Et land i fællesskab, tryghed og udvikling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et land i fællesskab, tryghed og udvikling"

Transkript

1 Et land i fællesskab, tryghed og udvikling Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsens åbningstale ved Inatsisartuts efterårssamling 2015 (Det talte ord gælder) 25. september 2015 Indledning Ærede medlemmer af Inatsisartut, Ærede Formand for Inatsisartut, kære medborgere. Det er en stor ære for mig, i dag at kunne holde denne tale ved åbningen af Inatsisartuts efterårssamling i Et nyt år i Inatsisartuts arbejde begynder i dag, og vi ser i Naalakkersuisut frem til et efterår med vigtige forhandlinger og beslutninger i Inatsisartut, til gavn for Grønlands fremtid og for befolkningens velfærd og muligheder. Fællesskab, tryghed og udvikling. Det er overskriften for vores koalitionsaftale for partierne bag Naalakkersuisut. Det er vores fælles overbevisning, at det er nødvendigt at styrke landets økonomi og erhvervsliv, for at skabe rammerne for den nødvendige vækst og fremdrift. Hele landets økonomiske udfordringer, nu og i fremtiden, gør det særligt nødvendigt at vi tænker os grundigt om og træffer de rigtige beslutninger. Vi skal investere de rigtige steder for at skabe vækst, og samtidig gennemføre reformer, som gør at vi kan møde fremtidens udfordringer med styrke. Dagsordenen for den samling i Inatsisartut, vi indleder i dag, viser at Naalakkersuisut er bevidst om det ansvar, der hviler på vores skuldre. Vi fremsætter forslag til reformer, som både styrker den sociale balance i samfundet og som giver det nødvendige økonomiske råderum til prioriteringer og investeringer. Vi fremsætter forslag til love og beslutninger, som skal forbedre økonomi, vækst og beskæftigelse. Og ikke mindst har vi fremlagt et finanslovsforslag, som prioriterer investeringer i vækst og infrastruktur, til gavn for både erhvervslivets udvikling og forbedringer i vores servicering af befolkningen. En holdbar økonomisk udvikling kræver prioriteringer og beslutninger, som er nødvendige, omend de ikke alle er lige behagelige. Men der skal ikke være tvivl om, at vi i Naalakkersuisut er rede til, at vise ansvar og træffe de nødvendige beslutninger. Naalakkersuisut er allerede i fuld gang med at lægge de spor, der skal føre til udvikling og økonomisk vækst. Det haster, men vi skal ikke forhaste os. Vi skal spare hvor vi kan og investere, hvor vi kan skabe vækst og udvikling. Ændringerne kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden, men vi er godt i gang. Økonomi Det er Naalakkersuisuts håb og forventning, at alle partier i Inatsisartut vil tage et medansvar for at løse landets udfordringer i den kommende finanslovsaftale. For mig at se viser partiernes reaktioner på Naalakkersuisuts finanslovsforslag, at der er en bred forståelse for de økonomiske udfordringer, vi allerede nu står over for. Samtidig ser jeg en vilje til at finde løsninger, som er bæredygtige i både økonomisk og samfundsmæssig forstand. Derfor vil Naalakkersuisut gennemføre finanslovsforhandlinger med det mål, at finde en politisk bred og solidarisk balance i vores økonomi for de kommende år. Naalakkersuisuts finanslovsforslag er et udspil, som der skal forhandles med Inatsisartuts partier om. I forhandlingerne vil Naalakkersuisut holde fast ved målet 1

2 om en bred aftale, som er baseret på en ansvarlig økonomisk balance. Derfor skal ønsker til nye udgifter eller reducerede indtægter modsvares af tilhørende finansiering. Naalakkersuisut tror på, at det med fælles vilje kan lykkes os at nå til enighed om de store spørgsmål, der nu står til forhandling i Inatsisartut. Vi vil deltage i det politiske arbejde ud fra: at vi har et fælles ansvar over for vort lands befolkning, for at skabe udvikling og muligheder, at vi har et fælles ansvar for at sikre erhvervslivet gode rammer for vækst, at vi har et fælles ansvar for, at de ledige får mulighed for beskæftigelse og opkvalificering, at vi har et fælles ansvar for, at gennemføre det nødvendige reformarbejde. Sammen kan vi skabe resultater. Derfor ser jeg sammen med det øvrige Naalakkersuisut frem til, at vi igen mødes til efterårets forhandlinger i Inatsisartut. Finanslovens underskud i 2016 og 2017 skal ikke øges, og der skal fortsat sikres en samlet balance i finansloven i indeværende valgperiode. Vi har ikke har råd til generelle forbedringer i serviceniveauet, selv om man kan pege på mange områder med reelle og rimelige behov. Derfor er det en fælles opgave for Inatsisartut og Naalakkersuisut at prioritere og træffe vanskelige valg. Årets fangst af makreller var betydeligt mindre end forventet, og det kan mærkes både i fiskerierhvervet og i landskassen. Det er samtidig et eksempel på, at vi i vores finanslov skal skabe rum til at omprioritere, så vi kan indrette os efter de forandringer omkring os, som vi ikke selv er herrer over. Naalakkersuisut har fulgt fiskeriets udvikling, og vi må nu nedjustere indtægterne fra makrelfiskeriet - og tilpasse budgettet derefter. Vi må lære af de erfaringer, vi høster. Til gengæld er der indtægtsskøn i forhold til 2016, der bevæger sig i den positive retning. Naalakkersuisut tager dette spørgsmål op med partierne under finanslovsforhandlingerne i sammenhæng med drøftelser om partiernes ønsker til ændringer af den fremsatte afgiftspakke. Bloktilskuddet fra staten er blevet yderligere udhulet i værdi, fordi reguleringen af bloktilskuddet er lavere end pris- og lønudviklingen. I finanslovsforslaget lægger Naalakkersuisut derfor op til yderligere besparelser i Selvstyrets drift og administration i de kommende år. Udvikling af den offentlige sektor Vi skal udnytte vore økonomiske ressourcer bedst muligt i den offentlige sektor, bl.a. ved at undgå dobbeltadministration i selvstyret og kommunerne. Der er fælles forståelse for, at vi skal forberede udlægning af opgaver til kommunerne og at kommunerne skal være opgaveparate. Vi skal finde fælles løsninger med kommunerne hvor dette er muligt. Den nye bloktilskudsaftale er et vigtigt skridt i denne retning. Kommunerne står som Selvstyret over for økonomiske udfordringer, blandt andet som følge af de mærkbare ændringer i befolkningens sammensætning. Det stiller øgede krav til en langsigtet og tværgående planlægning og til bedre redskaber i økonomistyringen. Landsplanredegørelsen er et vigtigt redskab i denne sammenhæng. Endvidere forbereder Naalakkersuisut en gennemgribende revision af budgetloven, til behandling i Det indgår i Naalakkersuisuts planer, at den reviderede budgetlov skal regulere økonomstyringen i hele den offentlige sektor, altså både i Selvstyret og i kommunerne, som et væsentligt bidrag til at der kan prioriteres overordnet for den 2

3 offentlige sektor, at der kan gennemføres en effektiv styring af udgiftsudviklingen og sikres en holdbar økonomisk udvikling i både kommunerne og Selvstyret. Der er ingen tvivl om, at kommunesammenlægningerne har skabt mærkbare forandringer i befolkningens hverdag. På nogle områder mærkes det positivt, for eksempel ved at kommunerne har fået styrke til at løfte større opgaver end tidligere. På andre områder har kommunesammenlægningerne skabt nye udfordringer. I arbejdet med evaluering af strukturen i den offentlige sektor peger de foreløbige vurderinger på, at borgerne udenfor hovedbyerne føler at lokaldemokratiet er blevet ringere. Det kom også til udtryk ved den vejledende folkeafstemning om en kommunedeling i Qaasuitsup Kommunia i Det er derfor en stor udfordring for både Selvstyret og kommunerne, på den ene side at udnytte de positive effekter af strukturreformen og samtidig, på den anden side, at skabe et tilfredsstillende nærdemokrati. Det må være et fælles politisk mål, at befolkningen er engageret i hver enkelt by eller bygds vilkår og udfordringer. Vi må sikre, at der også er tilfredsstillende rammer for dette. En eventuel deling af de nuværende kommuner sikrer ikke nødvendigvis et bedre nærdemokrati, og en deling må forventes at medføre meromkostninger og nye organisatoriske udfordringer. En eventuel deling af kommunerne i mindre kommuner vil også få betydning for de opgaver, kommunerne kan varetage. Spørgsmålet vedrører derfor hele landet, og ikke kun den enkelte kommune eller den enkelte by. Jeg ser frem til fortsat at drøfte disse emner med kommunerne, ligesom Naalakkersuisut gerne høre partiernes holdninger til dette spørgsmål, så Naalakkersuisut kan tage partiernes bemærkninger med i det videre arbejde. De fire erhvervssøjler For Naalakkersuisut er det vigtigt, at vi fortsat satser på de fire grundsøjler i erhvervslivet: Fiskeri, industri, råstofområdet og turisme. Derudover skal der fortsat gøres en særlig indsats på uddannelsesområdet. Der skal fortsat satses på udvikling inden for alle disse områder, for det er her, at der skabes aktivitet, produktion og vækst. Naalakkersuisuts mål er, at gøre kagen større, så der er mere at give af. Her er det vores opgave at skabe stabile og investeringsvenlige rammer for den vækst og udvikling, som vi alle ønsker for vort land. Fiskeri og fåreavl Fiskeriet er fortsat landets største og vigtigste erhverv. Derfor er det så vigtigt, at vi hele tiden bliver bedre til at udnytte meget mere af fisken, flere fiskearter og udnytte større havområder. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Grønland har pr. indbygger et kæmpe farvand med mange ressourcer - vi må kunne tjene mere på det. Der er fortsat store huller i vores viden om vort hav og vores fiskebestande. Det bør der rettes op på. Derfor vil Naalakkersuisut investere mere i Naturinstituttets undersøgelser og kræve af erhvervet at, de skal udnytte fisken bedre. Det mener Naalakkersuisut, vil være en rigtig indsats. Forsøgsfiskeriet efter makreller gik som bekendt ikke som forventet i år. Det skal vi ikke lade os slå ud af. Vi og fiskerierhvervet skal blive ved med at høste erfaringer for at blive klogere, og det sker kun ved at blive ved med at gøre en indsats. Andre forsøgsfiskerier i både Øst- og Vestgrønland efter blandt andet brosme, lange, blålange og forskellige pelagiske fiskearter er inde i en spændende udvikling. Der er håb for, at vi med tiden kan sprede vores udnyttelse af de levende ressourcer og mindske vores afhængighed af enkelte arter. 3

4 Vore nabolande mod øst - Island og Færøerne - er markant bedre til at udnytte en meget større del af fisken, end vi er. Måske skulle vi overveje at invitere nogen med de rette erfaringer og ideer til at komme og se vores måde at udnytte ressourcerne på, og komme med forslag til at forbedre ressourceudnyttelsen. Vi må tro på, at hvis andre kan udnytte fisken bedre og tjene mere på hver fisk, så kan vi vel også? Målet for Naalakkersuisut er, at vi skaber en større værdi af de levende ressourcer. Vi er overbevist om, at der er uudnyttede muligheder, som skal afprøves, til gavn for både fiskeriet og for samfundsøkonomien. Revisionen af fiskeriloven er en igangværende langstrakt proces, som gennemføres i samarbejde med alle involverede parter i fiskerierhvervet. Der er mange interesser i dette arbejde, som ikke altid trækker i samme retning; men sammen skaber vi fremskridt i arbejdet og det er vigtigt for Naalakkersuisut, at vi når et godt resultat sammen. Landbruget er sårbart overfor klimaet. Der skal ikke herske tvivl om, at Naalakkersuisut ønsker at udvikle og udvide fåreholdererhvervet til et stærkere selvbærende erhverv, som skal være mindre afhængig af offentligt tilskud. Nogle kombinerer erhvervet med turisme, mens andre bruger naturens muligheder til at skabe nye fødevarer og flere anvender vedvarende energi. Vi må dog også erkende, at der er behov for innovation og investeringer for at udvikle erhvervet. Investeringer er nødvendige, hvis vi skal udnytte det potentiale erhvervet har for at nedbringe importen af fødevarer fra udlandet, hvilket vil styrke beskæftigelsen og selvforsyning. Mineralske råstoffer Naalakkersuisut kan med glæde konstatere, at Grønland nu igen kan kalde sig et mineland. Rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat forventes snart at gå i produktion. Derved vil der blive skabt nye faste arbejdspladser. Naalakkersuisut har i denne måned godkendt endnu en udnyttelsestilladelse, hvor der kan påbegyndes anlæggelse af en ny Anorthosit-mine ved Kangerlussuaq, allerede til næste år. Denne mine forventes i første omgang at få op mod 60 ansatte. Udviklingen indenfor råstofområdet er præget af store udsving, som gør det vanskeligt at planlægge i vished om betingelserne blot få år frem i tiden. En periode med høj efterspørgsel og høje priser, er blevet afløst af en periode med lav efterspørgsel, lave priser og dermed vanskeligheder med finansiering af nye mineprojekter. På trods af disse vanskelige forhold er det lykkedes at bibeholde råstofindustriens fortsatte interesse i Grønland. Naalakkersuisut vil derfor arbejde for at forbedre rammevilkårene for udviklingen af råstofindustrien, så Grønland fortsat vil være et attraktivt og konkurrencedygtigt land at investere i. Naalakkersuisut følger op på Inatsisartuts beslutning om at ophæve nultolerancen overfor uran. Derfor har vi til denne efterårssamling flere forslag på dagsordenen, som kan muliggøre en fremtidig udnyttelse af uran i vores undergrund. Det gælder blandt andet et forslag om en ny og moderne strålebeskyttelseslov og tiltrædelse af diverse internationale konventioner og aftaler. Når det gælder udnyttelsen af uran som biprodukt, vil Naalakkersuisut ikke gå på kompromis med de miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Det skal der ikke herske tvivl om. Lokale borgere med interesse for småskalaprojekter får nu bedre muligheder for at lede efter mineraler. Naalakkersuisut besluttede i juli i år at åbne to store områder ved Qeqertarsuatsiaat, hvor 4

5 der er konstateret forekomster af rubiner. Naalakkersuisut er yderst tilfreds med, at vi på den måde kan inddrage befolkningen i at være med til at deltage i udviklingen af vore råstofaktiviteter. Naalakkersuisut vil arbejde målrettet for, at råstofområdet i de kommende år vil kunne give et væsentligt bidrag til at øge Grønlands økonomiske selvbårenhed. Det skal ikke kun ske ved at sikre øgede direkte indtægter fra råstofindustrien til Landskassen. Det er mindst lige så væsentligt, at råstofprojekterne bidrager med kompetenceopbygning og arbejdspladser til vore fastboende borgere, ligesom inddragelse af det lokale erhvervsliv skal være med til at sikre, at Grønland får mest muligt ud af vore råstoffer. Selskaber De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber skal ligesom resten af erhvervslivet have gennemskuelige og forudsigelige rammer. Det er helt afgørende, at virksomhederne kan planlægge på en længere tidshorisont og dermed generelt nedbringe omkostninger til investeringer og udvikling. En bedre langsigtet planlægning vil samtidig bevirke et langt bedre grundlag for virksomhederne til at skabe vækst, udvikling og nye muligheder for indtjening og dermed beskæftigelse. Det er af stor betydning at landet med en troværdig og forudsigelig økonomisk politik viser omverden ansvarlighed. Herunder banker, finansielle institutter og udenlandske parter, eksempelvis EU. For at sikre at vores fælles selvstyreejede selskaber er så stærke som mulige, har vi ansat professionelle ledelser i selskaberne. Vi har fokus på, at ledelsessammensætningen skal være optimal. Således at ledelsen består af folk, som har lokalt kendskab til de grønlandske forhold. Men også således, at ledelsen består af folk, som har kendskab til globaliseringen og de aktører, som er interesserede i vores grønlandske marked. Udenrigsanliggender I arbejdet henimod en selvbåren økonomi bevæger Selvstyrets udenrigspolitiske fokus sig mere og mere i retning af handel og de generelle rammebetingelser for økonomisk samarbejde med andre lande. I det forløbne år har Naalakkersuisut også prioriteret at opnå forståelse i EU for den grønlandske sælfangst. Naalakkersuisut har fortsat en forhåbning om, at det europæiske marked en dag igen kan blive en relevant indtægtskilde for det grønlandske sælfangsterhverv. De nordiske lande har bakket os op i kampen overfor EU, for retten til at fange sæler og sælge produkter af sælskind. Det nordiske samarbejde har stor prioritet i Naalakkersuisut. Særligt når Danmark har formandskabet i Nordisk Ministerråd er der meget aktivitet, som også mærkes herhjemme i Grønland. Danmarks formandskab i Nordisk Ministerråd har givet os gode muligheder for at få grønlandsk indflydelse på den nordiske politik. For eksempel med Formandskabsprogrammets fokus på havet - "Det Blå Arktis" og dets ressourcer. Et særligt projekt om systematisk indsamling af fangere og fiskeres viden om naturen og dets levende ressourcer har fået nordisk støtte. Det nordiske samarbejde er en vigtig del af vores udenrigspolitik. Både fordi vi selv deltager under eget ansvar, og fordi det inddrager de fleste af Naalakkersuisuts medlemmer i arbejdet med at fremme Grønlands politik regionalt og internationalt. 5

6 En vigtig opgave for udenrigspolitikken i disse år er at sikre, at andre landes interesse for Grønland og Arktis i et større omfang omsættes til økonomiske muligheder for Grønland og grønlandsk erhvervsliv. Vi kan selv være med til at skabe og vedligeholde denne positive opmærksomhed. Til december er Frankrig vært for det næste globale klimatopmøde COP21. Naalakkersuisut var, sammen med den danske udenrigsminister, i marts 2015 vært for et besøg af den franske udenrigsminister i Ilulissat. Her fik vi lejlighed til at skabe øget opmærksomhed omkring klimaforandringernes konsekvenser ikke kun i Grønland i dag, men også i resten af verden i kraft af blandt andet stigende havniveauer og mere ekstreme vejrforhold. Det glæder Naalakkersuisut, at vi på denne måde har kunnet bidrage lidt til Frankrigs værtskab for COP21. Et besøg som dette er et væsentligt bidrag fra vores land, til at der kan komme en positiv international opbakning til at begrænse de klimaforandringer, som kommende generationer skal bære. I sommeren 2015 indgik Naalakkersuisut en deklaration med de fire andre arktiske kyststater, med det formål at beskytte det arktiske ocean mod ureguleret fiskeri. Deklarationen bliver et vigtigt skridt frem imod en egentlig international regulering af de kommende fiskerimuligheder, som allerede har bevågenhed fra fiskerinationer udenfor Arktis, herunder fra Asien. Infrastruktur Den store afhængighed af eksport- og skatteindtægterne fra fiskeriet gør os sårbare. Derfor skal vi som nation bringe os i en situation, hvor flere erhverv bidrager positivt til indtjeningen. Det er derfor afgørende, at vi gennem sunde investeringer og forbedrede infrastrukturelle forhold baner vejen for vækst i andre erhverv som for eksempel turismeerhvervet og på råstofområdet. Naalakkersuisut fremlægger på nærværende efterårssamling en ambitiøs plan for udvikling af landets lufthavne. Strategiske trafikale knudepunkter er vigtige for sammenhængskraften i vort land. Med planen realiseres store potentialer for mere effektive rejsemønstre, billigere rejsepriser og i særdeleshed en stor vækst indenfor turismeerhvervene. Der har i årevis været analyseret på dette område, og det er nu tid til handling og til at folde potentialet ud for hele vort land. Med Inatsisartuts velvillige behandling af beslutningsforlaget om landingsbaner kan vi sammen skabe en pålidelig, tidssvarende og sammenhængende infrastruktur. En infrastruktur, som både giver bedre muligheder for vækst og nye aktiviteter; men som også rykker os tættere på hinanden som befolkning. Med en endelig vedtagelse af Sektorplan for Havne har vi nu et solidt fundament for såvel udviklingen af Grønlands havne som for indhentelse af det vedligeholdelsesefterslæb, der desværre har været kendetegnende for havnene alt for mange steder. Gennem omprioritering af midler i Anlægs- og Renoveringsfonden lægges der op til, at vi inden for de kommende 10 år kan indhente efterslæbet på renovering af havneanlæggene. Naalakkersuisut er meget interesseret i Tele Greenlands planer om forlængelse af søkablet nordover og etablering af en ny radiokæde helt til Upernavik. Hermed bindes vort land endnu bedre sammen, idet højhastighedsnettet vil gå fra at dække ca. 1/3 af befolkningen til at dække 2/3. Det åbner store muligheder for at realisere de potentialer, der findes inden for blandt andet telemedicin, fjernundervisning og uddannelse. 6

7 Byggeri Naalakkersuisut vil arbejde for, at der sker et kvalitetsløft i byggeriet både på projektniveau og i udførelsen af selve byggeriet. Vi skal i videst muligt omfang undgå, at byggeriet bliver dyrere end traditionelt byggeri, men gode materialevalg og konstruktionsløsninger vil medføre, at de fremtidige udgifter til vedligeholdelse og renovering mindskes væsentligt. Vi skal tage ansvar, gå foran og vise, hvordan nybyggeri kan udvikle sig til gavn for samfundet, så vi fremover ikke skal bruge uforholdsmæssigt store ressourcer på vedligehold og renovering, som kunne være undgået ved omtanke. Det er i høj grad ved planlægningen og udførelsen, vi bestemmer udgiftsniveauet for vores børn og børnebørn. Naalakkersuisut agter at gøre noget ved det store renoveringsefterslæb i Selvstyrets boliger. Naalakkersuisut foreslår derfor, at der i de kommende år afsættes betydelige midler på finansloven til renoveringsindsatsen. Det er en opgave, der kræver omtanke og fokus. Der skal først og fremmest renoveres dér, hvor det er bæredygtigt og forsvarligt. Efter endt renovering skal det sikres, at huslejen er kostægte. Dertil sikres saneringer og ikke mindst byggeri af erstatningsboliger efter behov. Vi skal ligeledes planlægge, så de lokale mestre vil kunne se, hvilke arbejder der planlægges fremover, så de kan indrette planlægningen herefter. Bekæmpelse af ledigheden Arbejdsløsheden er et problem, som Naalakkersuisut har stor fokus på. I koalitionsaftalen skrev vi, at vi vil arbejde målrettet for at minimere arbejdsløsheden. Det har vi gjort gennem udarbejdelsen af 16 initiativer, som er samlet i Beskæftigelsesstrategien Et trygt arbejdsmarked. 16 initiativer, som alle sigter på at bringe flere og flere nærmere selvforsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Naalakkersuisut tager initiativ til at sikre, at ungdomsarbejdsløsheden reduceres markant. De unge over hele landet må ikke gå i stå i deres uddannelsesforløb og ende i arbejdsløshed, men skal derimod vejledes og støttes. Det er helt centralt for Naalakkersuisut, at vi målretter initiativer for unge, der har et helt arbejdsliv foran sig, men ikke den stærkeste skolegang bag sig. Det var et tema, som også fyldte meget på Ungdomsparlamentets samling i foråret. Der er derfor afsat væsentlige midler til at opnormere Piareersarfiit i Beskæftigelsesstrategien. Et vigtigt redskab, Naalakkersuisut ser frem til i slutningen af dette år er, at få den landsdækkende jobportal i drift. Arbejdsmarkedskontorerne vil ad den vej få et langt bedre redskab til at vejlede ledige borgere i at søge job, i hele landet. Jobportalen vil desuden kunne give et bedre overblik over hvilke uddannelsesmæssige kompetencer, der kræves af arbejdsmarkedet for at kunne bestride de jobs, der i dag er til rådighed. Uddannelse Det har i mange år været en grundlæggende målsætning at højne uddannelsesniveauet. Det er Naalakkersuisuts opfattelse, at en højnelse af uddannelsesniveauet fortsat skal prioriteres de næste mange år frem. Naalakkersuisut glæder sig over, at der stadig oprettes flere uddannelser, for eksempel under TNI, Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut og Ilisimatusarfik. Når flere får sig en højere uddannelse øges den enkeltes mulighed for, at kunne nå sine drømmes mål. 7

8 Udviklingen sker meget hurtigt, og på mange områder kan det være svært at følge med. Vi har som folk et ønske om at blive økonomisk selvbærende, blive selvstændige. Dette skal ikke ske på bekostning af vore værdier. I opdragelsen af vore børn skal vi gøre os bevidste om, hvilke gode værdier vi giver videre til vore børn. Folkeskolen Folkeskolen er fundamentet for højnelsen af uddannelsesniveauet i landet. Naalakkersuisut ønsker en folkeskole, der skal gøre alle elever fagligt og menneskeligt klar til at tage sig en ungdomsuddannelse. Folkeskolen skal være et sted, hvor elevernes stærke sider bliver udviklet og hvor eleverne har et godt udgangspunkt for lærelyst og udvikling. Dialogen med kommunerne er allerede i gang og det er aftalt, at samarbejdet mellem Selvstyret og kommunerne om folkeskolen skal fortsættes og styrkes endnu mere. Jeg mener, at vi i vores søgen efter løsningsmuligheder skal være mere åben for at få ældre borgere ind i klasselokalerne, hvor de kan fungere som stabilisatorer. De ældre har en livserfaring og en virkelyst, som er værd at tage med i skolernes arbejde med undervisningen. Sidste år var vores folkeskole genstand for en omfattende evaluering som viser, hvor vi kan gøre det meget bedre end i dag: Kvaliteten af undervisningen og skolernes omsorg skal forbedres. Administrationerne og skoleledelsen skal styrkes pædagogisk og ledelsesmæssigt. Lærernes kvalifikationer skal styrkes så de matcher elevernes behov, forudsætninger og kravene i lovgivningen. Forældrene skal involveres mere i beslutningerne om elevernes læring og skolegang, og de skal tage mere ansvar for deres børns tryghed og trivsel. Vi skal med andre ord alle tage et større medansvar og gøre det ekstra, der skal til, så alle vore børn kan vokse op i trygge omgivelser og blive kompetente samfundsborgere. Familie og Socialområdet Naalakkersuisut arbejder for en række initiativer på socialområdet i indeværende valgperiode, bl.a. om senfølger af seksuelle overgreb i barndommen, initiativer til bekæmpelse af vold og en central rådgivningsenhed, der kan rådgive kommunerne i forhold til børn og ungesager. Alt for mange borgere i vort samfund er blevet udsat for seksuelle overgreb i deres barndom. I voksenlivet giver det en række senfølger, som eksempelvis kan give sig udslag i misbrug, at man ikke kan fungere socialt, passe et arbejde, indgå relationer og have en normal hverdag. Eller måske selv begår overgreb. Seksuelle overgreb er tabuiseret og er en udfordring i vores samfund: Hvis ikke der bliver grebet ind og sat en stopper, kan seksuelle overgreb fortsætte i generation efter generation. Naalakkersuisut vil ikke se passivt til. Rejseholdet af psykologer rejser rundt over hele landet i byer såvel som bygder - og behandler borgere med senfølger efter seksuelle overgreb. Rejseholdet er udtryk for politisk vilje og initiativ, til aktivt at gøre en forskel. Førtidspension Naalakkersuisut er af den opfattelse, at alle der kan arbejde, skal arbejde. Naalakkersuisuts forslag til en reform af førtidspensionen er baseret på, at alle skal have mulighed for at bidrage aktivt til samfundet, at alle skal have mulighed for at bruge den arbejdsevne de har, og at alle har en pligt til at bidrage så meget som de formår. 8

9 Mange førtidspensionister vil kunne opleve en ganske betydelig forbedring af deres levevilkår og livskvalitet gennem muligheden for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytning til arbejdsmarkedet kan være med til at nedbryde en negativ social arv. Lovforslaget lægger op til, at alle førtidspensionister under 60 år skal have vurderet deres arbejdsevne. Vurderingen skal naturligvis ske i samarbejde med førtidspensionisten. Alderspension Naalakkersuisut fremlægger til denne samling i Inatsisartut også et forslag til reform af alderspensionen. Naalakkersuisuts politiske mål er at skabe en alderspension, der både er socialt og økonomisk fornuftig. Vi lever stadig længere, og det skal derfor blive muligt at fortsætte med at arbejde med de kompetencer de har, når lysten er der. De ældre har en vigtig og værdifuld erfaring og viden, som vi har brug for i vort samfund. Derfor skal der skabes et øget incitament til at forblive på arbejdsmarkedet, samtidig med at flere sparer op til alderdommen. Alderspensionslovforslaget lægger op til, at alle skal have en grundpension og de økonomisk svagest stillede har mulighed for et pensionstillæg. Grundpensionen skal være uafhængig af en ægtefælles indtægt. Endelig bortfalder alderspensionisternes betaling for hjemmehjælp, så de ældre får bedre mulighed for at forblive i eget hjem. I alderspensionslovforslaget er der udarbejdet en grundmodel, hvor der tages hånd om nedslidte borgere, der ikke kan arbejde til de når pensionsalderen. En reform af alderspensionen med en generelt stigende pensionsalder skal være ledsaget af betryggende muligheder for at hjælpe de borgere, som er nedslidt efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Sundhed Fællesskab, tryghed og udvikling, er værdier der i høj grad skal gælde på sundhedsområdet. Det betyder, at vi alle skal have adgang til god behandling i sundhedsvæsenet. Det skal være et trygt samfund, også når man har brug for hjælp. Vi skal også følge udviklingen for eksempel med ny teknologi, som kan bringe sundhedsydelser ud til alle dele af landet. Naalakkersuisut vil arbejde for at skabe bedre fysiske rammer på Dronning Ingrids Hospital for nogle af vore mest udsatte patientgrupper: Børn og psykiatriske patienter. Nedbringelse af ventelisterne er et andet meget vigtigt fokusområde, ligesom en forbedring af den lindrende indsats overfor de, som er ramt af livstruende sygdomme. Vi ved alle, at når man er syg, er det en stor trøst og lindring at være omgivet af sine kære. For mange er det ikke en mulighed, fordi det er nødvendigt at rejse til f.eks. Danmark for at få den nødvendige behandling. Naalakkersuisut mener, at hvis det er muligt at udvikle vor kapacitet for behandlinger herhjemme, så er det bestemt noget vi skal arbejde for. I mellemtiden glæder vi os over, at det lykkedes at skabe væsentligt bedre forhold for de rejsende patienter med oprettelsen af et venterum for patienter i Kangerlussuaq, som var et af vores mål i koalitionsaftalen. Folkesundheden Sygdom kan ramme os alle, men det er vigtigt, at vi hver især ser på, hvad vi kan gøre for at leve sundt. Ifølge folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II er 2015 indsatsår for fysisk aktivitet. Derfor 9

10 opfordrer Naalakkersuisut til, at vi husker at få rørt kroppen med jævne mellemrum og at vi sikrer at vores børn har fysisk aktivitet. Når det gælder folkesundheden er det positivt, at de seneste store sundhedsundersøgelser viser, at vi ryger og drikker mindre. Det kan vi være stolte over. Samtidig skal vi være yderst opmærksomme på, at uligheden i vores samfund vokser, og at det har negative følger for sundheden. Uligheden viser sig blandt andet ved, at dem der har det sværest også er dem, der har den mest problematiske livsstil, og dermed større risiko for sygdom og tidlig død. Selvom vi samlet set drikker mindre, er misbrug af alkohol og hash fortsat vores allerstørste folkesundhedsproblem. Ikke mindst på grund af misbrugets store sociale konsekvenser. Naalakkersuisut arbejder på at forbedre misbrugsbehandlingstilbuddene, for at sikre, at der er et tilbud til alle, som ønsker at komme ud af deres misbrug. Vi er nødt til at samarbejde på tværs af alle sektorer. Vi vil fortsat rette indsatserne mod børn og familier. En tryg og sund barndom er og bliver det vigtigste udgangspunkt for et godt og sundt voksenliv. For at styrke samarbejdet om folkesundheden og for at sætte fokus på de udfordringer, vi står overfor, afholder Naalakkersuisut en folkesundhedskonference her i efteråret. Vi vil også fortsat rette indsatsen mod at sikre et rent miljø i vores omgivelser. Vi har et fælles ansvar for at passe på vores miljø og natur og Naalakkersuisut vil fortsat have fokus på, hvordan vi bliver bedre til at håndtere vores affald rundt om i landet. Qujanaq-kampagnen fortsætter med fokus på børnenes opmærksomhed på, at et rent miljø kommer af, at vi hver især viser ansvar for vores omgivelser. Afslutning I sommer havde vi besøg af Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen. Varmen og det tætte bånd mellem Kongefamilien og det grønlandske folk blev endnu en gang bekræftet. Fra Naalakkersuisut skal der lyde et dybfølt tak for besøget til Dronningen og Prinsgemalen, og vi glæder os til igen at kunne byde den Kongelige familie velkommen her i Grønland. Vi har mange opgaver der skal løses for, at vi kan realisere vores mål om vækst og velfærd i samfundet. Det er ikke en opgave Naalakkersuisut eller Inatsisartut kan løse alene. Det handler om, at vi alle smøger ærmerne op og tager en tørn. For uanset om vi kommer fra øst, vest, nord eller syd; uanset om vi er fiskere, fangere, fåreholdere, lønmodtagere eller har en videregående uddannelse, så har vi hver især et medansvar for at løfte opgaven om at skabe tryghed og vækst i vort samfund. Vort land, Kalaallit Nunaat, skal være et land som har brug for alle og som rækker en hjælpende hånd til de, der har brug for hjælp eller støtte. Derfor håber jeg, at vi under denne samling i Inatsisartut kan vise befolkningen, at vi har vilje og evne til samarbejde og til at tage et ansvar for de nødvendige beslutninger. Henrik Lund har blandt andet skrevet i sine digte: 10

11 Nukiit kattuttut artuligaannik Qanga maani tusarpugut aat? Nangaasoornata sapiiserluta Ajunnginneq taava pisassaassavoq! (Hvornår har vi hørt, at man ikke magter, når kræfterne er samlet? Ved ikke at tøve, men være modige, Vil man opnå det højeste gode!) Med disse ord vil jeg på vegne af Naalakkersuisut ønske alle et godt samarbejde under den samling i Inatsisartut, vi indleder i dag. Qujanaq! 11

Det gamle år er nu ovre, og vi er gået ind i det nye år. Jeg håber juledagene har bragt hjertevarme og fred.

Det gamle år er nu ovre, og vi er gået ind i det nye år. Jeg håber juledagene har bragt hjertevarme og fred. Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut Nytårstale 2016 Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut (Det talte ord gælder) Kære medborgere, Det gamle år er nu ovre, og vi er gået ind i det

Læs mere

Finansloven for 2018 i hus. Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance. Finanslov for 2018

Finansloven for 2018 i hus. Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance. Finanslov for 2018 Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Finansloven har fokus på både de nuværende borgere og de kommende generationer De gode tider bruges til

Læs mere

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning

Læs mere

Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer

Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde den 30. maj 2016 Oversigt Hvorfor HVP?: Vision sammenhæng handlekraft HVP

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende

Læs mere

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 MERE ENSARTET LEVEVILKÅR SKAL OPNÅS: Ved at fremme borgernes engagement, således at alle under medansvar og fællesskab, er med til

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2004

Landsstyreformandens nytårstale 2004 Landsstyreformandens nytårstale 2004 På Landsstyrets vegne ønsker jeg alle borgere i vort vidtstrakte land et godt og lykkebringende nytår, og takker jer alle for jeres indsats for samfundet i det forgangne

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015 har taget sin begyndelse.

Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015 har taget sin begyndelse. Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut Nytårstale 2015 Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut (Det talte ord gælder) Kære medborgere, Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015

Læs mere

Fællesskab og solidaritet Nytårstale af Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen. (Det talte ord gælder) Kære landsmænd,

Fællesskab og solidaritet Nytårstale af Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen. (Det talte ord gælder) Kære landsmænd, Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut Fællesskab og solidaritet Nytårstale af Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen (Det talte ord gælder) Kære landsmænd, Et begivenhedsrigt år

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014

Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Temaer Forudsætninger for udvikling Økonomiske udfordringer Vækstdrivere Økonomistyringen bliver central

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 21. sep. 2010 UKA2010/01 Mødets åbning (Naalakkersuisut Siulittaasuat) Den anden efterårssamling er startet efter valget. Os medlemmer af Inatsisartut, er valgt for at lette vælgernes tilværelse, fordi

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 EM 2014 PRESSEMØDE Den 15.september klokken 9.00 Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 v/ Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

VI KAN LANGT MERE - SAMMEN

VI KAN LANGT MERE - SAMMEN VALGKATALOG 2018 2021 SOCIALDEMOKRATIET I KOLDING KOMMUNE Socialdemokratiet i Kolding Kommune tror på dig som medborger og på os alle som fællesskab. Vi er overbevist om, at vi kan langt mere sammen, end

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Inatsisartuts efterårssamling 2017

Inatsisartuts efterårssamling 2017 Brødtekst klik her! Brødtekst klik her! Inatsisartuts efterårssamling 2017 Pressemøde Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen Fredag den 18. august 2017 Naalakkersuisuts punkter til Inatsisartuts efterårssamling

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut. Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9.

Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut. Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9. Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9. februar 2016 Anlægsplanlægning og kompetenceudvikling Eksempel: Lufthavnsudvidelse

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund

Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts

Læs mere

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013

Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 Nytårsudtalelse fra ATASSUT Først og fremmest skal vi fra ATASSUT ønske

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Økonomisk selvstændighed

Økonomisk selvstændighed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige

Læs mere

Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk

Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Forslag til Finanslov for 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 22. September 2014 Agenda Mål for den Økonomiske politik (2 plancher)

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

2017 VENSTRE I AARHUS KOMMUNE

2017 VENSTRE I AARHUS KOMMUNE Budgettale Budgettale frem mod budgetforhandlingerne for 2018 September 2017 VENSTRE I AARHUS KOMMUNE Det talte ord er gældende Vækst i Aarhus og fremtidige investeringer Kommune - udspil til budget 2018

Læs mere

Økonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen

Økonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen Økonomien i fremgang Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling 2010=100 108 106 104 102 Økonomisk aktivitet Bygge- og anlægsaktivitet 100 98 96 94 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ikke

Læs mere

Holdbarheds- og vækstplanen, status og planer ift. reformspor 4 øget selvforsørgelse, tværgående samspilsproblemer og bedre incitamenter

Holdbarheds- og vækstplanen, status og planer ift. reformspor 4 øget selvforsørgelse, tværgående samspilsproblemer og bedre incitamenter Holdbarheds- og vækstplanen, status og planer ift. reformspor 4 øget selvforsørgelse, tværgående samspilsproblemer og bedre incitamenter Ved Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer, Randi Vestergaard

Læs mere

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016 Borgerdialog og MED-møde Budgetproces 2016 Frederikssund Kommune Budget 2016 Frederikssund Kommune skal til enhver tid drives så effektivt som muligt til glæde for alle borgere og virksomheder. Den aktuelle

Læs mere

Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl ATASSUT FM2007/38 Augusta Salling 24.04.2007 Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK 2017-2020 Forord Sundhed med lyst til livet! Sundhed handler om at have det godt! Det er individuelt for os, hvornår vi har det godt, men at have lyst til at

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.

Økonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå. - 1 - BUDGETTALE SF, 1. BEHANDLING B2018 [Indledning] Vi er på vej ud af krisen. Sådan lød det, da regeringen for nyligt fremlagde sit forslag til finansloven for 2018 og en minister lokkede sågar med

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland.

Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. Side 1 af 5 KRONIKEN 7. MAJ. 2014 KL. 00.01 Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. 2 RÅSTOFFER. Rapporten 'Til gavn for

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Forslag til temaer for KKR Midtjyllands politiske fokus

Forslag til temaer for KKR Midtjyllands politiske fokus Forslag til temaer for KKR Midtjyllands politiske fokus 2018-22 Med en ny valgperiode følger, udover nye fordelinger af de politiske poster, ny debat om det indholdsmæssige fokus i de sager, der arbejdes

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Nytårstale Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen. (Det talte ord gælder) Kære medborgere.

Nytårstale Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen. (Det talte ord gælder) Kære medborgere. Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut Nytårstale 2017 Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen (Det talte ord gælder) Kære medborgere. Endnu et år er gået og et nyt år har taget sin

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt

Læs mere

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere