Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik /Departementet for Sundhed PAARISA INUUNERITTA Årsrapport for 2009

Transkript

1 Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik /Departementet for Sundhed PAARISA INUUNERITTA Årsrapport for 2009

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 INDLEDNING...3 GENEREL SUNDHEDSTILSTAND I GRØNLAND...4 INDIKATORER...4 Spædbarnsdødelighed...4 Andel med fødselsvægt under 2500 gram...4 Middellevetid...4 Selvvurderet helbred...6 INDSATSOMRÅDE 1 ALKOHOL & RUSMIDLER...7 STRATEGIER...7 MÅL...7 INDIKATORER...7 Samlet alkoholimport...7 Andel 15 årige, der har været fulde 2 eller flere gange...7 Andel 15 årige, der har brugt hash en eller flere gange...8 Andel 11, 13 og 15 årige, der har sniffet det seneste år...8 AKTIVITETER...8 INDSATSOMRÅDE 2 VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB...9 STRATEGIER...9 MÅL...9 INDIKATORER...9 Selvrapporteret vold blandt årige...9 Selvrapporteret seksuelle overgreb blandt årige...9 Politianmeldelser af vold og seksuelle overgreb...10 AKTIVITETER...10 INDSATSOMRÅDE 3 SELVMORD...11 STRATEGIER...11 MÅL...11 INDIKATORER...11 Forekomst af selvmord...11 Forekomst af selvmordsforsøg...12 AKTIVITETER...12 INDSATSOMRÅDE 4 KOST & FYSISK AKTIVITET...14 STRATEGIER...14 MÅL...14 INDIKATORER...14 Andel voksne med Body Mass Index Andel af befolkningen, der drikker saft eller sodavand hver dag...14 Skoler som deltager i skolemadsordningen...14 AKTIVITETER...15 INDSATSOMRÅDE 5 SEXLIV...16 STRATEGIER...16 MÅL...16 INDIKATORER...16 Teenage fødselsrate...16 Forekomst af seksuelt overførbare sygdomme...16 Forekomst af provokerede aborter...17

3 AKTIVITETER...18 INDSATSOMRÅDE 6 RYGNING...19 STRATEGIER...19 MÅL...19 INDIKATORER...19 Andel af voksne i befolkningen, der ryger cigaretter dagligt eller næsten dagligt...19 Andel af 15 årige, der angiver at ryge dagligt...19 Import af tobak...20 Rygepolitik i private hjem...20 Andel af gravide rygere...20 AKTIVITETER...20 INDSATSOMRÅDE 7 BØRN & UNGE...21 STRATEGIER...21 MÅL...21 INDIKATORER...21 Gravide der har fulgt det anbefalede undersøgelsesprogram...21 Sultne børn...21 Andel børn med god selvrapporteret livskvalitet...22 Børns forbrug af frugt og grønt...22 Børns forbrug af sodavand og slik...22 Børn der har fået de anbefalede vaccinationer...23 AKTIVITETER...23 INDSATSOMRÅDE 8 ÆLDRE...24 STRATEGIER...24 MÅL...24 INDIKATORER...24 Selvvurderet helbred...24 Aktive ældre...24 AKTIVITETER...25 INDSATSOMRÅDE 9 TANDSUNDHED...26 MÅL...26 INDIKATORER...26 Andel børn i 6 års alderen uden synlig karies...26 AKTIVITETER...26 INUUNERITTA PULJE...27 UDDELING I PARTNERSKABSAFTALER...28 PAARISA...29 PERSONER I PAARISA...30 KONFERENCE- OG MØDEDELTAGELSE...31 BESØGSREJSER... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. KURSER/EFTERUDDANNELSE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. REFERENCER

4 Årsrapport for Inuuneritta 2009 Indledning I 2003 tog det daværende landstyremedlem initiativ til at få etableret et samlet folkesundhedsprogram. Folkesundhedsprogrammet fik navnet Inuuneritta. Inuuneritta blev vedtaget på Landstingets efterårsmøde 2006, og igangsat december Det blev vedtaget at inddrage 9 indsatsområder/målgrupper: Alkohol & rusmidler (oprindeligt kaldt Alkohol & hash) Vold og seksuelle overgreb (oprindeligt kaldt Vold, voldtægter og seksuelle overgreb) Selvmord Kost & fysisk aktivitet Sexliv Rygning Børn & unge Ældre Tandsundhed (oprindeligt kaldt Tandpleje) Inuuneritta dækker perioden og indeholder Landsstyrets (herefter =Naalakkersuisut) strategier og målsætninger, som kan læses om i pjecen Folkesundhedsprogram Landsstyrets strategier og målsætninger for folkesundheden Pjecen blev husstandsomdelt i Nuuk og Sisimiut samt sendt til sygehuse og sygeplejestationer i alle byer og bygder i Grønland. Styregruppen kom med forslag til forskellige initiativer under hvert indsatsområde. De projekter, som blev igangsat siden 2006, har taget udgangspunkt i disse forslag. Folkesundhed er en fælles opgave, og målene for Inuuneritta i den fastlagte periode kan kun opnås ved tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og fælles indsats. Følgegruppen til Inuuneritta består af repræsentanter fra PAARISA, Politiet, Landslægeembedet, MIPI - Videnscenter om Børn og Unge, Ernæringsrådet, Dyrlægeembedet, Departementet for Sociale Anliggender og Departementet for Sundhed, Sundhedsvæsenet, Ældreplejen, Tandplejen, KANUKOKA og fra Kirken. Følgegruppen har til opgave at følge Inuuneritta s proces, medvirke til en midtvejsevaluering, afsluttende evaluering i 2012 samt fremkomme med anbefaling af eventuel videreførelse af Inuuneritta efter Inuuneritta er forankret i PAARISA i samarbejde med sundhedsvæsenet, de lokale forebyggelsesudvalg, forebyggelseskonsulenter og mange andre. Ansvaret for sundheden kan ikke alene gives til sundhedsvæsenet, men derimod skal hele samfundet tage et medansvar. Inuuneritta lægger op til koordinerede indsatser fra alle sektorer i samfundet samt befolkningen. Både den enkelte, familien, skolen, arbejdspladsen, bygder og byer skal deltage og tage medansvar for sundheden. Økonomi: De fleste indsatser er samfinansieret af Inuunerittas hovedkonto og PAARISA s hovedkonto , med undtagelse af Selvmordsforebyggelse og Tidlig Indsats over for Gravide familier, som alene er finansieret af Inuunerittas hovedkonto. 3

5 Generel sundhedstilstand i Grønland Indikatorer Spædbarnsdødelighed Spædbarnsdødelighed er defineret som antallet af dødfødte samt levendefødte, der dør indenfor det første år (0-1 år) divideret med antal fødte (levende og dødfødte) udtrykt pr fødte. Målet er, at spædbarnsdødeligheden i 2012 ikke overstiger 11,0. Spædbarnsdødeligheden lå på 14,9 i År Grønland Drenge 32,8 28,4 28,4 22,3 8,8 16,9 11,1 Piger 27,3 25,7 21,5 27,4 6,9 14,0 22,1 Danmark I alt 9,0 8,0 7,8 5,8 4,0 4,0 4,0 Tabel 1. Spædbarnsdødeligheden fra 1971 til 2007 for Grønland og Danmark. (Landslægeembedet, 2009 & Danmarks Statistik, 2008). Landslægen oplyser, at der ikke er muligt at få sammenlignelige tal for 2008 og Ikke muligt at få sammenlignelige tal for 2008 og Personlig kommunikation Gorm Nørgaard Pedersen, Andel med fødselsvægt under 2500 gram I 2006 var andelen af nyfødte børn med en fødselsvægt under 2500 gram 53 børn ud af 845 fødte (6,3 %), 47 ud af 852 fødte (5,5 %) i 2007, og i 2008 var det 5,1 % (Landslægeembedet 2010). Målet er, at andelen af babyer med en fødselsvægt under 2500 gram ikke overstiger 6,0 % i Middellevetid Indikatoren forventet middellevetid giver en god indikation på folkesundheden. I Grønland er denne svagt stigende således, at Grønland haler lidt ind på de øvrige nordiske lande. Grønland ligger dog stadig år bagud i forhold til Danmark (Landslægeembedet 2009). Sidste opgørelse er fra 2006 (Opgørelse finder sted ca. hvert 3. år). Målet er, at middellevetiden i 2012 er på mindst 70 år for mænd og 75 år for kvinder. År Mænd 60,7 61,7 62,8 62,7 64,1 64,6 65,5 65,8 Kvinder 68,4 68,5 68,4 68,0 67,8 70,4 70,9 71,2 4

6 Tabel 2. Forventet middellevetid i Grønland for mænd og kvinder fra 1990 til 2006 (Landslægeembedet, 2009). 5

7 Selvvurderet helbred Indikatoren Selvvurderet helbred er en beskrivelse af personens egen vurdering af sit generelle helbred. Denne indikator indhentes i forbindelse med befolkningsundersøgelser og kan derfor ikke følges hvert år. Sidste befolkningsundersøgelse blev lavet i (jf. tabel). Målet er, at mindst 75 % i 2012 vurderer eget helbred som godt eller virkelig godt. Synes eget helbred er: Procent Virkelig godt 19,8 % Godt 45,4 % Nogenlunde 32,2 % Dårligt/meget dårligt 2,6 % Tabel 3. Selvvurderet helbred i befolkningen i kun grønlændere (Bjerregaard et al., 2008). 6

8 Indsatsområde 1 Alkohol & Rusmidler Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor alkohol og andre rusmidler, herunder hash og snifning, bygger på tre strategier: 1. at udvikle befolkningens sundhedsmæssige handlekompetence i forhold til alkohol og rusmidler; 2. at minimere rusdrikkeri, fremme et sundt miljø, sunde levevilkår og en sund livsstil; 3. at fremme befolkningens forståelse af at brug og misbrug af euforiserende stoffer er uacceptabelt. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er: børne- og ungdomsliv uden misbrug af alkohol og rusmidler alkoholfrie miljøer skal fremmes og udvikles behandling af alkohol- og rusmiddelmisbrug skal være gratis behandlingen skal være flerstrenget indførsel af hash og handel med hash skal begrænses det samlede alkoholmisbrug i samfundet skal begrænses Indikatorer Samlet alkoholimport Ifølge Grønlands Statistik var indførsel og produktion af alkohol pr. liter/person over 14 år i Grønland i 2006 til 2008 følgende: Årstal Alkohol pr. person >14 år , , ,55 Tabel 4. Import og produktion af alkohol (liter) pr. person over 14 år i årene 2006 til 2008 (Grønlands statistik, 2009). Målet er, at indførsel og produktion af alkohol i 2012 og derefter ikke overstiger 10 liter ren alkohol pr person over 14 år. Andel 15 årige, der har været fulde 2 eller flere gange I 2006 angav 43,1 % af de 15 årige at de havde prøvet at være fulde 2 eller flere gange (Personlig kommunikation, Birgit Niclasen 2009). 7

9 Målet er, at andelen af 15 årige, der har været fulde 2 eller flere gange i 2012 falder til <10 % Andel 15 årige, der har brugt hash en eller flere gange Blandt de årige angav 77 % i 2006, at de aldrig havde prøvet at ryge hash. Andelen af piger, der havde prøvet at ryge hash, var 18 %, mens 27 % af drenge angav at have prøvet at ryge hash (Personlig kommunikation, Birgit Niclasen 2009). Andel af 15 årige, der angav at have brugt hash en eller flere gange, var i ,6 % (Personlig kommunikation, Birgit Niclasen 2009). Målet er at nedbringe andelen af 15-årige, der angiver at have brugt hash en eller flere gange ned på <10 % i Andel 11, 13 og 15 årige, der har sniffet det seneste år I 2006 angav 92 % af de adspurgte børn og unge (11-17 år), at de aldrig havde prøvet at sniffe, mens 1 % angav at have sniffet 20 gange eller mere. Fordelt på alder angav de 11-, 13- og 15 årige, at hhv. 1,5 %, 6,5 % og 13,3 % havde sniffet indenfor de sidste 12 måneder (Personlig kommunikation, Birgit Niclasen, 2009). Målet er at nedbringe andelen af 13-årige, der nogensinde har sniffet til <4 % i Aktiviteter Seminar om alkoholpolitik på arbejdspladser På vej mod en sundere arbejdsplads - fokus på alkohol Kursus for forebyggelseskonsulenterne og PAARISA. Der blev produceret tv-spots om graviditet og alkohol, hvor det frarådes indtagelse af alkohol før, under og umiddelbart efter graviditet. De seneste undersøgelser og forskning har påvist, at der er stor risiko for at indtagelse af alkohol kan skade fostre. Hvert år bliver der opfordret til afholdelse af debat-arrangementer uge 18 i Grønland, hvor kommuner, forebyggelsesudvalg, skoler, foreninger, borgere mv. er med til at planlægge og gennemføre alkoholfri arrangementer, hvor der sættes fokus på og skabes debat om alkoholvaner og drikkemønstre og øvrige rusmidler. Dette gøres samtidig med inddragelse af kulturoplevelser, musik, sang og sport, som skal skabe fælles oplevelser, der er med til at give mening, livsglæde og engagement i livet. Tema for Uge 18 i perioden er at Øge befolkningens viden om skadevirkninger ved misbrug af rusmidler. Uge 18 er en tilbagevendende aktivitet, der har kørt siden Der kan søges midler til afvikling af aktiviteter i forbindelse med Uge 18, hvor der til byer ydes maksimalt kr og kr til bygder. Kommunerne opfordres til at drøfte hvor langt fremme man er i forhold til Naalakkersuisuts strategi og målsætninger for folkesundhedsprogrammet Her kan drøftes den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor alkohol- og hashområdet. 8

10 Indsatsområde 2 Vold og seksuelle overgreb Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet vold og seksuelle overgreb bygger på tre strategier: 1. at bryde tabuer om vold, voldtægt og andre seksuelle overgreb og skabe større åbenhed og viden om, hvordan man bedst hjælper voldsramte børn, unge og voksne; 2. at udbrede forståelse for, at vold og overgreb ikke skal accepteres; 3. at styrke befolkningens handlekompetence i forhold til at drage omsorg for hinanden, forhindre vold og overgreb og hjælpe hinanden. Udover Inuuneritta s strategier har arbejdsgrupperne for Nationalstrategi for sundhedsfremme og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb valgt at arbejde efter følgende fjerde strategi: 4. at sikre tidlig indsats; før vold, voldtægter og seksuelle overgreb begås. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: vold og voldtægter skal begrænses børne- og ungdomsliv skal være uden vold, voldtægter og seksuelle overgreb skabe offentlig debat om voldens omfang, karakter og konsekvenser styrke borgerne ansvarsfølelse og omsorgskompetence sikre behandlings- og rådgivningstilbud for både offer og gerningsmand Indikatorer Selvrapporteret vold blandt årige Befolkningsundersøgelsen fra (Bjerregaard og Dahl-Petersen, 2008) viste, at 59 % af den voksne befolkning på et tidspunkt i deres liv har været udsat for en eller flere former for vold eller trusler. Fordelt på kvinder og mænd var antallet h.h.v. 62 % og 56 %. Inden for det seneste år havde 14 % været udsat for vold eller trusler, fordelt på 16 % kvinder og 13 % mænd. Denne indikator indhentes i forbindelse med befolkningsundersøgelser og kan derfor ikke følges hvert år. Sidste befolkningsundersøgelse blev lavet i (jf. tabel). Selvrapporteret seksuelle overgreb blandt årige Ifølge Bjerregaard og Dahl-Petersen (2008) rapporterer 31 %, at de havde været udsat for overgreb som barn (21 %), ung (14 %) og/eller voksen (9 %). Fordelingen mellem kvinder og mænd, der havde været udsat for seksuelle overgreb, var h.h.v. 43 % og 16 %. Målet er, at dette tal skal nedbringes. 9

11 Politianmeldelser af vold og seksuelle overgreb Ifølge Grønlands Politi var antallet af anmeldte tilfælde af blodskam, voldtægt, forbrydelser mod sædeligheden (børn under 15 år), blufærdighedskrænkelse og vold i Grønland fra 2006 følgende: Anmeldte forhold Vold Blodskam Voldtægt inkl. forsøg Forbrydelser mod sædeligheden børn u. 15 år Blufærdighedskrænkelse Tabel 5. Antal anmeldte forhold i forbindelse med blodskam, voldtægt, forbrydelser mod sædeligheden, blufærdighedskrænkelse og vold (Grønlands Politi, 2007/2008/2009/2010). Målet er, at alle episoder anmeldes til politiet. Aktiviteter I 2007 blev der nedsat to arbejdsgrupper for henholdsvis Vold og Seksuelle overgreb. Arbejdsgrupperne havde til opgave at udarbejde en samlet handlingsplan for områderne. Grupperne havde første møde i december 2007 og sidste møde ultimo National Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb blev færdigskrevet som idekatalog primo Omfatter også forurettede under 15 år. 10

12 Indsatsområde 3 Selvmord Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet selvmord bygger på fire strategier, der sigter på: 1. at højne livskvaliteten og muligheden for at påvirke eget liv herunder at mestre livets konflikter; 2. at modarbejde holdningen til at selvmord kan være en løsning på livets problemer; 3. at øge borgere og lokalsamfunds handlekompetence i forhold til selvmordsforebyggelse og synliggøre nytten af hjælp; 4. at koordinere lokale og landsdækkende initiativer, og synliggøre og formidle bedste praksis. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: ved forenede kræfter at gøre livet værd at leve også når det gør ondt styrke den enkeltes evne og muligheder for at udnytte egne og andres ressourcer, mestre eget liv og deltage aktivt i samfundet støtte en proces, hvor den enkelte er aktiv deltager i eget og fælles liv nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg Indikatorer Forekomst af selvmord Ifølge Grønlands Politi og Landslægeembedet var antallet af selvmord i Grønland i således: Kvinder Mænd I alt År * * * * 36 Tabel 6. Opgørelse over antallet af selvmord i Grønland fordelt på alder og køn (Grønlands Politi & Landslægeembedet, 2010). *tallene ikke opgjort pr. nov. 2010, Landslægen. I 2005 blev der igangsat et 3-årigt projekt til forebyggelse af selvmord. Projektet fik pr. 1. januar 2008 status som et selvstændigt Inuuneritta-indsatsområde. Antallet af selvmord i 2005 var 48, mens middelværdierne for perioderne , og henholdsvis 53, 54 og

13 Forekomst af selvmordsforsøg En undersøgelse i blandt årige viste, at 11 % drenge og 33 % piger havde forsøgt at begå selvmord (Pedersen et al., 2007b). Ifølge Bjerregaard og Dahl-Petersen (2008) rapporterede 9,1 % mænd og 13,5 % kvinder, at de havde forsøgt at begå selvmord tidligere i livet, og 1,7 % mænd og 3,3 % kvinder havde forsøgt at begå selvmord inden for det seneste år, mens 89,2 % og 83, 3 % aldrig har forsøgt at begå selvmord. Aktiviteter Attavik 146 I 2009 henvendte 194 personer sig til den landsdækkende anonyme telefonrådgivning Attavik 146, som Paarisa oprettede i Henvendelserne omfatter både personer med ensomhed, misbrugsproblemer og traumatiske begivenheder, som for eksempel fysisk og psykisk vold. De hyppigst forekommende problemområder, som oftest forekom i rådgivningssamtalerne i Kvinderne tegnede sig for 68% af opkaldende til ATTAVIK 146 i Godt en tredjedel af alle de personer, der søgte rådgivning var mellem 20 og 29 år. Se årsopgørelser på De anonyme rådgivere tilbydes jævnligt opfølgende kurser om kommunikation med mennesker i personlig krise. Der er blevet afholdt kursus i forebyggelse af selvmord på Socialrådgiveruddannelsen, Ilisimatusarfik og oplæg om teorier om selvmord ved Institut for Administration, Ilisimatusarfik. Kursusvirksomhed:: I 2009 er Nanortalik, Ilulissat og Paamiut blevet besøgt med specifikt henblik på afholdelse af opkvalificeringskurser af 3 ½ dages varighed for fagfolk og lokale ressourcepersoner i selvmordsforebyggelse. Desuden er der blevet afholdt borgermøder Markering af WHO s internationale dag om forebyggelse af selvmord. Temaet var selvmord blandt de unge. I Kommuneqarfik Sermersooq blev der holdt markering af i forsamlingshuset, hvor der kom ca. 30 personer med blandt andet oplæg fra forebyggelseskonsulenten om selvværd og selvtillid. Kort oplæg fra PAARISA om ATTAVIK 146. Tværfagligt samarbejde om selvmord I forlængelse af holdt Kommuneqarfik Sermersooq kursus for forskellige faggrupper om forebyggelse af selvmord. Kurset indeholder selvmordsforebyggelse, hvor i kursets kommes ind på hvordan tværfaglige faggrupper kan forebygge selvmord. Underviserne er fra Dansk psykolog forening, Else Marie Mathiasen og Ida Koch i 2 dages varighed i Peqqissaanermut Ilinniarfik. 12

14 Teaterforestilling Oqarit Inuullutillu. Pipaluk Kreutzmann Jørgensen fik økonomisk støtte til sin teaterforestilling Oqarit Inuullutillu som handler om selvmord og seksuelt misbrug. Forestillingen blev vist i 8 byer, Aasiaat, Ilulissat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Qaqortoq, Nanortalik og Tasiilaq. Internationale konferencer I november 2009 var Grønland vært ved et arktisk seminar Hope and Resilience in Suicide Prevention. Seminaret var et resultat af et partnerskab mellem Arctic Human Health Group, The Inuit Circumpolar Council and Youth Council ( ICYC), Departementet for Udenrigsanliggender, det grønlandske sundhedsvæsen og PAARISA. Der var deltagere fra Sapmi-Norge, Alaska, Canada og Grønland og de fleste aktiske regioner var repræsenteret Seminaret bestod af et hoved seminar og et ungdomsseminar, som mødtes og udvekslede synspunkter løbende. Der var 62 deltagere på hovedseminaret og 32 deltagere på ungdomsseminaret, som desuden deltog i diskussion med grønlandske politikere og arktiske embedsmænd ved afslutningen af seminaret. 13

15 Indsatsområde 4 Kost & fysisk aktivitet Strategier Strategien for den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor kost og fysisk aktivitet er: 1. at sundhed i forhold til kost og aktiv levevis skal synliggøres. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: fremme viden om kost og fysisk aktivitet fremme handlekompetence i forhold til sundhed, kost og fysisk aktivitet styrke tilgængeligheden af et varieret udbud af sunde grønlandske og importerede fødevarer skabe rammer for fysisk aktivitet øge ældres viden om en ernæringsrigtig kost og et fysisk aktivt liv forstærke ældres handlekompetence i forhold til en sund og aktiv livsstil Indikatorer Andel voksne med Body Mass Index 30 Befolkningsundersøgelsen i (Bjerregaard og Dahl-Petersen, 2008) viste, at 23,9 % havde en BMI på 30,0; det vil sige svær overvægt. Fordelt på kvinder og mænd havde h.h.v. 26,7 % og 20,2 % en BMI på 30,0. Denne indikator indhentes i forbindelse med befolkningsundersøgelser og kan derfor ikke følges hvert år. Sidste befolkningsundersøgelse blev lavet i Målet er, at andelen ikke må stige yderligere. Andel af befolkningen, der drikker saft eller sodavand hver dag I 2006 var andelen af voksne, der drak saft eller sodavand hver dag blandt voksne 25 % og blandt 13 årige 34 %. Målet er, at andelen af voksne, der drikker saft eller sodavand hver dag i 2012 bringes ned på 20 %, mens andelen af børn, der drikker saft eller sodavand dagligt i 2012 bringes ned på 25 %. Skoler som deltager i skolemadsordningen PAARISA indgår i tæt samarbejde med Ernæringsrådet i det tværdepartementale samarbejde i 2006/2007 om skolemadsordningen. Skolemadsordningen gives meget høj prioritet ligesom andre initiativer omkring sund mad til børn og unge. Her sikres det, at kommende skolemadsordninger blandt andet skal tage udgangspunkt i de 10 kostråd. 14

16 Følgende kommuner søgte og fik bevilget tilskud til deres skolemadsordninger i 2007: Nuuk, Sisimiut, Ammassalik, Narsaq og Qaanaaq. Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN) forestår vurdering af, og uddeling til, ansøgere til puljen. Aktiviteter Sekretariatsfunktion for Ernæringsrådet ligger i PAARISA, som samarbejder tæt med rådet i planlægning og implementering af forebyggende og sundhedsfremmende tiltag om kost og fysisk aktivitet. 27 repræsentanter fra skoler og fritidshjem på Kommuneqarfik Sermersooqs vestkyst gennemførte i december 2009 kurset Mad- og Måltidspolitik i skoler og fritidshjem. Kurset er et pilotprojekt, der i første omgang tilbydes byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq. Kurset fortsætter på Kommuneqarfik Sermersooqs østkyst i foråret Formålet med kurset var at tilbyde deltagerne redskaber til at sætte mad- og måltidspolitik på dagsordenen på deres respektive skole eller institution. Erfaringerne viser, at tilfredsheden med maden og de rammer, den indtages i, er størst, når elever, lærere og forældre selv har haft indflydelse på udformningen af en mad- og måltidspolitik. Inspirationsmaterialet til Mad- og Måltidspolitik i skoler og fritidshjem følger næringsstofsanbefalingerne med udgangspunkt i de ti grønlandske kostråd fra Ernæringsrådet. Heriblandt en skolemadsmappe, der indeholder forslag til frokost og eksempler på mellemmåltider og morgenmad. Deltagernes evaluering af kurset viser, at de har opnået større viden om sund mad, og om hvordan der lokalt kan opstartes dialog om mad- og måltidspolitik. Kurset blev tilrettelagt i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq og Fødevarestyrelsen. Pilotprojektet afsluttes i foråret

17 Indsatsområde 5 Sexliv Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet sexlivet bygger på tre strategier, der sigter på: 1. at enhver seksuel handling skal være baseret på lyst, gensidighed og fravær af seksuelt overført sygdom; 2. at enhver graviditet skal være ønsket; 3. at fremme befolkningens handlekompetence i forhold til sunde sexvaner. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: de unge kan træffe kompetente valg omkring deres seksualitet alle seksuelle handlinger skal være frivillige og lovlige styrke mænd og kvinders forudsætninger for at planlægge graviditet enhver graviditet skal være ønsket alle abortsøgende tilbydes rådgivning og vejledning de seksuelle overførebare sygdomme skal reduceres de HIV/AIDS smittede skal sikres kompetencer til at føre et sikkert sexliv Indikatorer Teenagefødselsrate Antallet af fødsler blandt teenagere var således i (Landslægeembedet, 2010): Antal fødsler Alder I alt Tabel 7. Antal af fødsel blandt teenagere i 2006 til og med Forekomst af seksuelt overførbare sygdomme Ifølge Landslægeembedet var antallet af kønssygdomme i Grønland i 2006 og 2007 følgende: Alder < Total 16

18 Gonoré Chlamydia Alder < Total Gonoré Chlamydia Alder < Total Gonoré Chlamydia Tabel 8. Antal af anmeldte tilfælde af kønssygdommene gonoré og chlamydia i Forekomst af provokerede aborter Ifølge Landslægeembedet var antallet af provokerede aborter fordelt i aldersgrupper i Grønland i 2006 og 2007 følgende: Antal Aldersgruppe år år år år år år år år år år Total Tabel 9. Antallet af provokerede aborter fordelt i aldersgrupper i

19 Aktiviteter Projektstyring og drift af ungdomsportalen som har unge mellem som målgruppe, igangsat i Her kan hentes information om seksuelt overførbare sygdomme samt bestilles gratis kondomer, nøgleringe, musemåtter, pins og postkort via webshoppen. PAARISA producerede i 2009, i samarbejde med Isbo Media og Deluxus Studio 10 TVudsendelser og 5 radio udsendelser i forbindelse med markeringen af FN's internationale AIDS-dag - 1. december. FN's formål med AIDS-dagen er bekæmpelse og forebyggelse af hiv og aids globalt. Formålet med projektet Nûno tutillugu er at sætte fokus på det gode sexliv og skabe debat om seksuel sundhed, herunder særligt fokus på seksualitet og sikker sex. Den anonyme telefonrådgivning AIDS-linien, hvor man kan få rådgivning, køres i samarbejde med PAARISA. Siden 1997 er der løbende blevet indkøbt og uddelt kondomer til f.eks. uddannelsesinstitutioner. 18

20 Indsatsområde 6 Rygning Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet rygning bygger på fem strategier: 1. at skabe en sund livsstil og et sundt miljø gennem flere røgfrie miljøer; 2. at styrke unge og voksnes viden om rygning og dens skadelige virkninger; 3. at fremme befolkningens holdning i forhold til rygning; 4. at skabe en hensynsfuld rygekultur blandt rygere og deres ikke-ryger-omgivelser; 5. at skabe sikre og røgfrie miljøer for gravide og småbørnsfamilier. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: færre bliver rygere flere holder op med at ryge begrænse det samlede forbrug af tobak i samfundet gøre Grønland røgfrit for ikke-rygere styrke behandlingen af rygere i sundhedsvæsenet Indikatorer Andel af voksne i befolkningen, der ryger cigaretter dagligt eller næsten dagligt I 2007 var den samlede andel af rygere 66 % (+18 år). Andelen af rygere var højere blandt personer med en folkeskoleuddannelse (70 %) sammenlignet med gruppen med kort uddannelse (66 %) og mellemlang/lang uddannelse (56 %). (Bjerregaard og Dahl- Petersen, 2008). Målet er, at antallet af rygere er nede på 40 % i Andel af 15 årige, der angiver at ryge dagligt Andelen af 15 årige, der angiver at ryge dagligt var 38,3 % i 2006 (Niclasen & Schnohr, 2007). Målet er, at andelen af 15 årige, der angiver at ryge dagligt, bringes ned på 25 % i

21 Import af tobak Ifølge Grønlands Statistik var importen af tobak og fabrikerede tobakserstatninger i Grønland i 2006 følgende: Værdi i kr. Mængde i kg Tobak og fabrikerede tobakserstatninger Tabel 10. Import af tobak og tobakserstatninger i 2006 (Grønlands Statistik, 2008). Rygepolitik i private hjem I svarede 62 % ja til at der er begrænsninger for, hvor eller hvornår der må ryges i hjemmet. Der var en sammenhæng mellem rygeadfærd og begrænsning for rygning i hjemmet, idet andelen var 75 % af aldrig-rygere, 71 % af eks-rygere, 59 % af smårygere, 50 % af storrygere og 42 % af piberygere (Bjerregaard og Dahl-Petersen, 2008). Andel af gravide rygere I 2006 røg 51,8 % af alle gravide kvinder. På trods af et skæmmende højt tal er det positivt, at andelen af rygende gravide er faldet over de sidste par år fra 57,6 % i 2004 og 57,5 % i 2005 (Landslægeembedet, 2007). Målet er, at andelen af gravide rygere falder til 35 % i Aktiviteter Hvert år gentages folkeskolekonkurrencen om at blive årets Røgfrie klasse. I 2009 vandt 5. x påtasiilap Alivarpia i Tasiilaq PAARISA s konkurrence. Formålet med konkurrencen er, at styrke børnenes bevidsthed om at træffe det sunde valg og det sunde liv ud fra deres omgivelser og de udfordringer de møder i hverdagen. Elevernes egen skabende og deltagende virksomhed skal sættes i fokus i gennem klassens sundhedsfremmende aktiviteter og formidling. Der afholdtes rygestoprådgiverkursus i Sisimiut. Rygestopinstruktørkonceptet blev opdateret og videreudviklet i 2009 Udgivelse af folderen Ren luft til ungerne beskyt børn mod passiv rygning med klistermærker og plakat. Folderen er målrettet forældre og/eller pårørende, og skal beskytte børn mod passiv rygning. Folderen indeholder information om passivrygningens skadelige virkninger for børn samt en vejledning om hvordan børnefamiliernes hjem kan gøres røgfri. Formålet med folderen er at styrke familiens bevidsthed og dialog om passiv rygning. Folderen er til selvhjælp og kan anvendes i forbindelse med dialog i hjemmet og med forældre på børneinstitutioner, og blev udsendt til relevante børneinstitutioner. Derudover rådgivning til arbejdspladser om rygepolitik på arbejdspladsen. 20

22 Indsatsområde 7 Børn & unge Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet børn og unge bygger på fire strategier: 1. at fremme tidlig indsats og opfølgning overfor gravide og deres familie, nyfødte og børn i særlig risiko og/eller med særlige behov, når barnets behov trues eller tilsidesættes; 2. at sikre tidlig indsats overfor unge med risiko- og misbrugsadfærd; 3. at højne børn og unges livskvalitet og trivsel; 4. at fremme børn og unges handlekompetence i forhold til en generel sund livsstil. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: sikre en tidlig indsats spædbarnsdødeligheden falder styrke indsatsen overfor omsorgssvigtede børn og deres familier skabe øget fokus på omsorg for hinanden særligt i forhold til børn og unge udvikle børn og unges handlekompetence i forhold til sund livsstil Indikatorer Gravide der har fulgt det anbefalede undersøgelsesprogram Andelen af gravide, der har været til 1-5 lægeundersøgelser under graviditeten, lå i 2006 på 91,7 %, mens 62,4 % af de gravide havde været til 5 eller flere undersøgelser hos en jordemoder. Af gravide, der ikke havde været til lægeundersøgelser eller hos jordemoder, var tallene henholdsvis 3,4 % og 5,6 %. Gravide, der havde været til undersøgelser hos sundhedsmedhjælpere, sygeplejersker eller andre, lå i 2006 på 72,1 %. (Landslægeembedet, 2007). Sultne børn Andelen af børn og unge (11-17 år) der i 2006 angav aldrig at gå sulten i seng var 71 % i Nuuk, 59 % i by og 50 % i bygderne. Fordelingen af børn og unge der angav ofte eller altid at gå sulten i seng eller i skole fordi der ikke er mad nok i hjemme var 18 % i Nuuk, 43 % i by og 39 % i bygd (Niclasen et al., 2007). 21

23 Andel børn med god selvrapporteret livskvalitet Nedenstående figur viser antallet af unge år i 2004, der har rapporteret god trivsel (Curtis et al., 2006). Andel af unge med god trivsel i % 70% 60% 50% 40% 30% Piger Drenge 20% 10% 0% 2007 Figur 1. Andel af unge med god trivsel fordelt på piger ( ) og drenge ( ). Børns forbrug af frugt og grønt Ifølge Niclasen m.fl. (2007) var andelen af elever (15-17år) i 2006, der spiste frugt og grøntsager dagligt fordelt således på by og bygd: 2006 Nuuk By Bygder Spiser grøntsager dagligt 38 % 42 % 24 % Spiser frugt dagligt 20 % 13 % 12 % Tabel 11. Andel af unge (15-17 år) der i 2006 spiste frugt og grøntsager dagligt fordelt på by og bygd N= Børns forbrug af sodavand og slik Ifølge Niclasen m.fl. (2007) var andelen af elever (15-17 år) i 2006, der spiste slik og drak sodavand dagligt fordelt således på by og bygd: 2006 Nuuk By Bygder Spiser slik dagligt 32 % 39 % 44 % Drikker sodavand med sukker dagligt 22 % 38 % 41 % Tabel 12. Andel af unge (15-17 år), der dagligt spiste slik og drak sodavand fordelt på by og bygd N=

24 Børn der har fået de anbefalede vaccinationer WHO og Unicef s mål er, at mere end 90 % af børnene bliver immuniseret, og at dækningsgraden i hvert distrikt er mere end 80 %. Andelen af børn, der blev vaccineret med MFR1, var 98,7 % i I 2007 var 77 % vaccineret med MFR1. Aktiviteter Projekt Tidlig Indsats overfor Gravide Familier, som indledtes i 2007, er ved udgangen af 2009 implementeret i Sisimiut, Paamiut, Nuuk, Aasiaat, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og Ilulissat. Projektet har til formål at opspore og støtte udsatte gravide familier. Siden projektet blev startet, er målgruppens udtalte bolig- og misbrugsproblemer blevet synliggjort og dokumenteret. Antallet af udsatte familier, der har behov for støtte, har vist sig større end forventet. I projektperioden er der derfor lokalt blevet tilført flere ressourcer, især i form af mere personale. Yderligere har udfordringen med at koordinere på tværs af den sociale sektor og sundhedssektoren nødvendiggjort kursus i kollegial supervision for indsatsgruppens medlemmer. Dukkeprojekt Realcare I 2009 blev baby-simulatoren RealCare -dukkerne brugt i præventionsundervisning for omkring 400 elever i folkeskolens klasser i Nuuk, Upernavik, Kullorsuaq, Tasiilaq og Ilulissat. I et undervisningsforløb over 2-3 dage får eleverne et realistisk billede af hvad det vil sige at være forældre. Baby-simulatoren opfører sig og skal passes som et rigtigt spædbarn, og det kan efterfølgende aflæses, hvordan barnet er blevet passet og plejet af eleverne. Det har vist sig, at en stor del af baby-simulatorerne blev passet med en væsentlig mangel på omsorg og pleje. Efter pasningen af dukkerne deltager eleverne i præventions- og seksualundervisning. Forældrekursus: Klar til Barn Alle gravide familier tilbydes at deltage i kurset Klar til Barn, som blev indledt i begyndelsen af 2009 og som stadig er under implementering. Familierne tilbydes blandt andet tre timers undervisning i spædbarnspleje. Deltagelse i kurset giver bl.a de kommende forældre konkrete redskaber til at håndtere vanskelige situationer. Formålet er ruste de kommende forælde til at give det nyfødte barn en god start på livet og at forebygge omsorgssvigt. Forældrekurset suppleres af Realcare-dukken. Den landsdækkende, anonyme telefonrådgivning for børn og unge 134 fortsatte sin drift i Telefonen har daglig åbningstid. Se årsrapport på 23

25 Indsatsområde 8 Ældre Strategier Den fremtidige forebyggelse og sundhedsfremme indenfor indsatsområdet ældre bygger på tre strategier: 1. at højne de ældres livskvalitet og trivsel; 2. at etablere tilbud til de ældre, der giver mulighed for at forbedre/genopbygge livskvalitet og fysiske funktion; 3. at sikre høj kvalitet i sundhedsvæsenets forebyggende indsats overfor ældre. Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: sikre et værdigt og indholdsrigt liv for alle ældre og gamle ældres funktionsniveau i det daglige forbedres og forekomsten af symptomer og langvarig sygdom blandt ældre reduceres Indikatorer Andelen af ældre > 60 år er stigende. I 2006 var der personer, der var ældre end 60 år, svarende til 9,8 % af befolkningen. Selvvurderet helbred Blandt de ældre mænd var der flere (64 %), der vurderede eget helbred som godt eller virkelig godt, end blandt kvinder (55 %) (Bjerregaard og Dahl-Petersen, 2008). Aktive ældre Befolkningsundersøgelsen blandt voksne giver mulighed for at analysere fysisk aktivitet blandt ældre, men der er endnu ikke udviklet en indikator på området. Ældre er generelt mindre fysisk aktive end yngre personer. Nedenstående tabel viser hvor meget tid der bliver brugt på stillesiddende aktiviteter pr. uge hos ældre. Alder Gennemsnitlig tid brugt på stillesiddende aktivitet pr. uge Tabel 13. Gennemsnitlig tid brugt på stillesiddende aktivitet pr. uge for ældre inddelt i aldersgrupper (Bjerregaard et al., 2008) år 23 timer år 22 timer år 23 timer 75 + år 29 timer 24

26 Aktiviteter Det er planen, at der i gennemsnit udgives oplysningsmateriale hvert år, som er relevant for denne befolkningsgruppe. I 2009 blev Frontotemporal demens fra Alzheimerforeningen oversat og trykt. Derudover fik projekt Older 4 Older ,- i støtte til hjælp-til-selvhjælpsarbejde. 25

27 Indsatsområde 9 Tandsundhed Mål Målsætningerne for perioden 2007 til 2012 er at: forbedre både kvaliteten i tandplejen og den samlede tandsundhed i befolkningen fremme handlekompetence i forhold til tandsundhed og kost Indikatorer Andel børn i 6 års alderen uden synlig karies I 2007 var andelen af børn i 6 års alderen uden synlig karies 27 %. Målet er at andelen af børn i 6 års alderen uden synlig karies i 2012 er oppe på 50 %. Aktiviteter Cariesstrategi for Grønland, der skal gennemføres i perioden , er integreret i Inuuneritta. Cariesstrategien er en naturlig opfølgning på den overordnede plan med særlig henblik på områderne: Registrering af tandsundhed, formulering af tandsundhedsmål samt Intensiveret indsats for forebyggelse og sundhedsfremme. Strategien indeholder følgende procedure for indkaldes af børn til tandeftersyn: Senest fra d. 1. januar 2008 indkaldes løbende alle børn på 8 måneder, ca. 6 år og ca. 12 år, og derudover indkaldes alle andre børn efter hidtidigt system. I samarbejde med Sundhedsledelsen blev National Tandbørstedag indført med opstart april Formålet med dagen er at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af god tandhygiejne. Dagen vil blive markeret årligt fremover. Caries kampagnen blev startet i 2007, og kørte hele Kampagnen indeholder TVspots, plakater samt pins. I 2009 fik Silamiut Teater kr ,- til at opføre Karius og Baktus på Kysten. I forbindelse med opførelserne arbejdede Silamiut sammen med den lokale tandpleje. 26

28 Inuuneritta Pulje Uddeling i Formålet for Inuuneritta Puljen er at yde støtte til forebyggende og sundhedsfremmende initiativer/projekter, der tager udgangspunkt i Inuuneritta. Der lægges særligt vægt på projekter, som har børn, unge og ældre som målgruppe, foregår i lokalsamfundene samt viser tværfaglig forståelse f.eks. ved medinddragelse af sundhedsmæssige, sociale og kulturelle aspekter. Puljen uddeler midler to gange årligt forår og efterår. Første uddeling var i efterår 2006, og der var desuden en juleuddeling i november Sidstnævnte uddeling havde til formål at støtte røg- og alkoholfrie julearrangementer, der kunne styrke båndene mellem venskaber og familiens generationer. Inuuneritta Puljen Antal Antal ansøgninger Antal støttede projekter jul Uddeling Figur 2. Det totale antal ansøgninger( )samt antallet af støttede ansøgninger pr. uddeling ( ) fra 2006 til Uddelingsperioderne -1 og -2 er h.h.v. uddelingen i forår og efterår. Evalueringer fra støttede projekter har hidtil blevet indsendt fra ansøgere på frivillig basis, men fra første uddeling i 2008 blev medsendt evalueringsskema med tilsagnsbrevene, som skal udfyldes og indsendes før ansøgerne kan komme i betragtning igen. Dermed medindgår evalueringer fra ansøgere som tidligere har modtaget støtte, når nye ansøgninger skal vurderes. 27

29 Partnerskabsaftaler En partnerskabsaftale er en forpligtende aftale mellem to eller flere parter om en fælles løsning af et defineret og tidsbegrænset projekt. Inuuneritta ønsker at indgå partnerskaber med institutioner, organisationer, foreninger, virksomheder, fagpersoner, privat personer eller andre, der har en konkret idé til en sundhedsfremmende og/eller sygdomsforebyggende indsats. Aftalen forudsætter et positivt samarbejde, som bygges på frivillighed mellem begge parter. I 2009 blev der indgået partnerskabsaftaler med KNR om indsatsområdet Seksuel Sundhed. KNR og PAARISA arbejdede sammen om at markere World AIDS DAY den 1. december, hvortil PAARISA producerede 10 debatskabende TV og radioudsendelser. Dato Virksomhed/organisation Formål 7. sept. 09 KNR Fremme af befolkningens handlekompetence og muligheder for sund livsstil, herunder seksuel sundhed. Tabel 14. Partnerskabsaftaler indgået i 2008 mellem Inuuneritta og virksomheder eller organisationer. 28

30 PAARISA PAARISA skal give det grønlandske folk viden om samt strategier til at leve et sundt liv med god livskvalitet. PAARISA arbejder for en generel forbedring af folkesundheden i hele befolkningen med særligt fokus på børn og unge samt ældre. PAARISA s formål og opgaver er fastlagt i henhold til Inuuneritta Folkesundhedsprogrammet og principperne i Verdenssundhedsorganisationen WHO s Ottawa og Bangkok Chartre. Skematisk oversigt over PAARISA s mission, vision og strategi Mission Vision Strategi PAARISA er det landsdækkende center for fremme af folkesundheden. Kernen i virksomheden er varetagelse af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser samt koordinering af centrale og tværsektorielle sundhedsfremmende aktiviteter. PAARISA er en innovativ og professionel virksomhed, som er det naturlige center for opgaveløsning vedrørende Inuuneritta. PAARISA arbejder for at optimere samfundets nytte af eksisterende viden om sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhed betragtes som en dynamisk tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun som fravær af sygdom. PAARISA udformer strategier for indsatsområder ud fra Inuuneritta. Alle aktiviteter udformes på basis af evidensbaseret viden og funderes i den sundhedspædagogiske tankegang. Der arbejdes projektorienteret med indsatser, som sigter på at øge befolkningens handlingskompetence og viden, samt skabe debat om de holdninger og normer, der omkranser sundhedsmæssige problemstillinger. PAARISA s strategiske temaer rummer: - tværfaglighed - visioner - tidlig indsats - involvering - oplysning - værdier - partnerskaber 29

31 Personer i PAARISA I 2009 var følgende personer ansat i PAARISA: Afdelingschef Bodil Karlshøj Poulsen Kontorfuldmægtig Miki Willumsen Konsulent Sofie Jessen Konsulent Anita Johansen Konsulent Berti Bourup Konsulent Julia Dorph Lyberth AC-fuldmægtig Bolatta Vahl (til ) Kostkonsulent Anna Rask Lynge Projektkoordinator Jette Eistrup Projektkoordinator Lone Nukaaraq Møller (til ) AC-fuldmægtig Jakku Bregnhøj (pr ) Projektkoordinator Birgit Hansen Jordemoder Inge-Lise Olesen ( ) 30

32 Konference- og mødedeltagelse Konference/møde Dato Person NRK styregruppemøde Januar Berti Bourup Infektionsmedicinsk symposium, Nuuk Marts Bodil Karlshøj Poulsen Alkoholkonference, Roskilde April Berti Bourup Seminar om Folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger i Grønland April Lone N. Møller UIO, Selvmordsforebyggelse, Oslo April Jette Eistrup NFBO konference Maj PAARISA Børnekonference i Sisimiut Juni Bodil Karlshøj Poulsen Berti Bourup Nordic Public Health Conference, Sverige Juni Bodil Karlshøj Poulsen Anna Rask Lynge Ph.d. seminar, Kangerlussuaq September Lone N. Møller Nordisk Rusmiddelseminar, Sverige September Berti Bourup Nordisk Narkotikaforum, Sverige September Bodil Karlshøj Poulsen NFBO bestyrelsesmøde September Anita Johansen Møde med Fødevarestyrelsen September Anita Johansen Anna Rask Lynge Seminar om overvægt blandt børn og unge December Anita Johansen Anna Rask Lynge 31

33 Referencer Bjerregaard, Peter, Folkesundhed i Grønland. INUSSUK Arktisk forskningsjournal 1. Bjerregaard, Peter & Inger Katrine Dahl-Petersen, Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred. SIF s Grønlandsskrifter nr. 18. Statens Institut Folkesundhed, Syddansk Universitet. Curtis, Tine, Helmer Bøving Larsen, Karin Helweg-Larsen, Cecilia Petrine Pedersen, ingelise Olesen, Kristian Sørensen, Marit Eika Jørgensen & Peter Bjerregaard, Unges trivsel i Grønland INUSSUK Arktisk forskningsjournal 1. Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Fødevarepolitisk redegørelse EM 2004/60, INSP J.nr Landslægeembedet Årsrapport for Landslægeembedet Personlig kommunikation. Enoksen, Regine, Saaffiginnitarfiit Qimarnguiillu Kattuffiat. Grønlands Politi, Politiets virksomhedsberetning Grønlands Politi, Politiets virksomhedsberetning Grønlands Politi, Politiets virksomhedsberetning Grønlands Statistik, Udtræk fra Statistikbanken. Lynge, Lona & Avijâja Absalonsen, Statistik om børn og unge i Grønland. MIPI-Videnscenter om Børn og Unge. Niclasen, Birgit, Katja Løngaard, Laila Kærgaard Laursen & Christina Schnohr, Sundhed på toppen resultater fra Health behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i INUUSSUK Arktisk forskningsjournal 1. Nielsen, Anni Brit Sternhagen & Peter Bjerregaard, Færre rygere i Grønland - Fald i rygning fra 1993 til 2007 er ens uanset uddannelsesniveau. Ugens tal for Folkesundhed, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk universitet. - Levevilkår, livsstil og sundhed i Grønland Udkommer august Pedersen, Cecilia Petrine, Inger Dahl-Petersen & Peter Bjerregaard, Notat om børn og unge med god trivsel. MIPI-Videnscenter om børn og unge. Pedersen, Cecilia Petrine, Inger Dahl-Petersen & Peter Bjerregaard, Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland. MIPI-Videnscenter om børn og unge. Senécal, Sacha, Mortality surveillance in Inuit Nunaat: A geographic based approach. Præsentation ved konferencen the Third Annual Symposium of the Population, Work and Family Collaboration, Ottawa, December. Siegstad, Grethe, Krisecenter under børne- & familieafdelingen, Nuup Kommunea, Nuuk. 32