Renovering og udsmykning af Snæversti 2012/13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renovering og udsmykning af Snæversti 2012/13"

Transkript

1 Renovering og udsmykning af Snæversti 2012/13

2 Ved branden i 1731 brændte så at sige alle bygninger på Algade, deriblandt Roskildes rådhus, som lå på hjørnet af Algade og Skt. Ols Gade. Med stort besvær blev der bygget et nyt rådhus ikke på det gamles plads, men foran Skt. Laurentii kirkes tårn, som stod på det lille torv, der var dannet, da selve kirken var blevet revet ned Det nye rådhus stod færdigt 1735 og det kunne lige så godt havde lidt en grum skæbne med det samme, da der samme år udbrød brand i Skomagergade, som bredte sig helt op til Allehelgensgade. Da der var gået 100 år var det tydeligt, at byens hus var for lille, men der var ikke råd til at rive ned og bygge nyt. Borgmester Fos fik den ide at ombygge rådhuset, så det blev bredere og højere. Det skete i Det blev i forhold til byens andre bygninger et stateligt hus med byens våben øverst over den lange række af lave vinduer. Bag dem var en række celler, hvor uvane borgere kunne tænke over tingene. En ting manglede de dog ikke: underholdning. Der var altid noget at se på, for vinduerne sad så lavt, at det var let at følge med i livets gang på torvet. Fangerne gik til hånde blandt andet med at kløve det brænde, som skulle bruges i rådhusets kakkelovne. De gjorde rent, vaskede trapper og hentede selv deres mad i rådhusets køkken i kælderen. Fangerne måtte ikke komme i butikkerne, men så allierede de sig med en af bagerdrengene fra det bageri, som lå i kælderen i et af husene. Det var tobak og skrå som blev bundet til det sejlgarn, som derpå blev hejst op til de indespærrede.

3 Både Skomagergade selv og navnet er fra middelalderen. Gaden har den gamle landevejs bløde sving, og den har sandsynligvis altid været en del af Roskildes hovedgade. Som navnet siger, har gaden haft tilknytning til skomagerne. Skomagerne var ligesom andre håndværkere samlet i en slags fagforening, de såkaldte lav. Det var almindeligt i de middelalderlige byer, at håndværkerne indenfor et lav bosatte sig i nærheden af hinanden. Skomagernes lav var et af de mest betydningsfulde i middelalderen, næst efter guldsmedene (som også fungerede som en slags banker) og smedene, var det fineste lav skomagernes. Det var med fuldt overlæg, at håndværkerne blev samlet i forskellige strøg af byerne. Disse strøg eller gader blev opkaldt efter det lav, som var mest repræsenteret i området. l 1370 boede i Roskilde 21 skomagere i Sankt Laurentii sogn, det vil sige, at det betydende skomagerlav havde fået en del af hovedstrøget til bopæl, værksteder og udsalg. I dette område boede mestrene dør om dør, de kunne holde et vågent øje med hinanden, bl.a. se efter at ingen arbejdede ud over tiden. De snærende bånd, som lavene på den ene side syntes at lægge på deres medlemmer, var på den anden side en hjælp; man modvirkede indbyrdes nedslidende konkurrence, foretog gode indkøb af råvarer til gavn for alle, man søgte lighed for ligestillede. l sygdomstilfælde var der hjælp at få hos lavet, og man havde fælles selskabelighed, men om den fri konkurrence var der ikke tale, og lavene lagde da også så snærende bånd på deres medlemmer, at det for de fleste føltes som en lettelse, da de blev ophævet.

4 Gårdsiden af Algade 6, som mange ombygninger til trods stadig er malerisk. Bageriet var i 53 år i familien Aarestrups eje, så overtog Anton Nielsen bageriet i Han blev efterfulgt af sin søn Julius, som i daglig tale hed: Nillebageren.

5 I en købmandsgård af Algade 12 s størrelse var der i 1850erne tilknyttet 28 ansatte. Tjenestefolkene havde ikke særlig gode indkvarteringsforhold. Karlene lå 2 og 2 sammen i senge, der var i 2 etager, de såkaldte storkereder pigerne havde yderst spartanske alkover under trappen til 1. sal. I sidelængen mod vest var der køkken i nær tilknytning til købmandens lejlighed, derefter brændevinsbrænderi og i tilknytning hertil studenes stald, så bærmen fra brændevins brændingen kunne blive ledt ind til studene. Så fulgte kostalden, vognport og lade. Der var også en tværlænge, som indeholdt den såkaldte bondestald og i sidelængen mod øst var der forskellige lagre og herskabsstald. Bag tværlængen lå haven ud mod Læderstræde.

6 Algade 20 havde et lav, gammelt hus ud mod Algade, der var baghus og baggrund ud mod Store Gråbrødrestræde. Der var flere håndværkere, som havde deres værksteder i ejendommen: maler, blikkenslager, kobbersmed, sadelmager og ejeren skomagermester Christian Carl Zahle, som foruden sin lejlighed også havde sit værksted i ejendommen. Hans søn Carl Th. Zahle var statsminister og justitsminister Han ledte den danske neutralitetspolitik under 1. verdenskrig og gennemførte grundlovsændringen i I 1913 bukkede det gamle hus under og blev revet ned.

7 Hestevognen er på vej mod Algade 16 og 18, som var hjørneejendomme på hver sin side af Algade og Hersegade. Nr. 16 havde været i drejerfamilien Brønniches eje. Senere var der et værtshus, som gik under det flot klingende navn: Tjæreby domkirke. Omkring 1870 var huset blevet revet ned og det, som ses på billedet opført i stedet. I 1972 blev nr. 16 sammen med Roskilde banks facade fra 1915 revet ned og i stedet blev opført en helt ny karre, som fik et parkeringsareal ud mod Læderstræde. Nr. 18 var oprindelig en ret lav ejendom, hvor der siden 1863 havde været slagterforretning. I 1895 blev det erstattet med den ret markante bygning, som ses på billedet. På hjørnet var der indgang til slagerudsalget, mens selve slagteriet og kreaturholdet var i den del af ejendommen, som lå fra hjørnet og op ad Hersegade til Store Gråbrødrestræde. Der var altid travlhed på slagterhjørnet Malkepigen drog af sted med spande i en vogn ud på marken for at malke og tjenestedrengen havde allerede kl.4 været ude for at hente hestene eller han kom dragende med flokke af får og lam gennem byens hovedgade til slagteriet.

8 Algade 12 var en af byens rigtig store købmandsgårde. Købmand J.L. Schade fik i 1907 fotograf Kristian Hude til at fotografere både forhuset og de anseelige udlænger. Ud mod Algade lå kramboden med hele det store brogede udvalg indenfor urtekram, manufaktur og isenkram. Bag butikken var der kontor til købmanden og lager. På første sal var der lager. Midt gennem bygningen gik en lang gang, som adskilte kramboden fra købmandens lejlighed. For enden af gangen lå folkestuen, som var stedet hvor både købmandsgårdens tjenestefolk og de besøgende bønder opholdt sig. Den købte Roskilde Højskoleforening købmandsgården og den blev Højskolehjemmet, Algade 12 indviet. Senere fik Højskolehjemmet også navnet Hotel Roar lukkede hotellet og ejendommen blev revet ned.

9 Skomagergade 5 og 7 fik lov at ligge ret længe. Begge huse var bygget efter ildebranden Nummer 7 var blevet delvist ombygget. De 2 ejendomme havde fælles gårdsplads og fælles port, som egentlig tilhørte nr. 5. Der var store sidebygninger og baghuse inde i gården. I nr. 5 havde der været garveri og i en periode smedje i baghuset. På billedet står smedemester Andersen senior med sin merskumspibe. I nr. 5 åbnede et udsalg fra Horsens Tugthus. I 1972 blev de gamle ejendomme revet ned. Ved udgravningen til den nye ejendom, blev der fundet nogle gamle, velbevarede planker af eg.

10 Ud over Hestetorvet, som blev brugt til handel med heste, kreaturer og svin, så havde Roskilde ikke noget egentligt torv i bymidten, hvor den daglige handel i byen kunne foregå. I stedet for blev den del af Algade, der strakte sig fra udmundingen af Skomagergade til Lille Gråbrødrestræde, hver dag omdannet til handelsplads. I 1531 blev Skt. Laurentius kirke revet ned med undtagelse af kirketårnet. Den trekantede åbne plads, som fremkom midt i byen, var velegnet til den daglige handel og meget naturligt blev navnet: Torvet. I 1735 stod det nye rådhus færdigt. Det lå med ryggen mod det gamle kirketårn og så skiftede navnet til: Rådhustorvet. Her foregik stadigvæk den almindelige daglige handel i byen, men ved markedsdage blev igen den gamle torvegade strækning på Algade taget i brug. Da Nytorv var blevet oprettet, fordelte de handlende sig således, at slagterne holdt til på Nytorv, mens der på Rådhustorvet hovedsagelig blev handlet med grønsager, frugt og blomster. Den 7. januar 1896 gav agent O. H. Schmeltz springvandet til Roskilde og meget naturligt, stillede de handlende sig i en bue omkring springvandet.

11 Det stykke af Algade, der strækker sig fra Stændertorvet til Hestetorvet blev i 1800 tallet regnet for den vigtigste del af byens hovedgade. Når byens fruer var færdige med deres formiddagsgerning og frokosten overstået, klædte de om og spadserede en tur, men kun på denne strækning. Man gik af det ene fortov på udturen og ad det andet tilbage. Så var man blevet set og havde selv set. Gadestrækning fra Stændertorvet til Hersegade har igennem tiden været et af midtpunkterne i byens liv. Her lå det middelalderlige rådhus indtil branden 1731, her foregik den daglige handel indtil nedrivningen af Skt. Laurentii Kirke i 1531, her kom den ene af byens privilegerede gæstgivergårde til at ligge og i 1650 åbnede Domapoteket. På markedsdage blev stadigvæk denne del af Algade taget brug til handel selv ind i 1900-tallet.

12 Skomagergade 46 var en af gades største gårde. Den lå godt på hjørnet mod Blågårdsstræde, hvorfra der var adgang til gårdspladsen med side og mellembygninger. Omkring 1740 var gården ejet af byens - efter sigende - rigeste mand, ridefoged Christian Knudsen. Det førte med sig, at Blågårdsstræde i folkemunde kom til at hedde Knudsensstræde, men navnet gik efter et stykke tid i glemmebogen, da ridefogden gik fallit og ejendommen med alt indbo blev solgt på 4 store auktioner, som var datidens tilløbsstykke. Da billedet blev taget blev Skomagergade 46 stadig kaldt Niels Madsens gård. Han havde købt den i I 1876 blev han efterfulgt af Viggo Thomsen, hvis svigersøn Jørgen Krogh i 1909 overtog gården, som nu blev Kroghs gård. Jørgen Krogh døde i Den gamle gård blev nedrevet i foråret 1934, for at give plads til den ejendom, som stadigvæk ligger på hjørnet og samtidig blev Blågårdsstræde udvidet.

13 Gårdsiden af Algade 12 var et udmærket eksempel på en af de store købmandsgårde, som gav forretningslivet i Roskilde et helt andet præg, end det har i dag. Op til 10 forskellige forretninger og virksomheder kunne være indeholdt i en rigtig købmandsgård. Selve købmandsgården var et stort bygningskompleks, dertil kom de ret store jordtilliggender med mellem 100 og 200 tdr. land. Der blev drevet en kombination af købmandsvirksomhed og landbrug. Det sidste medførte, at mange købmandsgårde havde malteri, ølbryggeri og brændevinsbrænderi, som igen medførte opfedning af stude på bærmen eller, som det hed, dranken.

14 Gårdsiden af Algade 3 med Jacob Hansen og hans familie. Huset brændte 10/2 1903, men blev genopbygget. Ejendommen blev købt af Roskilde Landbobank i 1914.

15 Algade 6 forhus slap fra branden Det gik kun ud over bagbygningerne. Ud mod Algade lå et af byens velbesøgte bagerier med konditori. Der var indgang fra porten og selve udsalget var til venstre med de 3 første vinduer, mens de 2 sidste hørte til konditoriet. Den gamle Bagergård havde Roskildes første juleudstilling. I det ene vindue var der et landskab lavet af vat og på en bakke stod en hvid kirke lavet af hugget sukker. Der var lys i kirken. Det andet vindue strålede med sin udstilling med nisser og vingummi i alle regnbuens farver.

16 Den gamle Bagergård var ikke de eneste bageri og konditori på Algade. I nr. 14 slog konditor A. Pozzi sig ned. Han var en af de første, som annoncerede til jul. Det var i 1842, hvor han blandt andet anbefalede marcipan som jule- og nytårsgaver. I 1914 blev Algade 14 solgt med nedrivning for øje, så konditoriet måtte flytte. Indehaveren var N.I. Schmidt. Han flyttede konditoriet lige over gaden til Algade 15 på hjørnet til Rosenhavestræde. Det var stedet hvor man kom. Flere generationer af roskildensere har erindring om de gode sager: smørrebrød og kager og en gang imellem kunne man købe stegte varme æbler. I dag er restaurant Bryggergården i konditoriets lokaler.

17 Algade 26 var et af byens nyhedscentre. Her havde byens ældste avis fra 1829 Roskilde Avis haft sit bogtrykkeri og kontor siden 186oerne. I stueetagen til venstre residerede redaktøren først H.C. Müller senere i mange år redaktør Georg Christensen, som var en velkendt borger i byen. Der var to vinduer ud mod gaden, begge var forsynet med gadespejle, så redaktøren havde den allerbedste mulighed for at kunne følge med i, hvad der skete i byen. På første sal var der en herskabelig lejlighed, hvor den tidligere redaktør H.C. Müller boede i mange år. Ved en udgravning i 1918 blev resterne af Skt. Mikkels kirke fundet.

18 I Algade 1 lå urmager Sophus Schultz forretning. Den blev videreført af hans søn Louis. Den næste ejendom er på dette billede delt i 2, men oprindelig var det en. I den vestlige lave del boede i erne kuchenbager Christian Wolffhechel, som havde fælles indgang med ejendommens østlige del, som tilhørte øltapper, værtshusholder, samt murer P.S. Kindberg. Senere var det Jacob Hansens Cafe og Øl Halle, hvor der også var salon keglebane. Nedenunder lå en af Roskildes få bevarede middelalderlige kældre. Da de tykke mure isolerede godt, var øllet i Algade 3 altid dejligt koldt. Nummer 5 var gæstgivergården Stadt Hamburg med værelser og restaurant.

19 Selvom Skomagergade var en del af byens hovedgade var den heller ikke særlig befærdet omkring Som årene gik, blev trafikken mere og mere tæt. Gaden, som havde været en meget bred gade i middelalderen, var nu for smal, da biler først holdt deres indtog. Når der var vejarbejde var forholdene nærmest utålelige. Naturligt kom tanke om en gådegade frem, men der gik et godt stykke tid inden Skomagergade blev gågade. I 1993 var det store arbejde med at brolægge gaden færdigt. Nu skulle den fremstå som et hele, og ikke som før med fortov og kørebane. Der var røster fremme, om at der kom for mange brosten ind i bymidten og at de var svære at gå på. Der var imidlertid tænkt på de synshandikappede: ned gennem gaden går en lille rykning delt op i mindre stykker. Hvis en hvid stok følger den, så kan en fodgænger roligt gå hele gaden igennem uden frygt for at støde ind i de mange udstillinger, som gaden er så fyldt af. For at markere afslutningen på istandsættelsen blev Barbara Shanklins springvandsskulptur: Vækst - bevægelse opstillet.

20 Algade 14 var det gamle bomulds- og uldspinderi kaldet Gotzians gård senere blev den til Crones Gård. I 1914 købte Roskilde Bank ejendommen og rev østsiden af forhuset ned, så der kunne opføres en bankbygning, som blev taget i brug den Gårdsiden af Algade 14 med den gamle væveribygning og beboelse fik lov til at blive bevaret indtil 1930, hvor Roskilde Bank skulle udvide.

21 Skomagergade 5 og 7 fik lov at ligge ret længe. Begge huse var bygget efter ildebranden Nummer 7 var blevet delvist ombygget. De 2 ejendomme havde fælles gårdsplads og fælles port, som egentlig tilhørte nr. 5. Der var store sidebygninger og baghuse inde i gården. I nr. 5 havde der været garveri og i en periode smedje i baghuset. På billedet står smedemester Andersen senior med sin merskumspibe. I nr. 5 åbnede et udsalg fra Horsens Tugthus. I 1972 blev de gamle ejendomme revet ned. Ved udgravningen til den nye ejendom, blev der fundet nogle gamle, velbevarede planker af eg.

22 I torve karreen var hjørnehuset det mest iøjefaldende. Det gik tilbage til 1600 tallet. Her var der købmandsbutik. Da den lukkede fik Roskilde Højskoleforening restaurant og foredragssal i en sidelænge. Mod Nytorv var der to beværtninger. Her holdt de udenbys torvefolk til. Når Hans Peter Nielsen fra Gerdrup som dreng var med sin far til torvs med tørv, tog de altid ind her for at få lidt at leve af. Anrettet på en stor tallerken, fik de al den steg de kunne spise, plus sovs og kartofler, dertil 2 snapse, og 1 glas hvidtøl og 1 kop kaffe. Hele herligheden kostede 40 øre. En snaps stod i 2 øre.

23 Gårdsiden af Algade 10. I ejendomme var der før C. Nielsen jun. overtog ejendomme en tid et farveri, som satte sit umiskendelige præg på Snæversti. Den gamle gård rummede så sendt som i 1950erne foruden en del af H. P. Nielsens isenkramforretning også en lang række håndværkere: bogbinder, skomager, maler, tømmer og skrædder. Denne mangfoldighed af håndværkere var typisk for Roskildes gamle gårde.

24 Gårdsiden af Algade 10. I ejendomme var der før C. Nielsen jun. overtog ejendomme en tid et farveri, som satte sit umiskendelige præg på Snæversti. Den gamle gård rummede så sendt som i 1950erne foruden en del af H. P. Nielsens isenkramforretning også en lang række håndværkere: bogbinder, skomager, maler, tømmer og skrædder. Denne mangfoldighed af håndværkere var typisk for Roskildes gamle gårde.

25 I juli 1930 overtog kunstdrejer Fred. Brandt bager Th. R. Ewertts ejendom på hjørnet af Algade og Lille Gråbrødrestræde. Hermed var det lave bindingsværkshus skæbne beseglet. Det skulle rives ned og gøre plads for den nuværende ejendom. Hjørneejendommen bestod egentlig af 5 huse med den korteste facade ud mod Algade. Den var prunkløs og uden kviste. Huset var opført efter branden 1731, hvornår vides ikke. Fra 1781 havde der boet flere generationer af rebslagere, som havde værksted i mellembygningen. I 1858 blev ejendommen købt af en bager, som havde bageri og udsalg mod Algade. Rebslagerværkstedet lejede han ud indtil I Lille Gråbrødrestræde fulgte ejendommene nr Her var endnu i 1930 åbne ildsteder og vaskenes afløb var gennem åbne trærender. Der var ikke indlagt vand, lys eller gas i lejlighederne. De blev fraflyttet samtidig med ejerskiftet, idet ejendommene skulle moderniseres og der skulle indrettes 5 butikker ud mod strædet. Samtidig blev der afgivet et areal, så Lille Gråbrødrestræde kunne blive udvidet. I stedet for rendestenen skulle der anlægges et fortov i en bredde af 1 ¼ meter.

26 Algade var en del af den gamle hovedlandevej som gik gennem Sjælland, og før gaden blev rettet ud gik den i blide kurver. Billedet giver et udmærket indtryk af trafiktætheden på Algade i 1890erne eller rettere manglen på samme. Kun når der var marked skete der rigtigt noget. På hjørnet af Algade og Skt. Peders Stræde lå Den juelske Stiftelse fra 1759 oprettet af konventualinde Sophie Hedevig Juel. En fribolig, hvor en enke efter en kgl. Embedsmand, præst eller officer kunne bo. De 2 lindetræer var sammen med lindetræerne foran gæstgivergården Prindsen de sidste rester af de træer, som havde stået på hele Algade. Prindsens træer forsvandt ved ombygningen 1875, de juelske træer holdt indtil 1908, hvor huset var i så dårlig stand, at der blev ansøgt om en nedrivningstilladelse. Roskilde Kommune efterkom med glæde anmodningen, da det gav lejlighed til at købe jord, så det smalle stræde kunne blive udvidet. Da huset blev revet ned, blev der fundet en stentrappe. Der blev fremsat den teori, at den skulle stamme fra dronning Dorotheas gård, der skulle have ligget i området. I 1924 blev den nuværende ejendom på hjørnet bygget, efter også naboejendommen var blevet revet ned og her blev der indrettet butikker og en biograf.

27

28 l 1484 nævnes Snæversti i forbindelse med salget af et grundmuret hus. I 1515 er der tale om salget af et stykke jord, liggende op til Snæversti stræde. Det var Skt. Agnes Kloster, der solgte en grund, hvor der havde ligget en badstue, som havde tilhørt klosteret. Det fortælles, at Snæversti var så smalt, at en mand, som engang kom ridende igennem strædet fra Læderstræde mod Algade, sad fast. Strædet var i 1800-tallet under 1 meter bredt, og midt i det gik en dyb rendesten. Når man gik i strædet, var det med et ben på hver side af rendestenen. Det var ikke den ildelugtende affære, som man umiddelbart skulle tro, for fra Domapoteket, Algade 8 kom vand parfumeret af forskellige droger, som duftede dejligt, og fra farveriet i Algade nr.10 kom der vand, som var indigo blåt. Denne farve satte sig fast i bunden af rendestenen, så det var den smukkeste og bedst duftende rendesten i hele byen.

29 l 1894 blev Algade 8 bygget om, og strædet blev derved udvidet, det samme skete igen, da Algade 10 byggede om, så strædet på det nærmeste blev mere end dobbelt så bredt. I 1996 udvidede Algade 10 udstillingsvinduerne - derved fik Snæversti på et lille stykke lidt af sit gamle snævre præg tilbage. I april 2013 var en gennemgribende nyistandsættelse af strædet afsluttet. Derved blev ikke alene Snæversti s historie fortalt, men den blev et fotogalleri, som viste, hvordan Roskilde tog sig ud omkring Det antages i dag, at Snæversti i middelalderen har været alt andet end snæver, men derimod en bred ceremonivej, for den ligger lige overfor Roskildes gamle indfaldsvej fra nord: Skt. Ols Gade. Den vej kom der talrige pilgrimme for at besøge den lokale helgeninde Margrethe af Højelses grav, som var i højkoret i Vor Frue Kirke. For at erindre om denne vej, er der lagt mørke sten i en linje over Algade fra Skt. Ols Gades udmunding til Snæversti.

30 Alle i Roskilde vidste fra 1650, at byens apotek lå på Algade. Meget få kendte den nøjagtige adresse: Algade 8. Det var et flot hus, men med ombygningen i forestået af arkitekt Mørk - Hansen blev apoteket et stateligt hus, som heldigvis har bevaret sit udseende både ud mod Algade, men også fra gårdsiden, hvor indgangen til apotekerens lejlighed på 1. sal går ad en flot vindeltrappe i trappetårnet. Gården med et store træ i midten er også bevaret ligesom haven ud mod Læderstræde og ejendommen giver dermed indblik i, hvordan de store gårde på denne del af Algade har taget sig ud. Foto 2012

31 Den 12. juli 1833 blev apoteker C.A. Jørgensen fuglekonge, derfor skulle han aflevere en malet skive til Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. Som motiv valgt han at få gengivet Domapotekets laboratorium, hvor alle apotekets lægemidler både i fast og flydende form blev fremstillet. På skiven ses apotekeren selv i slåbrok med en kolbe og en medhjælper, som hælder noget flydende på en flaske. De står ved et muret arbejdssted med udluftning over. I forgrunden kommer en lille pige med en kurv urter, som skal bruges i fremstillingen af lægemidler. Med udgangspunkt i denne skive lavede en engelsk keramiker et fad hos Kähler i Næstved til minde om byens ældste apotek, som fra 1650 og til 1898 var Roskildes eneste.

32 Algade 8 blev apotek i Billedet viser ejendommen efter en ombygning Apotekeren havde ret til at holde herberg og gæstgiveri for rejsende. Han har nok ikke været glad for indkvarteringen af de svenske forhandlere, som boede her, mens Roskildefreden 1658 blev forhandlet. Omkring 1820 findes en oplysning om Roskilde: Et egentligt sygehus findes ikke, men et godt apotek. Domapoteket havde Roskilde bedste vinkælder og fungerede i en periode som byens vinhandel. Roskilde havde i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet mange værtshuse, men de var af en sådan beskaffenhed, at en dame ikke kunne vise sig på dem. Derimod var der ingen, som rynkede på næsen, hvis en mand bød sine kone på et glas vin i Domapoteket. Ved branden i 1731 slog vinden om, så kun bagbygningerne blev flammers bytte.

33 Algade 10 var oprindelig en vognmandsgård, der ligesom 5 af Algades 8 ejendomme på gadens sydside fra Allehelgensgade til Hersegade gik fra Algade til Læderstræde. Legatstifterne Bertel Hansen og hans kone boede her. Da frk. Hancke begyndte at handle med viktualievarer, det vil sige kogte og stegte ting, blev byens husmødre forfærdede - at kunne købe færdiglavet mad var endnu ukendt i 1860erne. Når en af byens restauranter i 1870erne lavede forloren skildpadde ud af huset, blev det annonceret i avisen, så man kunne holde sig til. Over Snæversti ses skiltet til Roskildes kommunale badeanstalt, hvis bygning stadigvæk ligger på hjørnet af Læderstræde og Frue Kirkestræde.

34

35 I 1906 overtog H.P. Nielsen isenkramforretningen på hjørnet af Skt. Ols Gade og Algade og dermed var et isenkramdynasti grundlagt. Det er Hans Peter Nielsen, som står udenfor sin butik og i døråbningen sidder Svend født 1906 foran Poul født Årene gik, og butikken blev for lille, men det var der taget høje for, da Algade 10 blev købt i Lidt efter lidt flyttede H.P.Nielsens Isenkramforretning over gaden. Da tiden var inde blev den gamle gård revet ned og forretningen genopstod i 1966 i en nyopført ejendom.

36 Den 5. maj 1908 begyndte nedrivningen af husene, som igennem årene havde adskilt Rådhustorvet og Nytorv fra hinanden. Lige før nedrivningen tog fotograf A.P. J. Carolsfeld Krause dette billede. I forgrunden ligger boghandler Bruuns gule jagthund Hertha. Den kom hver dag for at lægge sig på det samme sted midt på kørebanen ud for udkørslen fra Allehelgensgade. Der lå den og nød sin middagslur og flød ud i sit alt for store skind. Hertha var kendt af alle. Selvfølgelig kørte vognene udenom hunden, så den kunne sove i fred. Rådhustorvet til venstre i billedet blev skabt efter nedrivningen af Skt. Laurentii Kirke i Roskilde Palæ stod færdigt i 1736 og gaden op mod det skiftede navn fra Bispegårdsstræde til Palæstræde. I 1832 skiftede gaden navn til Nygade og 3 år efter medførte en udvidelse, at gaden nu blev det et stort torv ved navn: Nytorv. Selvom husene var blevet revet ned, så blev området ikke til et stort torv. Der var stadigvæk et Rådhustorv og et Nytorv. I 1921 skiftede Nytorv navn til Stændertorvet for at erindre om de Stænderforsamlinger, der var på Roskilde Palæ fra Først i juli 1956 vedtog Roskildes byråd, at hele torvet skulle hedde: Stændertorvet.

37 I 1850 kom ejendommen på hjørnet af Algade og Nytorv på familien Bangs hænder. Tobaksspinder Frederik Ferdinand Bernadotte Bang grundlagde her sin forretning med fremstilling af cigarer og ikke mindst af skråtobak og snus. Tobaksarbejderne rullede skrå på lange arbejdsborde og der bredte sig en balsamisk, krydret skråduft over hele torvet. Nogen gang blev der også fløjtet nede i kælderen. Det var drengene, der arbejde med ingredienserne til skrå, som fik besked på at fløjte, for svesker indgik i fremstilling og skulle gerne ende i skråen og ikke i drengenes maver. Bangs Hjørne var kendt af alle i byen. For at få mere plads byggede Frederik Bang i 1853 huset i renæssancestil. I 1928 købte Roskilde Landbobank Bangs Hjørne. Det blev nedrevet 1930 for at gøre plads til den nuværende bygning fra 1931.

38 Mange gode kræfter var involveret i renoveringen og udsmykningen af Snæversti 2012/2013 Blandt disse er ovennævnte, hvis navne indgår i billedfrisen, men tilføjes kan Roskilde Kommune, Lokalhistorisk Arkiv, Vejlauget Gågaderne, ejerne af Snæversti s naboejendomme - efterkommerne af apoteker Ingvorsen samt brødrene Hans Peter og Poul Nielsen, og så naturligvis de involverede håndværkere og teknikere samt kunstneren Poul Janus Ipsen. Med enkelte undtagelser er billederne taget af fotografen Kristian Hude omkring år 1900, og de originale værker indgår i samlingerne på Lokalhistorisk Arkiv, og de er tilgængelige på - eller indgang via bibliotekets forside - lokalhistorie.

Udsmykningen af Schmeltz Have

Udsmykningen af Schmeltz Have På den nordvendte væg på Schmeltz Stiftelse i Allehelgensgade 6 er der i forbindelse med etableringen af Schmeltz Have i 2014 opsat en billedfrise med motiver, som viser billeder fra Schmeltz samtid og

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

BYENS STORE MÆCEN STÆNDERTORVET SPRINGVANDET STÆNDERTORVET

BYENS STORE MÆCEN STÆNDERTORVET SPRINGVANDET STÆNDERTORVET 1 BYENS STORE MÆCEN STÆNDERTORVET Roskilde Lokalhistorisk Arkiv, ca. 1900 Otto Heinrich Schmeltz (1814-98) var søn af en tysk-hollandsk indvandrer, der i 1811 slog sig ned i Roskilde som bomuldsvæver.

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Roskilde Domkirke. Djalma Lunds Gaard. Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk

Roskilde Domkirke. Djalma Lunds Gaard. Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Roskilde Domkirke Djalma Lunds Gaard Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang -Borup - foto: Søren Birkelund Hansen Gå en tur til nogle af Roskildes købmandsgårde.

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Søndergade og Sønder Mølle

Søndergade og Sønder Mølle Søndergade Her ses igen købmandsgården og lige efter denne ses Kannikegades udløb i Søndergade. Overfor købmandsgården ses Hotel Dagmar som det så ud omkring år 1908 før ombygningen. Bygningen der var

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen Roskilde Domkirke Gråbrødre kloster Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen En gåtur rundt til Roskildes nedlagte klostre.

Læs mere

I 1834 boede familien i Hersegade. O. H. Schmeltz arbejdede som en slags bestyrer for sin mor. Fra 1840erne boede familien i Skomagergade 17.

I 1834 boede familien i Hersegade. O. H. Schmeltz arbejdede som en slags bestyrer for sin mor. Fra 1840erne boede familien i Skomagergade 17. Otto Henrich Schmeltz var født i Roskilde den 14. september 1814. Hans far Johan Henrich Schmeltz var vævemester, født i Holland i 1772. Han arbejdede rundt omkring i Tyskland og slog sig i 1797 ned i

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by

- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Når I arbejder med billederne her, kommer I både omkring: - Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Hvis I går rundt i Ribe i dag, kan I finde alle de steder, som kunstnerne har malet,

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

STAD. Torvet. beværtningen til 1912. Truk: Lystryk. Udgiver: F. C. Madsen, Eneret, Aarhus. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Torvet. beværtningen til 1912. Truk: Lystryk. Udgiver: F. C. Madsen, Eneret, Aarhus. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 Torvet Postkort med forkert tekst forekommer også. Her er Grenaa kirke blevet til Gammel Købmandsgaard i Grenaa. Tryk: Maskinfremstillet fotokort. Udgiver: Vilhelm Hansens Bog & papirhandel. Grenaa. Eneret

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Den gamle smedje i Stensballe Artiklen fortæller om den gamle smedje, der lå på adressen Bygaden 83. Den arbejdede fra ca. 1750 til 1920. Derefter var den en kort tid landsbymuseum

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Lillegade Længere nede af Lillegade kommer vi til Vestbanegade, og her ser vi Grenaa Vestbanegård. Vestbanegården i Grenaa blev indviet den 26. juni 1917, efter at Ryomgård Gjerrild fra 1911 var blevet

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu dankinkbh.dk - Danmark-Norge fortsat som kongerige eller en del af Sverige? 2 Vaskekonen fra Vestergade Jeg sad og vaskede en masse tøj i køknet

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR

RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR RUNDT HAVNEN I SKÆLSKØR Skælskør Havn ejes af Slagelse kommune. Havnen består af tre bassiner: (A) Inderhavnen, som er 3,8 m dyb, (B) Yderhavnen 4,6 m og (C) Fiskerihavnen på 2,5 m. Skibe op til 60 meters

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse

En dag i Maries liv. Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Morgen på sengestuen: Formiddagens beskæftigelse En dag i Maries liv Undervisningsmateriale 5.-7. klasse Morgen på sengestuen: Klokken er 6, og Marie vækkes af en sygeplejerske, der banker på døren, stikker hovedet ind og siger godmorgen. Marie strækker

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Augsburg og Ulm. af Mads Vej-Hansen

Augsburg og Ulm. af Mads Vej-Hansen Augsburg og Ulm Efteråret 2009 af Mads Vej-Hansen I starten af oktober 2009 var vi på en forlænget weekend i Augsburg og Ulm. Vi rejste med toget fra Danmark torsdag morgen og var hjemme igen søndag aften.

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 6. juni 2014 Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på, særligt i Italien, startede renæssancen

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Bagerier og konditorier i Roskilde 1850 1921

Bagerier og konditorier i Roskilde 1850 1921 Bagerier og konditorier i Roskilde 1850 1921 Lene Hadsbjerg Roskilde var i perioden efter 1850 en by i forandring. Det svagt stigende befolkningstal, den øgede handel og den gryende industrielle udvikling

Læs mere

Og så blev der ryddet op! Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Og så blev der ryddet op! Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Og så blev der ryddet op! Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Det Hvide Palæ i sommeren 1995 læg især mærke til tujaerne ved hovedindgangen i midt i gårdspladsen. Randbøldal. I 1995 holdt den daværende

Læs mere

Lillegade A1 T. v. Lillegade 35 der er opført ca. 1860, af købmand N. Schoubyes arvinger, to døtre og en søn. Herefter ses nummer 37 Den Gamle Garvergård der er opført i 1849 af sadelmager M. C. Henriksen.

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

En aften med billeder og erindringer om det gamle Karup

En aften med billeder og erindringer om det gamle Karup Arrangementer/aktiviteter 2014. En aften med billeder og erindringer om det gamle Karup Ole Lenler-Eriksen og Kristian Pedersen fortæller om byen, som den var engang, og som de husker den. Af Inger Merstrand

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed E T O M R Å D E I K O N S T A N T ( O G ) F O R A N D R I N G : N Ø R R E B R O S O M M U L T I K U L T U R E L B Y D E L O G B E T Y D N I N G E N F O R B E B O E R E S L E V E K Å R I E T I N D VA N

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

KULTURSTRØGET PRÆSENTERER: I ROSKILDE BYMIDTE FREDAG 28. OKTOBER KL

KULTURSTRØGET PRÆSENTERER: I ROSKILDE BYMIDTE FREDAG 28. OKTOBER KL KULTURSTRØGET PRÆSENTERER: I ROSKILDE BYMIDTE FREDAG 28. OKTOBER KL. 17-21 VELKOMMEN TIL LYSFEST 2016 DEN MØRKE TID ER BEGYNDT OG TRADITIONEN TRO SAMLES VI DENNE AFTEN I KULTURSTRØGETS GADER FOR AT LYSE

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere