Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 12. oktober 1964 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam (Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig ). : Dasara. Dasara, der betyder 10, festligholdes hvert efterår. Højtiden består af Navarathri (ordet betyder 9 nætter) samt af den 10. dag Dasara. Det er en højtid, hvor man fejrer de gode kræfters sejr over de kræfter, der modsætter sig menneskets stræben efter at nå Lyset. Specielt tilbedes gudinderne Durga, Lakshmi og Saraswathi, fordi de skænker os mennesker mod, rigdom og visdom. Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Tro er fundamentet af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba I dag har I hørt de skriftkloge fortælle om Vedaernes ophøjethed og behovet for at grundfæste dharma ( rigtig handling ). (Sai Baba siger, at der ikke eksisterer et ord eller et begreb, der kan forklare ordet dharma. Dharma er det, der understøtter og opretholder hele universet. Dharma er den pligt, som alting er eller burde være underlagt. Det er ildens pligt at fortære, varme, lyse, nedbyde osv. Det er græssets pligt at omdanne kuldioxid til ilt, være føde, se smukt ud osv. Det er menneskets overordnede pligt at søge forening med Gud. Alt efter deres rolle i livet, har forskellige mennesker forskellige pligter livet igennem. Jeg har valgt at oversætte begrebet dharma med rigtig handling ). Ingen, der taler her, kan undlade at følge Vedaerne og de hellige skrifter. Faktisk er samtlige åndelige emner indbefattet i skrifterne. Al viden stammer fra Vedaerne. I udvikler jeres guddommelighed i forhold til den sadhana (de åndelige øvelser), som I udfører, og de hindringer, som I har bragt med fra tidligere liv. Denne guddommelighed ligger over og hinsides intellektet, og den kan ikke nås gennem sanserne. Guddommelighed er sin egen lov. Den er uafhængig af alle restriktioner og alle tilstande. Hver sans kan kun udføre én funktion for at indsamle viden. Øret kan informere jer om lyd, øjnene kan fortælle jer om farver, tungen kan smage og så videre. Men det guddommelige er hinsides alle følelser, fornemmelser og systemer. Skabelse, opretholdelse og nedbrydning er den guddommelige viljes tre manifestationer. Ved hjælp af karma yoga må I trænge ind til den indre betydning af skabelsen. I skal forstå betydningen af opretholdelsen ved hjælp af hengivenhedens yoga, og når I behersker den åndelige visdoms yoga, når I frem til oplevelsen af nedbrydningen; I vil opleve mangfoldigheden i Den Ene. Hengivenheden gør jer bevidst om Herren, der opretholder og støtter alle eksistenser. Det er prema (guddommelig kærlighed), der er nithya, sathya og nirmala, det vil sige, det er kærlighed, der er uforanderlig, sand og ren. Der er ingen, der er blottet for hengivenhed over for Gud. Dybt inde i sin inderste kerne har alle en følelse af slægtskab med alle skabninger. Det er denne følelse, der gør, at et ensomt menneske føler sig elendig til mode; det er denne følelse, der gør, at alle virker sympatisk på et eller andet menneske. Hvis I ikke har nogen kærlighed i jer, så er I som en lampe uden flamme, blind. Kærlighed af den rene slags er ikke tilsmudset med had eller grådighed. 1

2 Tro er fundamentet for denne type hengivenhed; tro på at gøre det gode, tro på dyder og på synd. Det bevirker, at I undersøger hver handling i lyset af dens langsigtede konsekvens. Endelig er der troen på den række af fødsler, gennem hvilke det nuværende liv er bygget op. Før i tiden var en pilgrimsrejse en lang og anstrengende proces. Og derved blev pilgrimmen, gennem denne proces, uddannet i ydmyghed og sjælsstyrke. De, der rejste med Mig til Badhri, var fri for at nære frygt på vejen, så derfor havde de mere tid til at dvæle ved Narayana og Hans herlighed. (Narayana er den Gud, der tilbedes i Badhri, og det er et navn for Herren Vishnu). Trirupathi er i dag blevet gjort så tilgængelig, at det hastigt er blevet forvandlet til et paradis for folk, der tager på skovtur! (Trirupathi er en tempelby, der er beliggende i den sydlige del af delstaten Andhra Pradesh). De hellige bakker er blevet skæmmet, og det kraftfulde råb: Govindha, Govindha, som pilgrimmene råbte, når de kravlede op ad trinnene, er forsvundet. Folk rejser med fly til Kashi, og efter et hurtigt besøg til stentrapperne og helligdommen, vender de efter få timer tilbage. (Kashi er er berømt pilgrimssted. Byen Kashi kom senere til at hedde Benares, og nu hedder den Varanasi. Den er en af de ældste og mest ærværdige, hellige byer i Indien). Det stille fællesskab med det guddommelige og den langsomme indtrængen af opstemthed i den indre bevidsthed er gået tabt. Befrielse kan kun opnås gennem karma (handling). Når karma bliver tilskyndet af hengivenhed over for Gud, er det hengivenhed over for det verdslige. Når åndelig visdom også blomstrer en smule frem, så er det hengivenhed over for eneboeren. Når hengivenheden bærer frugt og bliver til åndelig visdom, så er det hengivenhed over for asketen eller moksha (befrielse). Uden karma er det meget vanskeligt at gøre fremskridt. Jnani en (det befriede menneske, en vis person) må også udføre karma. Men lige som svaner, der kommer op ad vandet, kan de ryste deres fjer og vinger og derved blive lige så tørre, som de var, inden de gik ud i vandet. Karma vil overhovedet ikke påvirke dem. De udfører deres handlinger uden noget ego, uden at nære noget ønske. Det er deres natur at ønske verden alt godt og at engagere sig i arbejde, der fremmer verdens velfærd. Når en kvinde, der er gravid, bliver enke, så skaffer hun sig ikke øjeblikkeligt af med de kendetegn, der karakteriserer en gift kvinde. For hun vil først skille sig af med sin piercing i næsen, øreringene, mangala suuthra en (en ægteskabssnor, der bæres af gifte kvinder) og så videre, efter barnet er blevet født! Indtil da ved hun, at hun er enke, skønt hun bærer de ydre kendetegn for en kvinde, der er lykkelig sammen med sin mand. Sådan er det befriede menneske også. Han ved, at han er fri, men for verden forekommer han at være bundet. Ubetydelige og intetsigende unge mennesker, der lider af kynismens feber, ler af de befriede mennesker og behandler dem med vanære. Det nytter ikke noget at bebrejde dem dette. De ældre har sat et eksempel, så hvad kan de elles gøre? Guddommelig kærlighed er frøet. Den overvældende oplevelse af at blive forenet er træet. Den uudtømmelige ananda (lyksalighed) er frugten. For at kunne opnå denne fuldbyrdelse, er tro helt grundlæggende. Tænk på Arjuna! Da han stod over for valget, da han skulle beslutte sig for, hvem han ville vælge en hær bestående af frygtindgydende helte, der tilhørte Yadhavaslægten eller Krishna alene, der var ubevæbnet, og som nægtede at kæmpe, bad han om at måtte få Krishna! (Yadhava-slægten var den slægt, som Krishna tilhørte). Han vidste, han troede, han blev frelst. Det samme valg står Indien i dag overfor, da Herren er kommet i Sin legemliggørelse. Hvad gavner det landet, hvis det akkumulerer penge, guld og korn? Den lyksalighed, der opstår ved, at I tilbeder det navn og den form, der fremkalder åndelig glæde, er langt mere ønskværdig end disse ting. Inden for alle områder gælder, at mangel på tro er kilden til svaghed. På Ashoka s tid levede der en fattig mand, der boede i Buddhagaya. (Ashoka var en mægtig kejser, der regerede over hele den indiske kontinent i årene før Kristus). Hans navn 2

3 var Sishupala. Skønt meget fattig så holdt han sig til rigtig handling, og på trods af mange fristelser svigtede han aldrig denne vej. En nat listede Ashoka uanmeldt ind i hans hus. Han tørstede efter mad og husly. Sishupala var overrasket over, at der var nogen, der var fattigere end ham selv. Han bød gæsten velkommen og gav ham sin egen portion mad. Sishupala bad sin søn om at massere hans fødder, så han kunne få en smule lindring i sine trætte lemmer. Da Ashoka roste Sishupala for hans gæstfrihed, protesterede han og sagde, at det var forkert at tage notits af det, der var hans pligt. Det er vores rigtig handling, sagde han. Ashoka spurgte ham, hvad han mente med rigtig handling, og da Sishupala fortalte, at landet var fordybet i adharma (det modsatte af dharma; forkerte og uretfærdige handlinger), og at kongen ikke støttede og fremmede rigtig handling, udfordrede Ashoka, der var inkognito, ham: Kan du opnå det, som du siger, Ashoka ikke er i stand til at gøre?, spurgte han. Sishupala svarede: Selvfølgelig kan jeg det. Jeg bøjer mig udelukkende for Gud. Jeg er ikke bange for noget menneske. Jeg bekymrer mig kun om rigtig handling Gæsten lo og skiftede emne, men Ashoka sov ikke den nat. Næste morgen stod han meget tidligt op, og han forlod hytten, mens det stadig var mørkt. Næste morgen dukkede en pragtfuld klædt hofmand op foran hytten og forespurgte, om det var muligt, at han, Sishupala, havde givet kongen skylden for noget i løbet af natten. Sishupala sagde, at det havde han, men at det han havde sagt, var korrekt. Hofmanden havde fået betroet den opgave at bringe ham til paladset, hvor Ashoka udnævnte ham til Dharmadhevatha (Retskaffenhedens Guddom). Han skulle fungere som administrator og sørge for, at rigtig handling fremover regerede og styrede landet. Pas på! Hvis der noget sted sker den mindste afvigelse fra rigtig handling, så vil du blive henrettet. Jeg vil give dig al den militære hjælp, som du måtte få behov for i dit arbejde med at transformere befolkningens adfærd. Sishupala indvilligede. Han sagde: Jeg vil gøre det. Jeg behøver ikke din hær. Jeg tror fuldt og fast på Gud. Ashoka blev ret skuffet over, at manden ikke stolede på ham! Men han besluttede sig for at overvåge det nye eksperiments fremskridt. Eksperimentet skulle vare i ti dage. Og det uventede skete. Der var ingen tyverier, der var ingen brud på det fastsatte moralkodeks, ingen krænkelse af de hellige skrifter i landet. Selv om natten kunne unge kvinder pyntet med smykker gå fra den ene ende af imperiet til den anden uden at skulle frygte forulempelse eller tyveri. Ashoka blev virkelig misundelig på den nye administrators evner. Uden at lade nogen vide hvem han var, gik han en nat til en prostituerets hus. Han bankede på den ydre dør og krævede at blive lukket ind. Kvinden protesterede og nægtede at lukke ham ind, eftersom Retskaffenhedens Guddom regerede landet. Der fulgte et skænderi mellem Ashoka og den muskuløse dørmand. Skænderiet blev heftigt. En kamp fulgte, og dørmanden blev slået ihjel. Dette skete på den syvende dag for det nye styre. Ashoka foranstaltede, at det blev bekendtgjort, at eftersom en mand var blevet myrdet i byen, skulle manden fra Buddhagaya henrettes. Nyheden spredte sig som en løbeild, og alle græd over den sørgelig forfatning, som den gode mand befandt sig i. Sishupala fandt imidlertid ud af, at det var ingen ringere end kongen selv, der havde udført misgerningen. Sishhupala havde selv besøgt huset, hvor episoden havde fundet sted, og han havde nedskrevet de involverede personers forklaringer. Så da han var ved at gå op ad de sidste trin for af lægge hovedet på blokken, råbte han: Stop! Han bad om, at Ashoka blev bragt til henrettelsesstedet, for det var ham, der havde dræbt dørmanden. Ashoka var også forberedt. Han havde fået fremstillet en statue af sig selv i guld, og den blev halshugget i hans sted, som de hellige skrifter tillader. Guldet blev fordelt som gaver, og rigtig handling blev fulgt. 3

4 I skal anvende alle de talenter, som I har fået tildelt, og I skal gøre det i en bønlig og ydmyg sindsstemning. Indtil I gør det, har I ingen ret til at søge Herrens hjælp, Hans indgriben. En hengiven af Hanuman var engang i færd med at køre et vognlæs korn til markedet. På vejen kørte det ene hjul fast, og okserne kunne ikke trække kærren fri. Kærren hældte alt for meget til den ene side, og kornsækkede faldt ned på jorden. Den hengivne satte sig ned på jorden og begyndte at bede til Hanuman. Han afsluttede sin fremsigelse af Herrens 108 navne og endda sin fremsigelse af Hans 1008 navne. Men kærren genvandt ikke balancen. Han begyndte at bebrejde Hanuman, og han hånede ham, fordi han ikke kom ham til undsætning. Hanuman viste sig og irettesatte ham: Tåbelige fyr! I stedet for at anvende al din styrke på arbejdet, har du hånet mig for ikke at udføre det, der i virkeligheden er dit arbejde. Gå i gang. Pres din skulder mod hjulet, engager dig i karma, bidrag med dine egne bestræbelser. Karma renser sindet, hvis den udføres som en dedikeret handling, hvor konsekvenserne overlades til Herrens vilje. Anger frelser selv syndere fra fortabelse. Ingen soningsceremonier er så effektive som oprigtig anger. Butiksindehaveren snyder muligvis med vægten, men han vil ikke acceptere en mindre betaling, end den, han forlanger. Regningen skal betales fuldt ud. Betal den gennem anger. I kan ikke narre og bedrage Herren med hykleri eller kneb. Medmindre I forbedrer jer gennem ikke-tilknytning og opofrelse, så kan I ikke nå Gud. Opgiv jeres egoisme, først da kan I se Ham. Rama belærte menneskeheden om rigtig handling, idet Han udlevede den fuldt ud gennem Sit liv. Krishna lærte verden om den gennem Arjuna. Ringe og ubetydelige mennesker, der ikke kan overvinde deres egoisme, vover at dømme Krishna og pege fingre af det, de kalder Hans gavtyvestreger. Den slags mennesker fandtes dengang såvel som nu. De er altid beskæftiget med at finde fejl ved de storslåede eksistenser. De vover at erklære, at Herren bør være sådan og sådan; at Herren skal have en bestemt form og bestemte kendetegn. Som om de nogen sinde vil få et glimt af så meget som fligen af Hans herlighed; som om Herren vil antage den form, som disse mennesker beslutter, Han bør have. I kan udelukkende forstå Herren, hvis I henvender jer til ham, udvikler hengivenhed for Ham, tror på Ham og bevarer en aldrig svigtende loyalitet over for Ham. I kan først forstå Ham, når I føler, at I blot er redskabet, og at det altid er Hans vilje, der sker. Hvem er så frimodig, at han kan sige: Herren skal udelukkende have dette tøj på; Herren skal udelukkende handle på denne måde. Hvem kan begrænse Hans herlighed eller fortælle Ham, hvad Han skal gøre! Han er iboende alle eksistenser, og gennem dem får Han udført alle aktiviteter. Det er lige som elektriciteten, der får elpærer til at lyse, får mikrofonen til at transmittere stemmen, får komfuret til at koge og stege og får køleskabet til at køle. Livets flod har fire broer, mens floden Vankaperu, der flyder i denne taluk, har to. (En taluk er en by, der tjener som hovedkvarter for andre byer). En på vejen mod Penukonda og en anden på vejen mod Dharmavaram. De fire broer er Brahmacharya (ungdommen, livet i cølibat), grihastha (et liv som familieforsørger), vanaprastha (eneboertilværelsen) og sanyasa (et liv som asket). Af disse er grihastha-broen sunket og er blevet ufremkommelig. I skal reparere den og blive gode familieforsørgere, så bliver livets vej jævn at rejse på. På vejen til Prasanthi Nilayam fra Kothacheruvu (en by der ligger 12 kilometer fra Puttaparthi), er Bapanapalle-gennemløbet brudt sammen. Men landbyboerne kan ikke selv genopbygge det, selv om de har viljen til det. Det skal genopbygges at den selv samme autoritet, som i første omgang opførte det. Det samme gælder, når rigtig handling er gået i forfald. Han, der har fastlagt den rigtige handling, er nødt til at komme igen og få den repareret. De fire broer blev bygget af Herren, og Han er nu kommet for at genopbygge dem. Ingeniørerne og de øvrige medarbejdere er her i Prasanthi Vidhwan Mahasabha (Det Indiske Akademi af Vedisk Lærde). Meget snart vil genopbygningen være bragt til ende, og indvielsesfestlighederne kan starte. 4

5 I skal udvikle tro og ikke-tilknytning. I skal ære de ældre, og I skal lægge jer de råd på sinde, som de giver jer på baggrund af deres modne visdom og erfaring. Kryds dødens og fødslens hav og bliv børn af udødeligheden hvert eneste øjeblik af jeres liv. Oversat af 5