I medgang og modgang - Rapport over udviklingen af den moderne havn i Aarhus fra o

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I medgang og modgang - Rapport over udviklingen af den moderne havn i Aarhus fra o. 1840-2006."

Transkript

1 I medgang og modgang - Rapport over udviklingen af den moderne havn i Aarhus fra o Dampskibsbroen o efter maleri i Den Gamle By.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning, s Eksisterende forsknings- og kildemateriale. Hvad findes der, og hvordan behandles det? s Havnen udvides Forvandlingen fra åhavn til kysthavn, s Nordhavnen anlægges, s Arbejderne ved Aarhus havn omkring indgangen til 1900-årene, s Sydhavnsløsningen og første verdenskrig, erne, s Skibsfarten under- og efter første verdenskrig, , s Forholdet mellem havn og by i årene, , s Havnens status og udvikling i årene op til, under og efter anden verdenskrig, , s Ulykken d. 4. juli og havnen under besættelsesårene, s Årene efter krigen, s Aarhus og den moderne basishavn, , s Containerhavnen, s I medgang og modgang, , s Hvad så nu? Refleksioner over fremtiden for Aarhus havn, s Konklusion, s Litteratur- og kildefortegnelse, s Forskningsværker, s Stemningsnarrativer, s Kildefortegnelse, Litteratur og kilder anvendt i rapporten, s. 24.

3 1. Indledning Følgende er en rapport over den historiske udvikling af Aarhus 1 havn fra ca til Tidsafgræsningen er ikke tilfældig. I 1840 er det industrialiserede Danmark stadigvæk i sin opstartsfase, og arbejdet med den moderne havn, som vi kender den i dag påbegyndes. Formålet med hele skrivelsen er at give studerende, forskere, museer og andre interesserede et overblik over, hvordan havnen og dennes historie har udviklet sig i Aarhus. Ligeledes er rapportens hensigt at vise hvilket kildemateriale, der er til rådighed på området, således at man lettere kan gå i gang med sine egne undersøgelser. - Det er mit klare indtryk, at et sådant overblik har været tiltrængt. 2. Eksisterende forsknings- og kildemateriale Hvad findes der, og hvordan behandles det? Jeg vil her opridse det kilde- og forskningsmateriale, vi har til rådighed. Dette gøres nemmest ved at arrangere ovenstående i nogle relevante grupper inddelt efter hvilken tilgang de har til havnens historie. Lad os i første omgang se nærmere på de udviklingshistoriske værker om Aarhus havn. Disse er gode, hvis man ønsker en gennemgang af havnens historie i en sammensat kronologisk fortælling. Typisk for disse er, at de er sammensat af flere forfatteres bidrag, såkaldte antologier, hvorfor man får en afvekslende fortællestil, der alligevel harmonerer godt med hinanden. Disse optræder typisk i værker af flere bind. Når der nedenfor refereres til de forskellige værker, så nævner jeg kun forfatternavn og titel. De fulde bibliografiske data forefindes i rapportens litteraturliste. 1 Jeg har i denne rapport konsekvent valgt at benytte den nutidige retstavningsmæssige praksis for Aarhus.

4 Jens Engbergs bog Dyre lærepenge - Den store havnestrejke i 1897 er udgivet i 1985 og centrerer sig mest om en enkelt begivenhed, nemlig havnestrejken i Aarhus anno Det næste i rækken er pt. det eneste forskningsværk, der er en fortælling om havnens historiske udvikling sammenkoblet med erindringshistorier fortalt af havnearbejderne selv samt deres familier og efterkommere. Titlen er: Havnearbejderne i Århus før containerens tid, og er skrevet af Svend Aage Andersen i Dernæst er der tobindsværket Fra åhavn til kysthavn fra 1990 og Fra kysthavn til storhavn fra Førstnævnte omhandler Aarhus havn fra vikingetid til første verdenskrig. Det næste fortsætter, hvor det første slap, og strækker sig fra første verdenskrig til Denne udgivelse er skrevet af flere bidragsydere, og er slutteligt redigeret af Erik Korr Johansen. Ib Gejls flerbindsværk, De skabte Århus fra , rummer en detaljeret kronologisk gennemgang af Aarhus historie. I denne fortælling er havnen uundgåelig. Kirsten Folke Harrits har udgivet to bøger, Dokken En forsvunden verden, og I dokkens verden omhandlende arbejdererindringer fra efter besættelsen til ca Bøgerne er fra hhv og Den nyeste udgivelse er et værk, som omhandler de fleste større danske havnes udvikling fra industrialiseringen til Titlen er, Industrisamfundets havne , og er også forfattet af flere personer. Slutteligt er der en række af titler, jeg vil betegne som stemningsnarrativer. Disse handler ligeledes om Aarhus havn, men er mere underholdningslitteratur, der har til formål at skildre sjove fortællinger fra Aarhus havn på en lettilgængelig og folkelig måde. Værkerne indeholder hverken kilde- eller litteraturhenvisninger, og kan derfor dårligt benyttes i forskningsmæssige sammenhænge. Disse er henholdsvis, Færdigt arbejde af Mogens Rasmussen, Mennesker på havnen og Åkander vokser ikke i saltvand af Knud Esmann samt Sproget på havnen af Willy Horn Hansen. I det følgende vil jeg pege læseren i den retning, man skal gå, når man vil finde kildemateriale om Aarhus havn. Selv havde jeg i starten svært ved finde frem til materialet, men med hjælp fra det kompetente personale på Erhvervsarkivet i Aarhus, fandt jeg til sidst frem til, hvad jeg selv anser

5 som det mest repræsentative. Jeg vil nedenfor, som med forskningslitteraturen, forsøge at inddele kilderne i relevante grupperinger. Deres fulde titel kan også hentes i litteraturlisten. Den første kildegruppe, der fortjener opmærksom, er Forhandlingsprotokollerne fra havneudvalget i Århus kommune. Disse protokoller indeholder alle referater fra forhandlinger indgået mellem Aarhus kommune og havnen. Herunder bygnings- og udvidelsestilladelser, forespørgsler mm. Et andet særdeles brugbart materiale er Havnefogedens regnskaber for havnemesteren. Disse er sendt direkte til havnemesteren, og her kan man selvsagt finde havnens interne regnskaber. I samme boldgade har vi Århus havns kasseregnskaber, som er en fortegnelse over alle ud- og indgående kontantbetalinger tilhørende havnens regnskaber. Århus havns beretninger er en generel oversigt over, hvad der rørte sig på havnen. Ligeledes gennemgås havnen som forretning, og man kan derfor i disse kilder finde driftsregnskaber, oversigter over ladet godsmængde samt skibsfart. Vil man have fat i de førnævnte erindringskilder, det vil sige kilderne, der beretter om livet som arbejder ved Aarhus havn, er det først og fremmest hensigtsmæssigt at konsultere Nationalmuseets Industri og Håndværker Arkiv, det såkaldte NIHA. Arkivet rummer godt nok kun nogle få beretninger om Aarhus havn, men dem som findes, er værd at bemærke. Der fortælles om arbejdsdagen, ansættelsesforhold, familieforhold, jargon, løn mm. I forlængelse af ovenstående, kan man med fordel, se nærmere på Erhvervsarkivets Levnedsskildringer Disse er også erindringer fra havnearbejdere, men gennemgår nogle lidt andre temaer, end dem fra NIHA. Her kan der findes oplysninger om livet i byens arbejderkvarterer, spisevaner, livet omkring højtiderne og så fremdeles. Bemærk, at de nyeste af disse, kræver godkendt aktindsigt.

6 3. Havnen udvides Forvandlingen fra åhavn til kysthavn Tidligere, lå havnen langs åen, som i vore dage, er omdannet til rekreativt forløb, der løber gennem centrum af Aarhus. Arbejdet med den nye havn påbegyndes, omkring år 1840, efter pres fra købmænd, redere, skibsførere, og andre, som var interesserede i de økonomiske fordele, et industrielt havneanlæg ville føre med sig. Handelsstandens positive indstilling til havnen gør sig gældende fra slutningen af 1860erne, og fra omtrent dette tidspunkt er havnens geografiske placering, cirka, som vi kender den i dag. Havneledelsen blev, fra start, underlagt det nyligt stiftede byråd, hvor markante og vigtige personager fra toppen af byens erhvervsliv, indtog de mest magtfulde af pladserne. Selvom der, til tider, var visse uoverensstemmelser mellem især Højres og Socialdemokratiets byrådsmedlemmer om hvordan havnen skulle udvikle sig, så var der faktisk opbakning fra begge fløje til langt de fleste af udvidelsesforslagene. 2 Problemet var, at havnens åmunding simpelthen var blevet for lille. Det betød, at der kunne opstå problemer med at sikre havnes vareoplag i dårligt vejr, hvor der var fare for at gå på grund. 3 Udbygningen af havnen skete på et tidspunkt, hvor Danmark igen var kommet ovenpå efter det økonomiske nederlag, som Napoleonskrigene ( ) havde været skyld i. Krigene havde betydet, at Danmark blev udelukket for den internationale handel eftersom de i krigene, havde stået på samme side som Napoleon. Derfor var mange handelshuse gået neden om og hjem. I det hele taget var havnens udvikling i disse år i høj grad præget af de noget skiftende omstændigheder som Danmark i perioden undergik. For det første blev konsumptionsafgiften fjernet i Dette var en afgift, som landboerne havde betalt ved byporten mod at opnå tilladelse til at sælge deres varer inde i byen. Med afskaffelsen blev de volde og planker, der tidligere havde omsluttet Aarhus revet ned, hvilket i praksis fungerede som en symbolsk manifestation på afviklingen af toldgrænsen mellem land og by. Ophævelsen af konsumptionsafgiften var i øvrigt første punkt på dagsordenen i indførelsen af næringsfriheden, 2 Erik Korr Johansen, Fra åhavn til kysthavn Århus havns historie til 1914, s. 127, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, Industrisamfundets havne, , s , Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer, 2008.

7 som kom på tapetet i forbindelse med den nye Junigrundlov af Den endelige næringsfrihed så dog først dagens lys i Næringsfriheden var en god ting for havnens økonomi, fordi at man nu havde ret til at drive en langt friere handel end man førhen, med mesterlavenes monopolret, havde været vandt til. 5 I 1861 står det nye havneanlæg færdigt, og i kølvandet heraf byggedes en ny dampskibsbro mod sydvest, som blev tilegnet rutetrafikken mellem Aarhus og Korsør (siden Kalundborg). Fra 1862 åbner jernebanestrækningen mellem Aarhus og Randers, og der oprettes en forbindelse fra jernbanen til havnen, således, at man kunne spare arbejds- og transport omkostninger ved at lade varetransporten blive kørt direkte til havneanlægget. Resultatet blev, at trafikken på haven øgedes markant. Ligeledes var anlæggelsen af jernbanenettet medvirkende årsag til, at konkurrencen mellem de danske købstæder blev større. Man kunne nu udskibe varer i den havn, som var mest profitabel og var dermed ikke, som før, bundet til at benytte den havn, som geografisk lå tættest på. Da man som følge af krigen i 1864 måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, medførte det problemer for handelen mellem de østjyske havne og de ny-vundne preussiske landområder. Sidstnævnte blev nemlig, fra den danske Rigsdag, pålagt store afgifter og restriktioner. Nord for den nye grænse fandtes på daværende tidspunkt ingen havne, der kunne leve op til de vestslesvigske- rent udskibningsmæssigt, og Danmarks eksportruter måtte nu udgå fra Aarhus, som kom til at tjene mange penge på denne handelssituation [Skibsfart og vareomsætning, , Erhvervsarkivet, Aarhus] Alle henvisninger til kilder vil i denne rapport være indrammet i en skarp parentes. 6 Erik Korr Johansen, Fra åhavn til kysthavn Århus havns historie til 1914, s , Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1990.

8 4. Nordhavnen anlægges I 1883 var det nyetablerede havnebassin fra 1861 allerede utidssvarende. Havnen var ikke længere leveringsdygtig udi oplagspladser og pakhuskapacitet. Ydermere var skibene vokset i gennemsnit, og det kunne give anledning til problemer i forhold til anløbning af havnen. Det betød, at der atter måtte udvides, og i 1890 står et nyt bassin færdigt. - Det blev placeret nord for det første, og fik deraf navnet Nordhavnen Arbejderne ved Aarhus havn omkring indgangen til 1900-årene Udviklingen af havnen samt den øgede vareomsætning medførte enorme ændringer i arbejdsforholdene især i forbindelse med losning og lastning af de skibe, som lå til kaj i Aarhus havn. Tidligere havde skibets egen besætning klaret arbejdet i samarbejde med de folk, købmændene typisk havde ansat, til at viderefragte skibets bestilte varer, når de var kommet på land. Med de forskellige tiltag som ruteskibsfarten, anlæggelsen af jernbanen samt den accelererende udenrigshandel, som krævede større mængder af foderstoffer, støbegods samt brændsel, blev hyrede havnearbejdere en stadigt mere integreret del i håndteringen af skibenes last. 8 Oprindeligt var det sådant, at havnearbejderne blev ansat af skibets kaptajn, men som årene gik, blev det mere almindeligt, at stevedorer antog de arbejdere, de havde brug for. De, som ønskede arbejde, mødte simpelthen bare op på havnen, og stillede sig i kø. Blev man antaget, udførte man en konkret opgave, fik udbetalt sin akkordløn, og gik derefter hjem uden yderligere forpligtigelser. Retten til at drive stevedore virksomhed var i princippet forbeholdt enhver det havde omtalte næringsfrihedslov af 1857 sørget for. - Som oftest var det dog sådan, at det var kaptajner eller andre søfolk med megen erfaring, der typisk påtog sig rollen som arbejdsgiver. 7 Industrisamfundets havne, , s , Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer, Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s , Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

9 Tiden med de frie stevedorer ophørte i 1885, hvor Havnearbejdernes Fagforening stiftedes. Målet var at overtage kontrollen over udliciteringen af arbejdet på havnen. Det blev dog pure afvist af de tidligere stevedorer, der tit var ansat under et af havnens større selvskaber. Som modpol til arbejdernes fagforening blev Foreningen af arbejdsgivere ved Århus havn oprettet i De opførte hurtigt havnekontoret, som fremover stod for at uddelegere arbejdet. Ved overgangen til år 1900 og i de følgende år mekaniseres havnens arbejde og samtidigt forbedres løn- og arbejdsforholdene væsentligt. En kortvarig overenskomst mellem havnearbejdernes fagforening og arbejdsgivernes forening så dagens lys i 1886, men den blev ophævet året efter. Som følge heraf opstod en stor strejke i Fra 1908 blev arbejdernes organisationsret på ny anerkendt af arbejdsgiverne, og der blev indgået nye permanente overenskomster. Som årene gik, forsvandt proceduren bag akkordarbejdet, og man gik i højere grad over til faste ansættelser. Det betød samtidigt at antallet af havnearbejderne med tiden, blev reduceret kraftigt Sydhavnsløsningen og første verdenskrig, erne Selvom Aarhus ved indgangen til det 20. århundrede stod i en relativ stærk økonomisk position, så var man stadigvæk en havn, som var hovedstadens langt underlegen. I spidsen lå Københavns havn, som var langt over niveauet for de danske provinshavne på alle områder. Til gengæld indtog Aarhus førerpositionen over de danske provinshavne tæt forfulgt af Aalborg. - Herefter kom Odense og Esbjerg. I disse år byggedes, i Aarhus, også Sydhavnen, der var blevet nødvendig, fordi man igen var kommet i logistiske problemer. Umiddelbart efter etableringen af Sydhavnen opførtes atter et nyt bassin, nemlig Kornpieren, mod øst. Formålet var at skabe den nødvendige læ for Sydhavnsbassinet. Ved bugten grænsende op til Strandvejen byggedes ligeledes Østremole, som udgjorde havnens afgrænsning mod byens østside. På det gamle havneområde skød de store Korn- 9 Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s , Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

10 og foderstoffirmaer i vejret, og andre handelsfirmaer fulgte snart trop. Heraf bør Det danske gødningskompagni og Dansk Svolvsyre og Superfosphatfabrik nævnes som de allervigtigste Skibsfarten under- og efter første verdenskrig, Bortset fra tiden omkring sommermånederne i 1915 er årene under første verdenskrig kendetegnet som nedgangsperiode for Aarhus havn. Alligevel, gik det ikke så slemt ud over Aarhus, som det gjorde for andre af landets havne. Værst gik det for København og Esbjerg, især sidstnævnte, som var blevet omlagt, så den stort set kun udelukkende fungerede som eksporthavn for England. Med Ubådskrigen fra 1917 led Esbjerg havn dog sin største nød hidtil. Ovenstående betød, at Aarhus sammen med Aalborg - i krigsårene - blev udgangspunkt for den danske landbrugseksport til England. Eftersom krigen tog til, blev det dog alligevel svært at opretholde en vedvarende skibsfart over Nordsøen. Under første verdenskrig betalte det danske krigsministerium for to permanent liggende skibe med militært personel ombord. Skibenes funktion var at beskytte Aarhus havn i tilfælde af, at krigen skulle brede sig til det ellers neutrale Danmark. Eksempler på andre mere eller mindre usædvanlige skibe, der lå til kaj i Aarhus, er de to svenske dampskibe, Birger Jarl og Æolus, som blev administreret af Røde Kors. Disse anløb havnen to gange i løbet af Målet var at aflevere syv fangetransporter bestående af invalide krigsfanger overført fra Rusland. Fangerne blev ved skibenes ankomst fragtet med tog til den lille by Hald nær Viborg, hvor der lå en fangelejr. Da krigen sluttede i 1918, øgedes skibsfarten igen, og man kom hurtigt tilbage til en økonomi, der gav overskud, eftersom det lykkedes, at få genoprettet nogle af de handelsforbindelser, man havde haft før krigen. Det drejede sig især om ruterne mellem Aarhus og Leith, Newcastle, Hamborg og Oslo. I det øvrige krigsramte Europa var behovet for udenlandske varer enormt, og her kunne Danmark være behjælpelige med leveringen. Selvom man ved krigens afslutning umiddelbart oplevede en opadgående vækst for skibsfarten i Aarhus, så var fornøjelsen kort. Med den kortvarige fredskrise, der prægede den internationale verdensøkonomi fra , var der igen tilbagegang i 10 Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 9-10, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

11 skibsfarten. Billedet vendte alligevel forholdsvist hurtigt, og efter 1921 herskede der fremgang indtil o Forholdet mellem havn og by i årene, Som nævnt voksede havnen betydeligt i denne årrække. Udbygningen havde været omfattende, og der var med Sydhavnen, Kornpieren, Østremole samt de voksende handelsfirmaer blevet foretaget omstændige udvidelser. I årene mellem voksede også skibsfarten på Aarhus havn gevaldigt, faktisk med 50 % i anløbne skibe. Situationen for gods- og varemængden var endnu bedre, og blev forøget med godt halvanden million tons årligt i perioden. Disse mange nye tiltag var dog ikke noget, der kun var forbeholdt havnen. Også Aarhus som by voksede sig større og større. Dette ses eksempelvis på den omfattende befolkningstilvækst. Mellem steg indbyggertallet fra til Tal, der vel at mærke kun gælder for selve Aarhus uden forstæderne. Der var med andre ord tale om en befolkningstilvækst på hele 37 % eller ekstra personer, hvis man omregner til antallet af indbyggere. 12 Flere af de virksomheder, der var etableret på havnen, skabte arbejdspladser for mange mennesker, og var dermed årsag til, at en hel del nye flyttede til Aarhus. De virksomheder, der især kom til at beskæftige det arbejdende folk, var mestendels Århus Oliefabrik, Korn og foderstoffirmaerne samt slagteriet, trælasten, maskinfabrikkerne og de mange brændselsvirksomheder Selvom en del af de nævnte ovenstående virksomheder ikke var direkte afhængige af havnen, så spillede den alligevel en afgørende rolle for, hvordan det gik med disse virksomheder. Derfor var byens erhvervsliv og kommune meget interesserede i, at det gik havnen godt. 11 Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 16, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 55, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 55, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

12 Udover at være en vigtig brik for udviklingen af byens erhvervsliv, så udgjorde havnen også fundamentet for aktiviteter af mere kulturel karakter. For bare at nævne et par stykker kan man fremhæve den private handel med kartofler, frugt, fisk mm, samt jollesejlads og badning i havnebassinerne. 8. Havnens status og udvikling i årene op til, under og efter anden verdenskrig, Aarhus havn går i perioden fra o går ind i den såkaldte erhvervshavn periode Det vil sige, at havnen langsomt, men sikkert, omdannes til næsten udelukkende at have opgaver af erhvervsmæssig karakter. - Dog med besættelsesperioden som eneste undtagelse. Som følge af denne udvikling undergår havnen en betydelig ombygning og udvidelse. 14 Kriseårene under krigen skal derfor ses som en midlertidig stilstand for havnen, der ellers siden midten af 1800-tallet, har været under fremadrettet vækst. Antallet af skibe som anløb havnen i 1930ernes sidste halvdel lå på omkring Et antal som faldt til det halve under besættelsesårene. Dette skyldes, at alt skibsfarten i områderne uden for Kattegat, Østersøen og Baltikum blev standset. Fra 1946 begyndte skibstrafikken at stige igen, men niveauet fra 1930erne blev først nået igen fra starten af 1950erne, hvor der til gengæld igen kom gang i handelen, der kun blev afbrudt mellem 1956 og Årsagerne var henholdsvis strejker og situationen omkring Suez-krisen. Da højkonjunkturerne fra 1958 for alvor begyndte at slå igennem, kunne det tydeligt mærkes på havnen, der nu gik en stigende aktivitet i møde. Dette gjaldt for stort set alle af havnens beskæftigelsesområder, og talte altså både antallet af anløbe skibe samt den indog udgående mængde af varetilstrømning. Fra starten af 1960erne fokuseredes der på damp- og motorskibe, og Aarhus havde på tidspunktet en samlet godsmængde på 2 mio. tons Industrisamfundets havne, , s , Kulturarvsstyrelsen og Odense Bys Museer, Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s , Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

13 8.1. Ulykken d. 4. juli og havnen under besættelsesårene Præcist klokken 13:45 tirsdag d. 4. juli 1944 sprang et tysk ammunitionsskib i luften ved området nær Sydhavnen. En hændelse, der ramte Aarhus meget hårdt. Med 33 dræbte, 12 savnede, et lille antal sårede samt en regn af glødende jern- og projektilstumper, der også spredte sig til centrum af Aarhus, var hele byen selvsagt på den anden ende. Eksplosionens arnested var ved Sydhavnens bassin fire, men kom til at omfatte et langt større areal. Problemet var, at i nærheden af at det eksploderede skib, lå en anden lægter, der også indeholdt sprængfarligt ammunition. Helt konkret 180 tons. Trykbølgen fra det første skib kastede den anden ammunitonslægter over på den modsatte kaj, hvor den ramte Mammen og Dreschers pakhus. Hårdt det gik også ud over skibene, Hermes og S/S Scharnhörn. Førstnævnte skib mistede styreevnen, og blev kastet rundt i det bassin, hvor det lå til kaj. På Scharnhörn blev det meste af personalet hårdt kvæstet. I området omkring Sydhavnens bassin fire, hvor eksplosionen var opstået, blev alt liv udslettet. Et øjevidne beretter, at have set kusken, Gert Gertsen, blive slynget ud i havnebassinet sammen med sine heste. De døde alle på stedet. 16 Efter ulykken havde den tyske besættelsesmagt, gennem Ritzaus bureau, meddelt, at der ikke kunne gives nogen nærmere oplysninger om eksplosionens årsag, fordi en undersøgelse allerede var blevet igangsat, og at man derfor ikke ønskede at foregribe et givent resultat. 17 Det var også forklaringen på, at de lokale århusianske nyhedsmedier ikke måtte bringe nogen artikler, eller andre oplysninger, om uheldet. Alligevel bragte den socialdemokratiske avis Demokraten en liste over dødsfald, der tilfældigvis alle var fundet sted d. 4. juli Desuden arrangerede byrådet nogle uger efter dvs. d. 29. juli en mindehøjtidelighed for de mange faldne. På dagen for mindehøjtideligheden blev der udmeldt nyt om ulykken fra tysk side. Man meddelte, at eksplosionen var foretaget af en kommunistisk sabotagegruppe, der dog alle var blevet dræbt under sprængningen af den tyske ammunitionslægter. Man ville derfor ikke foretage sig 16 [Århus havns arkiv: Rapport angående eksplosionsulykke 4. juli 1944], [Demokraten, 5. og 8. juli, 1944], [Skrivelse fra Århus byråd til Havneudvalget 28. december, 1944] og [Århus havns arkiv: Havnesager, , eksplosionsskader 4. juli 1944]. 17 Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s , Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

14 yderligere i sagen. - Selvom modstandsbevægelsens sabotageaktioner på daværende tidspunkt var på højeste aktivitetsniveau i Danmark, er der dog intet, som tyder på, at eksplosionen skulle være sket ved en ødelæggelsesaktion. Alt peger i retning af en katastrofal ulykke, som det var oplagt at udnytte til at påføre smuds over besættelsesmagtens fjender Årene efter krigen Kort tid efter krigen havde man på havnen efterhånden fjernet alle de spor, som besættelsen havde ført med sig. Det gjaldt nu om at tænke fremad, og på at forbedre den stillestående økonomi. Derfor begyndte man allerede fra 1948 at tænke på de næste udvidelser af Nordhavnen. Fyret der havde stået på pier 2, blev forflyttet til pier 3, således, at indsejlingen nu blev forskudt til havnens mere nordlige del. Nord- og Sydhavnen havde forsat ikke noget fælles indløb, og det blev derfor nødvendigt at opføre en ekstra dækmole mellem de to sejlløb, der førte ind til omtalte havneafdelinger. Udmundingen der lå placeret for enden af Nordhavnen, kom derfor nu til at ligge mellem pier 3 og dækmolen. Som en indskudt bemærkning, bør det nævnes, at der i 1960erne blev bygget endnu en pier nord for pier 3, og havneindløbet dermed flyttet yderligere nord på. 18 Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s , Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

15 9. Aarhus og den moderne basishavn, Fra 1962 anerkendes Aarhus som basishavn, det vil sige hjemhavn for flere fastlæggende skibe. Grunden til, at netop Aarhus fik denne anerkendelse, var, at de dermed skulle varetage opgaven som fragtkonference på ruter til Fjernøsten. Titlen som basishavn fik de gennem et tæt samarbejde mellem de førende skandinaviske rederier, Aktieselvskabet Det Østasiatiske Kompagni, Det Forenede Dampskibs-Selvskab samt det svenske rederi Johnson Lines, som havde ruter, der gik gennem Aarhus. Tidligere havde København været den eneste danske basishavn, men nu var turen altså kommet til Aarhus. Mange selskaber ville ikke længere betale de ekstra udgifter til fragtdrift på varer, der ad omveje, måtte sejle til nærmeste basishavn. 19 Med til anerkendelsen hørte en nedsættelse på 15 % af fragtraterne på de århusianske stykgodsudskibere. I kølvandet på denne rabat blev der dog stillet en hel del nye krav til havnen i forhold til godsomsætning og kajfaciliteter, som begge måtte forbedres. Den nye titel kom yderligere til at knytte havnen sammen med erhvervslivet, fra især Jylland og Fyn Containerhavnen Perioden fra slutningen af 1960erne og op gennem 1970erne kaldes i de fleste værker, der beskriver Aarhus havns historie for: Cointainerrevolutionen Den gør den, fordi at det var her, at man omlagde det meste af arbejdet, således, at det kom til at fungere maskinelt i stedet for manuelt. Samtidigt betød det en kraftig nedskæring af havnens arbejdere, da man ikke længere, havde brug for så meget arbejdskraft som tidligere. 19 Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 97, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 97, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, 1994.

16 Startskuddet til ændringerne blev markeret ved at verdens på tidspunktet førende containerrederi, Sea-Land Services, etablerer egen containerterminal på havnen, og pier 4, der vendte mod nord blev udvidet med 11,5 hektar. Med til omlæggelsen fandt en stor øget varetilførsel fra ind- og udland sted. Præcist hvor stor forøgelsen af varetilførselen egentligt var, kan man få et indtryk af, når man sammenligner tallene fra 1945 med dem fra I førstnævnte lå man på en skibsomsætning, der talte tons, mens man i sidstnævnte var kommet helt op på tons I medgang og modgang, De første år i 1970erne var problematiske for det danske erhvervsliv. Lavkonjunkturproblemerne forsaget af oliekriserne i 1973 og 1979, gjorde, at man ikke længere, kørte med så stort et overskud som hidtil. Helt slemt stod det nu ikke til, eftersom man stadig i de første år efter kriserne, havde et overskud på 26 % i forhold til godsomsætningen. For at sætte det hele lidt i perspektiv bør det fremhæves, at man i de gode år efter anden verdenskrig, havde kørt med en syvdobling af den omsætning, man havde haft inden besættelsen. 22 En noget anderledes situation udspillede sig dog for Aarhus havn, der i samme periode som ovenfornævnte, oplevede en fremgang i godsomsætningen på hele 57 %. Især gik det godt mellem , hvilket er bemærkelsesværdig under de såkaldte fattig-firsere - Årsagen var, at man havde stiftet et feederselvskab, UniFeeder, der blev drevet fra Aarhus havn. Som en sidebemærkning, skal det i øvrigt nævnes, at netop dette selvskab i 2008 var Nordeuropas største feederselvskab. - Et andet afgørende punkt for successen, var, at Marsk Lines valgte Aarhus havn som den havn, der skulle stå for selvskabets tværkontinentale ruter. Fra 1985 vendte situationen, og det begyndte at gå dårligere for Aarhus. Grunden var utvivlsomt etableringen af en kulterminal på Østhavnen, hvilket medførte fald i de følgende års godsafsætning. 21 Henrik Mølgaard Frandsens ph.d. afhandling: Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945, s Henrik Mølgaard Frandsens ph.d. afhandling: Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945, s

17 Kulterminalen blev en fiasko, da man i samme periode fra folketinget, førte en mere grøn miljø- og energipolitik end tidligere. Slutningen af 1980erne var dog ikke kun præget af negative økonomiske udsving. Med den såkaldte 1988-plan opstod der på havnen en række positive tiltag af kulturel karakter. Efter en række kritiske indlæg i byens aviser blev kommuneplanen i 1988 underlagt revision. Rent praktisk blev den udformet med det klare mål for øje, at havnen skulle tilgodese de borgere i byen, som ønskede at benytte havnen til kulturelle aktiviteter, og dermed mindske afstanden mellem by og havn. 23 Disse aktiviteter indebar blandt andet havnerundfarter tilegnet folkeskoleelever, arrangementer i festugen, udstillinger samt rundvisninger på nogle af de fastliggende skibe. 24 I 1993 havde man mistet 26 % af havnens omsætning i forhold til rekorden i Det ændrer dog ikke på det faktum, at Aarhus siden 1970erne har været landets største containerhavn, som har varetaget 60 % af den samlede danske containeromsætning, og som derfor har haft et ganske pænt overskud. Fra 2007 kan der spores en helt betydelig nedgang for havnens samlede omsætning. Det skyldes finanskrisens udbrud, der tog hårdt på de danske virksomheder over hele landet Henrik Mølgaard Frandsens ph.d. afhandling: Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945, s Erik Korr Johansen, Fra kysthavn til storhavn Århus havns historie til , s. 136, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet, Henrik Mølgaard Frandsens ph.d. afhandling: Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945, s

18 11. Hvad så nu? Refleksioner over fremtiden for Aarhus havn Kaster man et blik over havnens regnskaber fra o og til nu Vel at mærke undtaget finanskrisens år så kan der spores et rimelig entydigt billede. De mange udvidelser af havnen har været pengene værd. Dette havde bestemt ikke været tilfældet, hvis man ikke havde turdet satse på udvikling, idet havnens faciliteter dermed ikke havde været tidssvarende for den hurtige udvikling i branchen. Samtidigt vidner den økonomiske nedgang under krisetiderne om, at havnedrift og forretningen for denne er en følsom branche, der i høj grad påvirkes af makroøkonomiske konjunkturer i det øvrige samfund både nationalt og globalt. 26 Internt har havnen med dets store firmaer også dannet rammen for beskæftigelsen af mange mennesker. I spidsen ligger Aarhus Oliefabrik, der oprindeligt blev grundlagt under navnet Aarhus Palmekærnefabrik i Virksomheden havde en afgørende betydning for udviklingen af Aarhus havn, og ligeledes også for Aarhus. Da Aarhus siden o. 1860erne har været landets anden største by, havde fabrikken stor betydning for hele det industrielle landskab i Danmark. Især gjaldt det margarineolieindustrien og senere gennem produktionen af bl.a. chokolade og kosmetik. Varer, som spillede en stor rolle i ændringen af folks forbrugsmønstre. En anden stor virksomhed, som skaffede mange folk arbejde, var Kornpieren. - De to nævnte virksomheder - er den dag i dag stadig aktive erhvervsområder. Hvordan det vil gå Aarhus havn i de kommende år, er svært at sige noget konkret om. Det overstatslige samarbejde i EU (Den Europæiske Union, red) og den relativt frie handelsbalance, kan måske være med til at skaffe kunder i butikker, hvis bare havnen som de hidtil har gjort, følger med den teknologiske udvikling for havnedrift. Ligeledes kommer det sikkert til at afhænge af, hvor godt havnen som forretning kommer til at klare sig efter finanskrisens ophør. Når alt kommer til alt er havnens skæbne, som med de fleste andre store virksomheder, kort sagt i hænderne på den politiske- og økonomiske udvikling i Danmark og i særdeleshed resten af Europa. 26 Henrik Mølgaard Frandsens ph.d. afhandling: Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945, s. 244.

19 12. Konklusion Fra 1860 er havnens placering i Aarhus cirka - som vi kender den i dag. Toppen af erhvervslivet var sammen med byrådet interesserede i at udvide havnen, da de heri så gode økonomiske muligheder for byen. Omtrent 45 år efter Napoleonskrigene var landet nogenlunde økonomisk stabiliseret og med afskaffelsen af konsumptionsafgiften samt indførelsen af næringsfrihedsloven, blev toldmuren mellem land og by brudt en gang for alle. - Man kunne nu drive fri handel i byen. Samtidigt kommer anlæggelsen af jernbanenettet - og i kølvandet heraf - muligheden for den frie handel mellem landets købstæder havnen til gode rent konkurrencemæssigt. Ovenstående begivenheder var nemlig alle med til at få havnens økonomi til at vokse betydeligt og give Aarhus vind i sejlene. Den øgede vareomsætning medførte store ændringer i arbejdsforholdene på havnen. Det betød, at man nu i høj grad begyndte at benytte sig af hyret arbejdskraft på akkordløn. Havnearbejdernes fagforening stiftedes i 1885, og i de følgende år kæmpede arbejdere og arbejdsgivere om retten til at udlicitere det fornødne arbejde på havnen. Fra starten af 1900-tallet påbegyndes afviklingen af akkordarbejdet langsomt, og arbejderne opnår bedre rettigheder på løn- og arbejdsområdet. Samtidigt mekaniseres havnearbejdet der nu ikke, som før, var helt så fysisk opslidende. Til gengæld bliver mange fyret, fordi der med de nye maskiner ikke er brug for helt så mange arbejdere som tidligere. Aarhus er fra 1915 Danmarks største provinshavn. Med etableringen af Sydhavnen, Kornpieren, og de store foderstoffirmaer, forsøgte man hele tiden at forbedre sin position ved udvidelser og nye tiltag. På trods heraf gik det under første verdenskrig tilbage for havnen. Situationen vendte dog efter krigsårene, fordi man var hurtig til at få genetableret nogle af de tidligere handelskontakter. Resten af Europa var stadig mærket af krigens fjendskaber, og derfor kunne Danmark være behjælpelig i leveringen af udenlandske varer. En situation, som dog mister sin aktualitet under fredsårene i , hvor der igen er en smule nedgang. Efter 1921 er der kæmpemæssig økonomisk fremgang for Aarhus, som også kan aflæses på antallet af indbyggere, der stiger med 37 % i befolkningstilvækst. Fremgangen varer ved til 1936, hvor den nedadgående kurs vender tilbage.

20 Fra o begyndte den såkaldte erhvervshavns periode, og havnen går store udvidelser og økonomisk fremgang i møde. En tilstand der dog er på standby under den tyske besættelse af Danmark. Højkonjunkturerne fra slutningen af 1950erne kunne også, i den grad, mærkes på havnens økonomi, der fra da af igen hastigt var på vej i opadgående retning. I 1962 anerkendes Aarhus som basishavn. Titlen får havnen gemmet et tæt samarbejde mellem flere af de førende skandinaviske rederier, som ikke ville betale for, at deres skibe skulle sejle omvejen til København. Aarhus fik oven i anerkendelsen opgaven at varetage fragtruterne til de fjernøstlige destinationer, og man måtte som resultat af den nyerhvervede status igen udvide. Med containerrevolutionen gik havnen endnu en periode med, i hvert fald, økonomisk opgang i møde. Det nu langt mere maskindrevne arbejde betød en højere grad af arbejdseffektivitet, der kom til at betyde, at man igen måtte skære drastisk ned på de akkordlønnede havnearbejdere. 1970ernes første år var dårlige for det danske erhvervsliv. Grundet de to oliekriser var man nødsaget til at køre på lavblus, men dette gjaldt ikke for Aarhus havn, der på trods af de fattige firsere oplevede markant fremgang på godsomsætningen, en ting, som var meget atypisk for perioden. Grunden skal findes i havnens nyligt oprettede feederselvskab. Fra 1985 går havnen en mindre god periode i møde. Man havde satset stort og etableret en kulterminal på Østhavnen, som blev en fiasko grundet 1980ernes førte miljøpolitik. De dårlige år i 1980erne skal ikke forstås sådan, at havnen var tæt på at dreje nøglen om. Faktisk har man siden udvidelserne i midten af 1800-tallet samlet set kørt med et pænt overskud i perioder dog mindre end andre. De to primære årsager til den, næsten, konstante fremgang skyldes, at man dels har været villig, til at turde satse på udvidelser, samt det faktum at man hele tiden har indstillet sig efter de skiftende tiders nyeste teknologi.

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher

ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher ANALYSENOTAT Økonomisk status og udvikling i de kreative indholdsbrancher AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Branchens nøgletal De kreative indholdsbrancher dækker en række virksomheder, der udvikler og sælger

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

ÅRHUS HAVN. INDSTILLING Til Århus Byråd Den Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: BM/AV

ÅRHUS HAVN. INDSTILLING Til Århus Byråd Den Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: BM/AV ÅRHUS HAVN INDSTILLING Til Århus Byråd Den 07.12.2004 Tlf. nr.: 86 13 32 66 Jour. nr.: 12.30.0001.04 Ref.: 17172 BM/AV Indstilling om forhøjelse af anlægsrammen med 500 mio. kr. 1. Resume Med den politiske

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten Særligt it-konsulenter og iværksættere skal tilskrives æren for, at hele it-sektorens fuldtidsbeskæftigelse er i fremgang ovenpå

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Små og mellemstore virksomheder i venteposition

Små og mellemstore virksomheder i venteposition Små og mellemstore virksomheder i venteposition Dansk økonomi mangler tempo, og det rammer selvfølgelig også små og mellemstore virksomheder. I modsætning til de sidste to kvartaler, hvor der var fremgang

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk

Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk 16. december 2015 Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk Handelsaktiviteten løftede sig betydeligt i 2015 i forhold til 2014. Meget tyder på, at det samlede antal frie handler af parcelhuse,

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er

Læs mere

4 Pionerer mod Øst indholdsfortegnelse

4 Pionerer mod Øst indholdsfortegnelse 4 Pionerer mod Øst indholdsfortegnelse indholdfortegnelse forord............................................................ 7 en historisk dag................................................... 11 de

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic)

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Indlægsholdere: cand. polit. Henning L. Kristensen, Carl Bro as cand. tech. soc., ph. d. Kristen D. Nedergaard, Institut

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2011

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2011 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stor optimisme i malervirksomhederne (side 2) Selv om det er for tidligt at konstatere, at krisen

Læs mere

Bestil på www.jernbaneklub.dk

Bestil på www.jernbaneklub.dk Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) Forfatter: Preben Jensen Format A4 i stift bind med 246 sider med mange billeder i sort/hvid og farver og mange illustrationer Forlaget: Nautilus (juni 2015)

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for

Læs mere

Aarhus Havns årsrapport 2011, budget 2012 samt overslag 2013 og 2014

Aarhus Havns årsrapport 2011, budget 2012 samt overslag 2013 og 2014 Til Aarhus Byråd INDSTILLING 21. februar 212 Tlf.nr.: 86 13 32 66 J.nr.: 6.4.1.12 Brev:21764HMJ/jg Aarhus Havns årsrapport 211, budget 212 samt overslag 213 og 214 1. Resume Godsomsætningen faldt med 249.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2011 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus præsenterer her vores hidtil største program. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på hjemmesiden

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Elasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet

Elasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet Elasund Rules År efter frygtløse søfarere opdagede og etablerede øen Catan voksede befolkningstallet konstant. Kolonister dukkede op på øen og langs kysten og der opstod en uundværlig handel mellem dem.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Benchmarking notat Emne: Modtagere: Udarbejdet af: Dato: 07. januar 2013 Undersøgelse af restancer i vandselskaber Offentligt tilgængeligt notat. Der findes

Læs mere

Indhold: Spar Nord glæder sig for fjerde gang til The Tall Ships Races i Aalborg. Oktober 2014. Nyhedsbrev nr. 1

Indhold: Spar Nord glæder sig for fjerde gang til The Tall Ships Races i Aalborg. Oktober 2014. Nyhedsbrev nr. 1 The tall ships races 2015 Aalborg Nyhedsbrev nr. 1 Oktober 2014 Velkommen til det første nyhedsbrev for The Tall Ships Races 2015 Aalborg. Frem til begivenheden afholdes fra den 1. til den 4. august 2015,

Læs mere