Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne"

Transkript

1 1 - Resume af udspil til erhvervsuddannelserne.pdf Hører til journalnummer: A Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål for erhvervsuddannelserne: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 stigende til mindst 30 pct. i Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse. Fuldførelsen skal stige fra 52 procent i 2012 til 60 procent i 2020 og 67 procent i Det vil sige, at mindst to ud af tre påbegyndte skal fuldføre i Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Andelen af de dygtigste elever skal øges år for år, og den høje beskæftigelse for færdiguddannede skal opretholdes. 4. Tilliden til og trivslen i erhvervsskolerne skal styrkes Der vil blandt andet på baggrund af erfaringerne med trivselsmålinger på erhvervsskolerne blive udviklet én fælles metode for trivselsmålinger, som alle erhvervsskoler forpligtes til at anvende. Arbejdet med trivselsmålsætningen skal medvirke til at sikre fokus på at skabe og fastholde et højt trivselsniveau lokalt. 1. Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø Der skal skabes et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, hvor unge trives, har det sjovt sammen og lærer en masse. Erhvervsuddannelserne skal målrettes de unge under 25 år, så det bliver en rigtig ungdomsuddannelse. De store aldersforskelle mellem eleverne fjernes, så der kan skabes et stærkt ungdomsuddannelsesmiljø. Undervisningen skal forankres i holdfællesskaber ligesom i folkeskolen og gymnasierne. På den måde kan de unge bedre udvikle et fagligt og socialt fællesskab. Regeringen foreslår derfor, at der etableres et grundforløb på ét år for de elever, som kommer direkte fra grundskolen, hvor de unge går længere tid sammen og har mulighed for at være en del af et klassefællesskab. Læs mere om det nye grundforløb under næste fokusområde, 2. Enklere struktur, mere overskuelighed og bedre muligheder for at læse videre. 1

2 Nogle erhvervsskoler, gymnasier og kommuner har gode erfaringer med at danne fælles campusmiljøer omkring bl.a. erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Det muliggør blandt andet, at uddannelserne kan trække på fælles aktiviteter og etablere fælles faglige miljøer. Og uddannelsernes bliver mere attraktive for de unge. Disse gode erfaringer skal indsamles og videreformidles til uddannelsesstederne, og uhensigtsmæssige hindringer for campusdannelserne skal nedbrydes. 2. Enklere struktur, mere overskuelighed og bedre muligheder for at læse videre Flere skal vælge en erhvervsuddannelse, og erhvervsuddannelserne skal være et oplagt førstevalg direkte efter afslutning af 9. eller 10. klasse. Strukturen i erhvervsuddannelserne skal derfor gøres mere overskuelig. Regeringen foreslår, at erhvervsuddannelsernes grundforløb fremover organiseres i fire hovedområder. Det vil sige, at eleverne ved indgangen til erhvervsuddannelserne kun skal forholde sig til disse fire hovedområder frem for de 12 nuværende fællesindgange og skal først senere vælge mellem de 108 forskellige erhvervsuddannelser. De fire nye hovedområder: Social, sundhed og pædagogik Handel og servicefag Landbrug og fødevarer Teknologi, byggeri og transport Grundforløbenes tilrettelæggelse og indhold bliver nu sådan, at unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, får bedre mulighed for at blive afklaret og tage stilling til valget af en erhvervsuddannelse. De unge skal ikke længere beslutte, hvad de vil være allerede inden for de første 14 dage som det er tilfældet i dag. Det konkrete uddannelsesvalg træffes først inden påbegyndelse af grundforløbets anden del de sidste 10 uger. Uanset hvilket hovedområde, den unge begynder på, kan han eller hun senere vælge mellem alle 108 erhvervsuddannelser. Det nye grundforløb får en ensartet varighed og opbygning på tværs af hovedområdet. Det nye grundforløb varer et år for de unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Det betyder for mange uddannelser, at grundforløbet bliver forlænget i forhold til i dag. 2

3 Grundforløbet består af to dele. 1. del er for de unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, og varer 30 uger. På første del får de unge tid til at lære forskellige uddannelsesområder at kende, får udviklet brede erhvervsfaglige kompetencer og bliver dygtigere i de almene fag. Styrkelsen af disse generelle og almene kompetencer danner grundlag for det endelige uddannelsesvalg. I grundforløbet får eleverne udviklet deres studiekompetencer og får dermed bedre muligheder for at læse videre efter endt erhvervsuddannelse. 2. del af grundforløbet varer 10 uger og består af uddannelsesspecifikke fag, som gør den unge klar til at starte på hovedforløbet. Hvis man ikke begynder på en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, fx fordi man har været i arbejde eller anden uddannelse, begynder man direkte på grundforløbets 2. del med mulighed for individuel supplering i indtil 10 uger. Regeringen ønsker, at styrke mulighederne for høje niveauer i grundforløbet, og for, at unge kan tage en gymnasial eksamen samtidig med en erhvervsuddannelse (eux). Eux vil derfor fremadrettet blive tilbudt på flere uddannelser og inden for alle fire hovedområder. På den måde får erhvervsuddannelserne et bredere sigte og giver bedre muligheder for videre uddannelse. Det skal ske ved, at alle erhvervsuddannelser med en varighed på mindst 3 år giver adgang til alle erhvervsakademiuddannelser Den nye struktur betyder, at grundforløbet får samme opbygning og varighed inden for alle fire hovedområder. For to af de merkantile uddannelser skal eleverne have særligt specialiserede kompetencer på et højere niveau i uddannelsen i form af eux. For de øvrige merkantile uddannelser bliver der mulighed for, at nogle elever som en del af hovedforløbet kan tage et studiekompetencegivende eux-forløb på et år eller en ny overbygning på hovedforløbet med højniveauer, som er tiltænkt unge, der ønsker at blive fx salgsledere mv. 3. Klare adgangskrav og tilbud til alle unge Klare adgangskrav vil skabe øget opmærksomhed på, hvilke forudsætninger de unge skal have for at blive klar til en ungdomsuddannelse. For unge, der ikke opfylder adgangskravene efter folkeskolens 9. klasse, foreslår regeringen en ny erhvervsrettet linje i 10. klasse EUD10, som et supplement til de nuværende 10. klasses tilbud. Mange elever, der i dag starter på en erhvervsuddannelse, falder fra, fordi de ikke har de nødvendige grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder. Det kan give en oplevelse af nederlag. Utilstrækkelige færdigheder hos nogle elever gør det svært at skabe et ensartet og fælles 3

4 grundlag for undervisningen, og kvaliteten i uddannelserne og undervisningen bliver derfor svækket for de andre elever. Klare adgangskrav vil skabe øget opmærksomhed på, hvilke forudsætninger de unge skal have for at blive klar til en ungdomsuddannelse. Regeringen foreslår på den baggrund, at der fremover skal være tre hovedveje til at starte på en erhvervsuddannelse: Unge med et gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har direkte adgang Unge, som har indgået en uddannelsesaftale (dvs. har en praktikplads), kan starte direkte på grundforløbets 2. del. Unge, som har en ungdomsuddannelse i forvejen, kan starte direkte på grundforløbets 2. del, hvis de har mindst 02 i gennemsnit på 9. klasses niveau eller højere i forbindelse med deres ungdomsuddannelse. Ud over de tre hovedveje vil der være mulighed for direkte optagelse på en erhvervsuddannelse på baggrund af en prøve og en personlig samtale. For unge, der ikke opfylder adgangskravene efter folkeskolens 9. klasse, foreslår regeringen en ny erhvervsrettet linje i 10. klasse EUD10, som et supplement til de nuværende 10. klasses tilbud. EUD10 skal hjælpe de unge med at få forudsætningerne for at begynde på en erhvervsuddannelse. Som et forsøg indføres betinget optagelse i form af optagelseskontrakter og faglige kursusforløb for unge, der ikke har opnået de fornødne karakterer, men som ved optagelsesprøven på erhvervsskolen vurderes at være tæt på at opfylde adgangskravene, og som er motiverede for at opnå de nødvendige kvalifikationer. De unge, som ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse, og som er i risiko for at stå helt uden uddannelse, kan i fremtiden gennemføre en fleksuddannelse. Læs mere om dette under 6. Ny fleksuddannelse. I sammenhæng med mere klare krav foreslår regeringen: Fokusering af vejledningsindsatsen i folkeskolen, så den målrettes de elever, der allerede i 8. klasse vurderes at være i risiko for ikke at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Læs mere under 8. Fokusering af vejledningsindsatsen. Bedre muligheder for, at folkeskolerne kan følge op på elevernes videre færd i uddannelsessystemet, for eksempel med indikatorer for, hvor stor en andel af eleverne, der påbegynder og gennemføreren ungdomsuddannelse, og hvor stor en andel af eleverne, der ikke opnår karakteren 2 ved folkeskolens afgangsprøver. 4

5 Aktiviteter, som kan skabe øget fokus på og viden om mulighederne i erhvervsuddannelserne bl.a. obligatoriske introduktionskurser og brobygning. 4. Mere og bedre undervisning skal give dygtigere faglærte Bedre kvalitet i undervisningen vil fastholde flere unge i erhvervsuddannelserne. Lærerne skal derfor både være dygtige faglærte med erfaring fra erhvervslivet og dygtige undervisere med anden relevant baggrund og have pædagogiske kompetencer, som matcher elevernes forskellige forudsætninger. Kravene til de ansattes kvalifikationer øges derfor stiger kvalitetskravene til erhvervsuddannelserne også. Uddannelserne skal løbende udvikle sig, så de unge får kvalifikationer, som matcher arbejdsmarkedets behov. Elevernes tid sammen med lærerne har stor betydning for udbyttet af uddannelsen. Regeringen foreslår derfor, at kvaliteten på erhvervsuddannelserne hæves gennem følgende: De planlagte undervisningstimer på erhvervsuddannelsernes grundforløb skal være på mindst 25 stigende til 26 timer om ugen i gennemsnit. Lærernes pædagogiske kompetencer skal styrkes markant, og de skal derfor have formelle erhvervspædagogiske kompetencer svarende til 10 ECTS-point inden Dette kan for eksempel være et modul fra diplomuddannelsen i erhvervspædagogik. Der igangsættes et ledelsesudviklingsprogram og stilles krav om efteruddannelse i pædagogisk ledelse for ledere af erhvervsskolerne. Samtidig iværksættes der initiativer, som kan understøtte det strategiske arbejde samt skabe udvikling og styrket undervisningsmiljø på erhvervsskolerne. Skolerne skal forpligtes til at yde differentieret undervisning, der er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger. Og de unge skal have tilbud om undervisning på flere faglige niveauer, så alle unge bliver udfordret og får udviklet deres potentialer fuldt ud. Skolerne forpligtes til i højere grad at yde praksisorienteret undervisning og sammentænke indlæringen i skole- og praktikperioderne. Der udarbejdes en samlet strategi for Den Digitale Erhvervsuddannelse for at skabe grundlag for bedre at udnytte digital læring. 5

6 Det statslige kvalitetstilsyn med skolerne skal styrkes med fokus på skolernes kvalitetsudvikling og elevernes trivsel. Kvalitetstilsynet skal styrkes med læringskonsulenter, der i reformens indfasningsperiode skal yde rådgivning til skolerne. Tilsynet skal især understøtte en positiv udvikling på de erhvervsskoler, der præsterer dårligt i forhold til de centralt opstillede mål. De skoler skal have obligatorisk, individuel rådgivning fra læringskonsulenterne og om nødvendigt indgå aftale med Undervisningsministeriet om iværksættelse af tiltag, der kan højne kvaliteten. Det kan for eksempel være påbud om flere timer til eleverne, supervision, ændringer i undervisningsplaner eller opgradering af lærerkvalifikationer. 5. Fortsat indsats for praktikpladser Manglende praktikpladser i virksomheder er en medvirkende årsag til, at unge falder fra erhvervsuddannelserne. I november 2012 indgik regeringen en bred politisk aftale med 12 konkrete initiativer, der styrker uddannelsesgarantien og indsatsen for praktikpladser. I dag omfatter regeringens indsats for flere praktikpladser blandt andet oprettelsen af 50 praktikcentre pr. 1. september Praktikcentrene skal øge kvaliteten af skolepraktikken, styrke det praktikpladsopsøgende arbejde og give en bedre udnyttelse af praktikpladskapaciteten, så eleverne i videst mulige omfang kommer i lønnet praktik. Derudover forpligtes erhvervsskolerne til at udarbejde handlingsplaner for at tilvejebringe praktikpladser, og der udvikles nøgletalsindikatorer, som skal belyse resultaterne af skolernes praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig øges tilskuddet til erhvervsskolernes praktikpladsindsats. Initiativerne i regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne ligger i forlængelse af den allerede indgåede aftale. Samtidig med, at det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår uddannelsesaftale med en virksomhed, forhøjes vil regeringen omlægge skolepraktiktaxameteret, så en større del udmøntes som grundtilskud og en mindre del som aktivitetsafhængigt. Det skal fremme, at eleverne ikke er længere tid i skolepraktik end nødvendigt. Samtidig vil regeringen styrke uddannelsesgarantien ved, at der skabes flere skolepraktikpladser på elektrikeruddannelsen og anlægsstrukturuddannelsen, hvor der er særligt gunstige beskæftigelsesmuligheder. I forlængelse heraf vil regeringen erstatte alle eller nogle af de nuværende kvoter til skolepraktik med adgangsbegrænsning ved grundforløbets 2. del på baggrund af konstaterede og forventede beskæftigelsesfrekvenser. Rådet for de grundlæggende 6

7 Erhvervsrettede Uddannelser vil blive inddraget i dette arbejde. Uddannelser (REU) inddrages i den tekniske udformning. Arbejdsmarkedets parter indbydes til en drøftelse af praktikpladssituationen. Desuden inviteres kommuner og regioner til drøftelser om en mere koordineret praktikpladsopsøgende indsats for at skaffe flere praktikpladser. 6. Ny fleksuddannelse til unge, der ikke har forudsætningerne for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse Visse unge årige har ikke tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Disse unge skal have et uddannelsestilbud, der passer til deres behov, og som øger deres muligheder for job og selvforsørgelse. Visse unge årige har ikke tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Der er tale om unge, som er motiveret for uddannelse, men som i dag enten starter på en erhvervsuddannelse uden realistisk mulighed for at kunne gennemføre, benytter sig af ikke-kompetencegivende tilbud eller slet ikke er i uddannelse. Disse unge skal have et uddannelsestilbud, der passer til deres behov, og som øger deres muligheder for job og selvforsørgelse. Derfor vil regeringen oprette en ny ungdomsuddannelse ved navn fleksuddannelsen. De unge opnår gennem fleksuddannelsen bedre beskæftigelsesmuligheder, fordi uddannelsen giver dem en række grundlæggende faglige, sociale og personlige kvalifikationer, så de bliver bedre rustet til at varetage et ufaglært arbejde på et mere kvalificeret grundlag. En afsluttet fleksuddannelse giver titlen "erhvervsassistent" og udløser et uddannelsesbevis, så eleven har et bevis på sine kompetencer. Fleksuddannelsen skal tilrettelægges med stærk vægt på holdfællesskab og praktiske undervisningsforløb. Uddannelsen skal udbydes og afvikles i samarbejde mellem forskellige uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder med videre med henblik på, at uddannelsen leder frem til konkrete jobs, som der er brug for i lokalsamfundet. 7

8 7. Ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover Samtidig med arbejdet for at gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt valg for unge, skal der være et erhvervsuddannelsestilbud til voksne på 25 år og derover, som ønsker at blive faglærte. Regeringen foreslår derfor, at der etableres en erhvervsuddannelse for voksne, som understøtter, at vejen fra ufaglært til faglært bliver mere gennemsigtig og målrettet, og som tager afsæt i den uddannelse og de erfaringer, som den voksne allerede har. Tilbuddet skal være attraktivt og målrettet voksne og føre frem til samme kompetence som erhvervsuddannelserne for unge. En industrioperatør er en industrioperatør uanset, hvornår i livet uddannelsen er gennemført. De voksne skal have oplevelsen af, at de bygger videre i stedet for at starte forfra. En erhvervsuddannelse for voksne med erhvervserfaring vil være et mere komprimeret forløb end det tilsvarende uddannelsesforløb for unge. Det skyldes netop, at de voksne har uddannelse og erfaring at bygge videre på, og at de typisk er mere modne og målrettede. Forud for uddannelsesstart skal den voksne gennem en systematisk og grundig realkompetencevurdering med henblik på godskrivning af de kompetencer, der allerede er opnået, og afdækning af det reelle uddannelsesbehov. Hvis den voksne ingen forudgående uddannelse eller erhvervserfaring har, kan der gennemføres et uddannelsesforløb, som i omfang og varighed svarer til uddannelsesforløbet for unge, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Arbejdsmarkedets parter har i dag en vigtig rolle i udformningen af erhvervsuddannelserne og skal fremadrettet også have det i forbindelse med erhvervsuddannelser for voksne. 8

9 8. Fokusering af vejledningsindsatsen Vejledning er et væsentligt element i den unges proces frem mod valg af uddannelse. Det er vigtigt, at den unge har et godt kendskab til hele spektret af uddannelser, og hvad de kan føre til, både i form af job og videreuddannelse. Samtidig er det vigtigt, at den unge bliver klar til at vælge uddannelse. Som en del af den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen (juni 2013) vil der blandt andet ske en opstramning af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkeds-orienteringen i de ældste klasser, og der bliver øget mulighed for brobygningsforløb mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, herunder erhvervsuddannelserne. Sigtet er blandt andet at give de unge et øget kendskab til samfundet og arbejdsmarkedet og at udfordre de unge på deres uddannelsesvalg. For at give eleverne et førstehåndsindtryk af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervsuddannelser, eux, hhx og htx) foreslår regeringen, at alle elever i 8. klasse skal deltage i introduktionskurser til de erhvervsrettede uddannelser. Det skal give større viden om de mange uddannelsesmuligheder. I forlængelse af folkeskoleaftalen foreslår regeringen, at uddannelsesparathedsvurderingen af de enkelte elever fremrykkes til 8. klasse. Samtidig skal vurderingen forbedres, så den hviler på klare, objektive kriterier. Indsatsen for de ca. 20 pct. af eleverne, der ikke vil blive vurderet uddannelsesparate i 8. klasse forbedres ved, at såvel skole som vejledere får et systematisk værktøj til tidligt at identificere dem med henblik på, at der iværksættes særlige faglige og vejledningsmæssige indsatser fra både skole og vejleder allerede fra 8. klasse, herunder obligatorisk brobygning i 9. klasse med henblik på at sikre, at eleven er uddannelsesparat ved folkeskolens afslutning. Regeringen foreslår samtidigt, at den individuelle vejledning bliver fokuseret, så den bliver forbeholdt de elever, der ikke vurderes uddannelsesparate, og som dermed har et særligt vejledningsbehov. Fokuseringen indebærer, at vejledningsindsatsen for elever uden særlige vejledningsbehov ud over den tværgående undervisnings- og vejledningsindsats i udskolingen, de obligatoriske introduktionskurser og den kollektive vejledning i højere grad vil blive baseret på bedre brug af digitale midler som Uddannelsesguiden (ug.dk) og evejledning. 9

10 10

11 2 - Status for fleksjobambassadørindsatsen.pdf Hører til journalnummer: A Status for fleksjobambassadørindsatsen Førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft d. 1. januar Hensigten med reformen er bl.a., at flest mulige skal beholde kontakten med arbejdsmarkedet i det omfang, det er muligt og dermed. Som en del af Finanslovsaftalen for 2013 blev, der indgået aftale Fleksjobambassadører i kommunerne som et blandt fem initiativer i Flere i fleksjob, der er et indsatsområde i finanslovsaftalen for I nedenstående gives en status for fleksjobambassadørernes arbejde fra april-oktober Fleksjobreformen Som noget nyt er der oprettet rehabiliteringsteams, der skal behandle alle sager vedrørende fleksjob, ressourceforløb og førtidspension. Rehabiliteringsteamet laver en indstilling til jobcenteret, før det afgøres, om jobcentret kan visitere borgeren til et fleksjob. Der er med reformen sat fokus på den enkelte borgers ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Det vil sige, at også personer, der kun kan arbejde få timer, kan visiteres til et fleksjob, hvis der er udviklingsmuligheder. Fleksjob indsatsen er differentieret alt efter om personen er under 40 år eller over 40 år. Uanset alder bevilges det første fleksjob for en periode af fem år. Hvis personen er under 40 år, skal jobcentret tage stilling til, om personen fortsat være ansat i fleksjob. Hvis det er tilfældet, så vil dette fleksjob igen gælde for fem år. Hvis personen er over 40 år, og kommunen vurderer, at personen fortsat skal være ansat i et fleksjob, så vil fleksjobbet blive gjort permanent fleksjob. I begge tilfælde vil jobcentret først vurdere, om personens arbejdsevne fortsat er nedsat, og at det derfor ikke er muligt at tage et ordinært arbejde. Der vil være en opfølgningssamtale efter 2½ år uanset, om det er et midlertidigt eller permanent fleksjob. Alle, der er visiteret til fleksjob, modtager ledighedsydelse indtil ansættelse i fleksjob. Personen, der er visiteret til et fleksjob, skal være aktivt jobsøgende og lægge sit CV på Jobnet. Den jobsøgende vil få hjælp fra jobcentret til at søge i det omfang, det er nødvendigt. Der bliver fulgt op på jobsøgningen hver tredje måned. Med den nye ordning er det blevet nemmere for virksomheder at ansætte ledige i fleksjob. Virksomheden skal ikke længere søge kommunen om tilskud til fleksjobløn, men udbetale løn for de timer, der arbejdes. Det skal motivere personer i fleksjob til at arbejde det antal timer, de faktisk kan. Kommunen supplerer lønnen med et fleksløntilskud, der udbetales direkte til den fleksjobansatte. Fleksløntilskuddet reguleres på baggrund af den ansattes lønindtægt. Tilskuddet kan maks. udgøre 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Det svarer til kr. (2013-niveau) pr. uge. Tilskuddet aftrappes med 30 pct. op til en lønindtægt på inkl. pension og derefter med 11 1

12 2 55 pct. Fleksløntilskuddet og lønnen kan højest udgøre det, der svarer til ansættelse på fuld tid i pågældende stilling. Virksomheder kan i perioden få udbetalt en fleksjobbonus, hvis de ansætter en person i et fleksjob i 10 timer eller mindre om ugen. Bonussen består af et engangstilskud på kr., der udbetales efter seks måneders ansættelse. Der er afsat 35. mio. kr. årligt til ordningen i Både offentlige og private virksomheder kan søge om en fleksjobbonus. Pengene administreres af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Målet er at skabe nye fleksjob i perioden. Fleksjobambassadører Som følge af Finanslovsaftalen for 2013 har hvert jobcenter udnævnt mindst 2 fleksjobambassadører. Fleksjobambassadører skal skabe kontakt mellem ledige fleksjobvisiterede personer og virksomheder og være med til at udbrede kendskabet til fleksjob. Ambassadørerne skal medvirke til at personer, der kun kan arbejde få timer om ungen, får ansættelse og fastholdes i fleksjob. Fleksjobambassadørerne ansættes til at løse opgaver, der ligger ud over den normale opgaveløsning i kommunerne. Midlerne til fleksjobambassadørindsatsen er beregnet med udgangspunkt i jobcentrenes samlede antal fuldtidspersoner, der modtager kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og føtidspension i På baggrund af disse beregninger er der udmeldt måltal for hvor mange personer fleksjobambassadørerne skal skabe fleksjob til i 2013, dvs. fleksjob der skabes ud over normalindsatsen i jobcenteret. De nordjyske jobcentre har fået udmeldt følgende måltal for fleksjobambassadørindsatsen i 2013: Ansættelse af 24 personer i fleksjob: Morsø Ansættelse af 36 personer i fleksjob: Frederikshavn, Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland. Ansættelse af 60 personer i fleksjob: Aalborg Fleksjobambassadørerne indgår i et regionalt fleksjobambassadørnetværk med fleksjobambassadører fra andre jobcentre. Der afholdes møde i netværket hvert halve år. Der er oprettet et website, hvor ambassadørerne registrerer de fleksjob, der etableres i perioden. Websitet indeholder også et fagligt debatforum, hvor ambassadørerne kan udveksle erfaringer med hinanden. Resultater Hvordan er det så gået med fleksjobambassadørerne? I det følgende gives en status for antallet af etablerede fleksjob i perioden april-oktober Alle data stammer fra fleksjobambassadørernes indberetninger på det oprettede website. Her registreres alle etablerede fleksjob og ikke kun de fleksjob, som fleksjobambassadørerne opretter. Der er oprettet i alt 770 fleksjob i Nordjylland fra april-oktober Her har Aalborg og Frederikshavn oprettet flest fleksjob med hhv. 126 og 125 oprettede fleksjob. 12 2

13 3 Antal fleksjob etableret af fleksjobambassadørerne i kommunerne. April-oktober Antal borgere ansat i fleksjob i alt Brønderslev Frederikshavn Hjørring jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Jobcentrene har især haft succes med at oprette fleksjob i private virksomheder. I Nordjylland er 79% af de oprettede fleksjob oprettet i private virksomheder. I Mariagerfjord er andelen på hele 93%. Etablerede fleksjob - andel i hhv. private, offentlige eller foreninger mv. 100% 90% 80% 70% 82% 84% 70% 87% 93% 76% 82% 77% 71% 71% 79% 60% 50% 40% 30% 20% 16% 10% 10% 2% 6% 0% Brønderslev Frederikshavn 27% 22% 21% 17% 14% 8% 10% 7% 8% 3% 5% 0% 1% 1% Hjørring jammerbugt Mariagerfjord Morsø Privat virksomhed Forening, organisation e.l. Rebild Thisted Offentlig virksomhed Vesthimmerland 29% 18% 3% 1% Aalborg Nordjylland Jobcentrene har primært haft succes med at oprette små fleksjob på mindre end 10 timer ugentligt. 52% af fleksjobbene er således på mindre end 10 timer. Kun i jobcenter Aalborg og Jammerbugt er en væsentlig større andel af de oprettede fleksjob på timer. I Aalborg er hele 64% af fleksjobbene på timer. 13 3

14 4 Jobcenter Jammerbugt adskiller sig desuden ved, at 13% af de oprettede fleksjob er på 21 timer eller derover. Etablerede fleksjob - timetal 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 50% 46% 54% 54% 43% 41% 48% 39% 59% 61% 41% 35% 72% 25% 57% 36% 60% 30% 31% 64% 52% 43% 20% 10% 0% 4% 2% 6% 13% 0% 4% 3% 7% 10% 5% 5% Brønderslev Frederikshavn Hjørring jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Nordjylland 10 timer eller derunder 11 til 20 timer 21 timer eller derover Ved nærmere eftersyn ses det, at der er forskel på hvor stor en andel af fleksjobbene, der er på over eller under 10 timer alt efter om fleksjobbet er oprettet i en privat eller en offentlig virksomhed. I Nordjylland er 54% af de private fleksjob på 10 timer eller derunder, mens 41% er på timer. I offentlige virksomheder er kun 38% af fleksjobbene på 10 timer eller mindre. Dertil kommer, at der er stor forskel fra kommune til kommune. Mens 76% af de private fleksjob i Rebild Kommune er på 10 timer eller derunder, så gør det sig kun gældende for 36% i Aalborg Kommune. Til gengæld er hele 58% af de private fleksjob i Aalborg på mellem timer. 14 4

15 5 Fleksjobbenes timetal i private virksomheder 100% 90% 80% 70% 59% 61% 62% 60% 51% 50% 48% 49% 50% 44% 40% 38% 39% 40% 33% 30% 20% 13% 10% 5% 5% 1% 2% 0% 0% Brønderslev Frederikshavn Hjørring jammerbugt Mariagerfjord Morsø 76% 22% 2% Rebild 62% 56% 58% 54% 41% 35% 36% 27% 11% 8% 6% 5% Thisted Vesthimmerland Aalborg Nordjylland 10 timer eller derunder 11 til 20 timer 21 timer eller derover For fleksjob oprettet i offentlige virksomheder ses imidlertid, at 38% af de offentlige fleksjob i Nordjylland er på 10 timer eller derunder mod en andel på 54% for de private fleksjob. Det betyder samtidig, at en større andel af de offentlige virksomheder 55% - er på mellem timer. Fleksjobbenes timetal i offentlige virksomheder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 63% 38% 0% 77% 15% 8% 63% 26% 11% 60% 20% 20% 71% 60% 40% 29% 0% 0% 50% 42% 8% 56% 54% 39% 38% 6% 8% 81% 17% 3% 55% 38% 7% Brønderslev Frederikshavn Hjørring jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Nordjylland 10 timer eller derunder 11 til 20 timer 21 timer eller derover Resultaterne kan pege på, at offentlige virksomheder i højere grad har job til eller ser sig villige til at ansætte fleksjobbere med en større arbejdsevne end private virksomheder. 15 5

16 6 Derudover kan resultaterne pege på, at den nye fleksjobordningen og den tidligere nævnte fleksjobbonus har haft den ønskede effekt således, at det nu er muligt for jobcentrene at få ansat fleksjobbere med en forholdsvis lille arbejdsevne i private virksomheder. På den følgende side gives en fuld oversigt over fleksjob oprettet i de nordjyske jobcentre i perioden april-oktober

17 7 Tabel 1: Fleksjob etableret i periodenapril oktober 2013 Virksomhedstype Antal timer Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Nordjylland Privat virksomhed 10 timer eller derunder Privat virksomhed 11 til 20 timer Privat virksomhed 21 timer eller derover Offentlig virksomhed 10 timer eller derunder Offentlig virksomhed 11 til 20 timer Offentlig virksomhed 21 timer eller derover Forening, organisation e.l. 10 timer eller derunder Forening, organisation e.l. 11 til 20 timer Forening, organisation e.l. 21 timer eller derover I alt

18 3 - Udfald dagpenge.pdf Hører til journalnummer: A Antal og andel personer med opbrugt dagpengeret fordelt på efterfølgende arbejdsmarkedsstatus Rebild Jan-jul 13 Jammerbugt Jan-jul 13 Mariagerfjord Jan-jul 13 Vesthimmerland Jan-jul 13 Status samme md. som dagpengeophør Antal personer Andel I alt Lønmodtager 3 4,2 Særlig udd.ydelse 39 54,2 Kontanthjælp 3 4,2 Sygedagpenge.. Seniorjob 6 8,3 SU 7 9,7 Jobrotation. 1,4 Efterløn mm. 3 4,2 Dagpenge/genoptjent dagpengeret. 1,4 Hverken ydelse eller lønindkomst 9 12,5 I alt Lønmodtager 16 10,2 Særlig udd.ydelse 74 47,1 Kontanthjælp 10 6,4 Sygedagpenge. 0,6 Seniorjob 16 10,2 SU 7 4,5 Jobrotation. 1,3 Efterløn mm. 3 1,9 Dagpenge/genoptjent dagpengeret 4 2,5 Hverken ydelse eller lønindkomst 24 15,3 I alt Lønmodtager 20 14,6 Særlig udd.ydelse 54 39,4 Kontanthjælp 16 11,7 Sygedagpenge. 0,7 Seniorjob. 0,7 SU 12 8,8 Jobrotation.. Efterløn mm. 4 2,9 Dagpenge/genoptjent dagpengeret.. Hverken ydelse eller lønindkomst 29 21,2 I alt Lønmodtager 14 10,9 Særlig udd.ydelse 56 43,8 Kontanthjælp 18 14,1 Sygedagpenge. 1,6 Seniorjob 10 7,8 SU 7 5,5 Jobrotation.. Efterløn mm. 3 2,3 Dagpenge/genoptjent dagpengeret. 0,8 18

19 Hverken ydelse eller lønindkomst 17 13,3 Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA, KMD's sygedagpengeregister, KMD's register for sociale pensioner, Resultatdata, Til- og afmelderegisteret (TASS), DetailCOR, CPR-registeret, SU-registeret Anm.: Arbejdsmarkedsstatus opgøres ugen efter afslutningen af en given dagpengeperiode. Som følge af efterregistreringer samt at ikke alle data er fuldt opdateret på opgørelsestidspunktet, vil der for specielt den seneste måned, der foreligger data for, kunne ske ændringer i opgørel 19

20 20

21 -registeret, SU-registeret for, kunne ske ændringer i opgørelsen. 21

22 4 - Brev til kommunalbestyrelsen fra Arbejdsmarkedssty Hører til journalnummer: A

23 23

24 5 - Driftsudgifter ved aktivering.pdf Hører til journalnummer: A

25 25

26 26

27 6 - Evaluering af voksenlærlingeordningen.pdf Hører til journalnummer: A Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter September 2013 Rapport 27

28 Indholdsfortegnelse Resumé og forslag 3 1. Indledning Baggrund Formål Tilgang og metode 9 2. Tema 1. Rammer for og anvendelse af ordningen Voksenlærlingeordningen og den historiske udvikling Gældende regler for løn, tilskud og refusion Omfang af anvendelse af ordningen Hvem anvender ordningen Anvendelse Opsamling på anvendelsen af voksenlærlingeordningen Tema 2. Incitamenter i ordningen Incitamenter for virksomheder Incitamenter for voksenlærlinge Opsamling på analyse af incitamenter Tema 3. Løn og beskæftigelseseffekter Beskæftigelseseffekter Indkomsteffekter Opkvalificering Opsamling på analyse af effekter Tema 4. Fortrængning Udviklingen i forholdet mellem elevtyper Fortrængning på virksomhedsniveau Virksomhedernes valg af voksenlærlinge Opsamling på analyse af fortrængning Tema 5. Arbejdsgange og digitalisering Administration af voksenlærlingeordningen Digitalisering af voksenlærlingeordningen Opsamling på arbejdsgange og digitalisering Forslag til målretning af voksenlærlingeordningen 44 2 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter 28

29 Resumé og forslag Voksenlærlingeordningen blev vedtaget i 1997 og gjort permanent i Voksenlærlingeordningen skal medvirke til, at arbejdsstyrkens kompetencer og kvalifikationer kontinuerligt løftes, så stadigt flere ufaglærte bliver faglærte. Deloittes analyse er en evaluering af anvendelsen og effekten af ordningen. Voksenlærlingeordningen har både et beskæftigelsespolitisk og et uddannelsespolitisk sigte. Den skal dels give voksne bedre mulighed for at tage en erhvervsuddannelse og dels sikre ufaglærte et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Ud fra virksomhedernes perspektiv kan voksenlærlingeordningen bruges til at opkvalificere og fastholde eksisterende medarbejdere og tiltrække nye medarbejdere. Formålet med evalueringen af voksenlærlingeordningen er at undersøge, om ordningen understøtter en opkvalificering af ufaglærte til at blive faglærte, som sikrer, at flere ufaglærte kommer i beskæftigelse. Evalueringen af voksenlærlingeordningen er opdelt i i alt fem temaer, som indeværende rapport også er struktureret i henhold til: Tema 1. Anvendelse af ordningen Tema 2. Incitamenter i ordningen Tema 3. Effekter af ordningen Tema 4. Fortrængning Tema 5. Potentiale for digitalisering. De væsentligste sammendrag af analyserne under hvert tema findes nedenfor. Herefter følger en opsummering af vore forslag til fremtidig målretning af ordningen. 3 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter 29

30 Tema 1 - Rammer for og anvendelse af ordningen Voksenlærlingeordningen gives som et løntilskud til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale med voksne over 25 år i forbindelse med en erhvervsuddannelse. For voksne der kommer fra ledighed kan voksenlærlingeordningen benyttes til alle uddannelser. For voksne der kommer fra beskæftigelse er voksenlærlingeordningen begrænset til at gælde uddannelser inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. Antallet af årligt påbegyndte voksenlærlingeforløb er faldet betydeligt siden Antallet af årligt påbegyndte forløb i 2011 er således næsten halveret set i forhold til I 2011 påbegyndte godt personer en uddannelse under voksenlærlingeordningen. Set over hele perioden siden 1997 har i alt ca påbegyndt et voksenlærlingeforløb. Ordningen er primært blevet anvendt af personer i beskæftigelse 58 procent kommer fra beskæftigelse. De senere år er der dog en større andel ikke-beskæftigede, der har påbegyndt et forløb (50 procent i 2011). Cirka 40 procent af de, der påbegynder et voksenlærlingeforløb har allerede en erhvervsuddannelse eller anden videregående uddannelse, mens godt 60 procent er ufaglærte inden påbegyndelse. Tema 2 - Incitamenter i ordningen Voksenlærlingeordningen er økonomisk blevet mindre attraktiv for virksomheder over de seneste år. Dette skyldes en gradvis nedsættelse af løntilskuddet til voksenlærlinge, samt at perioden for modtagelse af voksenlærlingelærlingetilskuddet er blevet afkortet. I en forsøgsperiode fra 2012 til udgangen af 2013 er varigheden dog igen øget for ledige under 30 år. Det er dyrere for virksomheder at ansætte voksenlærlinge sammenlignet med almindelige elever under 25 år. Dette skyldes højere lønomkostninger til voksenlærlingene, som ikke fuldt ud kompenseres af voksenlærlingetilskuddet. Varigheden af uddannelsen har betydning for incitamenter for voksenlærlinge fra beskæftigelse og voksenlærlinge over 30 år. For uddannelser over 2 år falder incitamentet til at ansætte disse grupper som voksenlærlinge, da voksenlærlingetilskuddet for disse grupper kun gives i 2 år mod i 4 år for de under 30-årige. For uddannelser over 2 år dækker virksomhederne selv de fulde lønomkostninger for varigheden over 2 år for voksenlærlinge fra beskæftigelse og voksenlærlinge over 30 år. Tema 3 - Løn- og beskæftigelseseffekter Der er betydelige positive signifikante beskæftigelseseffekter for voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. Efter et år er 70 procent af ledige, der har gennemført en voksenlærlingeuddannelse, i beskæftigelse mod 58 procent i kontrolgruppen. Der er dermed en markant positiv beskæftigelseseffekt for ledige på 12 procentpoint. Effekterne er særligt store for kontanthjælpsmodtagere (25 procentpoint), men også positive for dagpengemodtagere (10 procentpoint). 4 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter 30

31 For gruppen af voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse, er den signifikante beskæftigelseseffekt lettere negativ. Voksenlærlinge der kommer fra beskæftigelse har en lavere beskæftigelsesfrekvens end kontrolgruppen på kort sigt. Tre år efter endt uddannelse er 81 procent af voksenlærlingene i beskæftigelse, mod tilsvarende 86 procent i kontrolgruppen altså en negativ beskæftigelseseffekt på 5 procentpoint. Ses på voksenlærlingeordningens betydning for indkomstniveauer før og efter uddannelse er der en positiv indkomsteffekt for de ikkebeskæftigede. Den positive indkomsteffekt gælder både for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, samt endvidere for både de ufaglærte og faglærte blandt de ikke-beskæftigede. Effekterne er dog særligt markante for kontanthjælpsmodtagerne og for de ufaglærte. For de beskæftigede er der en væsentlig positiv indkomsteffekt for de ufaglærte. For de ufaglærte beskæftigede er der således ikke en øget beskæftigelsesgrad, men en direkte positiv effekt på indkomsten. Omvendt er der en negativ indkomsteffekt for de faglærte, der kommer fra beskæftigelse. 76 procent af alle, der har gennemført en uddannelse under voksenlærlingeordningen, er i beskæftigelse et kvartal efter endt uddannelse. De der kommer fra beskæftigelse har en højere beskæftigelsesfrekvens (84 procent) efter færdiggørelse af uddannelsen end de, der kommer fra ledighed (66 procent). Tema 4 - Fortrængning Tilgangen i antallet af voksenlærlinge ser ikke ud til at påvirke tilgangen af unge lærlinge. Udviklingen i fordelingen mellem lærlingetyper, er stabil over tid og der kan konstateres en tydelig positiv sammenhæng mellem udviklingen i antallet af voksenlærlinge og antallet øvrige lærlinge. Voksenlærlinge fortrænger generelt ikke øvrige lærlinge. I de fleste af årene er der ingen signifikant fortrængning af almindelige elever under 25 år. Kun i 3 af de 7 analyserede år er der en begrænset fortrængning. Ud af en samlet årlig nytilgang af lærlinge på lærlinge, bidrager voksenlærlingeordningen således med ekstra lærlingepladser. Voksenlærlingeordningen har vist sig som et effektivt redskab til at skabe elevpladser til voksne over 25 år, da voksenlærlingeordningen har medvirket til at øge det samlede antal lærlingepladser. Tema 5 Arbejdsgange og digitalisering Både fra jobcenter og særligt fra virksomhedsside opleves den nuværende administrative tilrettelæggelse af voksenlærlingeordningen som unødvendigt bøvlet. Hele processen er i dag papirbaseret, hvilket særligt belaster virksomhederne og dermed risikerer at blive en barriere for oprettelse af flere voksenlærlingeaftaler. Den administrative proces i forbindelse med voksenlærlingeordningen udgøres i dag af indgåelse af uddannelsesaftale mellem erhvervsskole, virksomhed og lærling, ansøgning om tilskud til voksenlærlingeordningen samt løbende 5 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter 31

32 anmodning om refusion mellem virksomheder og jobcenter, som sker én gang om måneden i praktikperioden. En digitalisering af voksenlærlingeordningen vil være relativt enkel og grundlæggende blot kræve en digital blanketløsning med udgangspunkt i de blanketter der anvendes. Ansøgning om voksenlærlingeordningen og refusionsanmodningerne behandles efter objektive krav, ligesom alle oplysninger og kontroller forbundet med ansøgningen og refusionsanmodningen kan tilgås i eksisterende registre. Deloittes forslag til målretning og styrkelse af voksenlærlingeordningen Voksenlærlingeordningen har som vist markante positive effekter for beskæftigelsen for voksne der kommer fra ledighed, og medvirker til at øge de generelle indkomstniveau for de ufaglærte, der bliver faglærte via voksenlærlingeordningen. Samtidig fortrænger voksenlærlinge i meget ringe grad almindelige elever under 25 år, men medvirker derimod til at øge det samlede antal af lærlingepladser. Med den rigtige anvendelse har voksenlærlingeordningen således et stort potentiale som redskab i den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentrene. Hvor voksenlærlingeordningen har væsentlige positive effekter for de ikkebeskæftigede, så er der omvendt negative beskæftigelseseffekter for voksenlærlinge der kommer fra beskæftigelse. Endvidere er der også negative effekter i forhold til indkomstudviklingen for de faglærte, der kommer fra beskæftigelse og tager en ny uddannelse via voksenlærlingeordningen. Det bør derfor overvejes at målrette brugen af voksenlærlingeordningen mod de ikke-beskæftigede. Dog kan det yderligere overvejes om de ufaglærte beskæftigede fortsat skal have adgang til voksenlærlingeordningen, da der for denne gruppe er positive indkomsteffekter, der kan afspejle kompetenceløftet fra ufaglært til faglært. Det er en barriere for en øget anvendelse af voksenlærlingeordningen, at regler og incitamenter er vanskelige at gennemskue samt at det er en bøvlet papirbaseret anmodning om voksenlærlingetilskud. For at øge anvendelsen af voksenlærlingeordningen skal det derfor sikres, at barrierer for anvendelsen i form af administrativt bøvl forbundet med ordningen fjernes. Voksenlærlingeordningen er over tid blevet økonomisk mindre attraktiv for virksomhederne. Endvidere er det betydeligt dyrere for virksomhederne at ansætte en voksenlærling end almindelige elever under 25 år. I forbindelse med en målretning af ordningen kan det derfor overvejes, at øge incitamenterne til at anvende ordningen for de målgrupper, hvor ordningen har en betydelig effekt. Med den begrænsede fortrængning Deloitte finder i analysen vil en styrkelse af incitamenterne til brug af voksenlærlingeordningen endvidere ikke eller kun i meget begrænset omfang have en negativ indflydelse på mulighederne for almindelige lærlinge under 25 år. På denne baggrund foreslår Deloitte: 6 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter 32

33 Jobcentrenes rolle i udbredelse af ordningen skal styrkes. Voksenlærlingeordningen har markante beskæftigelseseffekter for voksne, der kommer fra a-dagpenge og i endnu højere grad fra kontanthjælp. Samtidig tyder evalueringen på, at jobcentrenes aktive indsats kun spiller en begrænset rolle i forbindelse med igangsætningen af voksenlærlingeforløb. Deloitte foreslår, at der igangsættes initiativer, der kan styrke jobcentrenes rolle i og anvendelse af ordningen, herunder at der udarbejdes en digital anvendelsesguide til jobcentrene med klare procesbeskrivelser for anvendelse af ordningen og for samarbejdet med virksomheder samt sikres et relevante datagrundlag til at følge op på brugen og effekterne af ordningen. Faglærte beskæftigede skal ikke have adgang til voksenlærlingeordningen. Effektanalyserne viser entydigt, at voksenlærlingeordningen ikke har positive effekter for hverken indkomst eller beskæftigelse for faglærte, der kommer fra beskæftigelse. Deloitte foreslår derfor, at beskæftigede med en tidligere gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse ikke fremover gives adgang til voksenlærlingeordningen. Afskaffelse af uddannelseslister fra beskæftigelsesregionerne. Beskæftigelsesregionernes kvartalslister sætter rammerne for hvilke uddannelser, der kan gives støtte til på et givent tidspunkt. Fra 1. januar 2013 er ledige undtaget fra listerne i en forsøgsperiode. Med de effekter som voksenlærlingeordningen viser for de ledige samt ufaglærte beskæftigede, er det Deloittes vurdering, at denne begrænsning er uhensigtsmæssig. Listerne opleves ifølge jobcentre og erhvervsskoler også begrænsende for anvendelsen af ordningen, da virksomhederne oplever listerne som en barriere. Deloitte foreslår derfor, at beskæftigelsesregionernes uddannelseslister bortfalder permanent for alle, der kommer fra ledighed. Forsimpling af regler om tilskudsberettigelse. Flere virksomheder angiver, at reglerne vedrørende hvem der kan få tilskud er komplicerede. Det er dels en udfordring, at der er forskelige regler for forskellige personer (fx aldersgrupper), og dels, at en række tilskud, som gælder for andre typer af lærlinge, ikke gælder for voksenlærlinge på støtte (fx praktikpladsbonus). Komplicerede regler afholder særligt små virksomheder fra at anvende voksenlærlingeordningen, fordi omkostningerne ved at sætte sig ind i ordningen er for store. Deloitte foreslår, at reglerne for anvendelsen af voksenlærlingeordningen forenkles, ved at alle begrænsninger om alder (over/under 30 år) bortfalder og ledighedsvarigheder mv. ensartes for alle. Digitalisering af ansøgning og refusion. Den nuværende administration af voksenlærlingeordningen opleves af virksomhederne som unødigt bøvlet. Samtidig viser analysen, at ansøgning og udbetaling af tilskud er baseret på objektive kriterier og oplysninger, der kan findes i tilgængelige registre. Deloitte foreslår derfor, at der hurtigst muligt sker en digitalisering af både ansøgnings- og refusionsprocessen. Stærkere incitamenter til ansættelse af voksenlærlinge fra a- dagpenge og kontanthjælp. Generelt er incitamenterne til ansættelse af voksenlærlinge forringet over de seneste 10 år i form af nedsættelse af løntilskudstaksten og forkortelse af tilskudsperioden. Deloitte foreslår, at tilskudslængden permanent hæves fra 2 til 4 år for alle, der kommer fra a-dagpenge og kontanthjælp, som det i dag er gældende i en forsøgsperiode frem til udgangen af Endvidere foreslår Deloitte, at det overvejes at igen at øge tilskuddet til voksenlærlinge for borgere der ikke kommer fra beskæftigelse. 7 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter 33

34 1. Indledning Hører til journalnummer: A Voksenlærlingeordningen blev vedtaget i 1997 og gjort permanent i Voksenlærlingeordningen skal medvirke til, at arbejdsstyrkens kompetencer og kvalifikationer kontinuerligt løftes, så stadigt flere ufaglærte bliver faglærte. Deloittes analyse er en evaluering af anvendelsen og effekten af ordningen Baggrund Voksenlærlingeordningen trådte i kraft den 1. januar Baggrunden for ordningen var et stigende pres på det faglærte arbejdsmarked med voksende mangel på arbejdskraft indenfor visse brancher. Voksenlærlingeordningen skulle endvidere medvirke til, at arbejdsstyrkens kompetencer og kvalifikationer kontinuerligt løftes, så stadigt flere ufaglærte bliver faglærte. Ordningen har således både et beskæftigelsespolitisk og et uddannelsespolitisk sigte. Den skal dels give voksne bedre mulighed for at tage en erhvervsuddannelse og dels sikre ufaglærte et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Ud fra virksomhedernes perspektiv kan voksenlærlingeordningen bruges til at opkvalificere og fastholde eksisterende medarbejdere og tiltrække nye medarbejdere. Voksenlærlingeordningen er udformet som et tilskud til virksomheder, der indgår en uddannelsesaftale med voksne i forbindelse med en erhvervsuddannelse Formål Formålet med evalueringen af voksenlærlingeordningen er at undersøge, om ordningen understøtter en opkvalificering af ufaglærte til at blive faglærte, som sikrer, at flere ufaglærte kommer i beskæftigelse. Evalueringen af voksenlærlingeordningen er opdelt i i alt fem temaer, som indeværende rapport også er struktureret i henhold til. Temaerne er illustreret i figuren nedenfor. 8 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter 34

35 Figur 1 Evalueringens 5 temaer 1.3. Tilgang og metode Evalueringen bygger på et omfattende empirisk grundlag. I figuren nedenfor ses et overblik over tilrettelæggelsen af det evalueringens faser og aktiviteter. 9 Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter 35

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område Undervisningsministeren præsenterede 2. oktober regeringens udspil til en kommende erhvervsuddannelsesreform.

Læs mere

September 2013 Rapport. Evaluering af voksenlærlingeordningen. Effekter, anvendelse og incitamenter

September 2013 Rapport. Evaluering af voksenlærlingeordningen. Effekter, anvendelse og incitamenter September 2013 Rapport Evaluering af voksenlærlingeordningen Effekter, anvendelse og incitamenter Indholdsfortegnelse Resumé og forslag 3 1. Indledning 8 1.1. Baggrund 8 1.2. Formål 8 1.3. Tilgang og metode

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen EUD-aftalen Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen Overordet På plus-siden Mere rum til generelle og almene kompetencer i grundforløbet, højniveau fag = fremmer erhvervsuddannelsernes ungdomsuddannelsesperspektiv

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat. Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 14:00 Sted: Mødelokale 1, Støvring Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 47 Aktivitets- og økonomiopfølgning 3. kvartal 2013 3 48 Driftslofter

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord

Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Dagens program Velkommen og formål med dagen Uddannelsesordningerne og hvad vi har i vente trepartsaftalerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010

NOTAT. Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne. Den 26. februar 2014. Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 NOTAT Orientering om aftale om reform af erhvervsuddanne l- serne Den 26. februar 2014 Sags ID: SAG-2013-05765 Dok.ID: 1822010 Indhold Orientering om aftale om reform af erhvervsuddannelserne... 1 Aftalens

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Statistisk opfølgning på Mariagerfjord Kommunes anvendelse af akutpakken.

Statistisk opfølgning på Mariagerfjord Kommunes anvendelse af akutpakken. Arbejdsmarkedssekretariat Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: Ref.: Laila Thode Jensen Dato: 17.04.2013 Statistisk opfølgning

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Maj 2017 1 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

UDSIGT TIL FLERE OG BEDRE ERHVERVSUDDANNEDE

UDSIGT TIL FLERE OG BEDRE ERHVERVSUDDANNEDE UDSIGT TIL FLERE OG BEDRE ERHVERVSUDDANNEDE Der blev mandag den 24. februar 2014 indgået aftale mellem regeringen, SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance samt Enhedslisten

Læs mere

Vejledning som kollektivt arrangement

Vejledning som kollektivt arrangement Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune - Udgivet februar 214 - Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer og

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

o Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Der indføres et fælles mål for trivsel på alle erhvervsskoler.

o Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Der indføres et fælles mål for trivsel på alle erhvervsskoler. INTERNT NOT AT Sagsbehandler Til JHP/UMM SUP 29. oktober 2013 Kommentarer til regeringens forslag til EUD-reform: Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Regeringens længe ventede

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne,

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne, Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne, 24-02-14 Vejledningsrelevante perspektiver i aftalen Steffen Jensen

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Mariagerfjord Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland December 2017 1 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Morsø Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Reform af fleksjob BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts 2013 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato: 22012013

Læs mere

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord 7-1-2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Indledning Uddannelse står højt på den politiske dagsorden i Danmark. Dagsordenen

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Beskæftigelsesplanen for 2014 for Frederikshavn og Læsø Kommune

Tillæg nr. 2 til Beskæftigelsesplanen for 2014 for Frederikshavn og Læsø Kommune Tillæg nr. 2 til Beskæftigelsesplanen for 2014 for Frederikshavn og Læsø Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for den virksomhedsrettede indsats. I forbindelse med Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

AMK-Midt-Nord september Status på unge RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord september Status på unge RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord september 2016 Status på unge RAR Nordjylland September 2016 Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser Tabel. 1. Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser, jun. 15 - jun.

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

Beskæftigelsesplan Læsø

Beskæftigelsesplan Læsø Beskæftigelsesplan Læsø 2017 Indhold Om Beskæftigelsesplan 2017... 2 Processen omkring beskæftigelsesplan 2017... 3 De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer... 3 Læsø Kommunes samlede strategi

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn juni 2017 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere