Første maj og otte timers-dagen af Morten Thing. [1. maj Et dokumentarium, SFAH, Kbh. 1990, s ]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første maj og otte timers-dagen af Morten Thing. [1. maj 1890. Et dokumentarium, SFAH, Kbh. 1990, s. 273-283.]"

Transkript

1 Første maj og otte timers-dagen af Morten Thing [1. maj Et dokumentarium, SFAH, Kbh. 1990, s ] Arbejdstidsforkortelse var fra starten ét af arbejderbevægelsens dagskrav. Pio har det med i Socialistiske Blade. Det var et krav, der ikke blev betragtet som et socialistisk krav, altså som et krav, der havde med en revolutionering af samfundet at gøre. Det var langt snarere et krav, som direkte udsprang af det særlige ved arbejdsdagen under kapitalistiske produktionsforhold, at den har en tendens til at blive længere og længere så at sige af sig selv, hvis ikke arbejderne sørger for at begrænse den. Hvor svendenes arbejdstid under lavssystemet var reguleret af tradition og lavsbestemmelser, er arbejdernes det kun af udbud og efterspørgsel. Er mændenes arbejdskraft for dyr inddrages også kvinders og børns arbejdskraft af industrien. Der er naturligvis en øvre biologisk grænse for arbejdstiden. Sove skal enhver. Men eksempler fra den tidlige industrialisering viser, at arbejdere var tvunget til at arbejde hele deres vågne periode. En sådan rovdrift på arbejdskraften udpiner den og får arbejdernes sundhedstilstand til at forringes og deres gennemsnitslevealder til at falde. Flere af artiklerne i denne bog viser, at arbejderne i høj grad var opmærksom på disse forhold, som jo i øvrigt var ganske iøjnespringende for dem. Det var vanskeligt at lade være med at se dem. Kampen for at nedbringe arbejdstiden er indtil en vis grænse dikteret af overlevelse. Reguleres arbejdernes interne konkurrence ikke (gennem fagforeninger og overenskomster), og får arbejderne ikke tid til at regenerere i en mere udvidet betydning end den biologiske minimalbetydning, får det omfattende betydning for spædbørnsdødelighed, ernæringstilstand, familjeliv, sygelighed, fysisk styrke og dødelighed. Og arbejdstiden var lang. Regner vi spisepauser fra, så får vi følgende nettogennemsnitsarbejdstider: , , , , ,5 Kilde: Tillæg til Beretning om DsF's Virksomhed Men gennemsnitlige arbejdstider siger kun noget om abstraktionen den gennemsnitlige arbejder. Især når der ikke findes nogen samfundsmæssig norm for arbejdstiden er der en tendens til meget store forskelle. I den citerede beretning fra DsF har man også lavet en opgørelse over hvor mange medlemmer af fagforeningerne, der arbejdede til hvilke tider. Tabellen ser således ud:

2 Fra 1872 til 1890 havde den gennemsnitlige arbejdstid bevæget sig 1,3 time, fra at 93,8% arbejdede mere en 10 timer til kun 15,5% gjorde det 3. Mange af teksterne i denne samling vil i øvrigt vise, at enkelte arbejdergrupper såsom bagere, tjenere og tyende ofte havde arbejdstider helt oppe på timer. Der var således god grund til at fortsætte kampen for en nedsættelse. Det danske socialdemokrati sluttede helhjertet op i 8-timers kampen. Argumentationen følger forskellige baner, men i hovedsagen følger det et økonomisk, et hygiejnisk, et åndeligt og et moralsk spor. Af disse spor er den økonomiske argumentation uden tvivl den mest interessante. Ikke fordi den er økonomisk, men fordi den er overraskende. Argumentet lyder nogenlunde sådan her: Man skulle tro, at der var en ligefrem sammenhæng mellem arbejdstid og arbejdsløn; at man altså får højere løn, jo længere man arbejder. Men det passer ikke, siger de socialdemokratiske agitatorer, tvært imod. Det overraskende ligger i, at de forklarer denne modsætning med en henvisning til Marx' opfattelse af arbejdsdagen, med at der bag den tilsyneladende modsigelse ligger et andet og forståeligt økonomisk forhold. For Marx er arbejdskraften en vare. Arbejderen møder op på markedet og sælger, ikke sit arbejde, men sin arbejdskraft. Værdien af enhver vare (dvs. dens bytteværdi) er lig med den mængde arbejde som medgår til dens produktion. For at (re)producere varen arbejdskraft medgår der en bestemt mængde fødemidler, tøj, husrum, varme osv. en mængde der er både biologisk og især historisk bestemt. Værdien af denne mængde er lig med arbejdskraftens værdi. Størrelsen af værdien kan svinge. Kun i ekstreme tilfælde er den lig med eksistensminimum, som regel indeholder den historisk bestemte størrelser herover, f.eks. tobak, brændevin, fornøjelser osv. Hos Jens Jensen kan man tidligt i 8-timers agitationen finde en formulering som 3. Jørgen Peter Christensen gennemgår i Lønudviklingen inden for dansk håndværk og industri , bind 2, Kbh. 1975, de forskellige beregninger. Egentlig uenighed synes kun at foreligge om gennemsnitstallet for 1872.

3 denne: "Arbejderens Løn vil nemlig aldrig gaa synderlig over eller under hvad der er absolut nødvendigt til Livets Ophold." (tekst nr. 6). Denne variant af forklaringen stammer fra Lasalle og kaldtes "den jernhårde lønningslov". Marx brugte meget krudt på at argumentere imod denne tankegang og fastholde, at også værdien af arbejdskraften er noget arbejderne må kæmpe for. Netop "det historiske" indhold i værdien viser arbejdernes evne til at sætte deres fordringer igennem. Men det særlige med varen arbejdskraft, det som adskiller den fra alle andre varer er, at den kan producere mere værdi end den selv er værd. Denne værdi, merværdien, tilfalder arbejdsgiveren, kapitalisten, arbejdskøberen, principalen eller hvad han nu hedder. Han køber nemlig råderetten over arbejdskraften i et bestemt og forud aftalt antal timer. Det er ud af merværdien profitten, jordrenten og renten opstår. Det er merværdien, der valoriserer kapitalen, altså gør den større. Tilegnelsen af merværdien kalder Marx for udbytning. Set ud fra kapitalens synspunkt - og Marx understreger tit, at kapitalisten kun er den med vilje og bevidsthed udstyrede kapital - bør merværdien være størst mulig. Det kan den blive ved at forlænge arbejdstiden, ved at ansætte flere arbejdere, ved at presse værdien af arbejdskraften (presse bøndernes indtægter eller presse arbejdernes behov) og ved at bruge maskiner, som forøger arbejdernes produktive evne. I en første fase forsøger kapitalisterne normalt at forøge arbejdstiden (ekstensiv akkumulation) i en senere at indføre maskineri (intensiv akkumulation). Set ud fra arbejdernes synspunkt drejer det sig om at hindre nedslidning af arbejdskraften. Derfor må værdien holdes på et historisk rimeligt niveau. Men merarbejdstiden må også holdes nede af samme grund. Presses imidlertid merarbejdstiden for langt ned, så merværdien bliver for lille, tvinges kapitalisten til at lukke eller til at bruge maskineri. Og begge dele betyder umiddelbart arbejdsløshed for arbejderne. Argumentet med at en kortere arbejdstid fører til en lavere løn afviser de socialdemokratiske ledere altså med den begrundelse, at arbejdstidens længde ingen indflydelse har på lønnen, da lønnen er et udtryk for arbejdskraftens værdi, og denne kun udtrykkes ved en del af arbejdstiden. Argumentet med arbejdsløsheden afvises dels med henvisning til, at flere vil komme i arbejde ved en nedsættelse af arbejdstiden. Og dels med en henvisning til, at maskinerne jo alligevel kommer, bl.a. på grund af konkurrencen fra udlandet. Det overraskende ved de socialdemokratiske agitatorers argumentation ligger i, at de opererer ud fra en opfattelse af klassekampen som indebærer at kampen drejer sig om merværdiens størrelse. Senere går socialdemokraterne over til "lønkageteorien" ifølge hvilken der kun er en bestemt størrelse ("kagen") til deling. I 1890 så lederne "kagens" størrelse som et relativt problem. Og agitatorisk ligger det overraskende i, at man forsøgte at overbevise tilhørerne om, at sagerne hang sammen på en helt anden måde end man umiddelbart skulle tro. Udover den økonomiske argumentation henvises også til det hygiejniske aspekt. Arbejdernes sundhedstilstand og gennemsnitslevealder forringes ved den lange arbejdstid. Derfor bør den forkortes. Udover en generel henvisning til de elendige kår, enhver arbejder kendte til, brugtes også argumentet med kassationer ved session. Det viste sig nemlig, at byarbejdere gennemgående blev kasseret i langt flere tilfælde en arbejdere fra landet. På det moralske plan henvises til den opløsning af arbejderfamiljerne, som den lange arbejdstid fører med sig. Dårlig pasning af børnene, druk og prostitution er de ikke nævnte forhold, som gemmer sig bag denne del af argumentationen. Endelig henvises til den manglende åndelige udvikling af arbejderne. På grund af den lange arbejdstid har arbejderne ikke tid til den åndelige udvikling, som borgerskabet. Denne del af argumentationen understreges faktisk ret tit og kædes også sammen med en oplysningsstrategi. Det ses bedst af at 8-timers kravet fra starten udmøntes i parolen om 8

4 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers frihed. Det hed normalt frihed og ikke fritid. Friheden var det subjektive sted, hvorfra den mere omfattende frihed for klassen skulle sætte af: i fritiden havde arbejderne frihed til oplysning og dannelse. Herigennem ville de blive skikkede til klassens frigørelse og hermed bringe sig selv og menneskeheden fra nødvendighedens til frihedens rige. Det danske socialdemokrati havde tilsluttet sig beslutningen på kongresserne i Og det blev De samvirkende Fagforeninger i København, der blev drivkraften i beslutningens realisering. Der var ikke nogen landsorganisation endnu, så det blev det københavnske tilløb hertil, som tog têten. DsFs dynamiske formand maleren Jens Jensen kastede sig med megen ildhu ind i realiseringen. At det blev et forum som de københavnske fagforeninger, der traf beslutningerne, er en mulig forklaring på, at man fra ret tidligt fortolker Paris-beslutningen derhen, at 1.maj skal være en fridag. Faktisk står der intet herom i Paris-beslutningen, selvom det muligvis har ligget i luften. Især for tyskerne får det den konsekvens, at man her giver afkald på at stoppe arbejdet og forlægger festlighederne enten til om aftenen eller til den 2.maj, som var helligdag i Tyskland (Store bededag). I England betyder tvetydigheden i Parisbeslutningen, at man forlægger maj-festen til om søndagen den 4. maj. De borgerlige aviser reagerede da også prompte på kravet om fridag og foreslog at følge det tyske eller det engelske eksempel. Og da det ikke så ud til at bide på nogen, foreslog de at myndighederne hellere måtte forbyde demonstrationen, som kun kunne føre til uorden. I øvrigt var det et udtalt ønske hos de borgerlige blade, at arbejdsgiverne kunne nå så vidt som arbejderne og organisere sig. Det skete så småt fra 1880'erne, men først i 1898 blev de samlet i én forening. Den borgerlige hovedindvending er, at en kollektiv fridag er et brud på kontraktforholdet mellem arbejder og arbejdsgiver. Altså et rent juridisk argument. Det i sig selv er ret tvivlsomt eftersom netop arbejdsretten først er ved at blive til som et selvstændigt område i og med overenskomsterne dukker op. Arbejdsretten er ikke blot et særtilfælde af kontraktretten, hvorfor den heller ikke konstrueres som en del af det borgerlige retssystem. Arbejdsretten udskilles som et særområde uden for den borgerlige straffelovs område. Relationerne mellem arbejder og kapitalist er nemlig ikke en kontraktlig relation mellem to ligebyrdige juridiske personer. De tilhører pr. definition to forskellige klasser af juridiske personer. Social-Demokraten argumenterer imod kontraktbrudsargumentet ved at henvise til, at arbejdsgiverne og det offentlige i endnu højere grad dikterer énsidigt fastsatte fridage i form af helligdage, grundlovsdag, kongens fødselsdag osv., hvor arbejderne uden kompensation mister hele deres fortjeneste. Men det er jo ret beset ikke noget argument, at modparten gør ligeså, kun en retfærdiggørelse. Og det egentlige argument ligger også et helt andet sted. Det ligger i den brug af militære metaforer, som kommer i brug om 1.majmanifestationens karakter. Den er en tropperevue, en mønstring af arbejderbataljonerne. Den 1.maj skal vise arbejdernes magt. Og mod magt argumenterer man ikke. Ejheller for. Den 1.maj var i sin kerne etableringen af en årlig mønstringsdag, hvor arbejderne viste i kimform, hvad det var de var i færd med: at tage magten. Det er præcis dette sidste træk som er hovedargumentet for "De revolutionære" omkring Arbejderen, Det revolusjonære soscialistiske arbejderparti. I artiklerne herfra lægges vægten især på denne demonstrative side af sagen. Myndighedernes reaktion er meget forudsigelig. Der er formentlig især to træk ved 1.maj, som er myndighederne ubehagelige. For det første er der tale om en international demonstration og kan der i forbindelse hermed eventuelt ligge skjulte hensigter. For det andet var det bortset fra grundlovsdag første gang siden Slaget på Fælleden i 1872 at arbejdere samledes i stort tal til en offentlig demonstration. Pariserkommunen og anarkistiske attentater

5 havde vist, at arbejdere andetsteds var parate til hvad som helst. Det nærmeste man framyndighedernes side konkretiserer angsten for arbejderne er med ordet tumulter. Man var bange for at masser af arbejdere skulle opføre sig ukontrolleret og lave oprør. Man læste det uformulerede budskab om: magt og ville vise, hvem der reelt havde magten! Tilladelsen til demonstrationen skulle gives af Københavns Politidirektør Eugen Petersen. Tilladelsen til brugen af Fælleden af Magistraten og Københavns kommandant i fællesskab. Eugen Petersens taktik er efter DsF indgiver den formelle ansøgning den 7.marts 1890, at lade de 3 instanser vente med at give svar før i sidste øjeblik. Hermed opnår han dels at kunne søge råd andetsteds og dels at se tiden an. Råd søger han dels hos sine foresatte i regeringen og dels i udlandet, hos Berlins politipræsident. Myndighederne besluttede sig for at give tilladelsen til et møde på fælleden, da det ville blive meget svært at omgå grundlovens bestemmelser om borgernes ret til at forsamle sig ubevæbnede. Derimod forbydes procession gennem gaderne. Retten til at nedlægge forbud herimod lå hos politidirektøren/ politimesteren med hjemmel i politivedtægten. Samtidig forbød Eugen Petersen at fanerne blev båret gennem gaderne i udfoldet stand, og at der blev sunget eller musiceret. Og al udskænkning på Fælleden blev forbudt, så arbejderne ikke fuldede sig og blev ukontrollerede af den grund. Samtidig med at denne indskrænkede tilladelse blev givet indkaldtes Jens Jensen til samtale med Eugen Petersen den 24. april og her indskærpedes ledernes ansvar for forløbet. Og Eugen Petersen nåede til den konklusion, at ledernes ikke var indstillet på andet, end hvad de havde fremlagt. Men kunne man regne med de menige? For en sikkerheds skyld indkaldtes alle mistænkelige til forhør hos politiet og politifolk blev sendt rundt til møder, hvor man kunne tænke sig, der ville blive truffet mistænkelige beslutninger i retning af procession eller værre. Men frem for alt besluttede regeringen, myndighederne eller hvem det nu konkret var at sætte magtapparatet i alarmberedskab. Formentlig træffes denne beslutning tidligt i april måned på regeringsniveau. Den 10. april 1890 fremgår det at krigsminister Bahnson skrev til marineminster Ravn ang. mobiliseringsbestemmelser. 2 Skrivelsen kendes ikke og den kan også godt handle om et andet problem. Men senest samtidig med at DsF får tilladelsen fra kommandanten i København (den 23.april 1890) begyndte det kæmpe arrangement, som den 1.maj omdannede København til et belejret by. Det forhadte gendarmkorps stillede 123 mand til politiets disposition. Det var mere end korpset rådede over i København, så de måtte hentes fra sjællandske provinsbyer. 3 Gendarmerikorpset var oprettet af Estrup i 1885 i den bevægede tid, da der blev foranstaltet attentat på konseilspræsidenten. Det var beregnet til indsættelse mod civile uroligheder og er udødeliggjort i Henrik Pontoppidans Skyer.4 Politiet rådede over ca. 400 mand i hovedstaden og opgav til flere aviser, at alle 400 skulle sættes ind. Men man var tvunget til at holde nogen på stationerne og til at have et nathold, så i dagsbefalingen af 30. april opgøres det disponible mandskab til 335 mand fordelt i 16 kommandoer. Til gengæld kan politiet ikke stævne eller forkynde den dag og rygterne om 2. Krigsministeriets 3. kontor, registraturbog over ekspederede fortrolige skrivelser A.S. 384/90 og fortrolig 10a/90. Rigsarkivets 3. afdeling. 3. Det fremgår af flere af avisreferaterne af 1.maj-mødet. Politiken beretter således, hvordan de kommer i hestevogn, medens Dagens Nyheder meddeler at gendarmer var trukket ind fra landkredsene. 4. Se også E.O.A. Hedegaard: Det militære gendarmerikorps , Krigshistorisk Tidsskrift, , s. 5ff.

6 mange civilklædte politifolk ser ud til at være ubegrundede: der var simpelthen ikke folk nok! Kontorfolkene må trække i uniform for at det skal se ud af lidt mere. Hertil kom så de styrker, som stod under kommandanten i København F.v.Thorkelin. Han opgjorde for politidirektør Eugen Petersen "Normalstyrken" til 1826 menige, konstabler, befalingsmandselever og underofficerer. Hertil kom marinens folk, som stod under Chefen for Orlogsværftet kontreadmiral Braag. I en skrivelse til marineministeriet den 28. april opregner han, at han fra Orlogsværftet og vagtskibene i havnen kan mønstre ca. 700 mand. Hertil kommer så ca.100, som skal holdes konsigneret i Nyboder, hvortil kan lægges ca. 300 boende i Nyboder. Endelig kan Amalienborg-vagten forstærkes med ca. 60 mand. Ialt ca mand. 5 Flere af aviserne beretter tillige, at husarerne er kaldt ind fra Jægersborg. I hvor stort tal vides ikke. Endelig forstærkes Citadellet Frederikshavn (dvs. Kastellet) med artillerister fra Trekroner. De såkaldte "Socialist-Kardætsker", der var blevet anskaffet i 1885 lå parat til at blive brugt. 6 Også vagterne ved Tøjhuset og Rosenborg bliver forstærket. Politidirektøren råder altså over det størst mulige mandskab under våben, der kan sættes i beredskab uden at indkalde soldater fra garnisoner uden for København. I nødstilfælde råder han over mindst mand. Og der er udleveret skarp ammunition og håndvåben fra depoterne. Også flere steder i provinsen var militær og gendarmeri sat i alarmberedskab for at kunne hjælpe politiet. 7 Der er kort sagt regnet med alle eventualiteter. Både ved majdemonstrationen i 91 og 92 holdes soldater og gendarmer i beredskab, men slet ikke i dette omfang. 8 Da vi ikke kender regeringens eller politiets forestillinger om, hvad der kunne ske, kan man kun ud fra forholdsreglerne dømme, at man troede de københavnske arbejdere i stand til lidt af hvert. Det ser ud til at være sidste gang myndighederne traf så omfattende modforholdsregler mod arbejderne i København. Som sagt traf man igen forholdsregler i 1891 og 92, men i mere "realistisk" målestok. Under de store sammenstød mellem politi og arbejdere i 1918 har man naturligvis haft større styrker til sin rådighed, men så vidt jeg ved, blev hæren ikke involveret. Under påskekrisen i 1920, som implicerede nogle af de mest omfattende konfrontationer mellem politi og arbejdere holdt regeringen Liebe mkilitæret i baghånd. Men at dømme efter Tage Kaarsteds fremstilling var der tale om en mulig forstærkning af politiet med Livgarden og eleverne fra befalingsmandsskolerne. 9 Politiet omfattede i 1920 godt 800 mand og havde altså den dobbelte slagkraft. I 1920 hvor angsten for revolution var betydelig mere substantiel i 1890 var alarmberedskabet alligevel mindre omfattende. 5. Chefen for Orlogsværftet til marineministeriet 28.april 1890, fortrolig nr. 55, Rigsarkivet. 6. Social-Demokraten, Ifølge Social-Demokraten den var der også 1.majmøder i Ålborg, Slagelse, Århus og Helsingør. Ifølge samme blad den tillige i Odense, Kolding, Horsens og Randers. Ifølge samme blad den tillige i Næstved, Roskilde, Svendborg og Nakskov. Og ifølge bladet den også i Viborg, Holbæk, Skanderborg og Frederikssund. 8. Se politidirektørens arkiv vedr. 1.majdemonstrationer 1891 og For de følgende år findes ingen korrespondance med militære myndigheder, således som der gør for Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920, s.326 :"[...]det står fast, at ministeriet Liebe havde opsuppleret hovedstadens befalingsmandskontingent, ligesom der var ført korporals-, kornetog sergentskoler til byen."

7 Det var ikke kun i Danmark, myndighederne reagerede så voldsomt på majdemonstrationen. Overalt i Europa var myndigheder og virksomhedsejere i en fælles front imod projektet. Politimæssige forbud, militært alarmberedskab, skarp ammunition og trusler om fyringer var det generelle svar. Og flere steder kom det til voldelige sammenstød. Ikke mindst i Frankring, hvor indenrigsminister Constans havde lagt den hårde linje. Både i 1890 og 1891 blev der dræbt arbejdere i sammenstød med politiet. De danske aviser indeholdt meget stof om de udenlandske forberedelser, men vi fandt ikke plads til det i bogen. Som sagt var det danske socialdemokrati afgjort i front, hvad angår 1.majarrangement i 1890 i forhold til f.eks. tyskerne og englænderne. Men det holdt ikke. Selvom den nyopståede 2. internationale på sin kongres i Bruxelles i 1891 skærper bestemmelsen om, at 1.maj om muligt skal være en fridag,og selvom man to år senere på kongressen i Zürich yderligere skærper kravene til majfesten, 10 så omlægger Socialdemokratiet den fra I 1891 blev festen holdt søndag den 3.maj, så arbejderne undgik at holde fridag. I 1892 faldt 1.maj på en søndag, så her var bevægelsen fri for problemet. De revolutionære havde 1.majmøder både 1891 og 92 og begge år på dagen; herefter hører vi ikke mere til dem. I 1894 holdtes der aftenmøde den 1.maj. I 1895 holdtes demonstration søndag den 5.maj. I 1896 blev der holdt demonstration den 1.maj, men først kl , dvs. efter arbejdstid for mange. I 1897 holdt man demonstrationen søndag den 2.maj og i 1898 faldt 1. maj igen på en søndag. Fra slingrede man sig altså igennem uden at 1.maj krævede en fridag. I 1899 vendte man tilbage til at holde majfesten fast den 1.maj uanset ugedagen, også når det krævede en fridag. Og i år 1900 blev det for første gang tilladt at gå i procession fra Østervold til Fælleden. Det fortsatte, også da man forlagde majfesten til Søndermarken fra Man samledes da på Halmtorvet og gik derfra i procession. Fra 1905 blev demonstrationen forlagt til Kongens Have og her var den indtil den i 1913 vendte tilbage til Fælleden med optog og det hele ( havde procession igen været forbudt). Og siden da har 1.maj og Fælledparken hørt nøje sammen i København. De ansatte i de statslige virksomheder blev alle på forhånd underrettet om, at de ville blive fyret, hvis de uden gyldig grund og tilladelse fra deres foresatte udeblev fra arbejde den 1.maj. Det samme gjaldt de ansatte ved fæstningsanlæggene. Og det kom til afskedigelser. Foreningen af danske Bogtrykkere udsendte en lignende advarsel, som typograferne besvarede med en resolution om, at det var i strid med tariffen og at de ville etablere blokade mod trykkerier, hvor der skete afskedigelser. 11 Politiken indførte 8-timersarbejde og udkom sammen med Social-Demokraten ikke den 2.maj. Typograferne mener selv, at de var 300 den 1.maj. 12 Lørdag den 3.maj, som var første arbejdsdag efter Store Bededag, begyndte problemerne. Flere steder blev de truet med afskedigelser. 13 Men det endte med, at sagen blev ordnet ved voldgift. 14 En voldgiftsret bestående af halvt opsagte typografer og halvt principaler blev vedtaget den Maurice Dommanget: Histoire du Premier Mai, Paris 1953, Typograf-Tidende, Typograf-Tidende, 9.maj Politiken og Social-Demokraten Georg Nørregaard: Arbejdsforhold indenfor dansk Haandværk og Industri , København 1943, s Social-Demokraten

8 På B&W blev arbejderne afskediget den 3. maj, men genansat den 5.maj. På Tuborg afskediges På Helsingør Skibsværft afskedigede den berygtede støbemester Pukkel Jens 4 arbejdere. 17 Men generelt synes arbejsgiverreaktionen efter den 1. maj at have været meget mat i forhold til truslerne før. Hovedtemaet for majdemonstrationen var jo kravet om 8 timers arbejdsdag, eller 48 timers arbejdsuge. Fra 1899 til 1918 lykkes det at få nedsat den gennemsnitlige arbejdstid fra 10,1 til 9,5 time/dag. Men det holdt alligevel hårdt at få 8-timers kravet igennem ad forhandlingens vej eller som lov. Derfor tog de københavnske byggefag, hvor syndikalisterne stod stærkt, i sommeren 1918 sagen i egen hånd ved simpelthen at indføre den såkaldte weekend-ordning: lørdag gik man hjem kl. 12! Det førte til en mere omfattende kampagne for nedsat arbejdstid, som ikke mindst Murernes Fagforening blev ledende i. Bevægelsen udvidedes, men døde ud i efteråret 1918 på grund af de bøder fagforeningerne blev pålagt. Arbejdsgiverne frygtede at lokale forhandlinger skulle føre til lokale aftaler om 8-timers dag og spillede i januar 1919 hårdt ud med lockout i byggefagene. På trods af modstand i Socialdemokratiet mod aktionen lykkedes det DsF presset af medlemmerne at lande på en overenskomst med arbejdsgiverne den 17.maj 1919, som indførte 8-timersdagen. Udenfor var land- og sø-arbejdere. De kom til at vente mange år på normalarbejdsdagen. 18 I 1889 blev også kravet om ligeløn for kvinder første gang formuleret. Også det kom til at vente mange år. 16. Social-Demokraten Georg Nørregaard: Arbejdsforhold indenfor Dansk Haandværk og Industri , København 1943, s.149 og Bertolt, Christiansen og Hansen: En Bygning vi rejser I, København 1954, s Se Søren Kolstrup: 8-timers dagen. Kravets formulering og dets gennemførelse i Danmark, Erhvervshistorisk Årbog 1972, s.7ff.

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 Sag 217/2011 FTF som mandatar for Dansk Musiker Forbund som mandatar for A (advokat Pernille Backhausen) mod HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for B

Læs mere

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse Indhold: 1. Ansættelsesvilkår 2. Lønforhold 3. Ophør 4. Tjekliste ved udlandsansættelse 1. Ansættelsesvilkår I Danmark er de fleste ingeniørers arbejdsvilkår

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel

Hovedaftale. mellem. Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes Kartel Indholdsfortegnelse Bemærkninger til Hovedaftale mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Det Kommunale Kartel/Statsansattes

Læs mere

Overenskomst mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer angående mejeribestyrernes

Overenskomst mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer angående mejeribestyrernes Overenskomst mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer angående mejeribestyrernes lønforhold mv. 1. Mejeribestyreren er mejeriets ansvarlige leder og dets

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S

HOVEDAFTALE. mellem. Tele Danmark A/S og LFLS. Tele Danmark A/S 17. oktober 1994 HOVEDAFTALE mellem Tele Danmark A/S og LFLS Denne hovedaftale er indgået mellem Tele Danmark A/S på vegne af Tele Danmark A/S selv, KTAS, Jydsk Telefon A/S, TELECOM A/S, Fyns Telefon A/S,

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

1 Udnyttelsesperioden for aktieoptioner kunne ikke forkortes. 3 Samarbejdsaftalen eller lov om information og høring af lønmodtagere?

1 Udnyttelsesperioden for aktieoptioner kunne ikke forkortes. 3 Samarbejdsaftalen eller lov om information og høring af lønmodtagere? Indhold 1 Udnyttelsesperioden for aktieoptioner kunne ikke forkortes 2 Ledelsesretten har vide grænser 3 Samarbejdsaftalen eller lov om information og høring af lønmodtagere? 4 Mere om ligebehandlingsloven

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp)

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) Arbejdsmarkedsstyrelsen j.nr. 2010-0010945 ALH/LTO/SPH 23-09-2010 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Krigsveteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp) 1 I lov

Læs mere

Arbejdstimer for 7 år udbetalt efter misforståelse

Arbejdstimer for 7 år udbetalt efter misforståelse Arbejdstimer for 7 år udbetalt efter misforståelse Oprettet: 19-08-2010 4.635 arbejdstimer i en timebank skulle udbetales, selvom de kun stod der, fordi medarbejderne havde misforstået en lokalaftale I

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende 2007 Cirkulære af 17. august 2007 Perst. nr. 070-07 PKAT nr. J.nr. 07-333/74-1

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. På job i udlandet Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark. FORORD Mange metallere tager på arbejde i udlandet enten fordi de bliver udstationeret af deres danske virksomhed,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Veteraners opfyldelse af opholdskravet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013 Ytringsfrihed RegionsTRmøde 28. maj 2013 Start Hvornår har du sidst været i tvivl om din ytringsfrihed? Hvornår har du sidst stået med et politisk problem? Summegruppesnakketing Det er februar måned. Fire

Læs mere

1.4.2008 31.3.2011. Journalistoverenskomst for Atuagagdliutit/Grønlandsposten

1.4.2008 31.3.2011. Journalistoverenskomst for Atuagagdliutit/Grønlandsposten 1.4.2008 31.3.2011 Journalistoverenskomst for Atuagagdliutit/Grønlandsposten Journalistoverenskomst for Atuagagdliutit/Grønlandsposten, 2008-2011 1. Overenskomstens område. Nærværende overenskomst omfatter

Læs mere

HR OG KOMMUNIKATION. Guide til ledere i håndtering af afskedigelser

HR OG KOMMUNIKATION. Guide til ledere i håndtering af afskedigelser HR OG KOMMUNIKATION Guide til ledere i håndtering af afskedigelser HR og Kommunikation 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afskedigelsesprocessen... 3 2.1 Fasen, hvor der træffes beslutning om, at der skal

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

PROTOKOLLAT FAGLIG VOLDGIFTSSAG: HK/Privat. for. (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod. Grafisk Arbejdsgiverforening. for. Sangill Grafisk I/S.

PROTOKOLLAT FAGLIG VOLDGIFTSSAG: HK/Privat. for. (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod. Grafisk Arbejdsgiverforening. for. Sangill Grafisk I/S. PROTOKOLLAT i FAGLIG VOLDGIFTSSAG: HK/Privat for A (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Grafisk Arbejdsgiverforening for Sangill Grafisk I/S. (advokat Peter Balle) 1. Sagens baggrund. --------- Mellem

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-150-1011

Læs mere

Ansættelseskontrakter

Ansættelseskontrakter Ansættelseskontrakter Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 2. januar 2014 af Byrial Bjørst Forfatter: Sofie Plesner Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som en vejledning, og kan

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39)

Hermed sendes i 5 eksemplarer bemærkninger til henvendelser af 5., 7., 8. og 14. december 2007 fra Klaus Vilner. (L 13 bilag 29, 33, 36 og 39) J.nr. 2007-611-0004 Dato: 20. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 13- Forslag til Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

AFTALE. Mellem. Silkeborg Forsyning A/S. koncernens ansatte indenfor akademikerområdet. 23. december 2011

AFTALE. Mellem. Silkeborg Forsyning A/S. koncernens ansatte indenfor akademikerområdet. 23. december 2011 AFTALE Mellem Silkeborg Forsyning A/S og koncernens ansatte indenfor akademikerområdet 23. december 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Gyldighedsområde 2 Løn 3 Pension 4 Arbejdstid 5 Ferie - fritid 6 Barsel og

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

HOLBÆK I HUNDRED ÅR. o. 188O-198O. IVtichael Hertz. Fra kornhandelsby til storkommune

HOLBÆK I HUNDRED ÅR. o. 188O-198O. IVtichael Hertz. Fra kornhandelsby til storkommune HOLBÆK I HUNDRED ÅR o. 188O-198O Fra kornhandelsby til storkommune IVtichael Hertz HOLBÆK KOMMUNE 1986 Indhold 1. del 1. kapitel Historiens kræfter s. 13 En historisk uskyldighed s. 13 Litteratur og kilder

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm.

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 361 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed 1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Opmandskendelse. Faglig Voldgift

Opmandskendelse. Faglig Voldgift 1 Opmandskendelse i Faglig Voldgift CO-industri for Fagligt Fælles Forbund (sag nr. 2010-00183) (juridisk konsulent Azad Cakmak) mod DI Overenskomst I for Dansk Overflade Teknik A/S (sag nr. 2010-293-01480)

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

32.40.2 Side 1 AFSKRIFT

32.40.2 Side 1 AFSKRIFT Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Metalarbejderforbund, bundet for offentligt ansatte, Dansk Kommunal Arbejderforbund, eningen af Arbejdsledere i Danmark og eningen

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich

Den danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden

Læs mere

Det registrerede partnerskab

Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab (1989) En rigtig firserklassiker. Da den kom frem, var den nyskabende, og den er siden blevet genindspillet i mange andre lande. Den havde en lang

Læs mere

Kontrakt Generalsekretær. Amnesty International Danmark Januar 2016

Kontrakt Generalsekretær. Amnesty International Danmark Januar 2016 Kontrakt Generalsekretær Amnesty International Danmark Januar 2016 Parter Der er dags dato indgået ansættelsesaftale mellem: Amnesty International Danmark (i det følgende kaldet AIda) Gammeltorv 8, 1457

Læs mere

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk Arbejdermuseet Opgave projekt om industrialiseringen Praktik i andre skoleformer Eva Björk Løn og ligestilling Nedenunder finder du en tavle over hvad en kvinde, mand og barn tjente i gennemsnittet i timen.

Læs mere

Vores Code of Conduct kan imidlertid indeholde krav, der går ud over kravene i den nationale lovgivning.

Vores Code of Conduct kan imidlertid indeholde krav, der går ud over kravene i den nationale lovgivning. Code of conduct 1 Introduktion Vi anvender vores Code of Conduct som minimumstandard i vores bestræbelser på at nå vores mål med hensyn til løbende forbedringer af vores produktionsmiljø og arbejdsforhold

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

UDKAST. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed UDKAST Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I medfør af 62, stk. 7, 63, stk. 5, 65, stk. 6, og 65 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2015,

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod

OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod OPMANDSKENDELSE i Faglig voldgift (FV2014.0003) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (advokat Jacob Goldschmidt) mod HORESTA (Arbejdsgiver) på vegne af Danmarks organisation for selvstændige frisører og kosmetikere

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere Cirkulære: Cirkulære nr. 003 Udgivet første gang 12-11-1996 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleret senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under 7.3 Indhold Man kan ikke

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation

Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Bilag 14 Accelereret konfliktløsning og Mediation Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 ACCELERERET KONFLIKTLØSNING MED BRUG AF SAGKYNDIG UDTALELSE... 4

Læs mere

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod

Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift. Fagligt Fælles Forbund (3F) mod Protokollat med tilkendegivelse i Faglig Voldgift (FV 2013.0060) Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) for HedeDanmark

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter

Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere. - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter Opholds- og arbejdstilladelse til nye EU-borgere - Vejledning til arbejdsgiverrepræsentanter i RAR Maj 2004 Fra 1. maj 2004 udvides EU til også at omfatte borgere fra Øst- og Centraleuropa. I forhold

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål

Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 105 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdsmarkedsudvalget den 9. december om arbejdsklausuler samrådsspørgsmål R 8.

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere