I medgang og modgang - Rapport over udviklingen af den moderne havn i Aarhus fra o

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I medgang og modgang - Rapport over udviklingen af den moderne havn i Aarhus fra o. 1840-2006."

Transkript

1 I medgang og modgang - Rapport over udviklingen af den moderne havn i Aarhus fra o Dampskibsbroen o efter maleri i Den Gamle By.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, s Eksisterende forsknings- og kildemateriale. Hvad findes der, og hvordan behandles det? s Havnen udvides Forvandlingen fra åhavn til kysthavn, s Nordhavnen anlægges, s Arbejderne ved Aarhus havn omkring indgangen til 1900-årene, s Sydhavnsløsningen og første verdenskrig, erne, s Skibsfarten under- og efter første verdenskrig, , s Forholdet mellem havn og by i årene, , s Havnens status og udvikling i årene op til, under og efter anden verdenskrig, , s Ulykken d. 4. juli og havnen under besættelsesårene, s Årene efter krigen, s Aarhus og den moderne basishavn, , s Containerhavnen, s I medgang og modgang, , s Hvad så nu? Refleksioner over fremtiden for Aarhus havn, s Konklusion, s Litteratur- og kildefortegnelse, s Forskningsværker, s Stemningsnarrativer, s Kildefortegnelse, Litteratur og kilder anvendt i rapporten, s. 24.

3 1. Indledning Følgende er en rapport over den historiske udvikling af Aarhus 1 havn fra ca til Tidsafgræsningen er ikke tilfældig. I 1840 er det industrialiserede Danmark stadigvæk i sin opstartsfase, og arbejdet med den moderne havn, som vi kender den i dag påbegyndes. Formålet med hele skrivelsen er at give studerende, forskere, museer og andre interesserede et overblik over, hvordan havnen og dennes historie har udviklet sig i Aarhus. Ligeledes er rapportens hensigt at vise hvilket kildemateriale, der er til rådighed på området, således at man lettere kan gå i gang med sine egne undersøgelser. - Det er mit klare indtryk, at et sådant overblik har været tiltrængt. 2. Eksisterende forsknings- og kildemateriale Hvad findes der, og hvordan behandles det? Jeg vil her opridse det kilde- og forskningsmateriale, vi har til rådighed. Dette gøres nemmest ved at arrangere ovenstående i nogle relevante grupper inddelt efter hvilken tilgang de har til havnens historie. Lad os i første omgang se nærmere på de udviklingshistoriske værker om Aarhus havn. Disse er gode, hvis man ønsker en gennemgang af havnens historie i en sammensat kronologisk fortælling. Typisk for disse er, at de er sammensat af flere forfatteres bidrag, såkaldte antologier, hvorfor man får en afvekslende fortællestil, der alligevel harmonerer godt med hinanden. Disse optræder typisk i værker af flere bind. Når der nedenfor refereres til de forskellige værker, så nævner jeg kun forfatternavn og titel. De fulde bibliografiske data forefindes i rapportens litteraturliste. 1 Jeg har i denne rapport konsekvent valgt at benytte den nutidige retstavningsmæssige praksis for Aarhus.

4 Jens Engbergs bog Dyre lærepenge - Den store havnestrejke i 1897 er udgivet i 1985 og centrerer sig mest om en enkelt begivenhed, nemlig havnestrejken i Aarhus anno Det næste i rækken er pt. det eneste forskningsværk, der er en fortælling om havnens historiske udvikling sammenkoblet med erindringshistorier fortalt af havnearbejderne selv samt deres familier og efterkommere. Titlen er: Havnearbejderne i Århus før containerens tid, og er skrevet af Svend Aage Andersen i Dernæst er der tobindsværket Fra åhavn til kysthavn fra 1990 og Fra kysthavn til storhavn fra Førstnævnte omhandler Aarhus havn fra vikingetid til første verdenskrig. Det næste fortsætter, hvor det første slap, og strækker sig fra første verdenskrig til Denne udgivelse er skrevet af flere bidragsydere, og er slutteligt redigeret af Erik Korr Johansen. Ib Gejls flerbindsværk, De skabte Århus fra , rummer en detaljeret kronologisk gennemgang af Aarhus historie. I denne fortælling er havnen uundgåelig. Kirsten Folke Harrits har udgivet to bøger, Dokken En forsvunden verden, og I dokkens verden omhandlende arbejdererindringer fra efter besættelsen til ca Bøgerne er fra hhv og Den nyeste udgivelse er et værk, som omhandler de fleste større danske havnes udvikling fra industrialiseringen til Titlen er, Industrisamfundets havne , og er også forfattet af flere personer. Slutteligt er der en række af titler, jeg vil betegne som stemningsnarrativer. Disse handler ligeledes om Aarhus havn, men er mere underholdningslitteratur, der har til formål at skildre sjove fortællinger fra Aarhus havn på en lettilgængelig og folkelig måde. Værkerne indeholder hverken kilde- eller litteraturhenvisninger, og kan derfor dårligt benyttes i forskningsmæssige sammenhænge. Disse er henholdsvis, Færdigt arbejde af Mogens Rasmussen, Mennesker på havnen og Åkander vokser ikke i saltvand af Knud Esmann samt Sproget på havnen af Willy Horn Hansen. I det følgende vil jeg pege læseren i den retning, man skal gå, når man vil finde kildemateriale om Aarhus havn. Selv havde jeg i starten svært ved finde frem til materialet, men med hjælp fra det kompetente personale på Erhvervsarkivet i Aarhus, fandt jeg til sidst frem til, hvad jeg selv anser

5 som det mest repræsentative. Jeg vil nedenfor, som med forskningslitteraturen, forsøge at inddele kilderne i relevante grupperinger. Deres fulde titel kan også hentes i litteraturlisten. Den første kildegruppe, der fortjener opmærksom, er Forhandlingsprotokollerne fra havneudvalget i Århus kommune. Disse protokoller indeholder alle referater fra forhandlinger indgået mellem Aarhus kommune og havnen. Herunder bygnings- og udvidelsestilladelser, forespørgsler mm. Et andet særdeles brugbart materiale er Havnefogedens regnskaber for havnemesteren. Disse er sendt direkte til havnemesteren, og her kan man selvsagt finde havnens interne regnskaber. I samme boldgade har vi Århus havns kasseregnskaber, som er en fortegnelse over alle ud- og indgående kontantbetalinger tilhørende havnens regnskaber. Århus havns beretninger er en generel oversigt over, hvad der rørte sig på havnen. Ligeledes gennemgås havnen som forretning, og man kan derfor i disse kilder finde driftsregnskaber, oversigter over ladet godsmængde samt skibsfart. Vil man have fat i de førnævnte erindringskilder, det vil sige kilderne, der beretter om livet som arbejder ved Aarhus havn, er det først og fremmest hensigtsmæssigt at konsultere Nationalmuseets Industri og Håndværker Arkiv, det såkaldte NIHA. Arkivet rummer godt nok kun nogle få beretninger om Aarhus havn, men dem som findes, er værd at bemærke. Der fortælles om arbejdsdagen, ansættelsesforhold, familieforhold, jargon, løn mm. I forlængelse af ovenstående, kan man med fordel, se nærmere på Erhvervsarkivets Levnedsskildringer Disse er også erindringer fra havnearbejdere, men gennemgår nogle lidt andre temaer, end dem fra NIHA. Her kan der findes oplysninger om livet i byens arbejderkvarterer, spisevaner, livet omkring højtiderne og så fremdeles. Bemærk, at de nyeste af disse, kræver godkendt aktindsigt.

6 3. Havnen udvides Forvandlingen fra åhavn til kysthavn Tidligere, lå havnen langs åen, som i vore dage, er omdannet til rekreativt forløb, der løber gennem centrum af Aarhus. Arbejdet med den nye havn påbegyndes, omkring år 1840, efter pres fra købmænd, redere, skibsførere, og andre, som var interesserede i de økonomiske fordele, et industrielt havneanlæg ville føre med sig. Handelsstandens positive indstilling til havnen gør sig gældende fra slutningen af 1860erne, og fra omtrent dette tidspunkt er havnens geografiske placering, cirka, som vi kender den i dag. Havneledelsen blev, fra start, underlagt det nyligt stiftede byråd, hvor markante og vigtige personager fra toppen af byens erhvervsliv, indtog de mest magtfulde af pladserne. Selvom der, til tider, var visse uoverensstemmelser mellem især Højres og Socialdemokratiets byrådsmedlemmer om hvordan havnen skulle udvikle sig, så var der faktisk opbakning fra begge fløje til langt de fleste af udvidelsesforslagene. 2 Problemet var, at havnens åmunding simpelthen var blevet for lille. Det betød, at der kunne opstå problemer med at sikre havnes vareoplag i dårligt vejr, hvor der var fare for at gå på grund. 3 Udbygningen af havnen skete på et tidspunkt, hvor Danmark igen var kommet ovenpå efter det økonomiske nederlag, som Napoleonskrigene ( ) havde været skyld i. Krigene havde betydet, at Danmark blev udelukket for den internationale handel eftersom de i krigene, havde stået på samme side som Napoleon. Derfor var mange handelshuse gået neden om og hjem. I det hele taget var havnens udvikling i disse år i høj grad præget af de noget skiftende omstændigheder som Danmark i perioden undergik. For det første blev konsumptionsafgiften fjernet i Dette var en afgift, som landboerne havde betalt ved byporten mod at opnå tilladelse til at sælge deres varer inde i byen. Med afskaffelsen blev de volde og planker, der tidligere havde omsluttet Aarhus revet ned, hvilket i praksis fungerede som en symbolsk manifestation på afviklingen af toldgrænsen mellem land og by. Ophævelsen af konsumptionsafgiften var i øvrigt første punkt på dagsordenen i indførelsen af næringsfriheden, 2 Erik Korr Johansen, Fra åhavn til kysthavn Århus havns historie til 1914, s. 127, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, Industrisamfundets havne, , s , Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer, 2008.

7 som kom på tapetet i forbindelse med den nye Junigrundlov af Den endelige næringsfrihed så dog først dagens lys i Næringsfriheden var en god ting for havnens økonomi, fordi at man nu havde ret til at drive en langt friere handel end man førhen, med mesterlavenes monopolret, havde været vandt til. 5 I 1861 står det nye havneanlæg færdigt, og i kølvandet heraf byggedes en ny dampskibsbro mod sydvest, som blev tilegnet rutetrafikken mellem Aarhus og Korsør (siden Kalundborg). Fra 1862 åbner jernebanestrækningen mellem Aarhus og Randers, og der oprettes en forbindelse fra jernbanen til havnen, således, at man kunne spare arbejds- og transport omkostninger ved at lade varetransporten blive kørt direkte til havneanlægget. Resultatet blev, at trafikken på haven øgedes markant. Ligeledes var anlæggelsen af jernbanenettet medvirkende årsag til, at konkurrencen mellem de danske købstæder blev større. Man kunne nu udskibe varer i den havn, som var mest profitabel og var dermed ikke, som før, bundet til at benytte den havn, som geografisk lå tættest på. Da man som følge af krigen i 1864 måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, medførte det problemer for handelen mellem de østjyske havne og de ny-vundne preussiske landområder. Sidstnævnte blev nemlig, fra den danske Rigsdag, pålagt store afgifter og restriktioner. Nord for den nye grænse fandtes på daværende tidspunkt ingen havne, der kunne leve op til de vestslesvigske- rent udskibningsmæssigt, og Danmarks eksportruter måtte nu udgå fra Aarhus, som kom til at tjene mange penge på denne handelssituation [Skibsfart og vareomsætning, , Erhvervsarkivet, Aarhus] Alle henvisninger til kilder vil i denne rapport være indrammet i en skarp parentes. 6 Erik Korr Johansen, Fra åhavn til kysthavn Århus havns historie til 1914, s , Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1990.

8 4. Nordhavnen anlægges I 1883 var det nyetablerede havnebassin fra 1861 allerede utidssvarende. Havnen var ikke længere leveringsdygtig udi oplagspladser og pakhuskapacitet. Ydermere var skibene vokset i gennemsnit, og det kunne give anledning til problemer i forhold til anløbning af havnen. Det betød, at der atter måtte udvides, og i 1890 står et nyt bassin færdigt. - Det blev placeret nord for det første, og fik deraf navnet Nordhavnen Arbejderne ved Aarhus havn omkring indgangen til 1900-årene Udviklingen af havnen samt den øgede vareomsætning medførte enorme ændringer i arbejdsforholdene især i forbindelse med losning og lastning af de skibe, som lå til kaj i Aarhus havn. Tidligere havde skibets egen besætning klaret arbejdet i samarbejde med de folk, købmændene typisk havde ansat, til at viderefragte skibets bestilte varer, når de var kommet på land. Med de forskellige tiltag som ruteskibsfarten, anlæggelsen af jernbanen samt den accelererende udenrigshandel, som krævede større mængder af foderstoffer, støbegods samt brændsel, blev hyrede havnearbejdere en stadigt mere integreret del i håndteringen af skibenes last. 8 Oprindeligt var det sådant, at havnearbejderne blev ansat af skibets kaptajn, men som årene gik, blev det mere almindeligt, at stevedorer antog de arbejdere, de havde brug for. De, som ønskede arbejde, mødte simpelthen bare op på havnen, og stillede sig i kø. Blev man antaget, udførte man en konkret opgave, fik udbetalt sin akkordløn, og gik derefter hjem uden yderligere forpligtigelser. Retten til at drive stevedore virksomhed var i princippet forbeholdt enhver det havde omtalte næringsfrihedslov af 1857 sørget for. - Som oftest var det dog sådan, at det var kaptajner eller andre søfolk med megen erfaring, der typisk påtog sig rollen som arbejdsgiver. 7 Industrisamfundets havne, , s , Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer, Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s , Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

9 Tiden med de frie stevedorer ophørte i 1885, hvor Havnearbejdernes Fagforening stiftedes. Målet var at overtage kontrollen over udliciteringen af arbejdet på havnen. Det blev dog pure afvist af de tidligere stevedorer, der tit var ansat under et af havnens større selvskaber. Som modpol til arbejdernes fagforening blev Foreningen af arbejdsgivere ved Århus havn oprettet i De opførte hurtigt havnekontoret, som fremover stod for at uddelegere arbejdet. Ved overgangen til år 1900 og i de følgende år mekaniseres havnens arbejde og samtidigt forbedres løn- og arbejdsforholdene væsentligt. En kortvarig overenskomst mellem havnearbejdernes fagforening og arbejdsgivernes forening så dagens lys i 1886, men den blev ophævet året efter. Som følge heraf opstod en stor strejke i Fra 1908 blev arbejdernes organisationsret på ny anerkendt af arbejdsgiverne, og der blev indgået nye permanente overenskomster. Som årene gik, forsvandt proceduren bag akkordarbejdet, og man gik i højere grad over til faste ansættelser. Det betød samtidigt at antallet af havnearbejderne med tiden, blev reduceret kraftigt Sydhavnsløsningen og første verdenskrig, erne Selvom Aarhus ved indgangen til det 20. århundrede stod i en relativ stærk økonomisk position, så var man stadigvæk en havn, som var hovedstadens langt underlegen. I spidsen lå Københavns havn, som var langt over niveauet for de danske provinshavne på alle områder. Til gengæld indtog Aarhus førerpositionen over de danske provinshavne tæt forfulgt af Aalborg. - Herefter kom Odense og Esbjerg. I disse år byggedes, i Aarhus, også Sydhavnen, der var blevet nødvendig, fordi man igen var kommet i logistiske problemer. Umiddelbart efter etableringen af Sydhavnen opførtes atter et nyt bassin, nemlig Kornpieren, mod øst. Formålet var at skabe den nødvendige læ for Sydhavnsbassinet. Ved bugten grænsende op til Strandvejen byggedes ligeledes Østremole, som udgjorde havnens afgrænsning mod byens østside. På det gamle havneområde skød de store Korn- 9 Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s , Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

10 og foderstoffirmaer i vejret, og andre handelsfirmaer fulgte snart trop. Heraf bør Det danske gødningskompagni og Dansk Svolvsyre og Superfosphatfabrik nævnes som de allervigtigste Skibsfarten under- og efter første verdenskrig, Bortset fra tiden omkring sommermånederne i 1915 er årene under første verdenskrig kendetegnet som nedgangsperiode for Aarhus havn. Alligevel, gik det ikke så slemt ud over Aarhus, som det gjorde for andre af landets havne. Værst gik det for København og Esbjerg, især sidstnævnte, som var blevet omlagt, så den stort set kun udelukkende fungerede som eksporthavn for England. Med Ubådskrigen fra 1917 led Esbjerg havn dog sin største nød hidtil. Ovenstående betød, at Aarhus sammen med Aalborg - i krigsårene - blev udgangspunkt for den danske landbrugseksport til England. Eftersom krigen tog til, blev det dog alligevel svært at opretholde en vedvarende skibsfart over Nordsøen. Under første verdenskrig betalte det danske krigsministerium for to permanent liggende skibe med militært personel ombord. Skibenes funktion var at beskytte Aarhus havn i tilfælde af, at krigen skulle brede sig til det ellers neutrale Danmark. Eksempler på andre mere eller mindre usædvanlige skibe, der lå til kaj i Aarhus, er de to svenske dampskibe, Birger Jarl og Æolus, som blev administreret af Røde Kors. Disse anløb havnen to gange i løbet af Målet var at aflevere syv fangetransporter bestående af invalide krigsfanger overført fra Rusland. Fangerne blev ved skibenes ankomst fragtet med tog til den lille by Hald nær Viborg, hvor der lå en fangelejr. Da krigen sluttede i 1918, øgedes skibsfarten igen, og man kom hurtigt tilbage til en økonomi, der gav overskud, eftersom det lykkedes, at få genoprettet nogle af de handelsforbindelser, man havde haft før krigen. Det drejede sig især om ruterne mellem Aarhus og Leith, Newcastle, Hamborg og Oslo. I det øvrige krigsramte Europa var behovet for udenlandske varer enormt, og her kunne Danmark være behjælpelige med leveringen. Selvom man ved krigens afslutning umiddelbart oplevede en opadgående vækst for skibsfarten i Aarhus, så var fornøjelsen kort. Med den kortvarige fredskrise, der prægede den internationale verdensøkonomi fra , var der igen tilbagegang i 10 Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 9-10, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

11 skibsfarten. Billedet vendte alligevel forholdsvist hurtigt, og efter 1921 herskede der fremgang indtil o Forholdet mellem havn og by i årene, Som nævnt voksede havnen betydeligt i denne årrække. Udbygningen havde været omfattende, og der var med Sydhavnen, Kornpieren, Østremole samt de voksende handelsfirmaer blevet foretaget omstændige udvidelser. I årene mellem voksede også skibsfarten på Aarhus havn gevaldigt, faktisk med 50 % i anløbne skibe. Situationen for gods- og varemængden var endnu bedre, og blev forøget med godt halvanden million tons årligt i perioden. Disse mange nye tiltag var dog ikke noget, der kun var forbeholdt havnen. Også Aarhus som by voksede sig større og større. Dette ses eksempelvis på den omfattende befolkningstilvækst. Mellem steg indbyggertallet fra til Tal, der vel at mærke kun gælder for selve Aarhus uden forstæderne. Der var med andre ord tale om en befolkningstilvækst på hele 37 % eller ekstra personer, hvis man omregner til antallet af indbyggere. 12 Flere af de virksomheder, der var etableret på havnen, skabte arbejdspladser for mange mennesker, og var dermed årsag til, at en hel del nye flyttede til Aarhus. De virksomheder, der især kom til at beskæftige det arbejdende folk, var mestendels Århus Oliefabrik, Korn og foderstoffirmaerne samt slagteriet, trælasten, maskinfabrikkerne og de mange brændselsvirksomheder Selvom en del af de nævnte ovenstående virksomheder ikke var direkte afhængige af havnen, så spillede den alligevel en afgørende rolle for, hvordan det gik med disse virksomheder. Derfor var byens erhvervsliv og kommune meget interesserede i, at det gik havnen godt. 11 Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 16, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 55, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 55, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

12 Udover at være en vigtig brik for udviklingen af byens erhvervsliv, så udgjorde havnen også fundamentet for aktiviteter af mere kulturel karakter. For bare at nævne et par stykker kan man fremhæve den private handel med kartofler, frugt, fisk mm, samt jollesejlads og badning i havnebassinerne. 8. Havnens status og udvikling i årene op til, under og efter anden verdenskrig, Aarhus havn går i perioden fra o går ind i den såkaldte erhvervshavn periode Det vil sige, at havnen langsomt, men sikkert, omdannes til næsten udelukkende at have opgaver af erhvervsmæssig karakter. - Dog med besættelsesperioden som eneste undtagelse. Som følge af denne udvikling undergår havnen en betydelig ombygning og udvidelse. 14 Kriseårene under krigen skal derfor ses som en midlertidig stilstand for havnen, der ellers siden midten af 1800-tallet, har været under fremadrettet vækst. Antallet af skibe som anløb havnen i 1930ernes sidste halvdel lå på omkring Et antal som faldt til det halve under besættelsesårene. Dette skyldes, at alt skibsfarten i områderne uden for Kattegat, Østersøen og Baltikum blev standset. Fra 1946 begyndte skibstrafikken at stige igen, men niveauet fra 1930erne blev først nået igen fra starten af 1950erne, hvor der til gengæld igen kom gang i handelen, der kun blev afbrudt mellem 1956 og Årsagerne var henholdsvis strejker og situationen omkring Suez-krisen. Da højkonjunkturerne fra 1958 for alvor begyndte at slå igennem, kunne det tydeligt mærkes på havnen, der nu gik en stigende aktivitet i møde. Dette gjaldt for stort set alle af havnens beskæftigelsesområder, og talte altså både antallet af anløbe skibe samt den indog udgående mængde af varetilstrømning. Fra starten af 1960erne fokuseredes der på damp- og motorskibe, og Aarhus havde på tidspunktet en samlet godsmængde på 2 mio. tons Industrisamfundets havne, , s , Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer, Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s , Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

13 8.1. Ulykken d. 4. juli og havnen under besættelsesårene Præcist klokken 13:45 tirsdag d. 4. juli 1944 sprang et tysk ammunitionsskib i luften ved området nær Sydhavnen. En hændelse, der ramte Aarhus meget hårdt. Med 33 dræbte, 12 savnede, et lille antal sårede samt en regn af glødende jern- og projektilstumper, der også spredte sig til centrum af Aarhus, var hele byen selvsagt på den anden ende. Eksplosionens arnested var ved Sydhavnens bassin fire, men kom til at omfatte et langt større areal. Problemet var, at i nærheden af at det eksploderede skib, lå en anden lægter, der også indeholdt sprængfarligt ammunition. Helt konkret 180 tons. Trykbølgen fra det første skib kastede den anden ammunitonslægter over på den modsatte kaj, hvor den ramte Mammen og Dreschers pakhus. Hårdt det gik også ud over skibene, Hermes og S/S Scharnhörn. Førstnævnte skib mistede styreevnen, og blev kastet rundt i det bassin, hvor det lå til kaj. På Scharnhörn blev det meste af personalet hårdt kvæstet. I området omkring Sydhavnens bassin fire, hvor eksplosionen var opstået, blev alt liv udslettet. Et øjevidne beretter, at have set kusken, Gert Gertsen, blive slynget ud i havnebassinet sammen med sine heste. De døde alle på stedet. 16 Efter ulykken havde den tyske besættelsesmagt, gennem Ritzaus bureau, meddelt, at der ikke kunne gives nogen nærmere oplysninger om eksplosionens årsag, fordi en undersøgelse allerede var blevet igangsat, og at man derfor ikke ønskede at foregribe et givent resultat. 17 Det var også forklaringen på, at de lokale århusianske nyhedsmedier ikke måtte bringe nogen artikler, eller andre oplysninger, om uheldet. Alligevel bragte den socialdemokratiske avis Demokraten en liste over dødsfald, der tilfældigvis alle var fundet sted d. 4. juli Desuden arrangerede byrådet nogle uger efter dvs. d. 29. juli en mindehøjtidelighed for de mange faldne. På dagen for mindehøjtideligheden blev der udmeldt nyt om ulykken fra tysk side. Man meddelte, at eksplosionen var foretaget af en kommunistisk sabotagegruppe, der dog alle var blevet dræbt under sprængningen af den tyske ammunitionslægter. Man ville derfor ikke foretage sig 16 [Århus havns arkiv: Rapport angående eksplosionsulykke 4. juli 1944], [Demokraten, 5. og 8. juli, 1944], [Skrivelse fra Århus byråd til Havneudvalget 28. december, 1944] og [Århus havns arkiv: Havnesager, , eksplosionsskader 4. juli 1944]. 17 Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s , Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

14 yderligere i sagen. - Selvom modstandsbevægelsens sabotageaktioner på daværende tidspunkt var på højeste aktivitetsniveau i Danmark, er der dog intet, som tyder på, at eksplosionen skulle være sket ved en ødelæggelsesaktion. Alt peger i retning af en katastrofal ulykke, som det var oplagt at udnytte til at påføre smuds over besættelsesmagtens fjender Årene efter krigen Kort tid efter krigen havde man på havnen efterhånden fjernet alle de spor, som besættelsen havde ført med sig. Det gjaldt nu om at tænke fremad, og på at forbedre den stillestående økonomi. Derfor begyndte man allerede fra 1948 at tænke på de næste udvidelser af Nordhavnen. Fyret der havde stået på pier 2, blev forflyttet til pier 3, således, at indsejlingen nu blev forskudt til havnens mere nordlige del. Nord- og Sydhavnen havde forsat ikke noget fælles indløb, og det blev derfor nødvendigt at opføre en ekstra dækmole mellem de to sejlløb, der førte ind til omtalte havneafdelinger. Udmundingen der lå placeret for enden af Nordhavnen, kom derfor nu til at ligge mellem pier 3 og dækmolen. Som en indskudt bemærkning, bør det nævnes, at der i 1960erne blev bygget endnu en pier nord for pier 3, og havneindløbet dermed flyttet yderligere nord på. 18 Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s , Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

15 9. Aarhus og den moderne basishavn, Fra 1962 anerkendes Aarhus som basishavn, det vil sige hjemhavn for flere fastlæggende skibe. Grunden til, at netop Aarhus fik denne anerkendelse, var, at de dermed skulle varetage opgaven som fragtkonference på ruter til Fjernøsten. Titlen som basishavn fik de gennem et tæt samarbejde mellem de førende skandinaviske rederier, Aktieselvskabet Det Østasiatiske Kompagni, Det Forenede Dampskibs-Selvskab samt det svenske rederi Johnson Lines, som havde ruter, der gik gennem Aarhus. Tidligere havde København været den eneste danske basishavn, men nu var turen altså kommet til Aarhus. Mange selskaber ville ikke længere betale de ekstra udgifter til fragtdrift på varer, der ad omveje, måtte sejle til nærmeste basishavn. 19 Med til anerkendelsen hørte en nedsættelse på 15 % af fragtraterne på de århusianske stykgodsudskibere. I kølvandet på denne rabat blev der dog stillet en hel del nye krav til havnen i forhold til godsomsætning og kajfaciliteter, som begge måtte forbedres. Den nye titel kom yderligere til at knytte havnen sammen med erhvervslivet, fra især Jylland og Fyn Containerhavnen Perioden fra slutningen af 1960erne og op gennem 1970erne kaldes i de fleste værker, der beskriver Aarhus havns historie for: Cointainerrevolutionen Den gør den, fordi at det var her, at man omlagde det meste af arbejdet, således, at det kom til at fungere maskinelt i stedet for manuelt. Samtidigt betød det en kraftig nedskæring af havnens arbejdere, da man ikke længere, havde brug for så meget arbejdskraft som tidligere. 19 Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 97, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 97, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

16 Startskuddet til ændringerne blev markeret ved at verdens på tidspunktet førende containerrederi, Sea-Land Services, etablerer egen containerterminal på havnen, og pier 4, der vendte mod nord blev udvidet med 11,5 hektar. Med til omlæggelsen fandt en stor øget varetilførsel fra ind- og udland sted. Præcist hvor stor forøgelsen af varetilførselen egentligt var, kan man få et indtryk af, når man sammenligner tallene fra 1945 med dem fra I førstnævnte lå man på en skibsomsætning, der talte tons, mens man i sidstnævnte var kommet helt op på tons I medgang og modgang, De første år i 1970erne var problematiske for det danske erhvervsliv. Lavkonjunkturproblemerne forsaget af oliekriserne i 1973 og 1979, gjorde, at man ikke længere, kørte med så stort et overskud som hidtil. Helt slemt stod det nu ikke til, eftersom man stadig i de første år efter kriserne, havde et overskud på 26 % i forhold til godsomsætningen. For at sætte det hele lidt i perspektiv bør det fremhæves, at man i de gode år efter anden verdenskrig, havde kørt med en syvdobling af den omsætning, man havde haft inden besættelsen. 22 En noget anderledes situation udspillede sig dog for Aarhus havn, der i samme periode som ovenfornævnte, oplevede en fremgang i godsomsætningen på hele 57 %. Især gik det godt mellem , hvilket er bemærkelsesværdig under de såkaldte fattig-firsere - Årsagen var, at man havde stiftet et feederselvskab, UniFeeder, der blev drevet fra Aarhus havn. Som en sidebemærkning, skal det i øvrigt nævnes, at netop dette selvskab i 2008 var Nordeuropas største feederselvskab. - Et andet afgørende punkt for successen, var, at Marsk Lines valgte Aarhus havn som den havn, der skulle stå for selvskabets tværkontinentale ruter. Fra 1985 vendte situationen, og det begyndte at gå dårligere for Aarhus. Grunden var utvivlsomt etableringen af en kulterminal på Østhavnen, hvilket medførte fald i de følgende års godsafsætning. 21 Henrik Mølgaard Frandsens ph.d. afhandling: Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945, s Henrik Mølgaard Frandsens ph.d. afhandling: Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945, s

17 Kulterminalen blev en fiasko, da man i samme periode fra folketinget, førte en mere grøn miljø- og energipolitik end tidligere. Slutningen af 1980erne var dog ikke kun præget af negative økonomiske udsving. Med den såkaldte 1988-plan opstod der på havnen en række positive tiltag af kulturel karakter. Efter en række kritiske indlæg i byens aviser blev kommuneplanen i 1988 underlagt revision. Rent praktisk blev den udformet med det klare mål for øje, at havnen skulle tilgodese de borgere i byen, som ønskede at benytte havnen til kulturelle aktiviteter, og dermed mindske afstanden mellem by og havn. 23 Disse aktiviteter indebar blandt andet havnerundfarter tilegnet folkeskoleelever, arrangementer i festugen, udstillinger samt rundvisninger på nogle af de fastliggende skibe. 24 I 1993 havde man mistet 26 % af havnens omsætning i forhold til rekorden i Det ændrer dog ikke på det faktum, at Aarhus siden 1970erne har været landets største containerhavn, som har varetaget 60 % af den samlede danske containeromsætning, og som derfor har haft et ganske pænt overskud. Fra 2007 kan der spores en helt betydelig nedgang for havnens samlede omsætning. Det skyldes finanskrisens udbrud, der tog hårdt på de danske virksomheder over hele landet Henrik Mølgaard Frandsens ph.d. afhandling: Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945, s Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 136, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, Henrik Mølgaard Frandsens ph.d. afhandling: Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945, s

18 11. Hvad så nu? Refleksioner over fremtiden for Aarhus havn Kaster man et blik over havnens regnskaber fra o og til nu Vel at mærke undtaget finanskrisens år så kan der spores et rimelig entydigt billede. De mange udvidelser af havnen har været pengene værd. Dette havde bestemt ikke været tilfældet, hvis man ikke havde turdet satse på udvikling, idet havnens faciliteter dermed ikke havde været tidssvarende for den hurtige udvikling i branchen. Samtidigt vidner den økonomiske nedgang under krisetiderne om, at havnedrift og forretningen for denne er en følsom branche, der i høj grad påvirkes af makroøkonomiske konjunkturer i det øvrige samfund både nationalt og globalt. 26 Internt har havnen med dets store firmaer også dannet rammen for beskæftigelsen af mange mennesker. I spidsen ligger Aarhus Oliefabrik, der oprindeligt blev grundlagt under navnet Aarhus Palmekærnefabrik i Virksomheden havde en afgørende betydning for udviklingen af Aarhus havn, og ligeledes også for Aarhus. Da Aarhus siden o. 1860erne har været landets anden største by, havde fabrikken stor betydning for hele det industrielle landskab i Danmark. Især gjaldt det margarineolieindustrien og senere gennem produktionen af bl.a. chokolade og kosmetik. Varer, som spillede en stor rolle i ændringen af folks forbrugsmønstre. En anden stor virksomhed, som skaffede mange folk arbejde, var Kornpieren. - De to nævnte virksomheder - er den dag i dag stadig aktive erhvervsområder. Hvordan det vil gå Aarhus havn i de kommende år, er svært at sige noget konkret om. Det overstatslige samarbejde i EU (Den Europæiske Union, red) og den relativt frie handelsbalance, kan måske være med til at skaffe kunder i butikker, hvis bare havnen som de hidtil har gjort, følger med den teknologiske udvikling for havnedrift. Ligeledes kommer det sikkert til at afhænge af, hvor godt havnen som forretning kommer til at klare sig efter finanskrisens ophør. Når alt kommer til alt er havnens skæbne, som med de fleste andre store virksomheder, kort sagt i hænderne på den politiske- og økonomiske udvikling i Danmark og i særdeleshed resten af Europa. 26 Henrik Mølgaard Frandsens ph.d. afhandling: Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945, s. 244.

19 12. Konklusion Fra 1860 er havnens placering i Aarhus cirka - som vi kender den i dag. Toppen af erhvervslivet var sammen med byrådet interesserede i at udvide havnen, da de heri så gode økonomiske muligheder for byen. Omtrent 45 år efter Napoleonskrigene var landet nogenlunde økonomisk stabiliseret og med afskaffelsen af konsumptionsafgiften samt indførelsen af næringsfrihedsloven, blev toldmuren mellem land og by brudt en gang for alle. - Man kunne nu drive fri handel i byen. Samtidigt kommer anlæggelsen af jernbanenettet - og i kølvandet heraf - muligheden for den frie handel mellem landets købstæder havnen til gode rent konkurrencemæssigt. Ovenstående begivenheder var nemlig alle med til at få havnens økonomi til at vokse betydeligt og give Aarhus vind i sejlene. Den øgede vareomsætning medførte store ændringer i arbejdsforholdene på havnen. Det betød, at man nu i høj grad begyndte at benytte sig af hyret arbejdskraft på akkordløn. Havnearbejdernes fagforening stiftedes i 1885, og i de følgende år kæmpede arbejdere og arbejdsgivere om retten til at udlicitere det fornødne arbejde på havnen. Fra starten af 1900-tallet påbegyndes afviklingen af akkordarbejdet langsomt, og arbejderne opnår bedre rettigheder på løn- og arbejdsområdet. Samtidigt mekaniseres havnearbejdet der nu ikke, som før, var helt så fysisk opslidende. Til gengæld bliver mange fyret, fordi der med de nye maskiner ikke er brug for helt så mange arbejdere som tidligere. Aarhus er fra 1915 Danmarks største provinshavn. Med etableringen af Sydhavnen, Kornpieren, og de store foderstoffirmaer, forsøgte man hele tiden at forbedre sin position ved udvidelser og nye tiltag. På trods heraf gik det under første verdenskrig tilbage for havnen. Situationen vendte dog efter krigsårene, fordi man var hurtig til at få genetableret nogle af de tidligere handelskontakter. Resten af Europa var stadig mærket af krigens fjendskaber, og derfor kunne Danmark være behjælpelig i leveringen af udenlandske varer. En situation, som dog mister sin aktualitet under fredsårene i , hvor der igen er en smule nedgang. Efter 1921 er der kæmpemæssig økonomisk fremgang for Aarhus, som også kan aflæses på antallet af indbyggere, der stiger med 37 % i befolkningstilvækst. Fremgangen varer ved til 1936, hvor den nedadgående kurs vender tilbage.

20 Fra o begyndte den såkaldte erhvervshavns periode, og havnen går store udvidelser og økonomisk fremgang i møde. En tilstand der dog er på standby under den tyske besættelse af Danmark. Højkonjunkturerne fra slutningen af 1950erne kunne også, i den grad, mærkes på havnens økonomi, der fra da af igen hastigt var på vej i opadgående retning. I 1962 anerkendes Aarhus som basishavn. Titlen får havnen gemmet et tæt samarbejde mellem flere af de førende skandinaviske rederier, som ikke ville betale for, at deres skibe skulle sejle omvejen til København. Aarhus fik oven i anerkendelsen opgaven at varetage fragtruterne til de fjernøstlige destinationer, og man måtte som resultat af den nyerhvervede status igen udvide. Med containerrevolutionen gik havnen endnu en periode med, i hvert fald, økonomisk opgang i møde. Det nu langt mere maskindrevne arbejde betød en højere grad af arbejdseffektivitet, der kom til at betyde, at man igen måtte skære drastisk ned på de akkordlønnede havnearbejdere. 1970ernes første år var dårlige for det danske erhvervsliv. Grundet de to oliekriser var man nødsaget til at køre på lavblus, men dette gjaldt ikke for Aarhus havn, der på trods af de fattige firsere oplevede markant fremgang på godsomsætningen, en ting, som var meget atypisk for perioden. Grunden skal findes i havnens nyligt oprettede feederselvskab. Fra 1985 går havnen en mindre god periode i møde. Man havde satset stort og etableret en kulterminal på Østhavnen, som blev en fiasko grundet 1980ernes førte miljøpolitik. De dårlige år i 1980erne skal ikke forstås sådan, at havnen var tæt på at dreje nøglen om. Faktisk har man siden udvidelserne i midten af 1800-tallet samlet set kørt med et pænt overskud i perioder dog mindre end andre. De to primære årsager til den, næsten, konstante fremgang skyldes, at man dels har været villig, til at turde satse på udvidelser, samt det faktum at man hele tiden har indstillet sig efter de skiftende tiders nyeste teknologi.

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden

Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 i hovedtræk 2014 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 INDLEDNING Et stærkt 2014 giver Esbjerg Havn rygstød til fremtiden 2014 var det første år i Esbjerg Havns nye 10 års-strategi. Dermed giver året fingerpeg

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

HAVNE 4 HAVNE ET NAVN

HAVNE 4 HAVNE ET NAVN HAVNE 4 HAVNE ET NAVN Kære læser Det er mig en fornøjelse at kunne byde Dem velkommen til Guldborgsund Havne, der består af havnene; Nykøbing Falster, Orehoved, Stubbekøbing erhvervsog Fiskerihavn og Gedser

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Havnen som vigtigt led i logistikkæden. ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S

Havnen som vigtigt led i logistikkæden. ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S Godskonference 2009 Havnen som vigtigt led i logistikkæden ved Niels Vallø, Adm. Direktør Cargo Service A/S Cargo Service Største stevedoreselskab i havnen Håndterer ca. 5 mio. tons last årligt Driver

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

AABENRAA HAVN. Årsberetning 2012 Aktiviteter, resultater og udvikling

AABENRAA HAVN. Årsberetning 2012 Aktiviteter, resultater og udvikling AABENRAA HAVN Årsberetning 2012 Aktiviteter, resultater og udvikling Godsomsætningen blev mindre end budgetteret Godsomsætning 2008-2012 2008 1.818.310 tons 2009 1.252.397 tons 2010 1.095.833 tons 2011

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG - CRI UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 4. december 2012 af Sø- og Handelsretten sammensat af Michael B. Elmer (retsformand) og de sagkyndige medlemmer Thorkild Juul Jensen og Jan

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Vedtægter for Erhverv Aarhus

Vedtægter for Erhverv Aarhus Oversigt 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemmer 4 Medlemskabets ophør 5 Generalforsamlingen 6 Bestyrelsen 7 Regnskab og revision 8 Foreningens opløsning 9 Foreningens kontor og

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1 Opgave 1 Fritz og Olga Schmidt, der boede i Tyskland, købte i 2010 et helårshus i Sønderborg. Baggrunden herfor var, at Olga Schmidt gennem nogle år havde arbejdet på Als, og familien ville nu flytte dertil.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015 Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Ordinær generalforsamling d. 17. april 2012 Andelsboligforeningen Ingerslev II

Ordinær generalforsamling d. 17. april 2012 Andelsboligforeningen Ingerslev II Ordinær generalforsamling d. 17. april 2012 Andelsboligforeningen Ingerslev II Referat af ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 17. april 2012 kl. 19:00 Referent: Helle Madsen Dirigent: Johan L

Læs mere

Få kvinder og masser af mænd

Få kvinder og masser af mænd Få kvinder og masser af mænd Overblik over resultaterne af Netværket K2 og Dansk Journalistforbunds undersøgelse af kønssammensætningen blandt ledere på 42 danske nyhedsmedier Kvinder er underrepræsenterede

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere