VEJLE KOMMUNE KOLBØTTEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 VEJLE KOMMUNE KOLBØTTEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 7 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 11 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng 15 2

3 8.2 Mål Tiltag Tegn 15 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion AFSLUTNING 19 3

4 1 Indledning Du sidder nu med Kolbøttens pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor vi som institution sammen med forældrebestyrelsen sætter mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive hvordan vi opfylder målene samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. God læselyst. BØRN OG UNGE I VÆKST 1.1 Dagtilbuddets værdier Værdier for det gode børneliv i Børnehaven Kolbøtten Barnet skal have anerkendelse for den det er, og ikke kun for det det gør. Det skal føle sig omgivet af omsorgsfulde og interesserede voksne, der kun ønsker det godt. Vi mener, at barnet besidder et væld af potentialer, som bare venter på at blive udfordret og udviklet. Det er afgørende, at pædagogen optræder som den ansvarlige, der gør nogle bevidste til- og fravalg på barnets vegne. Barnet skal opleve, at det bliver hørt og set. Alle har ret til at udtrykke ønsker og behov, men det er ikke dermed sagt, at barnet får alle sine ønsker opfyldt. Børn ved, hvad de ønsker, men de ved ikke altid hvad de har brug for. Værdier for fællesskabet i Børnehaven Kolbøtten Det enkelte barn skal kunne udvikle sig som en unik person - forskellig fra alle andre. Men samtidig må alle børn tilegne sig og følge visse sociale spilleregler og normer, hvis de skal kunne begå sig og trives i forskellige sammenhænge. Pædagogisk set ligger udfordringen i at få sammenflettet de enkelte børns interesser i fælles meningsfyldte aktiviteter. 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til børn, forældre, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. 2. Princip: Vi har fokus på det enkelte barn og dets samspil med andre børn/voksne. 4

5 3. Princip: Vi ser barnet som en del af sin familie, derfor er forældrenes interesse og opbakning afgørende. 4. Princip: Børn med særlige behov inkluderes i læreplansarbejdet på lige fod med alle andre børn 5. Princip: Vi støtter barnets læring i alle hverdagssituationer med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone (NUZU) 6. Princip: Vi bruger uderummet som pædagogisk arena, hvor de 6 læreplanstemaer er rammen om de pædagogiske aktiviteter. 7. Princip: Vi bruger ICDPs værktøjer og de 8 samspilstemaer i relationen med barnet. 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse - Læring sker gennem leg. Derfor er det vigtigt, at der bliver givet tid og rum til legen. - Læring sker i et miljø hvor der er glæde og spontanitet. - Læring sker gennem fordybelse og bearbejdning. - Læring sker når vi stimulerer og tager udgangspunkt i børnenes interesser - Læring sker gennem succesoplevelser og anerkendelse - Læring sker når vi voksne er engagerede og bidrager med ny viden - Læring sker når børnene er rollemodeller og vidensformidlere for hinanden - Barnets læringsstil er afgørende for hvordan barnet bedst muligt tilegner sig ny viden, da læring er mangfoldig og ikke kan ikke altid sættes på formel FÆLLESSKABET RYKKER 5

6 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Barnets alsidige personlige udvikling. Barnet vil få mulighed for at lære at kunne mærke sine egne grænser - lære at sige til og fra - og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab. Sociale kompetencer. Barnet vil få mulighed for at lære at samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser. Sprog. Barnet vil få mulighed for at lære at udtrykke sig på mange forskellige måder, og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Krop og bevægelse. Barnet vil få mulighed for at opleve glæde ved, accept af, og forståelse for deres egen krop, samt opleve glæde ved at være i bevægelse. Naturen og naturfænomener. Barnet vil få mulighed for at udvikle respekt og forståelse for og opleve glæde ved at være i naturen, samt udvikle deres fantasi, sanser og grovmotorik Kulturelle udtryksformer og værdier. Barnet vil få mulighed for at få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud i Danmark, samt få mulighed for at definere deres eget kulturelle ståsted. Henviser til de 6 læreplanstemaer i SBSYS 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Børn har forskellige behov, og nogle har brug for en særlig indsats i perioder! I erkendelse af det, har vi særlig fokus på Den Anerkendende Metode. I Kolbøtten har vi gennem uddannelse og praksis erhvervet os viden om værdsættende samtaler og ICDP. Vi bruger de gode historier og redefinering som udgangspunkt, når vi står over for en problemstilling /udfordring. Ved at holde fokus på det, der faktisk fungerer og gøre mere af det, sker der store forandringer. Denne arbejdsmetode bruger vi målrettet i arbejdet med børn, forældre, personale, og eksterne samarbejdspartnere. Børn med særlige behov, eller hvis udvikling er bekymrende, er tænkt ind i tilrettelæggelsen af læringsmiljøer og aktiviteter i læreplanen. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi kortlægger barnets udfordringer, og iværksætte aktiviteter som tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. Vi afholder inklusionsmøder ca. hver 6 uge, hvor der vurderes hvilke tiltag der skal gøres i forhold til børnenes læringsmiljø. 6

7 Vi benytter sprogpædagog, motorikansvarlige og AKTpædagogs ressourcer og tilbyder sproggruppe, motorikgruppe og AKTforløb Vi støtter barnets samspil med andre og valg af legerelationer. Vi arbejder målrettet henimod at alle børn kan indgå i en størrer gruppe. I nogle tilfælde vælger vi at tage børn ud af gruppen for at arbejde med deres særlige udfordring. Vi iscenesætter og styrer legen for at øve de sociale kompetencer og vedligeholde børnefællesskaber. Forældre til børn med særlige behov opfordres til at være åben om barnets udfordringer (f.eks. på forældremøde) Vi opfordre forældrene til at omtale andres børn og børnehaven i positive vendinger. 2.4 Sprogindsatsen Alt pædagogisk personale har via uddannelse og erfaring tilegnet sig viden om hvordan barnets sprog kan støttes og udvikles igennem hverdagsaktiviteter og fællesskaber. Foruden det har vi ansat en sprogpædagog som har en særlig viden og kompetence inden for sprog. Han/hun udarbejder sprogvurdering på børn hvor der er bekymring for at sproget ikke er/ikke vil udvikle sig alderssvarende. Ud over det er det hans/hendes funktion at deltage på konsultative møder, give kollegaere sparring og vejledning og tilbyde børn med særlige sproglige udfordringer et forløb i Kolbøttens sproggruppe. Hvis ikke det er nok rettes der henvendelse til TCBU. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Ved at fremme samarbejdet mellem de forskellige institutioner letter vi overgangen og skaber større tryghed for børnene. Arbejdsmål At skabe tryghed for børnene ved institutionsskift At lette overgangen fra dagpleje til børnehave, fra børnehave til før-sfo/skole At børnene inden institutionsskifte møder sine nye "voksne", samt kommer på besøg i sin nye institution. At videregive de erfaringer, der er relevante for barnets videre udvikling At gøre børnene børnehave- og skoleparate At skabe dialog og samarbejde mellem Dagpleje/børnehave/skole/andre inst. At evaluere i dialog mellem forældre og personale 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge I Kolbøtten vægter vi den gode overgang og det første møde med en ny instituton meget høj. Distriktets institutioner samarbejder om, at indsætte en tidlig og forebyggende indsats, således at barnet kan inkluderes i det almene tilbud. 7

8 Dagpleje til børnehave Der afholdes overleveringsmøde, når det vurderes at et barn har behov for særlig støtte/opmærksomhed. Det nye barn og dets dagplejemor besøger børnene i yngste afdeling (ca. 1 mdr. før opstart) Forældre og barn besøger børnehaven 1-2 uger før opstart, der afses god tid til samtale og rundvisning. Børnehave til skole Der arrangeres spontane og planlagte besøg og udflugter. Der afholdes overleveringsmøde for alle børn. I det tilfælde hvor der er noget særligt deltager TCBU også. Ca. 1½ mdr. før skolestart kommer SFOpersonalet på ugentlig besøg i børnehaven. 2 gange før skolestart kommer børnene på besøg i SFO og børnehaveklasse. VERDEN VENTER 8

9 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Børnegruppen Børnehaven Kolbøtten er normeret fra børn i alderen 3-6 år. Børnene er inddelt i aldersdelte grupper, som de følger gennem de år de går i institutionen. Gennemsnitsnormeringen i 2014 er, 58 børn fordelt på 3 stuer. Pt. har 12 børn særlige sproglige udfordringer. En stor gruppe børn har udadreagerende adfærd og behøver af den grund tæt guiden, forudsigelighed og struktur i hverdagen. Som særlige udfordringer ses at en stigende del af forældregruppen har brug for vejledning og guiding i rollen som opdrager. Vi ser ligeledes et øget antal af skildsmisser og forældre med en eller form for psykisk lidelse. Personalesammensætning: Leder, souschef, 3 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere, 1 kok (25 t), pedel (8 t), adm.medarbejder (7 t), 1 fleksjob, 1 studerende, 3 ungmedarbejder (6,5 t) 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 16,0% - Alsidig personlig udvikling 16,0% - Sociale kompetencer 16,0% - Sproglig udvikling 18,0% - Krop og bevægelse 18,0% - Naturen og naturfænomener 16,0% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Børnehaven har til huse i Kollemortens gamle skole, hvilket gør at vi har rigtig gode faciliteter både ude og inde. Med adgang til såvel gymnastiksal og et fantastisk udeareal (legeplads - sportsplads - udendørsscene - have - naturlegeplads og skolegård), har vi valgt at der skal være særlig fokus på Bevægelse og Udeliv. 9

10 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Andet, Barnets bog, Foto, Iagttaggelser/observationer, Praksisfortællinger, Video ICDP værktøjer (relationscirkelen) Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Andet, Kompetencehjul, Læringshistorier, SMTTE foto FORÆLDRENE PÅ BANEN 3.4 Refleksion Den pædagogiske læreplan har til hensigt at bruges som led i den refleksion og de diskussioner om det pædagogiske arbejde, der hele tiden finder sted blandt det pædagogiske personale. Derfor er evaluering af læreplanen vigtig for at sikre at der sker en koorigering og tilpasning af mål og tiltag. 10

11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Der stilles stigende krav til børn og unge i dag, derfor er det afgørende at vi i Kolbøtten afklarer og tilgodeser det enkelte barns alsidige personlighedsudvikling. Vi vil give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. I Kolbøtten er der plads til forskelligheder, og alle børn forsøges inkluderet, derfor prioriterer vi et tæt samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere. 4.2 Mål Have indlevelse i andre Handle selvstænding Være psykisk robust Tage vare på egen personlig integritet 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Leg, samling, måltider, påklædning osv. er pædagogiske arenaer, hvor barnet udfordres til at tage egne initiativer og indgå i fællesskaber. 2. Tiltag: Vi skaber et miljø der tager udgangspunkt i børnenes interesser og behov. Børnene opdeles i mindre grupper for at etablere inkluderende fællesskaber. 3. Tiltag: Vi stiller krav til børnene så de udvikler sig i overensstemmelse med den nærmeste udviklingszone. 4. Tiltag: Vi styrker barnets identitet og selvværd i samarbejde med forældrene. Og tilrettelægger særlige AKT-forløb for børn som vil have glæde af det. 5. Tiltag: Vi bruger ICDPs værktøjer og de 8 samspilstemaer i relationen med barnet. 6. Tiltag: Vi afholder omsorgssamtaler når vi er bekymret for barnet eller familien. 7. Tiltag: Vi benytter egne ressourcepersoner. Ved behov inddrages ekstern ekspertise fra TCBU. 8. Tiltag: Vi lærer barnet at sige til og fra, og indgå som en social del af det større fællesskab. 9. Tiltag: Vi gør dagen så forudsigelig som muligt (piktogrammer og dialog). 10. Tiltag: Vi er opmærksomme på børns specielle behov, og tilrettelægger aktiviteter og struktur efter dette. 4.4 Tegn 1. Tegn: Barnet udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger. 2. Tegn: Barnet udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp. 3. Tegn: Barnet opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab. 4. Tegn: Barnet fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til. 5. Tegn: Barnet kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt. 6. Tegn: Barnet argumenterer for at blive lyttet til og forstået. 7. Tegn: Barnet viser mod ved at tage nye initiativer og prøver at indgå i ukendte relationer og aktiviteter. 8. Tegn: Barnet giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem. 9. Tegn: Barnet kan sætte sig ind i andre børns udfordringer. 10. Tegn: Barnet profitere af den særlige indsats der sættes i værk. 11

12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng I dag er der et stigende antal børn som af en eller anden grund har svært ved at indgå i fælleskaber. Derfor lægger vi stor vægt på at udvikle barnets sociale kompetencer og tilbyde aktiviteter der støtter dette. Alle børn skal føle sig som en del af fællesskaber, og have mindst en nær relation til et andet barn. Derfor prioriterer vi i Kolbøtten, at personalet har en høj grad af systematik i pædagogiske refleksioner og praksis. Ligeledes opfordre vi forældrene til at omtale andres børn og børnehaven i positive vendinger. 5.2 Mål Kunne etablerer og fastholde venskaber Kunne indgå og handle i fællesskabets sociale spilleregler Kunne kommunikere med følelser Have mindst en nær relation til et andet barn 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi benytter mobbekufferten, og inddrager "bamsevennen" i hverdagssituationer. Vi er opmærksomme på specielle behov, og tilrettelægger aktiviteter og struktur efter det. 2. Tiltag: Vi anerkender børnenes følelser og forskellighed og hjælper dem med at sætte ord på. Vi er bevidst om vores funktion som rollemodel. 3. Tiltag: Vi støtter børnenes venskaber og anerkender børnenes positive adfærd overfor hinanden. Vi hjælper børnene med at skabe venskaber og opdeler dem i mindre grupper 4. Tiltag: Vi udvikler legen, så børnene udfordres til at samarbejde. Vi støtter og guider børnene i konflikthåndtering 5. Tiltag: Vi bruger ICDPs værktøjer og de 8 samspilstemaer i relationen med barnet. 6. Tiltag: Vi samarbejder med forældrene, drøfter og vejleder hvordan vi i fællesskab kan etablere venskaber som er "gode for" barnet 7. Tiltag: Vi inddrager og opmuntrer barntet til at være aktivt deltagere i fællesskabet. 8. Tiltag: Vi benytter egne ressourcepersoner. Ved behov inddrages ekstern ekspertise fra TCBU. 9. Tiltag: Vi tilrettelægger særlige AKT-forløb for børn som vil have glæde af det. 10. Tiltag: Dagen gøres så forudsigelig som muligt (piktogrammer og dialog) 5.4 Tegn 1. Tegn: Barnet oplever glæde ved fællesskabet og udviser empati og omsorg for hinanden. 2. Tegn: Barnet tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen. 3. Tegn: Barnet udtrykker sine følelser med tale-og kropssprog 4. Tegn: Barnet fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet "ven". 5. Tegn: Barnet hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber. 6. Tegn: Barnet profitere af den særlige indsats der sættes i værk 7. Tegn: Barnet samarbejder, søger fælles løsninger, indgår kompromisser og accepterer demokratiske beslutninger. 8. Tegn: Barnet overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil. 9. Tegn: Barnet forsøger at forhindre at andre udelukkes fra fællesskabet. 10. Tegn: Barnet udtrykker tolerance og accept over for andre. 12

13 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Så snart, barnet er født, begynder en sprogrejse, hvor barnet langsomt tilegner sig sproget ved at gentage og efterligne. Arbejdet med sproget er afgørende for at styrke barnets personlige, kognitive og sociale udvikling. I Kolbøtten tilbydes der aktiviteter som stimulerer barnets sproglige udvikling - altid med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone. Vi er opmærksomme på børn med særlige behov, da deres manglende sproglige kundskaber gør det vanskeligt for dem, at kommunikere og skabe/opretteholde en relation og leg med andre børn. Gennem arbejdet med læreplanen får barnet mulighed for at lære, at udtrykke sig på mange forskellige måder, og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler både verbalt og nonverbalt. Ligeledes støttes barnets interesse og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. 6.2 Mål Kunne etablere sproglig kontakt Kunne kommunikere med sin omverden Kan forstå sprogets regler Kunne forstå og bruge sproget situations-uafhængigt Kunne eksperimenterer med skriftsproget 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Uderummet bruges aktivt i arbejdet med sproget. Der arrangeres årligt en temauge, hvor der arbejdes med kulturelle udtryksformer på tværs af stuerne 2. Tiltag: Vi er nærværende og lyttende og prioriterer dialogen med børnene i alle sammenhænge. 3. Tiltag: Dagen gøres så forudsigelig som muligt ved hjælp af piktogrammer og dialog. 4. Tiltag: Vi benytter sprogpakken og støtter og udvikler barnets implicite og eksplicite sprog. 5. Tiltag: Vi bruger ICDPs værktøjer og de 8 samspilstemaer i relationen med barnet. 6. Tiltag: Vi benytter egne ressourcepersoner og sprogvurderer børn i alderen 3 år og 5 år som skønnes at have særlige sprogligeudfordringer. Ved behov inddrages ekstern ekspertise fra TCBU. 7. Tiltag: Vi tilrettelægger aktiviteter og struktur som matcher barnets udviklingsniveau, og etablerer sproggrupper når flere børn har brug for særlig træning. 8. Tiltag: Forældrene gøres aktive i sprogstimuleringen. 9. Tiltag: Forældrene opfordres til at benytte børnehavebiblioteket og vægte dialogen med deres barn 10. Tiltag: Vi udvikler løbende sprogstimulerende materialer 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: Barnet udvikler sine sproglige kompetencer, og bruger dem spontant i hverdagen. 2. Tegn: Barnet sætter ord på sine oplevelser, følelser og behov. 3. Tegn: Barnet håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget. 4. Tegn: Barnet benytter ord, tegn, tal, symboler og bogstaver i leg 5. Tegn: Barnet kan udtrykke egne meninger i fællesskabet. 6. Tegn: Barnet svarer meningsfuldt på spørgsmål om "hvordan, hvorfor, hvem og hvad". 7. Tegn: Barnet anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre. 8. Tegn: Barnet giver respons på det, som andre siger og gør 9. Tegn: Barnet profitere af den særlige sproglige indsats 13

14 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Det er ikke alle børn der overvinder motoriske vanskeligheder af sig selv, og det har konsekvenser for børnenes dagligdag, sociale liv og indlæring. En ny, stor dansk undersøgelse baseret på sundhedsplejerskers journaldata på knap børn i hovedstadsområdet dokumenterer, at næsten hver tredje barn har motoriske problemer, når de begynder i skole. Vi prioriterer, at tilbyde aktiviteter som stimulerer og udvikler barnets motorik og styrker dets fysiske sundhed. Ligeledes er vi særlig opmærksomme på at støtte og styrke børn med særlige motoriske vanskeligheder. Den bedste indlæringsform er en kombinationen af krop og sprog. For når kroppen er i brug, gør barnet sig konstant nye motoriske erfaringer, der samtidig sætter fart på sprogets udvikling. Vi vil arbejde på at barnet får mulighed for at opleve glæde ved, accept af og forståelse for sin krop, samt får mulighed for at opleve glæde ved at være i bevægelse. 7.2 Mål Være selvhjulpen i hverdagen Opnå kropsbevidsthed Være rutineret med sine grundbevægelser Mestre koordinering af grundbevægelserne 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi er aktive rollemodeller, der er aktive deltagende, inspirerende og viser glæde ved bevægelse. 2. Tiltag: Gennem leg, massage, kreative og musike aktiviteter stimuleres børnenes sanser, fin-og grovmotorik. 3. Tiltag: Vi understøtter børnene i at have god hygiejne og blive selvhjulpne. 4. Tiltag: Uderummet bruges dagligt i arbejdet med krop og bevægelse. Der arrangeres årligt en temauge på tværs af stuerne 5. Tiltag: Vi bruger ICDPs værktøjer og de 8 samspilstemaer i relationen med barnet. 6. Tiltag: Selvstændighed i hverdagsaktiviteter prioriteres højt, og børnene får tid til at mestre. 7. Tiltag: Vi samarbejder med forældrene, ergoterapeut, Tommys Minde centret og TCBU. 8. Tiltag: Vi tilrettelægger aktiviteter som kombinerer bevægelse og sprog 9. Tiltag: Vi tilrettelægger aktivteter som matcher barnets udviklingsniveau. 10. Tiltag: Vi benytter egne ressourcepersoner og etablerer motorikgruppe for børn med særlige behov. 7.4 Tegn 1. Tegn: Barnet udvikler sine motoriske færdigheder, og tager selv initiativ til fysisk aktivitet. 2. Tegn: Barnet er glad for at lege ude og udfordre sig i"naturens gymnastiksal". 3. Tegn: Barnet har sunde og gode kost - og hygiejnevaner. 4. Tegn: Barnet udforsker kroppens muligheder og begrænsninger. 5. Tegn: Barnet kan være stille for at koncentrer sig om at benytte sanserne. 6. Tegn: Barnet profitere af den særlige indsats der sættes i værk. 7. Tegn: Barnet klarer af-og påklædning samt toiletbesøg. 8. Tegn: Barnet handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige opfordringer. 9. Tegn: Barnet beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte mv. 10. Tegn: Barnet udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer. 14

15 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Natur og naturfænomener er et vigtig område også set i forhold til et samfundsmæssigt perspektiv. Vi er med til at uddanne den kommendende generation til at passe på og udvikle vores miljø og klode. Vi introducerer børnene for naturen og naturfænomener ved at lægge vægt på oplevelses- og vidensorienteret udeliv. Naturen har uendelig mange ressourcer, som bare venter på at blive udforsket og brugt rent pædagogisk. I Kolbøtten får barnet mulighed for at udvikle forståelse og respekt for naturen, og opleve glæde ved at være i naturen. Ligeledes giver vi barnet mulighed for at lærer naturen at kende med alle sanser og opleve den som kilde til og rum for -leg, oplevelse, udforskning og viden. Vi har erfaret, at naturen er et element som alle børn er glade for at udforske og være en del af. Derfor er naturen også et sted hvor børn med særlige behov ofte befinder sig rigtig godt. Da tilpashed er tæt forbundet med motivation er det et godt sted at arbejde rent specialt pædagogisk. 8.2 Mål Have glæde ved oplevelser i naturen Have kendskab/indsigt til dyr, planter og materialer i naturen Være nysgerrig overfor naturen og dens fænomener At kunne eksperimenterer med naturens materialer At kunne efterleve adfærdsreglerne i naturen 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi er inspirerende og viser forundring således, at vi tiltrækker børnenes opmærksomhed. 2. Tiltag: Vi formidler viden om naturens gang og lærer børnene at passe på naturen. 3. Tiltag: Vi tager udgangspunkt i børnenes interesser og giver plads til forundring og eksperimentering. 4. Tiltag: Alle børn kommer ud hver dag, og oplever naturen i al slags vejr. 5. Tiltag: Vi bruger ICDPs værktøjer og de 8 samspilstemaer i relationen med barnet. 6. Tiltag: Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer og tilrettelægger aktiviteter, hvor barnet udfordres. 7. Tiltag: Vi bruger uderummet som pædagogisk arena, og trække de 6 læreplaner med ud. 8. Tiltag: Vi prioriterer at spise ude og flytte aktiviteter ud. 9. Tiltag: En fast ugedag laves der mad over bål. 10. Tiltag: Vi går ture og tager på udflugt i nærmiljøet, samt benytter kommunens udflugtstilbud. 8.4 Tegn 1. Tegn: Barnet er glad, nysgerrigt og eksperimenterende. 2. Tegn: Barnet kender navnene på de mest kendte planter, dyr og træer. 3. Tegn: Barnet udfordrer sig selv grov, fin- og sansemotorisk, og overskrider egne grænser. 4. Tegn: Barnet afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes til. 5. Tegn: Barnet har kendskab til døgnets og årtidernes skiften. 6. Tegn: Barnet kender til affaldssortering, og rydder op og fjerner affald. 7. Tegn: Barnet løber, hopper, ler og snakker i og om naturen. 8. Tegn: Barnet udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr. 9. Tegn: Barnet profitere af den særlige indsats der sættes i værk 10. Tegn: Barnet viser med sin adfærd respekt for dyr og planter. 15

16 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Danmark har i de sidste 100 år oplevet store forandringer og påvirkninger, som kræver større opmærksomhed omkring vores kulturelle baggrund og de værdier der knytter sig hertil. Det er vigtigt, at børnene får en grundforståelse for den danske kultur, for sidenhen at kunne forstå andre kulturer. Vi mener, at det er vigtigt at barnet lærer at vise forståelse for forskellighed og udvise tolerance for hinanden. Derfor præsenterer vi børnene for forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, og inddrage dem heri. I Kolbøtten skaber vi vores egen lille kultur. Her forstået bredt både som den måde vores samvær former sig på, såvel som de konkrete kulturelle udtryk i form af tegninger, malerier, teater, formgivning og forskellige traditioner, arrangementer og begivenheder. Ud over det er det vigtigt at barnet får kendskab til lokal kulturhistorie, og deltager i traditioner og kunstneriske tilbud i nær-miljøet. 9.2 Mål Være kreativ Være opmærksom på egen kultur Kunne forstå egen og andres kulturer Deltage i kulturelle fællesskaber Kunne forstå etiske og moralske emner og dilemmaer 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi bruger Give Egnens Museum og Børnehavebiblioteket. 2. Tiltag: Vi præsenterer barnet for forskellige materialer og bøger. 3. Tiltag: Vi laver totalteater hvert år, hvor barnet får mulighed for at udtrykke sig musisk og skabende. 4. Tiltag: Vi festliggør og markerer Kolbøttens- og Danmarks traditioner. 5. Tiltag: Vi bruger ICDPs værktøjer og de 8 samspilstemaer i relationen med barnet. 6. Tiltag: Barnet har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, og indgår som pædagogiske redskaber. 7. Tiltag: Der arragereres årligt en temauge, hvor der arbejdes med emnet på tværs af stuerne 8. Tiltag: Vi bruge uderummet som arena for kreative og musiske aktiviteter. 9. Tiltag: Vi tager hensyn til barnets særlige behov ved at vurdere barnets mulige udbytte af aktiviteten. 10. Tiltag: Barnets ressourcer anerkendes og understøttes. 9.4 Tegn 1. Tegn: Barnet er fortrolige med moderne medier. Barnet synger og danser uopfordret. 2. Tegn: Barnet fortæller om hjemmelige traditioner og kulturelle oplevelser. 3. Tegn: Barnet er aktivt med krop og sprog i dramalege, og klæder sig ud og leger at være en anden. 4. Tegn: Barnet har lyst til at bruge forskellige udtryksformer og eksperimenterer med dem. 5. Tegn: Barnet viser glæde ved at stå på scenen og frem i samlinger mv. 6. Tegn: Barnet deltager og skaber rolle, regel- og sanglege med forskellige temaer og udtryksformer. 7. Tegn: Barnet fortæller om følelser og ideer, som udløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk. 8. Tegn: Barnet forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtig og forkert og mellem sandhed og løgn. 9. Tegn: Barnet profitere af den særlige indsats der sættes i værk. 16

17 17

18 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Børn påvirker omgivelserne og omvendt, så derfor kan man sige, at børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, som finder sted mellem børnene og omgivelserne. Kolbøttens fysiske, psykiske og æstetiske forhold skaber børnemiljøet. Børnemiljø handler om, hvordan børn trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer inde og ude. Vi ser en tæt sammenhæng mellem de 6 læreplanstemaer og børnemiljøet, da de tiltag vi sætter i gang sikre et miljø, som fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensynstagen til børnenes alder og modenhed, og børnenes oplevelser af deres børnemiljø skal så vidt muligt inddrages. Vi har valgt, at bruge den daglige dialog med barnet og hverdagsfortællinger som indikator for hvordan barnet anskuer børnemiljøet i Kolbøtten Refleksion Vi tager en systemisk tilgang til anvendelse af børnemiljøvurderingen, da formålet med vurderingen er at blive endnu bedre. Vi bestræber os på at formidle de gode fortællinger til barnets forældre og hinanden, da vi ved at den positive fortælling har en opløftende effekt. Derimod tager vi de negative fortællinger meget alvorlige, da de som regel indikerer at der er behov for handling. Disse bliver analyseret i personalegruppen og forældrebestyrelsen og der træffes beslutning om hvilken handling der skal sættes i værk. 18

19 11 AFSLUTNING Kolbøttens pædagogiske læreplan er udarbejdet i et samarbejde mellem personale og forældrebestyrelse og har til sigte at sikre at børnene gives rum for leg, læring og udvikling. Yderligere oplysninger om Kolbøtten kan fås ved at kontakte institutionsleder Vibeke A. Bræstrup eller ved at besøge vores hjemmeside Kolbøttens pædagogiske læreplan revideres løbende og evalueres ved udgangen af

20 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1