AN-Mik 1 Hudens histologi Modul b10 E08
|
|
- Ella Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AN-Mik 1 - Hudens histologi (Kapitel 17, Geneser; Kapitel 18, Langman) - Annette Møller Dall I timen gennemgås hudens histologiske opbygning hvorefter der mikroskoperes præparater af tynd hud tyk hud hår, sved- og talgkirtler Kap 17 Huden (Geneser) Huden er kroppens største sammensat organ med celler og strukturer af både ektodermal og mesodermal oprindelse. Huden har mange funktioner og medvirker til at sikre betydningsfuld fysiologisk ligevægt: Barriere mod invasion af mikroorganisme Opretholdelse af væske og elektrolytbalance Varmeregulator Fysisk barriere mod varme, kulde, stråling, traumer, infektioner og påvirkning fra kemikalier og stoffer i miljøet Føleorgan Kommunikationsorgan Immunologisk og metabolisk organ Huden omfatter 3 funktionelle lag: Epidermis, overhuden Dermis, læderhuden eller corium Subcutis, tela subcutanea Negle, hår og kirtler er lokaliseret til disse lag. De er af epidermal oprindelse. Epidermis Epidermis er et flerlaget pladeepithel, hvis hovedopgave er at beskytte mod skadelige påvirkninger fra omgivelserne og fra væsketab. Dette opnås ved, at epidermis yderst danner en membran, hornlaget eller stratum corneum, som består af affladede, døde celler, der indeholder proteinkomplekset keratin og er cementeret sammen med intercellulære lipider. Hovedparten af cellerne i epidermis undergår keratinisering, dvs. differentieres ud i keratinholdige affladede celler i stratum corneum og betegnes keratinocytter. Under keratinisering sker der samtidig en forskydning af cellerne op mod hudoverfladen (fremkalder lagdelingen af epidermis). De resterende celler, non-keratinocytter, udgøres af melanocytter, der producerer pigmentet melanin, Langerhans-celler og lymfocytter, der indgår i immunforsvaret samt merkel-celler, der er mekanoreceptorer.
2 Den epidermale tykkelse kan variere meget, og man taler om tynd hud og tyk hud. Tynd hud har en tykkelse på ca. 0,1 mm og findes på den største del af overfladen. Tyk hud har en tykkelse på over 0,1 mm og findes på den ubehårede hud på håndflader og fodsåler. Den tykke hud på håndflader og fodsåler kan ses som følgende: Stratum basale: et enkelt lag med lavt cylindriske til kubiske celler, basalceller, med ovale kerner og basofilt cytoplasma med tonofibriller (keratinfilamenter = (intermediære filamenter)), der opretholder cellens form. Celler er forbundet med hinanden med desmosomer (i de laterale celleoverflader). Der er en underliggende basalmembran som laget er forankret ved hemidesmosomer (i de basale flader). Stratum spinosum: her bliver cellerne polygonale, let affladede i den øverste del af laget. Kernerne er centralt placeret og er runde med cytoplasmet med tonofibriller. Cellerne adskilles af en smal lysende spalte, hvor der findes mørke linjer fra celle til celle (intercellulærbroer). Tonofibrillerne er særligt i udløberen hvor de slutter i desmosomerne og forekommer i stigende mængde i den mere superficielle del af stratum spinosum. Cellerne i stratum spinosum producerer også et protein benævnt involucin, der er et af flere indpakningsproteiner, der senere aflejres på den indvendige flade af plasmalemma. Stratum granulosum: 3-5 lag af affladede celler med længdeaksen parallelt med hudoverfladen. Kernerne begynder at degenererer i de ydre celler i dette lag som forsvinder i stratum lucidum. Når cellerne når op i stratum granulosum, ophører de med at producere keratiner og involucin. Cytoplasmaet indeholder basofile granula, der betegnes keratohyalingranula. Keratohyalingranula indeholder et svovlholdigt protein, profilaggrin, der i stratum corneum omdannes til filaggrin, som danner en interfilamentøs matrix. Dette lag har betydning for kondensering af keratinfilamenter i tæt bundter. Stratum lucidum: et tyndt lag, men kraftigt eosinofil zone imellem stratum granulosum og stratum corneum. Det består af få lag med affladede tætpakkede celler. Laget mangler i den tynde hud. Stratum corneum: talrige lag af flade, fuldstændigt keratiniserede celler uden kerner, hornceller. Laget ses som en tyk, kraftig eosinofil masse af bølgende lameller, hvori cellerne ikke kan skelnes. I Abbas mener man at keratocytter producerer forskellige cytokiner der bidrager til immunreaktioner og hindrer mikroorganismernes invasion i kroppen. I den tynde hud dette lag meget tyndere.
3 Stratum disjunctum: det er et helt superficielt lag af huden, hvor der foregår en løbende afskalning af horncellerne. Cellerne ses løsende fra hinanden. I epidermis foregår der hele tiden fornyelse. Produktion af celler (stamceller) i stratum basale af afbalanceret i forhold til afstødningen af horncellerne i overfladen og fornyelsestiden for epidermis hos mennesket er ca. 4 uger. Cellerne vandrer op igennem lagene i epidermis og afstødes til sidst i stratum disjunctum. De fuldt færdigt differentierede celler i stratum corneum består således af bundter af keratinfilamenter indlejrede af den fortykkede membran. Dette lag udgør primært epidermis mekaniske barriere, mens lipiderne i intercellulærrummet primært danner diffusionsbarrieren. Hudens farve skyldes 3 pigmenter samt spredning af lys. Hæmaglobin i karrene i dermis bidrager med den mere eller mindre rødlige nuance. Carotener er gul-røde plantepigmenter bl.a. fra gulerødder der efter optagelse fra føden i fordøjelseskanalen aflejres i stratum corneum og i fedtceller i dermis og subcutis. Melanocytter forekommer i epidermis og i hårfollikler. De indeholder et brunt pigment, melanin (gullig-brune granula), som giver brunfarve til huden. Melanocytter ligger i stratum basale i epidermis. De har et afrundet, svagt farvet cellelegeme med mange forgrenede cytoplasmatiske udløbere. Ultrastrukturelt ses cellen med rigeligt ru endoplasmatisk reticulum og talrige Golgi-områder, mens der mangler filamenter og desmosomer inkl. hemidesmosomer. Melanin er et polymerisationsprodukt af tyrosin og dannelsen kræver tilstedeværelsen af enzymet tyrosinase. Melanocytterne danner en specifik celleorganel, melanosomet, der indeholder tyrosinase og er sæde for melanindannelsen. Melaningranula overføres fra melanocytter til keratinocytter ved processen betegnet cytokrin sekretion, hvor keratinocytten fagocyterer spidsen af melanocyttens dendrit. Herved deponeres en vesikel med melaningranula i keratinocyttens cytoplasma. Hudfarven bestemmes af aktiviteten af melanocytter, og ikke antallet. ACTh og østrogen virker stimulerende på melanocytter. Langerhansceller er antigenpræsenterende celler. De udgør en vigtig del af hudens (kroppens) immunforsvar. De er immature dendritiske celler. De kan ses i alle lag, men forekommer mest i stratum spinosum. Cellerne er en mørk kerne med meget lyst cytoplasma. Ultrastrukturelt er det mest karakteristiske træk forekomsten af såkaldte Birbeck-granula. Birbeck-granulas dannelse og funktion er ikke endeligt opklaret men meget tyder på at de opstår ved endocytosen af antigen. De er i stand til at optage fremmede antigener, som trænger ind i epidermis, forlader epidermis med antigenet, bevæger sig til de regionale lymfeknuder, hvor de når den T-celle afhængig dybe cortex og præsentere dem for T-hjælper-lymfocytter med efterfølgende induktion af et immunrespons. Under deres vandring fra huden til lymfeknuden undergår Langerhans-cellerne omdannelse til først såkaldte veiled-cells i lymfekarrene og til sidst interdigiterende dendritiske celler i lymfeknuden, der her præsenterer antigen for Thlymfocytter. Lymfocytter forekommer kun sparsomt. Det er mest CD8 T-celler og medvirker i immunforsvaret. Disse T- celler præsenterer en anden antigen-receptor (TCR) med γδ-kæder i stedet for antigen-receptorer med αβkæder i CD4 og CD8 T-celler. De får præsenteret antigener af Langerhansceller.
4 Det er i de seneste år blevet klarlagt, at huden udgør en meget omfattende og vigtig del af organismens immunforsvar, hvilket naturligvis skal ses i lyset af dens konstante udsættelse for fremmede antigener. Keratinocytterne deltager også i det epidermale immunforsvar. De producerer interleukin-1, der virker kemotaktisk på Th-lymfocytter, og de kan desuden induceres til at udtrykke MHC klasse II-molekyler, hvorfor de muligvis kan fungere som antigen-præsenterende celler. De producerer også thymopoietin, der fremmer modningen af Th-lymfocytter. I dag sammensattes de indgående komponenter i hudens immunsystem med betegnelsen SALT og heri medregnes Langerhansceller, T-lymfocytter og keratinocytter. Merkelceller findes i stratum basale. De er frie nerveender. De er langsomt adapterende mekanoreceptorer og reagerer på lette mekaniske påvirkninger. I lysmikroskopiske snit af huden ses overgangen mellem epidermis og dermis som en uregelmæssigt bølgende grænselinje, idet epidermis sender kam- og eller taplignende processer ned i den underliggende dermis, der tilsvarende rager op imellem tapperne eller kammene i form af vaskulariserede bindevævsudposninger, såkaldt papilla. Den uregelmæssige udformning af den dermo-epidermale grænseflade har betydning ved at forstærke sammenhængen mellem epidermis og dermis. Desuden må den avaskulære epidermis ernæres fra den underliggende dermis ved diffusion gennem kontaktfladen, der derfor helst skal så stor som muligt, især hvor epidermis er tyk. Dermis er læderhuden og består af tykt bindevævslag som i dybden fortsætter i det fedtholdige subkutane væv. Laget består af 2 ikke-skarpt afgrænsede lag: stratum papillare (øverst) & stratum reticulare (nederst). Stratum papillare rager op i epidermis og tilfører næring da det er rigt vaskulariseret. Det er løst bindevæv med en del celler og løst netværk af tynde kollagene fibre (hovedsageligt type-iii-kollagen). Det indeholder også CD4 og CD8 T-celler. Stratum reticulare består derimod af tættere bindevæv end stratum papillare og kollagene fibre er grove arrangeret i tykke bundter. Der findes desuden elastiske fibre der giver elastisk styrke. I laget er der også fibroblaster, makrofager, mastceller og m. arrector tilknyttet hårfollikler. Den store mængde af kollagen giver dermis betydelig mekanisk styrke som er meget vigtig for dermis beskyttende funktion. Indholdet af elastin bidrager tim hudens elastiske egenskaber, der bl.a. viser sig ved at en opløftet hudfold straks udglattes når man slipper.
5 Hår er der af 2 typer: Vellushår der er korte, fine og lyse og findes på det meste af legemsoverfladen. Terminalhår er længere, grove og pigmenterede f.eks. hovedhår og øjenbrun. Det består af fri del, hårskaft, og en rod, hårroden, der strækker sig ned i hårfolliklen med en løgformet fortykkelse, hårløget. Der er 3 lag i hår: medulla (kun i terminalhår), cortex og hårkutiklen. De er fæsnet til hårfolliklen, der strækker sig ned i dermis, evt. subcutis. Til hver hårfollikel er der knyttet en lille glat muskel, m. arrector pili samt en eller flere talgkirtler. Hårfollikens histologisk består af en indre og ydre epithelial rodskede, der er deriveret fra epidermis. Heromkring findes igen en dermal bindevævsskede. Den nederste halvdel af papillen er omgivet af celler, der er mitotisk aktive og udgør den såkaldte matrix. Den indre rodskede forskydes op gennem folliklen sammen med håret. I niveauet med talgkirtlen afstødes så den indre rodskede mens håret fortsætter ud på den frie overflade. Hårvæksten er imidlertid diskontinuerlig idet håret tabes og erstattes med nye. Hårfarven skyldes, at epidermale melanocytter i bulbus afgiver melanin til de cortikale celler under hårvæksten. Af hudkirtler er der af 3 typer: Talgkirtler: glandulae sebaceae, finder over det hele undtagen håndflader, fodsåler og fodrygge. De findes i dermis. De findes uden tilknytning til hår på læber og indersiden af kinderne. De tømmer sig i hårfolliklens øverste del. De er mest af på ansigtet, skalp, midterparti af ryg og bryst. Histologisk består den sekretoriske del af afrundede alveoler, der åbner sig i kort udførselsgang. De yderste celler i alveolerne er basalcellerne, der er små og affladede. De bevæger sig i centrum af alveolen og vokser og fyldes med lipiddråber, hvor de til sidst sprænges og danner sekretionsproduktet, sebum. Det drejer sig således om holokrin sekretion. Talgkirtlerne har en stor klinisk interesse pga. tendensen til infektioner i disse med udvikling af acne vulgaris (bumser) eller furunkler (bylder). Disse kirtler stimuleres af mandligt kønshormon og færdigudvikles omkring puberteten, hvor de begynder at fungere. Apokrine svedkirtler: findes i axillen, ano-genitalregion, øregangen, areola mammae og øjenlåget (de Mollske kirtler). De er simple tubulære kirtler. Den sekretoriske del er rullet op i et nøgle, der ligger dybt i dermis eller den øvre del af subcutis. Det sekretoriske epithel består af kubiske/lavt cylindriske celler med rund kerne. Aporin sekretion foregår ved afsnøring af en mindre del af apikalt cytoplasma. Man har desuden påvist merokrin sekretion med exocytose af cytoplasmatiske granula. Måske er der tale om både merokrin og apokrin sekretion, som i brystkirtlen. Mellem de sekretoriske celler ses myo-epitheliale celler. Selve udførselsgangen er lige med 2-laget kubisk epithel uden myo-epitheliale celler, og ligner meget udførselsgangen fra en ekkrin svedkirtel. Apokrin sved har en mælkeagtig konsistens og er gråhvid. Den er normal luftfri, men får luft ved bakteriernes nedbrydning.
6 Ligesom talgkirtlerne stimuleres apokrine svedkirtler af kønshormonerne. De færdigudvikles og påbegynder derfor først sekretion ved puberteten. Ekkrine svedkirtler: findes på næsten hele legemsoverfladen på nær prolabiet, clitoris, labia minora, glans penis på indersiden af preputium. De er særligt talrige på håndflader og fodsåler. Histologisk er de også simple tubulære kirtler. Det første stykke af udførselsgangen danner et opsnoet nøgle i den dybe del af dermis eller på overgangen til subcutis. I den sekretorisk del findes 3 celletyper: myo-epitheliale celler, lyse celler og mørke celler, hvor de 2 sidste er sekretoriske. Udførselsgangen her har også 2-laget kubisk epithel, hvor der er ingen myoepitheliale celler. Den snoede del af udførselsgangengår over i et lige stykke som fortsætter til epidermis. Den passerer lige igennem epidermis og får et proptrækker-lignende udseende. Svedkirtlerne har en afgørende betydning for temperaturreguleringen, idet svedsekretion øger varmeafgiften ved fordampning. Svedsekretionen udløses reflektorisk, idet svedkirtlerne innerveres af sympatiske, postganglionære tråde. Arterier i huden afgår fra større arterier i subcutis. På overgangen mellem subcutis og dermis dannes et kutant net, hvorfra grene fortsætter op i dermis. På overgangen til stratum papillare dannes et finmasket subpallilært net, hvorfra der afgives kapillærslynger til hver papil. Hårfollikler og talgkirtler forsynes fra et perifollikulært net. Svedkirtler forsynes fra det kutane net. Vener danner et netværk som ligner det arterielle. Der findes grovmasket net af lymfekar på grænsen mellem dermis og subcutis. Huden er rigt forsynet med sensoriske nerver og udgør en vigtig del af sanseapparatet, Meissner & Pacini korpuskler (i subcutis), samt autonome nervetråde til blodkar, svedkirtler og m. arrector pili. Epidermis adskiller sig principielt ikke fra andre biologiske barrierer, men pga. forhorning og de mange lag epithelceller, er det meget få lægemidler der er tilstrækkeligt lipofile nok at de bliver absorberet fra den intakte hudoverflade. Kap 18 (Langmann) Huden og de dermed forbundne strukturer: hår, negle og kirtler er deriveret fra overfladeektoderm. Melanocytter som giver huden farve, udvikles fra crista neuralis-celler som migrerer til epidermis. Produktion af nye celler finder sted i stratum gerninativum. Efter at være nået op til overfladen, bliver de døde celler afstødt i hornlaget. Dermis, hudens dybe lag, deriveret fra lateralpladens mesoderm samt somiternes dermatomer. Hår udvikles ved at celler fra epidermis vokser ned i den underliggende dermis. Ved ca. 20. uge er føtus dækket af et dunagtigt hårlag, lanugo-hår, som afstødes ved fødslen. Talg-kirtler, svedkirtler og gl. mammariae udvikles alle fra proliferationer af epidermis. Overtallige papillae mammae (polytheli) og bryster (polymasti) er relativt hyppige. Hudens oprindelse er dobbelt: epidermis er udvikles fra overfladeektoderm, mens dermis udvikles fra det underligende mesenchym.
Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål.
Huden Hudens opbygning og funktioner Definition på hud: Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Den beskytter kroppen mod påvirkninger udefra,
Læs mereAN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08
AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater
Læs mereÅTS * TA * HL TANDHISTOLOGI
TANDHISTOLOGI EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier EMALJENS OVERFLADER YDRE Emaljehinde Emaljeoverflade Perikymatier INDRE Emaljedentingrænse Odontoblastudløbere fra dentin
Læs mereLEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring
LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring Introduktion Generelt Vævets grundlæggende opbygning Hovedgrupper af væv Epitelvæv Muskelvæv Støttevæv Vævets grundlæggende
Læs mereStudiespørgsmål til hud og sanser
Studiespørgsmål til hud og sanser 1. Beskriv hudens funktioner 2. Beskriv hudens 3 lag 3. Hvilken funktion har stratum corneum? 4. I hvilket lag af epidermis finder celledelinger sted og hvor længe går
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mereSer vi på hud-ældning sådan generelt, og hvordan det udtrykker sig og konsekvenserne, så kan vi rent skematisk optegne hvad der sker.
Studie på Caviar Eye Gel Flash Serum Mange mennesker er ikke klar over at huden er vort mest vitale, og samtidigt DET STØRSTE AF VORE ORGANER. Dens tyndeste område er omkring øjenlågerne, hvor den kun
Læs mereSKIN & COSMETIC SCIENCE
1 HOLISTIC DERMACARE FORMULATION & ORGANIC COSMETIC SCIENCE INHOLD Målsætning for dette modul Spotlight på huden Hudens fornyelses process Hudens barriere funktion Hudens reparationsprocess Hudens funktioner
Læs mereMælketandsæt med nye tænder på vej. Db-42/9-21-22-23
Tandudvikling Mælketandsæt med nye tænder på vej Db-42/9-21-22-23 TANDORGANET TANDEN krone rod OMGIVENDE VÆV TANDORGANET KRONE emalje dentin tandben pulpa pulpa dentis pulpakammer nerven tandmarven TANDORGANET
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereIMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT
IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereSTØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)
STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)
Læs mereHeksevorter og andre gevækster, CO2-laser
Heksevorter og andre gevækster, CO2-laser rev. dec. 2018 - næste rev. dec. 2020 Hvorfor opstår der fortykkelser i huden? Fortykkelser i huden er ofte forårsaget af hyperaktivitet i små lokaliserede områder
Læs mereStøttevævene. Anne Mette Friis MT.
Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereBrystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereFøtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater
Den embryonale periode Definitionsmæssigt ligger denne periode fra tredje til ottende uge og fortsættes af den føtale periode I denne periode kaldes det udviklende barn embryon Den organogenetiske periode,
Læs mere10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft
10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år
Læs mereFotobiologi Solens effekt på huden
Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760
Læs mereAlmindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)
Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereVelkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer
Velkommen til Dag 3 forflytningsvejlederkursus Fokus på forflytninger af borgere med særlige udfordringer Oplæg fra grupper fra cases igår Hvor kan du hente mere viden? www.forflyt.dk www.bar-sosu.dk www.perlunde.no
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereBliv klog på din krop med Napo Første Del: Lektion 1 Huden
Bliv klog på din krop med Napo Første Del: Lektion 1 Huden (7 9 år) Det er aldrig for tidligt at introducere børn for de grundlæggende sikkerhedsprincipper, som de voksne kender fra reglerne om sundhed
Læs mereRe- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar
1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs merePoten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.
Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereGenerelt: Et system af proteinfilamenter i eukaryoters cytoplasma i et kompliceret 3D-netværk.
DISSE NOTER ER KUN VEJLEDENDE OG ER IKKE EN BESKRIVELSE AF PENSUM. DER SKAL OGSÅ GØRES OPMÆRKSOM PÅ, AT ENKELTE FEJL KAN HAVE INDSNEGET SIG. FOR DEN BEDSTE FORSTÅELSE AF STOFFET OG FOR ILLUSTRATIONER HENVISES
Læs mereNervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.
Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til
Læs mereColostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum
Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af
Læs mereSTØTTEVÆV - almen histologi
STØTTEVÆV - almen histologi Meddelelser onsdag 25.sep 2013 Kranieorientering kl 8.00 for første hold - jvf kalender 'Diagnostisk prøve' afholdes 2. oktober i Aud. 1 Nervevæv 2013.pdf med link til youtube
Læs mereVirus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi
Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus
Læs mereBumser Filipenser Uren hud Akne
Hudlægen informerer om Bumser Filipenser Uren hud Akne Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/acne/acne.htm (1 of 7)03-01-2006 14:20:29 Bumser - filipenser - uren
Læs mere9. Mandag Celle og vævslære del 3
9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereEpithel og cellekontakter
Epithel og cellekontakter 1) Epithel og epithelceller 2) Cellekontakter 3) Specialisering af den laterale plasmamembran 4) Specialisering af den basale plasmamembran 5) Basalmembranen 6) Specialisering
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs mereBasalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm
Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereBehandling af ar efter acne - og andre typer ar
Behandling af ar efter acne - og andre typer ar Baggrund: Efter at have haft acne, opstår der ofte ar i området. Ar kan også opstå efter operationer, kradsningsmærker eller efter ulykker. Inddeling af
Læs mereInformation om mandlig brystudvikling
Information om mandlig brystudvikling Hvem henvender en operation for mandlig brystudvikling sig til? Der skelnes imellem brystudvikling med en underliggende årsag, samt brystudvikling, hvor der ikke kan
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
Læs mereDen optimale løsning til Body shaping og ansigtsløft/hudforyngelse
Den optimale løsning til Body shaping og ansigtsløft/hudforyngelse Et effektivt, sikkert og hurtigt resultat: Optimering af behandling gennem kombination af therapier, hvor Ultrasonic Cavitation emultifiserer
Læs mereSpørgsmål til fordøjelse og stofskifte
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereAutoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet
Læs mereFodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte
Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mere8. Mandag Celle og vævslære del 2
8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.
Læs mereFodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte
Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider
Læs mereInformation om svedreducerende operation
Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.
Læs mereInformation om inderlårsplastik
Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde
Læs mereDAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time
01 02 03 04 05 06 Lidt om mig Knogler og led Muskler Bindevæv Ryggens anatomi Afrunding og afspænding DAGENS PUNKTER Lyn punkter på en time 2 Sara Jilsø Fleischer Ergoterapeut Fra Falster Bosiddende i
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereAlmen Histologi. Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau. Asma Bashir, læge
Almen Histologi Kroppens dele præsenterede på det mikroskopisk niveau Asma Bashir, læge 2 ALMEN HISTOLOGI WWW.ASMABASHIR.COM BINDEVÆV Bindevævet er et skelet der understøtter det andet væv. Bindevævet
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereSommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar
1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereKapitlet Præparatkemi stammer fra kapitel 6 Kosmetisk kjemi i Hudpleieren, Gyldendal Norge 1999.
KOSMETIKER GRUNDBOG KOSMETIKER GRUNDBOG Kosmetiker Grundbog 2. udgave, 2014 Praxis Erhvervsskolernes Forlag 2014 Forlagsredaktør: Christina Mørkholm, cm@praxis.dk Omslag: Dorthe Møller Kapitlet Ernæring
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereMave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereImmunologi- det store overblik
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereAlt hvad du behøver at vide. om bumser
Alt hvad du behøver at vide om bumser NÅR ALT ER IRRITERENDE Bryster, skægvækst og forældre, der ikke forstår en. Menstruation, overgangsstemme, kærlighed. Følelsen af, at alt er muligt og at alt er kaos.
Læs mereAnatomi og fysiologi Hånden på hjertet
Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39
Læs mereInformation om Testosteronbrist
Information om Testosteronbrist Information om testosteronmangel Indledning Hvis du er over 40 år, har du måske oplevet forandringer i din krop og i din almene sundhedstilstand, som for eksempel vægtforøgelse,
Læs mereCellers grundstruktur
Cellers grundstruktur Cytoplasma Plasmamembran Arvemateriale Figur 1.1 Celledelingen 1 2 3 4 5 Figur 1.2. En celle med arvemateriale (1) vokser, og arvematerialet fordobles (2). Cellen begynder at dele
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af venstre ben
Sådan udfører du lymfedrænage af venstre ben Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
Læs mereUnderviser cand.scient Karen Hulgaard
Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start
Læs mereRynker og solskader, peeling
Info. nr. 210.4 / QI 06.163 rev. jan 2015 - næste rev. jan 2017 Peeling af ansigt, hals, bryst, hænder og arme Hvad er en peeling? En peeling er en behandling af huden med en kemisk opløsning, f.eks. Jessners
Læs mereASC. Atypical Squamous Cells. ASC-US: Atypical Squamous Cells Undetermined Significans ASC-H: Atypical Squamous Cells Cannot Exclude an HSIL
ASC Atypical Squamous Cells ASC-US: Atypical Squamous Cells Undetermined Significans ASC-H: Atypical Squamous Cells Cannot Exclude an HSIL Ref.: The Bethesda System for Reporting Cervical Cytology ASCUS
Læs mereSERUM8 Skincare System
4 SERUM8 Skincare System SERUM8 Skincare System er et komplet hudplejesystem, udviklet af den danske læge Niels Bukh. Ved brug af dette system kan du efter professionelle principper pleje din hud i en
Læs mereFordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af
Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden
Læs mereBehandling af ar efter acne - og andre typer ar
Behandling af ar efter acne - og andre typer ar Baggrund: Efter at have haft acne, opstår der ofte ar i området. Ar kan også opstå efter operationer, kradsningsmærker eller efter ulykker. Inddeling af
Læs mere