Første maj og otte timers-dagen af Morten Thing. [1. maj Et dokumentarium, SFAH, Kbh. 1990, s ]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første maj og otte timers-dagen af Morten Thing. [1. maj 1890. Et dokumentarium, SFAH, Kbh. 1990, s. 273-283.]"

Transkript

1 Første maj og otte timers-dagen af Morten Thing [1. maj Et dokumentarium, SFAH, Kbh. 1990, s ] Arbejdstidsforkortelse var fra starten ét af arbejderbevægelsens dagskrav. Pio har det med i Socialistiske Blade. Det var et krav, der ikke blev betragtet som et socialistisk krav, altså som et krav, der havde med en revolutionering af samfundet at gøre. Det var langt snarere et krav, som direkte udsprang af det særlige ved arbejdsdagen under kapitalistiske produktionsforhold, at den har en tendens til at blive længere og længere så at sige af sig selv, hvis ikke arbejderne sørger for at begrænse den. Hvor svendenes arbejdstid under lavssystemet var reguleret af tradition og lavsbestemmelser, er arbejdernes det kun af udbud og efterspørgsel. Er mændenes arbejdskraft for dyr inddrages også kvinders og børns arbejdskraft af industrien. Der er naturligvis en øvre biologisk grænse for arbejdstiden. Sove skal enhver. Men eksempler fra den tidlige industrialisering viser, at arbejdere var tvunget til at arbejde hele deres vågne periode. En sådan rovdrift på arbejdskraften udpiner den og får arbejdernes sundhedstilstand til at forringes og deres gennemsnitslevealder til at falde. Flere af artiklerne i denne bog viser, at arbejderne i høj grad var opmærksom på disse forhold, som jo i øvrigt var ganske iøjnespringende for dem. Det var vanskeligt at lade være med at se dem. Kampen for at nedbringe arbejdstiden er indtil en vis grænse dikteret af overlevelse. Reguleres arbejdernes interne konkurrence ikke (gennem fagforeninger og overenskomster), og får arbejderne ikke tid til at regenerere i en mere udvidet betydning end den biologiske minimalbetydning, får det omfattende betydning for spædbørnsdødelighed, ernæringstilstand, familjeliv, sygelighed, fysisk styrke og dødelighed. Og arbejdstiden var lang. Regner vi spisepauser fra, så får vi følgende nettogennemsnitsarbejdstider: , , , , ,5 Kilde: Tillæg til Beretning om DsF's Virksomhed Men gennemsnitlige arbejdstider siger kun noget om abstraktionen den gennemsnitlige arbejder. Især når der ikke findes nogen samfundsmæssig norm for arbejdstiden er der en tendens til meget store forskelle. I den citerede beretning fra DsF har man også lavet en opgørelse over hvor mange medlemmer af fagforeningerne, der arbejdede til hvilke tider. Tabellen ser således ud:

2 Fra 1872 til 1890 havde den gennemsnitlige arbejdstid bevæget sig 1,3 time, fra at 93,8% arbejdede mere en 10 timer til kun 15,5% gjorde det 3. Mange af teksterne i denne samling vil i øvrigt vise, at enkelte arbejdergrupper såsom bagere, tjenere og tyende ofte havde arbejdstider helt oppe på timer. Der var således god grund til at fortsætte kampen for en nedsættelse. Det danske socialdemokrati sluttede helhjertet op i 8-timers kampen. Argumentationen følger forskellige baner, men i hovedsagen følger det et økonomisk, et hygiejnisk, et åndeligt og et moralsk spor. Af disse spor er den økonomiske argumentation uden tvivl den mest interessante. Ikke fordi den er økonomisk, men fordi den er overraskende. Argumentet lyder nogenlunde sådan her: Man skulle tro, at der var en ligefrem sammenhæng mellem arbejdstid og arbejdsløn; at man altså får højere løn, jo længere man arbejder. Men det passer ikke, siger de socialdemokratiske agitatorer, tvært imod. Det overraskende ligger i, at de forklarer denne modsætning med en henvisning til Marx' opfattelse af arbejdsdagen, med at der bag den tilsyneladende modsigelse ligger et andet og forståeligt økonomisk forhold. For Marx er arbejdskraften en vare. Arbejderen møder op på markedet og sælger, ikke sit arbejde, men sin arbejdskraft. Værdien af enhver vare (dvs. dens bytteværdi) er lig med den mængde arbejde som medgår til dens produktion. For at (re)producere varen arbejdskraft medgår der en bestemt mængde fødemidler, tøj, husrum, varme osv. en mængde der er både biologisk og især historisk bestemt. Værdien af denne mængde er lig med arbejdskraftens værdi. Størrelsen af værdien kan svinge. Kun i ekstreme tilfælde er den lig med eksistensminimum, som regel indeholder den historisk bestemte størrelser herover, f.eks. tobak, brændevin, fornøjelser osv. Hos Jens Jensen kan man tidligt i 8-timers agitationen finde en formulering som 3. Jørgen Peter Christensen gennemgår i Lønudviklingen inden for dansk håndværk og industri , bind 2, Kbh. 1975, de forskellige beregninger. Egentlig uenighed synes kun at foreligge om gennemsnitstallet for 1872.

3 denne: "Arbejderens Løn vil nemlig aldrig gaa synderlig over eller under hvad der er absolut nødvendigt til Livets Ophold." (tekst nr. 6). Denne variant af forklaringen stammer fra Lasalle og kaldtes "den jernhårde lønningslov". Marx brugte meget krudt på at argumentere imod denne tankegang og fastholde, at også værdien af arbejdskraften er noget arbejderne må kæmpe for. Netop "det historiske" indhold i værdien viser arbejdernes evne til at sætte deres fordringer igennem. Men det særlige med varen arbejdskraft, det som adskiller den fra alle andre varer er, at den kan producere mere værdi end den selv er værd. Denne værdi, merværdien, tilfalder arbejdsgiveren, kapitalisten, arbejdskøberen, principalen eller hvad han nu hedder. Han køber nemlig råderetten over arbejdskraften i et bestemt og forud aftalt antal timer. Det er ud af merværdien profitten, jordrenten og renten opstår. Det er merværdien, der valoriserer kapitalen, altså gør den større. Tilegnelsen af merværdien kalder Marx for udbytning. Set ud fra kapitalens synspunkt - og Marx understreger tit, at kapitalisten kun er den med vilje og bevidsthed udstyrede kapital - bør merværdien være størst mulig. Det kan den blive ved at forlænge arbejdstiden, ved at ansætte flere arbejdere, ved at presse værdien af arbejdskraften (presse bøndernes indtægter eller presse arbejdernes behov) og ved at bruge maskiner, som forøger arbejdernes produktive evne. I en første fase forsøger kapitalisterne normalt at forøge arbejdstiden (ekstensiv akkumulation) i en senere at indføre maskineri (intensiv akkumulation). Set ud fra arbejdernes synspunkt drejer det sig om at hindre nedslidning af arbejdskraften. Derfor må værdien holdes på et historisk rimeligt niveau. Men merarbejdstiden må også holdes nede af samme grund. Presses imidlertid merarbejdstiden for langt ned, så merværdien bliver for lille, tvinges kapitalisten til at lukke eller til at bruge maskineri. Og begge dele betyder umiddelbart arbejdsløshed for arbejderne. Argumentet med at en kortere arbejdstid fører til en lavere løn afviser de socialdemokratiske ledere altså med den begrundelse, at arbejdstidens længde ingen indflydelse har på lønnen, da lønnen er et udtryk for arbejdskraftens værdi, og denne kun udtrykkes ved en del af arbejdstiden. Argumentet med arbejdsløsheden afvises dels med henvisning til, at flere vil komme i arbejde ved en nedsættelse af arbejdstiden. Og dels med en henvisning til, at maskinerne jo alligevel kommer, bl.a. på grund af konkurrencen fra udlandet. Det overraskende ved de socialdemokratiske agitatorers argumentation ligger i, at de opererer ud fra en opfattelse af klassekampen som indebærer at kampen drejer sig om merværdiens størrelse. Senere går socialdemokraterne over til "lønkageteorien" ifølge hvilken der kun er en bestemt størrelse ("kagen") til deling. I 1890 så lederne "kagens" størrelse som et relativt problem. Og agitatorisk ligger det overraskende i, at man forsøgte at overbevise tilhørerne om, at sagerne hang sammen på en helt anden måde end man umiddelbart skulle tro. Udover den økonomiske argumentation henvises også til det hygiejniske aspekt. Arbejdernes sundhedstilstand og gennemsnitslevealder forringes ved den lange arbejdstid. Derfor bør den forkortes. Udover en generel henvisning til de elendige kår, enhver arbejder kendte til, brugtes også argumentet med kassationer ved session. Det viste sig nemlig, at byarbejdere gennemgående blev kasseret i langt flere tilfælde en arbejdere fra landet. På det moralske plan henvises til den opløsning af arbejderfamiljerne, som den lange arbejdstid fører med sig. Dårlig pasning af børnene, druk og prostitution er de ikke nævnte forhold, som gemmer sig bag denne del af argumentationen. Endelig henvises til den manglende åndelige udvikling af arbejderne. På grund af den lange arbejdstid har arbejderne ikke tid til den åndelige udvikling, som borgerskabet. Denne del af argumentationen understreges faktisk ret tit og kædes også sammen med en oplysningsstrategi. Det ses bedst af at 8-timers kravet fra starten udmøntes i parolen om 8

4 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers frihed. Det hed normalt frihed og ikke fritid. Friheden var det subjektive sted, hvorfra den mere omfattende frihed for klassen skulle sætte af: i fritiden havde arbejderne frihed til oplysning og dannelse. Herigennem ville de blive skikkede til klassens frigørelse og hermed bringe sig selv og menneskeheden fra nødvendighedens til frihedens rige. Det danske socialdemokrati havde tilsluttet sig beslutningen på kongresserne i Og det blev De samvirkende Fagforeninger i København, der blev drivkraften i beslutningens realisering. Der var ikke nogen landsorganisation endnu, så det blev det københavnske tilløb hertil, som tog têten. DsFs dynamiske formand maleren Jens Jensen kastede sig med megen ildhu ind i realiseringen. At det blev et forum som de københavnske fagforeninger, der traf beslutningerne, er en mulig forklaring på, at man fra ret tidligt fortolker Paris-beslutningen derhen, at 1.maj skal være en fridag. Faktisk står der intet herom i Paris-beslutningen, selvom det muligvis har ligget i luften. Især for tyskerne får det den konsekvens, at man her giver afkald på at stoppe arbejdet og forlægger festlighederne enten til om aftenen eller til den 2.maj, som var helligdag i Tyskland (Store bededag). I England betyder tvetydigheden i Parisbeslutningen, at man forlægger maj-festen til om søndagen den 4. maj. De borgerlige aviser reagerede da også prompte på kravet om fridag og foreslog at følge det tyske eller det engelske eksempel. Og da det ikke så ud til at bide på nogen, foreslog de at myndighederne hellere måtte forbyde demonstrationen, som kun kunne føre til uorden. I øvrigt var det et udtalt ønske hos de borgerlige blade, at arbejdsgiverne kunne nå så vidt som arbejderne og organisere sig. Det skete så småt fra 1880'erne, men først i 1898 blev de samlet i én forening. Den borgerlige hovedindvending er, at en kollektiv fridag er et brud på kontraktforholdet mellem arbejder og arbejdsgiver. Altså et rent juridisk argument. Det i sig selv er ret tvivlsomt eftersom netop arbejdsretten først er ved at blive til som et selvstændigt område i og med overenskomsterne dukker op. Arbejdsretten er ikke blot et særtilfælde af kontraktretten, hvorfor den heller ikke konstrueres som en del af det borgerlige retssystem. Arbejdsretten udskilles som et særområde uden for den borgerlige straffelovs område. Relationerne mellem arbejder og kapitalist er nemlig ikke en kontraktlig relation mellem to ligebyrdige juridiske personer. De tilhører pr. definition to forskellige klasser af juridiske personer. Social-Demokraten argumenterer imod kontraktbrudsargumentet ved at henvise til, at arbejdsgiverne og det offentlige i endnu højere grad dikterer énsidigt fastsatte fridage i form af helligdage, grundlovsdag, kongens fødselsdag osv., hvor arbejderne uden kompensation mister hele deres fortjeneste. Men det er jo ret beset ikke noget argument, at modparten gør ligeså, kun en retfærdiggørelse. Og det egentlige argument ligger også et helt andet sted. Det ligger i den brug af militære metaforer, som kommer i brug om 1.majmanifestationens karakter. Den er en tropperevue, en mønstring af arbejderbataljonerne. Den 1.maj skal vise arbejdernes magt. Og mod magt argumenterer man ikke. Ejheller for. Den 1.maj var i sin kerne etableringen af en årlig mønstringsdag, hvor arbejderne viste i kimform, hvad det var de var i færd med: at tage magten. Det er præcis dette sidste træk som er hovedargumentet for "De revolutionære" omkring Arbejderen, Det revolusjonære soscialistiske arbejderparti. I artiklerne herfra lægges vægten især på denne demonstrative side af sagen. Myndighedernes reaktion er meget forudsigelig. Der er formentlig især to træk ved 1.maj, som er myndighederne ubehagelige. For det første er der tale om en international demonstration og kan der i forbindelse hermed eventuelt ligge skjulte hensigter. For det andet var det bortset fra grundlovsdag første gang siden Slaget på Fælleden i 1872 at arbejdere samledes i stort tal til en offentlig demonstration. Pariserkommunen og anarkistiske attentater

5 havde vist, at arbejdere andetsteds var parate til hvad som helst. Det nærmeste man framyndighedernes side konkretiserer angsten for arbejderne er med ordet tumulter. Man var bange for at masser af arbejdere skulle opføre sig ukontrolleret og lave oprør. Man læste det uformulerede budskab om: magt og ville vise, hvem der reelt havde magten! Tilladelsen til demonstrationen skulle gives af Københavns Politidirektør Eugen Petersen. Tilladelsen til brugen af Fælleden af Magistraten og Københavns kommandant i fællesskab. Eugen Petersens taktik er efter DsF indgiver den formelle ansøgning den 7.marts 1890, at lade de 3 instanser vente med at give svar før i sidste øjeblik. Hermed opnår han dels at kunne søge råd andetsteds og dels at se tiden an. Råd søger han dels hos sine foresatte i regeringen og dels i udlandet, hos Berlins politipræsident. Myndighederne besluttede sig for at give tilladelsen til et møde på fælleden, da det ville blive meget svært at omgå grundlovens bestemmelser om borgernes ret til at forsamle sig ubevæbnede. Derimod forbydes procession gennem gaderne. Retten til at nedlægge forbud herimod lå hos politidirektøren/ politimesteren med hjemmel i politivedtægten. Samtidig forbød Eugen Petersen at fanerne blev båret gennem gaderne i udfoldet stand, og at der blev sunget eller musiceret. Og al udskænkning på Fælleden blev forbudt, så arbejderne ikke fuldede sig og blev ukontrollerede af den grund. Samtidig med at denne indskrænkede tilladelse blev givet indkaldtes Jens Jensen til samtale med Eugen Petersen den 24. april og her indskærpedes ledernes ansvar for forløbet. Og Eugen Petersen nåede til den konklusion, at ledernes ikke var indstillet på andet, end hvad de havde fremlagt. Men kunne man regne med de menige? For en sikkerheds skyld indkaldtes alle mistænkelige til forhør hos politiet og politifolk blev sendt rundt til møder, hvor man kunne tænke sig, der ville blive truffet mistænkelige beslutninger i retning af procession eller værre. Men frem for alt besluttede regeringen, myndighederne eller hvem det nu konkret var at sætte magtapparatet i alarmberedskab. Formentlig træffes denne beslutning tidligt i april måned på regeringsniveau. Den 10. april 1890 fremgår det at krigsminister Bahnson skrev til marineminster Ravn ang. mobiliseringsbestemmelser. 2 Skrivelsen kendes ikke og den kan også godt handle om et andet problem. Men senest samtidig med at DsF får tilladelsen fra kommandanten i København (den 23.april 1890) begyndte det kæmpe arrangement, som den 1.maj omdannede København til et belejret by. Det forhadte gendarmkorps stillede 123 mand til politiets disposition. Det var mere end korpset rådede over i København, så de måtte hentes fra sjællandske provinsbyer. 3 Gendarmerikorpset var oprettet af Estrup i 1885 i den bevægede tid, da der blev foranstaltet attentat på konseilspræsidenten. Det var beregnet til indsættelse mod civile uroligheder og er udødeliggjort i Henrik Pontoppidans Skyer.4 Politiet rådede over ca. 400 mand i hovedstaden og opgav til flere aviser, at alle 400 skulle sættes ind. Men man var tvunget til at holde nogen på stationerne og til at have et nathold, så i dagsbefalingen af 30. april opgøres det disponible mandskab til 335 mand fordelt i 16 kommandoer. Til gengæld kan politiet ikke stævne eller forkynde den dag og rygterne om 2. Krigsministeriets 3. kontor, registraturbog over ekspederede fortrolige skrivelser A.S. 384/90 og fortrolig 10a/90. Rigsarkivets 3. afdeling. 3. Det fremgår af flere af avisreferaterne af 1.maj-mødet. Politiken beretter således, hvordan de kommer i hestevogn, medens Dagens Nyheder meddeler at gendarmer var trukket ind fra landkredsene. 4. Se også E.O.A. Hedegaard: Det militære gendarmerikorps , Krigshistorisk Tidsskrift, , s. 5ff.

6 mange civilklædte politifolk ser ud til at være ubegrundede: der var simpelthen ikke folk nok! Kontorfolkene må trække i uniform for at det skal se ud af lidt mere. Hertil kom så de styrker, som stod under kommandanten i København F.v.Thorkelin. Han opgjorde for politidirektør Eugen Petersen "Normalstyrken" til 1826 menige, konstabler, befalingsmandselever og underofficerer. Hertil kom marinens folk, som stod under Chefen for Orlogsværftet kontreadmiral Braag. I en skrivelse til marineministeriet den 28. april opregner han, at han fra Orlogsværftet og vagtskibene i havnen kan mønstre ca. 700 mand. Hertil kommer så ca.100, som skal holdes konsigneret i Nyboder, hvortil kan lægges ca. 300 boende i Nyboder. Endelig kan Amalienborg-vagten forstærkes med ca. 60 mand. Ialt ca mand. 5 Flere af aviserne beretter tillige, at husarerne er kaldt ind fra Jægersborg. I hvor stort tal vides ikke. Endelig forstærkes Citadellet Frederikshavn (dvs. Kastellet) med artillerister fra Trekroner. De såkaldte "Socialist-Kardætsker", der var blevet anskaffet i 1885 lå parat til at blive brugt. 6 Også vagterne ved Tøjhuset og Rosenborg bliver forstærket. Politidirektøren råder altså over det størst mulige mandskab under våben, der kan sættes i beredskab uden at indkalde soldater fra garnisoner uden for København. I nødstilfælde råder han over mindst mand. Og der er udleveret skarp ammunition og håndvåben fra depoterne. Også flere steder i provinsen var militær og gendarmeri sat i alarmberedskab for at kunne hjælpe politiet. 7 Der er kort sagt regnet med alle eventualiteter. Både ved majdemonstrationen i 91 og 92 holdes soldater og gendarmer i beredskab, men slet ikke i dette omfang. 8 Da vi ikke kender regeringens eller politiets forestillinger om, hvad der kunne ske, kan man kun ud fra forholdsreglerne dømme, at man troede de københavnske arbejdere i stand til lidt af hvert. Det ser ud til at være sidste gang myndighederne traf så omfattende modforholdsregler mod arbejderne i København. Som sagt traf man igen forholdsregler i 1891 og 92, men i mere "realistisk" målestok. Under de store sammenstød mellem politi og arbejdere i 1918 har man naturligvis haft større styrker til sin rådighed, men så vidt jeg ved, blev hæren ikke involveret. Under påskekrisen i 1920, som implicerede nogle af de mest omfattende konfrontationer mellem politi og arbejdere holdt regeringen Liebe mkilitæret i baghånd. Men at dømme efter Tage Kaarsteds fremstilling var der tale om en mulig forstærkning af politiet med Livgarden og eleverne fra befalingsmandsskolerne. 9 Politiet omfattede i 1920 godt 800 mand og havde altså den dobbelte slagkraft. I 1920 hvor angsten for revolution var betydelig mere substantiel i 1890 var alarmberedskabet alligevel mindre omfattende. 5. Chefen for Orlogsværftet til marineministeriet 28.april 1890, fortrolig nr. 55, Rigsarkivet. 6. Social-Demokraten, Ifølge Social-Demokraten den var der også 1.majmøder i Ålborg, Slagelse, Århus og Helsingør. Ifølge samme blad den tillige i Odense, Kolding, Horsens og Randers. Ifølge samme blad den tillige i Næstved, Roskilde, Svendborg og Nakskov. Og ifølge bladet den også i Viborg, Holbæk, Skanderborg og Frederikssund. 8. Se politidirektørens arkiv vedr. 1.majdemonstrationer 1891 og For de følgende år findes ingen korrespondance med militære myndigheder, således som der gør for Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, s.326 :"[...]det står fast, at ministeriet Liebe havde opsuppleret hovedstadens befalingsmandskontingent, ligesom der var ført korporals-, kornetog sergentskoler til byen."

7 Det var ikke kun i Danmark, myndighederne reagerede så voldsomt på majdemonstrationen. Overalt i Europa var myndigheder og virksomhedsejere i en fælles front imod projektet. Politimæssige forbud, militært alarmberedskab, skarp ammunition og trusler om fyringer var det generelle svar. Og flere steder kom det til voldelige sammenstød. Ikke mindst i Frankring, hvor indenrigsminister Constans havde lagt den hårde linje. Både i 1890 og 1891 blev der dræbt arbejdere i sammenstød med politiet. De danske aviser indeholdt meget stof om de udenlandske forberedelser, men vi fandt ikke plads til det i bogen. Som sagt var det danske socialdemokrati afgjort i front, hvad angår 1.majarrangement i 1890 i forhold til f.eks. tyskerne og englænderne. Men det holdt ikke. Selvom den nyopståede 2. internationale på sin kongres i Bruxelles i 1891 skærper bestemmelsen om, at 1.maj om muligt skal være en fridag,og selvom man to år senere på kongressen i Zürich yderligere skærper kravene til majfesten, 10 så omlægger Socialdemokratiet den fra I 1891 blev festen holdt søndag den 3.maj, så arbejderne undgik at holde fridag. I 1892 faldt 1.maj på en søndag, så her var bevægelsen fri for problemet. De revolutionære havde 1.majmøder både 1891 og 92 og begge år på dagen; herefter hører vi ikke mere til dem. I 1894 holdtes der aftenmøde den 1.maj. I 1895 holdtes demonstration søndag den 5.maj. I 1896 blev der holdt demonstration den 1.maj, men først kl , dvs. efter arbejdstid for mange. I 1897 holdt man demonstrationen søndag den 2.maj og i 1898 faldt 1. maj igen på en søndag. Fra slingrede man sig altså igennem uden at 1.maj krævede en fridag. I 1899 vendte man tilbage til at holde majfesten fast den 1.maj uanset ugedagen, også når det krævede en fridag. Og i år 1900 blev det for første gang tilladt at gå i procession fra Østervold til Fælleden. Det fortsatte, også da man forlagde majfesten til Søndermarken fra Man samledes da på Halmtorvet og gik derfra i procession. Fra 1905 blev demonstrationen forlagt til Kongens Have og her var den indtil den i 1913 vendte tilbage til Fælleden med optog og det hele ( havde procession igen været forbudt). Og siden da har 1.maj og Fælledparken hørt nøje sammen i København. De ansatte i de statslige virksomheder blev alle på forhånd underrettet om, at de ville blive fyret, hvis de uden gyldig grund og tilladelse fra deres foresatte udeblev fra arbejde den 1.maj. Det samme gjaldt de ansatte ved fæstningsanlæggene. Og det kom til afskedigelser. Foreningen af danske Bogtrykkere udsendte en lignende advarsel, som typograferne besvarede med en resolution om, at det var i strid med tariffen og at de ville etablere blokade mod trykkerier, hvor der skete afskedigelser. 11 Politiken indførte 8-timersarbejde og udkom sammen med Social-Demokraten ikke den 2.maj. Typograferne mener selv, at de var 300 den 1.maj. 12 Lørdag den 3.maj, som var første arbejdsdag efter Store Bededag, begyndte problemerne. Flere steder blev de truet med afskedigelser. 13 Men det endte med, at sagen blev ordnet ved voldgift. 14 En voldgiftsret bestående af halvt opsagte typografer og halvt principaler blev vedtaget den Maurice Dommanget: Histoire du Premier Mai, Paris 1953, Typograf-Tidende, Typograf-Tidende, 9.maj Politiken og Social-Demokraten Georg Nørregaard: Arbejdsforhold indenfor dansk Haandværk og Industri , København 1943, s Social-Demokraten

8 På B&W blev arbejderne afskediget den 3. maj, men genansat den 5.maj. På Tuborg afskediges På Helsingør Skibsværft afskedigede den berygtede støbemester Pukkel Jens 4 arbejdere. 17 Men generelt synes arbejsgiverreaktionen efter den 1. maj at have været meget mat i forhold til truslerne før. Hovedtemaet for majdemonstrationen var jo kravet om 8 timers arbejdsdag, eller 48 timers arbejdsuge. Fra 1899 til 1918 lykkes det at få nedsat den gennemsnitlige arbejdstid fra 10,1 til 9,5 time/dag. Men det holdt alligevel hårdt at få 8-timers kravet igennem ad forhandlingens vej eller som lov. Derfor tog de københavnske byggefag, hvor syndikalisterne stod stærkt, i sommeren 1918 sagen i egen hånd ved simpelthen at indføre den såkaldte weekend-ordning: lørdag gik man hjem kl. 12! Det førte til en mere omfattende kampagne for nedsat arbejdstid, som ikke mindst Murernes Fagforening blev ledende i. Bevægelsen udvidedes, men døde ud i efteråret 1918 på grund af de bøder fagforeningerne blev pålagt. Arbejdsgiverne frygtede at lokale forhandlinger skulle føre til lokale aftaler om 8-timers dag og spillede i januar 1919 hårdt ud med lockout i byggefagene. På trods af modstand i Socialdemokratiet mod aktionen lykkedes det DsF presset af medlemmerne at lande på en overenskomst med arbejdsgiverne den 17.maj 1919, som indførte 8-timersdagen. Udenfor var land- og sø-arbejdere. De kom til at vente mange år på normalarbejdsdagen. 18 I 1889 blev også kravet om ligeløn for kvinder første gang formuleret. Også det kom til at vente mange år. 16. Social-Demokraten Georg Nørregaard: Arbejdsforhold indenfor Dansk Haandværk og Industri , København 1943, s.149 og Bertolt, Christiansen og Hansen: En Bygning vi rejser I, København 1954, s Se Søren Kolstrup: 8-timers dagen. Kravets formulering og dets gennemførelse i Danmark, Erhvervshistorisk Årbog 1972, s.7ff.

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk)

DOM. HK Danmark smf. (Advokat Peter Breum) mod B A/S. (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) DOM Afsagt den 4. april 2014 F-6-13 HK Danmark smf A (Advokat Peter Breum) mod B A/S (Advokat Søren Sylvester Skjærbæk) Indledning Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det ved indgåelse af en ansættelseskontrakt

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 i sag nr. A2005.220: Landsorganisationen i Danmark for Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (adv. Steven Vallik) mod Helge Rasmussen & Søn v/ Peter Rasmussen Anders

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) 3F Privat Service, Hotel og Restauration (Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Nordisk Film Biografer A/S (Advokat Mette Klingsten) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

1.MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. 1. MAJ DERFOR 1.MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår,

Læs mere

1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det.

1. MAJ. til at indskrænke den lovlige arbejdsdag til et maksimum af 8 timer. Sådan blev det. 1. MAJ DERFOR 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre arbejds- og levevilkår,

Læs mere

1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006

1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006 1. MAJ DERFOR 1900 1951 1976 2006 1. MAJ 1. maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration og markerer synspunkter om bedre

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Overenskomst 2005-2008

Overenskomst 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Sygeplejeråd 2005-2008 1. Ansættelse Nærværende overenskomst omfatter journalistiske medarbejdere, der ansættes i Dansk Sygeplejeråd (DSR) til udførelse

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Fødevareforbundet NNF (Advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Industri for Danish Crown A/S, Herning (Chefkonsulent Jane Hedegaard) Voldgiftsretten

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D (Advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Hans Jørgensen & Søn A/S (Afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere Cirkulære: Cirkulære nr. 003 Udgivet første gang 12-11-1996 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleret senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under 7.3 Indhold Man kan ikke

Læs mere

Kendelse. faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund. Mod. Dansk Byggeri. for. DK Totalentreprise ApS

Kendelse. faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund. Mod. Dansk Byggeri. for. DK Totalentreprise ApS Kendelse I faglig voldgift Fagligt Fælles Forbund Mod Dansk Byggeri for DK Totalentreprise ApS Mellem klageren, Fagligt Fælles Forbund, og indklagede, Dansk Byggeri for DK Totalentreprise ApS, er der opstået

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Udlandsdanskere i Danmark

Udlandsdanskere i Danmark - 1 Udlandsdanskere i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har den 26. april 2011 truffet afgørelse i en sag om skattepligt til Danmark for en udlandsdansker med nær familie

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Når Vi kører en sag for Dig

Når Vi kører en sag for Dig Når Vi kører en sag for Dig FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 27. maj 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Dansk Supermarked

Læs mere

Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste

Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste Den næste digitaliseringsstrategi er den vigtigste I dag skyder Finansministeren processen i gang med at formulere den næste digitaliseringsstrategi - det er jo vigtigt, at vi er klar til 2016 når der

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere

Fertilitetsbehandling beskytter ikke som graviditet. DI mener. Medarbejderen var ikke i hormonbehandling. Beskyttede medarbejdere 43 beskyttede medarbejdere opsagt Oprettet: 02-09-2010 Opdateret: 03-09-2010 Det var sagligt, da en virksomhed opsagde 43 tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009

Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009 Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag. (Skal være formanden i hænde senest 1 uge før.) 5. Valg af

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere