Sagsnr.: K.391 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sagsnr.: 088.36K.391 1"

Transkript

1 1

2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for (i %) Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét Hovedforløb under ét 16,1 21,6 15,0 21,9 15,0 15,0 15,0 3,6 3,6 3,0 5,0 3,0 3,0 3,0 Dokumentation fra UNI-C (antal elever) Grundforløb Sum af elever instnr SE Hovedtotal status6 Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Hovedforløb Sum af elever status6 instnr Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Hovedtotal Udviklingen i frafald har i 2014 udviklet sig i en negativ retning. På grundforløbene har vi oplevet en stigning i frafald (uo) på 0,3 procentpoint fra 2013 til Det ligger 6,9 procentpoint over det måltal som skolen havde sat sig for udviklingen. Hovedforløbene ligger fornuftigt i frafald, men ligger ligeledes over måltallet for Resultatet viser en stigning på 2 procentpoint ift. måltallet på 3 procent og en stigning på 1,4 procentpoint ift. sidste år. Ser vi på antallet af frafaldne elever, så kan vi konstatere, at der på grundforløbene har været et frafald (uo) på 220 elever og et frafald (uo) på hovedforløbene på 12 elever. 2

3 Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Skolens forventning til elevtilgangen på grundforløbet i skoleåret 2013/2014 blev indfriet. I sidste års handlingsplan lagde man et skøn på 870 elever, og man realiserede 1003 elever. På hovedforløbene var forventningen 260 elever. Her blev kun realiseret 239 elever. Der opleves stadig en vis forbeholdenhed blandt elever og forældre om deres valg af en erhvervsuddannelse. Ved at vælge en gymnasial uddannelse, udskyder de unge deres endelige erhvervsvalg. Manglen på praktikpladser i brancherne kunne også have afholdt eleverne fra en erhvervsuddannelse, men stigningen i grundforløbene beviser egentlig det modsatte. Men med vores højere grundforløbsfrafald (uo) og det faldende antal hovedforløbselever, er tendensen stadig, at færre får en praktikplads. Flere elever kommer efter grundforløbet i skolepraktik. Med flere store projekter såsom Odense Universitetshospital og Femern-forbindelsen, er forventningen at tendensen vil vende, og flere elever vil få en praktikplads. 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i Skolens FPDG, procesplan og procesmodel er vedlagt som bilag (1, 2 og 3) skolens strategi, målsætning og undervisning? Vi har særligt udvalgt fire emner, som vi vil arbejde med og disse emner er indskrevet i skolens strategi. Emnerne er: 1. Eleverne er bevidste om deres faglige udgangspunkt og mål, og får det bedste ud af deres ressourcer. I skolens strategi står der: Potentielle elever vælger skolen, fordi de ved, at skolen fokuserer meget stærkt på læring, innovation og ledelse. Eleverne ved, at deres fulde potentiale for læring har gode betingelser på skolen, fordi skolens lærere er dybt optaget af at gøre elever så dygtige som de overhovedet kan blive. 2. Lærerne formulerer klare mål for undervisningen og tydelige kriterier for målopfyldelse. Lærerne giver elever feedback og hjælper hver enkelt elev til at opfylde sine mål. I skolens strategi står der: Alle lærere skal have høj kompetence i synlig læring, innovation og ledelse. Alle lærere skal mestre de væ- 3

4 sentligste værktøjer i Synlig læring; herunder at sætte klare mål og give og modtage feedback på allerhøjeste niveau. 3. Undervisningen er præget af differentiering og variation. I skolens strategi står der: Alle lærere skal mestre de væsentligste værktøjer i Synlig læring; herunder at sætte klare mål og give og modtage feedback på allerhøjeste niveau. I skolens målsætninger for 2018 står der bl.a.: Vi vil være en skole med klare og tydelige tegn på, at alle elever lærer, så meget de kan. For at nå målet er kompetenceudvikling af lærerne et centralt element i strategien. Ledere, lærere og synlig lærings ambassadører har i efteråret 2014 deltaget i kompetenceudviklingsforløb med fælles undervisningsdage og efterfølgende arbejdet med synlig lærings projekter i de respektive afdelinger. Lederne begyndte i efteråret 2014 på diplomfag i pædagogisk ledelse, der skal sikre ledernes engagement i implementeringen af de initiativer, der styrker den enkelte lærers undervisning; herunder også arbejdet med synlig læring. Alle afdelinger har udarbejdet udviklingsplaner med konkrete indsatser og implementeringsplan for arbejdet med FPDG Afrapportering om FOU-projekt til implementering af Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag Svendborg Erhvervsskole deltog i perioden november december 2014 i et FOU-projekt iværksat af Undervisningsministeriet med det formål at nedsætte skolens 2 udviklingschefer som et rejsehold, der gennem en række aktiviteter skulle hjælpe uddannelseschefer og medarbejdere på skolens EUD-indgange med at udarbejde en udviklingsplan med det formål at få implementeret det pædagogisk-didaktiske grundlag. Projektet blev gennemført med tilfredsstillende resultat. Man kan læse om projektet her: Link NCEs evaluering af arbejdet blev præsenteret på FOU-konference og temaeftermiddag: Link Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Direktøren drøfter løbende arbejdet med formandsskabet, og bestyrelsen er ligeledes en aktiv part i udarbejdelsen af strategien. De forskellige indsatser fra procesplanen involverer ledelse og lærere i arbejdet i forskellige sammenhænge. Eleverne oplever lærernes fokus på udvalgte indsatsområder fra synlig 4

5 Hvad har evalueringen vist? lærings projekter og delagtiggøres i formål og mål med projekterne. Der indgår spørgsmål i elevtrivselsundersøgelsen, der er relateret til indsatsområder i FPDG. Resultatet af ETU formidles til ledelse, lærere og elever på hhv. ledelsesmøder, afdelingsmøder, i klassen og til elevrådet. Endelig er FPDG ophængt rundt på skolen og er således synlig for alle. Indsatserne har ikke umiddelbart haft en positiv effekt på frafaldet på grundforløbene. Vi har ikke høstet en synlig effekt af kompetenceudviklingen af ledere og lærere i synlig læring i efteråret I 2015 har direktionen besluttet, at afdelingerne ikke skal udarbejde udviklingsplaner, men vi evaluerer udviklingsprojekterne løbende. Som led i skolens strategi 2018 og opfyldelse af de politiske mål for EUD er der iværksat et omfattende synlig læringsprojekt, der afsluttes i Hele projektet med synlig læring handler om hvordan vi bliver bedre til læring og dermed bedre til at honorere indsatsområder i skolens FPDG. Vi evaluerer løbende på både elever, lærer, ledere og processer i dette projekt. Lederne afslutter deres uddannelse i pædagogisk ledelse i juni Der gennemføres en medarbejdertrivselsundersøgelse på skolen i april Der er i mindre omfang udarbejdet egentlige teamkontrakter, men der har været arbejdet med styrkelse af teamsamarbejdet på mange andre måder, f.eks. beskrivelse af teamkoordinatorfunktioner, fælles forberedelse i faste tidsrum, etablering / forbedring af stillerum og mødefaciliteter. Eksempler fra afdelingerne: Mad til Mennesker har arbejdet med eksemplariske forløb. I et bagerforløb er der i fællesskab i forbindelse med lærernes kompetenceudvikling udviklet et forløb præget af synlig læring, som er afholdt, fremlagt på et fællesarrangement for hele skolen og der er evalueret på afdelingsmøder. I grundforløb, gastronom og ernæringsassistent samt i slagterforløb er der arbejdet med udlevering af kompendier med klare delmål og mål og planlagt med daglig og ugentlig opfølgning på målene. Lærernes oplevelser er delt på afdelingsmøder. Mad til Mennesker: Der laves modulevalueringer efter en periode på fem uger. I forbindelse med det fælles forløb med vægt på synlige mål og hyppig evaluering er der blandt andet spurgt til feedback. Det har givet lærerne mulighed for at se og diskutere, om de nye tiltag i forhold til tydelige mål og delmål har ændret f.eks. på elevernes opfattelse af, om de får feedback. Særligt på slagterforløbet er der givet tydeligt udtryk for tilfredshed med dette. 5

6 I Produktion og udvikling: Elevtrivselsundersøgelsen afspejler i nogen grad, at eleverne fortsat ikke altid oplever den ønskede feedback. I den forbindelse er der primo 2015 aftalt yderligere tiltag med opprioritering af begreber fra synlig læring, der er udarbejdet materialer til tankegangen bag synlig læring (delmål og mål), der er elektronisk tilgængelige for alle lærere og udviklingschefen for teknisk EUD har formidlet disse tiltag til elevrådet i de involverede afdelinger. Mål for og resultat af ETU spørgsmål 2014 er beskrevet i tabellen side 9 Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? Opfølgning sker på møder mellem afdelingsdirektøren og respektive uddannelseschefer, møder i ledergruppen, koordinatormøder, afdelingsmøder og endelig møder, hvor udviklingschefen deltager. Yderligere er det omtalte synlig lærings projekt en intensivering af indsatsen. Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med Arbejdet med synlig lærings projekt som omtalt under skema 2.2 med hvilke metoder differentierer fokus på elevens læring, tydelig feedback og forventninger til eleven. skolen undervisningen? Differentiering er implicit en del af synlig læring. Elevernes læring er en proces, der belyses af tre spørgsmål: 1. Hvor er du nu? 2. Hvor skal du hen? 3. Hvordan kommer du derhen? Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Spørgsmålene besvares med udgangspunkt i den enkelte elev. Af skolens mål og resultat for ETU 2014 (se side 9) har vi ikke nået målet for Som omtalt i tabel 1.1. er det ikke lykkedes at få frafaldet reduceret, tværtimod er det steget. Synlig lærings implementering begynder i stigende grad at præge undervisningsforløbene på skolen jf. afsnit 2.2. På den måde tydeliggøres forventninger til den enkelte. Eksempler fra afdelingerne: Mad til mennesker: Virksomhedsforlagt undervisning benyttes til yderligere afklaring, - eksempelvis sendes uafklarede elever/elever der har brug for at træne ekstra på kompetencer i praktik med henblik på at opnå disse (jf. medbragte målpinde). Strøm, styring og it: 6

7 Mange opgaver stilles med flere forskellige muligheder for at løse dem. Eleven kan selv vælge en mere eller mindre lærerstyret tilgang, en hovedsagligt praktisk eller en hovedsagligt teoretisk præget tilgang, og de kan vælge selvstændigt arbejde eller arbejde i grupper. På den måde har eleven selv stor indflydelse på, hvilken tilgang de ønsker i opgaveløsningen. Bygge- og anlægsafdelingen: Eleverne arbejder meget selvstændigt i eget tempo i en stor del af de praktiske opgaver. Det giver plads til forskellighed i tempo, og derved differentieres der i den mængde af opgaver eleverne når, ligesom de vælger nogle forskellige niveauer at løse opgaverne på. Dekoration / Visual Merchandising: Tilbud om påbygning mellem hvert skoleophold til dygtiggørelse. Undervisningen er baseret på elevdifferentieret undervisning, så forventningen til tidspunktet for, hvornår eleven skal have nået sit kompetencemål, den får vi indfriet under skoleopholdene. Hvad har virket / ikke virket? Der er bevidsthed om synlig læring hos ledelse og lærere og en del tegn på at det i stigende grad bevidste arbejde med synlig læring, giver en bedre tilfredshed og motivation. Vi tror på - sammen med det nye projekt at arbejdet med synlig læring vil styrke differentiering og dermed få en positiv effekt på elevernes læring. Der er ikke udviklet egentlige effektmålingsværktøjer på skolen, men vi nævner her eksempler: EUD-teknisk I den seneste tid er der iværksat forsøg med at benytte SurveyMonkey til at evaluere på brobygningsaktiviteter efter hver enkelt dag. Dette har været givende for underviser, der umiddelbart kunne ændre i aktiviteterne inden næste dag. Efterfølgende er lignende evaluering ved at blive afprøvet på grundforløbshold marts/april Der foreligger ingen resultater. Hvordan følges der op på erfaringerne? Strøm, styring og it: Der arbejdes med QR koder i værkstederne, der linker direkte til instruktionsvideoer. Det har sparet ventetid i værkstederne og været motiverende. Desuden er der lavet en materialeplatform, så de altid kan finde deres ting, og endelig er der i nogle timer arbejdet med det elektroniske tavlesystem Mimo, der har effektiviseret undervisningen. Disse tre ting, har ifølge lærere i afdelingen fjernet frustrationer og øget såvel indlæringen som tilfredsheden og motivationen blandt eleverne Resultaterne fra ETU drøftes og evalueres på alle niveauer i organisationen. Temaerne fra synlig læring projektet involvere skolen, ledelse, lærere og elever. 7

8 Synlig læring som indsatsområde i elevtrivselsundersøgelsen ETU spørgsmål Samlet resultat for teknisk EUD 2014 Mål for teknisk EUD 2014 Samlet resultat for merkantil EUD 2014 Mål for merkantil EUD 2014 Elevernes tilfredshed med undervisningen Elevernes tilfredshed med underviserne Lærerne har inden for de seneste 2 mdr. givet mig en tydelig vurdering af min indsats Lærerne giver tilbagemeldinger som hjælper mig til at gøre mit skolearbejde bedre fremover Lærerne og jeg har aftalt klare personlige mål for hvad jeg skal kunne i skolen Lærerne sætter ind over for klassen når gruppearbejdet ikke fungerer (f.eks. larm, manglende fokus på opgaverne m.m.) Jeg kan se meningen med de opgaver jeg skal lave i skolen Der er sammenhæng mellem undervisningen i de forskellige fag , , , , , >80 særdeles god vurdering; god vurdering; middel god vurdering dårlig til middel vurdering; dårlig vurdering og <40 meget dårlig vurdering. 8

9 Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Indsatsområde 1: Lærere ud i virksomheder har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes derfor ikke været lærere ude i virksomheder i forbindelse med kompe- Generelt har der været knappe lærerressourcer i afdelingerne og der har samarbejde om det fælles tenceudvikling. uddannelsesansvar over for Der har været lærere i virksomheder i andre sammenhænge, f.eks. er en den enkelte elev? murerfaglærer tilknyttet en virksomhed sammen med en gruppe elever og arbejder fælles på deres arbejdsplads. En anden afdeling deltager i et FOU-projekt Styrkelse af praksisorienteret undervisning, hvori der bl.a. indgår, at lærerne skal 1 uge i praktik i en virksomhed. Projektet løber i perioden februar 2015 marts 2016 Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Vi har en tæt dialog mellem skole og praktiksted (1 2 gange om året), hvor der justeres og udvikles på undervisningsplanen. Vi har ikke sammenlignelige tal på elevernes præstationer målt på karaktergennemsnit ved afslutning af hovedforløbet før udgangen af skoleåret 2014/2015. Der har ikke været frafald af betydning på hovedforløb jf. tidligere omtale. Hvad har virket/ikke virket? Generelt er elevernes tilfredshed uændret fra sidste år med en vurdering på 68. Den tætte dialog mellem skole og praktiksted Vi har inviteret virksomhederne / mestrene ind på skolen ved afslutning af hovedforløb. Det har dog ikke ændret på elevernes opfattelse af sammenhængen mellem skoledel og praktikdel. Praktik 2012: Praktik 2013: Praktik 2014: Hvordan vurderer du sammenhængen mellem det du lærer på skolen og på din praktikplads / læreplads? Min arbejdsgiver / læreplads har forberedt mig på skoleopholdet. Det jeg lærer på skolen kan jeg bruge i dagligdagen i praktikken / hos min arbejdsgiver Alle hovedforløb >80 særdeles god vurdering; god vurdering; middel god vurdering dårlig til middel vurdering; dårlig vurdering og <40 meget dårlig vurdering. 9

10 Hvordan følges der op på erfaringerne? Vi forventer, at intensiveringen af arbejdet med synlig læring sammen med indsatsen på det praktikpladsopsøgende arbejde vil afspejle sig i en positiv effekt på koblingen mellem skole- og praktikdel. Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev?./. Indsatsområde 2: Tydelige forventninger til eleverne Der er forskellige kulturer omkring overleveringerne mellem praktikperioder og hovedforløb, men i de fleste uddannelser er der en fast rutine omkring disse overleveringer. Eksempler: Ernæringsassistentuddannelsen: Faglærere og praktikansvarlig fra en af de store arbejdspladser (OUH) har i fællesskab fordelt alle målpinde mellem praktikperioderne og på de tre hovedforløb. Processen er fulgt af Fagligt Udvalg. Bygge- og Anlæg: Der findes logbog, som elev og mester løbende skriver aktiviteter og tilhørende kompetencer ind i. Logbogen bruges ved opstart på HF. Ved afslutning kommer mester ind på skolen, og der er en dialog omkring logbogen og om hvilke elementer, der skal fokuseres på i virksomheden frem mod næste skoleperiode. Metalvirksomhederne: Der inden for det seneste halve år lavet et tiltag med dokumentation der ligner det, der findes i bygge og anlæg. Det har været i LUU og påbegyndes ved næste HF. Kontoruddannelsen offentlig administration Skoleperiodens start får eleverne udleveret en beskrivelse af fag samt forventninger til hvad eleven skal lære under skoleopholdet og derudover gennemgås kompetencemål for uddannelsen. Elevplan gennemgås således at virksomheden/den uddannelsesansvarlige kan se sammenhængen mellem virksomhedsgodkendelsen og elevplanen, samt sammenhængen mellem praktikdelen og skoledelen på hovedforløbet. Der er løbende samtaler med eleven om de har lært det pensum som forventes / selv forventer afdækker elevens forventning til skole og egen indsats. Hovedforløbet i Dekoration / Visual Merchandising: Her får den uddannelsesansvarlige i virksomheden ud over relevant materiale om uddannelsen en ordbog med begreber i uddannelsen. Nye virksomheder samt virksomheder med nye uddannelsesansvarlige får tilbuddet om at komme til infomøde på skolen, hvor ovenstående områder gennemgås. Teamkoordinatorer følger op ved hvert endt skoleophold på hvordan praktikopholdet er gået og hvilke områder eleven skal forbedre inden 10

11 næste skoleophold. Der er løbende dialog mellem skole elev virksomhed. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Vi har ikke sammenlignelige tal på elevernes præstationer målt på karaktergennemsnit ved afslutning af hovedforløbet før udgangen af skoleåret 2014/2015. Der har ikke været frafald af betydning på hovedforløb jf. tidligere omtale. Generelt er elevernes tilfredshed uændret fra sidste år med en vurdering på 68. Vi tror på, at tydeliggørelse af kompetencemål eleven har en positiv effekt, men har ikke en effektmåling til dokumentation. Vi forventer, at intensiveringen af arbejdet med synlig læring også vil afspejle sig i en positiv effekt på koblingen mellem skole- og praktikdel Dialogværktøjet i elevplan, hvor f.eks. bekymringssamtaler etc. kan noteres benyttes i nogle afdelinger. 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Hvis vi ser på dokumentation og data fra UNI-C, ser tallene således ud: Dokumentation fra UNI-C Grundforløb Sum af elever status6 instnr udd Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Afbr (uo) Produktion og udvikling % 1032 Strøm, styring og it % 1033 Bil, fly og andre transp % 1034 Bygge og anlæg % 1036 Merkantil % 1038 Mad til mennesker % Hovedtotal % (UNI-C har beregnet %-andel ift. den samlede hovedtotal) Med baggrund i UNI-C s beregninger svinger frafald (uo) på grundforløbene mellem 2 og 5% af hovedtotalen. 11

12 Hovedforløb Sum af elever status6 instnr hf Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Afbr (uo) SE 0092 Personvognsmekaniker ,4% 1110 Smedeuddannelsen ,4% 1125 Skibsmontør 4 4 0,0% 1190 Industriteknikeruddannelsen ,0% 1350 Murer 8 8 0,0% 1390 Træfagenes byggeuddannelse ,7% 1410 Snedkeruddannelsen ,4% 1415 Maskinsnedker 6 6 0,0% 1430 Elektriker ,4% 1450 Bygningsmaler ,4% 1680 Ernæringsassistent ,8% 1715 Gastronom ,4% 1890 Teknisk designer ,0% 1912 Kontoruddannelse med spc ,0% 1952 Detailhandel med specialer ,0% Hovedtotal ,0% (UNI-C har beregnet %-andel ift. den samlede hovedtotal på det enkelte hovedforløb) Frafald (uo) på hovedforløb under et er som vist i tabel 1.1. på 5%. Det højeste frafald finder man på træfagenes byggeuddannelse med 1,7% men når man tager i betragtning af, at det kun er 4 elever, virker frafaldet ikke skræmmende. De andre uddannelser bevæger sig med et frafald på under 1%. Frafald på hovedforløbene kan ellers ikke umiddelbart tilskrives enkelte uddannelser. Der er stor spredning på, hvor frafaldet ligger. Ofte mister eleven en læreplads grundet en konkurs, ellers meldes eleven ud grundet personlige problemer eller manglende kemi med mesteren. Frafaldet (uo) på 12 elever er fordelt på 8 forskellige afdelinger. Ser vi på sammenhængen mellem alder og frafald (uo), ses det, at de ældste elever udgør den største andel af frafald. Grundforløb Sum af elever status6 instnr alder_pbg Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Afbr (uo) år % år % år % 25+ år % Hovedtotal (UNI-C har beregnet %-andel ift. hovedtotal Afbr(uo) for aldersgrupper under et) De 17-årige udgør i alt 14 % af det samlede frafald. De årige ligger på 25 %, årige 34 % og elever på 25 år og derover udgør 28 % af frafaldet. Det betyder, at 62 % af det samlede frafald er voksne elever på 20 år og op efter. 12

13 Ser vi på fordelingen af m/k i frafaldet, kan vi konstatere at 35 % af eleverne er piger, og 65 % er drenge. 31 % af frafaldet er piger og 69 % er drenge. Ser vi isoleret på pigerne, så kan vi se at 19 % af dem er faldet fra i Hos drengene er tallet 23 %. Hos pigerne er det eleverne over 20 år, som hyppigst falder fra, og hos drengene er det de årige, som falder mest fra i Dokumentation fra UNI-C Grundforløb Sum af elever status6 instnr Køn alder_pbg Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Hovedtotal Afbr (uo) Kvinde -17 år % år % år % 25+ år % Kvinde Total % Mand -17 år % år % år % 25+ år % Mand Total % Hovedtotal (UNI-C har beregnet %-andel ift. den samlede hovedtotal fordelt på køn) Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Skolens overordnede udfordringer mhp at øge gennemførelsen. Det er ikke lykkedes os at nedbringe frafaldet på hverken grund- eller hovedforløbene trods mange indsatser på uddannelserne. Effekten af vores indsats er derfor svær at se, men det er vores klare fornemmelse, at indsatserne gør en forskel. Udfordringerne med fastholdelse har det seneste år ikke ændret sig stort ift. sidste år. Vores største udfordringer generelt er, at vi modtager for mange elever som ikke er uddannelsesparate af den ene eller anden årsag. De udfordrede elever kan beskrives således: - Elever der har svært ved at møde til tiden og være engagerede - Elever der har svære familiære problemer, mangler sociale netværk og har psykiske problemer - Elever der generelt mangler kontakt med forældre eller voksne - Elever som tilmelder sig af økonomiske årsager (SU-ryttere). Under den nye Erhvervsskolereform, er forhåbningen, at specielt disse elever opdager at omvalget mellem uddannelser bliver begrænset. Det kan være med til at fastholde dem i uddannelse. - Elever der benytter SU som forsørgelsesgrundlag. Vi har mange ældre elever som er forsørgere, som ikke har andre muligheder efter at være røget ud af f.eks. a-kasser. - Elever med diagnoser som ikke burde ind i erhvervsuddannelserne, men skubbes igennem af jobcentrene 13

14 - Elever med uddannelsespålæg som er umotiverede og ødelæggende for undervisningen - En kontanthjælpsreform der presser elever i uddannelse som de egentlig ikke ønsker Der arbejdes kontinuerligt på at forbedre undervisningen, og tilpasse den de hhv. stærke og svage elever. Vi har god succes med vores specialpædagogiske støtte, til de elever som har behov for det. Læsevejledere, mentorordninger og elevcoaches er en vigtig del af hele fastholdelseskonceptet. Vejledere og elevcoaches er en meget synlig og vigtig del af proceduren. Deres samarbejde med elevernes kontaktlærere, UU-Center og andre kommunale instanser fungerer godt. Frafaldstruede elever tages der hånd om, og man forsøger at have ugentlige samtaler, hvor elevens dagligdag bliver vendt og diskuteret. Vi har i 2014 afsluttet et projekt med kommunen omkring bekæmpelse af elevernes brug af rusmidler. Vi har gennem projektet fået opbygget et vigtigt og godt netværk med de lokale misbrugscentre. Vi har på Svendborg Erhvervsskole overordnet set registreret 297 frafald i perioden. Frafaldsårsagerne beskrives under frafaldsgrupper. Egne registreringer - grundforløb Frafaldsårsager 2014 Frafald Andel af frafald Ej påbegyndt 74 25% Ej kontakt til eleven 63 21% Fortrudt uddannelse 82 28% Skiftet skole 11 4% Ej uddannelsesparat 15 5% Flyttet 10 3% Sygdom 19 6% Personlige forhold 18 6% Bortvist 5 2% Frafald % Optag og frafald De følgende diagrammer viser udviklingen i optag og frafald af egne data fra 2012 til

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Ej påbegyndt med en andel på 25 % af frafaldet Hovedsagligt elever i +20-års alderen der ikke møder op. Det er både drenge og piger. Frafaldet registreres når eleven ikke starter på sin valgte uddannelse. Det gælder inden for alle vores indgange De elever som aldrig møder op, er ofte SU-ryttere, men hovedsagligt svage elever, elever der valgte forkert eller elever der ikke er uddannelsesparate. De går ind under de årsager som også er beskrevet under punkt 3.1 i den overordnede analyse. Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Fortrudt uddannelse med en andel på 28 % af frafaldet Det er meget blandet på tværs af alder, men der er en større tendens til, at det er de ældre +20-årige der falder fra. Både drenge og piger. Frafaldet sker hovedsagligt inden for de første 3 måneder. Mange elever forsøger at hænge på i timerne, bliver pressede med lektier eller pensum, og fortryder så deres uddannelsesvalg. Nogle finder også hurtigt ud af, at de ønsker en anden uddannelse. Eleverne ved ofte ikke hvad de vil, og er uafklarede ift. deres fremtidige karrierevalg. Bygge og anlæg og Produktion og udvikling er de afdelinger med højest frafald af elever med årsag fortrudte uddannelse. Uafklarede elever ift. karrierevalg, personlige problemer af forskellig art, økonomiske problemer og så en del som presses gennem uddannelse af jobcentre. Frafaldsgruppe nr.: 3 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Ej kontakt til eleven med en andel på 21 % af frafaldet Hovedsagligt elever i +20-års alderen der ikke møder op. Det er både drenge og piger. Frafaldet registreres, når eleven ikke starter på sin valgte uddannelse eller blot møder op enkelte dage i begyndelsen. Vi forsøger at få kontakt til eleven, men ofte uden held. Det gælder inden for alle vores indgange De elever, som aldrig møder op, er ofte SU-ryttere, men hovedsagligt svage elever, elever der valgte forkert eller elever der ikke er uddannelsesparate. Samme gælder for de elever, der ikke kan kontaktes. De går ind under de årsager som også er beskrevet under punkt 3.1 i den overordnede analyse. 20

21 Frafaldsgruppe nr.: 4 Andre årsager med andele på 4 %+5 %+3 %+6 %+6 %+2 % Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)grupper. Meget blandet både drenge og piger og inden for alle alders- Hvornår falder eleverne fra (GF, Frafaldet sker hovedsagligt inden for de første 3 måneder. overgang mellem GF og HF, HF)? Mange elever forsøger at hænge på i timerne, bliver pressede med lektier eller pensum. Nogle finder også hurtigt ud af, at de ønsker en anden uddannelse. Eleverne ved ofte ikke hvad de vil, og er uafklarede ift. deres fremtidige karrierevalg. På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Fordelt på mange indgange Alle årsager som også er beskrevet i punkt 3.1 i den overordnede analyse. 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Der er udarbejdet en detaljeret tids- og procesplan, med hovedtemaer, undertemaer, tidslinje og ansvar. Projektleder på implementeringsprocessen reviderer planen i samarbejde med ledelsesgruppen. Der er nedsat temaopdelte arbejdsgrupper i afdelingerne og på tværs af afdelinger. Der er oprettet fælles område, hvor alt materiale og arbejdsdokumenter er tilgængelige for alle. Der afholdes ugentlige reformmøder på ledelsesniveau, hvor emner til afklaring og beslutning tages op. Hvor ser skolen de største udfordringer ift. implementering af reformen? Der afholdes fællesmøder for alle lærere og vejledere, og vi inddrager ressourcepersoner interne som eksterne undervejs i processen. Det er en stor opgave at sikre en fælles forståelsesramme af begreber og indhold i reformen og nå i mål med en stram tidsramme. Hvordan vi bedst lykkes med at differentiere og hæve eleverne fra og til forskellige niveauer på den tid der er til rådighed, ser vi som en udfordring Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen I synlig lærings projektet er der prioriteret på 5 temaer: sætte i gang for at implementere Den synligt lærende elev FPDG? 21

22 Kend din virkning (lærerens) Den inspirerede og passionerede lærer Effektiv feedback Synlig lærings skolen Temaer der er helt i tråd med de udvalgte indsatser fra FPDG, som skolen vil arbejde med i år: Eleverne er bevidste om deres faglige udgangspunkt og mål og får det bedste ud af deres ressourcer Lærerne formulerer klare mål for undervisningen og tydelige kriterier for målopfyldelse Lærerne giver eleverne feedback og hjælper hver enkelt elv til at opfylde sine mål Undervisningen er præget af differentiering og variation Skolen har netop iværksat projektet Professionelt læringsfællesskab, der handler om analyse og tilpasning af skolens forretningssystem. Vi vil også arbejde med elevcentreret ledelse inspireret af Vivian Robinson. Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Ovennævnte model viser, at det strategiske fokus på alle tre projekter er målrettet; Eleverne skal lære så meget som de kan. Bestyrelsen har været involveret i beslutningen om synlig læringsprojektet og direktøren drøfter løbende arbejdet med formandsskabet. Bestyrelsen er sponsor på projektet Professionelt læringsfællesskab. Ledere og SL-ambassadører har konkrete opgaver ift. temaerne fra synlig læringsprojektet og de inddrager lærerne og eleverne. Der er planlagt undervisningsdage for alle undervisere i projektet. Der vil løbende ske en opfølgning i synlig læringsprojektet qua de opgaver der løses. Ud over ETU laver vi en Survey i maj og juni måned der inkludere alle synlig lærings spørgsmål fra ETU. 22

23 4.3. Styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Kompetenceløft af lærerne (PD) og skolens fokusering på den enkelte elevs læring i synlig læringsprojektet tror vi på, vil skabe en højere motivation hos eleverne og dermed fastholdelse. Svendborg Erhvervsskole deltager i perioden Januar 2015 December 2016 i et forskningsprojekt styret af Metropol, der handler om kompetenceudvikling i praksis. Forskningsprojektet er aktionsbaseret, og der undersøges, hvordan lærere på EUD arbejder med undervisnings- og læringsdifferentiering og inddragelse af praksisformer på hhv. grundforløb 1 (efterår 2015), grundforløb 2 (forår 2016), hovedforløb og skolepraktik (efterår 2016). Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Alle elever. Projektet er under udvikling og delmål fastsættes i samarbejde med Metropol. I forhold til kvalitetsindikatorerne vil vi måle på antallet af EUX elever, antal elever med fag på ekspert- eller højniveau, antal elever med talentspor. Ligeledes vil vi måle på frafaldet, idet et fald kan indikere bedre differentieret undervisning. I sammenhæng hermed gennemfører vi løbende surveys på udvalgte synlig lærings spørgsmål Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål Have fokus på inddragelse af elev og mester i afstemning af forventninger til elev og mester på dels skole og praktikdel. Få ensartet processer og metode på afdelingerne. Nogle få lærere har været og vil komme ud i kortere virksomhedsforløb. Drøftelse af indsatsen og effekten heraf på dels LUU-møder, ledelsesmøder, afdelingsmøder og i lærernes møde med elev og mester 23

24 4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv, b) Undervisningsmiljø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, og d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer ift. hidtidig praksis? Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Overføre metode / kvalitetsstandard fra TUP12 til kvalitetssikring af Realkompetencevurdering. Se mere her Der er i kvalitetsstandarden skitseret en model til organisering af elementerne i realkompetencevurderingen, og skolens nuværende GVUvejledere tænker vi ind som vejledere ift. EUV. Vi har drøftet hvad der kan kendetegne et voksenpædagogisk miljø og besluttet hvilke områder vi kan arbejde videre med på kort og lang sigt. Det voksenpædagogiske miljø skal understøtte, at den voksne gerne tager ansvar for egen uddannelse, tempo og ønske om faglige arrangementer. B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Omkring GF1: Der arbejdes meget bevidst med, at skabe et stærkere ungemiljø på skolen. Det forsøges at skabe dette, ved at samle alle GF1 elever på samme adresse og på sigt involvere (leje ud til) 10. klasses aktiviteter i kommunen eller fra nabokommuner. (Hvis det ikke lykkes i det første år, så gennemføres G1forløbene på forskellige adresser, men tiltagene der på sigt skal samle dem iværksættes allerede fra aug. 2015) Nogle af de konkrete aktiviteter der skal styrke undervisningsmiljøet på G1 bliver: Tidsmæssig fælles opstart på temaperioder for forskellige fagretninger, så oplæg, gæster udefra og andet, kan laves som fællessamlinger Tidsmæssig fælles afslutning på temaperioder for de forskellige fagretninger, så elever kan se hinandens produkter, fremlægge for hinanden etc. Idræt og bevægelse delvist på tværs af fagretninger Forsøg med åben skole i eftermiddagstimer og aftenstimer (omfang og form ikke aftalt) Studiecafé i eftermiddagstimer evt. med ældre studerende som støttepersoner. Til yderligere at understøtte undervisningsmiljøet på GF1, vil vi arbejde med at skabe et stærkere socialt miljø blandt vores yngste elever. Det vil ske ved sociale arrangementer i form af caféer, fester, tilbud om foredrag, fælles aktiviteter etc. Til en del af disse elementer, vi den yngste elevgruppe fra vores GF2 naturligt kunne tilbydes deltagelse. 24

25 Fælles for GF1 og GF2: Derudover skal implementeringen af synlig læring i stadig stigende grad påvirke alle undervisningsaktiviteter, så undervisningsmiljøet også karakteriseres ved lærere og elever, der alle er meget bevidste om læring, læringsmål og evaluering. Når man færdes på skolen, skal det være synligt at det er en skole, hvor der foregår læring. Dvs. at vægge, stande, infotavler og skærme skal vise, hvad der foregår på skolen, hvilke læringsaktiviteter der er i gang, og hvad der er opnået. Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. delmål Afdelingsdirektør-ansvarlig for GF1: Følger løbende op på de konkrete tiltag i det første halve år. Delmål for fælles opstart og afslutning på temaer samt bevægelse: En fælles dobbelttime i bevægelse starter fra GF1 s tredje uge. Fælles opstart og afslutninger på temaer etableres fra starten (Omfanget afhænger af det enkelte tema) Afdelingsdirektør inviteres til at overvære et udvalg af de fælles opstart og afslutninger. Delmål for åben skole: Senest d. 1. sep. påbegyndes forsøg med åben skole mindst en eftermiddag pr. uge og åben skole mindst en aften pr. uge. Delmål for sociale arrangementer: Der afvikles en fælles introtur for alle elever på GF1 Senest d. 1. sep. er der etableret fælles GF1 elevråd, der har arrangementer som fast punkt på deres dagsorden. C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde På såvel de kommende GF1 og de kommende GF2 organiseres den med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organiselem 3 og 6 uger). største del af undervisningen i temaer af varierende længde (oftest melret? For GF1 s vedkommende er temaerne sat sammen af elementer fra de nye erhvervsfag 2 og erhvervsfag 3, ligesom grundfaget dansk er inddraget i projekterne. Desuden vægtes det højt, at der indgår såvel teoretisk som praktisk tilgang til opgaveløsning i temaerne, ligesom interaktion med områdets virksomheder i de relevante brancher tænkes ind. For GF2 s vedkommende er der en større forskel afdelingerne imellem, men i mange GF2 er det samme tankegang, som beskrevet under GF1, der gør sig gældende, - dog med den forskel, at det her er elementer fra andre grundfag end dansk, der er inddraget i temaerne. I udviklingsgrupperne er det prioriteret, at der har været både faglærere og almenlærere repræsenteret, og det vil også fremadrettet prioriteres, at der er en fordeling af faglærere og almenlærere i vores team omkring uddannelserne. 25

26 Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang? Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Reformarbejdet er organiseret med en af skolens udviklingschefer som projektleder, og der findes en projektplan for udviklingen. Der er nedsat udviklingsgrupper omkring alle fagretninger og omkring alle de uddannelsesspecifikke fag, og der er deadline for, hvornår forløbene skal være færdigbeskrevet. Materialer fra udviklingsfasen ligger tilgængeligt til inspiration udviklingsgrupperne imellem. Et antal ledere og medarbejder deltager i SIP (Skoleudvikling i Praksis) organiseret af ministeriet, hvor også temaet tværfaglighed og helhedsorienteret er behandlet. EUD-teknisk har pr. 1/ ansat en pædagogisk konsulent, der blandt andet har til opgave at følge udviklingsprocessens sidste del, og være inspirator f.eks. i forbindelse med den helhedsorienterede og tværfaglige tanke. I forbindelse med udviklingen: Der er deadline på udvikling af GF1 d. 1/ Frem mod denne dato er der løbende kontakt mellem uddannelsescheferne, udviklingscheferne ligesom skolens pædagogiske konsulent deltager og støtter i beskrivelsesfasen. Der er deadline på udviklingen af de fagspecifikke fag til GF2 d. 1/6 2015, hvor fagene skal være beskrevet i bilag to fra ministeriet og være tilgængelig på elevplan. Frem mod deadline er der på tilsvarende vis som omkring GF1 en støttende proces, ligesom der tilbydes hjælp til grupperne med beskrivelserne af fagene. I forbindelse med afvikling af forløbene: Det første halve år efter implementering af den nye reform, bliver en periode hvor der opsamlings erfaringer på alle områder. Helt efter ånden i skolens projekt omkring synlig læring, vil der i hvert tema være synlige delmål og mål for eleverne og elevernes læring bliver evalueret. I denne forbindelse vil vi også evaluere på elevernes opfattelse den tværfaglige sammenhæng og det helhedsorienterede i temaerne. Metode er ikke aftalt, men der afvikles pt. forsøg med systemet SurveyMonkey, som muligvis bliver et af værktøjerne i den fremtidige løbende evaluering. D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, hvordan den vil sikre, at det erhvervspædagogiske kompetenceløft nås inden 2020? Angiv skolens skøn for, hvor mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet? Ja, der er etableret et kompetenceudviklingsforløb i Synlig læring, der suppleres efter aftale med EUCL til et samlet erhvervspædagogisk kompetenceløft svarende til 10 ECTS. Mellem EUD-lærere. 26

27 4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Hvor langt er skolen nået med implementering af flg. reformelementer: Eux Udvikling af grundforløbets 1. del Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del. Motion og bevægelse Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen I mindre grad I nogen grad I høj grad Udført X X X X X X X Supplerende kommentarer 27

28 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 4.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) fakt fakt mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Vi følger udviklingen nøje ift. antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Antallet af uddannelsesaftaler fordeles på de enkelte aftalemuligheder. I de følgende diagrammer ses udviklingen på skolen siden Tallene kan ikke direkte sammenlignes med tal i tabel 4.1, da opgørelsen er et øjebliksbillede. Det betyder, at eventuelt ophævede aftaler kan variere i hver opgørelse. Tallene giver et godt billede af forløbet siden 2008, og det udvikling hele branchen har været igennem. I det følgende diagram ses udviklingen samlet for antal indgåede uddannelsesaftaler. Man er i 2014 stadig over niveauet som det var i 2008 og 2009, og betydeligt under niveauet for 2010 hvor krisen ikke helt havde sat sine spor. 3 Bemærk, at Undervisningsministeriet endnu ikke har indsat tal om skolens indgåelse af uddannelsesaftaler, da tallene for 2014 afventer validering. Så snart tallene er klar, vil ministeriet genfremsende skabelonen med tallene for indgåelse af uddannelsesaftaler indsat ovenfor. 28

29 I dette diagram er udviklingen i antallet af uddannelsesaftaler delt op. Her ses det tydeligt, at de ordinære uddannelsesaftaler er faldet kraftigt siden Antallet af VFU aftaler er ligeledes faldet fra 2013 til 2014, som også var et fokuspunkt ift. oprettelsen af praktikcentrene i landet. Med ansættelsen af en fuldtids praktikpladskonsulent, er det klart forventningen at antallet af ordinære aftaler skal stige. 29

30 Efter at det er blevet sværere for virksomhederne at forudse aktiviteten flere år fremad, er de korte aftaler blevet populære. Hvis en virksomhed ikke kender aktivitetsniveauet længere frem en 1 år, har de muligheden for at indgå en kort aftale. Det sikrer virksomheden, at de kender udgiften til en elev et år frem. Det giver samtidig eleven mulighed for at gøre sig uundværlig og sikre fremtidigt arbejde. Selv hvis en elev ikke forlænges, har eleven mulighed for at indgå andre korte aftaler. Således får de også en mere alsidig uddannelse. Forventningen hos os er klart, at antallet vil stige fremadrettet. Antallet af delaftaler har ligget pænt konstant efter boomet i

31 Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser mhp opnåelse af de af skolen angivne produkt- og procesmål (i tabel ) Skolen har i foråret af 2015 ansat en fuldtids praktikpladskonsulent til styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. Praktikpladskonsulentens arbejde er primært at opsøge virksomheder og formidling af uddannelsesaftaler mellem elever og virksomheder. Konsulenten skal påtage sig den rådgivende funktion over for virksomheder og bistå dem i de administrative procedurer omkring uddannelsesaftaler, aftaletyper samt yde assistance, når virksomheder skal godkendes til at kunne indgå uddannelsesaftaler. Specielt kontakten til virksomheder, som i dag ikke er godkendte til at indgå uddannelsesaftaler, vil der i 2015 være stor fokus på. Konsulenten skal desuden vejlede elever i deres uddannelsesvalg, yde hjælp i forbindelse med skriftlige ansøgninger, CV og jobsamtaler. Et tæt samarbejde mellem de ansvarlige personer for det opsøgende arbejde på uddannelserne vil blive intensiveret. Vi arbejder i foråret på en ny organisering af vores praktikcenter. Tættere samarbejde og bedre udnyttelse af ressourcer er hovedpunkterne i arbejdet. Arbejdet forventes afsluttet inden sommerferien Vi har i 2014 indgået 364 uddannelsesaftaler på skolen, som ligger 62 aftaler over skolens måltal på 302 uddannelsesaftaler. Måltal for 2015 er 346 uddannelsesaftaler, og det er derfor vores mål som minimum at opnå samme resultat. Med en fuldtidskonsulent bør vi kunne forhøje antallet af indgåede uddannelsesaftaler, få godkendt flere virksomheder til at kunne indgå aftaler samt opleve en stigning i alle former for uddannelsesaftaler, med undtagelse af VFU-aftaler. Ministeriet ønsker, at omfanget af VFU-aftaler mindskes, og at der lægges mere vægt på at indgå andre former for aftaler. Nedenfor ses en gennemgang af de indgåede antal uddannelsesaftaler for Her ses en tydelig reduktion af VFU-aftaler, så vi kan konstatere, at vi er godt på vej til at nedbringe antallet permanent. 31

32 Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Der er i 2014 brugt 1999 timer til opsøgende arbejde. Skolens opsøgende aktiviteter i 2014 var decentralt placerede under de enkelte uddannelser. Hver uddannelseschef har det overordnede ansvar. I hver afdeling findes opsøgende medarbejdere, hvis opgave det er at holde kontakten til mestre i lokalområdet, godkende nye virksomheder således at de kan indgå uddannelsesaftaler samt ansvaret for at genbesætte praktikpladser hos virksomheder hvor en uddannelsesaftale udløber. Ja X Hvis ja, hvordan? Vi ønsker at intensivere vores opsøgende arbejde, og har oprettet en fuldtidsstilling som praktikpladskonsulent. Det er konsulentens opgave at være den koordinerende enhed mellem uddannelserne. Konsulenten skal opsøge og godkende virksomheder til at kunne indgå uddannelsesaftaler, indgå aftaler med virksomheder i nye brancher/områder, assistere virksomheder i indgåelse af uddannelsesaftaler. Nej Hvis nej, hvorfor? Skolen har et samarbejde med andre erhvervsskoler på Fyn. Man har indgået samarbejdsaftaler omkring skolepraktik, hvor der jævnligt evalueres og sparres omkring procedurer og erfaringer. De lokale uddannelsesudvalg er involverede i det opsøgende arbejde, og sørger for at søge AUB-midler til arbejdet. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Samarbejdet med de involverede parter fungerer fint, så skolen ser ingen grund til at ændre det. Samarbejdet udvikles løbende og er til stor tilfredshed for alle parter. Praktikcentret har historisk ikke været involveret direkte i det praktikpladsopsøgende arbejde. PC har fungeret som administrativ hjælp, med registrering af aftaler, kontrol af aftaleindhold, tilskudsforhold og anden administrativ hjælp. Fra 2015 hvor skolen har ansat en fuldtidskonsulent, er ansvaret for konsulenten flyttet til praktikcenterlederen. Man er i foråret 2015 i gang med en gennemgang af det organisatoriske set-up, og 32

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer:615300 Journalnr.: 089.55K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391 Indledning... 2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016... 3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014... 3 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: AMU Nordjylland Handleplan for øget gennemførelse 2015 kan læses på www.amunordjylland.dk 1 Indledning Handlingsplan

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Uddannelsescenteret i Roskilde - Slagteriskolen Institutionsnummer: Journalnr.: 087.86K.391 http://www.ucr.dk/_skolen/kvalitet/eud_kvalitet/handlingsplan_for_oeget_gennemfoerelse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Zealand Business College Institutionsnummer:280046 Journalnr.: 088.05K.391 Dato: 22. april 2015 Underskrift: bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kold College Institutionsnummer:461305 Journalnr.: 087.21K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Thomas Johansen http://www.koldcollege.dk/files/filer/kold_da/om_skolen/handlingsplan-

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: 743402 Journalnr.: 087.78K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer:

OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG. Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: OPFØLGNINGSPLAN HANSENBERG Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionsnummer: 621401 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Opfølgning på arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) 4 4

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG. De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG. De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik August 2018 Kære Lokale Uddannelsesudvalg! De faglige udvalg har udarbejdet denne vejledning

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald.

Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Opgørelse over og vurdering af gennemførelse og frafald. Grundforløb 2006$07 2007$08 2008$09 2009$10 2010$11 2011$12 2012$13 2013$14 2014$15 Antal elever (k/m) 127 (86/41) 142 (108/34)190 (143/47)167 (109/58)

Læs mere

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip 1.1.2017 31.12.2017 - godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017. Denne resultatlønskontrakt er indgået mellem Erhvervsskolens bestyrelse og direktør

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse. Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted Institutionsnummer:565401 Journalnr.: 089.88K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Kent

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

ETU - VID EUD/EUX Business

ETU - VID EUD/EUX Business ETU - VID EUD/EUX Business Handlings- og opfølgningsplan 2016 Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november 2015 gennemført en elevtrivselsundersøgelse. Spørgerammen er udarbejdet af Ministeriet for

Læs mere

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland

ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland ETU EUD/EUX Business og Fagcenter Djursland Handlings- og opfølgningsplan 2017, gældende for grundforløb, EUD og EUX, og skolepraktik det merkantile område. Alle erhvervsuddannelser har i oktober/november

Læs mere

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

Yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken. Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlings- og opfølgningsplan 2014-2015 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger

Læs mere

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C

Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Opgørelse af resultatlønskontrakt 2014 for direktør Elsebeth Melgaard, SOSU C Indledning Kontrakten skal tjene følgende formål: 1. Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen. 2. Den skal understøtte

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016

1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse skal ses i sammenhæng med og som en del af skolens samlede kvalitetsarbejde, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3. Her fremgår, at skolerne

Læs mere

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning

yderligere ressourcer til det merkantile område af skolepraktikken Styrke skolepraktikelevernes praktikpladsøgning VID Praktikcenter Handlingsplan 2014 To gange om året gennemfører vi tilfredshedsundersøgelser blandt vores studerende i skolepraktikken. Med afsæt i resultaterne derfra og andre tilbagemeldinger fra studerende,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse 1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vestfyns Handelsskole Institutionsnummer: 421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.)

Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.) Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.) Erhvervsuddannelserne 2015 Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer:831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) http://njylls.dk/files//files/handlingsplan-2015.pdf

Læs mere

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt

NOTAT. Evaluering af direktørens resultatkontrakt NOTAT af direktørens resultatkontrakt 1. maj 2013 31.7 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. oktober 2014 A. Budget og likviditet (30 %) Skolen har i forbindelse med genopretningsplanen indgået aftale

Læs mere

MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog

MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog MERCANTEC Kontaktlærerhåndbog Maj 2016 Vicedirektør Mette Selchau Indhold 1.0 Principper for kontaktlærerarbejdet:... 3 2.0 Kontaktlærerens opgaver:... 3 3.0 Fokuspunkter for kontaktlærerarbejdet i uddannelsens

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 1 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da

Læs mere

Kontaktlærerhåndbog. Juni 2018 Vicedirektør Mette Selchau

Kontaktlærerhåndbog. Juni 2018 Vicedirektør Mette Selchau Kontaktlærerhåndbog Juni 2018 Vicedirektør Mette Selchau 1 Kontaktlærerarbejdet på Mercantec Målet med kontaktlærerarbejdet er at hjælpe og vejlede eleven med sin uddannelse, så eleven gennemfører og bliver

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for

1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for 1. Opna ede resultater i 2013 og ma lsætning for 2014 2015 Indledning Handelsfagskolen er en moderne merkantil fagskole, der udbyder uddannelser inden for områderne detail, handel og kontor (lægesekretærer).

Læs mere

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 20. juni 2014 en D A G S O R D E N til 45. møde i bestyrelsen torsdag den 26. juni 2014 kl. 19.00-21.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 Drøftelse:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Københavns Universitet (Skovskolen) Institutionsnummer:219303 Journalnr.: 089.69K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Handelsskolen Opfølgning 2017

Handelsskolen Opfølgning 2017 Status på indsatser i 2017 på evaluering fra efteråret 2016: Indsatso mråde Grundforløb Handling Ansvar Deadlin e Vi vil videreføre indsatsen med at hæve scoren på ETUmålingen på grundforløbet på spørgsmålet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG. e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG. e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG D e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter Marts 2017 De lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter AUB er en forkortelse for Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Hvad sker der på erhvervsuddannelserne?

Hvad sker der på erhvervsuddannelserne? Oplæg på NCE konferencen: Ny viden om erhvervsuddannelserne Hvad sker der på erhvervsuddannelserne? 1. marts 2016 11.15-12.30 og 14.30 15.45 Kontoret for erhvervsuddannelser, Styrelsen for Undervisning

Læs mere

Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktiske del. 1770 Tandklinikassistent

Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktiske del. 1770 Tandklinikassistent Indsatsområde nr. 3 Uddannelses nr. og navn Lokation(er) Ansvarlig chef Ansvarlig leder Begrund/ beskrivelse af problemstillingen Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktiske del 1330 Hospitalsteknisk

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Campus Bornholm (Bornholms Erhvervsskole) Institutionsnummer: 400408 Journalnr.: 089.56K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: SOSU Nykøbing F. Institutionsnummer: 369409 Journalnr.: 087.93K.391 Indsæt link til skolens handlingsplan 2014 1 http://www.sosunyk.dk/?site=gennemsigtighed&id=49

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 24-4-2014 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Praktikcentre mellem skole og virksomhedspraktik. Forsker-praktikernetværket, Torsdag d. 1. okt 2015 Pernille Hjermov, Danmarks Evalueringsinstitut

Praktikcentre mellem skole og virksomhedspraktik. Forsker-praktikernetværket, Torsdag d. 1. okt 2015 Pernille Hjermov, Danmarks Evalueringsinstitut Praktikcentre mellem skole og virksomhedspraktik Forsker-praktikernetværket, Torsdag d. 1. okt 2015 Pernille Hjermov, Danmarks Evalueringsinstitut 1 Hvad er et praktikcenter? Del af EUD-institution, der

Læs mere

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne

Kvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer: 537401 Journalnr.: 089.82K.391 www.eucsyd.dk/om EUC Syd/Åbenhed og kvalitet 1 1. Opnåede

Læs mere

alle HRS s EUD-uddannelser samt skolepraktik, og målet er at retten til udbud fastholdes.

alle HRS s EUD-uddannelser samt skolepraktik, og målet er at retten til udbud fastholdes. Navn: Søren Kühlwein Kristiansen Underskrift direktør: Periode: August 2015 Juli 2016 Beløbsramme: Underskrift skolens formand: Bilag: Øvrige forudsætninger for resultatlønskontrakten. Område: Basisramme

Læs mere

2016 Elevtrivselsundersøgelsen

2016 Elevtrivselsundersøgelsen 16 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 68% (1431 besvarelser ud af 2118 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for skole (EUD) 84 [] 83 [-1] 9

Læs mere

Resultatmål: procent i alt i perioden = 959 elever. estimeret til: 2011 = 917 elever = 835 elever 2010 = 966 elever

Resultatmål: procent i alt i perioden = 959 elever. estimeret til: 2011 = 917 elever = 835 elever 2010 = 966 elever Mål 1: Vores uddannelser er et aktivt tilvalg Indikator Målsætning 1A Status EUD Resultatmål EUD Resultatmål HTX 1.1. At vores elever aktivt har valgt os, som platform for en faglig karriere eller indgang

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Flere praktikpladser flere faglærte Voksen- og efteruddannelse

Flere praktikpladser flere faglærte Voksen- og efteruddannelse 6 regionsmestre til DM Ved regionsmesterskaberne og skolemesterskaberne i de enkelte fag, der har været afviklet her i efteråret har Svendborg Erhvervsskole hele 6 lærlinge, som har vundet deres respektive

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Målopfyldelse af resultatlønskontrakt for Direktør Hans Skjerning

Målopfyldelse af resultatlønskontrakt for Direktør Hans Skjerning Målopfyldelse af resultatlønskontrakt for Direktør Hans Skjerning Navn: Direktør Hans Skjerning Dato: Periode: 1. januar til 31. december 2016 Underskrift Direktør Hans Skjerning Underskrift Bestyrelsesformand

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder

Læs mere

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan

Antal, institution. Andel, institution. Andel, Landsplan Skole XX 2. Praktikpladsopsøgende arbejde [Data for det praktikpladsopsøgende arbejde og beskrivelser af skolens handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde fremsendes til skolen pr. mail, og skal

Læs mere

Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm

Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm Handleplan for opfølgning på Elevtrivselsmåling for Social- og sundhedsuddannelsen Bornholm Dato: 5. februar 2016 Handleplanen er relateret til den landsdækkende obligatoriske elevtrivselsmåling. Målingen

Læs mere

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.

1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser. Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

MÅL OG RESULTATER i DIREKTØR OLE SVITS KONTRAKT For perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017

MÅL OG RESULTATER i DIREKTØR OLE SVITS KONTRAKT For perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 MÅL OG RESULTATER i DIREKTØR OLE SVITS KONTRAKT For perioden den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 Side 1 Bestyrelsens vurdering af målopfyldelse af de enkelte mål. Basisramme 2017: 1. Flere elever

Læs mere

Aftale om resultatkontrakt

Aftale om resultatkontrakt Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for EUC Lillebælt og skolens direktør, Lars Middelboe (LMH), for perioden 1. januar 2016 til 31. december

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskolevej 3 4700 Næstved Institutionsnummer: 373402 Dato: 28MAR2008 Underskrift:

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Kvartalsrapport 3. kvartal 2017

Kvartalsrapport 3. kvartal 2017 Kvartalsrapport 3. kvartal 2017 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-17 30.09.17...

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Skolens mål for gennemførelse: Grundforløb gennemførelse over 85% Hovedforløb gennemførelse over 90% Hhx og htx gennemførelse over 90%

Skolens mål for gennemførelse: Grundforløb gennemførelse over 85% Hovedforløb gennemførelse over 90% Hhx og htx gennemførelse over 90% Gennemførelsesprocenter for ungdomsuddannelserne Generelt for ungdomsuddannelserne I skolens bestræbelser på at øge gennemførelsen har vi sat fokus på at reducere fravær, da vi mener, det er den primære

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne CELF. Svarprocent: 69% (506 besvarelser ud af 738 mulige)

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne CELF. Svarprocent: 69% (506 besvarelser ud af 738 mulige) December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 69% (506 besvarelser ud af 738 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 82 82 82 83 [+2] [+3] 78 78 [+3] 86

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne. Tradium. Svarprocent: 76% (1229 besvarelser ud af 1609 mulige)

December Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne. Tradium. Svarprocent: 76% (1229 besvarelser ud af 1609 mulige) December 2018 Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 76% (1229 besvarelser ud af 1609 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 83 82 84 83 [-1] 78 85 86 81 Elevtrivsel

Læs mere

Der bliver tale om en model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser.

Der bliver tale om en model med 20 ugers grundforløb 1 og 20 ugers grundforløb 2 på både de merkantile og de tekniske erhvervsuddannelser. Hovedtræk i forliget Grundforløb De 12 indgange reduceres til 4 hovedområder. Den endelige navngivning drøftes i REU. o Omsorg, sundhed og pædagogik o Kontor, handel og forretningsservice o Fødevarer,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Journalnr: 089.86K.391 Dato: 1.3.2012 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Resultatlønskontrakt periode mdr. Det samlede årselevtal realiseres med 931 for finansåret (estimat juli 2017).

Resultatlønskontrakt periode mdr. Det samlede årselevtal realiseres med 931 for finansåret (estimat juli 2017). Navn: Mie Heinfelt Hansen Periode: August 2017 31. december 2017 Beløbsramme: : basisramme 33.333,33 ekstraramme 25.000,00 Kontraktbeløb 1 år Basis og ekstraramme lønskontrakt periode 01.08.17 31.12.17

Læs mere

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.

2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet. Bilag 2b: Gennemførelsesprocenten for gymnasiale uddannelser for 2011 til (intern statistik) Gymnasiale uddannelser Højere handelseksamen Højere teknisk eksamen I alt Gennemførelsesprocent 86,96 89,86

Læs mere