Et land i fællesskab, tryghed og udvikling
|
|
- Sandra Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et land i fællesskab, tryghed og udvikling Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsens åbningstale ved Inatsisartuts efterårssamling 2015 (Det talte ord gælder) 25. september 2015 Indledning Ærede medlemmer af Inatsisartut, Ærede Formand for Inatsisartut, kære medborgere. Det er en stor ære for mig, i dag at kunne holde denne tale ved åbningen af Inatsisartuts efterårssamling i Et nyt år i Inatsisartuts arbejde begynder i dag, og vi ser i Naalakkersuisut frem til et efterår med vigtige forhandlinger og beslutninger i Inatsisartut, til gavn for Grønlands fremtid og for befolkningens velfærd og muligheder. Fællesskab, tryghed og udvikling. Det er overskriften for vores koalitionsaftale for partierne bag Naalakkersuisut. Det er vores fælles overbevisning, at det er nødvendigt at styrke landets økonomi og erhvervsliv, for at skabe rammerne for den nødvendige vækst og fremdrift. Hele landets økonomiske udfordringer, nu og i fremtiden, gør det særligt nødvendigt at vi tænker os grundigt om og træffer de rigtige beslutninger. Vi skal investere de rigtige steder for at skabe vækst, og samtidig gennemføre reformer, som gør at vi kan møde fremtidens udfordringer med styrke. Dagsordenen for den samling i Inatsisartut, vi indleder i dag, viser at Naalakkersuisut er bevidst om det ansvar, der hviler på vores skuldre. Vi fremsætter forslag til reformer, som både styrker den sociale balance i samfundet og som giver det nødvendige økonomiske råderum til prioriteringer og investeringer. Vi fremsætter forslag til love og beslutninger, som skal forbedre økonomi, vækst og beskæftigelse. Og ikke mindst har vi fremlagt et finanslovsforslag, som prioriterer investeringer i vækst og infrastruktur, til gavn for både erhvervslivets udvikling og forbedringer i vores servicering af befolkningen. En holdbar økonomisk udvikling kræver prioriteringer og beslutninger, som er nødvendige, omend de ikke alle er lige behagelige. Men der skal ikke være tvivl om, at vi i Naalakkersuisut er rede til, at vise ansvar og træffe de nødvendige beslutninger. Naalakkersuisut er allerede i fuld gang med at lægge de spor, der skal føre til udvikling og økonomisk vækst. Det haster, men vi skal ikke forhaste os. Vi skal spare hvor vi kan og investere, hvor vi kan skabe vækst og udvikling. Ændringerne kommer ikke til at ske fra den ene dag til den anden, men vi er godt i gang. Økonomi Det er Naalakkersuisuts håb og forventning, at alle partier i Inatsisartut vil tage et medansvar for at løse landets udfordringer i den kommende finanslovsaftale. For mig at se viser partiernes reaktioner på Naalakkersuisuts finanslovsforslag, at der er en bred forståelse for de økonomiske udfordringer, vi allerede nu står over for. Samtidig ser jeg en vilje til at finde løsninger, som er bæredygtige i både økonomisk og samfundsmæssig forstand. Derfor vil Naalakkersuisut gennemføre finanslovsforhandlinger med det mål, at finde en politisk bred og solidarisk balance i vores økonomi for de kommende år. Naalakkersuisuts finanslovsforslag er et udspil, som der skal forhandles med Inatsisartuts partier om. I forhandlingerne vil Naalakkersuisut holde fast ved målet 1
2 om en bred aftale, som er baseret på en ansvarlig økonomisk balance. Derfor skal ønsker til nye udgifter eller reducerede indtægter modsvares af tilhørende finansiering. Naalakkersuisut tror på, at det med fælles vilje kan lykkes os at nå til enighed om de store spørgsmål, der nu står til forhandling i Inatsisartut. Vi vil deltage i det politiske arbejde ud fra: at vi har et fælles ansvar over for vort lands befolkning, for at skabe udvikling og muligheder, at vi har et fælles ansvar for at sikre erhvervslivet gode rammer for vækst, at vi har et fælles ansvar for, at de ledige får mulighed for beskæftigelse og opkvalificering, at vi har et fælles ansvar for, at gennemføre det nødvendige reformarbejde. Sammen kan vi skabe resultater. Derfor ser jeg sammen med det øvrige Naalakkersuisut frem til, at vi igen mødes til efterårets forhandlinger i Inatsisartut. Finanslovens underskud i 2016 og 2017 skal ikke øges, og der skal fortsat sikres en samlet balance i finansloven i indeværende valgperiode. Vi har ikke har råd til generelle forbedringer i serviceniveauet, selv om man kan pege på mange områder med reelle og rimelige behov. Derfor er det en fælles opgave for Inatsisartut og Naalakkersuisut at prioritere og træffe vanskelige valg. Årets fangst af makreller var betydeligt mindre end forventet, og det kan mærkes både i fiskerierhvervet og i landskassen. Det er samtidig et eksempel på, at vi i vores finanslov skal skabe rum til at omprioritere, så vi kan indrette os efter de forandringer omkring os, som vi ikke selv er herrer over. Naalakkersuisut har fulgt fiskeriets udvikling, og vi må nu nedjustere indtægterne fra makrelfiskeriet - og tilpasse budgettet derefter. Vi må lære af de erfaringer, vi høster. Til gengæld er der indtægtsskøn i forhold til 2016, der bevæger sig i den positive retning. Naalakkersuisut tager dette spørgsmål op med partierne under finanslovsforhandlingerne i sammenhæng med drøftelser om partiernes ønsker til ændringer af den fremsatte afgiftspakke. Bloktilskuddet fra staten er blevet yderligere udhulet i værdi, fordi reguleringen af bloktilskuddet er lavere end pris- og lønudviklingen. I finanslovsforslaget lægger Naalakkersuisut derfor op til yderligere besparelser i Selvstyrets drift og administration i de kommende år. Udvikling af den offentlige sektor Vi skal udnytte vore økonomiske ressourcer bedst muligt i den offentlige sektor, bl.a. ved at undgå dobbeltadministration i selvstyret og kommunerne. Der er fælles forståelse for, at vi skal forberede udlægning af opgaver til kommunerne og at kommunerne skal være opgaveparate. Vi skal finde fælles løsninger med kommunerne hvor dette er muligt. Den nye bloktilskudsaftale er et vigtigt skridt i denne retning. Kommunerne står som Selvstyret over for økonomiske udfordringer, blandt andet som følge af de mærkbare ændringer i befolkningens sammensætning. Det stiller øgede krav til en langsigtet og tværgående planlægning og til bedre redskaber i økonomistyringen. Landsplanredegørelsen er et vigtigt redskab i denne sammenhæng. Endvidere forbereder Naalakkersuisut en gennemgribende revision af budgetloven, til behandling i Det indgår i Naalakkersuisuts planer, at den reviderede budgetlov skal regulere økonomstyringen i hele den offentlige sektor, altså både i Selvstyret og i kommunerne, som et væsentligt bidrag til at der kan prioriteres overordnet for den 2
3 offentlige sektor, at der kan gennemføres en effektiv styring af udgiftsudviklingen og sikres en holdbar økonomisk udvikling i både kommunerne og Selvstyret. Der er ingen tvivl om, at kommunesammenlægningerne har skabt mærkbare forandringer i befolkningens hverdag. På nogle områder mærkes det positivt, for eksempel ved at kommunerne har fået styrke til at løfte større opgaver end tidligere. På andre områder har kommunesammenlægningerne skabt nye udfordringer. I arbejdet med evaluering af strukturen i den offentlige sektor peger de foreløbige vurderinger på, at borgerne udenfor hovedbyerne føler at lokaldemokratiet er blevet ringere. Det kom også til udtryk ved den vejledende folkeafstemning om en kommunedeling i Qaasuitsup Kommunia i Det er derfor en stor udfordring for både Selvstyret og kommunerne, på den ene side at udnytte de positive effekter af strukturreformen og samtidig, på den anden side, at skabe et tilfredsstillende nærdemokrati. Det må være et fælles politisk mål, at befolkningen er engageret i hver enkelt by eller bygds vilkår og udfordringer. Vi må sikre, at der også er tilfredsstillende rammer for dette. En eventuel deling af de nuværende kommuner sikrer ikke nødvendigvis et bedre nærdemokrati, og en deling må forventes at medføre meromkostninger og nye organisatoriske udfordringer. En eventuel deling af kommunerne i mindre kommuner vil også få betydning for de opgaver, kommunerne kan varetage. Spørgsmålet vedrører derfor hele landet, og ikke kun den enkelte kommune eller den enkelte by. Jeg ser frem til fortsat at drøfte disse emner med kommunerne, ligesom Naalakkersuisut gerne høre partiernes holdninger til dette spørgsmål, så Naalakkersuisut kan tage partiernes bemærkninger med i det videre arbejde. De fire erhvervssøjler For Naalakkersuisut er det vigtigt, at vi fortsat satser på de fire grundsøjler i erhvervslivet: Fiskeri, industri, råstofområdet og turisme. Derudover skal der fortsat gøres en særlig indsats på uddannelsesområdet. Der skal fortsat satses på udvikling inden for alle disse områder, for det er her, at der skabes aktivitet, produktion og vækst. Naalakkersuisuts mål er, at gøre kagen større, så der er mere at give af. Her er det vores opgave at skabe stabile og investeringsvenlige rammer for den vækst og udvikling, som vi alle ønsker for vort land. Fiskeri og fåreavl Fiskeriet er fortsat landets største og vigtigste erhverv. Derfor er det så vigtigt, at vi hele tiden bliver bedre til at udnytte meget mere af fisken, flere fiskearter og udnytte større havområder. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Grønland har pr. indbygger et kæmpe farvand med mange ressourcer - vi må kunne tjene mere på det. Der er fortsat store huller i vores viden om vort hav og vores fiskebestande. Det bør der rettes op på. Derfor vil Naalakkersuisut investere mere i Naturinstituttets undersøgelser og kræve af erhvervet at, de skal udnytte fisken bedre. Det mener Naalakkersuisut, vil være en rigtig indsats. Forsøgsfiskeriet efter makreller gik som bekendt ikke som forventet i år. Det skal vi ikke lade os slå ud af. Vi og fiskerierhvervet skal blive ved med at høste erfaringer for at blive klogere, og det sker kun ved at blive ved med at gøre en indsats. Andre forsøgsfiskerier i både Øst- og Vestgrønland efter blandt andet brosme, lange, blålange og forskellige pelagiske fiskearter er inde i en spændende udvikling. Der er håb for, at vi med tiden kan sprede vores udnyttelse af de levende ressourcer og mindske vores afhængighed af enkelte arter. 3
4 Vore nabolande mod øst - Island og Færøerne - er markant bedre til at udnytte en meget større del af fisken, end vi er. Måske skulle vi overveje at invitere nogen med de rette erfaringer og ideer til at komme og se vores måde at udnytte ressourcerne på, og komme med forslag til at forbedre ressourceudnyttelsen. Vi må tro på, at hvis andre kan udnytte fisken bedre og tjene mere på hver fisk, så kan vi vel også? Målet for Naalakkersuisut er, at vi skaber en større værdi af de levende ressourcer. Vi er overbevist om, at der er uudnyttede muligheder, som skal afprøves, til gavn for både fiskeriet og for samfundsøkonomien. Revisionen af fiskeriloven er en igangværende langstrakt proces, som gennemføres i samarbejde med alle involverede parter i fiskerierhvervet. Der er mange interesser i dette arbejde, som ikke altid trækker i samme retning; men sammen skaber vi fremskridt i arbejdet og det er vigtigt for Naalakkersuisut, at vi når et godt resultat sammen. Landbruget er sårbart overfor klimaet. Der skal ikke herske tvivl om, at Naalakkersuisut ønsker at udvikle og udvide fåreholdererhvervet til et stærkere selvbærende erhverv, som skal være mindre afhængig af offentligt tilskud. Nogle kombinerer erhvervet med turisme, mens andre bruger naturens muligheder til at skabe nye fødevarer og flere anvender vedvarende energi. Vi må dog også erkende, at der er behov for innovation og investeringer for at udvikle erhvervet. Investeringer er nødvendige, hvis vi skal udnytte det potentiale erhvervet har for at nedbringe importen af fødevarer fra udlandet, hvilket vil styrke beskæftigelsen og selvforsyning. Mineralske råstoffer Naalakkersuisut kan med glæde konstatere, at Grønland nu igen kan kalde sig et mineland. Rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat forventes snart at gå i produktion. Derved vil der blive skabt nye faste arbejdspladser. Naalakkersuisut har i denne måned godkendt endnu en udnyttelsestilladelse, hvor der kan påbegyndes anlæggelse af en ny Anorthosit-mine ved Kangerlussuaq, allerede til næste år. Denne mine forventes i første omgang at få op mod 60 ansatte. Udviklingen indenfor råstofområdet er præget af store udsving, som gør det vanskeligt at planlægge i vished om betingelserne blot få år frem i tiden. En periode med høj efterspørgsel og høje priser, er blevet afløst af en periode med lav efterspørgsel, lave priser og dermed vanskeligheder med finansiering af nye mineprojekter. På trods af disse vanskelige forhold er det lykkedes at bibeholde råstofindustriens fortsatte interesse i Grønland. Naalakkersuisut vil derfor arbejde for at forbedre rammevilkårene for udviklingen af råstofindustrien, så Grønland fortsat vil være et attraktivt og konkurrencedygtigt land at investere i. Naalakkersuisut følger op på Inatsisartuts beslutning om at ophæve nultolerancen overfor uran. Derfor har vi til denne efterårssamling flere forslag på dagsordenen, som kan muliggøre en fremtidig udnyttelse af uran i vores undergrund. Det gælder blandt andet et forslag om en ny og moderne strålebeskyttelseslov og tiltrædelse af diverse internationale konventioner og aftaler. Når det gælder udnyttelsen af uran som biprodukt, vil Naalakkersuisut ikke gå på kompromis med de miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Det skal der ikke herske tvivl om. Lokale borgere med interesse for småskalaprojekter får nu bedre muligheder for at lede efter mineraler. Naalakkersuisut besluttede i juli i år at åbne to store områder ved Qeqertarsuatsiaat, hvor 4
5 der er konstateret forekomster af rubiner. Naalakkersuisut er yderst tilfreds med, at vi på den måde kan inddrage befolkningen i at være med til at deltage i udviklingen af vore råstofaktiviteter. Naalakkersuisut vil arbejde målrettet for, at råstofområdet i de kommende år vil kunne give et væsentligt bidrag til at øge Grønlands økonomiske selvbårenhed. Det skal ikke kun ske ved at sikre øgede direkte indtægter fra råstofindustrien til Landskassen. Det er mindst lige så væsentligt, at råstofprojekterne bidrager med kompetenceopbygning og arbejdspladser til vore fastboende borgere, ligesom inddragelse af det lokale erhvervsliv skal være med til at sikre, at Grønland får mest muligt ud af vore råstoffer. Selskaber De helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber skal ligesom resten af erhvervslivet have gennemskuelige og forudsigelige rammer. Det er helt afgørende, at virksomhederne kan planlægge på en længere tidshorisont og dermed generelt nedbringe omkostninger til investeringer og udvikling. En bedre langsigtet planlægning vil samtidig bevirke et langt bedre grundlag for virksomhederne til at skabe vækst, udvikling og nye muligheder for indtjening og dermed beskæftigelse. Det er af stor betydning at landet med en troværdig og forudsigelig økonomisk politik viser omverden ansvarlighed. Herunder banker, finansielle institutter og udenlandske parter, eksempelvis EU. For at sikre at vores fælles selvstyreejede selskaber er så stærke som mulige, har vi ansat professionelle ledelser i selskaberne. Vi har fokus på, at ledelsessammensætningen skal være optimal. Således at ledelsen består af folk, som har lokalt kendskab til de grønlandske forhold. Men også således, at ledelsen består af folk, som har kendskab til globaliseringen og de aktører, som er interesserede i vores grønlandske marked. Udenrigsanliggender I arbejdet henimod en selvbåren økonomi bevæger Selvstyrets udenrigspolitiske fokus sig mere og mere i retning af handel og de generelle rammebetingelser for økonomisk samarbejde med andre lande. I det forløbne år har Naalakkersuisut også prioriteret at opnå forståelse i EU for den grønlandske sælfangst. Naalakkersuisut har fortsat en forhåbning om, at det europæiske marked en dag igen kan blive en relevant indtægtskilde for det grønlandske sælfangsterhverv. De nordiske lande har bakket os op i kampen overfor EU, for retten til at fange sæler og sælge produkter af sælskind. Det nordiske samarbejde har stor prioritet i Naalakkersuisut. Særligt når Danmark har formandskabet i Nordisk Ministerråd er der meget aktivitet, som også mærkes herhjemme i Grønland. Danmarks formandskab i Nordisk Ministerråd har givet os gode muligheder for at få grønlandsk indflydelse på den nordiske politik. For eksempel med Formandskabsprogrammets fokus på havet - "Det Blå Arktis" og dets ressourcer. Et særligt projekt om systematisk indsamling af fangere og fiskeres viden om naturen og dets levende ressourcer har fået nordisk støtte. Det nordiske samarbejde er en vigtig del af vores udenrigspolitik. Både fordi vi selv deltager under eget ansvar, og fordi det inddrager de fleste af Naalakkersuisuts medlemmer i arbejdet med at fremme Grønlands politik regionalt og internationalt. 5
6 En vigtig opgave for udenrigspolitikken i disse år er at sikre, at andre landes interesse for Grønland og Arktis i et større omfang omsættes til økonomiske muligheder for Grønland og grønlandsk erhvervsliv. Vi kan selv være med til at skabe og vedligeholde denne positive opmærksomhed. Til december er Frankrig vært for det næste globale klimatopmøde COP21. Naalakkersuisut var, sammen med den danske udenrigsminister, i marts 2015 vært for et besøg af den franske udenrigsminister i Ilulissat. Her fik vi lejlighed til at skabe øget opmærksomhed omkring klimaforandringernes konsekvenser ikke kun i Grønland i dag, men også i resten af verden i kraft af blandt andet stigende havniveauer og mere ekstreme vejrforhold. Det glæder Naalakkersuisut, at vi på denne måde har kunnet bidrage lidt til Frankrigs værtskab for COP21. Et besøg som dette er et væsentligt bidrag fra vores land, til at der kan komme en positiv international opbakning til at begrænse de klimaforandringer, som kommende generationer skal bære. I sommeren 2015 indgik Naalakkersuisut en deklaration med de fire andre arktiske kyststater, med det formål at beskytte det arktiske ocean mod ureguleret fiskeri. Deklarationen bliver et vigtigt skridt frem imod en egentlig international regulering af de kommende fiskerimuligheder, som allerede har bevågenhed fra fiskerinationer udenfor Arktis, herunder fra Asien. Infrastruktur Den store afhængighed af eksport- og skatteindtægterne fra fiskeriet gør os sårbare. Derfor skal vi som nation bringe os i en situation, hvor flere erhverv bidrager positivt til indtjeningen. Det er derfor afgørende, at vi gennem sunde investeringer og forbedrede infrastrukturelle forhold baner vejen for vækst i andre erhverv som for eksempel turismeerhvervet og på råstofområdet. Naalakkersuisut fremlægger på nærværende efterårssamling en ambitiøs plan for udvikling af landets lufthavne. Strategiske trafikale knudepunkter er vigtige for sammenhængskraften i vort land. Med planen realiseres store potentialer for mere effektive rejsemønstre, billigere rejsepriser og i særdeleshed en stor vækst indenfor turismeerhvervene. Der har i årevis været analyseret på dette område, og det er nu tid til handling og til at folde potentialet ud for hele vort land. Med Inatsisartuts velvillige behandling af beslutningsforlaget om landingsbaner kan vi sammen skabe en pålidelig, tidssvarende og sammenhængende infrastruktur. En infrastruktur, som både giver bedre muligheder for vækst og nye aktiviteter; men som også rykker os tættere på hinanden som befolkning. Med en endelig vedtagelse af Sektorplan for Havne har vi nu et solidt fundament for såvel udviklingen af Grønlands havne som for indhentelse af det vedligeholdelsesefterslæb, der desværre har været kendetegnende for havnene alt for mange steder. Gennem omprioritering af midler i Anlægs- og Renoveringsfonden lægges der op til, at vi inden for de kommende 10 år kan indhente efterslæbet på renovering af havneanlæggene. Naalakkersuisut er meget interesseret i Tele Greenlands planer om forlængelse af søkablet nordover og etablering af en ny radiokæde helt til Upernavik. Hermed bindes vort land endnu bedre sammen, idet højhastighedsnettet vil gå fra at dække ca. 1/3 af befolkningen til at dække 2/3. Det åbner store muligheder for at realisere de potentialer, der findes inden for blandt andet telemedicin, fjernundervisning og uddannelse. 6
7 Byggeri Naalakkersuisut vil arbejde for, at der sker et kvalitetsløft i byggeriet både på projektniveau og i udførelsen af selve byggeriet. Vi skal i videst muligt omfang undgå, at byggeriet bliver dyrere end traditionelt byggeri, men gode materialevalg og konstruktionsløsninger vil medføre, at de fremtidige udgifter til vedligeholdelse og renovering mindskes væsentligt. Vi skal tage ansvar, gå foran og vise, hvordan nybyggeri kan udvikle sig til gavn for samfundet, så vi fremover ikke skal bruge uforholdsmæssigt store ressourcer på vedligehold og renovering, som kunne være undgået ved omtanke. Det er i høj grad ved planlægningen og udførelsen, vi bestemmer udgiftsniveauet for vores børn og børnebørn. Naalakkersuisut agter at gøre noget ved det store renoveringsefterslæb i Selvstyrets boliger. Naalakkersuisut foreslår derfor, at der i de kommende år afsættes betydelige midler på finansloven til renoveringsindsatsen. Det er en opgave, der kræver omtanke og fokus. Der skal først og fremmest renoveres dér, hvor det er bæredygtigt og forsvarligt. Efter endt renovering skal det sikres, at huslejen er kostægte. Dertil sikres saneringer og ikke mindst byggeri af erstatningsboliger efter behov. Vi skal ligeledes planlægge, så de lokale mestre vil kunne se, hvilke arbejder der planlægges fremover, så de kan indrette planlægningen herefter. Bekæmpelse af ledigheden Arbejdsløsheden er et problem, som Naalakkersuisut har stor fokus på. I koalitionsaftalen skrev vi, at vi vil arbejde målrettet for at minimere arbejdsløsheden. Det har vi gjort gennem udarbejdelsen af 16 initiativer, som er samlet i Beskæftigelsesstrategien Et trygt arbejdsmarked. 16 initiativer, som alle sigter på at bringe flere og flere nærmere selvforsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Naalakkersuisut tager initiativ til at sikre, at ungdomsarbejdsløsheden reduceres markant. De unge over hele landet må ikke gå i stå i deres uddannelsesforløb og ende i arbejdsløshed, men skal derimod vejledes og støttes. Det er helt centralt for Naalakkersuisut, at vi målretter initiativer for unge, der har et helt arbejdsliv foran sig, men ikke den stærkeste skolegang bag sig. Det var et tema, som også fyldte meget på Ungdomsparlamentets samling i foråret. Der er derfor afsat væsentlige midler til at opnormere Piareersarfiit i Beskæftigelsesstrategien. Et vigtigt redskab, Naalakkersuisut ser frem til i slutningen af dette år er, at få den landsdækkende jobportal i drift. Arbejdsmarkedskontorerne vil ad den vej få et langt bedre redskab til at vejlede ledige borgere i at søge job, i hele landet. Jobportalen vil desuden kunne give et bedre overblik over hvilke uddannelsesmæssige kompetencer, der kræves af arbejdsmarkedet for at kunne bestride de jobs, der i dag er til rådighed. Uddannelse Det har i mange år været en grundlæggende målsætning at højne uddannelsesniveauet. Det er Naalakkersuisuts opfattelse, at en højnelse af uddannelsesniveauet fortsat skal prioriteres de næste mange år frem. Naalakkersuisut glæder sig over, at der stadig oprettes flere uddannelser, for eksempel under TNI, Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut og Ilisimatusarfik. Når flere får sig en højere uddannelse øges den enkeltes mulighed for, at kunne nå sine drømmes mål. 7
8 Udviklingen sker meget hurtigt, og på mange områder kan det være svært at følge med. Vi har som folk et ønske om at blive økonomisk selvbærende, blive selvstændige. Dette skal ikke ske på bekostning af vore værdier. I opdragelsen af vore børn skal vi gøre os bevidste om, hvilke gode værdier vi giver videre til vore børn. Folkeskolen Folkeskolen er fundamentet for højnelsen af uddannelsesniveauet i landet. Naalakkersuisut ønsker en folkeskole, der skal gøre alle elever fagligt og menneskeligt klar til at tage sig en ungdomsuddannelse. Folkeskolen skal være et sted, hvor elevernes stærke sider bliver udviklet og hvor eleverne har et godt udgangspunkt for lærelyst og udvikling. Dialogen med kommunerne er allerede i gang og det er aftalt, at samarbejdet mellem Selvstyret og kommunerne om folkeskolen skal fortsættes og styrkes endnu mere. Jeg mener, at vi i vores søgen efter løsningsmuligheder skal være mere åben for at få ældre borgere ind i klasselokalerne, hvor de kan fungere som stabilisatorer. De ældre har en livserfaring og en virkelyst, som er værd at tage med i skolernes arbejde med undervisningen. Sidste år var vores folkeskole genstand for en omfattende evaluering som viser, hvor vi kan gøre det meget bedre end i dag: Kvaliteten af undervisningen og skolernes omsorg skal forbedres. Administrationerne og skoleledelsen skal styrkes pædagogisk og ledelsesmæssigt. Lærernes kvalifikationer skal styrkes så de matcher elevernes behov, forudsætninger og kravene i lovgivningen. Forældrene skal involveres mere i beslutningerne om elevernes læring og skolegang, og de skal tage mere ansvar for deres børns tryghed og trivsel. Vi skal med andre ord alle tage et større medansvar og gøre det ekstra, der skal til, så alle vore børn kan vokse op i trygge omgivelser og blive kompetente samfundsborgere. Familie og Socialområdet Naalakkersuisut arbejder for en række initiativer på socialområdet i indeværende valgperiode, bl.a. om senfølger af seksuelle overgreb i barndommen, initiativer til bekæmpelse af vold og en central rådgivningsenhed, der kan rådgive kommunerne i forhold til børn og ungesager. Alt for mange borgere i vort samfund er blevet udsat for seksuelle overgreb i deres barndom. I voksenlivet giver det en række senfølger, som eksempelvis kan give sig udslag i misbrug, at man ikke kan fungere socialt, passe et arbejde, indgå relationer og have en normal hverdag. Eller måske selv begår overgreb. Seksuelle overgreb er tabuiseret og er en udfordring i vores samfund: Hvis ikke der bliver grebet ind og sat en stopper, kan seksuelle overgreb fortsætte i generation efter generation. Naalakkersuisut vil ikke se passivt til. Rejseholdet af psykologer rejser rundt over hele landet i byer såvel som bygder - og behandler borgere med senfølger efter seksuelle overgreb. Rejseholdet er udtryk for politisk vilje og initiativ, til aktivt at gøre en forskel. Førtidspension Naalakkersuisut er af den opfattelse, at alle der kan arbejde, skal arbejde. Naalakkersuisuts forslag til en reform af førtidspensionen er baseret på, at alle skal have mulighed for at bidrage aktivt til samfundet, at alle skal have mulighed for at bruge den arbejdsevne de har, og at alle har en pligt til at bidrage så meget som de formår. 8
9 Mange førtidspensionister vil kunne opleve en ganske betydelig forbedring af deres levevilkår og livskvalitet gennem muligheden for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytning til arbejdsmarkedet kan være med til at nedbryde en negativ social arv. Lovforslaget lægger op til, at alle førtidspensionister under 60 år skal have vurderet deres arbejdsevne. Vurderingen skal naturligvis ske i samarbejde med førtidspensionisten. Alderspension Naalakkersuisut fremlægger til denne samling i Inatsisartut også et forslag til reform af alderspensionen. Naalakkersuisuts politiske mål er at skabe en alderspension, der både er socialt og økonomisk fornuftig. Vi lever stadig længere, og det skal derfor blive muligt at fortsætte med at arbejde med de kompetencer de har, når lysten er der. De ældre har en vigtig og værdifuld erfaring og viden, som vi har brug for i vort samfund. Derfor skal der skabes et øget incitament til at forblive på arbejdsmarkedet, samtidig med at flere sparer op til alderdommen. Alderspensionslovforslaget lægger op til, at alle skal have en grundpension og de økonomisk svagest stillede har mulighed for et pensionstillæg. Grundpensionen skal være uafhængig af en ægtefælles indtægt. Endelig bortfalder alderspensionisternes betaling for hjemmehjælp, så de ældre får bedre mulighed for at forblive i eget hjem. I alderspensionslovforslaget er der udarbejdet en grundmodel, hvor der tages hånd om nedslidte borgere, der ikke kan arbejde til de når pensionsalderen. En reform af alderspensionen med en generelt stigende pensionsalder skal være ledsaget af betryggende muligheder for at hjælpe de borgere, som er nedslidt efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Sundhed Fællesskab, tryghed og udvikling, er værdier der i høj grad skal gælde på sundhedsområdet. Det betyder, at vi alle skal have adgang til god behandling i sundhedsvæsenet. Det skal være et trygt samfund, også når man har brug for hjælp. Vi skal også følge udviklingen for eksempel med ny teknologi, som kan bringe sundhedsydelser ud til alle dele af landet. Naalakkersuisut vil arbejde for at skabe bedre fysiske rammer på Dronning Ingrids Hospital for nogle af vore mest udsatte patientgrupper: Børn og psykiatriske patienter. Nedbringelse af ventelisterne er et andet meget vigtigt fokusområde, ligesom en forbedring af den lindrende indsats overfor de, som er ramt af livstruende sygdomme. Vi ved alle, at når man er syg, er det en stor trøst og lindring at være omgivet af sine kære. For mange er det ikke en mulighed, fordi det er nødvendigt at rejse til f.eks. Danmark for at få den nødvendige behandling. Naalakkersuisut mener, at hvis det er muligt at udvikle vor kapacitet for behandlinger herhjemme, så er det bestemt noget vi skal arbejde for. I mellemtiden glæder vi os over, at det lykkedes at skabe væsentligt bedre forhold for de rejsende patienter med oprettelsen af et venterum for patienter i Kangerlussuaq, som var et af vores mål i koalitionsaftalen. Folkesundheden Sygdom kan ramme os alle, men det er vigtigt, at vi hver især ser på, hvad vi kan gøre for at leve sundt. Ifølge folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II er 2015 indsatsår for fysisk aktivitet. Derfor 9
10 opfordrer Naalakkersuisut til, at vi husker at få rørt kroppen med jævne mellemrum og at vi sikrer at vores børn har fysisk aktivitet. Når det gælder folkesundheden er det positivt, at de seneste store sundhedsundersøgelser viser, at vi ryger og drikker mindre. Det kan vi være stolte over. Samtidig skal vi være yderst opmærksomme på, at uligheden i vores samfund vokser, og at det har negative følger for sundheden. Uligheden viser sig blandt andet ved, at dem der har det sværest også er dem, der har den mest problematiske livsstil, og dermed større risiko for sygdom og tidlig død. Selvom vi samlet set drikker mindre, er misbrug af alkohol og hash fortsat vores allerstørste folkesundhedsproblem. Ikke mindst på grund af misbrugets store sociale konsekvenser. Naalakkersuisut arbejder på at forbedre misbrugsbehandlingstilbuddene, for at sikre, at der er et tilbud til alle, som ønsker at komme ud af deres misbrug. Vi er nødt til at samarbejde på tværs af alle sektorer. Vi vil fortsat rette indsatserne mod børn og familier. En tryg og sund barndom er og bliver det vigtigste udgangspunkt for et godt og sundt voksenliv. For at styrke samarbejdet om folkesundheden og for at sætte fokus på de udfordringer, vi står overfor, afholder Naalakkersuisut en folkesundhedskonference her i efteråret. Vi vil også fortsat rette indsatsen mod at sikre et rent miljø i vores omgivelser. Vi har et fælles ansvar for at passe på vores miljø og natur og Naalakkersuisut vil fortsat have fokus på, hvordan vi bliver bedre til at håndtere vores affald rundt om i landet. Qujanaq-kampagnen fortsætter med fokus på børnenes opmærksomhed på, at et rent miljø kommer af, at vi hver især viser ansvar for vores omgivelser. Afslutning I sommer havde vi besøg af Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen. Varmen og det tætte bånd mellem Kongefamilien og det grønlandske folk blev endnu en gang bekræftet. Fra Naalakkersuisut skal der lyde et dybfølt tak for besøget til Dronningen og Prinsgemalen, og vi glæder os til igen at kunne byde den Kongelige familie velkommen her i Grønland. Vi har mange opgaver der skal løses for, at vi kan realisere vores mål om vækst og velfærd i samfundet. Det er ikke en opgave Naalakkersuisut eller Inatsisartut kan løse alene. Det handler om, at vi alle smøger ærmerne op og tager en tørn. For uanset om vi kommer fra øst, vest, nord eller syd; uanset om vi er fiskere, fangere, fåreholdere, lønmodtagere eller har en videregående uddannelse, så har vi hver især et medansvar for at løfte opgaven om at skabe tryghed og vækst i vort samfund. Vort land, Kalaallit Nunaat, skal være et land som har brug for alle og som rækker en hjælpende hånd til de, der har brug for hjælp eller støtte. Derfor håber jeg, at vi under denne samling i Inatsisartut kan vise befolkningen, at vi har vilje og evne til samarbejde og til at tage et ansvar for de nødvendige beslutninger. Henrik Lund har blandt andet skrevet i sine digte: 10
11 Nukiit kattuttut artuligaannik Qanga maani tusarpugut aat? Nangaasoornata sapiiserluta Ajunnginneq taava pisassaassavoq! (Hvornår har vi hørt, at man ikke magter, når kræfterne er samlet? Ved ikke at tøve, men være modige, Vil man opnå det højeste gode!) Med disse ord vil jeg på vegne af Naalakkersuisut ønske alle et godt samarbejde under den samling i Inatsisartut, vi indleder i dag. Qujanaq! 11
Det gamle år er nu ovre, og vi er gået ind i det nye år. Jeg håber juledagene har bragt hjertevarme og fred.
Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut Nytårstale 2016 Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut (Det talte ord gælder) Kære medborgere, Det gamle år er nu ovre, og vi er gået ind i det
Læs mereFinansloven for 2018 i hus. Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance. Finanslov for 2018
Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Finansloven har fokus på både de nuværende borgere og de kommende generationer De gode tider bruges til
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereSigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang
Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning
Læs mereFÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015
FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse
Læs merePræsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer
Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde den 30. maj 2016 Oversigt Hvorfor HVP?: Vision sammenhæng handlekraft HVP
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereNytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq
Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret
Læs mereTemaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer
Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende
Læs mereATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018
ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 MERE ENSARTET LEVEVILKÅR SKAL OPNÅS: Ved at fremme borgernes engagement, således at alle under medansvar og fællesskab, er med til
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 2004
Landsstyreformandens nytårstale 2004 På Landsstyrets vegne ønsker jeg alle borgere i vort vidtstrakte land et godt og lykkebringende nytår, og takker jer alle for jeres indsats for samfundet i det forgangne
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem
ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid
Læs mereEkstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden
Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med
Læs merePolitisk-økonomisk beretning 2007
10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med
Læs mereNammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst
ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt
Læs mereTroværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mereOverordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.
Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereEt godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance
Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Aqqaluaq B. Egede, Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Pressemøde den 22. november 2017 Vores børn
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereOverordnede udfordringer og sigtelinjer
Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske
Læs mereEt år har fået sin afslutning, og det nye år 2015 har taget sin begyndelse.
Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut Nytårstale 2015 Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut (Det talte ord gælder) Kære medborgere, Et år har fået sin afslutning, og det nye år 2015
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereStærke værdier sund økonomi
Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,
Læs mereStatus på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund
Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts
Læs mereNaalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014
EM 2014 PRESSEMØDE Den 15.september klokken 9.00 Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 v/ Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for
Læs mereVI KAN LANGT MERE - SAMMEN
VALGKATALOG 2018 2021 SOCIALDEMOKRATIET I KOLDING KOMMUNE Socialdemokratiet i Kolding Kommune tror på dig som medborger og på os alle som fællesskab. Vi er overbevist om, at vi kan langt mere sammen, end
Læs mereGrønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014
Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Temaer Forudsætninger for udvikling Økonomiske udfordringer Vækstdrivere Økonomistyringen bliver central
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mereTalepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde vedr. Nordisk seminar 28. marts 2019
Oqalugiatissaq Aningaasaqarnermut Nunani Avannarlerni suleqatigiinnermut Naalakkersuisoq Talepapir til Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk samarbejde Talepapir til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde
Læs mereFællesskab og solidaritet Nytårstale af Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen. (Det talte ord gælder) Kære landsmænd,
Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut Fællesskab og solidaritet Nytårstale af Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen (Det talte ord gælder) Kære landsmænd, Et begivenhedsrigt år
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereSIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN
21. sep. 2010 UKA2010/01 Mødets åbning (Naalakkersuisut Siulittaasuat) Den anden efterårssamling er startet efter valget. Os medlemmer af Inatsisartut, er valgt for at lette vælgernes tilværelse, fordi
Læs mereInatsisartuts efterårssamling 2017
Brødtekst klik her! Brødtekst klik her! Inatsisartuts efterårssamling 2017 Pressemøde Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen Fredag den 18. august 2017 Naalakkersuisuts punkter til Inatsisartuts efterårssamling
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereI disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.
1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------
Læs mereAnlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut. Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9.
Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9. februar 2016 Anlægsplanlægning og kompetenceudvikling Eksempel: Lufthavnsudvidelse
Læs mereDelegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq
Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Delegeretmøde 2013 Fælles udfordringer kræver fælles handling Naalakkersuisoq for Finanser
Læs mereEt begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.
Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereBorgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016
Borgerdialog og MED-møde Budgetproces 2016 Frederikssund Kommune Budget 2016 Frederikssund Kommune skal til enhver tid drives så effektivt som muligt til glæde for alle borgere og virksomheder. Den aktuelle
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereThe municipality with the best experienced companies
The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereLad os løfte i flok Alloriarta kivitseqatigiillutalu
SAMMENFATNING Lad os løfte i flok Alloriarta kivitseqatigiillutalu Konferencen blev arrangeret i et samarbejde mellem Grønlands Selvstyre og KANUNUPE og foregik på Hotel Hans Egede i Nuuk med ca. 100 deltagere.
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereLandets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?
Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereBorgermøde i Sarfannguit
Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereLandbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)
ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl ATASSUT FM2007/38 Augusta Salling 24.04.2007 Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske
Læs mereNytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013
ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 Nytårsudtalelse fra ATASSUT Først og fremmest skal vi fra ATASSUT ønske
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereDepartementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni
Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår
Læs mereØkonomisk selvstændighed
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige
Læs mereFREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND
FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der
Læs mereSundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK
Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK 2017-2020 Forord Sundhed med lyst til livet! Sundhed handler om at have det godt! Det er individuelt for os, hvornår vi har det godt, men at have lyst til at
Læs mereFærøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?
Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske
Læs mereVækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet
MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereDebatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget
Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
xx. august 2016 EM 2016/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2015. Det blev ved
Læs mereMulighederne for at komme videre har aldrig været bedre det er på tide at komme videre
Det er tid til at komme videre Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsens åbningstale ved Inatsisartuts efterårssamling 2018 (Talte ord gælder) Mulighederne for at komme videre har aldrig været bedre det
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereLandsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.
Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke
Læs mereSiumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.
SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler
Læs mereØkonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen
Økonomien i fremgang Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling 2010=100 108 106 104 102 Økonomisk aktivitet Bygge- og anlægsaktivitet 100 98 96 94 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ikke
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden
2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen
Læs mereØkonomien er i bedring. Både på landsplan, i Business Region Aarhus og i Aarhus. Alt er godt må man forstå.
- 1 - BUDGETTALE SF, 1. BEHANDLING B2018 [Indledning] Vi er på vej ud af krisen. Sådan lød det, da regeringen for nyligt fremlagde sit forslag til finansloven for 2018 og en minister lokkede sågar med
Læs mereFM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede
FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mere28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereStil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Læs mereVISION. Ringsted - midt i mulighederne
VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler
Læs mereHolbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov
Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken
Læs mere2017 VENSTRE I AARHUS KOMMUNE
Budgettale Budgettale frem mod budgetforhandlingerne for 2018 September 2017 VENSTRE I AARHUS KOMMUNE Det talte ord er gældende Vækst i Aarhus og fremtidige investeringer Kommune - udspil til budget 2018
Læs mereTEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.
TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår
Læs mere