Fængselsfunktionæren 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren 2"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren 2 Dansk Fængselsforbund Februar 2008

2 Nr Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Politikere lover bedre arbejdsmiljø, uddannelse og meget andet 16 Når en morgenstund brænder sig fast på nethinden 18 Mange trusler mod personalet i Ringe 19 Mindre mobning i Kriminalforsorgen 10 Vi har dårligere helbred end øvrige danskere 12 Falder narkomisbruget? 13 Nyborg høster frugten af et bedre samarbejdsklima 14 Seniorliv på teatret 17 Statsministerens nytårstale Udgivet af Dansk Fængselsforbund Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf Fax Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør: John Rasmussen Talosvej 7, 2770 Kastrup Tlf Mobil Layout, produktion og tryk: Imprint Grafiske Løsninger Thurøvej Næstved Tlf Fax ISSN: Varetager forbundet også ledernes interesser? 20 Så fik Møgelkær en kirke 23 Pårørendegruppe til ansatte - hvorfor det? 24 Hellere avisbud end fængselsfunktionær 25 Debat 30 Navne 32 Generalforsamlinger 35 Lån & Spar Bank 36 Tjenestemændenes Forsikring Indlæg til Fængselsfunktionæren: Artikler modtages på CD-rom, gerne med udskrift eller pr. . Husk at angive navn, stilling og tjenestested i tilfælde af spørgsmål fra redaktionen. Indlæg til»debat«må max. være på 750 ord eller 4500 tegn incl. mellemrum. Foto modtages gerne. Hvis de ønskes retur, bedes det anført. Forsidebillede: Møgelkær kirke Indlæg senest den 14. i måneden før optagelse. Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. 2 Fængselsfunktionæren

3 Hvorfor kritiserer vi? LEDER Af Kim Østerbye, formand for Dansk Fængselsforbund Jeg løber ofte ind i den holdning, at Dansk Fængselsforbund er alt for kritisk, sur og negativ. Skader det ikke mere end det gavner? Hvorfor bliver vi med at gentage, at sygefraværet er højt, at arbejdsmiljøet er dårligt, at sikkerheden skal forbedres? Kunne vi ikke bruge noget krudt på noget af alt det positive, som også sker i Kriminalforsorgen? Jo, jeg indrømmer, at forbundet ofte udfylder rollen som vågen vagthund, som giver hals, når der er fare på færde. I stedet for at være den flinke skødehund, som logrer med halen. Det er ærgerligt, for der er masser af positive tiltag i Kriminalforsorgen. Der er for eksempel kommet mere fokus på sikkerhed. Og der er ofret en del penge på at istandsætte vore gamle bygninger. Og jo, der er også kommet mere fokus på personaleforholdene. Der sker mange positive ting i Kriminalforsorgen. Og vi fremhæver meget af det. Blandt andet her i Fængselsfunktionæren. Men vi lever jo ikke i en ideel verden, hvor der slet ikke er brug for at rejse kritik af det ene eller det andet. Der er desværre lang vej igen, før vi kommer i den situation. Jeg kan derfor garantere, at forbundet også i 2008 udsender en enkelt pressemeddelelse eller to, hvor vi peger på problemer. Det er ikke for at genere nogen personligt, men det er vores rolle som medlemmernes interesseorganisation. Vi skal påpege og drøfte de svagheder og problemer, der er på vores arbejdsplads. I de kommende år er det vigtigere end nogensinde. Vi står i en situation, hvor vi skal tiltrække nye medarbejdere fra en generation af unge, der er lille i antal og kræsne i deres valg. Ingen kan fortænke dem i, at de kan være i tvivl om, hvorvidt Kriminalforsorgen er noget for dem. Derfor: Vi skal fortsat diskutere, om medarbejdernes sikkerhed er god nok, om vores uddannelse er god nok, om arbejdsmiljøet kan forbedres og om vi håndterer resocialiseringen af de indsatte på rette vis. Det er ikke ensbetydende med, at vi skal vende enhver sten, vi møder på vejen. Man bliver nemt styret af her-ognu-problemer, som altid vil opstå på en arbejdsplads som vores. I stedet skal vi kigge fremad og diskutere værdier og udvikling på længere sigt. En del medarbejdere nok især lederne tænker hvordan skal vi få tid til alt det med udvikling, medarbejdersamtaler og vores egen uddannelse? En meget forståelig reaktion, når hverdagen i høj grad handler om drift, vagtplaner og indsatte. Det er dog min påstand, at vi ikke har råd til lade være. Måske skal vi i højere grad satse på, at alle ikke skal kunne alt, men overveje om flere fællesfunktioner kan samles på færre hænder. Vi må og skal frigøre flere ressourcer, så der bliver bedre tid til at satse på alle medarbejdere. Kriminalforsorgen er en spændende arbejdsplads med mange muligheder. Det er ikke tilfældigt, at 80 procent af medarbejderne har en høj jobtilfredshed. Jeg er selv en af dem. Og det skal vi værne om. Fængselsfunktionæren

4 Politikerne lover bedre arbejdsmiljø, uddannelse og meget andet Forhandlingerne om Kriminalforsorgens økonomi gik i stå i efteråret på grund af folketingsvalget. Nu skal flerårsaftalen forhandles på plads. Justitsministeren og partiernes retsordførere giver her deres bud på, hvor pengene skal prioriteres i Karen Hækkerup (Socialdemokraterne): Foto: karenhaekkerup.dk Der er behov for et massivt løft, der er rigtig meget, der halter både forholdene for de ansatte, indsatte og bygningsmassen. Der er ekstremt behov for en uddannelsesreform for de ansatte. Der skal være mere teori, psykologi og konflikthåndtering. Vi skal have løftet de ansattes muligheder for uddannelse. Den resocialiserende indsats for de indsatte skal være i orden, de skal bruge tiden fornuftigt og have mulighed for uddannelse. Anne Baastrup (Socialistisk Folkeparti): Arbejdsmiljøet skal indtænkes i alt. Det handler om uddannelse, uddannelse og uddannelse til de indsatte, det vil forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte. Desuden er hele sikkerhedsdiskussionen vigtig, som en del af de ansattes arbejdsmiljø, og igen er det vigtigt, at de indsatte får noget at rive i og begynder at tænke over egne ressourcer det vil give et fuldstændigt skift i arbejdsmiljøet. Peter Skaarup (Dansk Folkeparti): Formand for Folketingets Retsudvalg Vi lægger vægt på, at arbejdsmiljøet bliver bedre i fængslerne til fordel for fængselsfunktionærerne. De har et hårdt arbejde, og rapporter samt erfaringer tyder på, at det er for hårdt. Det er ikke holdbart, at man på nogle vagter er alene. Lederuddannelsen og fængselsfunktionærernes uddannelse skal forbedres. Grunduddannelsen skal være længere og mere grundig inden for emner som konflikthåndtering. Og så skal vi have en højere grad af sikkerhed, så fangeflugter ikke er mulige. Hvis disse initiativer skal gennemføres, bliver det nødvendigt at sætte flere penge af til området. Naser Khader (Ny Alliance): Ny Alliance satser på, at der kommer øgede bevillinger til Kriminalforsorgen. Der er et åbenlyst behov. Vi ønsker både at prioritere mere personale, det vil sige bedre normeringer, men også mulighed for efteruddannelse af personalet. Samtidig prioriterer Ny Alliance midler til en bedre bygningsmasse. Line Barfod (Enhedslisten): Der skal bruges mange, mange flere ressourcer, hvis der skal opretholdes det antal pladser, der er i dag. Hvis ikke der kommer et markant løft, er det uansvarligt i forhold til det dårlige arbejdsmiljø, og så er vi ikke med i forliget. De ansatte skal have en langt bedre grunduddannelse. Klientellet i fængslerne er anderle- 4 Fængselsfunktionæren

5 des i dag, og de ansatte skal være bedre rustede. Medarbejderne skal samtidig uddannes, så de kan gå videre ud i andre fag, så de ikke kun har mulighed for at være fængselsfunktionærer resten af livet. Der skal rekrutteres bredere, så de ansatte har forskellige baggrunde - nogle for eksempel med en mellemlang uddannelse. Det stiller krav til lønnen. Der skal være bedre leder- og efteruddannelse for alle. De indsatte skal have mere uddannelse, og der skal mere fokus på Kriminalforsorgen i Frihed. Simon Emil Ammitzbøll (Det Radikale Venstre): Det er tydeligt, at Kriminalforsorgen har været alt for underprioriteret i alt for mange år. Det kan vi se, bare vi kigger på noget basalt som Kriminalforsorgens bygninger. Når der står nogle og demonstrerer, for eksempel for bedre skoler, så tror jeg ikke, de ved, hvor galt det står til på andre områder af det offentlige. Vi skal derfor videre med bygningsvedligeholdelsen. Samtidig er det vigtigt med uddannelse til personale og indsatte. Med den nedslidning, der er inden for området, er der brug for mere uddannelse. En bedre grunduddannelse med en større teoretisk del og en forebyggende del i forhold til konfliktløsning vil betyde, at personalet bliver bedre til at håndtere konflikter. Vi er nødt til at få sænket konfliktniveauet, så personalet får et godt arbejdsmiljø. De indsattes uddannelsesforhold skal også forbedres, og de skal være bedre rustede til at komme ud. Justitsminister Lene Espersen (Konservative): Vi forhandler om mange temaer, men centralt i forhandlingerne står blandt andet bedre arbejdsmiljø, uddannelse af personale, bygningsforbedringer, uddannelse og udslusning af indsatte og sikkerhed. Da forhandlingerne om den nye aftale endnu ikke er færdige, kan jeg på nuværende tidspunkt ikke sige mere. Af Rikke W. Sjølin Flerårsaftalen Hvert fjerde år forhandler partierne en flerårsaftale for Kriminalforsorgen på plads. Den sidste udløb ved udgangen af I denne aftale prioriterede politikerne blandt andet flere fængselspladser, hurtigere afsoning af straf, hårdere straffe, en indsats overfor narko i fængsler og arresthuse og opførelse af et nyt fængsel i Østdanmark. Flerårsaftalen Dansk Fængselsforbund har en række ønsker til næste flerårsaftale. Blandt andet: Ny grunduddannelse, bedre mulighed for personaleudvikling, at planlagt alenearbejde afskaffes, supervision for alle medarbejdere, mere efteruddannelse, mere IT-uddannelse til personalet, bedre fysisk sikkerhed, bedre vedligeholdelse af bygninger og et nyt fængsel på Falster. Fængselsfunktionæren

6 Når en morgenstund brænder sig fast på nethinden Michael og Carsten glemmer ikke den morgen i Grønland, da de pludselig skulle forsøge at redde en indsat, som havde besluttet sig for at gøre en ende på sit liv med en kniv. Jeg har set døde indsatte før. Folk, der mangler 20 cm for at kunne nå gulvet. Men jeg har aldrig oplevet, at en døende griber fat i én. Der var blod overalt. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at stoppe blodet ved at stikke mine fingre i de sår, den indsatte havde givet sig selv med en kniv. Der var blod over det hele. Ordene er Carstens. Sammen med Michael var han i 2006 udstationeret på Grønland. Her fik de en fælles oplevelse, som de godt kunne have undværet. En skæbnesvanger morgen Det er morgen i Grønland. Da Carsten åbner døren ind til en af cellerne, møder han et blodigt syn. En indsat har stukket sig selv. Michael er én af flere kollegaer, der bliver tilkaldt for at hjælpe: Vi ser en indsat styrtbløde fra kroppen. Vi går i gang med at forsøge at redde hans liv. Vi har fingrene i hjertekulen på Tema: Dage, der ændrer livet Fængselsfunktionæren sætter fokus på arbejdsdage, hvor kollegaer pludselig står midt i en voldsom og kritisk situation. Dage, der ændrer livet. Artikelserien beskriver seks medarbejderes oplevelser og tiden efter. I dette nummer kan du møde Carsten og Michael og høre en psykologs bud på, hvad ledere, kollegaer og du selv bør gøre, når der opstår voldsomme situationer. ham og presser med viskestykker. Tiden går enormt langsomt, og blodet fosser ud. Efter 10 minutter kommer de grønlandske reddere. Men det viser sig, at de reelt bare er chauffører. Den ene bliver ligbleg og ligner en, der skal kaste op, og den anden er magtesløs. Den indsatte bliver dårligere og dårligere og begynder at gå i kramper. Den ene af chaufførerne henter en båre. Den har ingen hjul. Vi må hjælpe med at holde båren og få den indsatte over og bære båren ud. Det er så uvirkeligt, at hjælpen er så mangelfuld. Jeg tager med på sygehuset. Manden er nu blevet et lig. De prøver at redde ham, men opgiver hurtigt og erklærer ham død, siger Michael. Tiden efter Carsten beskriver oplevelsen som ekstremt bestialsk. Efter den voldsomme begivenhed deltager både Michael og Carsten i defusing, debriefing og er til en enkelt samtale hos en psykolog. Begge oplever, at de får den hjælp, de skal have, mens de er i Grønland. Men deres oplevelse af den støtte, de får fra hver deres arbejdsplads hjemme i Danmark, er meget forskellig. Michael siger: Jeg fik en masse mails fra mine nærmeste kollegaer. Der var i det hele taget meget støtte hjemmefra jeg fik også en mail fra den lokale fagforeningsformand. Det blev jeg glædeligt overrasket over. Michael mener ikke, oplevelsen har sat alt for dybe negative spor: Den har ikke arbejdsmæssig betydning nu. Jeg er ikke bange for at åbne en dør eller den slags, men nogle gange tænker jeg på historien, siger han. Carsten har det helt anderledes. Den døende indsatte nåede at give Carsten et par ord med på vejen: Det kan godt være, befolkningen vil glemme mig, men det skal jeg nok sørge for, at I ikke gør. Og Carsten har ikke glemt ham. Ironisk nok arbejdede Carsten nemlig ofte på den grønlandske afdeling på Anstalten ved Herstedvester, lige da han kom hjem til Danmark. Jeg kan ikke kigge på en grønlænder i dag uden at se ham den døde. Hver eneste gang jeg ser en grønlænder, gennemgår jeg oplevelsen igen og igen, siger Carsten. Støtte Hjemme i Danmark savner Carsten især nogle reaktioner fra ledelsen: Der er ingen, der har spurgt, hvordan jeg har det. Man kommer til at føle sig som et andenrangs menneske. Det er som om, de synes, jeg selv har været ude om det. Carsten får at vide, at han selv kunne have sagt til, hvis han havde brug for hjælp. Det, mener Carsten, ikke bør være nødvendigt. Psykolog Kim Meng Gladov giver ham ret. Han har været ansat i en række af Kriminalforsorgens institutioner, hvor han blandt andet har haft samtaleterapi med de indsatte. Psykologen har desuden undervist i psykologi på Fængselsfunktionærernes grunduddannelse på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter fra Det skal ikke være op til de enkelte fængselsfunktionærer at fortælle, hvad de har brug for efter en voldsom begivenhed. Måske har de ikke overskuddet, måske bliver det opfattet som svagt. Støtte skal gives automatisk, siger Kim Meng Gladov. Lederne har et ansvar Voldsomme hændelser er ikke den enkeltes problem. Det må ikke være tabu, at man har brug for at reagere, og man må ikke være alene med oplevelsen. Lederne har et stort ansvar. Der skal være procedurer for, hvad der sker, 6 Fængselsfunktionæren

7 når en fængselsfunktionær har været udsat for noget voldsomt, siger Kim Meng Gladov. Men mennesker er forskellige. Nogle bliver meget påvirkede af en situation, som andre måske slet ikke opfatter som ubehagelig. Psykologen foreslår derfor, at man sender et signal om, at det aldrig er op til den enkelte at vurdere, hvornår man skal have hjælp. Det kan lederne gøre ved at udarbejde en liste. På listen skal der stå i hvilke situationer, der bliver tilbudt støtte, og hvad støtten består i. Samtidig skal personalet have mulighed for at bede om hjælp i tilfælde, der ikke er nævnt på listen. Og ifølge Kim Meng Gladov er det normalt at reagere, når man som fængselsfunktionær oplever noget voldsomt: Vi er ikke vant til at se folk oversmurt med blod, folk der har hængt sig eller andet i den stil. Når vi ser voldsomme hændelser, bliver vi psykisk trætte. Psykisk træthed giver reaktioner, som ifølge psykologen kan være alt fra, at man sover dårligt, ændrer spisevaner, bliver mere aggressiv, opfarende eller ked af det. Min fornemmelse er, at hjælpen kunne være bedre rundt omkring i Kriminalforsorgens institutioner. Der er en kultur, som resulterer i, at problemerne ikke tages alvorligt nok, siger Kim Meng Gladov. Af Rikke W. Sjølin Psykolog Kim Meng Gladov: Det skal ikke være op til de enkelte fængselsfunktionærer at fortælle, hvad de har brug for efter en voldsom begivenhed. Støtte skal gives automatisk. Psykologens råd: Hvis du oplever noget voldsomt Det er normalt at blive påvirket. Vi reagerer forskelligt. Måske har du problemer med at sove, mindre lyst til at spise, bliver hurtigere sur eller andet. Lyt til de mennesker, der er i nærheden af dig: kollegaer, familie, og venner. Hvis de siger, du har ændret dig, så skal du tage det alvorligt. Tag imod tilbud om at tale om det, du har oplevet. Vær åben. Tag eventuelt stilling til, om du er på den rigtige afdeling/institution, eller om du hellere vil flyttes. Få hjælp, hvis du har behov for det. Eventuelt fra Falck Healthcare. Tjenestemændenes Låneforening RENTENEDSÆTTELSE Tjenestemændenes Låneforening har besluttet at nedsætte foreningens udlånsrente med 0,25%, således at renten nedsættes fra 7,0 % p.a. til 6,75 % p.a. med virkning fra Der er fortsat ingen omkostninger forbundet med at optage lån hos TJL. Der henvises i øvrigt til låneforeningens hjemmeside - - hvor øvrige lånebetingelser, låneeksempler og ansøgningsskema kan findes. Vi vil benytte lejligheden til at ønske alle et godt nytår. Med venlig hilsen Henning Glintborg, Direktør Fængselsfunktionæren

8 Mange trusler mod personalet i Ringe Unge indsatte med etnisk baggrund giver problemer i Statsfængslet i Ringe. Medarbejderne i Statsfængslet i Ringe oplever mange tilfælde af vold og trusler. Ifølge afdelingsformand for Dansk Fængselsforbund, Erling Grønholt, har tallene aldrig været højere. I 2006 var der 10 trusler om vold, et forsøg på vold, tre voldssager og to sexkrænkelser i fængslet. Den kedelige statistik blev forværret i 2007, hvor der var 19 trusler om vold, et forsøg på vold, tre voldssager og tre sexkrænkelser. Erling Grønholt mener, at problemerne udspringer af en vanskelig gruppe indsatte: Klientellets sammensætning er en af årsagerne. Vi har især problemer på to afdelinger med mange andengenerationsindvandrere: Nogle gange koger det hele over som et udslag af magtkampe både internt mellem etniske indvandrere og i forhold til danskere, siger Erling Grønholt. Han peger samtidig på, at personalet generelt mangler erfaring i at håndtere den vanskelige gruppe indsatte: Vi har anciennitetsmæssigt et meget ungt personale. De har selvfølgelig endnu ikke de kompetencer, der er nødvendige til at løse de til tider meget vanskelige konflikter. De mangler uddannelse og redskaber, siger Erling Grønholt. Inspektør i Statsfængslet i Ringe, Bodil Philip, er enig i, at det er en udfordrende opgave at arbejde med unge mænd, hvoraf mange har flygtningebaggrund: Det kræver kompetencer og stor dygtighed af personalet. Jeg er også enig i, at enhver form for vold og trusler ikke kan accepteres. Desværre er det en Trods en række initiativer, så oplever personalet i Statsfængslet i Ringe stadig mange episoder med vold og trusler. udvikling, vi også ser i det almindelige samfund, hvor tonen overfor myndighedspersoner kan være ganske grov, siger Bodil Philip. Hun kan dog ikke genkende Erling Grønholts oplysninger om et stigende problem med vold og trusler mod personalet. Antallet af vold og trusler mod personalet har været nogenlunde konstant i de sidste tre år. Der var otte episoder med vold og trusler i 2005, 11 i 2006 og 11 i Forskellen mellem fængslets officielle tal og Erlings Grønholts tal for 2007 er, at de officielle tal omfatter afgørelser, hvor Erling Grønholts tal omfatter rapportskrivers oplysninger, siger Bodil Philip. Påbud fra Arbejdstilsynet I 2006 udstedte Arbejdstilsynet påbud til fængslet om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Tilsynet lagde blandt andet vægt på, at fængslet har mange unge indsatte med anden etnisk baggrund, som har vanskeligt ved at indgå i fængslets rammer. Tilsynet pegede også på, at der manglede ledelsesmæssig støtte og opbakning til medarbejderne i fængslet. Og at fængselsfunktionærerne mange steder i fængslet arbejder alene. Jeg genkender Arbejdstilsynets vurderinger. Vi har selv gennemført en spørgeskemaundersøgelse på de to afdelinger efter tilsynets vejledning. Personalet mener, at ledelsen bør træde mere i karakter, og at der er brug for mere mandskab. I dag er der alenevagter med op til 16 indsatte i weekender og på helligdage. Det er uacceptabelt. Og problemerne er forværrede, efter Arbejdstilsynet har været her, siger Erling Grønholt. Bodil Philip oplyser, at påbudet i øjeblikket er anket, men at der er taget initiativer: Vi har fået en daglig lederstilling til styrkelse af ledelsesopgaver og to stillinger med henblik på aflastning af særligt belastede områder. Vi holder et tredages kursus i samtaleteknik for personalet på de to omtalte afdelinger. Desuden er der i forbindelse med resultatkontraktdrøftelserne stillet fængslet et treårigt projekt i udsigt, hvor der skal arbejdes med fælles fodslag i lederkredsen og mellem de to afdelingers personale, siger Bodil Philip. Iman ansat Inspektøren henviser samtidig til, at fængslet har ansat to hashmisbrugskonsulenter, der i særlig grad arbejder med de unge mænd og at fængslet har ansat flere medarbejdere med fremmed baggrund. Desuden er der ansat en imam, der besøger fængslet en gang om ugen. Erling Grønholt er tilfreds med, at der er afsat flere penge til kompetenceudvikling og til at håndtere vold og trusler, men han er ikke overbevist om, at det er nok. Det løser bare ikke personalets utryghed ved alenearbejde i et konfliktfyldt arbejdsmiljø, siger han. Af Søren Gregersen 8 Fængselsfunktionæren

9 Mindre mobning i Kriminalforsorgen En ny undersøgelse viser, at 25 procent af de prøveansatte har oplevet mobning. Men problemet er mindre end tidligere, vurderer Direktoratet for Kriminalforsorgen. En ud af fire prøveansatte fængselsfunktionærer har været udsat for mobning. Det viser en mobbeundersøgelse, som blev offentliggjort i december Undersøgelsen blev bestilt af justitsminister Lene Espersen (K) i foråret Det skete efter Jyllands-Posten havde behandlet omgangstonen i Kriminalforsorgen i en række avisartikler. Artiklerne fremførte den påstand, at tonen blandt medarbejderne i fængsler og arresthuse er blevet hårdere i de senere år. Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen holder den konklusion ikke vand. Direktoratet mener derimod, at udviklingen går i den modsatte retning. Hvis man sammenligner med klimaundersøgelsen fra 2001, så er der sket et fald på ni procent i andelen af medarbejdere, der oplever, at andre bliver mobbet. Kontorchef Ina Eliasen i straffuldbyrdelseskontoret i Direktoratet for Kriminalforsorgen siger: Vi har i de senere år haft meget fokus på psykisk arbejdsmiljø, herunder på mobning. Hun peger på, at direktoratet har nedsat en task force for arbejdsmiljø, der fremover skal arbejde med sygefravær, fastholdelse og mobning i fængsler og arresthuse. Formand for Dansk Fængselsforbund, Kim Østerbye, er enig i, at der brug for initiativer for at forbedre arbejdsklimaet i Kriminalforsorgen: Det er skuffende, at mobning stadig er et problem i Kriminalforsorgen. En kollega, som bliver mobbet, er én for mange. På den anden side er der grund til at glæde sig over, at langt de fleste prøveansatte ikke har oplevet mobning, og at omfanget tilsyneladende er faldende. Det skal helst fortsætte. Vejen frem er en forbedret grunduddannelse, mere efteruddannelse og praktikvejledere, der kan hjælpe de prøveansatte, siger Kim Østerbye. Det fremgår af undersøgelsen, at en lille andel af de prøveansatte 3 procent har besluttet at forlade Kriminalforsorgen, mens 16 procent overvejer det. Den væsentligste årsag til dette er ikke mobning. Det kunne ellers være indtrykket, hvis man læste flere avisartikler i forbindelse med offentliggørelsen. Den primære årsag, til at de prøveansatte overvejer at finde andre græsgange, er derimod den lave løn i Kriminalforsorgen. Prøveansat: Der er en hård tone I Statsfængslet i Jyderup er prøveansatte Kim Kristensen ikke overrasket over mobbeundersøgelsens resultater. Jeg har ikke selv prøvet at blive mobbet, men jeg kan godt følge tallene, når jeg hører, hvad der bliver sagt rundt omkring, siger Kim Kristensen. Han understreger, at problemet tages alvorligt i statsfængslet: Der er en hård tone, den har altid været der og den er svær at lave om på. En ny pp er stiller sig jo ikke op over for en gammel betjent og siger noget. Så brænder vi hellere inde med det, siger Kim Kristensen. Derfor har man indført sparringspartnere i Statsfængslet i Jyderup. 90 procent af medarbejderne er med i ordningen. De har alle valgt sig én at sparre med. I stedet for at man går til den kollega, der har mobbet, så går sparringspartneren til personen og snakker om, hvad vi kan gøre, siger Kim Kristensen. Den ordning ligger op ad de tanker, man har i Direktoratet for Kriminalforsorgen: Vi skal have uddannet egentlige mobberådgive- Der er en hård tone, den har altid været der og den er svær at lave om på. En ny pp er stiller sig jo ikke op over for en gammel betjent og siger noget. Så brænder vi hellere inde med det, siger Kim Kristensen, prøveansat i Statsfængslet i Jyderup. re, og man skal kunne trække på dem i det daglige arbejde, ligesom kolleganetværket skal geares til at spotte problemer med mobning, siger Ina Eliasen. Uklare signaler Den nye mobbeundersøgelse viser også, at to tredjedele af de prøveansatte mangler klare retningslinier for, hvordan man undgår og modarbejder mobning på arbejdspladsen. Og under halvdelen mener, at lederne har gjort det klart, at mobning ikke tolereres. Ledelsen har noget, der skal kommunikeres bedre ud. Det er vigtigt, at medarbejderne har den rette vejledning for at undgå mobning, siger Kim Østerbye. Fra centralt hold er der udarbejdet en vejledning om mobning: Vi har fulgt op på, om vejledningen er lokalt forankret. Alle institutioner er derfor blevet bedt om at udfærdige en lokal mobbepolitik. Vi har sendt et tydeligt tegn til ledelserne om, at det skal prioriteres, siger Ina Eliasen. Af Rikke W. Sjølin Fængselsfunktionæren

10 Sundhedsprofil: Vi har dårligere helbred end øvrige danskere En ny sundhedsprofil for det uniformerede personale i Kriminalforsorgen er på trapperne. Den indeholder både dårligt og godt nyt: Personalets helbred har det mindre godt - til gengæld er de fleste glade for jobbet. Det uniformerede personale i Kriminalforsorgen bekræfter sygestatistikkens nøgne kendsgerninger: Personalet vurderer, at deres helbred er dårligere end danskernes generelt. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at langt flere i Kriminalforsorgen lider af hovedpine, stress og depression end i landets øvrige befolkning. Til gengæld er et stort flertal af personalet meget tilfredse med deres samarbejde med kollegaer og ledere og med kontakten til de indsatte. Det er nogle af de resultater, man kan læse i en helt ny sundhedsprofil for det uniformerede personale i Kriminalforsorgen. Forbundskasserer i Dansk Fængselsforbund, Peder Jørgensen, sidder i styregruppen, der har haft ansvaret for projektet: Når man læser sundhedsprofilen, kan man se, at vi har et højere sygefravær og en dårligere helbredstilstand i forhold til de nationale tal. Det er kedeligt, men det kommer ikke bag på mig, siger Peder Jørgensen. Organisationspsykolog Susie Kjær fra Orbicon Arbejdsmiljø har sammen med to kollegaer stået for at indsamle data og analysere dem. Hun hæfter sig især ved, at langt flere i Kriminalforsorgen lider af behandlingskrævende hovedpine, stress og depression end danskerne generelt. Dette billede stemmer overens med tal fra Dansk Fængselsforbund. Statistikken viser, at fraværsprocenten blandt fængselsfunktionærer ligger på 5,9 mod 4,1 for øvrige funktionærer i Danmark i de syv første måneder af Det skyldes især, at personalet er mere trætte, mere udslidte og mere deprimerede end danskerne generelt, siger Susie Kjær. Positivt samarbejdsklima Men sundhedsprofilen tegner ikke kun et negativt billede af livet i uniform i Kriminalforsorgen. Når man tænker på Andel, der har angivet, at de lider af en behandlingskrævende sygdom Uniformeret personale i Kriminalforsorgen Alle danskere Hovedpine 19 pct. 11,1 pct. Stress 18 pct. 11 pct. Depression 7 pct. 3,8 pct. Næsten dobbelt så mange af deltagerne i sundhedsundersøgelsen angiver at lide af hovedpine, stress eller depression i forhold til danskere generelt. al den polemik, der har været, så er det overraskende, at alle faktisk synes, der er et godt og positivt samarbejde både ledere og basispersonale, siger Peder Jørgensen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed: Når det gælder samarbejdet med kollegaer, siger 86 procent, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Det samme siger 84 procent om kontakten med de indsatte. Når spørgsmålet går på samarbejdet mellem nærmeste leder og medarbejdere erklærer 68 procent sig tilfredse eller meget tilfredse. Ifølge organisationspsykologen hænger tallene fint sammen: Man kan godt være involveret og glad for samarbejdet samtidig med, at det er et hårdt arbejde, siger Susie Kjær. Men den store gruppe af tilfredse efterlader en mindre gruppe utilfredse, og dem er der ifølge Susie Kjær god grund til at holde øje med: De, som er utilfredse, er lige præcis dem, som er hårdest ramt de er mest deprimerede og anspændte. De er i risikozonen for at få mere sygefravær, flere sygdomme og for at blive mere utilfredse med sig selv. Dem kan man hjælpe enten ved, at lederne bliver bedre til at spotte dem eller via ordninger med støtte fra kollegaer. Hvis man gør brug af det sidste, er det vigtigt med uddannelse, så kollegaerne kender tegnene på stress mv., siger Susie Kjær. At der er tale om særlige vilkår for det uniformerede personale i Kriminalforsorgen, er Susie Kjær ikke i tvivl om. Hun siger: Arbejdet er hårdt, og det er det blandt andet, fordi de ansatte oplever, at der er tidspres, uklare og urealistiske mål, ringe udviklingsmuligheder og mange indeklima- og støjproblemer. Over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen påpeger netop utilfredshed med indeklimaet, mens cirka halvdelen er mindre tilfredse eller utilfredse med 10 Fængselsfunktionæren

11 Andel af deltagerne i undersøgelsen, der angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med forskellige forhold på jobbet i procent Samarbejde med kollegaer Kontakten til de indsatte Indflydelse på vagtplan og arbejdstid 86 pct. 84 pct. 81 pct. midler og sikre, at der sker noget i de enkelte institutioner - gerne mere målrettet end det er tilfældet i dag. Samtidig kunne man indskrive krav til indsatsen, eksempelvis i forhold til indeklima, i kontrakterne mellem direktoratet og institutionerne så man er sikker på, at der sker noget, siger Peder Jørgensen. Indflydelse på egne arbejdsopgaver Samarbejde mellem nærmeste leder og medarbejdere 72 pct. 68 pct. Af Rikke W. Sjølin Dårligt samarbejde i Kriminalforsorgen? Det mener medarbejderne ikke: 86 procent er tilfredse med samarbejdet med kollegaerne. 68 procent er tilfredse med samarbejdet med nærmeste leder og medarbejder. Kort om undersøgelsen støj, tidspres, udviklingsmuligheder og faglig støtte. Anbefalinger I sundhedsprofilen kan man læse en række anbefalinger til, hvor der skal sættes ind. Blandt anbefalingerne er et bedre indeklima, støtte og opkvalifice- ring af ledelse, prioritering og tydeliggørelse af mål samt udarbejdelse af sundhedsstrategier, herunder sundere livsstil for medarbejderne Jeg håber, at man rundt omkring tager anbefalingerne til sig og drøfter dem i de lokale samarbejdsudvalg. Der skal både være en central og en lokal indsats. Fra centralt hold skal man tilføre Det er Branchearbejdsmiljørådet, der har bestilt sundhedsprofilen i Kriminalforsorgen personer har svaret på et spørgeskema i august Sundhedsprofilen bliver offentliggjort på midt i marts STA er flyttet til nye lokaler i Aalborg STAs kontor i Aalborg flytter fra Vesterbro 41 til Kattesundet 15, 9000 Aalborg. Pladsen i det gamle kontor var meget trang, og efter vi har udvidet åbningstiderne, var der behov for et større kontor. Kontoret er centralt placeret på hjørnet af Kattesundet/Korsgade - tæt på Vesterbro, hvor der er bus-stop, i gå-afstand fra DSB-station Aalborg Vestby (ca. 1 km). Åbningstiderne er som på de øvrige STA kontorer: Mandag og tirsdag , torsdag og fredag Telefonnummeret er fortsat , og ved opkald fra mobil Fængselsfunktionæren

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]

Betænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)] Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Læs mere

DEN RØDE TRÅD I SUNDHED. Inspirationshæfte udarbejdet i forbindelse med projekt Sundhedssamtaler for ansatte i Kriminalforsorgen

DEN RØDE TRÅD I SUNDHED. Inspirationshæfte udarbejdet i forbindelse med projekt Sundhedssamtaler for ansatte i Kriminalforsorgen DEN RØDE TRÅD I SUNDHED Inspirationshæfte udarbejdet i forbindelse med projekt Sundhedssamtaler for ansatte i Kriminalforsorgen 02 Forord Med Den røde tråd i sundhed ønsker Branchearbejdsmiljørådet for

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere