Gode råd i gvu arbejdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode råd i gvu arbejdet"

Transkript

1 Gode råd i gvu arbejdet Indledning... 2 Institutionsniveau... 3 Hvordan kan gvu-arbejdet organiseres og forankres hensigtsmæssigt i institutionen?... 3 Hvad vil man være kendte for i forhold til gvu?... 3 Hvor meget vil man markedsføre gvu-muligheden?... 3 Hvordan skal gvu forankres i organisationen?... 4 Hvilke personalegrupper skal inddrages i gvu-arbejdet?... 4 Det administrative personales rolle og kompetencer... 4 Gvu-vejleders rolle og kompetence... 5 Faglærers rolle i gvu-processen... 5 Hvilke dilemmaer kan man som gvu-vejleder eller faglærer opleve i gvu-processen?... 6 Knap med tid i forhold til ikv tager tid... 6 Hvordan kan man tilrettelægge gvu-ikv som en gruppeproces med individuel realkompetencevurdering?... 7 Forslag til gvu-procedure, der forsøger at imødekomme kravet om effektivitet samtidig med at gvu-ansøgeren sættes i centrum... 8 Før-fasen med forberedelse til den individuelle kompetencevurdering ) Den første henvendelse fra gvu-ansøger ) gvu-ansøgerens brev med cv og kopi af uddannelsesbeviser ) booking til ikv-forløbet ) Vejlederens forberedelse til ikv-forløbet Under selve fremmødedagen første del af den individuelle kompetencevurdering ) fællesdelen vejledernes orientering om gvu forløb, herunder uddannelsens indhold, uddannelsens betingelser, kompetencemål, gvu ikv/rkv, kompetetence-udvikling, uddannelsesplan, mulige barrierer, og økonomi under et gvu-forløb Dialogen med og mellem gvu-ansøgerne Gvu-ansøgers dokumentation af relevant praktisk arbejde svarende til minimum 2 år fuld tid ) den individuelle del hos vejleder første del af den individuelle kompetencevurdering Hvordan kan vejlederen huske de forskellige gvu-ansøgere fra hinanden? ) Supplerende individuel kompetencevurdering / realkompetencevurdering hos faglærer Hvordan kan man sikre kvalitet i den individuelle kompetencevurdering? Efter-fasen med opfølgning og gvu-uddannelsesforløb

2 1) Den skriftlige opfølgning fra vejleder ) praktikskemaer som dokumentation for relevant praktisk erfaring og gvu-plan Hvem kan vurdere om en gvu-ansøger opfylder kravene til den praktiske erfaring? ) Gvu-planen ) En gvu-erklæring ) Det videre gvu-uddannelsesforløb Er uddannelsesbeviset erhvervet via en gvu nu også lige så godt som et rigtigt uddannelsesbevis? Afsluttende kommentarer Indledning Det er nu 10 år siden, at muligheden for at erhverve uddannelsesbevis via gvu i erhvervsuddannelserne blev en realitet via lovgivning og tilhørende bekendtgørelse. Siden er flere områder inden for erhvervsuddannelserne kommet ind under gvu-lovgivningen og senest er SOSU-området kommet med. Området er dog stadig nyt for mange, der dels skal arbejde med det, dels ønsker at bruge muligheden. Dette skrift henvender sig udelukkende til de medarbejdere i uddannelsesinstitutionerne, der arbejder med gvu, nye såvel som øvede. Skriftet er blevet til på baggrund af de stadige spørgsmål, der stilles af medarbejdere på området. I det følgende vil vi derfor gøre en form for status over høstede erfaringer, idet vi med udgangspunkt i bl.a. egne erfaringer høstet over 10 års arbejde med området vil se på centrale problemstillinger, som gvu-medarbejderen og uddannelsesorganisationen må gøre sig overvejelser om i forbindelse med gvu-arbejdet og ikke mindst arbejdet med den individuelle kompetencevurdering eller realkompetencevurderingen, som er en absolut del af gvuarbejdet og ikke mindst tilrettelæggelsen af gvu-arbejdet herunder procedure for hele gvu-processen. Primært retter dette skrift sig til gvu-vejlederen, eller de personer, der i det daglige arbejder med individuel kompetencevurdering i forbindelse med gvu, og som enten selv har indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, eller som må forholde sig til og stille krav om stillingtagen i relevante problemstillinger i forhold til rammer og betingelser. Vi vil i det følgende komme ind på centrale problemstillinger, som det har vist sig relevant for uddannelsesinstitutionen eller dens medarbejdere at gøre sig klart under vejs i arbejdet med gvu. Vi vil primært pege på relevante problemstillinger i forhold til den individuelle kompetencevurdering og hvorledes den kan tilrettelægges og gennemføres, så gvu-ansøgeren oplever en fair og god behandling, hvor vedkommende er i centrum og får afdækket relevante kompetencer i forhold til de ønsker og muligheder, som vedkommende udtrykker. Vi vil se på dokumentationsmåder og hvordan disse kan indgå i gvu-processen både dokumentation af kompetencer i forhold til uddannelsens teoretiske del og i forhold til den relevante praktiske erfaring. I vores gennemgang vil vi også pege på organisationsmæssige forhold, som har afgørende betydning for ikvarbejdet, idet det er vores erfaring, at disse problemstillinger har relevans for en smidig og professionel gvu-proces. Vi vil også se på gvu på tværs af uddannelses-institutioner, idet den enkeltes gvu-plan har samfundsgyldighed uanset hvilken institution inden for uddannelsesområdet, der har foretaget kompetencevurderingen. Desuden har 2

3 uddannelsesbeviset erhvervet via en gvu samme gyldighed, som et bevis erhvervet ad den ordinære uddannelsesvej. I den sammenhæng kommer et relevant perspektiv, der kalder på hvorledes uddannelsesinstitutionerne dels gennemfører gvu-vurderinger, herunder validiteten i ikv en, dels hvorledes man håndhæver kvaliteten i uddannelserne. Institutionsniveau Hvordan kan gvu-arbejdet organiseres og forankres hensigtsmæssigt i institutionen? Det har i tidens løb vist sig, at det er et særdeles relevant spørgsmål, som uddannelsesinstitutionen, skal gøre sig, inden man går i gang med at udbyde gvu. Hvad vil vi være kendte for i forhold til gvu-arbejdet? Hvem skal have det organisatoriske og ledelsesmæssige ansvar? Hvilke personalegrupper skal inddrages? Hvordan skal arbejdet fordeles? Hvilke vejledningsmæssige og administrative procedurer skal beskrives? Hvad vil man være kendte for i forhold til gvu? Selvfølgelig kan gvu-arbejdet løbes i gang, uden at man gør sig ovennævnte overvejelser, men som med alt arbejde så lettes også gvu-arbejdet, hvis man på forhånd har gjort sig sine overvejelser og får arbejdet beskrevet. I den forbindelse skal institutionen måske allerførst have gjort sig klart, hvor meget man vil satse på gvu og i den forbindelse, hvad vil man være kendt for i forbindelse med at man udbyder gvu-muligheden. Og dermed hvor professionelt vil man håndtere gvu-arbejdet. Det er et spørgsmål, hvad kommer først. Det kan være svært at gøre sig klart, hvad man vil være kendt for, hvis man ikke på forhånd har megen erfaring med gvu-arbejdet. Som udgangspunkt kan man have den holdning, at man vil arbejde professionelt med gvu, som man gør med al anden undervisning. At gvu-arbejdet inkl. den individuelle kompetencevurdering indebærer nye arbejdsgange og metoder i forhold til den sædvanlige undervisning, er netop forhold, man skal være klar til at håndtere og have gjort sig klar, hvilke kompetencer, det involverede personale skal være i besiddelse af eller bibringes. Hvor meget vil man markedsføre gvu-muligheden? Hvor udfarende vil man være i forhold til at markedsføre gvu en, som en aktiv måde at få uddannelsesbevis på? Der er forskel på at håndtere gvu på en afventende måde, hvor man håndterer de henvendelser, der måtte dukke op, og så håndtere den udfarende og markedsføre gvu en aktivt i forhold til omgivende virksomheder, faglige organisationer, jobcentre og individuelle uddannelsessøgende. Hvis institutionen vil markedsføre gvu en aktivt, skal den organisatorisk være gearet til at modtage de gvu-henvendelser, der klart vil være resultatet af en aktiv markedsføring. Det vil sige, at der både administrativt og vejleder-/faglærermæssigt skal være ressourcer afsat hertil, ligesom procedurer og medarbejderroller- og opgaver skal være beskrevet. I den forbindelse er det vigtigt, at man har gjort sig overvejelser om hvilke faglige, administrative, pædagogiske og vejledningsmæssige kompetencer, det involverede personale skal besidde. 3

4 Hvordan skal gvu forankres i organisationen? På baggrund af de erfaringer, der rundt omkring er gjort med gvu, kan vi se, at gvu en forankres meget forskelligt. Nogle steder er gvu en forankret i kursusafdelingen i forbindelse med AMU-kurser. Andre steder er gvu en forankret i forbindelse med undervisningen i eud og hovedforløb. Der er givet historiske og organisatoriske grunde til de forskellige forankringer. Det man kan gøre sig af overvejelser, vil være, hvordan bliver gvu en forankret hensigtsmæssigt, således at procedurer og gvu-arbejdet kan foregå professionelt for den, der skal gennemføre et gvu-forløb. Har man de relevante kompetencer til stede til at gennemføre en gvu-procedure herunder den individuelle kompetencevurdering og vejledning, samt de efterfølgende uddannelsestilbud til rådighed, således at gvu-ansøgeren kan få en relevant og professionel gvu-vurdering og vejledning. I tilfælde af at gvu-vejledning og uddannelse er spredt over flere organisatoriske dele, er det især vigtigt, at man fra ledelsens side, har fået beskrevet en relevant gvu-procedure og taget alle i ed, således at alle i organisationens forskellige afdelinger er parate til at modtage gvu-ansøgerne. Hvilke personalegrupper skal inddrages i gvu-arbejdet? Det administrative personales rolle og kompetencer Hvilke personalegrupper og hvor mange, man skal forberede på at håndtere gvu-forløb, vil afhænge af, hvor meget man vil markedsføre gvu en og hvor mange gvu-ansøgere, man forventer at skulle modtage og gennemføre gvuforløb for. Fra de få gvu-forløb, hvor en enkelt vejleder/ faglærer og en administrativ person kan håndtere de gvuhenvendelser, der måtte forekomme til de mange henvendelser, hvor man med fordel kan beskrive en rollefordeling for de forskellige involverede parter, herunder beskrive procedurer, således at de mange henvendelser kan gennemføres mest muligt professionelt og ressourcemæssigt hensigtsmæssigt. Har en institution mange henvendelser, kan man med fordel organisere gvu-arbejdet, således at et vejledningscenter, blandt mange andre vejledningsopgaver, også varetager vejledning om gvu, herunder markedsføring, information på nettet etc. Et vejledningscenter kan med fordel bestå af både administrativt personale og vejledere/faglærere, som kan forestå dele af den individuelle kompetencevurdering, herunder den uddannelsesmæssige vejledning i et tæt samarbejde. Det administrative personale kan med fordel informere gvu-ansøgere, som henvender sig telefonisk, om hvordan gvu-ansøger om gvu skal komme i gang og hvad det næste skridt vil være, når man som gvu-ansøger kan forberede sig i forhold til den første kontakt med vejledningen. Endvidere kan administrationen med fordel stå for den administrative del af gvu en herunder alle former for indberetning herunder af ikv, tilmeldinger til realkompetencevurdering, tilmelding til undervisning, kurser, udskrivning af uddannelsesbeviser, indberetning af gvu-planer, indberetning i elevregistreringssystemer etc. Det administrative personale kan således med fordel tage sig af den første henvendelse en gvu-ansøger gør sig, hvor det drejer sig om at informere om, hvad gvu-ansøger skal gøre for at tage det næste skridt i et gvu-forløb. F.eks. informere om hvad der skal indsendes af cv, kopi af uddannelsesbeviser etc. inden vedkommende bliver booket til møde med vejleder. Også booking og ombooking kan med fordel varetages af det administrative personale. 4

5 I forbindelse med gvu-arbejdet kræver det stor viden og indsigt hos det administrative personale om både gvulovgivning, indberetningsformer til det officielle uddannelsessystem, love og procedurer i forhold til veu-systemet, jobcentre og a-kasse-lovgivning, når ledige skal genneføre gvu. Gvu-vejleders rolle og kompetence Selve den individuelle kompetencevurdering foregår hos gvu-vejleder eller faglærer som nødvendigvis skal have de fornødne kompetencer i forhold til de udbudte gvu-uddannelser. Gvu-vejleders roller i forhold til gvu-ansøger er således både at informere, vejlede og afklare om uddannelsen; og afdække, udfolde og vurdere relevante komptencer; og indhente uddannelsesplaner og giveforslag til, hvordan gvu-ansøger kan erhverve manglende kompetencer herunder tilrettelægge relevante uddannelsesforløb eller hvordan gvu-ansøger kan erhverve manglende kompetencer ved sidemandsoplæring i virksomheden. Gvu-vejlederen kan med fordel tilrettelægge den individuelle kompetencevurdering som en kombination af undervisningsproces, vejlednings- og vurderingsproces med henblik på at gvu-ansøgeren får indblik i kompetencekrav til den søgte uddannelse, overblik og selvindsigt i egne kompetencer, muligheder for kompetenceudvikling, overblik over muligheder og vanskeligheder, der skal iagttages herunder faglige, sociale, personlige og økonomiske forhold, der skal tages hensyn til i forhold til at tilrettelægge og gennemføre en voksenuddannelse. Vejlederen har i sit gvu-arbejde brug for at inddrage både faglig viden om undervisning, fagindhold og kompetencemål, pædagogiske og didaktiske forhold, vejledningsprocesser, psykologiske forhold, som kan gøre sig gældende for voksne i uddannelse, viden og vejledning om realkompetencevurdering, lovgivning i forhold til både gvu, kompetencevurdering, finansiering, a-kasseforhold m.m. Faglærers rolle i gvu-processen Faglærere indgår med nødvendighed i realkompetencevurderingsforløbet, såfremt en gvu-ansøger har kompetencer, som ikke umiddelbart kan dokumenteres eller vurderes af vejleder. Også i denne forbindelse bør uddannelsesinstitutionen på forhånd have afklaret hvilke faglærere, der skal inddrages i gvu-arbejdet og dermed kan bookes til realkompetencevurdering, samt hvorledes vurderingen skal foregå, bookingprocedurer, gennemførelse af realkompetencevurdering i de enkelte fagområder, tilbagemelding til gvu-ansøger, herunder dokumentation, procedurer i forhold til elevregistreringssystemet, udskrivelse af beviser m.m. Kort sagt er det vigtigt i den forbindelse, at faglærer er klædt på til gvu-arbejdet og informeret om, hvem der gør hvad i hele proceduren, herunder om resultatet af rkv-processen skal registreres af faglærer i elevplan eller af det administrative personale i elevregistreringssystemet easy. Ligeledes er det vigtigt, at faglærer kan dokumentere sin vurdering og at vurderingen videregives til vedkommende gvu-ansøger med en nuanseret begrundelse, som gvu-ansøger efterfølgende kan gøre brug af i sin videre kompetenceudvikling, uanset om resultatet af vurderingen har været bestået eller ikke bestået. Faglærer skal i den forbindelse være klar over, at resultatet af en realkompetencevurdering kan ankes af gvu-ansøger, såfremt denne har fået en vurdering, som vedkommende ikke er enig i. I forbindelse med realkompetencevurdering hos faglærer kan det administrative personale indgå i de administrative dele af en realkompetencevurdering bl.a. med booking af faglærer, meddelelse af tidspunkt til gvu- 5

6 ansøger, booking af lokale, modtagelse og anvisning af gvu-ansøger, samt forestå det administrative arbejde i forhold til veu, eller jobcentret, registrering af faglærers vurdering, videreformidling af faglærers vurdering til gvuansøger. Hvilke dilemmaer kan man som gvu-vejleder eller faglærer opleve i gvuprocessen? Knap med tid i forhold til ikv tager tid Et dilemma, man har som vejleder og uddannelsesinstitution, er bl.a. dilemmaet mellem en effektiv og økonomisk rentabel ikv/rkvproces set fra institutionens side og en forsvarlig og individuel ikv-proces, som tilgodeser den vejledte med den tid og de vejleder ressourcer, der kræves. Ved nogle uddannelsesinstitutioner arbejder man kun med individuelle vurderingssammenhænge, bl.a. fordi man har så få henvendelser, at der vil gå for lang tid, inden man har nok gvu-ansøgere til et hold, andre institutioner arbejder med en kombination af gruppesammenhænge og individuelle samtaler. Endelig er der yderpolen, hvor man udelukkende arbejder med gruppesammenhænge, og hvor man ser bort fra den individuelle kompetencevurdering. Sidstnævnte udgave har vi ikke yderligere afdækning af, da vi ikke mener, at det er muligt at arbejde med individuel kompetencevurdering uden at have gvu-ansøgeren i individuel sammenhæng. Med de knappe ressourcer, der tildeles uddannelsesinstitutionerne til dækning af den individuelle kompetencevurdering i gvu-processen, vil vejlederen / faglærer til stadighed mødes af institutionens krav om en effektiv og hurtig gennemført proces, som strider mod vejlederens / faglærerens ønske om at give gvu-ansøgeren en grundig og omhyggelig kompetencevurdering, hvor det at medvirke til udfoldelse af kompetencer, skal have den tid, det kan tage. Spørgsmål, som vejlederen / faglæreren i den forbindelse må tage stilling til, vil være: Hvordan kan gvu-processen tilrettelægges, så gvu-ansøger oplever en professionel proces, der tager individuelt fokus? Hvordan kan den individuelle kompetencevurdering tilrettelægges forsvarligt og samtidig honorere kravene om effektiv tidsforbrug? Hvordan kan man tilrettelægge en effektiv og professionel ikv-proces, som samtidig af gvu-ansøgeren opleves som en positiv og god proces? Hvordan kan man sætte gvu-ansøgeren i centrum, samtidig med at man evt. gennemfører gvu-ikv som en gruppeproces? Hvordan kan man tilrettelægge gvu-ikv som en gruppeproces med individuel realkompetencevurdering? 6

7 Hvordan kan man tilrettelægge gvu-ikv som en gruppeproces med individuel realkompetencevurdering? I en ikv/rkv proces bør gvu-ansøgeren sættes i centrum, uanset hvor mange, der deltager. En forudsætning for at gvu-ansøgerne kan opleve, at man er i centrum i en sådan proces er, at man oplever, at vejleder / faglærer er klar over de ønsker og behov, man kommer med som gvu-ansøger, og dermed at vejleder / faglærer er godt forberedt i forhold til den enkelte gvu-ansøgers ønsker og baggrund. Det er vigtigt, at den enkelte gvu-ansøger oplever sig som unik og som centrum for processen, selvom ikv-forløbet foregår som en del af en gruppeproces. Som en del af den fælles gruppeproces er det vigtigt, at de enkelte gvu-ansøgere kan genkende sig selv og de problemstillinger, de uvægerligt har, når de har vovet sig ud i en proces, som de på forhånd er usikre på hvad omfatter og indeholder. Det er i den forbindelse vigtigt, at vejleder / faglærer forklarer, hvad hele processen går ud på og hvad deltagerne / gvu-ansøgerne skal forvente og være forberedte på. Man kan i den forbindelse diskutere, om en præsentation af deltagerne vil være hensigtsmæssigt. Mange ønsker ikke det store fokus på sin person, nogle fordi de henvender sig uden at arbejdsgiver, skal have noget at vide, andre fordi de er beklemte ved situationen, idet de måske er blevet ledige og dermed helst ville være alene med den situation. At gruppesammenhængen så netop løser op for sidstnævnte situation ved at mange udtrykker stor lettelse ved, at man opdager, at man ikke er ene om de problemstillinger, man ønsker drøftet, ses ganske hyppigt. Man kan således gennemføre ikv/rkv med flere af gangen, hvor der indledes med fælles information om uddannelsens indhold, adgangskrav og kompetencekrav. Desuden informeres om gvu-kravene og de muligheder, der ligger i en gvu til at opnå faglært status. Disse informationer skal gives overskueligt, enkelt og letforståeligt. Hos nogle uddannelsesinstitutioner ønsker man at give gvu-ansøgerne det lov- og bekendtgørelsesgrundlag herunder gvu-bekendtgørelsen og uddannelsesbekendtgørelser, som ikv/rkv processen bygger på. Vi vil anbefale, at man er forsigtig med at fremlægge bekendtgørelser, da disse er vanskelige at læse for personer, som ikke er fortrolige med sådanne. Vi må konstatere, at det, gvu-ansøgerne har fokus på, er hvordan man som ufaglært bliver faglært. Hvilke kompetence-krav skal man opfylde?, hvilke kompetence-krav opfylder man med den baggrund, man kommer med? og hvilke mangler man at opfylde, og hvordan kan man gennemføre den nødvendige kompetenceudvikling, så man når frem til at opfylde de resterende kompetence-krav. I den sammenhæng er gvu-ansøgerens økonomiske muligheder også et væsentligt punkt, som skal inddrages den fælles del af processen. Hvordan vil mine økonomiske muligheder være, hvis jeg skal gennemføre en gvu-proces? er et nødvendigt spørgsmål, som alle gvu-ansøgere ønsker afklaret, uanset om de er i arbejde, ledige, på vej i en revalidering eller på vej i en flexjob-ordning, og derfor et emne, som vejlederen må sætte fokus på, og som kan give fælles inspiration under den fælles del af processen. Under den fælles information er det vigtigt, at man som vejleder kan relatere til gvu-ansøgernes baggrund og til de problemstillinger, de skal være opmærksomme på, at der skal tages stilling til. Problemstillinger, som gvuansøgerne ofte ikke selv er opmærksomme på, og som de først vil møde senere i processen. Dette giver en kvalificeret proces, hvor gvu-ansøgerne oplever, at de bliver klogere, som de udtrykker sig. De bliver klogere på 7

8 de forhold, de skal tage sig i agt for, og som de skal forberede sig på undervejs i processen mod at få sine kompetencer vurderet og få manglende erhvervet. I det hele taget er det individuelle fokus under den fælles proces vigtig at iagttage hvor det er vigtigt at inddrage de eksempler, som vejleder / faglærer på baggrund af sin forberedelse på hver enkelt deltager, har kendskab til uden at være afslørende af den enkelte. På den måde kan vejleder / faglærer tage problemstillinger op, som det viser sig at være fælles for deltagerne, og på den måde får fælles opmærksomhed, som flere kan drage nytte af, samtidig med, at den enkelte oplever en individuel fokus. Den fælles seance skal nødvendigvis følges op med individuelle samtaler, hvor den enkeltes problemstillinger er i fokus. I den forbindelse er det vigtigt, at vejleder / faglærer har haft mulighed for at forberede sig på hver enkelt gvu-ansøger på baggrund af dennes cv og evt. uddannelsesbeviser. Til brug for denne forberedelse kan med gavn for både vejleder / faglærer og gvu-ansøger benyttes et vurderingskema, som vejleder / faglærer noterer sine iagttagelser og uddybende spørgsmål på under sin forberedelse, og som danner udgangspunkt for den individuelle samtale med afklaring, vurdering og vejledning. Et vigtigt redskab, hvis vejleder / faglærer skal kunne huske de enkelte deltageres særlige forhold fra hinanden og dermed kunne give individuel fokus. Forslag til gvu-procedure, der forsøger at imødekomme kravet om effektivitet samtidig med at gvu-ansøgeren sættes i centrum Hvordan kan man så tilrettelægge en gvu-rkv-proces, hvor både uddannelsesinstitutionen og vejleder / faglærer nogenlunde får tilgodeset ønsket om en nogenlunde rentabel proces sammenholdt med en acceptabel proces med tid til den enkelte? I det følgende vil vi beskrive et ikv/rkv-forløb, som er udviklet efter erfaringer draget med både gvu-ikv gennemført enkeltvis og i gruppe. Gvu-processen eller ikv/rkv-forløbet er netop udviklet på baggrund af pres fra uddannelsesinstitutionen om, at processen skulle være rentabel samtidig med, at vejleder / faglærer skulle tilgodese det individuelle fokus i forhold til gvu-ansøgerne. Som en yderligere faktor, der tilskyndede til udvikling af et mere effektivt ikv/rkv-forløb, skyldes også det forhold, at vejlederne fik uoverkommeligt mange henvendelser om gvu-ikv, så den hidtidige metode med at indkalde gvu-ansøgerne én for én ikke længere var overkommeligt for vejledere og faglærere. Der måtte nødvendigvis opfindes en tids- og personbesparende metode, hvor f.eks. de informationer, der skulle gives til hver enkelt, kunne gives til flere ad gangen. Den beskrevne proces har givet ikke fundet sit endelige udformning. Der er givet områder, der yderligere kan gøres mere effektive uden at det går ud over kvaliteten i processen. Gvu-Ikv/rkv-forløbet kan hensigtsmæssigt opdeles i flere faser: Før-fasen med forberedelse til den individuelle kompetencevurdering Under-fasen ikv-forløbet - med fælles del og individuel kompetencevurdering Efter-fasen med opfølgning og gvu-uddannelsesforløb 8

9 hvor de forskellige medarbejdergrupper ved uddannelsesinstitutionen har en klar rollefordeling under hele ikv/rkv-procesforløbet. Forløbet tager udgangspunkt i følgende forhold: en uddannelsesinstitution, der har mange henvendelser om gvu, men eksemplet kan også inspirere uddannelsesinstitutioner, der har færre henvendelser der deltager også voksne ansøgere, som blot ønsker en afklaring og kompetencevurdering i forhold til en konkret uddannelse og som ikke nødvendigvis har gvu-fokus man har et Vejledningscenter, der er bemandet med både vejledere og administrativt personale der er tilknyttet faglærere inden for de respektive fagprupper / uddannelser, hvormed der er klare aftaler om gennemførelse af rkv både med hensyn til tidsforbrug, booking, dokumentation, registrering m.m. gvu-ikv/rkv-processen skal gennemføres effektivt i forhold til ressourceanvendelse gvu-ikv/rkv processen skal tilgodese det individuelle fokus for gvu-ansøgeren / den voksne uddannelsessøgende I eksemplet medtages kun de henvendelser, der sker på gvu-ansøgers initiativ, og ikke hvor uddannelsesinstitutionen kører virksomhedskampagner med henvendelser og oplæg om gvu i virksomheder. Det vil sige, at gvu-ansøger typisk har hørt om gvu-muligheden på sit arbejde via kolleger, fagforening, a-kasse eller jobcenter. Hvis uddannelsesinstitutionen eller de faglige organisationer annoncerer mere aktivt for at ufaglærte kan blive faglært via gvu-vejen, og dermed sætter fokus på gvu, vil det tiltrække yderligere gvu-ansøgere, og dermed sætte fokus på at udvikle yderligere på gvu-processen i de forskellige faser. Før-fasen med forberedelse til den individuelle kompetencevurdering 1) Den første henvendelse fra gvu-ansøger Den første kontakt, gvu-ansøgeren har med uddannelsesinstitutionen, sker i forbindelse med at vedkommende henvender sig som ufaglært for at få vejledning om at blive faglært, er med det administrative personale i Vejledningscentret, der informerer personen om, hvordan man kommer i gang med en gvu-ikv og hvordan proceduren er. Det administrative personale/uddannelsessekretæren beder personen om at sende et brev med uddybet CV, kopi af uddannelses- og kursusbeviser, samt et par ord om, hvad det er man ønsker afklaring i forhold til. Det er ikke altid at personen er helt klar over, hvad den praktiske erfaring, som vedkommende har, kan give faglært status indenfor. Men personen har som regel ønsker om at blive faglært. Allerede på dette tidspunkt er processen i gang for gvu-ansøgeren, idet vedkommende skal gøre sig tanker og forestillinger om, hvad det nu er man skal i gang med, og hvorfor man ønsker det. Samtidig har det administrative personale afdramatiseret processen ved på en enkel måde at forklare, hvad gvu-ansøgeren skal gøre, for at komme i gang med det, der kaldes en individuel kompetencevurdering, ikv, og som på forhånd er noget ganske fremmed for personen, der ønsker at blive faglært via en gvu. 9

10 Det er vigtigt, at uddannelsessekretæren er opmærksom på de betænkeligheder og den usikkerhed, gvu-ansøgeren kan have i forhold til den proces, som vedkommende skal i gang med. Det er også vigtigt, at uddannelsessekretæren i den indledende kontakt informerer gvu-ansøger om de finansielle betingelser, der gør sig gældende, hvis vedkommende er ledig eller revalidend, idet gvu-ansøger her skal sikre sig grønt lys hos sit jobcenter for at få lov til at gennemføre en gvu-ikv/rkv. 2) gvu-ansøgerens brev med cv og kopi af uddannelsesbeviser Gvu-ansøgeren sender brev med sit formulerede ønske om at blive faglært og hvilken uddannelse, der er øsnke om; vedlagt cv, og kopier af sine uddannelses-og kursusbeviser til institutionen. Indhold og omfang kan variere meget, fra stort set kun et par linjer og en beklagelse af, at beviser er bortkommet eller at man ikke har andet end folkeskolens afgangsbevis, til gvu-ansøgere, der sender noget der minder om et mindre hjemmearkiv, med alt skrabet sammen. Gvu-ansøgernes breve visiteres af vejleder med henblik på booking til den rigtige ikv-dag, idet man tilstræber at samle gvu-ansøgere med de samme uddannelsesønsker på samme vejlednings-/ ikv-dag. 3) booking til ikv-forløbet Det administrative personale/ uddannelsessekretæren booker på baggrund af vejlederens visitation og meddeler tidspunkt til de personer, der indkaldes til den pågældende dag. Typisk indkaldes personer til et ikv-dag med to vejledere. Kommunikationen sker pr. mail. Ved afbud kontaktes personer, som står næst på listen. Typisk bookes der 1-2 måneder frem, så gvu-ansøgerne kan nå at planlægge i forhold til arbejdsgivere eller andre forhold, der skal tages i betragtning, f.eks. jobcentret, der skal give den ledige lov til at deltage. 4) Vejlederens forberedelse til ikv-forløbet Forud for den fælles ikv-dag forbereder vejlederen sig i forhold til hver enkelt gvu-ansøger på baggrund af det tilsendte materiale med cv og kursus- og eksamensbeviser, evt. udtalelser fra tidligere og nuværende arbejdsgivere, man har fået tilsendt fra vedkommende gvu-ansøger. Vejlederen afklarer evt. merit i forhold til den ønskede uddannelse, samt ser på hvilke muligheder, der ligger i cv et, og som danner basis for en udfoldelse af gvu-ansøgers kompetencer under den individuelle samtale med vedkommende. I en sådan udfoldelse kan der yderligere afdækkes kompetencer, som er relevante i forhold til den ønskede uddannelse. CV et er således et vigtigt redskab til at hjælpe med at udfolde gvu-ansøgerens baggrund og dermed relevante kompetencer. Til brug for denne forberedelse benytter vejlederen et merit- & ikv-skema, som i forvejen har oplistet uddannelsens relevante kompetencekrav eller adgangskrav, samt andre relevante oplysninger, som blot skal udfyldes enten under forberedelsen eller under den individuelle kompetencevurdering. Dette skema hjælper vejlederen med systematik og overblik i vurderingen af ansøgerens kompetencer og andre forhold, som kan læses ud af cv og den dokumentation, ansøgeren har sendt. Skemaet bruges under den individuelle kompetencevurdering og efterfølgende dels af vejleder til udarbejdelse af gvu-plan senere i processen, dels af det administrative personale, der registrerer de noterede kompetencer i elevregistreringssystemet. Mere herom senere. 10

11 Vejlederen forbereder sig således på baggrund af tilsendt dokumentation og cv dels i forhold til, i hvilken udstrækning gvu-ansøgeren umiddelbart opfylder kompetencekravene til den uddannelse, gvu-ansøgeren ønsker en gvu indenfor. Dels med uddybende spørgsmål til gvu-ansøgeren i forhold til at få udfoldet mulige kompetencer, men også til de uddannelseskrav og problemstillinger, som gvu-ansøgeren bliver stillet overfor og skal tage stilling til og beslutning om. Under selve fremmødedagen første del af den individuelle kompetencevurdering 1) fællesdelen vejledernes orientering om gvu forløb, herunder uddannelsens indhold, uddannelsens betingelser, kompetencemål, gvu ikv/rkv, kompetetenceudvikling, uddannelsesplan, mulige barrierer, og økonomi under et gvu-forløb Ikv-forløbet programsættes med en første ikv-dag hvor deltagere, der dels omfatter gvu-ansøgere, dels voksne uddannelsessøgende, møder frem samtidigt. Den første ikv-dag omfatter dels en fælles del for alle ansøgerne, efterfulgt af en individuel del. Denne første ikv/rkv-dag følges op af supplerende ikv/rkv dage hos relevante faglærere. Mere herom senere. Under den fælles del informerer vejlederne om, hvad der skal ske i løbet af dagen, hvad en gvu er for noget, og hvad en gvu omfatter; om den søgte uddannelse, herunder opbygning, adgangskrav og kompetencemål, etc.; en drøftelse af, hvad en ikv indebærer og hvordan det foregår; hvad der lægges vægt på; hvilke kompetencekrav den eller de pågældende uddannelser stiller; de flere veje, der fører frem til ét uddannelsesbevis - både elevvejen og gvu-vejen; at der er tale om det samme uddannelsesbevis, uanset hvilken vej, man vælger. Det er som regel vigtigt for gvu-ansøgerne at få fastslået, at uddannelsesbeviset erhvervet via en gvu er lige så gyldigt og kvalitetsmæssigt valid, som et uddannelsesbevis erhvervet via den ordinære uddannelsesvej. Et forhold, som både gvu-ansøgerne og deres faglærte kolleger, går meget op i at få slået fast. Vejlederne kommer endvidere ind på de barrierer, gvu-ansøgerne kan støde på undervejs i gvu-forløbet herunder modstand hos kolleger eller arbejdsgiver; eller for ledige kan det være jobcenter eller a-kasse, der har en anden dagsorden end den ledige har i forhold til uddannelse.hvilke betænkeligheder man kan have med at gå i gang med en gvu-uddannelse; kan man nu klare det; er man den eneste i verden, der er ufaglært eller har hadet at gå i skole osv., samt en drøftelse af, hvordan disse betænkeligheder eller barrierer kan overvindes. I den fælles programdel kommer vejlederne også ind på hvilke kompetencer, der kan mangle i forhold til den søgte gvu-uddannelse, og hvordan man generelt kan erhverve de manglende kompetencer ved forskellige former for uddannelse, kurser eller sidemandsoplæring i virksomheden eller praktik aftalt med jobcentret; hvilke overvejelser, det vil være nødvendigt at gøre sig, når man skal i gang med en kompetenceudvikling, det være sig i virksomhedssammenhæng eller i uddannelsesinstitutionen. Vejlederne har allerede på baggrund af den individuelle forberedelse gjort sig overvejelser om de hindringer gvuansøgeren kan støde på. Denne information bruges til fælles bedste uden, at man personliggør informationen. Den enkelte gvu-ansøger skal ikke hænges ud. 11

12 Dialogen med og mellem gvu-ansøgerne I forbindelse med den fælles information lægger vejlederne vægt på dialogen med og mellem gvu-ansøgerne med henblik på gensidig inspiration og forslag til at komme i gang med den videre proces. Ofte kan gvu-ansøgerne inspirere hinanden til, hvordan man kan komme i gang, nogen har prøvet ét, andre har prøvet andet. Dette gælder ikke mindst i forhold til at overvinde eventuelle betænkeligehder eller konkrete barrierer for at komme i gang eller komme videre. Gvu-ansøgerne kender ikke på forhånd hinanden. For at få dialogen i gang, er det vigtigt, at gvu-ansøgerne føler sig velkomne og føler sig trygge ved at fortælle om egne erfaringer. Her er vejlederne fødselshjælpere ved stille spørgsmål evt. henvendt direkte. Som regel vil gvu-ansøgerne gerne fortælle om erfaringer, de har gjort i forhold til uddannelse eller arbejdsmarked. Vejlederne lægger vægt på, at dialogen er godt i gang blandt gvu-ansøgerne, inden man går til de individuelle samtaler, idet den uundgåelige ventetid kan bruges konstruktivt af gvu-ansøgerne dels i forhold til de spørgsmål, man ønsker at drøfte med vejlederen ved den individuelle samtale, dels i forhold til gensidig inspiration med at komme i gang. Ofte har gvu-ansøgerne stor gavn af at dele erfaringer med hinanden og inspiration til, at det, som kan virke uoverkommeligt og måske lidt farligt især for uddannelsesfremmede, måske slet ikke er så slemt endda. Mange voksne, som i tidens løb ikke har taget efteruddannelse, har ofte en stor betænkelighed ved at skulle i gang med uddannelse. Ofte har erindringer om skolegangen i folkeskolen afholdt dem fra at søge skolegang efterfølgende. Her kan en fælles drøftelse tage noget af farligheden ved igen at skulle i skole. Bare det at vejlederne tager problemstillingen op i den fælles del, og deltagerne oplever, at noget, som den enkelte troede var vedkommendes helt unikke problem, viser sig at være en problemstilling rigtig mange tumler med, kan løsne op for manges betænkelighed. Under fællesdelen får hver deltager sin kopi af det merit-/ikv-skema, som vejlederen har forberedt til den individuelle samtale. Skemaets generelle indhold og forståelse gennemgås i fællesskab. Og gvu-ansøgeren kan i ventetiden til den individuelle del gøre sig overvejelser om spørgsmål til vejlederen. Gvu-ansøgers dokumentation af relevant praktisk arbejde svarende til minimum 2 år fuld tid Under fællesdelen informerer vejlederne endvidere om, hvordan gvu-ansøgerne kan dokumentere den relevante, praktiske erfaring, som en gvu-ansøger skal opfylde for at blive gvu-godkendt. Til brug for denne dokumentation benyttes praktikskemaer, som er udarbejdet af uddannelsesinstitutionen på baggrund af de faglige udvalgs virksomheds-godkendelsesskemaer. De respektive faglige udvalg har inden for det merkantile område udarbejdet godkendelsesskemaer til brug i forbindelse med godkendelse af virksomheder som elevplads inden for det pågældende uddannelsesområde. Uddannelsesinstitutionen har udarbejdet et skema til hver af de uddannelser, der kan søges en guv indenfor. Via netværkning har brugen af disse skemaer bredt sig i vidt omfang til fælles brug af uddannelsesinstitutioner inden for det merkantile område. 12

13 Dels sikrer brugen af disse praktikskemaer en fælles forståelse på tværs af uddannelsesinstitutioner, af hvad den praktiske del af en given uddannelse indebærer. Dermed sikres gvu-ansøgerne, at det er de samme praktikmål, de skal leve op til og dokumentere, uanset hvilken uddannelsesinstitution, man har søgt sin gvu-kompetencevurdering hos. Dels sikrer disse praktikskemaer en overskuelighed for gvu-ansøgerene med hensyn til den søgte gvu-uddannelses praktikmål, og gør det lettere for gvu-ansøgeren at dokumentere sin praktiske erfaring. Praktikskemaet er en stort hjælp for både vejleder og gvu-ansøger til at udfolde gvu-ansøgerens praktiske erfaring, idet skemaet med sine punkter er langt mere detaljeret end den dokumentation for praktisk erfaring, som en gvu-ansøger kan fremvise ved en arbejdsgiverudtalelse eller tjenesteattest, som kun indeholder få linjer om at vedkommende har været ansat til fælles bedste. Det er så forskelligt om det er gvu-ansøger der selv udfylder skemaet og dermed selv vurdering i hvilken grad, vedkommende har erfaring inden for et arbejdsområde, eller det er arbejdsgiver. Såfremt det er muligt for gvuansøgeren, skal denne i det mindste have arbejdsgivers underskrift på sit praktikskema. Og så vidt det er muligt og relevant, skal gvu-ansøger udfylde og få underskrevet et praktikskema for hvert af sine ansættelsessteder. Til tider kan gvu-ansøger ikke få dokumenteret sit arbejdsliv ved arbejdsgiverunderskrifter af mange grunde, f.eks. virksomheden eksisterer ikke mere, arbejdsgiver er ikke at finde, man sætter ikke sine ben igen i virksomheden, eller der er ganske enkelt gået for lang tid siden, vedkommende arbejdede det pågældende sted. I så fald må samtale med relevante fagpersoner støtte gvu-ansøgers dokumentation. Mere herom senere. 2) den individuelle del hos vejleder første del af den individuelle kompetencevurdering Efter den fælles information, orientering og drøftelse mellem vejlederne og deltagerne både gvu-ansøgerne og andre voksne uddannelsessøgende overgår man til den individuelle del, hvor hver enkelt ansøger kommer til individuel samtale med vejlederen. I den forekommende ventetid er snakken og den fælles inspiration nu i gang blandt de ventende ansøgere, suppleret med den enkeltes forberedelse til samtalen med vejlederen. Første del af den individuelle kompetencevurdering / realkompetencevurdering foregår således hos vejlederen. Denne første del suppleres med yderligere kompetencevurdering hos faglærer inden for det ønskede fagområde dog ikke samme dag, men efter gvu-ansøgers tilmelding og senere booking hos faglærer. Endelig foregår en vurdering af, om gvu-ansøgerens praktiske erfaring lever op til gvu-lovgivningens krav, hos et udvalg af fagpersoner et udvalg, som uddannelsesinstitutionen kalder et gvu-udvalg. Disse supplerende vurderinger finder som sagt ikke sted samme dag, som den første del af den individuelle kompetencevurdering. Den individuelle samtale og vurdering med vejlederen tager udgangspunkt i gvu-ansøgerens CV og det ønske, gvuansøger har om uddannelse. Samtalen drejer sig dels om at udfolde gvu-ansøgers kompetencer i forhold til de kompetence krav og uddannelsesmål, som gvu-ansøger skal opfylde for at opnå uddannelsesbevis inden for det ønskede område, dels om de problemstillinger og betænkeligheder og afklarende spørgsmål, gvu-ansøgeren måtte have til det videre forløb og i forhold til sin aktuelle beskæftigelses- og private- eller sociale situation. Et eksempel på, hvorledes CV et kan dække over skjulte kompetencer, kan være et hul i CV et, hvor vejlederen søger at få uddybet hullet og afdækket, hvad det dækker over. Gvu-ansøgeren svarede i det givne eksempel 13

14 undvigende, at det jo lå en del år tilbage og var noget, som vedkommende altid havde undgået at komme nærmere ind på, da gvu-ansøgeren oplevede det som flovt og smerteligt, at få sat fokus på. Nærmere adspurgt oplyste gvuansøgeren, at hullet dækkede over 3 år i gymnasiet, hvor vedkommende var dumpet så eftertrykkeligt i matematik, at der ikke kunne udstedes et studentereksamensbevis. Vedkommende havde heller aldrig fået enkeltfagsbeviser på alle de fag, dansk,engelsk, tysk m.m., som var bestået. Vedkommende oplevede at have gået 3 år i gymnasiet uden at kunne bruge det til noget. Det var først, da vedkommende kom til ikv/rkv, at hun oplevede, at de 3 år ikke havde været forgæves, og at der var en del beståede fag fra gymnasiet, som blev godskrevet ovenikøbet på b og a-niveau på baggrund af en vejledervurdering og merit. Et andet eksempel kan være, at vejlederen via CV et bliver opmærksom på jobfunktioner, som gvu-ansøgeren ikke er opmærksom på, er noget, der kan bruges, men hvor vejlederen ved at spørge uddybende får afdækket relevante kompetencer, som gvu-ansøgeren ikke var opmærksom på. Hvordan kan vejlederen huske de forskellige gvu-ansøgere fra hinanden? For at lette overskueligheden og den fælles forståelse og vejleders hukommelse i forhold til den enkelte deltager benyttes det tidligere omtalte merit-/ikv-skema, som vejlederen på forhånd har udfyldt i forbindelse med forberedelsen til samtalen. Skemaet giver gvu-ansøger et overblik, som kan være en hjælp til at overskue og huske de kompetencekrav der skal opfyldes, samtidig får gvu-ansøger overblik over de kompetencer, som vedkommende opfylder, samt overblik over, hvilke der mangler, og forslag til hvordan de manglende kompetencer kan dækkes ind. Ved samtalen drøftes også, hvordan manglende kompetencer kan opfyldes. Samtidig med at vejleder er fødselshjælper i forhold til udfoldelse af ansøgers relevante kompetencer, foretager vejleder samtidig en vurdering af, om de udfoldede kompetencer er relevante i forhold til den søgte uddannelser og endelig foretager vejleder en kontrol af, hvorvidt de udfoldede kompetencer lever op til de krav, som uddannelsen stiller. Hvis gvu-ansøger mener at opfylde kompetencer, som vejleder ikke umiddelbart er overbevist om, er opfyldt, drøftes muligheden for en supplerende individuel kompetencevurdering eller realkompetencevurdering hos faglærer. Denne mulighed giver gvu-ansøger og vejleder tryghed for, at gvu-ansøger får mulighed for at dokumentere kompetencer, som ikke er umiddelbart dokumenterede via CV, uddannelsesbeviser, arbejdsgivererklæringer og samtale med vejleder. Der tilstræbes enighed mellem vejleder og gvu-ansøger om, hvilke kompetencer, der er opfyldt, hvilke der er uafklarede og som gvu-ansøger kan søge realkompetencevurderet hos faglærer, og hvilke, der kræver supplerende kompetenceudvikling. Forslag til uddannelsesplan drøftes også under samtalen. Her drøftes ikke mindst hvilke betænkeligheder, gvuansøger kan have i forbindelse med at gå i gang med et uddannelsesforløb, samt hvilke hindringer, der kan være for at uddannelsesforløbet kan gennemføres. Disse barrierer kan ligger forskellige steder det kan være gvu-ansøger selv, der kan have vanskeligheder ved at skulle gå i skole igen. Det kan være handicaps f.eks. ordblindhed eller læse/stavevanskeligheder, som 14

15 vedkommende ikke tidligere har fået hjælp til. Dette gælder især de uddannelsesfremmede, der har dårlige minder fra deres skolegang. Ofte er det dog forhold som et bestemt fag, der vækker dårlige minder, og som man ikke mener, man kan komme efter i dag. I parentes skal bemærkes, at dette forhold ofte gøres til skamme, når gvuansøgeren kommer i gang med sin skolegang, og det viser sig, at det at gå i skole i dag, er noget helt andet, end dengang vedkommende gik i skole og fik sine dårlige oplevelser. Betænligheder kan også skyldes forhold i gvu-ansøgers familiemæssige situation, sociale situation herunder boligmæssige forhold, som gør, at vedkommende ikke umiddelbart kan overskue eller få nødvendig frirum til at skulle i gang med et gvu-uddannelsesforløb. Endvidere er den beskæftigelsesmæssige situation også vigtig at tage i betragtning, når en gvu-ansøger skal gennemføre sit uddannelsesforløb. Er vedkommende i arbejde? Og vil arbejdsgiver i den sammenhæng bakke op om et uddannelsesforløb? Rigtig mange arbejdsgivere bakker op om den mulighed, deres ansatte har for at få faglært status via en gvu. Men en del gvu-ansøgere melder også om, at deres arbejdsgiver ikke er interesseret i, at der skal gives frihed til uddannelse. Selvom arbejdsgiver kan få løntabsgodtgørelse, når gvu-ansøgeren er på skole, og selvom undervisningen er gratis hvis den gennemføres inden for de rigtige rammer, så er det ikke altid at arbejdsgiver er imødekommende overfor gvu-ansøgere. På dette område er det meget forskelligt, hvilken opbakning gvuansøgerne har med sig fra deres virksomhed. Nogle gvu-ansøgere beretter også om, at arbejdsgiver ikke er interesseret i at vedkommende søger uddannelse med henblik på faglært status, da vedkommende jo så bare skal have mere i løn!. Det samme gælder i forhold til kollegerne på arbejdspladsen. Rigtig mange kolleger bakker op om gvu-ansøgerne og opfordrer deres ufaglærte kolleger til at komme i gang med en gvu. Men vi får også beretninger om arbejdspladser, hvor kolleger udtrykker skepsis i forhold til gvu-vejen, og om denne vej nu også er lige så gyldig en uddannelsesvej, som den ordinære vej til faglært status. For ledige gvu-ansøgere kan problemstillingen også være relevant at undersøge om, hvordan det bliver muligt at gennemføre et gvu-uddannelsesforløb, idet den lediges mulighed for at gennemføre uddannelse for at blive faglært er meget afhængigt af den arbejdsmarkedsmæssige lovgivning, af de politiske vinde, der blæser for tiden - om ledige kan få uddannelse eller skal i jobtilbud, og af den enkelte sagsbehandlers vurdering i det jobcenter, som gvu-ansøgeren er tilknyttet. For gvu-ansøgeren er det jo indlysende, at man fra jobcentrets side burde prioritere uddannelse til faglært status, men det er ikke givet, at den instruks, jobcentermedarbejderen har fået til vurdering og bevilling, stemmer overens hermed. De individuelle samtaler med vejlederen drejer sig således dels om at få udfoldet, afdækket og vurderet hvilke kompetencekrav gvu-ansøgeren opfylder, hvilke der mangler, hvilke der evt. kan afdækkes ved en nærmere realkompetencevurdering evt. hos en faglærer, samt hvordan de manglende kompetencer kan dækkes ind, og endelig hvilke hindringer, der kan være for at uddannelsesforløbet kan gennemføres. 15

16 3) Supplerende individuel kompetencevurdering / realkompetencevurdering hos faglærer I situationer, hvor gvu-vejlederen ikke mener at kunne vurdere en gvu-ansøgers kompetencer, vil det være hensigtsmæssigt at give gvu-ansøger mulighed for en nærmere kompetencevurdering hos faglærer. Denne supplerende kompetencevurdering kan det være hensigtsmæssigt for alle parter at placere tidsmæssigt uger senere end den første kompetencevurderingsdag, dels for at flere kan nå at tilmelde sig, dels for at administrationen kan få skemalagt / booket de relevante faglærere og endelig kan gvu-ansøgeren nå at indstille sig på en sådan supplerende kompetencevurdering. Her kan det være hensigtsmæssigt at gvu-ansøgeren kan tilmelde sig en supplerende ikv i et givent kompetenceområde på et særligt tilmeldingsskema, som bliver viderebehandlet af administrationen herunder skemalægningen. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionen på forhånd har udnævnt relevante faglærere til at kunne udføre supplerende realkompetencevurderinger, såfremt vejledningen sender gvu-ansøgerne videre til en nærmere rkv. Vi hører ofte fra vejlederkolleger, at kæden ofte hopper i deres uddannelsesinstitution, idet man ikke på forhånd har en gruppe faglærere, der kan tage sig af en supplerende ikv/rkv. Og derfor stopper processen før gvuansøgeren har fået mulighed for en supplerende ikv/rkv hos faglærer i de tilfælde, hvor vejleder ikke mener at have tilstrækkelig indsigt i fagområdet eller uddannelsen. En betydelig del af en gvu-kompetencevurdering foregår netop hos faglærere, hvor gvu-ansøgeren får lejlighed til at vise, om man kan leve op til et fags kompetencemål uden at skulle deltage i undervisning på forhånd. En gvuansøger kan have erhvervet sine kompetencer ad forskellige veje herunder via den praktiske erfaring eller ad anden vej, som kan være vanskelig at dokumentere ud over ved en supplerende kompetencevurdering hos faglærer. Gvu-ansøgeren får ikke karakterer i en sådan realkompetencevurdering, men en tilbagemelding fra faglærer om, i hvilken udstrækning de krævede kompetencer er dækket ind og med en konklusion bestået eller ikke bestået. vurderingen relaterer sig til karakterniveauet bestået altså 02. Såfremt gvu-ansøgeren får tilbagemeldingen fra faglærer på bestået, godskrives vedkommende i det pågældende fag eller delfag. Der anføres ikke nogen karakter, men godskrivning på baggrund af en realkompetencevurdering. Denne godskrivning indskrives i elevregistreringssystemet af skolesekretæren og meddeles ved brev til gvu ansøgeren af skolesekretæren. Hvordan kan man sikre kvalitet i den individuelle kompetencevurdering? En stadig tilbagevendende diskussion bl.a. vejledere og faglærere og blandt andre interessegrupper herunder faglærte, hvordan kan man nu være sikker på, at gvu-ansøgerne lever op til de samme uddannelsesmål og kompetencemål, som de faglærte ad den ordinære vej gør? Og hvilke vurderingsmetoder, kan man bringe i anvendelse for netop at sikre kvaliteten i vurderingsarbejdet. 16

17 En diskussion i den forbindelse vil være, hvordan man får afdækket alle gvu-ansøgerens relevante kompetencer, idet en uddannelses slutmål ikke nødvendigvis indeholder eller udspecificerer alle kompetencekravene, som kan være specificeret i uddannelsens adgangskrav. Til illustration kan gives følgende eksempel Nogle vil hævde, at hvis en person har arbejdet 20 år inden for et fagområde, så opfylder vedkommende uddannelsens kompetencemål og lærebrev bør udstedes. Dette modsvares af, at man sagtens kan have arbejdet mange år inden for et fagområde uden at have arbejde bredt inden for området. Et eksempel en administrativ medarbejder har arbejdet mange år i lønbogholderiet og er en meget dygtig lønbogholder. Vedkommende har måske kun folkeskolens afgangseksamen og har i tidens løb kun gennemført virksomhedsinterne kurser indenfor lønbogholderi. Denne person vil hos nogle vurderes til at opfylde kontoruddannelsens slutkompetencemål undtagen specialefag og fagprøve, mens andre vil stille spørgsmål ved at anerkende, at personen opfylder kompetencekravene, idet vedkommende ikke opfylder adgangskravene til uddannelsen herunder sprogkrav og andre teoretiske kompetencekrav, som uddannelsen bygger på, men som ikke er indeholdt i uddannelsens slutmål. Envidere vil man vurdere i hvilken udstrækning vedkommende kan anvende et relevant fagsprog, og dermed ikke acceptere, at vedkommende kan forklare sig ved dagligdags tale. En problemstilling, der især er blevet aktuel efter bekendtgørelsesændringer inden for erhvervsuddannelserne, hvor grundforløb og hovedforløb er blevet adskildt og hvor diskussionen om en gvu-kompetencevurdering skal omfatte både vurdering i forhold til den pågældende uddannelses grundforløbs kompetencekrav og kompetencekravene til uddannelsens slutkompetencemål. En diskussion blandt faglærere går også på, hvor meget en person skal bestå en realkompetencevurdering skal det være netop bestået i forhold til beståelseskravene i den gængse karakterskala, eller skal det være godt bestået, så det nærmere svarer til en middelgod karakter i den gængse skala. Uanset hvor meget faglærere ønsker det bedste for en person, der skal realkompetencevurderes, må der ikke herske tvivl om, at beståelseskravene i en realkompetencevurdering skal svare til netop bestået i den gængse karakterskala, hverken mere eller mindre. En måde at sikre kvaliteten på er bla. via samarbejde i netværk uddannelsesinstitutionerne imellem og her diskutere problemstillinger, som måtte opstå i forbindelse med arbejdet med individuel kompetencevurdering. Efter-fasen med opfølgning og gvu-uddannelsesforløb 1) Den skriftlige opfølgning fra vejleder Selv om vejlederne lægger vægt på at informere enkelt og overskueligt, har gvu-ansøgeren brug for en skriftlig opsummering af ikv en, der dels gør status over hvilke kompetencer, der er dækket ind, dels hvilke der mangler og hvordan de manglende kompetencer kan dækkes ind. Vejlederen udformer derfor et gvu-vejledningsbrev til den enkelte gvu-ansøger, hvori overblikket fastholdes, samt hvilke skridt der skal tages videre for gvu-ansøgeren. Herunder hvordan gvu-ansøgeren tilmelder sig supplerende kompetencevurdering i udvalgte fagområder, samt hvordan ansøger får dokumenteret sin relevante praktiske erfaring. De følgende trin i gvu-processen oplistes endvidere herunder hvordan gvu-ansøger får tilmeldt sig supplerende uddannelse herunder fagprøveforløb. Hvilke betingelser der skal være opfyldte, hvilke forhold gvu-ansøgeren skal 17

18 have afklaret herunder aftale med arbejdsgiver eller jobcenter, eller hvor gvu-ansøger nu har sin forsørgelse fra. Brevet informerer endvidere om den klageret, en gvu-ansøger har. At godkendelse af den praktiske erfaring medfører udarbejdelse og tilsendelse af en gvu-plan, inden for det søgte uddannelsesområde og hvilke rettigheder en sådan gvu-plan indebærer. 2) praktikskemaer som dokumentation for relevant praktisk erfaring og gvu-plan For at kunne blive gvu-godkendt, skal gvu-ansøgeren kunne godtgøre, at vedkommende besidder relevant praktisk erfaring svarende til mindst 2 år fuld tid. En gvu-ansøger skal i princippet have en erhvervserfaring svarende til den, en elev i samme uddannelse har efter gennemført elevtid på 2 år. Dette kan dokumenteres på flere måder, bl.a. ved arbejdsgiverreferencer, -udtalelser og lignende. Da sådanne referencer ofte er enten mangelfulde eller overfladiske og dermed gør det vanskeligt at vurdere, om gvu-ansøger har den brede relevante erfaring, som gvu-godkendelsen kræver, kan det være en stor hjælp for både gvu-ansøger og uddannelsesinstitution at anvende praktikskemaer, som det relevante faglige udvalg har udformet til brug for elevpladsgodkendelse. Inden for det merkantile område benyttes de nævnte praktikskemaer i stort omfang, som tidligere beskrevet. Hvem kan vurdere om en gvu-ansøger opfylder kravene til den praktiske erfaring? Det er forskelligt fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution hvem, der efterfølgende vurderer, om den enkelte gvu-ansøger opfylder gvu-kravene til den praktiske erfaring. Det kan være den enkelte vejleder, der vurderer, eller det kan være et decideret gvu-udvalg, som den pågældende uddannelsesinstitution har nedsat. Et godt bud på hvem, der har indsigt og overblik over hvilke praktikkrav en uddannelse stiller, kan bla. være praktikservicekonsulent eller lopkonsulent, som i forvejen er fortrolig med at godkende elevpladser, og som i den forbindelse har indblik i de faglige udvalgs krav til hvilke arbejdsfunktioner en uddannelse omfatter; gvu-vejledere og skolepraktikledere eller andre faglærere eller faglærte personer, som kender uddannelsesmålene for den pågældende uddannelse kan ligeledes være kvalificerede bud. Hvis et gvu-udvalg så består af flere af de nævnte persongrupper, kan man måske siges at være dækket ind fra uddannelsesinstitutionens side. 3) Gvu-planen Når gvu-ansøgeren har returneret sin dokumentation for relevant praktisk erfaring, vurderes det af gvu-udvalget, i hvilken udstrækning gvu-ansøger opfylder kravene til en alsidig og relevant erhvervserfaring til at kunne få udstedt gvu-plan. Med godkendelse af den praktiske erfaring og dermed udstedelse af en gvu-plan, er gvu-ansøger ikke længere ansøger, men kan nu kaldes en gvu er. Gvu-planen udstedes også, hvis der viser sig huller i den praktiske erfaring, som dog kan opfyldes ved op til 4 ugers praktisk supplering. Denne praktiske supplering kan foregå i den virksomhed, hvor vedkommende er ansat, eller i anden virksomhed eller i skolepraktik. For ledige kan suppleringen foregå i enten jobtræningsforløb eller i skolepraktik, hvis der er skolepraktik inden for det pågældende uddannelsesområde, og hvis gvu erens jobcenter giver lov til det i forbindelse med en jobplan. Gvu-planen indeholder en oversigt over de kompetencekrav eller uddannelsesmål, vedkommende gvu er opfylder kravene til, samt hvilke vedkommende mangler. Der kan i øvrigt henvises til det gvu-uddannelsesbrev, som vejlederen tidligere har sendt til gvu eren, hvori der er beskrevet, hvordan kravene kan opfyldes. I den forbindelse 18

19 gøres opmærksom på, at uddannelsesinstitutionen kan give forslag til uddannelsesplan, men gvu eren kan vælge alternative måder at opfylde kravene på. Det vil dog være hensigtsmæssigt for gvu eren at sikre sig, at de alternative måder dækker uddannelsesplanen. Gvu ren skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at det kun er til gennemførelse af gvu-uddannelse inden for eud og amu-systemet, at gvu-planen giver mulighed for at arbejdsgiver / gvu eren kan få veu-løntabsgodtgørelse og at uddannelse er gratis. Såfremt gvu eren vælger at gennemføre kurser eller uddannelse inden for andre uddannelsesområder, kan der både være brugerbetaling og uden løntabsgodtgørelse. Der er ikke blanket-tvang, når en uddannelsesinstitution udskriver en gvu-plan. Det viser sig derfor med al tydelighed, at gvu-planer kan have mange udformninger, og kan indholdsmæssigt være meget forskellige i læsbarhed. Her vil det være hensigstmæssigt, om uddannelsesinstitutionerne finder sammen om en fælles standard både i udformning og i præcisering af indhold, således at entydigheden sikres, dels at der ikke er tvivl om, at der er tale om en gvu-plan og inden for hvilken uddannelse, den er udstedt, dels at der er entydighed om, hvilke krav, der er opfyldt og hvilke, der mangler. Dette til fordel for især gvu eren, men også for den modtagende uddannelsesinstitution, idet en gvu er har frit valg med hensyn til hvilken uddannelsesinstitution, vedkommende ønsker at gennemføre dele eller hele sin gvu-uddannelse, såfremt institutionen udbyder uddannelsen. En gvu-plan har ifølge lovgivningen 6 års gyldighed. Såfremt gvu eren ikke når at gennemføre sin gvu-plan inden for de 6 år, kan det komme på tale at tage planen op til revision med mindre, at der kan gives dispensation fra tidsfristen, i det tilfælde, hvor gvu eren er i gang med at gennemføre det sidste af planen f.eks. fagprøveforløbet. 4) En gvu-erklæring Såfremt gvu-ansøgeren ikke opfylder kravene til den relevante praktiske erfaring, skal uddannelsesinstitutionen udstede en gvu-erklæring, der i princippet har samme indhold som en gvu-plan, med status over hvilke krav, der pt opfyldes og hvilke der mangler. En gvu-erklæring giver dog ikke adgang til gratis uddannelse og løntabsgodtgørelse, ligesom gvu-ansøgeren ikke kan afslutte sin uddannelse med fagprøve, før vedkommende opfylder kravene til den praktiske erfaring og får udstedt gvu-plan. I den forbindelse skal gøres opmærksom på, at når gvu-ansøger med gvu-erklæring på ny søger om en gvugodkendelse, skal vedkommende til fornyet gvu-ikv/rkv og have en vurdering i forhold til de kompetencekrav, der er nu-gældende og ikke i forhold til de krav, der var gældende, da gvu-erklæringen blev udstedt. 5) Det videre gvu-uddannelsesforløb Hvis vejlederen forbliver gvu-vejleder for den person, man har haft til samtale og kompetencevurdering, kan det styrke trygheden for gvu eren. Ved at man kender sin vejleder kan det være med til at sikre en gennemførelse af den uddannelse, som gvu eren skal igennem, uanset om der er tale om et længere forløb, eller der er tale om få kurser og den afsluttende fagprøve. Uden tvivl ville man få mange flere gvu ere til at gennemføre deres gvu-forløb, hvis uddannelsesinstitutionen havde midler til at følge op på de gvu ere, der hænger og måske har mistet overblikket, eller som måske er fanget af et godt arbejde, og derfor har glemt alt om sit gvu-forløb. En del gvu ere henvender sig flere år efter, at de har fået gvu-ikv for at få gjort status i forhold til deres forløb. Måske er de blevet ledige, og kommer nu i tanke om, at det kunne være relevant at få gjort gvu en færdig og blive faglært, især hvis de søger stillinger inden for det offentlige, hvor faglært status honoreres højere end ufaglært. 19

20 Et gvu-forløb er et individuelt forløb, som stiller store krav til den enkelte gvu er med hensyn til overblik og udholdenhed i forhold til et uddannelsesforløb, som kan strække sig over 6 år. Hvis der er mulighed for at samle gvu ere evt. oprette et fælles forum, hvor de kan udveksle erfaringer og gode ideer, kan det styrke deres chancer for at gennemføre gvu-forløbet. Det kan vi se med de gvu-forløb, hvor der har været nok deltagere ti,l at alle kan starte samtidigt på specialefag og fagprøveprojekt. Det forudsætter, at alle er klar til at gennemføre specialefag og fagprøveforløb og at der er nok deltagere til samlet start. Et gvu-forum inden for hver uddannelse kunne været et spændende eksperiment, som uddannelsesinstitutionen kunne iværksætte som støtte for at få flere igennem gvu-forløbet. Det økonomiske incitament for uddannelsesinstitutionerne er dog ikke til stede, dels er det for mange uddannelsesinstitutioner vanskeligt at tilbyde undervisning i de individuelle forløb, som gvu ere har brug for, dels er der ikke noget sluttaxameter eller gennemførselstaxameter for gvu ere, hvorfor uddannelsesinstitutionen kan være mere eller mindre ligeglad med, om deres gvu ere gennemfører uddannelsen. Problemet med at få nok gvu ere frem til start på et uddannelsesforløb er, at gvu erne har vidt forskellig baggrund og dermed behov for vidt forskellig kompetenceudvikling, inden de er klar til at gennemføre de afsluttende uddannelsesforløb med fagprøve. Hvis uddannelsesinstitutionen har volumen nok til at tilbyde uddannelsesforløb, hvor gvu erne kan samlæses moduliseret med f.eks. hg-praktikvejselever og enkeltfagselever, kan der tilrettelægges overskuelige gvu-forløb for den enkelte gvu er. Her kan vi se, at hvis uddannelsesinstitutionen kan udbyde forløb, hvor gvu eren f.eks. kan gennemføre et fag med en hel dag om ugen over ½ år, så kan forløbet være overskueligt at gennemføre for gvu eren. Et sådant forløb kan kombineres med et arbejde, hvor gvu eren kan arbejde i sin virksomhed de øvrige dage i ugen. Gvu eren samlæses med de nævnte praktikvejselever og enkeltfagselever, som også kombinerer skoledage og arbejdsdage. Uddannelsesinstitutioner med mindre volumen udbyder samlæsningskurser, hvor flere gvu ere og andre elever arbejder i åbent værksted, og hvor der er tale om mere eller mindre selvstudie, med mulighed for at kontakte en underviser, som måske skal dække flere fag. Dette kan fint være muligt på uddannelser, hvor man har fag-niveauer på f og e, men hvis gvu eren skal gennemføre fag på d eller c-niveau, hvor sidstnævnte er gymnasialt niveau, kræver det specifik faglig viden fra underviser, hvis man skal bibeholde den faglige respekt. Er uddannelsesbeviset erhvervet via en gvu nu også lige så godt som et rigtigt uddannelsesbevis? Dette spørgsmål stiller gvu erne gang på gang. Kan vi nu være sikre på, at vores arbejdsplads vil værdsætte et uddannelsesbevis, som er erhvervet via gvu-vejen lige så godt, som hvis det er erhvervet via den ordinære uddannelsesvej?. Mine kollerger mener ikke, at jeg bliver lige så godt uddannet, som de er de har rigtigt lærebrev! 20

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV

Ansøgning til uddannelse PAU-EUV Ansøgning til uddannelse PAU-EUV EUV - PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (EUV står for erhvervsuddannelse for voksne) For at blive optaget skal du Være fyldt 25 år Have mindst 2 års erhvervserfaring, inden

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis? NVR konference den 10. juni 2010 Ulla Nistrup, NVR www.nvr.nu Et overordnet billede Tilslutning til at det er en god ide, at give personer anerkendelse

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse PAU GVU for voksne med erfaring

Pædagogisk assistentuddannelse PAU GVU for voksne med erfaring Ansøgning til Social- og sundhedsuddannelserne Pædagogisk assistentuddannelse PAU GVU for voksne med erfaring 1. Ansøger Navn: Personnummer: Alder: Statsborgerskab: Adresse: Postnummer: Postdistrikt: Bopælskommune:

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 GVU for voksne med erfaring

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 GVU for voksne med erfaring Ansøgning til sundhed, omsorg og pædagogik uddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 GVU for voksne med erfaring 1. Ansøger Navn: Personnummer: Alder: Adresse: Postnummer: Postdistrikt: Bopælskommune:

Læs mere

Sagsnr.: 113.161.021 GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser

Sagsnr.: 113.161.021 GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser GVU En vejledning til Uddannelsesbogen Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser April 2006 1 Indledning Denne vejledning er udarbejdet med reference til Undervisningsministeriets

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Mål: Flere voksne tager en erhvervsuddannelse. Kunderne skal føle sig godt behandlet.

Mål: Flere voksne tager en erhvervsuddannelse. Kunderne skal føle sig godt behandlet. Erhvervsuddannelse for voksne Realkompetencevurdering Mangler 30.000 faglærte i 2020 I 2020 vil vi mangle over 30.000 faglærte, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mål: Flere voksne tager

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering Erhvervsuddannelse for voksne Uddannelse fra dit ståsted til fremtiden Forord Erhvervsuddannelser for voksne (EUV) Erhvervsuddannelserne er under forandring. Fra sommeren 2015 vil

Læs mere

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Introduktion til Grundlæggende Voksen Uddannelse (GVU) Kursusafdelingen CPH WEST

Introduktion til Grundlæggende Voksen Uddannelse (GVU) Kursusafdelingen CPH WEST Introduktion til Grundlæggende Voksen Uddannelse (GVU) Kursusafdelingen CPH WEST Hvorfor kan en kursist med fordel vælge GVU? Fagligt fundament Personlig kompetenceudvikling Mulighed for at bevæge sig

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Workshop Årsmøde 2012, Kolding Konsulent Ellen Enggaard, VIAUC REALKOMPETENCEVURDERING I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Udbytte af anerkendelse : - Adgang - Individuel tilrettelæggelse og afkortning af uddannelse

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST. På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST

GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST. På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST Hvorfor kan en kursist med fordel vælge GVU? Fagligt fundament Personlig kompetenceudvikling Mulighed for at bevæge

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Uddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg

Uddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Uddannelsesplan for pædagogstuderende i praktik Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Velkommen! Hermed byder vi dig velkommen som pædagogstuderende i Nørreskovskolens SFO. Skolegade 9 6430

Læs mere

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udarbejdet af: Pia Schmidt

Udarbejdet af: Pia Schmidt Udarbejdet af: Pia Schmidt Borgeren henvender sig til skolen. - vil gerne realkompetencevurderes mhp. at gennemføre en EUD uddannelse under GVU lovgivningen Uddannelses- og Erhvervsvejledningen koordinerer,

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

Calgary-Cambridge Guide

Calgary-Cambridge Guide Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn

Læs mere

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU Indhold Indledning... 3 Kvalitets-flow... 4 Kompetence- og rollefordelinger... 5 VEU-Center sekretariat... 5 VEU Institutioners receptioner...

Læs mere

Klagevejledning. Hvornår kan du klage?

Klagevejledning. Hvornår kan du klage? Klagevejledning Hvornår kan du klage? Hvis du er utilfreds med dit uddannelsesforløb er det en god ide at starte med at tale med din underviser, din uddannelsesvejleder eller leder af pædagogisk assistentuddannelsen.

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne (euv)

Erhvervsuddannelser for voksne (euv) Erhvervsuddannelser for voksne (euv) Struktur og registrering Margrethe Nabe-Nielsen, Specialkonsulent, UVM Jenny K. Møller, EASY-A konsulent, STIL Side 1 Afsæt for euv Formål Målrettet og overskuelig

Læs mere

GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST. På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST

GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST. På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST GVU merkantil i kursusafdelingen på CPH WEST På vej mod fagprøven gennem AMU CPH WEST Hvorfor kan en kursist med fordel vælge GVU? Større faglig bredde Personlig kompetenceudvikling Mulighed for at bevæge

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Sådan får du råd til uddannelse

Sådan får du råd til uddannelse Sådan får du råd til uddannelse - når du er i arbejde - når du er fyret, men ikke fratrådt endnu Statens voksenuddannelses-støtte (SVU) eller Godtgørelse til voksen- og efteruddannelse (VEU) Læs her hvordan

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

- Kvalitet, status og initiativer

- Kvalitet, status og initiativer Realkompetence i NVR - Kvalitet, status og initiativer DFS s forum for kompetencer/realkompetence Den 24. januar 2012 Ulla Nistrup NVR, Nationalt Videncenter for Realkompetence www.nvr.nu Program Kvalitet

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

GVU til PA 31.07.15-27.09.16

GVU til PA 31.07.15-27.09.16 Adgangskrav: Mindst 2 års relevant erhvervserfaring Grundskolens afgangsniveau i dansk, engelsk og Samfundsfag Fyldt 25 år Praktiske oplysninger: Undervisningstiden er 37 timer pr. uge incl. lektier. Den

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet. TUP12 Task Force. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet. TUP12 Task Force. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 Task Force VEU- Center Vest VEU Center-Syd Kl. TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Task Force august september 2014 Programpunkt 08.30 08.50 Velkomst v/karin

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at

Læs mere

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Brugen af RKV i vejledningsindsatsen - praksis, udfordringer og muligheder. v/lone Gullmaj Græbe, VEU-koordinator, VEU-center Øst og Øerne

Brugen af RKV i vejledningsindsatsen - praksis, udfordringer og muligheder. v/lone Gullmaj Græbe, VEU-koordinator, VEU-center Øst og Øerne Brugen af RKV i vejledningsindsatsen - praksis, udfordringer og muligheder v/lone Gullmaj Græbe, VEU-koordinator, VEU-center Øst og Øerne RAR vejlederkonference, 7.12.2016 Vejen til job En anden vej Realkompetencer

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,

Læs mere

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Dagens program Velkommen og formål med dagen Uddannelsesordningerne og hvad vi har i vente trepartsaftalerne

Læs mere

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet. Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk

Læs mere

NB. Spørgsmål 1-8 skal besvares. Praktikvirksomhedens navn og adresse: Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

NB. Spørgsmål 1-8 skal besvares. Praktikvirksomhedens navn og adresse: Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedsassistentuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:

J.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne: Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Ansøgning om kontanthjælp

Ansøgning om kontanthjælp Case: Kontanthjælp Case: Kontanthjælp Morten er 32 år og bor i Haderslev Kommune. Morten er student og er ikke kommet i gang med en uddannelse. Han har haft forskellige ufaglærte jobs og de sidste 4 år

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering

Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Skrift til ledere om Medarbejder Udviklings Samtale (MUS), herunder Kompetencevurdering Indledning Da Skejby ønsker at være et attraktivt arbejds- og uddannelsessted, er udviklingen af MUS et vigtigt udviklings-

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Uddannelsesplan. Mølleriet Møllehøjskolens SFO. Fritids- og Ungdomsklubben Kværnen. for pædagogstuderende i praktik ved

Uddannelsesplan. Mølleriet Møllehøjskolens SFO. Fritids- og Ungdomsklubben Kværnen. for pædagogstuderende i praktik ved Uddannelsesplan for pædagogstuderende i praktik ved Mølleriet Møllehøjskolens SFO og Fritids- og Ungdomsklubben Kværnen Velkommen! Hermed byder vi dig velkommen som pædagogstuderende på Møllehøj. I forbindelse

Læs mere

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN

DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN DIN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN Navn Holdnummer 1 Indholdsfortegnelse PRÆSENTATION OG FORMÅL... 3 1. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 4 2. SAMTALE: KONTAKTLÆRERSAMTALE... 5 3. SAMTALE: PRAKTIKBESØG... 6

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Slutevaluering af Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Slutevaluering af Fra ufaglært til faglært på rekordtid Slutevaluering af Fra ufaglært til faglært på rekordtid CPH WEST 24.03.15 Oversigt 1 Formål 2 Metode 3 Målopfyldelsesgrad 4 Det opsøgende arbejde 5 Opsummering 6 Perspektiver og anvendelighed 2 Slutevalueringens

Læs mere

Det danske uddannelsessystem

Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem Det danske uddannelsessystem består af både et ordinært uddannelsessystem og et parallelt uddannelsessystem for voksen- og efteruddannelse. Pjecen beskriver uddannelsessystemet

Læs mere

Uddannelsesvejledning til voksne

Uddannelsesvejledning til voksne Uddannelsesvejledning til voksne Vejledningens organisering, rammer og retning på VUC er og de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Denne rapport kortlægger, hvordan uddannelsesinstitutioner, der udbyder

Læs mere

Det sker i. Jobboxen APRIL, MAJ & JUNI Tilmelding via hjemmesiden

Det sker i. Jobboxen APRIL, MAJ & JUNI Tilmelding via hjemmesiden Det sker i Jobboxen APRIL, MAJ & JUNI 2018 Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Inspiration til nye job- og uddannelsesmål I løbet af vores arbejdsliv, kan vi få brug for at skifte branche.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011

Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 Midtvejsevaluering af Projekt Seniorkorps Udarbejdet af Lbr konsulent Lise Kragh Møller, august 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden august 2010 til december 2011 finansieret

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Det sker i. Jobboxen. august & september Tilmelding via hjemmesiden

Det sker i. Jobboxen. august & september Tilmelding via hjemmesiden Det sker i Jobboxen august & september 2018 Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Inspiration til nye job- og uddannelsesmål I løbet af vores arbejdsliv, kan vi få brug for at skifte

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Hvad er realkompetencer?

Hvad er realkompetencer? Hvad er realkompetencer? Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet Tanken er at anerkende en persons samlede erfaringer fra uddannelse,

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere