Protokol. for undersøgelsen: (Dansk titel)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Protokol. for undersøgelsen: (Dansk titel)"

Transkript

1 Protokol for undersøgelsen: (Dansk titel) Behandling af søvnproblemer hos patienter med unipolar depression af moderat grad ved hjælp af kognitiv terapi og stimulus-kontrolmetode. Et randomiseret, kontrolleret klinisk studie over 8 uger Kort titel Behandling med CBT-I ved insomni hos deprimerede patienter (English title) Treatment of Insomnia in Patients with Major Depression Disorder using Cognitive Behavioral Therapy and Stimulus-control-techniques A randomised controlled 8 week study Short title CBT-I for Treatment of Insomnia in Patients with Major Depression

2 Indholdsfortegnelse Projektansvarlige og projektdeltagere...3 Institution... 3 Baggrund... 3 Formål...5 Design... 5 Forsøgsdeltagerpopulation, diagnose og inklusionskriterier...5 Behandling/intervention...7 Metode...9 Statistik...9 Styrkeberegning...9 Databehandling...9 Tidsplan...9 Videnskabeligt og samfundsmæssigt perspektiv...10 Etik...10 Finansiering...10 Publicering...10 Praktiske forhold...11 Ordliste...12 Referenceliste Bilag HAM-D17 Dysfunctional Belief About Sleep (DBAS-16) Insomnia Severity Index(ISI) Søvndagbog WHOQOL-BREF quality of life assessment

3 Projektansvarlige og deltagere: Projektansvarlig: Henny Dyrberg, Specialpsykolog i Psykiatri Afdeling Q afdeling for Angst og Depression, Ambulatorie for Mani og Depression, Børglumvej 5, 8240 Risskov Vejleder: Overlæge, phd. Erik Roj Larsen Forskningsenheden i Q, Aarhus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov Samarbejdspartnere: Vestdansk Center for Søvnmedicin, Respirationscenter Vest (RCV), Aarhus Universitetshospital, Skejby Institution: Afdeling Q, Ambulatorie for Mani og Depression, Børglumvej 5, 8240 Risskov Tlf Baggrund Søvnproblemer er udbredt i vesten, hvor antageligt 1/3 af befolkningen lider af tilbagevendende problemer i forhold til søvn og mellem 9 og 12% har kronisk søvnløshed. Problemet opleves især af kvinder, ældre, skifteholdsarbejdere og patienter med medicinske eller psykiatriske tilstande. (Morin C.M., Hauri, P.J., Espie, C.A., Spielman, A. J., Buysse, D.J. Og Bootzin, R.R., 1999) Søvnløshed (insomni) beskrives som problemer med at falde i søvn, afbrudt søvn eller at vågne for tidligt. Desuden kan personen subjektivt opleve, at søvnen har dårlig kvalitet. Dette kan dog ikke altid relateres til de foregående kriterier. Sædvanligvis fører søvnproblemerne til nedsat funktion i dagligdagen. Søvnløshed kan være situationel, hvor problemerne varer nogle dage - ofte relateret til stress, kriser o.lign. Søvnløshed kan optræde tilbagevendende og kan gå over i en kronisk tilstand, der varer i årevis. Betegnelsen kronisk søvnløshed bruges når tilstanden har varet i en måned. (American Academy of Sleep Medicine; 2005) Nogle forskere anvender dog et kriterie på 6 måneder. (Martin, J. L. & Ancoli-Israel, S., 2002) I forskningssammenhænge operationaliseres insomni almindeligvis som vanskeligheder med at falde i søvn mindst tre nætter om ugen (SOL dvs. Sleep Onset Latency) og natlige opvågninger (WASO dvs. Wake After Sleep Onset). Samt at dette i begge tilfælde er af mindst 30 minutters varighed. Desuden at søvn-effektiviteten (tid i sengen : totalsøvntid x 100) er under 85%.

4 Søvnproblemer kan forstås i lyset af en stress-sårbarhedsmodel. Der kan være individuelle karaktertræk som f. eks. tendens til bekymring og rumination, der fungerer som prædisponerende faktorer for at udvikle søvnproblemer. Desuden ses ofte udløsende begivenheder såsom stress og kriser. Søvnproblemerne vedligeholdes af uhensigtsmæssige strategier som for eksempel at tage en lur om dagen eller opholde sig længere tid i sengen. Her ved startes en ond cirkel. (Spielman A., Caruso L., Glovinsky P., 1987) Ligeledes kan psyko-fysiologisk søvnløshed ses som en form for indlært søvnløshed. Her tænkes opkørthed eller arousal, som kan være relateret til stress, at være en start på søvnproblemer, da et højt arousal-niveau ikke er kompatibelt med søvn. Der kan være fysiologisk arousal (muskelspænding, forhøjet temperatur) eller emotionel arousal (fortvivlelse, desperation) eller kognitiv arousal (rumination). Sovemiljøet associereres med den ubehagelige oplevelse, og der sker en operant betingning. Der udvikles maladaptiv adfærd som for eksempel, at personen bruger for meget tid i sengen eller sover om dagen. Desuden ses dysfunktionelle kognitioner såsom negative tanker om sig selv og fremtiden, kognitive forvrængninger som for eksempel overgeneralisering og katastrofetanker. Personen kan endvidere have urealistiske antagelser om søvn for eksempel; Jeg skal sove 8 timer for at kunne fungere næste dag. Han kan også tænke, at søvnproblemerne gør, at jeg er skadet for livet. De uhensigtsmæssige tanker udløser yderligere kognitiv arousal og fungerer som vedligeholdende faktorer for søvnlidelsen. Her er kognitiv adfærdsterapi fundet, at have god effekt på psykofysiologisk insomni. (Morin et al, 1999, Murtagh & Greenwood, 1995) De fleste tilfælde af insomni optræder sammen med andre lidelser. Antageligt mellem 50 og 70 % (Perlis, M. L., Lichstein, L., 2003) Historisk sét er disse beskrevet som sekundær insomni. Den fremherskende antagelse har været, at man skulle fokusere på behandlingen af grundlidelsen, hvor ved søvnproblemerne ville aftage. Denne skelnen har ført til, at søvnløshed, der optræder sammen med andre lidelser, er blevet underbehandlet. Ydermere fremmer betegnelsen en mekanistisk og kausal forståelse - uden at man, til fulde, forstår mekanismerne bag insomni. I stedet anbefales det at bruge termen comorbid insomni, hvor comorbiditeten kan ses i forhold til såvel psykiske som fysiske lidelser.(nih, 2005) Betegnelsen comorbid fremmer forståelsen af problemerne som et bi- direktionelt forhold, hvor begge tilstande påvirker hinanden. (Dobke, C. A., Lehner, R.K., Wells, A. M., 2004) Søvnproblemer er hyppige hos mennesker med psykisk sygdom, men overses ofte i Psykiatrien. Man opfatter søvnproblemerne som en del af den psykiske lidelse, og der gives ikke en selvstændig diagnose. (Kallestad, H., Hansen, H., Langsrud, K., Rud T., Morken, G., Stiles, T.C., Gråwe, T.C., 2011)

5 Dette på trods af at der er velkendte sammenhænge mellem søvnproblemer og psykiske lidelser; især affektive sygdomme. 90 % af deprimerede patienter rapporterer comorbid insomni. (Riemann, 2009) Regulation af søvnen er formodentligt tæt forbundet med faktorer i depressionssygdommen. Antidepressiv medicin påvirker ligeledes søvnens arkitektur. (Thase, 2006) Søvnproblemer relateret til stress i ungdommen øger risikoen for at udvikle depression senere i livet. (Chang et al, 1996) Søvnproblemer hos deprimerede er relateret til sværere depressionsgrad, øget selvmordsrisiko samt lavere remissionsrate og risiko for tilbagefald.(reynolds & Kupfer, 1987) % af deprimerede patienter, der har været i behandling med såvel medicin som kognitiv adfærdsterapi har residual insomni, selv om de ikke længere opfylder kriterierne for depression. Den hidtidige antagelse om, at man ved at behandle grundlidelsen, vil få søvnproblemerne til at forsvinde, synes ikke at holde stik. ( Carney et al, 2011) Aggressiv behandling af insomni kan måske forbedre den depressive tilstand og have profylaktisk værdi i forhold til at undgå tilbagefald.(vaughn McCall, W., 2001) Forskningsresultater tyder på, at depressionssymptomer bedres ved behandling af insomni. (Archer et al., 2009, Manber et al, 2008, Maroti, D., Folkeson, P, Jansson- Frõjmark, M.,Linton, S.J., 2011) Der er utallige forskningsresultater, der tyder på at psykofysiologisk insomni effektivt kan behandles med stimulus-kontrol-metode, afspændingsøvelser, søvn-restriktion og kognitiv terapi. Disse metoder kombineres ofte i en multikomponent tilgang sædvanligvis betegnet som kognitiv adfærdsterapi ved insomni - CBT-I.(NIH, 2005) Der er, i mindre omfang, forskning, der undersøger om CBT-I kan afhjælpe søvnproblemer ved medicinske og psykiatriske tilstande. Her fandtes ved en litteraturgennemgang moderat til store effektstørrelser efter CBT-I til comorbid insomni. Dette tegner lovende, om end der fortsat er brug for forskning på området. (Smith et al., 2005, Maroti, D., Folkeson, P, Jansson-Frõjmark, M.,Linton, S.J., 2011) Hvornår kan CBT-I formodes at være hjælpsomt ved comorbid insomni? Man kan formode, at når søvnproblemet opleves som et løsrevet symptom og maladaptive kompenserende strategier og uhensigtsmæssig adfærd begynder at spille en vedligeholdende rolle, kan kognitiv terapi have den samme gavnlige effekt som ved psykofysiologisk søvnløshed. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer har indflydelse på søvnproblemet, hvorfor CBT må formodes at have en effekt.( Spielman A., Caruso L., Glovinsky P., 1987) Især vedligeholdende faktorer kan adresseres ved hjælp af CBT-I. (Smith & Perlis, 2006) Der er behov for yderligere undersøgelse af, hvordan man tilpasser CBT-I til forskellige comorbide tilstande, og hvordan dettte virker.(smith, M.T., Huang, M.I., Manber, R., 2005)

6 Formål Denne undersøgelse har til formål at afklare: A) Om den effektive søvntid kan øges hos moderat deprimerede patienter B) Om der hos moderat deprimerede patienter, der har modtaget CBT-I, er en klinisk og signikant forskel på depressionsgrad og søvnparametre ifht en kontrolgruppe? C) Hvordan CBT-I kan tilpasses deprimerede patienter under hensyntagen til denne gruppes problemer med initiering, energi, motivation, hukommelse og koncentration? D) Kan slow wave sleep øges med 20 % og REM søvn reduceres med 20% ved måling af søvn-eeg? Effektmål Det primære effektmål er effektiv søvntid målt med ISI og actigraf. Det skal undersøges om, man kan inddrage polysomnografi i effektmålingen. Desuden ønskes effekten målt for følgende parametre: 1) Samlet symptomscore målt med HamD17 ved baseline, ved uge 6 og ved booster sessionen 2) Effektiv søvn målt ved de 3 søvn-items i HamD17 3) Slow wave sleep og REM søvn målt med polysomnografi 4) Livskvalitetsmål iflg. WHO-5 5) Komplians ifht. metoder målt på en Likert skala af både patient og terapeut Design Der er tale om et klinisk kontrolleret randomiseret forsøg, der sammenligner en behandlingsgruppe(n=21), der modtager CBT-I med en kontrolgruppe(n=21), der - udover vanlig behandling med sovemedicin - deltager i en læsegruppe. Deltagerne randomiseres blokvis. Hver blok er på to deltagere, der er stratificeret for køn og alder. De inkluderes fra Ambulatorie for Mani og Depression ved afdeling Q, Aarhus Universitetshospital, Risskov. De udvælges konsekutivt via Elektronisk Patientjounal (EPJ) udfra data vedrørende søvnproblemer og ved henvisning fra primær behandler i Ambulatoriet. Inklusionskriterier Alder år Unipolar depression enten i enkeltepisode eller periodisk depression HAM-D17 mellem 18 og 24 svarende til moderat depression.

7 Indsovningstid på over 30 minutter Afbrudt søvn med vågne perioder på over 30 minutter, i mindst tre nætter om ugen Nedsat søvntid. Problemerne skal have varet i mindst en måned. Eksklusionskriterier Underlagt tvangsforanstaltninger Anden søvnforstyrrelse (fx søvnapnoe) eller en anden fysisk eller psykiatrisk lidelse. Er i anden igangværende psykologisk behandling Er selvmordstruede svarende til niveau 3 på HAM-D 17. Aktivt misbrug Graviditet Skifteholdsarbejde Sprogbarriere. I behandling med medicin, der forbedrer søvnen; antidepressiv medicin som f. eks. Mirtazepin eller antipsykotisk medicin som f. eks. Seroquel Årstidsvariation i depressionen. Undersøgelse inden inklusion Indledende vurdering foretages ved individuel samtale med deltagerne, der instrueres i at udfyldt skemaet; ISI, Insomnia Severity Index (Morin, 1993), DBAS-16, Dysfunctional Beliefs and Attitudes about Sleep Scale, (Morin, 1993) samt at føre søvndagbog i to uger. Selvregistring i søvndagbog har vist sig at stemme godt overens med mere objektive mål for søvn (Espie, 2001) Ved den indledende samtale undersøges om dysfunktionel tænkning og adfærd spiller en rolle? Er der en uhensigtsmæssig adfærd eller køren sig selv op? Fysiologisk, kognitiv eller emotionel arousal? Tendens til angst når patienten skal slappe af? Desuden spørges ind til tegn på andre søvnforstyrrelser som f.eks. søvnapnoe, restless legs og narkolepsi. Der skal ske en forventningsafstemning i forhold til tilbuddet og socialiseres til den kognitive metode. Desuden kan man under samtalen komme ind på fordele/ulempe analyse ifht søvnbehandling for at fremme patientens motivation. Man kan allerede her give patienten umiddelbar feedback på udløsende og vedligeholdende faktorer. Interventionen Deltagerne mødes hver uge i to timer til behandling i grupper på 7 personer. Der gives en booster-session efter to måneder. Gruppen mødes i alt 7 gange. Deltagerne får udleveret en arbejdsbog med en plan for de seks sessioner: (manualen er baseret på materiale fra Maroti, 2011, Morin, 1993 og Beck, 1979)

8 Session 1-3 Adfærdsorienterede metoder; psykoeducation om søvnhygiejne og instruktion i stimulus-kontrol metode. Session 4-5 Fokus på kognitive metoder; sokratisk udspørgen, identificering af kognitive forvrængninger, dekatastrofering, tankemodifikation, afledning ved rumination, sceduled worry /bekymringstid, reattribuering, aflivning af dysfunktionelle overbevisninger. Session 6 Risiko-situationer og advarselssignaler i en individuel tilbagefaldforebyggelsesplan. Evalueres og revidering af planen for hver enkelt deltager. Gruppesessionen Der startes med at tale om hjemmeopgaven i den midterste del gives undervisning og intervention. Tilsidst vælger deltagerne selv en hjemmeopgave til næste gang, og vanskeligheder her med forudgribes ved hjælp af problemløsningsstrategier. Både deltagerne og terapeuter skalerer komplians med metoderne på Likert skala ved afslutningen af gruppemødet. Tilpasning af kognitive metoder til deprimerede patienter med insomni Deprimerede mennesker har lav energi og motivation. I stimulus-kontrol-metoden kræves det, at patienten står op på et fastsat tidspunkt samt går ud af soveværelset, når han/hun ikke kan sove. Dette kan virke kontraintuitivt og kræver komplians i forhold til metoden, hvilket kan være svært selv for raske personer med normalt energiniveau. I nogle tilfælde bruges søvn som en flugt fra problemerne. Personen kan have et ønske om at sove mere end han/hun kan, hvilket kan give øget arousal /opkørthed ved sovetid og søvnproblemer som følge her af. Den deprimerede patient kan opleve aftenlysning og have nogle timer med mere overskud. Han/hun holder sig vågen for at få noget ud af disse timer og forpasser der for søvnvinduet, hvilket gør det vanskeligt at falde i søvn. Det er nødvendigt at foregribe komplians problemerne ved at give en klar og overbevisende forklaring af baggrunden for metoderne. Desuden tidligt at diskutere tanker og beliefs /overbevisninger, der kan interferere med komplians. På grund af kognitive deficits ved depression bruges gentagelse og simplifikation samt tavle. Der opsummeres efter hver session og hjemmeopgaver nedskrives i et referat fra gruppesessionen. Der er behov for fleksibel justering undervejs ved behandleren, således at man ikke mister behandlingsalliancen med patienten

9 Metode Ved inklusion i projektet samt ved afslutning og booster-sessionen (baseline, posttreatment og follow-up) udfyldes Insomnia Severity Index, Dysfunctional Beliefs About Sleep, søvndagbog i to uger og patienten vurderes med HAM-D 17 af en uvildig behandler. I søvndagbogen skal følgende parametre indgå: Hvor lang tid det tog at falde i søvn? (SOL=sleep onset latency), Hvor længe var patienten vågen efter initial søvn og frem til sidste opvågning? (WASO=wake efter sleep onset) Hvornår patienten gik i seng og stod op? (antal timer brugt i sengen) samt hvormange timer patienten sov (TST=total sleeptime). Der ud over måles effektiv søvn (SE=tid i sengen :TSTx100) Desuden skal såvel behandler som patient efter hver session, på en Likert skala, score i hvilken grad patienten anvender metoder og udfører hjemmeopgaver. Dette for at få et mål for komplians med metoderne. Statistik Sample size: 21 patienter samt 21 i kontrolgruppen Det primære effektmål (ISI) er ændring i effektiv søvntid fra baseline til endpoint og vil blive analyseret med en uafhængig t-test på et signifikansniveau med alpha=0.05. Morin et al finder i et valideringsstudie over personer henvist til en søvnklinik en middel ISI på 19.4 og en SD på 4.1. Vi sætter den mindste relevante difference (MIREDIF) til at være en reduktion i ISI på 4 sv.t. 20%. Der kræves 20 patienter i hver gruppe for at have en 87% chance for at finde en forskel imellem grupperne med et signifikansniveau på Som sekundære effektmål vurderes den totale søvntid og ændringer i polysomnografi samt ændringer i HamD17, dysfunktionelle antagelser om søvn og livskvalitet. Kategoriske variable vil blive analyseret med en chi-square test. Ordinale variable vil blive analyseret med non-parametriske test som Student's t-test og analyse af varians (ANOVA). Databehandling Der anvendes STATA, alternativt SPSS Tidsplan 1. måned: Planlægning og udarbejdelse af materiale til brug i behandlingsgruppen Individuelle samtaler (inklusion, assessment etc.) 2. og 3. måned: Afvikling af gruppemøder for behandlingsgrupper og kontrolgrupper 4 og 5. måned Påbegynde databehandling og afholde booster-sessioner 6. og 7. måned Databehandling og evaluering

10 8.måned Publicering Videnskabeligt og samfundsmæssigt perspektiv Undersøgelsen kan forhåbentligt bidrage til at belyse muligheden for, at deprimerede patienter med søvnproblemer kan profitere af CBT-I. Hvis dette vurderes at være tilfældet, kan det overvejes at indarbejde CBT-I i det eksisterende behandlingstilbud; Behandlingspakker for hhv. depressiv enkeltepisode og periodisk depression. Dette kunne ske som et supplerende modul eller ved at indarbejde CBT-I i Kognitivt Adfærdsterapeutiske Depressionsgrupper, hvor der allerede findes en ramme og erfarne terapeuter. Generelt i psykiatrien synes der at mangle viden/opmærksomhed på emnet. Et fokusområde kunne være efteruddannelse for behandlere i såvel diagnosticering og behandling af insomni. Der vil endvidere være behov for et fortløbende udviklingsarbejde i forhold til at tilpasse CBT-I til deprimerede mennesker. Det ville være ønskeligt, om der i Psykiatrien var et tilbud med non-farmakologisk behandling af søvnproblemer. Dette kunne ske ud fra mindstemiddelsprincippet med en netbaseret selvhjælps-intervention som første skridt i en trinvis indsats. Her efter tillæg af telefonkonsultation, her efter psycoeducation om søvn, så gruppebehandling med CBT-I, her efter individuel CBT-I behandling og tilsidst henvisning til søvnspecialist. En indsats i forhold til søvnproblemer kunne vise sig at bidrage til større remissionsrate, færre tilbagefald og genindlæggelser, hvilket ville have en samfundsøkonomisk betydning og betyde større livskvalitet for den enkelte patient med depression. Etik Persondatalovens anvisninger vedr. anonymisering, opbevaring af data i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter overholdes. Der søges tilladelse hos den regionale Videnskabsetisk kommité. Finansiering Der søges om frikøb af projektansvarlig medarbejder i 8 måneder samt time til time aflønning af studentermedhjælp. Desuden søges om hjælp til statistiske beregninger og sekretærhjælp. Samt midler til publikation og formidlingsvirksomhed her under deltagelse i konferencer. Der søges endvidere om støtte via private fonde. Publicering Undersøgelsens resultater forventes beskrevet i 1-2 artikler med Henny Dyrberg som første forfatter, projektansvarlig som anden forfatter og Erik Roj Larsen som sidste forfatter. Desuden forventes resultaterne præsenteret på Psykiatriens forskningsdag samt i regi af Dansk selskab for Søvnmedicin.

11 Praktiske forhold Der skal indhentes tilladelse til at oversætte spørgeskema vedrørende søvnparametre. Desuden afholdes møder med personale fra RCV for at afsøge muligheden for et samarbejde.

12 Ordliste CBT-I er en samlet betegnelse for stimulus-kontrol-metode, afspændingsøvelser, søvn-restriktion og kognitiv terapi, der gives i en tilpasset multikomponent tilgang. Depressiv episode er betegnelsen for en depression iflg WHO klassifikationen af psykiske lidelser (ICD-10) med en varighed af mindst 14 dage. Depressionen kan optræde som en enkeltepisode eller som tilbagevendende depression dvs en ny episode efter at personen har været i remission i mindst 2 måneder. HAM-D17 er den mest brugte interviewskala til bestemmelse af depressionsgrad. Skalaen har 17 items. Inklusion er de procedurer hvorved en person bliver deltager i en undersøgelse. Insomni er problemer med at falde i søvn, at sove afbrudt og være plaget af følgevirkningerne i form af træthed/ubehag i dagtimerne. Hvis tilstanden har varet i mindst 1 måned betegnes den kronisk Komplians er patientens grad af efterlevelse af retningslinier i behandlingen Randomisering er en metode, hvor deltagerne bliver tilfældigt udtrukket til en eller flere undersøgelsesgrupper. Relapse er et tilbagefald til depression Remission betyder et fald i depression svarende til fravær af symptomer. På en Hamilton Depressionsskala en værdi mindre eller lig med 7 Stratifikation inddeles populationen i nogle (gensidigt udelukkende) dele Personer er allokeret i det enkelte strata f. eks. efter køn og alder. strata.

Psykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemer 2014 Dagens spørgsmål Hvad kan man selv gøre ved søvnproblemer? Hvornår er søvnløshed behandlingskrævende? Hvor kan man få hjælp? Program n Baggrund n Definition

Læs mere

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg

Psykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling

Læs mere

Søvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital

Søvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital Søvnløshed/søvnbesvær Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital Definition A. Problemer med Initiering, Varighed, Fastholdelse, Kvalitet af søvn B. På trods

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Midtjylland DATO: 14.08-17 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF mm.: Navn: Astrid Bønnelykke

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen

Læs mere

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende?

Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? Vil du deltage i et forskningsprojektet der handler om psykoedukation til pårørende? (Forskningsprojektets titel: Psykoedukation af pårørende til forebyggelse af nye depressive episoder: en lodtrækningsundersøgelse

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Website til reducering af selvmordstanker

Website til reducering af selvmordstanker Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Undersøgelse af. Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression

Undersøgelse af. Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression Deltagerinformation Undersøgelse af Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression Den originale titel: Evalueringsplan for Pulserende ElektroMagnetiske Felter (PEMF) i et kohorte studie for

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Fra protokol til fondsansøgning

Fra protokol til fondsansøgning Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes

Læs mere

for individer med tilbagevendende depression

for individer med tilbagevendende depression Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg for individer med tilbagevendende depression Forsøgets titel: Mindfulness-baseret kognitiv terapi til forebyggelse af tilbagevendende depression:

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI

FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Behandling af søvnbesvær med kognitiv adfærdsterapi (KAT) Torben Jager Petersen 11. marts 2011

Behandling af søvnbesvær med kognitiv adfærdsterapi (KAT) Torben Jager Petersen 11. marts 2011 Behandling af søvnbesvær med kognitiv adfærdsterapi (KAT) Torben Jager Petersen 11. marts 2011 Søvnen er en basal del af vores liv Der skal ikke mange timers manglende søvn til, før vi føler os ved siden

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. for individer med tilbagevendende depression

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. for individer med tilbagevendende depression Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg for individer med tilbagevendende depression Forsøgets titel: Mindfulness-baseret kognitiv terapi til forebyggelse af tilbagevendende depression:

Læs mere

SØVN OG SØVNSYGDOMME. Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital

SØVN OG SØVNSYGDOMME. Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital SØVN OG SØVNSYGDOMME Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital OPBYGNING: Den normale søvn Måling af søvn Lidt om drømme og søvnens funktion

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Description and evaluation of sleep patterns in children with Attention Deficit / Hyperactive Disorder before and after treatment

Description and evaluation of sleep patterns in children with Attention Deficit / Hyperactive Disorder before and after treatment Description and evaluation of sleep patterns in children with Attention Deficit / Hyperactive Disorder before and after treatment Anne Virring Sørensen Per Hove Thomsen Professor, Dr. Med Lene Ruge Møller

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige

Læs mere

Søvnvanskeligheder hos børn med ADHD

Søvnvanskeligheder hos børn med ADHD Søvnvanskeligheder hos børn med ADHD Læge, ph.d. Børne- og ungdomspsykiatrien, Psykiatricenter Vest, Esbjerg Forskningsenheden, BUH, Odense Disposition Baggrund - litteraturstudie Dansk studie Actigrafimåling

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN

MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN MIND MY MIND TRÆNING AF TANKER, FØLELSER OG ADFÆRD FOR SKOLEBØRN PARTNERSKAB MELLEM: TRYGFONDEN PSYKIATRIFONDEN 1 FORMÅL: Sikre at flere børn og unge får tidlig og effektiv hjælp, når de har psykiske vanskeligheder

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (RF-KAT) til depression og andre ikke-psykotiske lidelser

Ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (RF-KAT) til depression og andre ikke-psykotiske lidelser Mental Health Centre North Zealand, Psychiatric Research Unit Ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (RF-KAT) til depression og andre ikke-psykotiske lidelser Stine Bjerrum Moeller, specialpsykolog,

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere