INDHOLDSPLAN FOR SKOLEÅRET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSPLAN FOR SKOLEÅRET 2010-11"

Transkript

1 side 1 INDHOLDSPLAN FOR SKOLEÅRET

2 side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE DE OVERORDNEDE MÅL FOR SKOLENS VIRKE...3 SAMVÆRETS MULIGHEDER...4 ELEVSAMMENSÆTNINGEN...6 HØREHÆMMEDE ELEVER...6 ELEVOPTAGELSE...7 DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM:...8 DANSK...10 MATEMATIK...13 ENGELSK...14 TYSK...16 NATURFAG...17 MEDBORGERSKAB...17 ORGANISERING...19 DANSK SOM ANDETSPROG (DSA)...20 FÆLLESTIMER / FORTÆLLETIMER...20 FÆLLESIDRÆT...21 UNDERVISNING AF HØREHÆMMEDE...22 UDDANNELSES- OG ERHVERVSORIENTERING SAMT BROBYGNING...23 LINJEFAG...26 FÆLLESSANG...31 DEN PÆDAGOGISKE VIRKSOMHED I FORBINDELSE MED KOSTSKOLEFORMEN...32 FORMÅL:...33 NORGESTUR...37 DRAMA PERIODEN...38 KØKKENARBEJDE...39 FORÆLDRESAMARBEJDET...40 BESTYRELSENS GODKENDELSE AF UNDERVISNINGSPLANEN...43

3 side 3 DE OVERORDNEDE MÅL FOR SKOLENS VIRKE De overordnede rammer for Frijsenborg Efterskoles virke er fastsat i seneste lov om folkehøjskoler, efterskoler m.m. med følgende formulering: 1. Efterskoler tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen er af almendannende karakter. 3. Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter 1, stk. 1, med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse. Stk. 2. Skolerne kan afholde folkeskolens afsluttende prøver efter folkeskolens regler. Som folkelig oplysning forstås her oplysning om de folkelige fællesskaber, tolkning af tilværelsen og meningen med livet (de fælles menneskelige grundvilkår). Skolens vedtægter indeholder følgende formulering: "Skolen bygger på Grundtvig-Koldske skoletanker og grundholdninger. Det tilstræbes at skabe et hjemligt miljø, hvor tillid præger samværet, hvor det er naturligt at møde holdninger og udvise respekt for andres, hvor frihed kan trives i et forpligtende fællesskab, og hvor medindflydelse og medansvar indgår i en demokratisk tankegang." Hjemligt miljø: Der er her ikke udelukkende tænkt på rare og hyggelige omgivelser, men også "familiemedlemmernes" forpligtelser over for hinanden. I en rigtig familie smider man ikke hinanden ud, hvis et medlem begår en fejl i ord eller handling, men forsøger gennem personlig involvering at genskabe balance og gensidig harmoni (udviser langmodighed). I et hjemligt miljø er der naturlige "modeller", der konkret gennem ord og handling udtrykker den personlige holdning. Hvis vi mener noget med f.eks. fællesskab, tillid og ansvarlighed, må vi selv vise det i ord og handling. Tillid: Viser hen til det bedste i os. At have tillid til eleverne betyder at have en tro på, at eleverne er gode nok, at de ikke behøver at blive tvunget på plads, men at det positive og sande i dem har større tilbøjelighed til at sejre end det modsatte. En tillid, der er underlig fornuftstridig, idet den går på tværs af det sandsynlige og det værst tænkelige. På en måde tillid på trods, på trods af alle erfaringer. Men tilliden indebærer en udleverethed for såvel elev som lærer. Tillidens positive forventninger stiller eleven fri. Eleven er fri til at gengælde eller misbruge tilliden. Netop heri består friheden og udleveretheden. Tilliden legaliserer ikke friheden til at gøre hvad som helst, men kun det, der er muligt, når man bliver "berørt" af et andet menneske og føler sig

4 side 4 inddraget i et følelsesmæssigt forhold, hvor alt har konsekvens. Dermed er tillid grundlæggende for fællesskabets tilblivelse. Møde holdninger: Ethvert menneske besidder mere eller mindre klargjorte og markante holdninger. I rollen som opdrager er det nødvendigt, at man tydeliggør sine holdninger og meninger. Det er i mødet med andres holdninger, at man klargør sig sine egne. Respekt for andres holdninger: Har udgangspunkt i respekten for medmennesket og tildeling af frihed. Vi kan ikke have sympati (eller tolerance) over for alle holdninger, men kan i stedet have ret og pligt til at modgå en bestemt holdning. Samtidig må vi fastholde den andens ret til at have sin egen holdning. Det kan i yderste konsekvens betyde et brud med et andet menneske, men ikke retten til at påtvinge dette menneske en holdning. Forpligtende fællesskab: Et ordentligt fællesskab vil altid være forpligtende. At indgå i et fællesskab indebærer, at acceptere at lade sig påvirke og at påvirke, at indgå med følelser og holdninger, at have omtanke og omsorg for andre og at sætte sin egen personlighed på prøve. Medindflydelse, medansvar og den demokratisk tankegang: Skolens fællesskab omfatter elever og personale. I et sådant fællesskab kan man kun have indflydelse, hvis man også er indstillet på at tage ansvar. Vi skal tydeliggøre denne kobling for eleverne, og det må ikke være ansvars- og risikofrit at kræve indflydelse og medbestemmelse. Samtidig skal vi stimulere eleverne til at tage stilling og give udtryk for deres stillingtagen. Resultaterne i den demokratiske proces nås i samtalen, hvor synspunkter udveksles, og hvor en fremadskridende proces afklarer ligheder og forskelle og muliggør opnåelse af størst mulig enighed, men med skyldig hensyntagen til en evt. svag part. Det enkelte medlems indflydelse er begrænset til de ansvarsområder, den enkelte kan påtage sig. (eksempel.: elever kan ikke kræve indflydelse - men måske ønske udtaleret - på et ansvarsområde, der er tildelt bestyrelsen) Enhver har ret til at udtrykke sin mening f.eks. om skolen som helhed eller om en enkeltperson. Der bør være åbenhed og lydhørhed over for meningstilkendegivelsen, men samtidig bør man forlange, at kritikken begrundes og fremføres over for rette vedkommende (evt. med bisidder), og at man er parat til at tage konsekvensen af sin kritik. Der er ingen garanti for, at den demokratiske proces er bekvem eller tidsog ressourcebesparende. SAMVÆRETS MULIGHEDER

5 side 5 Det er i det forpligtende, intense og nærværende samvær i hverdagen, at mulighederne opstår. Det er her oplevelser involverer følelser og skaber mening. Når samværet kommer så tæt på, at enhver handling giver genklang hos et medmenneske, kan sanser og følelser ikke være upåvirket, og herigennem udvikles forståelse for medmennesket og betydningen af vores fælles sameksistens. Grundtvig mente, at friheden er åndens element og vilkåret for, at livskraften kan trives. Friheden er en mellemmenneskelig sag, der bunder i respekten for det andet menneske. Samværet skal give plads til størst mulig frihed til ligeværdig samtale. Herved opstår "vekselvirkningen" mellem lærer og elev og mellem eleverne indbyrdes. Frihedsbegrebet: Friheden fornemmes hos det enkelte menneske, når det har mod til at lytte til de kræfter og fornemmelser, der opleves som tiltalende, forløsende, bæredygtige og sande. Frihedsbegrebet kommer til udtryk i to sammenhænge: a) I forholdet til andre mennesker b) I forholdet til det guddommelige I begge tilfælde opnås inspiration og balance gennem samtalen og "det levende ord". ad. a. I forholdet til andre mennesker vil den enkelte udvikle sig, trives og fornemme øgede muligheder, når tanken, følelsen, fantasien og handlingen kan tage afsæt i en fornemmelse af oprigtighed i forhold til "egen stemme", en stemme, der udvikler sig i samspil med omgivelserne. Dette samspil knytter tråde (bindinger) mellem mennesker, hvilket kan resultere i gensidige forudsætninger. Bånd, der knyttes i frihed mellem mennesker, virker ikke snærende, men giver muligheder. ad. b. Ingen har patent på den sande udlægning af det guddommelige og den rigtige måde at leve livet på. Den enkeltes livsforløb er hver gang et eksperiment, som udføres for første gang, og hvor ingen på forhånd kender opgaven og livsmeningen, men hvor denne først når sin klarhed, når forløbet er gjort. Ikke engang da er det altid muligt at finde "meningen", som måske i stedet skal søges i sammenhæng med og som summen af en slægts, en egns eller et folks livsforløb. I denne sammenhæng er det op til hver enkelt at fornemme sig frem til den guddomskraft, som man føler sig knyttet til og styrket af. Det er hos os naturligt, at inspirationen og samtalen sker med udgangspunkt i kristendommen. Læring og dannelse både som tilegnelse og som overskridelse af nødvendighedens selvfølgelige orden.

6 side 6 Skolen har et ønske om, at de unge gennem samværet og undervisningen på skolen opnår læring og dannelse både som tilegnelse og som overskridelse af nødvendighedens selvfølgelige orden. Læring som tilegnelse betyder, at de unge tilegner sig samfundsmæssige og kulturskabte normer og regler. Læring som overskridelse betyder, at unge provokeres til og støttes i at stille grundlæggende spørgsmål ved selve indretningen af de sociale kulturelle sammenhænge, de er en del af og i sidst ende ved selve livets mening. Skolen skal tilstræbe, at unge får erfaringer med tilegnelse og overskridelse af nødvendighedens selvfølgelige orden, således som den kommer til udtryk i skolehverdagen. Samtidig skal skolen tilstræbe at opsamle og perspektivere de overskridelser, unge foretager. Skolen for livet Det er ønskeligt, at unge gennem deres efterskoleophold oplever, at skolen kan være med til at skabe mening i deres tilværelse og perspektiv på deres ungdomsliv. Skolen skal være alsidig og udfordrende og kvalificere til livet i en verden, som er i stadig forandring. Skolen skal stimulere eleverne til at involvere sig i medmennesket - ikke kun have nok i sig selv - og til at kunne tage ansvar for sig selv og andre. Blandt eleverne indbyrdes og blandt elever og personale skal der være en omgangsform, der har afsæt i ligeværdighed og respekt for den enkelte. Et efterskoleophold skal opleves som en helhed, hvor der er sammenhæng mellem det, der sker i undervisningen og det, der sker i de almindelige samværssituationer. ELEVSAMMENSÆTNINGEN Skolen har plads til 91 elever, 48 piger og 43 drenge, fordelt på 3 stamhold, hvor ca.1/3 er 9. årgang og 2/3 er 10. Ud af de 91 elevpladser er der hvert år afsat plads til 24 hørehæmmede. Det tilstræbes, at de øvrige 67 elever er sammensat som et almindeligt udsnit af unge uden særlige vanskeligheder. Dog afsætter vi gerne plads til 2-3 kørestolsbrugere eller gangbesværede. HØREHÆMMEDE ELEVER Formålet med at integrere hørehæmmede elever:

7 side 7 At give hørehæmmede elever optimale muligheder for at deltage i undervisning, fritidsaktiviteter og øvrigt efterskoleliv på lige fod med andre efterskoleelever. Derfor arbejder skolen efter: At omkring 25% af vore elever er hørehæmmede. At skabe et miljø, hvor hørehæmmede elever gennem samvær med normalthørende og andre hørehæmmede, styrkes såvel i deres faglige som personlige udvikling. At undervisning og aktiviteter på skolen, tilrettelægges således, at der pædagogiske og praktisk tages hensyn til de hørehæmmede elever. At normalthørende elever får øget forståelse for en handicapgruppes vanskeligheder og muligheder. At de hørehæmmede har mulighed for daglig konsulentbistand samt at vi løbende gennem året tilbyder særlige aktiviteter med interesse for de hørehæmmede. At vi i særlig grad er opmærksomme på de problemstillinger, der er knyttet til at være hørehæmmet (såvel personlige og sociale som praktiske/ tekniske aspekter). At ansatte såvel lærere som øvrigt personale, har indsigt og viden om de hørehæmmedes forudsætninger og problemstillinger. At lærerpersonalet gennem kurser og videreuddannelse løbende kvalificeres i forhold til forskning, pædagogisk og teknologisk udvikling. At uddannelses- og erhvervsvejledningen for de hørehæmmede målrettes således, at opholdet i højere grad bliver starten på den fortsatte ungdoms-uddannelse end afslutningen af grundskoleforløbet. At skolen har et tæt samarbejde med såvel forældre som specialundervisningskonsulenter i kommuner og/eller regionalkommuner. At nyeste og nødvendige tekniske hjælpemidler er til rådighed. Afgrænsning af de hørehæmmede elever: Målgruppen er normalfungerende hørehæmmede, der ikke har brug for at anvende tegnsprog og derfor kommunikationsmæssigt kan begå sig i elevflokken. Såvel hørenedsættelsen som den undervisningsmæssige totalsituation varierer stærkt fra elev til elev. Nogle elever har været placeret i almindelige klasser i folkeskolen med forskellige grader af støtteforanstaltninger, mens andre kommer fra amternes undervisningscentre. Denne forskelligartethed må der tages hensyn til i undervisningen. Senest revideret september 2005 ELEVOPTAGELSE Kommende elever kan søge om optagelse flere år i forvejen, men for at sikre, at eleven selv er med til at vælge vor skole, begynder vi først at optage nye elever i kalenderåret før det pågældende skoleår. Skolen registrerer ansøgningerne

8 side 8 efterhånden, som man søger optagelse, overtallige elever bliver skrevet på venteliste. Der reserveres desuden et antal pladser, så nuværende elever (9. klasse) har mulighed for at fortsætte på skolen i 10. klasse. I enkelte tilfælde kan det komme på tale, at en elev i 10. kl. fortsætter endnu et år på skolen. På et informationsmøde vil alle kommende elever og forældre blive orienteret om skolens mål og værdier, herunder samværet på skolen, undervisningen og skolens husorden. Derefter bliver alle vist rundt af skolens elever for til sidst at afslutte med en samtale med en lærer. Gennem samtalen opnås der et indtryk af elevens interesser, faglige standpunkt og eventuelle vanskeligheder. Samtalen slutter af med en opfordring om at overveje, om netop denne skole er den rigtige. Der udleveres et indmeldelseskort, som kan tilsendes skolen, hvis overvejelserne falder ud til skolens fordel. Kommende elever og deres forældre bliver desuden inviteret til at deltage i skolens Majmøde og den efterfølgende samtale med kommende kontaktlærer, hvor der igen sker en forberedelse til det kommende skoleår. DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM: Senest revideret august 2008 Den pædagogiske platform har udgangspunkt i skolens overordnede målformulering og skal gennemsyre vor holdning til elever, hinanden og vore undervisningsmetoder. Skolen er en levende og lærende organisation, hvor såvel tradition som fornyelse står centralt i en kontinuerlig pædagogisk debat. En god atmosfære i undervisning og samvær skabes i mødet mellem såvel eleverne indbyrdes som mellem elever og personale. Læreren/den voksne skal "være til stede" og være dygtig til at styre processer, træne, vejlede, rådgive, kontrollere, løse konflikter, tackle uforudsete hindringer, sætte rammer, konfrontere, være målrettet og engageret, skabe entusiasme og være inspirator for eleverne. Selvtillid, selvværdsfølelse og selverkendelse udgør i alle sammenhænge en væsentlig drivkraft. Derfor skal disse egenskaber styrkes målrettet og bevidst i det daglige samvær og i undervisningen. Det kan f.eks. tilrådes: at vi i højere grad gør opmærksom på heldige sider frem for uheldige. at vi fremhæver de positive aspekter ved elevens væremåde og præstation. at vi lægger op til situationer og opgaver, hvor sandsynligheden for succes er størst.

9 side 9 at vi undlader irettesættelser, der er uheldige ved at blive givet i nærvær af andre, i en nedladende tone m.v., og hvor konsekvensen er, at elevens selvværdsfølelse forringes. Undervisningen og samværet skal i størst mulig udstrækning bygge på den enkelte elevs styrkeområder og interesser. Det gælder om at finde de områder, hvor eleven kan blive "verdensmester" og at udnytte muligheden for at kunne overføre overskuddet fra ét intelligensområde til et andet. Undervisningen og samværet skal inddrage elevernes egne erfaringsbaggrunde og deres egne spørgsmål til tilværelsen (livet skal gå forud for skolen). Skolen vil søge at virkeliggøre den praktisk-musiske dimension i hele skolens hverdag. Det styrker den praktisk-musiske dimension på skolen, at undervisningen tilrettelægges således, at flere arbejdsformer indgår i læreprocessen undervisningen omfatter f.eks. sproglige, kropslige, billedmæssige og praktisk formgivende aktiviteter forskellige fremstillingsformer tilkendes værdi og betydning som forskellige veje til bearbejdning af et emne og som udtryk for oplevelser og erfaringer der tilstræbes sammenhæng mellem tilegnelse af færdigheder og brugen af dem i en given faglig og emnemæssig undervisning elevernes bevidsthed om og ansvarlighed for læreprocesserne udvikles f.eks. gennem den mundtlige og skriftlige dialog, der i evalueringsprocessen udvikles mellem elev og lærer. undervisningsmiljøet bærer synligt konkret præg af vekslende aktiviteter og læreprocesser initiativer og erfaringer med den praktisk-musiske dimension dokumenteres og formidles i varierende form den praktisk-musiske dimension i skolen og undervisningen støttes gennem lærersamarbejde og skemastruktur, der kan imødekomme behovet for varierede arbejdsformer og fremstillingsmåder Projektarbejdsformen er en vigtig arbejdsform i skolens undervisning. I løbet af året vil der ske en bevidst fremadskridende oplæring i metoden. At arbejde projektorienteret danner rammen om et undersøgelsesarbejde, hvor eleverne selvstændigt og aktivt undersøger forhold i deres omverden for at prøve at forstå den.

10 side 10 I løbet af arbejdet opstår der flere og flere spørgsmål og problemstillinger, som giver anledning til overvejelse og fordybelse, og som betyder, at eleverne forholder sig vurderende til det, de prøver at komme til at forstå. Hvilken betydning har det eller kan det få for deres eget liv? På samme måde vil der ideelt opstå et behov for at få overblik over, hvordan de kan være med til at præge tingenes tilstand. Projektarbejde består af et faktaplan, forståelsesplan, vurderingsplan og et handleplan. Projektarbejde er baseret på 4 principper: v problemorientering v deltagerstyring v målstyring v eksemplarisk læring Læring og evaluering: Hvis læring skal have dybde og efterlade sig spor, er det nødvendigt, at den enkelte elev forholder sig til sit eget udviklingsniveau, til egne ønsker og behov og egne stærke og svage sider. Det er nødvendigt, at lærer og elev hjælper hinanden med at finde frem til, hvordan eleven udvikler sig mod de mål, der er stillet. Samtidigt er det vigtigt at få klarhed over hvilke læringssituationer, der kan opbygges for bedst muligt at nå frem mod de stillede mål. Målformulering, opbygning af læringssituationer og vurdering af fremskridt mod de stillede mål er altså fælles anliggende for lærer og elev. Der opbygges en struktur, der muliggør denne proces. Opdeling i stamhold: Elever og lærere opdeles i 3 stamhold. Hvert stamhold består af ca. 29 elever og 5 lærere. Lærerne på det enkelte stamhold varetager undervisningen i dansk, matematik, engelsk og tysk og planlægger selv det ugeskema, der skal gælde for stamholdet. Det er således muligt at variere skemaets opbygning fra uge til uge og således tage de optimale hensyn til det konkrete arbejde i det enkelte fag, at arbejde projektorienteret og at udnytte og udbygge lærersamarbejdet. Alle følgende obligatoriske fag, følger som minimum trin-og slutmålene for folkeskolen, og følger gældende retningslinier for prøveafholdelse. DANSK Indholdsplanen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk 2009.

11 side 11 Formål: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Desuden lægges der vægt på, at udvikle elevernes respekt for andre, samt demokratiske og sociale evner. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. I danskfaget forenes den musiske side, hvor eleverne oplever, sanser, føler, fantaserer, eksperimenterer, skaber og leger, og den rationelle side, hvor de undersøger, analyserer, iagttager, diskuterer, argumenterer og redegør. Dette sker i et udfordrende og udviklende samspil. Indhold: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Det talte sprog udtrykke egne meninger i diskussioner og vurdere, hvad der er saglig argumentation anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd udtrykke sig med personlig indlevelse, sikkerhed og selvstændighed i overensstemmelse med situationen fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen læse klart og flydende op og udtrykke sig sikkert og personligt om det læste lytte aktivt og forholde sig analytisk, vurderende og empatisk til andres mundtlige fremstilling beherske og anvende sprogets samspil med andre udtryksmidler i varierede kommunikationssituationer lytte til norsk og svensk med forståelse Det skrevne sprog - læse

12 side 12 læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse læse sprogligt udviklende tekster og anvende varierede læseforståelsesstrategier til alle slags tekster beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker afpasse læsemåder efter læseformål, genre og medie anvende indsigt i forskellige genrers og teksters egenart og virkemidler til bevidst og sikker læsning forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret til tekster fra forskelligartede medier bruge læsning som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk læse og forstå norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive styre skriveprocessen selvstændigt fra ide til færdig tekst skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som fx offentlige myndigheder og private virksomheder skrive sammenhængende, sikkert og varieret i en form, der passer til genre og kommunikationssituation beherske formel sproglig korrekthed Skrive med indlevelse og personligt engagement. kombinere tekster og andre udtryksmidler, så det fremmer formidling skrive en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt og sikkert i forskellige skriveforløb bruge skrivning bevidst og reflekteret som støtte for tænkning og som praktisk hjælpemiddel i hverdagen. Sprog, litteratur og kommunikation Erhverve og anvende viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, om sprogvariation og om sprogets opbygning og grammatik udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold og situation

13 side 13 forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed demonstrere et analytisk beredskab over for tekster og andre udtryksformer gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler vise indsigt i både genrers og enkelte forfatterskabers særpræg forholde sig til litteraturens og forskellige mediers betydning i samfundet anvende viden om litterære og kulturelle traditioner og om sprogets og litteraturens foranderlighed gennem tiderne udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder indgå i et mangesproget samfund MATEMATIK (udarbejdet oktober 2009) Formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Centrale kundskabs- og færdighedsområder i matematik Ved at behandle emner på forskellige abstraktionsniveauer og ved at anvende forskellige arbejdsmetoder får den enkelte elev - alene eller i samarbejde med andre - mulighed for at udvikle viden og kunnen.

14 side 14 I situationer, hvor fagets begreber og metoder anvendes sammen med andre fag, får eleverne lejlighed til at opleve matematikkens rolle i bredere sammenhænge. I sådanne sammenhænge indgår hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog i form af tal, tegninger og andre fagudtryk. Færdigheder og faglige redskaber Gennem aktiviteter, der er relevante for eleverne, skal opnås færdighed i: { at anvende tal { at beskrive størrelser ved måling og beregning { at bruge grafiske fremstillinger { at arbejde med geometri i plan og rum { at benytte variable og formler { at anvende og vurdere statistik { at forholde sig til sandsynligheder Disse færdigheder indgår i fagets anvendelser som beskrivelsesmiddel og som redskab ved forudsigelse af en udvikling eller en begivenhed. Eleverne skal være i stand til at benytte computer og vurdere i hvilke sammenhænge, det er hensigtsmæssigt at anvende dem ved problemløsning. Problemløsning og arbejdsmetoder Ud fra analyse af data og informationer skal eleverne kunne formulere og løse problemer ved brug af matematikken. De skal kunne benytte ræsonnementer og give faglige begrundelser for de fundne løsninger. På baggrund heraf skal de kunne vurdere og tage stilling til de betragtede problemer i den sammenhæng, hvori de indgår. Eleverne skal opnå et handleberedskab over for problemer, der ikke er af rutinemæssig art, og de skal være fortrolige med eksperimenterende arbejdsformer. I elevernes sædvanlige arbejde og gennem samtaler skal de kunne benytte sproglige beskrivelser, hvori indgår faglige udtryksformer med forskellig grad af præcision. I arbejdet med faget skal eleverne kunne veksle mellem praksis og teori. Faget er obligatorisk Senest revideret maj 2007 ENGELSK Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

15 side 15 Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse samt forståelse af egen kultur. På baggrund af ovennævnte skal eleverne derfor arbejde med følgende: Sprogtilegnelse: strategier, der fremmer mundtlig kommunikation læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde at læse tekster, som giver information, inspiration og oplevelser at forstå og bearbejde forskellige typer af billedtekster, blandt andet tvog videoprogrammer forskellige medier, herunder elektroniske, blandt andet til formidling, informationssøgning og kommunikation såvel færdighedsmæssige som praktiske, musiske og kreative sider af faget varierede arbejds- og samarbejdsformer at bruge grammatikker, ordbøger og andre opslagsværker det engelske sprogs funktion og opbygning, herunder regler om udtale Sprogbrug: at forstå talt engelsk af forskellige typer og dialekter at udtrykke sig hensigtsmæssigt, præcist og varieret både i samtaler og i andre sammenhængende mundtlige fremstillinger at udtrykke sig hensigtsmæssigt, præcist og varieret i sammenhængende skriftlige fremstillinger Kultur- og samfundsforhold: levevilkår, dagligliv, værdier og normer for mennesker i engelsktalende lande, samt orientere sig om omverdenen gennem brug af engelsk skrevne og talte tekster samt andre udtryksformer, der kan give eleverne oplevelser af de engelsksprogede kulturer forskelle og ligheder mellem de fremmede kulturer og egen kultur engelsk i tværfaglige sammenhænge, f.eks. i tema- og projektarbejde. Faget er tilrettelagt således, at eleverne kan gå op til Folkeskolens Afgangsprøve og 10. klasses prøven. Skolen tilstræber i vid udstrækning at tilbyde den enkelte elev en undervisning, der svarer nøje til dennes niveau. Dette betyder at eleverne ofte modtager undervisning på samlæste hold bestående af både 9.- eller 10. årgangs elever og modtager som sådan en målrettet undervisning, der sætter dem i stand til at aflægge enten Afgangsprøve eller 10. klasses prøve. Faget er obligatorisk.

16 side 16 Senest revideret december 2006 TYSK Formålet med undervisningen er, at eleverne lærer at lytte til, forstå, tale, læse og skrive tysk på et niveau, der tager udgangspunkt i deres egne forudsætninger eller ønsker. Dette søges opnået gennem en øget bevidsthed omkring faget. Vi forsøger at nedbryde elevernes fordomme og opbygge en glæde ved faget samt skabe et miljø, hvor de tør udtrykke sig på tysk. Eleverne arbejder derfor med: At forstå og bearbejde forskellige typer af tekster ud fra forskellige formål, herunder film-, billede -, musik-, sag- og videotekster. Det tyske sprogs opbygning og funktioner, herunder ordforråd, udtale og grammatik. Strategier, der fremmer mundtlig kommunikation fx omskrivning ved hjælp af andre ord. Læseprocesser og læsestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning. Pc en som naturligt arbejdsredskab i sprogundervisningen i forhold til skriveprocesser, informationssøgning og kommunikation med tysktalende personer. At udbygge deres viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande. Sammenligninger med danske forhold indgår i dette arbejde. At arbejde med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i dagligliv, levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande. At formidle budskaber ved hjælp af forskellige præsentationsformer, fx plancher, redegørelser, dramatisering samt bånd- og videooptagelser. Varierede arbejds- og samarbejdsformer. Lærings- og undervisningsformer: Kommunikationslege, digtning, rollespil, drama, musik, video og projektarbejde. Eksempler på emnevalg: Ungdomskultur, musik, humor, kærlighed, venskab, fritid, sport, fremtid, medier, eventyr, vold, racisme, Landeskunde. Undervisning foregår på hold med elever. På holdene er det muligt for den enkelte elev at gå op til enten FSA prøven eller 10. klasses prøven. *Der undervises ikke i tysk på begynderniveau. Det forudsættes således, at man har modtaget tyskundervisning i mindst 2 år inden man starter på skolen, for at kunne deltage på et af holdene. Teksterne vil være de samme for alle elever på holdene, men der undervisningsdifferentieres således, at hver enkelt elev får mest muligt ud af teksterne. I 9. klasse forventes det, at de kan genfortælle og samtale om læste tekster. I 10. klasse stilles der større krav til perspektivering og diskussion. På holdene stilles der særlige krav m.h.t. det skriftlige for de elever, der skal til 10. klasses prøven. Tysk er et valgfag.

17 side 17 Senest revideret december 2006 NATURFAG Formål Formålet med undervisningen er at sikre eleverne mulighed for at opnå viden om naturvidenskabernes beskrivelse af naturen samt om samspillet mellem natur, menneske og teknik. Formålet for Naturfag afspejler fagenes særkarakter som en syntese af de traditionelle fag Fysik, Kemi, Biologi samt geografi. Desuden er formålet med undervisningen at give mulighed for at stimulere og udvikle elevernes interesse og nysgerrighed og dermed evnen til at undres over fysiske/kemiske sammenhænge i deres hverdag, samt at udvikle deres naturvidenskabelige tænkning. Fagsyn I arbejdet med faget skal der inddrages forklaringer, teorier og værktøjer m.v. hentet fra de ovennævnte naturvidenskabsfag i forsøget på at opnå en mere helstøbt og sammenhængende naturvidenskabelig viden, end de enkelte naturvidenskabsfag ville give som selvstændige fag. Det betyder samtidig, at de fire naturvidenskabsfags individuelle egenart undertiden må vige af hensynet til helhedsopfattelsen. Tværfag, hvor sammenhænge ønskes belyst Naturfag er et tværfag, hvor udgangspunktet ikke er indlæring af enkeltdiscipliner hentet fra en af de ovennævnte naturvidenskaber. Udgangspunktet er derimod indholdsmæssigt afgrænsede dele af fagstoffet, der behandles ved anvendelse af nødvendige værktøjer hentet fra de fire traditionelle naturvidenskabsfag. Herved arbejder faget for at danne overbliksog sammenhængsforståelse med udgangspunkt i de naturfaglige teorier. Undervisningen tilrettelægges, så den inddrager elevernes forhåndsopfattelse, og undervisningen tager udgangspunkt i, at trinmålene efter henholdsvis 8. og 9. klassetrin er opnået. Fagets arbejds- og betragtningsmåder Arbejdet varieres således, at der både arbejdes efter meget bundne forsøgsbeskrivelser og med åbne og eksperimenterende opgaver. Arbejdet organiseres også som projektopgaver og fagdage, hvor eleverne afkræves stor selvstændighed og arbejdsdisciplin. Faget tilbydes på både 9. klasses niveau (FSA) og 10. klasses niveau (FS10) og er obligatorisk. Både 9. og 10. kl. niveau afsluttes med gældende afgangsprøve for folkeskolen. Senest revideret oktober 2006 MEDBORGERSKAB 1. Formålet med undervisningen i Medborgerskab er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå deres liv i et samfundsmæssigt, historisk og

18 side 18 værdimæssigt perspektiv. Undervisningen skal ligeledes bidrage til, at eleverne udvikler en reflekteret viden om de religioner, der præger det danske samfund i dag, således at de vil være i stand til at indgå i et flerreligiøst samfund og kvalificeret debattere såvel religiøse som kulturelle spørgsmål. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler demokratisk dannelse i form af historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. 3. Undervisningen skal endvidere bidrage til, at eleverne får kendskab til kristendommen og dens betydning for værdigrundlaget for vores kulturkreds samt jødedommen og islam i såvel en historisk som en nutidig kontekst. Undervisningen skal lede frem til overvejelser over forskellen mellem tro og viden og fremme elevernes respekt for såvel sekulære som religiøse verdensbilleder og livsindstillinger. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag kan deltage aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske, religiøse og værdimæssige forudsætninger. 5. Undervisningen skal bygge på elevmedbestemmelse, åndsfrihed, ligeværd og demokratisk praksis både i medborgerskabsundervisningen og i skolens demokratiske organ, husrådet. Slutmål for faget Medborgerskab Undervisningen i Medborgerskab har 3 forskellige overskrifter med såvel et nutidigt som et historisk perspektiv: 1. Borgeren og statsmagten 2. Borgeren og det civile samfund 3. Borgerens værdimæssige, kulturelle og religiøse baggrund Borgeren og statsmagten Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 1. gøre rede for det historiske forløb der ledte frem til grundloven 1849 og det danske demokrats udvikling og kriser efterfølgende 2. beskrive hovedtræk i grundloven som fundament for det danske demokrati 3. gøre rede for politiske beslutningsprocesser og interesserne bag dem 4. diskutere statens rolle i forhold til økonomisk- og politiks udvikling 5. gøre rede for staten som rammesætter for borgere, kommuner og regionalkommuner 6. forholde sig til den danske stats rolle i det internationale samfund

19 side udtrykke sig om begreberne magt og ret historisk og nutidigt. Borgeren og det civile samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 1. diskutere det enkelte menneskes rolle og muligheder i familie, grupper og fællesskaber, herunder relationer mellem kønnene 2. give eksempler på arbejdsmarkedets udvikling i samspil med produktions- og erhvervsstruktur 3. gøre rede for de krav, som et dynamisk samfund stiller til udvikling af kompetencer 4. gøre rede for sammenhængen mellem indkomst, skat, velfærd og forbrug Borgerens værdimæssige, kulturelle og religiøse baggrunde Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 1. gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil mellem mennesker på baggrund af sociale, kulturelle og religiøse forhold 2. kende til de monoteistiske religioners historiske baggrund, centrale fortællinger og trosforestillinger, herunder væsentlige forskelle og ligheder. 3. diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for de monoteistiske religioner 4. at deltage i og forholde sig til nutid religiøs praksis 5. gøre rede for og reflektere over relationen mellem religion og kultur 6. gøre rede for og reflektere over relationen mellem religion og samfund herunder sekulariseringens betydning for udvikling af demokrati og menneskerettigheder 7. forklare baggrunden for nationalisme og religiøs fundamentalisme 8. reflektere over forholdet mellem tro og viden 9. kende til udvalgte religiøse symboler og deres brug i kunst, litteratur, poesi og arkitektur 10. kende til og forholde sig til globaliserings betydning i forhold til ændring af menneskelige bånd, værdier, kulturelle udtryk og religioners forandring og betydning. ORGANISERING Faget skal ses som en forlængelse og en tydeliggørelse af skolens tradition for at arbejde med folkelig oplysning. Perspektivet er opdragelse til demokratisk borger. Faget henter mål og indhold fra fagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab. Organisatorisk er undervisningen placeret i: 1. medborgerskabstimer 2. fagdage

20 side fortælletimer og morgensamling 4. skolens demokratiske organ, husrådet. Senest revideret februar 2009 DANSK SOM ANDETSPROG (DSA) Indholdsplanen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog. Slutmål for undervisningen er som slutmål for Fælles mål. Formål Formålet med undervisningen dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal styrke elevens lyst til at bruge dansk og udvikle deres bevidsthed om sprog og om dansk kultur. Undervisningen skal bidrage til opfyldelse af skolens værdier og er tæt knyttet til undervisningen i skolens øvrige fag og aktiviteter. Undervisningen skal bidrage til at eleven udvikler forudsætninger for aktivt medborgerskab og forberede til videre uddannelse. Undervisningen skal udvikle såvel elevens hverdagssprog som fagsprog. Undervisningen skal styrke elevens selvværdsfølelse og fremme elevens oplevelse af sprogets centrale funktion som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Læringsaktiviteter og indhold Eleven skal gennem såvel mundtlig som skriftlig kommunikation få udviklet sit aktive ordforråd. Grammatikundervisningen fungerer som en integreret del af undervisningen. Eleven skal gennem aktiviteter og øvelser få indsigt i det danske sprogs grammatik. Brugen af medier er naturligt integreret i undervisningen. Der skal der arbejdes med slang, talemåder og bevidsthed om konteksten for anvendelse af disse. Faglig begreber fra skolens fagkreds skal bearbejdes, således af eleven får et sikkert fagligt begrebsapparat og skolesprog. I tilknytning til skolens sangundervisning skal der arbejdets med brug af poetisk sprog som middel til at udtrykke komplekse og følelsesmæssige forhold. Der skal arbejdes med relevant efterskolesprog og efterskolebegreber. Senest revideret august 2010 FÆLLESTIMER / FORTÆLLETIMER Formål:

21 side 21 At give alle skolens elever en fælles og samtidig oplevelse af et emne eller problemstilling, der kan være med til at fremkalde overvejelser, fantasier, vurderinger og stillingtagen. Det er ønskeligt, at undervisningen kan være med til at inspirere de unge til at se deres egen og deres medmenneskers aktuelle tilværelse i en større sammenhæng og dermed fremkalde overvejelser af etisk, kulturel og historisk art. Form: Undervisningen vil variere mellem fortælling, foredrag og diskussion. I den aktuelle time vil undervisningen blive forestået af én lærer. Indhold: Med udgangspunkt i såvel aktuelle oplevelser som viden og inspiration hentet fra litteratur, historie, kunst, samfundsforhold, psykologi og filosofi præsenteres en række emner for eleverne. Af emner kan nævnes: Efterskolen som skoleform, Frijsenborg Efterskoles historie, frihed-ansvar, Grundtvigs skoletanker og grundholdninger, Christen Kold, den nordiske mytologi, om at være anderledes, mobning, ungdomsgrupper, ret og uret, kriminalitet, at have eller være, troens betydning for mennesker, aktuelle begivenheder. Timerne er obligatoriske. Senest revideret september 2005 FÆLLESIDRÆT Hverdagen på skolen har udover et solidt fagligt fundament også fokus på det brede sundhedsbegreb som inkluderer såvel den fysiske som den psykiske dimension ved sundhed. Vi har på skolen generelt fokus på fællesskabets betydning for at udvikle, anerkende og rammesætte ansvaret for egen og andres sundhed. Formål Formålet med undervisningen i den fælles obligatoriske idræt er at give flest mulige elever størst mulig glæde ved at bevæge sig, at opmuntre til fysisk aktivitet således at den enkelte elev også gennem fællesidræt udvikler sig fysisk, psykisk og socialt. I faget tilstræbes det, at den enkelte elev oplever og erfarer effekten af at være aktiv gennem øget kondition, bedre koordinationsevne og bevægelighed samt større generel udholdenhed. Faget skal gennem idræt skabe grobund for velvære, selvtillid, øget koncentrationsevne samt forbedre den enkelte elevs forudsætning for læring.

22 side 22 Indhold Alle elever vil, udover den daglige morgenmotion, møde fantastiske fælles idrætslige oplevelser og gode udfordringer i løbet af skoleåret, såsom skitur til Norge, fagdage om krop og bevægelse, deltagelse i sportsstævner og blive udfordret på Nordeuropas længste og sværeste forhindringsbane. Eleverne på skolen har forskellige forudsætninger for at indgå i og deltage i fagets aktiviteter, lege, idrætslige discipliner og spil. I undervisningen lægges der vægt på at aktiviteterne bidrager til at skabe et godt og aktivt fællesskab, og at de giver den enkelte elev mulighed for at prøver kræfter med sig selv og flytte egne grænser. Det er vigtigt at alle elever uanset tidligere aktivitetsniveau og nuværende formåen tilbydes de bedste muligheder for udfordre sig selv og opnå egne individuelle målsætninger Eleverne vil blive præsenteret for en bred vifte af traditionelle idrætsdiscipliner samt mange forskellige spil og lege. Senest revideret august 2010 UNDERVISNING AF HØREHÆMMEDE Formål: At skabe et læringsrum for hørehæmmede, der bl.a. giver mulighed for indsigt i egen situation kan bearbejde oplevelser og erfaringer kan bearbejde og drøfte relevante emner og problemstillinger styrker identitet og selvværd kan øge accepten af egen situation giver bevidsthed om hørehæmmedes vilkår og muligheder giver mulighed for netværksopbygning. Indhold: Gruppesamtaler om oplevede psykiske eller socialt belastende situationer. Høretræning og høretaktik. Kontrol af og pædagogisk vejledning af den enkelte elevs tekniske hjælpemidler. Præsentation af og træning i anvendelse af forskellige tekniske hjælpemidler. Erhvervsvejledning og forberedelse af evt. praktik. Arrangerer besøg af sagkyndige med relevant viden for hørehæmmede. Kontakt til foreninger og institutioner, der er relevante for de

23 side 23 hørehæmmede. Desuden evt. ekskursioner til institutioner, der arbejder med hørehæmmede. Den kompenserende undervisning: De hørehæmmede elever har et stort ønske om og behov for at være så tæt på den normale undervisning, som muligt. For at kunne imødekomme dette, bliver en del af de ekstra timer, som skolen får tildelt fra stat eller kommune, anvendt til at nedbringe holdstørrelsen i undervisningen. Herved bliver den hørehæmmede elev bedre i stand til at høre og aflæse den kommunikation, der finder sted. Elev og lærer bliver samtidig i stand til at tilgodese det ekstra behov for hjælp, der aktuelt kan opstå. Desuden anvendes en del timer til undervisning i mindre grupper og til individuel undervisning. Undervisningen udføres af den lærer, der i det konkrete tilfælde vil kunne varetage undervisningen med størst effekt. Endelig anvendes der timer til de specielle opgaver, der er beskrevet under indhold. Senest revideret september 2005 UDDANNELSES- OG ERHVERVSORIENTERING SAMT BROBYGNING Formål At vejlede på en efterskole har visse fordele, nemlig at eleven ser vejlederen i hverdagen. Eleverne kender vejlederen fra andre situationer end vejledningen. Og endelig at vejlederen har en tæt kontakt med skolens øvrige lærere. Vores mål er: - at sikre, at eleverne træffer et kvalificeret uddannelses- og erhvervsvalg med afsæt i de forudsætninger, eleven har menneskeligt og fagligt. Og at eleven gennemfører en ungdomsuddannelse. - at give eleverne viden om og indsigt i de uddannelsesmuligheder, der tilbydes efter 9. og 10. klasse og hvilke krav der stilles til den enkelte elev. - at ingen bliver ladt tilbage når skoleåret er omme. Skolen har tre vejledere, der står for uddannelses- og erhvervsvejledningen i samarbejde med kontaktlærerne, de øvrige lærere på stamholdet samt forældrene. Som udgangspunkt er der tilknyttet en vejleder til hvert af de tre stamhold. Forældrene kan på hjemmesiden se planen for vejledningen det pågældende år. Forældrene er velkomne til at kontakte skolens vejledere, hvis man har spørgsmål. Det nære kendskab til eleverne på FUS og det tætte samarbejde vejlederne og lærerne i mellem, giver vejlederen et godt udgangspunkt for at rådgive og vejlede eleverne om deres fremtidige valg. Dermed sagt skulle der også gerne være skabt den tillid der gør, at der er rum til at rådgive og at give og modtage den nødvendige vejledning. Undervejs i vejledningssamtalerne bør eventuelt oversete og uformelle kompetencer gerne dukke op. Kort fortalt: For at vejledningen kan blive bedst mulig er det vigtigt for os, at Vejledningen samt vejlederne som personer er en del af hverdagen

24 side 24 Eleverne og vejlederne kender hinanden Vejlederen har en hurtig og daglig kontakt med faglærerne og kontaktlæreren Vi vil altid forsøge at tage udgangspunkt i den enkelte elevs evner og mål og drømme. En egentlig måling for en god vejledning er altid svær og kan komme langt senere i elevens (og vejlederens) liv. Men vi mener alligevel, at god vejledning bl.a. kan måles på frafaldsprocenten på ungdomsuddannelsen, hvor undersøgelser viser at elever fra efterskoler som helhed ligger bedre i statistikken end elever fra folkeskolen. På FUS lægger vi særlig stor vægt på dette, da især vores elever med hørenedsættelse kan have brug for opfølgende samtaler i uddannelsesforløbet. Erfaringen viser os, at nogle søger tilbage til de vejledere de havde på FUS, og det står vi til rådighed for. Indhold. Samtaler Alle elever har minimum 2 samtaler i løbet af et skoleår - For nogle er en kortere samtale i starten af året, med henblik på at få en fornemmelse af eleven, god for både elev og vejleder. - Første samtale: beskrivelse af elevens fremtidsplaner. Hvordan opnås målene? Snak om OSO-opgaven. Aftaler om opfølgning af samtalen og forberedelse til næste samtale. - Anden samtale: opfølgning af sidste samtale. Hvordan er det gået siden sidst? Her afklares den endelige beslutning med hensyn til næste års aktivitet. Uddannelsesplan Alle elever i 9. og 10. klasse skal udarbejde en uddannelsesplan. - af planen fremgår det blandt andet, hvilke mål eleven har sat sig vedrørende eventuel skolegang i 10. klasse eller på en efterfølgende ungdomsuddannelse eller anden aktivitet. - denne plan skal indsendes sammen med tilmeldingsskemaet, når eleven søger ind på en ungdomsuddannelse eller fortsætter i en anden skole/efterskole. - denne plan er adgangsgivende til de gymnasiale uddannelser, og vi skal som afgivende skole vurdere, om eleven er studieegnet til en gymnasial uddannelse. Ansøgning til en ungdomsuddannelse Tilmeldingen til alle ungdomsuddannelser koordineres via uddannelsesvejlederen. Proceduren på Frijsenborg Efterskole er således: - Tilmeldingsskemaet (FTU-skema) og uddannelsesplanen udfyldes af elev og uddannelsesvejlederen. Forældrene godkender og underskriver. - De 2 skemaer afleveres til skolen allersenest primo Marts - Når alle skemaerne er korrekt udfyldt og underskrevet, sender skolen ansøgningsskemaet og uddannelsesplanen rettidigt videre til den søgte uddannelsesinstitution - Eleven modtager besked om optagelse i maj/juni måned på hjemmeadressen. Brobygning Som følge af lovændringer vedr. 10. kl., der trådte i kraft 1. august 2008, er vi som skole forpligtet til at tilbyde brobygning til ungdomsuddannelserne.

25 side 25 Brobygning er obligatorisk for alle 10. kl. s elever i 10 skoledage. Brobygningen skal foregå til 2 forskellige ungdomsuddannelser, hvoraf den ene skal være erhvervsrettet, f.eks. HTX, HHX eller en af erhvervsskolernes 12 indgange (EUD). Tilmeldingen til brobygning er obligatorisk og bindende og foregår via Uddannelsesplanen inden d. 15. marts året inden starten på FUS på elevens skole (dvs. i 9. kl.). Eleven skal markere 2 ønsker/sætte 2 krydser. Eleven skal her udelukkende tage stilling til hvilke overordnede ungdomsuddannelser, der kunne være interessante at opnå kendskab til i forhold til uddannelsesønske efter Frijsenborg Efterskole.. Frijsenborg Efterskole tilbyder brobygning i 5 dage. 9. kl. eleverne har naturfagsuge, mens der er brobygning for 10. Klasse. Bemærk, at Brobygningen foregår i skolens nærområde og at der derfor ikke vil være mulighed for at brobygge til uddannelsesinstitutioner i elevernes eget nærområde. Brobygningen foregår i samarbejde med UU-Center Silkeborg, der forestår koordineringen blandt efterskolerne, folkeskolerne og ungdomsuddannelserne i Silkeborg Kommune (+ Frijsenborg Efterskole) Praktik 9. kl. har mulighed for én uges praktik i forbindelse med brobygning. Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO-opgave) Retningslinier for Obligatoriske Selvvalgt Opgave Det er et krav, at alle 10.klasses elever skal aflevere og få godkendt en selvstændig Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Opgaven skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan. Den selvvalgte opgave handler om eleven og de overvejelser og oplevelser, eleven har været igennem for at træffe sit valg af uddannelse. Arbejdet med denne opgave kan organiseres på mange måder. På Frijsenborg Efterskole skriver eleverne den i forbindelse med brobygningsperioden. 9. kl. skal ligeledes skrive om deres oplevelser enten i praktik eller på gymnasium i uge 45. Mål med OSO-opgaven: Eleven skal vise, at han/hun med udgangspunkt i de faglige og personlige forudsætninger kan arbejde selvstændigt og reflekteret i forhold til erfaringer fra brobygningen og med udgangspunkt i uddannelsesplanen. F.eks. hvad lærte vedkommende og hvordan hænger ungdomsuddannelse og ønske om fremtidig beskæftigelse sammen? Eleven skal under arbejdet gerne nå til en form for erkendelse af de uddannelsesmæssige muligheder, som den enkelte besidder. Arbejdet vil fortrinsvist være skriftligt.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SKOLEÅRET

INDHOLDSPLAN FOR SKOLEÅRET INDHOLDSPLAN FOR SKOLEÅRET 2017-18 Side 1 af 54 INHOLDSFORTEGNELSE. VÆRDIGRUNDLAGET:... 6 KVALITETSMÅL:... 6 FRIJSENBORG EFTERSKOLES TOLKNING AF SKOLEFORMENS HOVEDSIGTE.... 7 LIVSOPLYSNING... 7 FOLKELIG

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SKOLEÅRET

INDHOLDSPLAN FOR SKOLEÅRET side 1 INDHOLDSPLAN FOR SKOLEÅRET 2016-17 side 2 INHOLDSFORTEGNELSE. DET OVERORDNEDE MÅL FOR SKOLENS VIRKE, HERUNDER VÆRDIGRUNDLAG OG KVALITETSMÅL... 5 VÆRDIGRUNDLAGET:... 5 KVALITETSMÅL:... 5 FRIJSENBORG

Læs mere

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan i dansk for 8.klasse

Årsplan i dansk for 8.klasse Årsplan i dansk for 8.klasse 2018-2019 Fagets formål Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Dansk på Viby Friskole

Dansk på Viby Friskole Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280218 Skolens navn: Stepping Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Hejin Andreasen 2.

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 3.klasse i dansk Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Medborgerskab... 6 Fælles samling Stamhold... 7

Medborgerskab... 6 Fælles samling Stamhold... 7 Indholdsfortegnelse Skolens formål... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Skolens pædagogiske linje... 3 Eleverne... 4 Individuelle elevplaner... 4 Lærerne... 4 Skema 2018/19... 5 Undervisningen... 5 Obligatoriske

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere