Almen studieforberedelse AT forløb 3. g

Transkript

1 Almen studieforberedelse AT forløb 3. g Det moderne gennembrud og kunstnerkolonien på Skagen. Transfagligheden kan sættes i spil ved emneområder som sociale strukturer og relationer indenfor det samfundsvidenskabelige hovedområde og stof, bevægelse, kræfter og energi i den natur der omgiver mennesket indenfor det naturvidenskabelige hovedområde. De fællesfaglige mål og kompetencer indenfor viden, indsigt og færdigheder kan være flertydige og i vores projekt har målene for tværfagligheden været teoretisk indsigt og viden koblet med sansebaseret erfaringsoplevelse af lokalmiljøet og via originalværker en indsigt i, hvorledes kunstnerne udtrykker sig, når de ønsker at skabe noget nyt indenfor mediet maleri. Det nye bestod i motivet som realismen, et kunstnerisk udtryk af miljøbeskrivelser og erindringshistorie ikke forstået som, hvordan var fortiden, men hvad fortiden betød? Og ikke at finde kendsgerninger, men at udlede mening og betydninger. Mennesket i en opmærksomheds-fortættet oplevelse af naturen. Det moderne nordiske maleri -introducerende teoretisk indsigt indenfor fag `Introduktion til Det moderne Gennembrud gennem tekstlæsning i dansk faget (litt-henvisninger) `Den Hirschsprungske Samling. En omvisning indenfor emnet Skagensmalerne og Symbolisterne forstået som en introduktion til billedlæsning. `Festival Drømmetid, Kbh. i 1890èrne. Foredrag ved cand. mag. lektor Lise Lotte Frederiksen, Da kvinder blev borgere ( en beretning om tiden og den tids kvinder). `Filmen Hip-hip-hurra om miljøet i kunstnerkolonien på Skagen. `Præsentation af billedanalyse modeller - Gombrich og evolutionsteorien og Wölfflin og stilistisk sammenlignende analyse. `Den kunsthistoriske kronologi - en forståelsesramme omkring Guldaldermaleriet og Det nye nordiske maleri. `Stilskrivning fra hæftet med temaet Skagen, studentereksamen 1984 med reviderede tekster indenfor emnet turisme. Den teoretiske indsigt og viden kommunikeres individuelt og hver enkelt får respons og evaluering. I god tid inden afrejsen udleveres Ekskursionsmappen med fælles materiale til projektopgaver Grupperne dannes hjemmefra og grupperne søger supplerende litteratur via nettet i ugerne op til turen. ( Især og viser sig at være gode links) Klassen drager til området Skagen, hvor kunstnerkolonien slog sine folder og hvor de som venstreorienterede akademikere møder lokalbefolkningen med rod i det indre missionske miljø. `Fiskeriets historie `Lokalhistorie `Lokal arkitekturhistorie indenfor Skønvirkestilen og Nybarok `Skagen Museum `Skagen Odde Naturcenter med en naturlig forklaring på lokalfænomener Informationssøgningen er oplevelsesorienteret og indsigt og viden opnås ved førstehåndsindtryk efterfulgt af bearbejdning i projekt rapporter. Projektrapporter med tekst og billeddel. Indenfor fagområderne billedkunst, dansk og historie kan følgende emner udvælges indenfor temaet Det moderne Gennembrud og kunstnerkolonien på Skagen og bearbejdes i projektrapporter Arkitektur før og efter Side 1 af 9

2 Kunstnerkolonien Den politiske historie, Provisorietiden Lokalhistorie, Skagen og lokalbefolkningen Mødet mellem kunstnerkolonien og lokalbefolkningen, turisme Døden som motiv og tema i et socialperspektiv (Afleveres med et max sideantal på 10) Skriftligt obligatorisk fællesprodukt er en billedanalysestil. Tilværelsestolkning af livet på Skagen set udfra visualiseringer i malerierne. Obligatorisk produkt for alle, hvor hypoteser og refleksioner udfoldes. Viden og indsigt som en kompetencefaglighed udfoldet i praksis. En guide til området som folder. Teori, rapportindhold og billedindsigt anvendes ved en vidensdeling til fremstilling af temafoldere Arkitekturguide til bygninger i forskellige stilarter. Skagen museum, 20 hovedværker Fiskeriets historie på Skagen før og efter havnebyggeriet Strandinger og redningsfolk Kunstnerliv i et kvindeperspektiv Kulturmødet i billede og sprog Indre Mission og Nietzsche i debat hos Brandes Den kristelige idealistiske guldalderkultur Kunstnerboliger og Skønvirke At skrive og male med lys Jagten på de autentiske motiver Hvordan udtrykker malerne tidens tendenser i maleriet? Maleri læst som tekst. - hvis vi retter opmærksomheden mod motivet - ser på behandlingen af motivet indholdsmæssigt - ser på traditionelle kompositioner og ombrydningerne af disse - er opmærksom på billedfladen og beskæringen af denne - når vi studerer penselføring og sporene af penselteknikken på fladen - hvis vi er opmærksom på nye naturvidenskabelige fænomener, som lyset i fotografiet og i farverne. - Fotografi = at skrive med lys er nyt, men at udtrykke i farvernes valør og kolorisme er den foretrukne form for kommunikation. Maleri = at male med lys i farverne - Krøyer blev for maleriet hvad Brandes var for litteraturen - En fremmed egn og jagten på det uberørte tillægges særstatus, som tidligere med Pompeji og Herkulanum. - Rejser til Frankrig inspirerer til en ny virkelighedsskildring bort fra det fortællende genremaleri til et valørmaleri med udgangspunkt i Bonnat-skolen - Hvad er et maleri i sin kontekst? Hvad er nyt ved behandlingen af motivet? - Genstandsfeltet er kommunikation hvor ordet slipper op overtager visualiseringen - Moderniteten med forandringer på flere områder samtidigt, nemlig overfor nature, som individ og i forhold til sine medmennesker. Side 2 af 9

3 De nye tendenser i det nordiske maleri er inspireret af det franske valørmaleri. En konstruktion at skabe sin egen historie i historierne (spanske traditioner specielt indenfor kompositionen med fransk realisme indenfor motivet). Det nye nordiske maleri Skitse- og figurmaleriet blev billedverdenens bidrag til det moderne gennembrud i Danmark Farven var det væsentligste i forhold til formen. Altid farve, lys og luftighed i og med den franske inspiration Kunstnerkoloniens venner var alle radikale akademikere fra det Københavnske og rejsevante Rejser til udstillinger gik til Verdensudstillingerne i Paris 1885,1889 Den frie Udstilling 1891 i København samt Charlottenborgudstillingerne Et godt maleri er et frilufts med masser af lys Målet er at skildre virkeligheden sandere og mere direkte og dvs. bedst i fri luft og lige overfor motivet Realisme i maleriet en stræben efter at give den visuelle, sansede oplevelse af naturen en kunstnerisk form vha. - bredere mere enkle penselstrøg uden udpenslede detaljer - et billede på øjeblikket frigjort motivisk af det historiske fortællende - nye originale kompositioner med store vidder, bredder og lyset Realismen erstatter det idealistiske genremaleri i Guldalderen og hovedsagen var at befri maleriet fra den tvang der lå i at formidle et indhold af historisk, litterært eller filosofisk karakter, et iboende budskab. Maleriet kom ikke til at handle om noget, det kom blot til at vise virkeligheden, som den så ud for betragteren. Det nye maleri får sit eget museum i Skagen, hvor de første gang udstiller for sommerturister og badende i LITTERÆRE HENVISNINGER I BILLEDKUNST Oversigtsværker Gombrich: Kunstens historie, Søgen efter nye mål det sene1800tal Gunnarsson m.fl: Impressionismen og Norden, 2003 fransk avantgarde i det sene 1800tal og kunsten i Norden Monrad og Hornung: Det moderne gennembruds malere, 2002 Borzello: Eget atelier kvinder som kunstnere, 2000 Partner for livet og for kunsten (s ) Arkitektur DK: dansk arkitektur , 23.årg det nye borgerskab kampen imod hæsligheden Videofilm af Karen Vad: Den klassiske by og Guldalderen (25min) Skagensmalere Fabritius og Porsmose: Skagen og Kerteminde- to kunstnerkolonier Side 3 af 9

4 Natur og menneske set og tolket i skitser og malerier, 2000 Voss: Skagensmalerne Blæsild: Et kunstnerhjem, 2003 Enkeltkunstnere Hornung: Krøyer, 2002 Fabritius: Michael Anker og det moderne gennembrud ,1999 Jacobsen: Anna Anker, 2004 Søndergaard: Øjebliksbilleder Anna og Michael Anker skitser, 2004 Side 4 af 9

5 Litteratur i ekskursionsmappe: Billedteoretisk Kunsthistorie Wegner: Indføring i billedbeskrivelse form og indhold Woodford: Blik for billeder Wölfflin, et oplæg til stilistisk analyse Parramòn: Komposition fra teori til praksis, (hernov 1983) Pallesen: Farver farvevirkning (s 22-40) Fabritius og Porsmose: Skagen og Kerteminde- to kunstnerkolonier Turisme De indfødte og de andre.+ På udenbys hænder. I Pernille Stensgaard: (dansk) Skagen, Gyldendal 2004 Steen Steensen Blicher: Skagen Bye og dens Beboere, 1839 Georg Brandes: Luften, 1910 Jan Stage: Skagen opsuges af turismens slipstrøm, Pol Lokalhistorie Alba Schwartz: Af Skagen. Den svundne tid og Sagn og billeder (dansk) 1912 Trap Danmark: Skagens historie, 1960 Skagens Odde, fra Flyfoto-atlas Danmark, 1980 Historie Forfatningskampen omkring 1870 Louis Pio og Estrup Systemskifte, , Udvidelse af demokratiet,?? Folkestyre og forfatningskamp?? Efterbearbejdning: - i det politiske system fra (Enevælde, Slesvig-Holsten problematikken, demokratiets indførelse, principperne for magtdeling, de borgerlige rettigheder, godsejernes kup 1866, partisystemet opstår, Estrup og provisorietiden, systemskiftet, kvindernes politiske situation). - i byerne (specielt Kbh.) (Induastrialisering, Liberalisme og den frie konkurrence, Louis Pio og arbejderkamp/fagforeninger) - på landet (Kornsalgsperioden) Litt: "Danmark, historie, samfund". Ebbe Kühle s "Danmarks Historie" Olaf Søndberg s Redningsfolk (dansk) Hans Nielsen: Stranding og forlis i Skagen mellem to have". Holger Drachmann: af Lars Kruse. En skildring fra virkelighedens og sandets regioner, 1879 Christian Houkjær: Af Lars Kruse en redningsmand. Digte Ole Wivel: Solopgang i Skagen, 1961 Harald Bergstedt: Skagen, 1915 Holger Drachmann: Erindring Blixen: Babettes gæstebud, tekst + film Side 5 af 9

6 Ekskursionsplan for projektuge 41. TEMA: Skagen. Uge 39-40: Introduktion til emnet i dansk og billedkunst (2 lærere, hvor det var muligt). Søgning efter materiale på nettet + bibliotek. Søndag: Mandag: Tirsdag: Onsdag: afrejse fra Helsinge. I toget sidder man sammen i grupperne og arbejder med Mappen, som indeholder fællesteksterne. Efter ankomst hentes cykler (Tandems) og der er sightseeing med elevoplæg om arkitektur. Fællesspisning By- og egnsmuseet (omvisning) Strandvandring + Klitgården (elevoplæg + læreroplæg) Lars Kruse og redningsstationen Drachmanns grav (elevoplæg) Grenen Fællesspisning Sightseeing i Østerby Skagens Museum Anchers Hus Saxilds Gård Cykeltur til Råbjerg Mile hvor alle grupper dramatiserer et digt. Madlavning i grupper og fællesspisning på vandrerhjem Oplæg fra grupper (opsamling fra dagen) Genbesøg på museerne (grupperne arbejder selv) Cykelaflevering og hjemrejse De sidste grupper fremlægger og der arbejder med rapporterne. Mandag efter efterårsferien er sidste frist for at uploade rapport på Netstudier. Helsinge Gymnasium. Ole, Kirsten og Helle. Efterår Side 6 af 9

7 ALMEN STUDIEFORBEREDELSE Hovedområderne: humanistisk, billedkunst og dansk, samfundsvidenskabelig, historie naturvidenskabelig, naturgeografi. Billedkunst indgår i Almenstudieforberedelse i grundforløbet, anden halvdel af 1.g og som tilknyttet fag til en studieretning, nemlig musisk studieretning med MuA,MaB,BkC (BiC+NageC) i 3.g med 75 timer. Med udgangspunkt i grundforløbet tilrettelægger lærere og elever de didaktiske overvejelser indenfor metodeprogressionen., hvor eleverne har tilegnet sig færdigheder indenfor områderne arbejdsformer med den indlagte progression af emneorienteret projekt, projekt indenfor en problemstilling. (det problemorienterede projektarbejde som arbejdsform anvendes typisk i 3.g) informationssøgning i forskellige medier som bøger, kilder og internet gruppearbejdsmodel til sikring af demokratiske arbejdsforhold og mulig vidensdeling evalueringsformer indenfor paratviden og anvendelse af viden Det skitserede forløb tager udgangspunkt i et problemorienteret projektarbejde, hvor eleverne reelt har mulighed for fordybelse og hvor den enkelte kan gøre brug af sin individuelle kompetence, der gennem didaktiske overvejelser kan undergå en udvikling. Forløbets mål er at tage udgangspunkt i en helhed og ud fra denne at udvikle, hvad man kunne kalde kompetencefaglighed i begreberne hypotesedannelse og refleksion. Helheden, som her er Skagen, skal være styret af almenmenneskelige spørgsmål, der kræver transfaglig viden at kunne besvare. Ud fra en fag-faglig viden i skoleregi, bringes eleverne ud i omverdenen, her nordenfjors til Skagen, hvor de oplever eksemplificeret, hvad den faglige viden handler om. Denne helhedsoplevelse vil i efterbearbejdning kunne omsættes til en dynamisk tværfaglig forståelse af fagligheder. De faglige mål perspektiveres ved at sættes i spil som oplevelsesorienteret læring, hvorved de faglige mål naturligt indgår i de kompetencefaglige mål. Med udgangspunkt i problemorienteret projektopgaver bearbejder eleverne stoffet til produkter, der med udgangspunkt i refleksion og hypotesedannelse, kan bruges til noget, nemlig at være guide/folder for en sag. Pixiudgave = formidling af projektrapportens indhold. Faglige mål for billedkunst bringes i spil ved at stå overfor en original af værket og ikke kun en reproduktion som i læringsrummet hjemme. De faglige mål er grundlæggende discipliner indenfor billedforståelse, som er : -at kunne anvende en formelanalyse -at kunne bruge en komparativanalyse f.eks. stilistisk sammenlignende analyse -teori om perioden for temaet her Det moderne Gennembrud indenfor maleriet -teori om kronologien omkring temaet maleriets moderne gennembrud -teori i praksis omkring emnerne farvelære, perspektivlære og kompositionslære De kompetencefaglige mål for billedkunst er at se på malerier kontekstuelt som at se på tekster, for på den måde at se sig adresseret af billederne. Kontekstuelbilledforståelse er indenfor rammen af Det moderne Gennembrud: -at se på malerier i en optik af erindringskultur -at sætte fokus på genstandsfeltet fortolkerrollen -at reflektere over kommunikationsforholdet hvor ordet holder op og billedet tager over -at bearbejde hypotesen om rejsens betydning for udviklingen indenfor billedmotivet -at se på maleri som et oplæg til debat -at se på maleri i en optik af kommunikation som formidling en fortættet oplevelse af fænomener som naturen, individet og forholdet mellem mennesker Side 7 af 9

8 I forbindelse med projektugen om SKAGEN: Dansk-andel i et tværfagligt pilotprojekt til Almen Studieforberedelse- med historie og billedkunst. Mål for projektet I FAGET DANSK: At gøre klassen skriftligt bedre rustet til SSO og dansk stil 1 At træne klassen i at søge materiale på nettet/biblioteket, vurdere og udvælge i dette materiale i forhold til kvalitet og egen opgaves art. At træne samarbejde og gruppearbejde. At se på Det moderne Gennembrud ved også at omfatte andre faglige tilgange og derved få udvidet synsvinklen. At kunne udvælge centrale dele af eget projekt til fremlæggelse + at holde oplæg for resten af klassen (on location!) Grupperne nedsættes. Efter præsentation af en råskitse til projektet og vores ideer til emner man kunne arbejde med, blev grupperne dannet. Ingen måtte være mere end 4 i gruppen (Der er 4 sæder sammen i en togkupé og vores plan var at udnytte den lange tur både frem og tilbage mellem Helsinge og Skagen til arbejde). Eleverne valgte følgende temaer: 1. Arkitektur 2. Lokalhistorie 3. Kunstnerkolonien 4. Kunstnerkoloniens møde med lokalbefolkningen 5. Provisorietiden 6. Døden som motiv og tema Der findes utrolig meget relevant læsestof. Og vi har delt faglitteratur i de tre fag langt hen ad vejen. Gruppernes opgave var så at indkredse, hvad der var relevant for lige deres emne. De nævnte basistekster for alle har derfor primært været rettet mod ekskursionsmålene. Introduktion: Steen Steensen Blicher: Skagen bye og dens Beboere, 1839 Georg Brandes: Luften, 1910 Annas Ancher: Barndomsminder fra Skagen, 1911 Div. artikler fra Politiken, 15.januar 1908 i forbindelse med Holger Drachmanns død. Turisme De indfødte og de andre + På udenbys hænder. I Pernille Stensgaard: Skagen, Gyldendal 2004 Jan Stage: Skagen opsuges af turismens slipstrøm, Pol Lokalhistorie Alba Schwartz: Af Skagen. Den svundne tid og Sagn og billeder, 1912 Trap Danmark: Skagens historie, 1960 Skagens Odde, fra Flyfoto-atlas Danmark, 1980 Kunstnerkolonien Foredrag i Vartov af Lise Lotte Frederiksen: Da kvinder blev borgere 1 Klassen er ikke god til at formulere sig skriftligt. De sagde det selv, da jeg overtog dem i 3.g og det er rigtigt. Jeg er den 4. dansklærer på klassen, derfor skulle skriftligt arbejde i forbindelse med projektet have meget plads. Side 8 af 9

9 Rundvisning på den Hirschsprungske samling under temaet Skagensmalerne og symbolisterne. Skagen bliver en koloni in Elisabeth Fabritius og Erland Porsmose: Skagen og Kerteminde to kunstnerbyer, 2004 Redningsfolk Hans Nielsen: Stranding og forlis i Skagen mellem de to have". Holger Drachmann: af Lars Kruse. En skildring fra virkelighedens og sandets regioner, 1879 Christian Houkjær: Af Lars Kruse en redningsmand. Digte Ole Wivel: Solopgang i Skagen, 1961 Harald Bergstedt: Skagen, 1915 Holger Drachmann: Erindring Religion gæsteforelæser i en danskblok om vækkelsesbevægelser og mission i 1800-tallets Danmark. I forbindelse hermed læser og ser vi: Blixen: Babettes gæstebud, tekst + film Diverse materialer til grupperne om forfatterne og deres liv. Nogle enkelte forslag til supplerende litteratur: Lise Svanholm: Skagenleksikon, Gyldendal 2003 Ole Wivel (red.) I skarpt lys, Maria Helleberg: Martha, Maria og Anna, L&R 1999 Tonni Arnold: Balladen om Marie Portrætter fra et ægteskab, Gl. Holtegaard/ Skagen Museum Holger Drachmann på Bornholm og Skagen, Bornholms Kunstmuseum og Skagen Museum Red. Hans Nielsen: Skagen mellem de to have, Eriksberghallen og Skagen Museum, 1996 Osv.osv. Produktkrav: Skriftligt: (gruppeopgaver) en tværfaglig rapport (ca. 3 sider pr.pers.), en folder (ét A-4 ark); (individuelle opgaver) en stil om turisme, en billedkunstopgave og en folder. Mundtligt: Oplæg for de andre grupper + lærere med udgangspunkt i rapporten (on location i det omfang, det kan lade sig gøre). Dramatisering af et digt. Side 9 af 9