeller og medansvar Lærere og pædagogers adfærd har stor betydning for de børn og unge, som de er i kontakt med, og det er vigtigt, at være bevidst om voksenadfærd, når det drejer sig om mad, måltider og bevægelse. 25 I Gladsaxe er budskabet fra de to sundhedspædagogiske netværk er, at der opleves en høj grad af personlige holdninger til mad, måltider og bevægelse, som har afsmittende effekt på praksis i hverdagen. Opfattelserne af, hvordan og hvor meget lærere og pædagoger skal være sunde rollemodeller er meget forskellig. På samme måde er der forskellige holdninger til, hvorvidt der skal gælde samme regler for lærere og pædagoger, som for børn og unge. Der peges med en høj grad af enighed på, at lærere og pædagoger har medansvar for børn og unges sundhed. Forpligtelsen til at rådgive forældre/børn om muligheder for at bevæge sig skal frem i lyset Vi er rollemodeller; voksne SKAL være rollemodeller; det er vigtigt at diskutere italesætte hvordan vi er rollemodeller. 13

14 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at Lærere og pædagoger har i høj grad medansvar for børn og unges ernæring, viden om mad og råvarer, udvikling af madmod og maddannelse, men ikke så stort medansvar for børn og unges kræsenhed. Lærere og pædagoger har meget stort medansvar for børn og unges bevægelse; knap så stort ansvar for børn og unges motion. Lærere og pædagogers behov for opkvalificering og mere viden: Der er rigtig meget faglig viden om mad, måltider og bevægelsei Gladsaxe Kommunes dagtilbud, skoler og klubber. I de sundhedspædagogiske netværk arbejdes der med sparring og viden deling på tværs af faggrænser med det formål at udvikle fælles faglig kompetenceløft og opkvalificering. Snitflader mellem skolen/institutionen skal være klare og institutionens/skolens definition af sundhed skal være kendt af forældrene. Sundhed har mange elementer Der er sat rigtig meget i værk i dagtilbud og skoler i forhold til mad, måltider og bevægelsen, men der mangler metoder til at dele viden og erfaringer Sundhedsplejen og tandplejen som ressourcepersoner Sundhedsplejen er et gratis tilbud til alle børn og unge i Gladsaxe Kommune lige fra nyfødt til de forlader folkeskolen. Sundhedsplejerskerne er tilknyttet dagtilbudene på 0-6 års området som konsulenter, og her tilbyder sundhedsplejerskerne besøg et par gange om året. I hele skoleforløbet tilbydes børnene løbende sundhedssamtaler, undervisning og undersøgelser. Børn og unge mellem 0-18 år får tilbud om forebyggende og behandlende tandpleje, samt tilbud om tandregulering ved visse tandstillingsfejl. Tandplejen i Gladsaxe Kommune er fordelt på tre tandklinikker på tre af kommunens folkeskoler. Det vil være en god ide, at sundhedsplejen kommer mere og bruges mere i dagtilbuddene. Sundhedsplejen kan bruges til opkvalificering af sundhedsmedarbejdere Spørgeskemaundersøgelsen viser en holdning om, at Sundhedsplejen og tandplejen i dag opleves at blive brugt i lille grad som ressourcepersoner i forhold til videndeling, sparringspartner for personale og i relation til forældresamarbejde. 14 Der peges på et stort potentiale for fremadrettet at benytte særlig sundhedsplejen, som

15 15

16 Strukturel forebyggelse og nudging - værktøjer til indsatser Strukturel forebyggelse er forebyggelse, der gennem lovgivning, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmende rammer. Hensigten med strukturel forebyggelse er at begrænse forekomsten af risikofaktorer og gøre det sunde valg nemt. 26 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at Der efterspørges overordnede politikker for såvel et absolut minimum for bevægelse, som for retningslinjer for, hvad der må sælges/ serveres til børn og unge. Der efterspørges strukturelle rammer og regler, men der peges også på vigtigheden af at bevare et lokalt råderum og lokale politikker for mad, måltider og bevægelse. En uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er afhængig af den enkeltes sociale forhold og levevilkår. Derfor er det nødvendigt at strukturen i kommunen, understøtter en positiv sundhedsadfærd. Med strukturel forebyggelse ændres rammerne. Studier viser samstemmende, at strukturelle ændringer påvirker store dele af befolkningen og medfører forbløffende markante ændringer i folkesundheden på kort tid. Samtidig mindskes den sociale ulighed i sundhed. Det skal ikke ende med et statskontrolleret samfund, men et samfund der på raffineret vis understøtter det sunde valg. 27 Nudging er et nyt sundhedsfremme- værktøj, som endnu mangler en meningsfuld oversættelse. Hvor mange traditionelle tiltag inden for sundhedsfremme og forebyggelse fokuserer på at informere eller på at gøre de usunde valg dyrere, har nudging fokus på adfærdsforandring. Ved at bruge nudges forsøger man at bygge bro mellem holdninger og handlinger. Eksempler på nudges er 28 Instruktioner: Piktogramer ved trapper af personer der går, samt tekster som Brug trappen kan øge brugen af trapper med %. Eller som her: Små enheder. Indtag af store enheder medfører et samlet indtag på % mere end hvis de var delt i to. Et nudge er at gøre de fede madvarer små i størrelsen, derved reduceres det samlede indtag af kalorier betydeligt. Dette gælder også for sodavand, slikposer osv. Grundtanken bag nudging kan animere til at nytænke vores måde at arbejde med mad, måltider og bevægelse på i dagtilbud og skoler. Med afsæt i nudging-tankegangen kan rammerne, situationerne og konteksterne indrettes/tilpasses så det sunde valg bliver lettere at træffe. 16

17 1 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet København 2011, Skolebørnsundersøgelsen Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. En gennemgang af den videnskabelige litteratur, Institut for Human Ernæring, DTU Fødevareinstituttet. Hvor sunde er danske børnehaver, Sund By Netværket og Statens I F, Syddansk Universitet; 2009 og Højgaard B. et al. Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen, Sund By Netværket og Statens I F, Syddansk Universitet; 2009 og Højgaard B. et al. Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet. København: DSI Institut for Sundhedsvæsen, Kostens betydning for læring og adfærd hos børn, en gennemgang af den videnskabelige litteratur, Københavns Universitet, Mikkelsen og Husby. Projekt EVIUS- effektvurderinger om skolemad Aalborg Universitet, Mikkelsen og Husby. Projekt EVIUS- effektvurderinger om skolemad Aalborg Universitet, Mikkelsen og Husby. Projekt EVIUS- effektvurderinger om skolemad Aalborg Universitet, Fødevarestyrelsen, Mad og madpædagogik, Rasmussen M., Due P., Skolebørneundersøgelsen Statens institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen, Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. 14 Brixval C., SvendsenM., Holstein B.: Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 fra databasen børns sundhed: Motoriske vanskeligheder. København: SIF, Syddansk Universitet; Rasmussen M., Due P., Skolebørneundersøgelsen SIF Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen årstal? 17 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke Fysisk aktivitet, København: Sund By netværket og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2009 og Højgaard, B et al: Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet. København: DSI, Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference, Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, november [2] Pearson et al. (2010). Overweight and obesity trends in Copenhagen schoolchildren from 2002 to Acta Paediatrica, 99: Sundhedsprofil for region og kommuner 2012, Region Hovedstaden Forskningscenter for forebyggelse og sundhed, Udredningsopgave for Fødevarestyrelsen. Kostens betydning for læring og adfærd hos børn. En gennemgang af den videnskabelige litteratur. Det Biovidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet, Kommende Strategi for lighed i sundhed. Politisk beslutning forventes marts Brixval C., Svendsen M., Holstein B.: Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 fra databasen børns sundhed: Motoriske vanskeligheder. København: SIF, Syddansk Universitet; Fødevarestyrelsen, Mad måltider og bevægelse, Kamper-Jørgensen F. Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard, 2003: Professor Torben Jørgensen, FCFS, Region Hovedstaden, Nyt om Forebyggelse, Tema strukturel forebyggelse Sunde Nudge Sund By Netværket,