Digitized by the Internet Archive. in 2010 With funding from. Un ivers ity of Toronto.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digitized by the Internet Archive. in 2010 With funding from. Un ivers ity of Toronto. http://www.arcliive.org/details/guldogslvooke"

Transkript

1

2

3 Digitized by the Internet Archive in 2010 With funding from Un ivers ity of Toronto

4

5

6

7 ;c=yicltc Ivced! GULD OG SØLV Iste Oplag. KjOIlKNIIAVN JOKAK zxez.z.xn. Tf»Vl S", o I- I Ho; ni n A C...

8

9 Indholdsl'ortegnelse. Sidr olninc I I Iv»d rr Vcngt II%Tf.'r Krhttver ri Penge? 3 "*' 5-8 ; liliaj«priner? aa.. ^..uriigr Tklrr JJ 79 V»rdirr»q 34 V. r.liii.. ilrrr I V.Triliinji.il. ' I VtTilirrnr ' <......I>rl I*mlal 4S $ Maiil«)Mrmcr Kn Vrnirnunoiil MnniNmrUllUinc o ; KinirlnlliMiir l>cn (rir l'tlpnci'nink l>en Kaltrixlc ManIfiHl Amerika 73 - it3 l>en Ulin<kc M«nluni<>n Kr^nkni: KifliitMl llolun Hclgirn Ty»U«B.I icn {laiml 94 liwlicn 94 qj Knrholilrl mrllrm Imlirn 0 ; Kii ;Uni 95~ 1 ' Minilkonicrrncrr 102 loj l'cngt og Ka >itj 105 IU9 SctHcli^iiKr S«lv >rnt;r 113 I IS MiMilforimlrinKen* Virkninger b<1! lil * ' - Virkninger in«) a<t lil js Ver«len»«)r«lrm lak '>.*( Aalrelt»rrmli.l Prolilrnrt«l,4««nini;

10

11 a'er er i de senere Aar opstaaet en licl I.iteratur om den rette Anvendelse af Guld oy Solv til Mont. Mange af den videnskabclijjc og finansielle Verdens bedste Hoveder har i lærde Afhandlinger sogt at klare Sporgsmaalct for Almenheden, men uheldigvis staar Forfatterne efter en tyve Aars ih;erdig Mcningsstrid fremdeles delte i to Lejre, der gjensidig uden at tr.x-ttcs oj^ uden at overbevises bek.eniper hinandens Argumenter. For Lægfolk, der ikke har haft Lejlighed til at gjcnncnit;l'nkc Sporgsmaalct paa egen Ilaand, vil det under disse Forhold maaske kunne have Interesse at faa en af en Lægmand udarbejdet, sammentrængt I-'remstilling, der begjnder med Sagens ABC og har til Hensigt cftcrhaandcn at føre Læseren saa langt frem, at han selv kan <!anne sig et Skjon over Montstridcns L'dvikling og Hetydning. Fn af de forstc Slutninger, man ved en Undcrsogclse naar til og af Hensyn til Sagens I*"orstaaclsc maa naa til, er den, at Ould og Solv betragtede som alniitumij H.iiKlcisvare vilde have ringe lletyilning for Menneskeheden. Hvis man f Fx t.ifikcr m;.; jordens Beboere stillede foran Valget mellem:»enten Guld og Solv eller Jern«, vilde vi, hvis vi var fornuf\ige, ojeblikkelig opgive de ædle Metaller og bede Vorherre latlc os beliolde Jernet. Den pludselige, fuldstændige I'orsvindcn af Guldet og Solvct vilde kun fremkalde en forholdsvis kortvarig, om end njegct alvorlig Krise. Fl I'ar Generationers Arbejde vilde være tilstr.x'kkeligt til atter at bringe nogenlunde (Irilen i den indtraailtc l'"orvirring af ()n)s;i'tningsforholdenc, og Menneskeheden vil«le efter Krisen staa paa et ligncmlc Udviklingstrin og n»etl lignende Adgang til f.ivets Gotlcr som f»ir.

12 2 INDLEDNINC. Tabet af Jernet vilde derimod ramme os som en Ulykke af uberegnelig Rækkevidde. Det vilde, som et Blik paa Maskinernes, Jernbanernes og Skibsbygningens Udviklingshistorie viser, virke lammende, dræbende og ødelæggende i en uoverskuelig Fremtid. Tænker man sig efter Guldets og Sølvets Forsvinden en over hele Kloden fordelt»regn af Dukater«, en almindelig Dryssen ned af Guld og Sølv i Lighed med Lykkepers Held, saaledes, som det hyppigt er blevet fremstillet i fængslende Æventyr, saa vilde vi saa langt fra at blive lykkelige og fornøjede tværtimod være nodt til af allé Kræfter og hurtigst muligt at feje Dukaterne sammen i Skarnbøtten og vælte Størsteparten af dem ikke ud i Møddingen, thi den har Værdi, men ud i Havet eller andetsteds, hvor de ikke laa i \^ejen. Derimod vilde efter Jernets Forsvinden et almindeligt Nedslag af jernholdige Meteorstene for saa vidt de da ikke faldt os i Hovedet eller oversteg vore Transportmidler virke styrkende og helbredende paa den lammede Organisme og aabne Menneskeheden nye, lyse Udsigter til Velvære, Liv og Fremgang. Det er ingenlunde Forfatterens Ønske hos nervøse Læsere og Læserinder at fremkalde en Panik. Der er ringe Sandsynlighed for, at en Regn af Dukater nogensinde vil forstyrre vore Realitetsberegninger. Hensigten med de brugte Tankebilleder er kun den at vise, hvorledes de ædle Metaller i Verdensomsætningen og i vore tilvante Forestillinger har faaet en Betydning, der ikke skyldes deres Værdi som Handelsvare. Den nylig afdøde Videnskabsmand, Em i le de Laveleye, siger angaaende dette Punkt: TiFlertallet af dem, der dcuai^er i Disktissiom'ii om Guld- og Solvspørgsmaalet, begatir den fiiiidameiitale Fejl ut jorvexle og sanimeiibltiiidc de fo Begreber: Penge og Varer. Melallerne, af livilke Pengene freuis/iue.^, er ganske i/s/ J'arer, men saa snar/ de udpneges i Moiitforni og opliojes til retsgyldigt Betalingsmiddel ved Kjøb og Salg efter et af Loven fastsat indbyrdes Werdiforliold, antager de ojeblikkelig særlige Egenskaber. 'x Professor Cernuschi udtaler samme Mening:»Guldets ubetydelige \'arcv(crdi er for intet at regne nuid Werdien i det af Guldet fremstillede PiDid Sterling.«

13 IIVAII KR l'kncj Ogsa.l M o ic > u o r 1 1» slutter sig hcrtu. uict naii lycr:»penge klin vel i cii vis Forstami kuulcs Varer, men tie ophorer icre l'iirer, snu snart de bliver Wirernes Werdimaaler.t Her melder sig strax ved Kntrccn en R.i-kkc af Spurt^smaal, iler hvert for sig kr.-evcr et forklarende Svar. Vi begynder med Begyndelsen:»Hvad er l'cn;^o:«oj; lorts.ettcr n>ed en kort Kcdegjorcisc for de efterhaanden opdukkende nye Sporgsmaal. Hvad er Penge? Penge er et lovgyldigt Betalingsmiddel. Det er theoretisk set af underordnet Betydning, hvilket Materiale man anvender til Pengenes Kremstilling. Guld, Solv, Nikkel, Kobber, I-æder, Porcelæn, Papir o. m. a. kan efter de til forskjellige Tider i forskjelligc Lande gjældende Omsætningskrav hver for sig eller i Forening gjore den tilsigtede Nytte. Det væsentlige er ikke Substanåch men Godkjendelsen og Bevarelsen af Pengenes lovgyldige Værdi. Naar vi sælger en Vare og faar den betalt med Kroner, onsker at disse Kroner i det Land, der har uilstedt dem, skal kunne ombyttes med Varer af samme eller lignende Værdi som de \'arcr, vi solgte. Naar vi udlaancr Kroner, fordrer vi, at de Kroner, vi selv eller vore Kflerkommere modtager tilbage, skal have samme V.enii ved Afvikling af (ijældsforpligtel.scr som de Kroner, vi udlaante. Det her i faa Sætninger.sammentrængte Svar paa ovennævnte vi-tigc Sporgsmaal gjor selvfolgeligt ikke Krav jiaa at v.x-re udtommcnde. Men det indeholder et v.æsentligt Bidrag til Forst.iaelsen af mangfoldige l'*orklaringer, der fmties sjjreilte i nationalokonomiske Værker. Hvorfor bchovcr vi Pcrmc? IVnge tjener: i) som Bctalingsenhed til at lette og regulere Omsætningen. ;)»om Hjælpemidilcl til at maalc Kapitalværdier. 3) som V.x-rdibcstemmer ved hulgaaelsen og Afviklingen af

14 4 HVORFOR BEHOVER VI PENGE? Gjældsforpligtelser. 4) som Middel til varig Opsparing af Formue.*) 5) som gyldige Repræsentanter for Formuen. Vilde og halvvilde Folkeslag, der lever af Jagt, Fiskeri og Agerdj'rkning, plejer nu til Dags som i Oldtiden at tiltuske sig de Fornodenheder, de ikke selv formaar at skafte sig. Fiskeren og Jægeren giver Fisk, Tran, Huder og Skind og faar til Gjengjæld Frugter, Mælk, Uld og Korn. Allerede paa dette primitive Udviklingstrin skjelner man mellem de forskjellige Fornødenheders større eller mindre Varighed. Fiskene, Huderne og Frugterne torres og behandles paa forskjcllig Maade for at forebygge Forraadnelse. Erfaringen lærer de Vilde, at fersk Fisk og frisk plukkede, bløde Bær hurtig mister deres Bytteværdi. Besværlighederne ved Transporten af dode Gjenstande forte Folkeslag med en hojere Kultur til Anvendelsen af Slaver og levende Dyr som Byttemidler, Betalingsenheder, Værdimaalere og Repræsentanter for Formuen. Disse havde fremfor dode Gjenstande bl. a. den Fordel, at de kunde flytte sig selv og som en vandrende Rigdom ledsage Ejeren og oge hans Anseelse. I første Mosebog omtales allerede Jakobs Betaling for ydede Tjenester med Æsler, Kameler og Faar, og vore Dages nomadiserende Lapper medfører deres Rigdom i Form af store, let bevægelige Rensdyrflokke. Gjennem en gradevis Udvikling, der omfatter mange Aartusinder, lærte de højest civiliserede Folkeslag efterhaanden at undgaa den direkte Ombytnings mangfoldige liesværligheder ved at inddrage Guld, Solv, Kobber og andre Metaller som Mellemled i Omsætningen. 1mi vis af Loven fa.stsat og kontrolleret Vægt af de anvendte Metaller stempledes af Staten og kaldtes : P e n g e. Paa Grund af det ringe Samkvem og Samarbejde mellem P"ortidens Folkeslag valgte som oftest hvert enkelt Land sin egen Væ'gt og udprægede Pengene efter sit eget Møntsystem. Ønsket om at inddrage alle disse forskjellige under et for hele Verden gjældende Fælles- Montsy.^tcm er ofte blevet drøftet, (bl. a. paa Montkonferen- *.) Hvor r.aiiu- njj Kredilvx-senut sla:ir paa et iirimilivl.slaiklpiinkl, roll,'l-r Alimu-ii ciulmi liyppigl lien Skik al gjeinme I'eiiyene liorl i Sledel lur al belru ileiii lil fremmede Hænder. M.ingc Millioner skal paa den Maade være opbevarede (»lioardede.) f. Ex. i Indien.

15 MUTISlll-VlANsKK 5 rnc i Hcriin 1863 og Paris 1867) men der er paa Omsietningsforholdenes nuværende Udviklingstrin ringe Udsigt til Sagens praktiske Gjennemforelsc. Derimod bor de enkelte I.ande tage Hensyn til Ønskeligheden af en ensartet Verdensmont, hver Gang de ombytter deres Montsystem med et bedre. Professor Jevons udtaler lienne Tanke paa folgende Maade Mid Ufiisyn til alle dcii Slasks Foriiniirhiicer burde det stedse erindres. Ilt vi ffjeuht'iii Xittideiis Haiidliiit^er stoher h'orntenie Jor /''remtiden, og at et Verdeiis-Moiilsysleni. hvor iiif^jeiiiienijnrli^t del end imititte foretnninie os i lljelilikkel, dni; er et.l/nnl, der hiirde slnebes hen til af alle dem. der onsker at efterlade Verden hedre, end de forefandt den. Af andre Udtalelser, der bidrager til I'orstaaclsen af det her om handlede S >orgsmaal, fremhæves: Adam Smith: l'eiise er del store Priihjul, der lieiufier irerne. Siiniliindcl< hulla-iiter hestaar helt oa' holdent uf Wire udhyttet, men ikke af det Hjul, iler hesoraer Cirkulationen. All ard:.monten spiller summe h'olle i Venleii-ii>m<ielniii^iii.:ii HIodel i det menneskeli;ie /.eiserne. Samuel Smith: /Handl alle de /orsk/elliiie lin::, den naiional okoitomiske Mdenskah inddniicer under sin /ieliandliiif;, findes der intet Æmue, om hvilket der hersker saa stor Uviden/ic^ som om /'enge. /.[nlednim; <»/.i/i>iil<lriilrn er der Ideven opstillet saa mange umodne, indbyrdes modsigende og konfuudereude Theorier, al.mund i praktiske Livsstillinger helst gaar af Vejen for Sporgsmaalel. //vis man anser det for rigligt ved gjensidig ftierenskimist Ilt soge fastslaael almengyldige /'rinciper for de l.ove, der regulerer Vcrdeus/iandelen, er del af stnrste Vigtighed forst og fremmest at opnaa /.niglicd angaaende det Omstetningsmiddel, der er Basis for lielc Verdenshandelen ng l'diigningsmidlel i all<- interniin.ii.ii.- Gjitldsforhitld. Møntsubstanscr. Man har fortrinsvis valgt (juld og Slv til Fremstillingen af enge, fordi disse Metaller i langt hojere Grad end andre opfylder ; Hensigtsmæssigheds-Betingelserne. Guldet har fra de tidligste Tider

16 6 IMONTSUBSTANSER. været afholdt og eftertragtet til Brug for Smykker, Forsiringer og Kunstværker. Det er blodt og let at behandle; det ruster ikke og bevarer selv under og efter Ildens Paavirkning sin smukke, rene Glans. Blandet med et ringe Kvantum Kobber ^/\ Kobber til Guld er det sædvanlige Forhold bliver det tilstrækkelig haardt '/iq til i Møntform at modstaa Slid. Det forekommer kun i et begrænset Kvantum og har stedse uden Vanskelighed kunnet bevare en hoj Bytteværdi. Sølvet har lignende Egenskaber som Guldet, men det forekommer i betydelig større Mængder, oxyderer let, smelter ved en lavere Varmegrad og har en ringere Bytteværdi end Guldet. Samtidig med at benytte Guld og Sølv har man ogsaa fremstillet Penge af Jern, Kobber, Nikkel, Platina, Glas, Porcelæn, Pap, Læderlapper o. m. a. Men de ædle Metaller har under den fremad skridende Kulturudvikling faaet Fortrinet og indtager i Nutidens civiliserede Stater den første Plads. Guldet repræsenterer den største Værdi i Forhold til sin Vægt og er derfor bekvemmest at medføre som Omsætningsmiddel. Dets Ægthed lader sig uden Vanskelighed paavise, og da det modstaar mangfoldige Indflydelser, der virker fortærende og opløsende paa andre Metaller, kan det gaa i Arv fra Slægt til Slægt og tjene som Betalingsmiddel gjennem Aartusinder. Sølvet har i umindelige Tider været Guldets Ledsager blandt Omsætningsmidlerne. Jern blev i Oldtiden anvendt til Penge i stor Udstrækning, men de gamle Monter er blevne fortærede af Rust. For Tiden cirkulerer Jernpenge ifølge Del Mar endnu i Kordofan i det østlige Afrika. De er af førskjellig Størrelse og vejer fra 8 til c: 25 Gram. Uden Hensyn til Vægten regnes de lige med i Pari pr. Stykke; 40 Pari er lig I Plaster, og en Piaster har omtrent en Værdi af 18 Øre. I Japan findes der ligeledes endnu Jernpenge, som er prægede i indeværende Aarhundrede. Ellers maa Jernets Anvendelse som Møntmetal anses som endt. Dets Vægt har dømt det. Platinamonter cirkulerede i Rusland fra 1S men blev i det sidst nævnte Aar inddragne. Nikkelpenge har været kjendt og anvendt i Aartusinder. De cirkulerede i Indien flere Aarhundreder for Christi Fødsel og omtales bl. a. under de græsk-baktriske Herskere Euthydemus 220 f. Chr. og

17 MuN I -I r.ni \^>.^K Agathokics c: Llir. I vor Tid har nikkclblamlct Metal citerhaandcn opnaaet en udstrakt Anvendelse til Skilicmont. Nikkelpenge cirkulerer f. T. i Tyskland, Belgien, Sveits, Serbien, Hulgaricn,.Egypten, De* foren. Stater, Republikernc Columbia, Bolivia,.Argentina, Paraguay samt Jamaica og Ilayti. Ostrig staar ligeledes i Begreb med at indfyre Nikkelmont. Glas penge cirkulerede hos.kgypterne fra det 9tlc til det ilte.\arhundrede. Senere har de efterhaanden mistet deres Bctyilning, men de fandtes endnu i Brug under Mamcluk-.Sultanerne i Midten af det 18de Aarhundrcde og synes forst at være endeligt forsvundne ftcr Napoleons Felttog til Ægypten i PorccLtnspcngc har bl. a. været i Brug i Siam. Pap-Penge cirkulerede i China under Wu-ti omtrent 140 f. Chr. I.æderpengc cirkulerede i Rom og Karthago, men man gjcnfindcr dem ogsaa langt senere hos forskjcllige asiatiske og evrop.xiskc l'"olkcslag. Sir John Mandevillc, der bcsogte China i det 14de Aarhundrcde, fandt der hverken (luld- eller Solvpcnge. Derimod brugtes I.iederpcnge i vid Udstr.ekning som Betalingsmiddel. De havde lige stim vore Seiller forskjellig N'.urdi ifolgc deres Paalydcndc, og naar Varrdistemplet var blevet slidt og utytlcligt, kunde Hjerne faa dem ombyttede i det kejserlige Skatkammer mod nye. I Rusland skal I..tdcrpenge endnu r.aa sent som i Peder den Stores Tid være blevne benyttede blandt Almuen. Karthagos vise Stalsm.end synes at have været særlig o )rindsonmie og omhyggelige med I lensyn til I^ædcr- K"ngcncs Udstyrelse. De nojcdcs ikke som Kineserne med at paatrykke losc I.ædcrlappcr et legalt Montstcmpel. men iagttog som vise Mcnncskekjcnderc tilboriigc Hensyn for at bevare Pengenes Kjobeevne. Af I.ædcr- eller Pergamentlappcr l»>d de lave smaa bitte Poser, som de forseglede med.statens Segl efter at have fyldt dem med et mystisk Indhold, hvis Sammensætning blev holdt hemmelig for Befolkningen. De saaledes udstyrede Poser cirkulerede som lovligt Betalingsmiddel paa lignende Maade som vore Metalpenge. Naar Seglet var brudt, mistede Posen sin Væ-rdi, og Hjerne foretrak lierfnr i Almindelighed at give Afkald jiaa en Unders<»gcl.se af Indholdet, som de paa Kemiens daværende Standpunkt dog ikke havde Midler til at analysere.

18 der 8 MKTALPKNOE SOI.V. Metalpenge. Metallerne repræsentere som oftest i sig selv en Sum af menneskeligt Arbejde, der til alle Tider har sikret dem en forholdsvis hoj Bytteværdi. Skjønt det paa en Vare anvendte Arbejde ingenlunde er ene afgjorende ved Fastsættelsen af dens Salgspris, er det dog indlysende, at Produkter, som enhver med Lethed kan skafte sig i tilstrækkelig Mængde, i Reglen vil have en ringere Bytteværdi, end Varer, der forekommer sjældnere, og til hvis Kremstilling udkræves et betydeligt Arbejde. Om man nu end kan anføre ikke faa Exempler paa store, let tilgjængelige Fund af ædle Metaller, er disse Fund dog Undtagelser. Reglen er den, at Arbejdet i Guld- og Sølvminerne under normale Forhold ikke betaler sig stort bedre end (. E.k. Arbejdet i Kulgruberne. De ædle Metallers Bytteværdi paavirkes derfor i det store hele ikke af Undtagelserne, men retter sig, for saa vidt det anvendte Arbejde gjor sig gjældendc som Prismoment, efter Reglen. Det Tidspunkt, paa hvilket man begyndte at anvende Guld og Solv som Omsætningsmidler, lader sig ikke paavise, men det ligger utvivlsomt Aartusinder forud for vor Tidsregning. Det gamle Testamente omtaler flere Steder Brugen af Guld og Solv som Betalingsmidler, men det synes, at man den Gang afvejede Metallerne, der forekom dels i ringformede og dels i klumpformede Stykker af ulige Storrelse. Paa Gravmonumenterne ved Theben ser man fremstillet Slaver, der vejer Ringe i en Vægtskaal. I den indiske Sanskrit Literatur, der naa'r tilbage til et Par Aartusinder f Chr. F., omtales ligeledes flere Steder Brugen af Metalpenge. Af >'Manous Code«, en i det 12. og 13. Aarhundrede f Chr. kompileret Samling af civile og religiøse Love og Bestemmelser, har man ifølge Del Mar (»History of money in ancient countries S. 59) endogsaa udledet et Montsystem, der omfatter baade Guld- og Sølv- Penge eller maaske snarere Vægtenheder: Sølv 1 Rati = i,y- troy grains 2 =1 Mashaka =- ^ 3,50 32 =1 Dharana =- 56, = I Satumana =^ 560,00

19

20 lo METAI.PENGE - C.ri.D. Overhoved som en Særrettighed. Falskmontneriet er stedse blevet haardt straffet; Forfalskningerne er som oftest ikke vanskelig at opdage, og eftergjorte Penge cirkulerer under normale Forhold kun i forsvindende Mængde. Desværre har Konger og Fyrster ikke sjeldent misbrugt deres Magt og selv slaaet Penge, hvis Indhold (Fingehalt af ædle Metaller) ikke svarede til Montens paalydende Værdi. De romerske Kejsere har i denne Henseende et daarligt Renomme. De udstedte ej alene selv falske Penge, men deres militaire og civile Embedsmænd tog sig hjemme og ude med og uden Tilladelse samme Frihed. I mange Tilfælde er det vanskeligt at afgjore, om de falske romerske Pengestj'kker, der findes opbevarede i vore Museer, skyldes de af Loven beskyttede eller de af Loven forfulgte Falskmontnere. Thi der fandtes ogsaa Montmagere, som drev Forretningen paa egen Haand uden Bevilling. Romernes Hærførere synes altid som et uundværligt Appendix at have fort Pengemagere med paa deres Krigstog. I Fngland blev der a. d fabrikeret romerske Penge efter en stor Maalestok. I Yorkshire, Sommersetshire og Shropshire har man fundet hele Dynger af Montforme, og sommetider sidder de falske Pengestykker endnu rækkevis inden i Formene. Lignende Montmagcr-Redskabcr har man udgravet flere Steder i Frankrig. I 1829 opdagede man i Nærheden af Iqicrnay i Departementet Marne et helt romersk MontviKrksted. Ved en senere Udgravning, der fandt Sted i London, stodtc man paa en vel bevaret romersk Pengesending i original Emballage. Montstykkerne var stobte af Jern og bag efter forsølvede. De fleste af dem bar Kejser Claudius Mærke. Men Præget er ikke altid paalideligt. Kejserne plejede af Hensyn til deres personlige Renommé at sætte en afdød Kejsers Billede paa de falske Penge, de udstedte. Moral. Montvæsenet har været meget længe om at skaffe sig en renere I lingland blev der af et Pund Troy lig 12 Un/.er under forskjellige Regeringer præget følgende Beløb:

21 Ml I M ti Sl.l

22 12 MI'-.TAI.l'KNUr, GUI.D. Desværre har ogsaa usalvede Statsoverliovcder jævnlig folt sig ophøjede over det menige Folks Moral. Bl. m. a. vil Præsident Bal macedas Exempel være Læserne i frisk Minde. Som et interessant Bevis paa Pengevæsenets Udvikling i de sidste halvhundrede Aar anføres, at der i den nu levende Dronning Victoria af Englands Regjeringstid er bleven præget 65 pct. af alle de Guldpenge og 84 pct. af alle de Sølvpenge, som britiske Monarker har slaaet i de sidste 600 Aar. Selvfølgeligt cirkulerer dog kun en mindre Del af disse Penge i Moderlandet. Det samlede Kvantum andrager 544 Millioner. Heraf findes rigeligt X 200 Mill. Sølvmont i Indien og c: 100 Mill. Guldmønt i Australien. I selve England cirkulerer Sølvpenge udelukkende som Skillemønt, og deres Gyldighed som lovligt Betalingsmiddel er begrænset til smaa Beløb paa indtil 2 Pund Sterling. Kobberpenge fandtes tidligere i langt større Mængde end nu. Man behøver ej at gaa tilbage til Romerne, hos hvilke Kobberet i Aarhundreder var det vigtigste Montmetal. Lige indtil Kolumbus opdagede Amerika, har Kobberet haft Overvægten over alle andre Pengesubstanser og indtaget den vigtigste Plads blandt Montmctallcrne i hele den civiliserede Verden. Men selv efter Amerikas Opdagelse og den deraf følgende Overførsel af betydelige Kvantiteter Guld og Sølv til Evropa, hævdede Kobberet endnu længe en fremragende Plads inden og udenfor Evropas Grænser. Ifølge Jevons bestod Ruslands og Sverigs Metalcirkulation endnu i sidste IlaKdcl af forrige Aarhundrede væsentlig af Kobbermønt. Mange af de Forfattere, der i de senere Aar har deltaget i Montstriden, synes at have overset eller ikke tilstrækkeligt paaagtet den Udvikling, ifølge hvilken mindre værdifulde Substanser bl. a. Jernet blev afløste af Kobberet, inden vi naaede de senere Aarhundredcis dominerende Anvendelse af Sølvet. I den nyere Tid har Guldet i flere af de mest fremskredne Kulturstater efterhaanden begyndt at fortrænge Sølvet. Hvem der, paavirket af Øjeblikkets Brydninger, ser og bedømmer denne Guldbevægelse som et isoleret Fænomen uden Sammenhæng med den foregaaende Udvikling, vil komme til andre Slutninger end den, der indordner den samme Bevægelse som et naturligt Fortsættelsesled i en gradevis Udvikling, der kan forfølges tilbage gjennem Aartusinder.

23 PAPIRPENOK. 13 Den Omst.vndighcd, at man i Montsamlingcr finder Guld- og Solvpcngc, hjenimchorende hos mangfoldige mere eller mindre kultiverede Folkeslag fra de forskjclligste Tider, beviser vel de ;edlc Metallers ældgamle ICxistens som Montsubstans, men efter mange samstemmende historiske Kftcrrctningcr har de kun haft en forholdsvis ringe praktisk Betydning blandt Omsætningsmidlcrne. Mandevilics oven for omtalte Erfaringer er ikke cnestaaendc. Da Vasco de Gama i 1498 omscjicde det gode llaabs Forbjerg og med store Forventninger naaedc Indien ad Sovcjcn, fandt han og hans Folk ganske vist Guld og Si»lv hos Landets Herskere, der ved de ædle Metallers Hjælp sogtc at sprede Glans over deres Hofi'cr; men den store Hefolkning kjendte saa godt som udelukkende Kobberpenge som Betalingsmiddel. Papirpenge, der 1 vore Dage spiller en saa vigtig Rolle blandt Omsætningsmidlcrne, vil gjcntagende blive omtalt under forskjclligc "^vnspimkter i folgende Afsnit. fiikl Dækning i Papirpenge. Papir- eller Seddelpenge henhorc lige som Mctalj>engene til de iiiuier Omlobet ikke Rente bærende Betalingsmidler. De adskiller sig dtr\"ed fra Obligationer,.Aktier og andre, som lietalingsmidler i udvidet Forstand cirkulerende, Rente bærende Værdipapirer, hvis Beskrivelse ligger uden for Rammen af n.ærværendc Af>nit. Papirpengene kan inddeles i 3 Hovedgrupper: 1) Indlitseligc.Setller, for hvilke der findes ædle Metaller. 2) Indliisclige Sedler, ft>r hvilke der findes delvis D.ækning i ve<l.ædle Metaller. 3) Uindloseligc Papiqienge, der cirkulerer som Betalingsmi«ldel I.ovstvang. Inden vi gaar over til en Omtale af de enkelte.\rter af Papirpenge, kan det have Interesse at se Kvantitetsforlioldet njcllem»le cirkulerende Metal- og Papirpenge. Tallene gjengives efter.m u 1 1> a 1 1, hvis let fattelige Oversigter gjcnnemg.iacnde er lilevne l»en>ltejlf, hvor ingen anden Kihlc f> >gives.

24 14 PAPIRl'KNOK. Totalsummen af den cirkulerende Pengemængde i Millioner Pund Sterling. Aarstal

25 I-AI'IR1'EN<;» «5 hed for Hjerne som Metalpcngc og noteres endog af ojj til af Hckvcmniclighedshensyn over Pari, det vil sige, Kjcrcn af Metalpengc maa betale et lille Tillæfj, naar han onsker dem byttede mod Sedler. Indleseligre Papirpenge, for hvilke der findes delvis Dækning: i ædle Metaller. Disses Benyttelse niedforcr for Kjeren en Risiko, der svarer til den udstedende Institutions Soliditet og Solvens. Selv om der findes fuld Da-kning i Værdidokumenter for det manglende Kvantum aidle Metaller, er Sikkerheden mindre end i den forstnævntc Gruppe. Men Forskellen vil under normale Forhold ikke mærkes. Sedler og Mont cirkulere med samme Lethed, og det er ft>rst, naar Tilliden til Statens eller Udstedernes Betalingsevne r>'stes, at Sporgsmaalct om Sikkerheden drages frem og gjur sig gjældende ved en Nedgang i Sedlernes Kurs. Ejerne af Seddelpenge maa betale en Agio o: et storre eller mindre e.\tra Tillæg, naar de nnske dem ombyttede med Mont. Viser Mistilliden sig ugrundet, eller lykkes det for L'dstederne at gjenoprette Balancen, saa gaar Sedlernes Kurs atter til \'ejrs, indtil den naar Pari. De engelske 5 Banknoter.sank og steg paa denne Maade under Napoleonskrigene. Fra gik de efterhaanden ned fra ICX)»h. til 73 sh. Derefter steg de trinvis under en fornuftig Ledelse af (.andets Finanser, indtil de i 1820 atter.stod i ICX) sh. Paa lignende Maade forstyrrede ilen amerikanske Krig mellem Nord og Sydstaterne V'.xrdiforholdet mellem de foren. Staters Papir og Metal >enge. I 1852 stod Sedlerne i 75"/... Det vil med andre Ord sige. at man betalte * 75 i (iuul- eller St»lv >cnge med J 100 i Sedler. Kfterfolgentic T.ibel viser Kursernes Gani;

26 1 6 PAPIRPENOF. De her givne Kurser betegner Sedlernes laveste Notering i de paagjældende Aar, der viser meget betydelige Fluktuationer. Det er indlysende, at en saadan Usikkerhed i det indbyrdes Værdiforhold mellem et og samme Lands lovlige Omsætningsmidler maa virke hæmmende paa Erhvervslivets sunde Udvikling og vanskeliggjore Opstillingen af paalidelige merkantile cg finansielle Beregninger. Paa den anden Side maa det ikke glemmes, at Seddelpenge cirkulerer hurtigst, naar de staar under Pari og synker i Kurs. Frygten for Tab bevirker, at enhver, der har eller faar Sedler, skynder sig med at blive af med dem. En betydeligere Kursnedgang indtræder sjældent pludselig men gjør sig gjældende efterhaanden, og Tabet fordeles derved paa mangfoldige Ejere paa en saa lempelig Maade, at den praktiske Virkning kun i ringe Grad berorcr Enkeltmands Interesser. Daarlige, undervægtige og beklippede Metalpenge cirkulerer ligeledes hurtigere end gode, fuldvægtige Monter. De sidste vil fortrinsvis blive anvendte til Opbevaring og Indsmeltning samt særlig i Grænsedistrikterne til Regulering af Nabolandenes Fordringer. Udlændinge vil i Almindelighed nægte at modtage Betaling i undervægtige Penge. I Indlandet glide de daarlige Penge lettere fra Haand til Haand. Man har af disse Forhold udledet en Regel, der efter Opha\ s- manden benævnes»greshams Lov«. Ifølge denne har daarlige Penge en Tilbøjelighed til at drive gode Penge ud af Omsætningen og ud af Landet. Seddeludstedelsen baseret paa delvis Dækning i ædle Metaller har ved Siden af Ulemperne den Fordel for Staten eller Udstederne, at den Del af de cirkulerende Papirpenge, der ikke er funderet med ædle Metaller, giver Adgang til en aarlig Rentegevinst. Tænker man sig en Bank, der forener Retten til at udstede 50 Millioner i Sedler med Forpligtelsen til stadig at holde en Reserve, en disponibel Dækning af 50 Millioners V^x-rdi i Guld og Sølv, saa er der paa denne Konto ingen Rentegevinst at bogføre ved Aarcts Slutning. Har Banken derimod Lov til som Sikkerhed for de cirkulerende

27 Sedler at linjes med en Beholdning af f. K.\. 30 Millioner i Guld og Solv og 20 Millioner i Obligationer, Aktier, Vcxicr og andre Varrdidokumcntcr, saa vil Kenten af alle diise Papirer, for saa vidt de giver Udbytte, være en aarlig Vinding. Imidlertid er et Tab ved X'x-rdipapircrncs Nedgang heller ikke udelukket, og det beror under det her omtalte Reservesystem paa de af Hankens Ledere til enhver Tid trufne Dispositioner, hvor vidt den cirkulerende Seddelm.x-ngde kan anses for fuldt ud tilstrækkeligt funderet eller ej. Der er blandt de I.a;rile og Finansverdenens praktiske Mænd meget delte Meninger angaaendc.storreisen af det Helob, der til enhver Tid bor være disponibelt som Dækning for cirkulerende Sedler. Ricardo afgav i Aaret 1819 for en 'Lords Commissionc den Erklæring, at en Metalbeholdning af tre Mill. Pund Sterling vilde være tilstrækkelig for en Cirkulation af i." 24, i»hank of Kngland«Noter. Hans Foruds.vlning var dog den, at Hanken kun skulde være pligtig til at indlose Sedler paa ij 50 og ; 100 eller Poster af mindre Sedler, der tilsammen androg tilsvarende Helob. Mc. Culloch, der anbefalede Ricardos Forslag til Monlv.x-senets Ordning, mente endog, at -Hank of Fngland uden Risiko vilde kunne nojes med en.metalbeholdning af kun 2 Millioner.som Hasis (or en Seddelmængilc af 25 Millioner, hvis Hanken blev fritaget for F'orpligtel.sen til at indlose mindre Belob i smaa Sedler. Derimod skulde den være pligtig til at give Guld- og Sulvbarrer i Hytte for Scddel >oster paa i,' 1000 og XJO (»Tookes st.nte of the currency S. 103.) Walter Hagehot fremsætter derimod i sin nnansiclle Afhandling iiibard Street«andre Anskuelser. Han forkaster Systemet med.ni l'or smaa Reserver baade for Seddel Fmissionens og Hankvirksomhedens V'edkummende og fordrer, at Stater, der baade udsteder Metal og Papirpenge, skal gjore Sedlerne indloselige med.metal Forovrigt kan Montv.x-scnet ordnes paa mange forskjellige Maader. Staten bchovcr ikke selv at overtage og besørge Scddeludslcdcl- ^»n. Den kan dele Arbejdet med private Hank-Institutioner. Hver enkelt udstedende Hank forsyner da sine egne Sedler med et særligt Stempel. Kn ret mtcn -<-<ant Ordning findes i I'ersien, hvor Ikiron Reuter har faaet ConcL-M.in paa Ldslcdelsen af Hanknoter til et iielob

28 1 8 PAPIRPENGE. af = Soo,ooo med Forpligtelse til stadig at holde en Metalreserve svarende til 50 "/n. Uindløselige Papirpenge, der cirkulere ved Lovstvang. som Betalingsmiddel De under denne Gruppe henhorende Sedler vil i solvente Lande cirkulere ved Siden af og lige stillede med Guld- og Sølvpenge til deres fulde Paalydende. Saa lange der ikke udstedes et storre Kvantum end det Pengebeløb, der under normale Forhold udkræves til Landets Omsætning, medfører Systemet ingen særlige Ulemper. Faren indtræder, naar Statens Ledere fabrikere Papirpenge i vilkaarlig Mængde, hver Gang Kassen er tomt, og Muligheden for at faa den fyldt ad regulære Veje er fjern eller udelukket. Ikke faa Statsstyreiser har i trange Tider bukket under for Fristelsen til at skaffe sig Pengemidler ved Hjælp af Papir og Tryksværte, og Resultatet har som oftest været ødelæggende for de paagjældende Lande. I China, hvor Kulturen paa mange Omraader har sat sine første Knopper, synes de skiftende Regjeringer allerede meget tidligt at have haft Øjet aabent for Seddelpengenes Betydning, naar der var Ebbe i Statskassen. Efter at de mongolske Tartarers Hersker, Genghis-Khan med sine fire Sønner i første Halvdel af det 13de Aarhundrede havde erobret China, oversvømmedes Riget efterhaanden med tre store Seddel- Emissioner. til Den første og den sidste henføres til til 1309 Tiden ; Ved Indlosningen den anden blev 5 Sedler fra første Emission ombyttede med i af anden, og 5 Sedler af anden med 1 af tredie. Ved hvert nyt Oplag reduceredes med andre Ord de ældre Sedlers Værdi med 80 pct. af deres Paalydende. Alene i Kublai Khans Regjeringstid ( ) blev der udstedt Papirpenge til et Belob af 250 Millioner Taels, hver Tael regnet --- ^ 1000»cash«(lille kinesisk Kobbermønt). I 1368 faldt det mongolske Dynasti, og Ming-Dynastiet indtog under Hung-sou Herskersædet. Faa Aar senere udstedtes de første Ming-Noter, der var forsynede med følgende Paategning :»Denne Papir-

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b/ O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Ark No 1/1884 Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Arbejdernes Sygekasse Forening for Størstedelen kun af mindre bemidlede Folk, saasom Daglejere, Arbejdsmænd, Haandværkssvende,

Læs mere

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Peter Freuchen Filmmanuskript: JOHN LEE MAHIN

Peter Freuchen Filmmanuskript: JOHN LEE MAHIN Efter Roman af Peter Freuchen Filmmanuskript: JOHN LEE MAHIN Instruktør: W. S. van Dyke Fotografer: Josiah Roberts, George Nogli, Leonard Smith Peter Freuchen og W. S. van Dyke planlægger Ekspeditionen

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Originalt emne Banker Kommunens Laan Laan Pengeinstitutter Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 21. juni 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 3. søndag efter trinitatis, Luk. 15,1-10. 1. tekstrække. Salmer. DDS 403 Denne er dagen, som Herren har gjort. Dåb: DDS

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere