Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Transkript

1 Brolauget 7'eren Peter B. Buhl Kystvej Svendborg Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Henrik Junker Fogh Tilladelse til lovliggørelse af 13 fortøjningspæle ved bro ud for matr. 7a, Vindeby By, Bregninge, Svendborg Kommune, beliggende mellem Kystvej 28 og 30, 5700 Svendborg. Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til lovliggørelse af 13 fortøjningspæle ved bro ud for matr. nr. 7a, Vindeby By, Bregninge, Svendborg Kommune, beliggende mellem Kystvej 28 og 30, 5700 Svendborg, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Lovgrundlag Etablering af fortøjningspæle på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte. 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne. 3. Af hensyn til mulig forekomst af marsvin i området, skal der anvendes soft start procedure i forbindelse med ramning af fortøjningspælene. 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i

2 overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position. 5. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 2 år fra udstedelsen af denne tilladelse. 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. 7. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre. 8. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt: anlægget ikke længere anvendes som fortøjningspæle i tilknytning til fællesbro ud for matr. nr. 7a, Vindeby By, Bregninge, Svendborg Kommune, beliggende mellem Kystvej 28 og 30, 5700 Svendborg. anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) dokumentation for reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med fortøjningspælenes tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 5. december 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande.

3 Begrundelse for tilladelsen Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være så væsentlige hensyn, der taler imod projektet, at en tilladelse til lovliggørelse ikke skal gives. Kystdirektoratet har desuden vurderet, at der ikke er væsentlige naturhensyn, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar. Videre har Kystdirektoratet tillagt det betydning, at Svendborg Kommune den 28. april 2015 traf afgørelse om retlig lovliggørelse af broen, og til, at der kan placeres 11 både ved broen. Kystdirektoratet har desuden tillagt det betydning at fortøjningspælene kan placeres uden at genere de etablerede anlæg i området, og at de tilstødende matrikler i en længere periode forud for lovliggørelsen ikke har protesteret mod de mange fortøjningspæle, som har været anlagt ved broen. De nuværende gamle pæle har ifølge ansøgerens oplysninger stået der siden Kystdirektoratet har modtaget bemærkninger fra naboerne i Kystvej 28 og 30. Kystdirektoratet bemærker hertil indledningsvist, at de af advokaten anførte henvisninger til naturbeskyttelsesloven, ikke finder anvendelse på søterritoriet. Kystdirektoratet har modtaget bemærkninger fra Svendborg Kommune om, at kommunen ingen bemærkninger har til ansøgningen om fortøjningspæle omkring broanlægget, så længe de etableres inden for ejendommens matrikelgrænse set i en ret linje ud fra skel, og derved ikke generer nabomatriklerne, som i dette tilfælde er Kystvej 28 og Kystvej 30. Kystdirektoratet har desuden modtaget bemærkninger fra advokat Anne Mette C. Knutzen om, at det mest perfekte for begge naboejendomme ville være, at samtlige aktiviteter/tiltag, herunder opsætning af fortøjningspæle blev holdt inden for vandspejlet ud for matr.nr. 7a, således at vandspejlet og naboejendommens ret til at benytte vandarealet ud fra deres matrikler blev mindst muligt generet. Kystdirektoratet kan ud fra sagens oplysninger og ortofotos se, at der gennem en længere årrække har være fællesbro, og mange anlagte fortøjningspæle ud for matrikel 7a, og de tilstødende nabomatrikler. Kystdirektoratet vurderer derfor, at de tilstødende nabomatrikler har været bekendt med forholdene gennem længere tid, og Kystdirektoratet vurderer derfor ikke, at forholdene for naboerne ændres væsentligt ved, at der gives tilladelse til lovliggørelse af fortøjningspælene. Kystdirektoratet bemærker, at matrikel 7h s, 7a s og 7q s matrikelgrænse ophører, hvor søterritoriet starter. Man opnår ikke, ved at have en tilstødende matrikel til søterritoriet, en ret til at opsætte bro eller fortøjningspæle på søterritoriet, eller en særlig ret til benyttelse af søterritoriet ud for den matrikel, hvor man ejer en ejendom. Kystdirektoratet vurderer derfor ikke, at der i den konkret sag, sagligt kan stilles vilkår om, at pælene skal placeres inden for vandspejlet ud for matr. nr. 7a.

4 Kystdirektoratet finder desuden, at antallet af det antal fortøjningspæle, som der er ansøgt lovliggjort stort set svarer til antallet af både, som ifølge tilladelsen fra Svendborg Kommune kan fortøjes til broen. Kystdirektoratet bemærker desuden at ejeren af matr. 7h, ikke har en tilladelse til sin private fortøjningspæl, hvorfor Kystdirektoratet ikke vurderer, at den anførte pæl kan tillægges betydning for, hvorvidt der kan gives tilladelse til de ansøgte pæle. Kystdirektoratet har på baggrund af hensynet til bilag IV arten marsvin valgt at indsætte vilkår nr. 3. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til lovliggørelse af 13 fortøjningspæle ved bro ud for matr. nr. 7a, Vindeby By, Bregninge, Svendborg Kommune, beliggende mellem Kystvej 28 og 30, 5700 Svendborg. Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura områder. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arten marsvin, såfremt der anvendes soft start i forbindelse med ramning af fortøjningspæle. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arten marsvin. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering er foretaget på baggrund af indkomne høringssvar og egne vurderinger. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang. Projektbeskrivelse Tilladelsen omfatter lovliggørelse af 13 fortøjningspæle ved bro ud for matr. nr. 7a, Vindeby By, Bregninge, Svendborg Kommune, beliggende mellem Kystvej 28 og 30, 5700 Svendborg.

5 I forbindelse med lovliggørelsen ændres placeringen af pælene, så der placeres 7 pæle på vestsiden af broen, ud for matr. nr. 7h, med afstand til broen på 10,5 meter, med en afstand på mellem 3,0 til 3,9 m. mellem pælene. På østsiden af broen, ud for matr. 7q, placeres 6 pæle, med en afstand til broen på 9,0 m, og med en afstand mellem pælene på 3,0 til 3,9 m. Pælenes er marinetrykket fyr med diameter fra 18 cm. Til 22 cm. De gamle pæle som har stået siden 1994 bliver fjernet i forbindelse med placeringen af pælene. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, Øhavsmuseet, Svendborg Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. Svendborg Kommune skrev den 4. september 2015 bl.a. følgende: Kommunen har ingen bemærkninger til ansøgning om fortøjningspæle omkring broanlægget, så længe de etableres inden for ejendommens matrikelgrænse set i en ret linje ud fra skel, og derved ikke generer nabomatriklerne, som i dette tilfælde er Kystvej 28 og Kystvej 30. Det er imidlertid ud fra ansøgningsmaterialet lidt svært at vurdere, om de ønskede placeringer af 13 nye fortøjningspæle flugter skellinjen eller om de rager ind over nabomatriklerne. Kommunen kan til direktoratets vurdering tilføje, at Svendborg Kommune efter vi den 28. april 2015 har meddelt lovliggørende godkendelse af fællesbro ud for matr. 7a er afgørelsen blevet påklaget af nabomatriklerne Kystvej 28 og Kystvej 30, og Kystdirektoratet stadfæstede Svendborg Kommunes afgørelse den 22. juni Efterfølgende har Svendborg Kommune modtaget ansøgning om tilladelse til ny bro inkl. fortøjningspæle fra hver af de to nabomatrikler, Kystvej 28 og Kystvej 30: Kystvej 28 (matr. 7q) har den 22. juni 2015 indsendt ansøgning om tilladelse til ny 37m lang bro placeret midt ud for matr. 7q inkl. 3 fortøjningspæle i en 3,5 m s afstand fra broens østside. Kystvej 30 (matr. 7h) har den 31. august 2015 indsendt ansøgning om tilladelse til ny 39m lang bro placeret midt ud for matr. 7h inkl. 4 fortøjningspæle i en afstand af 4m på begge sider af broen. Kommunen har ikke påbegyndt behandlingen af disse to ansøgninger.

6 Naturstyrelsen skrev den 27. august 2015 bl.a. følgende: Natura 2000 samt bilag IV-arter: Naturstyrelsen vurderer ikke, at projektet vil have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områder ej heller ødelægge eller beskadige yngle- samt rasteområder for bilag IV-arter. Svendborg Vildtreservat: Projektet finder sted i Svendborg Vildtreservat. Reservatet er et såkaldt byreservat. Reservatet er alene oprettet med henblik på at hindre konflikter mellem jagt og andre aktiviteter i Svendborg Sund. Det ansøgte projekt har ingen betydning i forhold til reservatets formål og virkning. Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til det ansøgte. Søfartsstyrelsen skrev den 14. august 2015 bl.a. følgende: Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger til nedenstående høring. Ved en tilladelse til lovliggørelse og renovering, kan arbejdet hermed annonceres 3-4 uger i forvejen i Efterretninger for Søfarende (efs@dma.dk), hvis det vurderes at genere den øvrige skibstrafik. Ansøger bedes i den anledning blive henvist til bekendtgørelse 1351 af 5. december 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. NaturErhvervstyrelsen skrev den 4. september 2015 bl.a. følgende: NaturErhvervstyrelsen, afd. i Fredericia, har gennemgået ansøgningen og kan konstatere, at der ikke er anmeldte bundgarnspladser på stedet. Herfra er der ikke yderligere kommentarer. Advokat Anne Mette C. Knutzen skrev den 7. september 2015 bl.a. følgende: Ejerne af matrikel 7h, Vindeby By, Bregninge, Kystvej 30, 5700 Svendborg, Lis Nørskov og Søren Junge og ejerne af matrikel 7q, Vindeby By, Bregninge, Kystvej 28, 5700 Svendborg, Ulla Hallgren Kaas og Jan Hoffmann Kaas har rettet henvendelse til undertegnede med henblik på bistand i forbindelse med ovennævnte sag. På vegne af ejerne af de to nabomatrikler til matrikel 7a, Vindeby By, Bregninge skal jeg hermed fremkomme med følgende bemærkninger og indsigelser til ansøgningen: Matr. nr. 7a tilhørte i fællesskab indtil 1987 de ejere i området, der havde en ejendom med matr. nr. 7. Herefter overgik matr. nr. 7a til Svendborg Kommune. Ejerne af ejendom med matr. nr. 7 har dog på deres ejendom tinglyst en adgangsret til matr. nr. 7a.

7 Ud fra matr. nr. 7a ligger der en bro, som d.d. trænger til en gennemgribende renovering. Broen blev i 1993 renoveret og udvidet og i samme forbindelse blev Brolauget 7 erne af 1993 etableret. Broen har siden brolaugets etablering maksimalt haft 8 både liggende, og derfor også kun haft fortøjningspæle til maksimalt 8 både. Baggrunden for, at der kun skulle kunne ligge 8 både, og at fortøjningspælene er placeret, som de er, skyldes, bl.a. hensynet til naboejendommene matr. nr. 7h og 7q. På vedlagte skitse udarbejdet af Geo Partnere (bilag 1) fremgår de eksisterende pæle (blå kryds) og de ansøgte pæle (rødt kryds). Derudover er de privatejede pæle indtegnet med et blåtkryds med en grøn ring omkring og der er indtegnet et blåt kryds med en blå ring omkring, som viser den pæl, som brolauget har slået i uden tilladelse. På det vedlagte kort (bilag 2) ses et oversigtfoto over forholdene d.d. Som det ses af fotoet, ligger samtlige både på den vestlige side af broen direkte ud for matr. nr. 7h, dvs. direkte i matr. nr. 7h s vandspejl. For at genere matr. nr. 7h mindst muligt valgte man i sin tid at placere fortøjningspælene på den vestlige side af broen så langt væk fra land som muligt, samtidig med, at der maksimalt kun kunne ligge 4 både på den vestlige side. De ansøgte fortøjningspæle vil for matr.nr. 7h betyde, at matr. nr. 7h s vandspejl fuldstændig forsvinder, idet der vil komme flere både meget tættere på land. Derudover vil det ikke længere være muligt for matr. nr. 7h at bade. Det skal hertil bemærkes, at det er meget lavvande i området, og at vandet kun går en voksen person til livet 2/3 ude ad broens længde. Det bemærkes endvidere, at det vil være i strid med naturbeskyttelsesloven, såfremt ejeren af matr. nr. 7h skulle bevæger sig ind i matr. 7i s vandspejl for at bade. En tilladelse af de ansøgte pæle vil endvidere betyde, at matr. nr. 7h heller ikke vil have mulighed for at sejle ud fra egen grund, uden at skulle sejle i martr. nr. 7i s vandspejl det meste af vejen, som igen vil være i strid med naturbeskyttelsesloven. Derudover har matr. nr. 7h en privat fortøjningspæl, (bilag 1) hvortil matr. nr. 7h har sin egen jolle liggende. Såfremt de ansøgte fortøjningspæle godkendes, vil matr. nr. 7hs pæl og den ansøgte pæl tættest mod land komme i karambolage med hinanden, således at matr. nr. 7h ikke længere vil kunne benytte sin private pæl. Matr. nr. 7h vil endvidere, såfremt de ansøgte fortøjningspæle tillades miste retten til at få opsat egen bro, som det ellers er kutyme for i området. Det at bygge egen bro umuliggøres ved det øget antal fortøjningspæle, der ønskes tættere mod land. (Matr. nr. 7h har pt. en sag om egen bro under behandling ved kommunen). I forhold til fortøjningspælene på den østlige side af broen, ses det på bilag 1 og 2, at man i sin tid så vidt muligt har forsøgt at placere fortøjningspælene således, at det kun er 3 pæle, som er placeret ud for matr. nr. 7q. De resterende pæle er placeret ud for matr. nr. 7a, og er samtidig placeret således, at en båd skal ligge parallelt med broen. Baggrunden for denne placering var, at man på den måde mindst muligt generede matr. nr. 7q, og dennes ret til at benytte vandarealet ud for sin egen grund, herunder badning, roning, sejlads ud til åbent hav, anlæggelse af egen bro m.m.

8 Ejerne af matr. nr. 7 q har pt. en sag om anlæggelse af egen bro til behandling ved kommunen. Baggrunden for ansøgning om egen bro, skyldes, at det er blevet svært at benytte broen efter kommunens afgørelse om, at der nu er knyttet 11 bådpladser til broen, hvor der er kommet flere og flere både til, hvorfor det praktisk talt kun er de personer, der har både liggende, som kan få glæde af broen og al anden aktivitet på og fra broen er umuliggjort. Ejerne af matr. nr. 7q har endvidere fået foretaget en matrikelberigtigelse, hvoraf det præcise skel for matr. nr. 7q fremgår. På baggrund af denne berigtigelse har landinspektøren tegnet et flugt skel fra skellinjen fra land ud over havet (bilag 1) Det ses på baggrund af dette flugt skel, at en tilladelse af de ansøgte fortøjningspæle vil betyde, at samtlige pæle på broens østlige side vil komme til at ligge ud for matr.nr. 7q og dermed inden for matr. nr. 7q s ret til vandareal ud for sin ejendom. Såfremt de ansøgte fortøjningspæle tillades, vil det betyde, at 7q væsentligt får formindsket sin ret til at benytte vandarealet ud for sin ejendom, samtidig vil det med stor sandsynlighed også betyde, at matr. nr. 7q ikke vil få tilladelse til at opfører egen bro i det den vil komme i karambolage med de ansøgte pæle. Fælles for begge nabomatrikler vil en tilladelse af de nye fortøjningspæle betyde, at området får karakter af en mindre lystbådehavn, grundet et øget antal både på et meget lille område. Broen og vandspejlet ud for begge matrikler vil herefter blive fuldstændig sat til med både, således at det bliver svært for andre end bådejeren at benytte vandarealet og broen. Hertil bemærkes, at der inden for en gåafstand på 3-4 min. ligger en velfungerende lystbådehavn, hvor der er frie pladsen, og som er indrettet og bygget til at kunne rumme mange både. Begge naboejendomme stilles således væsentligt ringere end andre ejendomme i området, idet naboejendommenes rettigheder, fordele etc. formindskes, grundet de mange pæle og dermed både, som vil skulle benytte sig af naboejendommens vandareal til bådplads, men også til at komme ind på bådpladsen. Derudover forhindre flere både udsigten over åbent hav, hvormed udsigten mere vil bære præg af en lystbådehavn frem for en privatbeboelsesejendom med havudsigt. Kigger man i øvrigt på de andre bade- bådbroer i området, så er det kutymen, at hver enkel bro har mellem 1-2 mindre både liggende, hvorfor en bro med optil 11 både væsentligt vil virke dominerende i kystlandskabet og få karakter af en lystbådehavn og dermed afskærer nabomatriklerne og andre beboere i området, som ikke har en båd til at benytte søterritoriet, herunder f.eks. til roning, svømning etc. og samtidig skæmme og forhindre havudsigten. Derudover er ansøgningen om fortøjningspælene i strid med naturbeskyttelseslovens bestemmelser om privatejede strandbredder og kyststrækninger, hvorfor der som minimum bør stilles krav om, at gamle som nye pæle overholder naturbeskyttelsesloven, således at loven især overholdes i forbindelse med naboejendommens ret til brug af vandareal til badning, roning, sejlads ud til det åbne hav etc. Det meste perfekte for begge naboejendomme ville være, at samtlige aktiviteter/tiltag, herunder opsætning af fortøjningspæle blev holdt indenfor vandspejlet ud for matr.nr. 7a, således at vandspejlet og naboejendommens ret til at benytte vandarealet ud fra deres matrikler blev mindst muligt generet. På den måde vil naboejendommene samtidig bevare sin ret til vandarealet ud foran sin

9 ejendom og dermed også have den samme ret som alle andre beboere ned til vandet i området. Det kan ikke være rimeligt, at to naboejendommen til et mindre offentligt areal skal stilles væsentligt ringere end de øvrige ejendomme i området, især ikke når der er tale om en lille eksklusiv ret for et fåtal af beboere i området, og når der samtidig ligger en velfungerende lystbådehavn 3-4 min. gang fra området. I området er der 30 matrikler, der har tinglyst en adgangsret til matr. nr. 7a, hvilket indtil dato har givet nogle problemer i forhold til, hvem der skal have ret til en bådplads. I henhold til kommunens vilkår for lovliggørelse af broen med 11 bådpladser tilknyttet fremgår det, at broen kun må benyttes af brolaugets medlemmer. Dette bliver desværre ikke overholdt, idet der naboejendommene bekendt pt. er udlejet 2 bådpladser til 2 ikke medlemmer. Derudover fremgår det af vilkårene, at broen ikke må udvides uden skriftlig tilladelse. I henhold til ansøgningen af fortøjningspæle fremgår det dog af tegningsmaterialet, at foreningen påtænker en forlængelse af broen med ca. 2,5 m. således at der kan være plads til flere fortøjningspæle og hermed flere både. Dette er direkte i strid med kommunens lovliggørelse. Disse selvtægts handlinger er desværre sket op til flere gange, sidst ved at der uden tilladelse blev opsat en fortøjningspæl. At der ikke blev opsat flere skyldes alene, at ejerne af naboejendommene konfronterede brolauget og fik denne selvtægt st0ppet. Naboejendommen har på det sidste bemærket, at brolauget desværre ikke vil vise hensyn til naboejendommene, men kun ønsker at tilrane sig mere plads, desuagtet naboejendommens ret til vandareal ud for deres ejendomme. På baggrund af ovenstående er det min klare opfattelse, at en tilladelse til fortøjningspælenes placering kræver en samtykkeerklæring fra begge naboejendomme, i sær med henvisning til at fortøjningspælenes placering ønskes anlagt i meget nær tilknytning til de omtalte naboejendomme og derfor vil være til væsentlig gene for naboejendommene. Kystdirektoratet skrev den 25. september 2015 til advokat Anne Mette C. Knutzen, at naturbeskyttelsesloven ikke gælder for anlæg på søterritoriet. Derudover bemærkede Kystdirektoratet, at der ikke var givet tilladelse til den fortøjningspæl som matrikel 7.h har etableret. Advokat Anne Mette C. Knutzen svarede den den 30. september 2015 bl.a. følgende: Det fremgår af naturbeskyttelseslovens 22, stk. 4, at ophold og badning på privatejede strandbredder og kyststrækninger ikke må finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. Det er således fortsat min vurdering, at min henvisning til naturbeskyttelsesloven i min skrivelse af d. 7/ er korrekt. I forhold til matr.nr. 7hs private fortøjningspælen kan jeg oplyse, at ejerne af matr.nr. 7h da pælen blev etableret, ikke var opmærksom på, at der skulle søges tilladelse, ligesom ejerne af matr.nr. 7h dengang heller ikke var klar over, at de kunne gøre indsigelse overfor de øvrige pæle, som blev placeret i vandspejlet ud for matr.nr. 7h.

10 Ejerne af matr.nr. 7hs ansøgning om en lovliggørelse af pælen, afventer svar fra Svendborg Kommune vedr. ejernes ansøgning om bygning af en bro, idet pælen i så fald bliver fjernet. Klagevejledning Dette dokument indeholder 2 afgørelser. Afgørelse om at give tilladelse til projektet, afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering. Begge afgørelser kan påklages til miljø- og fødevareministeren. For begge afgørelser gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og fødevareministeren sammen med sagens akter. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Med venlig hilsen Henrik Junker Fogh hjf@kyst.dk Kopi til: Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, Øhavsmuseet, Svendborg Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.