Finansforbundets magasin nr. 11, Giftige våben

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 11, 2008 Giftige våben En gruppe bankfolk, senere omtalt som Morgan Mafiaen, fik for knap 15 år siden ideen til kreditderivater. I dag beskyldes det spekulative produkt for at sprede masseødelæggelse i den finansielle sektor Side 14

2 Hvad med en tv-reklame for Bankpension? Der er to grunde til, at du ikke ser tv-reklamer for Bankpension. For det første synes de fleste, at pensionsreklamer er mere kedelige end at se maling tørre. Og for det andet koster selv kedelige reklamer penge. Derfor sparer vi på reklamebudgettet. Så vi stadig kan holde en af branchens laveste omkostningsprocenter. Det giver flere penge til vores medlemmers pension. Og det er i virkeligheden sjovere end en tv-reklame. Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere

3 indhold Nyheder Stigende tilfredshed med fagforeningen Leder Virksomheder har moralsk ansvar ved fyringer En bombe bliver til Historien om hvordan finansiel innovation førte til masseødelæggelse Bankkrise koster skattefar dyrt Staten mister milliarder i selskabsskat i år Globalt Arbejde søges! HR-chef gik i mesterlære Pia Aarestrup sætter sig til rette som HR-chref i Danske Bank Danmarkshistoriens største bedrageri Klumme om bankhistorie Stresset bankmand blev til glad æblenørd Boi Jensen foretog et brat karriereskift Spørgehjørnet Honorar for weekendkursus Medlemsservice Få bonus på dine indkøb Medlemsservice Arrangement for Ledige Medlemsservice Nyt fra It-klubben Finansjob Færre finansfolk i fremtiden Finansjob Jobportal kun for smukke mennesker Tilbage til de gamle dyder Tema: Ligeløn Finansfolk i frit fald Finanskrisen bør føre til genkomsten af virksomheder styret af etik og moral, mener direktør Ifølge tal fra FA er der op til 33 procents forskel på, hvad en kvindelig og en mandlig medarbejder med samme arbejdsfunktion får i løn Årets Adventure Race udfordrer finansansattes personlige grænser Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 11, december Næste nummer fredag 2. januar 2009 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 10. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsideillustration: Mikkel Henssel. Finans december

4 Nyheder fyresedler til flere bankfolk 14 virksomheder i den finansielle sektor har i løbet af de seneste måneder tilsammen fyret langt over 500 medarbejdere, som det fremgår af det termometer, som Finansforbundet har lagt på sin hjemmeside. De seneste uger op til Finans deadline tirsdag 25. november har Sparekassen Østjylland afskediget 23 medarbejdere, mens GE Money Bank har skilt sig af med 15. De fleste fyringer begrundes med finanskrisen, dog ikke i Saxo Bank, som i modsætning til de fleste andre danske pengeinstitutter ikke er ramt af tab på udlån eller manglende likviditet. Finansforbundet har været inddraget i forhandlinger om afskedigelser i de fleste af de nævnte pengeinstitutter og kæmper for at give de afskedigede så gode fratrædelsesvilkår som muligt. Samtidig Finansforbundet har et beredskab bestående af juridiske rådgivere, socialrådgivere og a-kasse- og arbejdsmarkedskonsulenter klar til at hjælpe alle medlemmer, som bliver berørt af fyringer eller fusioner. fingeraftryk på nye eu-regler UNI Finance, den internationale sammenslutning af fagforeninger i finanssektoren, glæder sig over, at EU-kommissionens liste til forebyggelse af finanskriser på de fleste punkter er sammenfaldende med UNI Finances ønsker. De otte punkter: Øget gennemsigtighed, ny lovpligtig regulering, overvågning, regler om kapitalkrav, lønsystemer for ledere, uafhængige kreditvurderingsselskaber, øget forbrugerbeskyttelse samt fokus på finansansattes vilkår optræder også på UNI Finances 13-punkts ønskeseddel for en ny regulering af den finansielle sektor. I over et år har vi i UNI Finance presset på over for EU Kommissionen for at få nogle fælleseuropæiske rammer for den finansielle sektor. Endelig har det arbejde båret frugt. Kommissionen har inviteret UNI Finance inden for til drøftelser. Det betyder, at vi helt konkret kan præge processen. De mest centrale og vigtige temaer er for mig at se øget gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse, mere fokuseret tilsyn, regler om solvenskrav og krav om uafhængige kreditvurderingsbureauer, siger Allan Bang, som ud over at være formand for Finansforbundet også er præsident for UNI Finance. 4 Finans december 2008

5 nyheder Stigende tilfredshed med fagforeningen Medlemmernes loyalitet og tilfredshed med Finansforbundet er steget det seneste år, viser en måling ud fra den såkaldte EPSI Rating-model. De medlemmer i undersøgelsen fremhæver, at forbundets image er forbedret i forhold til 2007 Som den første faglige organisation i verden fik Finansforbundet i 2007 målt medlemstilfredsheden ud fra den såkaldte EPSI Ratingmodel, som hundredvis af virksomheder anvender i forhold til kundetilfredshed. En tilsvarende undersøgelse i efteråret 2008, hvor medlemmer har svaret på et spørgeskema, hvor de har givet point til forbundet, ud fra hvor tilfredse de er med en række servicer og produkter, og ud fra hvilken værdi de forskellige produkter og servicer har for deres tilknytning til organisationen, viser fremgang på en række felter. Den overordnede loyalitet er således steget fra 76 til 78, image er også steget fra 69 til 71, ligesom den generelle tilfredshed er øget fra 68 til 69, viser scoren, som udregnes ved, at medlemmernes vurdering af forbundet på en 1-10-skala er blevet konverteret til en skala, hvor 100 er det højest opnåelige. Resultaterne af undersøgelsen er meget positive. Jeg er meget tilfreds med, at niveauet ligger, hvor det gør, og at det er på vej op. Det viser, at nogle af de handlinger, vi gør, har betydning for medlemmernes tilfredshed med os, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, til Nyhedsbrevet Finans. Han hæfter sig ved, at forbundets image får flere point end i 2007, og forklarer det med, at Finansforbundet har været meget synligt i år både i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i foråret og efter sommerferien i forbindelse med finanskrisen. Størst tilfredshedsscore får forbundets medlemskurser (82 ud af 100), mens scoren 80 gives til spørgsmålet, om man vil anbefale Finansforbundet til andre. Det er meget stærkt, at så mange an giver, at de vil anbefale Finansforbundet til andre, som overvejer at melde sig ind i en fagforening, vurderer Michael Budolfsen. Andre fagforeninger i Danmark er i gang med eller er på vej til at lave tilsvarende tilfredshedsmålinger. Derfor kan det ligge ligefor, at Finansforbundet sammenligner sig med andre fagforeninger. Vi vil gerne benchmarke os med andre fagforeninger, men det handler ikke om overordnet at se, hvem der får den højeste pointscore fra medlemmerne. Ved at benchmarke på enkelte parametre som eksempelvis rådgivning om karriere og job kan vi lære noget af hinanden. Hvis eksempelvis DJØF har en højere tilfredshedsscore på dette felt, vil det være oplagt for os at undersøge det nærmere og lære, hvordan de opnår succes, så vi kan bruge det over for vores medlemmer, forklarer Michael Budolfsen og tilføjer: På den måde kan fagforeninger, som bruger denne EPSI Rating-model, være med til at løfte hinanden, så alle får flere tilfredse medlemmer. Og det er vigtigt i en tid, hvor mange har faldende medlemstilslutning. Michael Budolfsen understreger, at Finansforbundet også vil benchmarke undersøgelsen med sidste års undersøgelse og kigge på de servicer og produkter, som får mindre gode vurderinger end andre. Baggrundsresultaterne viser, at kvindelige medlemmer er noget mere tilfredse med Finansforbundet end mænd 72 point mod 66 og i forhold til alder er der en tendens til, at man bliver mere og mere tilfreds med fagforeningen, jo ældre man bliver. /CJO Michael Budolfsen Finans december

6 nyheder Foto: Scanpix ok-forhandlinger indledt på grønland Finansforbundet forventer komplicerede forhandlinger til marts, når de reelle forhandlinger begynder De forberedende træk til næste års overenskomstforhandlinger mellem medlemmer af Finansforbundet på Grønland og Grønlands Arbejdsgiverforening, GA, blev indledt midt i november. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, forhandlingskoordinator i Finansforbundet Svend Kronborg og Laila Busted, formand for Kreds Øst, var til møde med GA, hvor en køreplan for det kommende års overenskomst med virkning fra første maj 2009 blev drøftet. Parterne aftalte at udveksle overenskomstkrav i slutningen af december og at påbegynde de reelle forhandlinger i marts måned Det kom frem på et medlemsmøde i Nuuk, hvor 22 medlemmer fra Grønlands to banker Sparbank og GrønlandsBANKEN var mødt frem. Næstformand i Finansforbundet Kent Petersen, som var forhandlingsleder ved den forrige overenskomstforhandling på Grønland, forventer nogle lange intense dage ved forhandlingsbordet. Med en inflation på Grønland på otte procent om året og en finanskrise, der hænger over os, bliver det også denne gang en ualmindelig kompliceret forhandling. Den nye overenskomst skal sikre reallønsstigninger, og at arbejdspladserne også er der på den lange bane, siger han. Den nuværende treårige overenskomst blev indgået 3. marts 2006 efter ugelange forhandlinger, hvor Finansforbundet nåede at afgive første konfliktvarsel, før aftalen kom i hus. Overenskomsten indeholdt blandt andet en årlig lønstigning på 2,5 procent til de ansatte, 0,5 procent mere i feriegodtgørelse og 0,75 procent mere i arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag. Aftalen indeholdt også en garanti for, at alle medarbejdere med øjeblikkelig virkning var sikret en feriefrirejse mindst hvert femte år. /BV mindre bonus til danske bank-ansatte Danske Bank har besluttet at skære kraftigt i bonusudbetalingen til sine medarbejdere. Sidste år blev der udbetalt en milliard kroner i bonus, men i år må medarbejderne nøjes med i omegnen af det halve. Danske Kreds personaleorganisationen i Danske Bank, der repræsenterer medlemmerne af Finansforbundet hæfter sig ved, at medarbejderne ikke betaler regningen alene, men at aktionærerne ikke vil få udbetalt afkast de næste to år. Vi vil helst have bonuskronerne over i lønmodellen, hvor pengene kan gøre langt mere gavn ved at vedligeholde tilfredsstillende lønninger til alle medarbejdere, siger Per Alling Toubro, formand for Danske Kreds. bølge af røverier i sverige Antallet af bankrøverier i Danmark er steget en del i 2008 i forhold til de foregående år, men på den anden side af Øresund har man oplevet en eksplosion af bankrøverier. I årets første 10 måneder er der begået 91 røverier i Sverige, hvilket man skal helt tilbage i begyndelsen af 1990 erne for at matche. Jeg har ingen forklaring på, hvorfor antallet af røverier eksploderer nu. Antallet af røverier mod værditransporter stiger også kraftigt i forhold til sidste år, siger Swedbanks sikkerhedschef, Bertil Ellven, til Finansvärlden, det svenske finansforbunds blad. saxo bank klar til at købe banker Saxo Bank har i den seneste måned besøgt flere jyske banker og skulle ifølge Jyllands-Posten være interesseret i at købe her midt i den værste krise i den danske bankverdens historie. Vi er kun interesseret i banker, som vi kan overskue, og hvis de er nødlidende, skal vi have skåret risikoen helt fra, før vi vil være med, siger direktør Henrik Vad, der tidligere har været direktør i Skandiabanken. Ifølge Jyllands-Posten er det Saxo Banks strategi at trække de mange investeringskunder videre til en ny netbank, som man kan etablere via selv de mindste bankers adgang til datacentraler som BEC eller Bankdata. 6 Finans december 2008

7 leder Virksomheder har moralsk ansvar ved fyringer Det er en kerneopgave for Finansforbundet at kæmpe for nogle ordentlige vilkår for de medlemmer, som afskediges i forbindelse med krisen, lige såvel som det bør være en kerneopgave for en virksomhed at udvise social ansvarlighed Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen Der findes virksomheder, for hvem der er god overensstemmelse mellem det, de siger, og det, de gør, når det handler om at agere ansvarligt og ordentligt. Det har vi set eksempler på under finanskrisen. Der findes imidlertid også virksomheder, hvor der ikke er overensstemmelse mellem det, de siger, og det, de gør, når emnet er social ansvarlighed. Og det har der også været eksempler på under finanskrisen. CSR (Corporate Social Responsibility) har som fænomen for længst holdt sit indtog i den finansielle sektor, men i praksis kan det knibe for nogle at efterleve principperne. Det bliver aldrig en behagelig oplevelse at blive fyret, men virksomheden bør sikre, at afskedigelser foregår i respekt for de berørte medarbejdere. Det er virksomhedens moralske ansvar. Og det ansvar suspenderes ikke af en krise. De fleste virksomheder lever op til deres ansvar. Men der er desværre andre, der ikke gør, og i de tilfælde synes vi, det er naturligt, at vi som fagforening for de fyrede medarbejdere ytrer os om det offentligt. Derfor besluttede Finansforbundet tirsdag den 18. november at offentliggøre en skamstøtte på finansforbundet.dk. med en lille håndfuld navngivne virksomheder. Et par dage senere underrettede Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) os om, at FA anser skamstøtten for at være et overenskomststridigt skridt. Da vi tager beskyldningen om ulovlige overenskomstmæssige kampskridt meget alvorligt, besluttede vi at fjerne skamstøtten fra hjemmesiden. Efterfølgende har FA indklaget Finansforbundet for Arbejdsretten. Et drastisk skridt, men hvis en behandling i Arbejdsretten kan kaste lys over, hvad man som fagforening må ytre sig om, og hvor meget man er bundet af den såkaldte fredspligt i overenskomsten, så hilser vi det også velkomment. Det er en kerneopgave for Finansforbundet at kæmpe for nogle ordentlige vilkår og en anstændig behandling for de medlemmer, som afskediges i forbindelse med krisen. Og den kamp fortsætter vi. Men det skal naturligvis foregå inden for rammerne af de aftaler, vi har indgået. Finans december

8 nyheder Middelfart sparekasse kåret til danmarks bedste arbejdsplads Mens finanskrisen sender banker mod konkurs, er det opmuntrende, at Middelfart Sparekasse igen er kåret til Danmarks Bedste Arbejdsplads på en liste, som Great Place To Work Institute Danmark har udarbejdet. Sparekassen har arbejdet intenst med personlig udvikling og selvledelse siden starten af 90 erne. Fællestillidsmand Ulrik Sørensen siger om årsagen til at indstille Sparekassen til prisen: Ledelsen har formået at skabe en virksomhed, der både er rummelig og som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencer og formåen. /CR Foto: Jakob Mark 8 Finans december 2008

9 nyheder Resultat før skat Kv kv-2007 Danske Bank 9.356, ,0 Jyske Bank 1.089, ,0 Sydbank 960, ,0 FIH Erhvervsbank 577, ,2 Spar Nord Bank 366,8 654,1 Nykredit Bank 302,0 792,0 Forstædernes Bank -53,4 301,5 Amagerbanken -145,9 381,4 Fionia Bank -333,1 248,0 Sparbank -47,3 177,8 Vestjysk Bank 105,9 225,0 Ringkjøbing Landbobank 328,6 358,2 Lån og Spar Bank 9,8 39,1 A/S Nørresundby Bank 72,6 135,3 Sparekassen Himmerland 128,3 214,6 I alt , ,2 Samlet tilbagegang ift. samme periode sidste år: -45,5% Kilde: Bankers halvårsrapporter og kvartalsrapporter for 3. Kvartal. Tal markeret med rødt indikerer et delårsresultat, der er lavere end halvårsresultatet. Overskud falder med 45 procent Efter årets første ni måneder har 15 af landets største banker tabt mere end ti milliarder kroner af deres overskud i forhold til året før, så det nu kun lyder på samlet 12,7 milliarder kroner. Det viser Nyhedsbrevet Finans gennemgang af kvartalsregnskaberne for Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, FIH Erhvervsbank, Spar Nord Bank, Nykredit Bank, Forstædernes Bank, Amagerbanken, Fionia Bank, Sparbank, Vestjysk Bank, Ringkjøbing Landbobank, Lån og Spar Bank, Nørresundby Bank og Sparekassen Himmerland. Allerede før udgifterne til den finansielle redningspakke er medregnet, falder banksektorens resultater nu så meget, at de næsten ikke tåler sammenligning med sidste år. Faktisk tjente hver tredje af bankerne i undersøgelsen slet ikke penge i dette års tredje kvartal og kom derfor ud med et resultat efter ni måneder, som var dårligere end halvårsresultatet. Fire af bankerne havde et så dårligt 3. kvartal, at det ikke alene åd hele første halvårs overskud op, men også gav et samlet underskud på bundlinjen efter årets første ni måneder. Det drejer sig om Forstædernes Bank, Amagerbanken, Fionia Bank og Sparbank./JTH årets ingeniørvirksomhed er en bank Nyhedsmagasinet Ingeniøren har i sin årlige benchmark af danske ingeniørvirksomheders styrke, Rank 2008, kåret Danske Bank til årets ingeniørvirksomhed. På de næste pladser følger TDC, Novo Nordisk og Nykredit Realkredit. Konkurrencen, som tager afsæt i virksomhedernes årsregnskaber, hylder Danske Banks it-platform, som omkring mennesker arbejder på at udvikle og vedligeholde. Den virkelige historie om it og bankvæsen er, at bank er blevet til it. Bankverdenen er en af de mest digitaliserede sektorer, vi over hovedet har i Danmark. Det mest fysiske produkt, vi har, er jo strengt taget et kreditkort og så indimellem et stykke papir eller et dokument, siger bankdirektør Sven Lystbæk, chef for Danske Banks samlede it- og udviklingsafdeling til Ingeniøren. antallet af arbejdsulykker stiger Ansatte i banker, sparekasser og andre finansielle virksomheder kommer hyppigere til skade på jobbet end tidligere. I 2007 blev der anmeldt 207 arbejdsulykker i finanssektoren mod 183 og 151 i de foregående år, og når man ser på antallet af anerkendte arbejdsulykker, er tendensen den samme. I forhold til 2005 er der næsten sket en fordobling af antallet af anerkendte arbejdsulykker (143 i 2007 mod 76 i 2005). Det viser den officielle arbejdsskadestatistik fra Arbejdsskadestyrelsen. De hyppigste arbejdsulykker blandt bankfolk er forstuvning/forvridning/forstrækning, skader på grund af chok (fx i forbindelse med bankrøverier) og knoglebrud. Men i 2007 blev der også anerkendt 13 arbejdsulykker, hvor en medarbejder i finanssektoren fik hjernerystelse. Alle 16 andre brancher i arbejdsskadestatistikken har et faldende antal arbejdsulykker eller er status quo fra 2006 til Finans december

10 nyheder FTF-A vil gerne fusionere med andre a-kasser Landets fjerdebilligste og sjettestørste a-kasse, FTF-A, som blandt andet tæller Finansforbundets medlemmer, er klar til at drøfte fusion med flere af de øvrige 28 a-kasser i Danmark FTF-A (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse) vil være Danmarks bedste a-kasse. Organisationen er trimmet de seneste år, man har fået en ny visuel identitet, og fra at leve en lidt tilbagetrukket tilværelse er man trådt frem i rampelyset med ny vision, mission og værdier. FTF-A, som i dag med medlemmer er sjettestørst af de i alt 29 a-kasser og fjerdebilligst, vil være a- kassen, hvor medlemmer og organisationer får den bedste kvalitet til en fornuftig pris. Den ambition beskrev FTF-A s formand, Kent Petersen, på FTF-A s 17. ordinære delegeretmøde torsdag den 30. oktober på Radisson SAS Scandinavia Hotel i København. Men det er ikke ensbetydende med, at ambitionen skal indfries af FTF-A alene. Forretningsgrundlaget har ændret sig, så a-kasser i dag skal varetage flere opgaver over for ledige end tidligere, og det sætter alle a-kasser under pres, fordi vi fortsat skal yde en høj kvalitet i vores rådgivning og sagsbehandling og samtidig helst holde kontingentet i ro, siger Kent Petersen, der også er næstformand i Finansforbundet. FTF-A s delegeretmøde vedtog således enstemmigt, at Hovedbestyrelsen må drøfte samarbejde og fusion med andre a-kasser. Indtil for nylig tydede meget på, at et ægteskab med AAK (Akademikernes A-kasse) kunne være nært forestående, men uenighed om graden af samarbejde har kølnet forbindelsen lidt. Vi i FTF-A ser gerne en fuld fusion af de to a-kasser under et nyt fælles navn, mens AAK ønsker en model med strategisk samarbejde og oprettelse af en række fælles selskaber. Men den model er vi ikke så begejstrede for. Hvor forbindelsen mellem os var brandvarm for en måneds tid siden, er den nu kølnet noget, men forhåbentlig bliver den varm igen på et tidspunkt, siger Kent Petersen. Han understreger, at andre a-kasser også kan være interessante fusionspartnere for FTF-A. De fleste forventer, at det nuværende antal a-kasser mindskes i de kommende år. Antallet af opgaver til a-kasserne er steget. Fra at administrere dagpenge- og efterlønsudbetalinger skal a-kassen nu også i høj grad formidle job og holde kontakt til alle ledige medlemmer, sørge for at aktivere ledige og eksempelvis også tage sig af syge ledige. Dette forandrede grundlag kræver, at man er en stor a-kasse. På FTF-A s delegeretmøde blev Kent Petersen enstemmigt valgt som formand for FTF-A. Siden juni 2007 har han været konstitueret formand for FTF-A af Hovedbestyrelsen, da Finansforbundets formand, Allan Bang, trak sig fra posten. Ghita Parry fra Kost & Ernæringsforbundet blev ligeledes enstemmigt valgt som ny næstformand for FTF-A. Hun afløser Laila Walther fra Dansk Socialrådgiverforening./CJO Ulrik Sørensen. Hæder for godt psykisk arbejdsmiljø Middelfart Sparekasse er ved Arbejdsmiljørådets uddeling af arbejdsmiljøprisen blevet hædret som en af Danmarks tre bedste arbejdspladser inden for kategorien psykisk arbejdsmiljø. Af de mange tiltag, der er gennemført i Middelfart Sparekasse, fremhæver Arbejdsmiljørådet især gennemførelse af kompetenceprofiler med henblik på øget trivsel for alle medarbejdere, selvledelseskurser for nye medarbejdere, coachuddannelse af alle ledere og et 4 dages skræddersyet kursus for medarbejdere og ægtefæller med fokus på hverdagen. Jeg synes, at ledelsen har formået at skabe en virksomhed, der både er rummelig og som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencer og formåen. Den indstilling gælder i øvrigt også i forhold til den måde, sparekassen møder kunder og omverden på, siger fællestillidsmand Ulrik Sørensen, der havde indstillet arbejdspladsen til prisen. 10 Finans december 2008

11 FINANS TRAINEES Telefon

12 nyheder Danske Bank frikendt for at aldersdiskriminere En dom fra Københavns Byret finder det ikke bevist, at afskedigelsen af tre kvindelige kassemedarbejdere på 52, 61 og 62 er i strid med loven om forskelsbehandling, selvom banken kort efter ansatte to yngre medarbejdere i samme filialer Danske Bank er af Københavns Byret onsdag 26. november blevet frifundet i en sag om aldersdiskrimination, som Finansforbundet havde anlagt på vegne af tre kvindelige bankfolk, som efter henholdsvis 40, 39 og 20 års ansættelse i Danske Bank pludselig mistede deres job. De tre kvindelige kassemedarbejdere i to af Danske Banks filialer i Køge-området blev stillet over for et ultimatum i begyndelsen af Enten kunne de vælge at få en stilling i bankens Retail Service i Taastrup, eller de kunne skrive under på en fratrædelsesaftale idet kontanterne i de to pågældende filialer skulle væk, så der ikke længere var brug for kassemedarbejdere. De to ældste henholdsvis 61 og 62 år på daværende tidspunkt valgte fratrædelsesaftalen, mens den tredje kvinde, som dengang var 52 år, tog imod tilbuddet om at arbejde i Retail Service på betingelse af at, hun inden for tre måneder kunne vælge fratrædelsesaftalen. Efter få uger måtte hun på grund af en armlidelse droppe jobbet i Retail Service, som indeholdt meget tastearbejde og fik derfor også en fratrædelsesaftale. De pågældende to filialer blev dog ikke pengeløse lige med det samme, sådan som Danske Bank havde varslet og kort tid efter man havde skilt sig af med de tre kvindelige kasse medarbejdere oppe i årene, ansatte man to medarbejdere uden bankuddannelse på henholdsvis 29 og 42 år, som skulle være privatrådgiver-aspiranter i de to filialer. Dette tilbud mener Finansforbundet, at de kvindelige kassemedarbejdere burde have haft. Ifølge forbundet og advokat Peter Breum, som har kørt sagen, fik de afskedigede kassemedarbejdere ikke tilbuddet, fordi deres daværende overordnede en afdelingsdirektør i Danske Bank under en samtale havde ladet kassemedarbejderne forstå, at han ikke gad ældre medarbejdere, fordi de er for dyre, når de skal på seniorordning. Under retssagen har Danske Bank og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) argumenteret med, at de tre kvinder frivilligt har underskrevet en fratrædelsesaftale, og derfor mener man ikke, at loven om forskelsbehandling/aldersdiskrimination er overtrådt. Men banken bestrider ikke, at man efterfølgende har ansat to yngre medarbejdere i de filialer, hvor de kvindelige kassemedarbejdere var ansat. Finansforbundet havde krævet en godtgørelse svarende til 12 måneders løn for hver af de tre kvinder. Men det krav fik man altså ikke medhold i. Vi tager dommen til efterretning, men mener, der var fuldt belæg for at få prøvet sagen ved retten, siger Finansforbundets næstformand Kent Petersen. /CJO Allan Bang genvalgt som NFU-præsident Finansforbundets formand, Allan Bang, er på NFU's årlige unionsråd den 29. oktober blevet genvalgt som NFU-præsident for en ny toårig periode. Nordiska Finansanställdas Union repræsenterer ansatte inden for finans og forsikring i de nordiske lande. Jeg er meget glad for valget og glæder mig til at fortsætte arbejdet i et styrket NFU. Den seneste tid har med al tydelighed vist, at vores sektor i meget høj grad fungerer på internationale præmisser. Derfor har vi også brug for et styrket internationalt samarbejde og et stærkt NFU, siger Allan Bang. Unionsrådet vedtog en overordnet vision og en toårig arbejdsplan for NFU, som skal styrke det tværnationale virksomhedssamarbejde samt den europæiske og globale integration. Allan Bang 12 Finans december 2008

13 nyheder Føroya Banki lukker fem filialer Føroya Banki lukker fem filialer, afskediger 14 medarbejdere og flytter rundt på medarbejderne som konsekvens af filiallukningerne. Den ene af Færøernes to store banker, Føroya Banki, lukker yderligere fem filialer, så banken på et år er gået fra 19 filialer til at have 9 filialer. I den forbindelse har banken netop afskediget 14 medarbejdere. Desuden er en række medarbejdere blevet sat på deltid. Medarbejderne har taget det pænt, og vi fik forhandlet nogle ordentlige vilkår for de fyrede medarbejdere, siger formanden for personaleforeningen for de cirka 220 medlemmer i Føroya Banki, Kenneth Samuelsen, til Nyhedsbrevet Finans. Allerede i april kom de første udmeldinger fra bankens ledelse om nogle strategiske tiltag. Banken vil satse mere på rådgivning, og derfor vil man samle flere rådgivere i større enheder til gavn for en mere aktiv kundepleje. Forhandlingerne med personalesiden betød, at der ikke blev fyret så mange medarbejdere, som ledelsen først meldte ud, siger Kenneth Samuelsen: Der blev ikke tale om generelle fyringer. Det rammer de afdelinger, der lukker, hvor de mindste har 2-3 medarbejdere. Værst går det ud over Østerø, hvor de lukker tre filialer. Ifølge Finansforbundet har Føroya Banki håndteret afskedigelserne fornuftigt. Vi oplevede en virksomhed, der var parat til at betale for at komme af med medarbejdere. De tog et ansvar i forhold til medarbejderne, og derfor er Finansforbundet efterfølgende gået ud og har understøttet aftalen, siger Kent Petersen, der glæder sig over at have fået de bedste afbødeforanstaltninger på Færøerne. De fyrede medarbejdere blev fritstillet med øjeblikkelig virkning, og banken giver op til tre måneders løn i ekstra godtgørelse ud over overenskomsten. Desuden er der kroner til uddannelse per person. /CR...KARRIEREN...FORANDRING...LIVET RÅD TIL AT VÆLGE... FTF-A ER FINANSFORBUNDETS A-KASSE. Vi er der for dig, når problemerne opstår. Som medlem får du et økonomisk sikkerhedsnet og hjælp til at komme videre i karrieren. Det koster kun 8 kroner om dagen efter skat.

14 Bag om finanskrisen På en udvidet arbejdsweekend for 80 medarbejdere fra JP Morgan i palmeparadiset Boca Raton i Florida i 1994 udvikledes ideen til kreditderivater en slags forsikringspenge, som aflaster bankernes forpligtigelser over for tabsgivende virksomheder. I dag har markedet for kreditderivater en pålydende værdi på milliarder dollar og bliver betegnet som finansielle masseødelæggelsesvåben En b mbe bliver til Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel For lidt over halvandet år siden begyndte mine kilder at tale om, at banker havde solgt ud af deres kerneforretning, deres udlån. Vi ejer sådan set bankernes forretning, som en person i en af de største danske pensionskasser udtrykte det. I samtalen dukkede ordet kreditderivater altid op i forbindelse med et højt antal milliarder. Jeg nikkede indforstået og smilte til kilden. Jeg havde ikke forstået et klap. Da det gentog sig flere gange, var der ikke nogen vej udenom. Jeg gik i gang med at skabe mig et overblik over, hvad for en fisk et kreditderivat er. Søren Willeman fra Barclays Capital i London forklarede over timelange telefonsamtaler, hvordan det kan være, at pensionskasser ejer bankernes forretning? Og hvordan kreditderivater kan kombinere lav risiko med højt afkast? Det blev begyndelsen på et projekt, hvor jeg har prøvet at opspore, hvor kreditderivater kommer fra. En slags finansiel arkæologi. Og som det skulle vise sig, så er derivaterne faktisk blevet noget af en museumsgenstand i kreditkrisens kaos, hvor de beskyldes for at have skabt furore. Finansguruen Warren Buffet er gået så langt som til at kalde kreditderivaterne finansielle masseødelæggelsesvåben. Men ikke alt er, som det giver sig ud for ved første øjekast. Den første overraskelse kommer, da jeg finder ud af, at svaret ikke skal findes blandt de polerede glasfacader i verdens finansielle hovedstæder. Næ, den findes under svajende palmer i resort-paradiset Boca Raton i Florida et sted, der i den amerikanske ordbog er blevet synonymt med en pensionisttilværelse under solen. Her blev de første grundsten lagt til et system, som nærved og næsten har trukket hele det finansielle system med sig ned i en total nedsmeltning. År nul for kreditderivater er 1994, hvor et team på 80 mand fra banken JP Morgan tog på en udvidet arbejdsweekend i Boca Raton. Under ledelse af den Oxford-uddannede Peter Hancock skulle der findes en løsning, der kunne aflaste JP Morgans pres på finanserne. Frygtede konsekvenserne af en krise I midten af 1990 erne var det kommet til en situation, hvor banken havde udstedt en række kreditgarantier, som virksomheder kunne trække på, hvis det kom til hårde tider. Det gik med gru op for JP Morgan, at hvis der kom en krise, så havde banken givet garantier til en lang række virksomheder, som ville trække penge ud, netop som de var tæt på fallittens rand. Det kunne trække banken med ned. Kort sagt: Der skulle findes en løsning, som kunne aflaste bankens forpligtigelser, og derfor var bankens samlede kreditafdeling fra både London og New York nu blevet samlet i Boca Raton. 14 Finans december 2008

15 Finans december

16 Bag om finanskrisen En b mbe bliver til Mellem de lange idéudviklingsmøder blev der drukket godt og grundigt i hotellets bar, og flere oplevede at blive smidt i svømmepølen med tøj på. Men ånden omkring svømmepølen blev modsvaret af det høje tempo i de arbejdssessions, som gruppen havde under ledelse af Peter Hancock. Hancock, bankens fremtidige finansdirektør og en type, der mest af alt minder om en togfører i et jakkesæt, havde fra årene i Oxford altid ønsket at blive opfinder. Med holdet i Boca Raton havde han skabt en helt særlig korpsånd. Der blev knoklet, men det meste af tiden med et smil. Som Peter Hancock senere sagde på en konference under et øjeblik, hvor ham mindedes perioden: Jeg tror aldrig, der har været et bedre tidspunkt til at bruge vores viden i en god sags tjeneste, tjene penge og have det skægt. Hancock havde ifølge deltagere på mødet et særligt talent for at skabe en åben stemning, hvor alle havde lyst til at komme med ideer. I fællesskab blev ideerne diskuteret, og nogle røg på en liste, der skulle arbejdes videre med. Én idé på listen skulle vise sig at have mere liv end alt andet, der kom på bordet i det overfyldte konferencerum på badehotellet i Boca Raton. Det var ideen om at lave væddemål på, om lån ville blive betalt tilbage eller defaulte, som det hedder i banksprog, når et lån ikke bliver betalt tilbage. Den første investor bider på Peter Hancocks hold fra Boca Raton skulle blive så berømt for sin opfindelse, at afdelingen skulle få øgenavnet The Morgan Mafia. Og Peter Hancock fik opfyldt sit ønske om en opfindelse, der skulle præge det finansielle miljø i et årti fremover, og som siden skulle blive instrumentelt i den største finansielle krise, verden har set siden 1930 erne. Men først skulle tankerne fra Boca Raton en tur til London og modnes på en tidligere drengeskole i Londons Victoria Embankment, hvor JP Morgan havde deres britiske hovedkontor. En ung bankmand, Robert Reoch, havde været med til mødet i Boca Raton og havde efterfølgende fået til opgave at få ideen skubbet i gang. Robert Reoch er en stilfærdig herre med dybtsiddende øjne. Han studerede kinesisk kultur og historie på Cambridge, men kom i en ung alder til at sidde at handle med statspapirer ved JP Morgan. Efter at have vendt og drejet opgaven et par måneder lykkedes det ham i maj 1994 at finde en investor, som var villig til at vædde på, om tre udvalgte europæiske obligationer ville defaulte. Der er mange, der vil tage æren for det, men jeg solgte det første kreditderivat, siger han i dag med en vis portion stolthed. Det var en stille begyndelse, som ingen i den finansielle verden lagde mærke til. Helt basalt solgte Robert Reoch en forsikring mod, at tre udvalgte låntagere skulle gå fallit: Hvis en enkelt af de tre låntagere gik nedenom, så ville JP Morgan modtage forsikringspenge. Det betalte JP Morgan så en police for. Princippet i produktet er siden blev raffineret et utal af gange, men det var begyndelsen på tankesættet bag moderne kreditderivater. Kvinden, der satte skub i derivaterne Men i Morgan Mafiaen var det holdet på den anden side af Atlanten, i New York, der for alvor fik skubbet gang i derivaterne. Der manglede nemlig stadig lidt krydderi for at gøre dem rigtig sexede. Peter Hancock hyrede en amerikaner ved navn Bill Demchak, der skulle holde tøjlerne for alle Hancocks ideer, der tit boblede over. Bill Demchak, en praktisk ærkeamerikaner, dannede hurtigt en alliance med en hurtigttalende britisk pige, Blythe Masters (klassisk engelsk accent, rideinteresseret og nydeligt blond hår), der havde været i praktik i banken under sine studier på Cambridge University. I december 1997 havde de udviklet, hvad der skulle de finere JP Morgans succes med derivater fremover. I julemåneden, i tilpas tid før årsrapporten, og hvor Wall Street har en stolt tradition for overdådige julegratialer, solgte de den første Broad Indixed Secured Trust Offering også kaldet Bistro. Det var det første moderne kreditderivat, hvor risikoinddelte grupper (kaldet trancher) blev kombineret med kreditderivater. JP Morgan havde taget en lang række af bankens lån til selskaber, bunket dem sammen og serveret dem med forskellige risici for investorer. Den karismatiske pige, Blythe Masters, blev personificeringen af derivaterne, ansigtet, der stod for salgsarbejdet af de eksotiske produkter. Veltalende og køn arbejdede hun hårdere end de fleste for at få derivaterne skubbet ud over rampen. Bistro bredt 16 Finans december 2008

17 Der er ingen tvivl om, at mangelfuld lovgivning har udløst nogle af de begivenheder, der har ført til krisen. At et finansielt produkt, der har mere værdi end hele USA s økonomi, ikke er reguleret det er selvsagt absurd. Michael Greenberger, professor ved University of Maryland anerkendt som en af de mest innovative finansielle strukturer, som en hun dengang skrev til bankens kunder. Men derivaterne fik ikke en uproblematisk fødsel. Som Satyajit Das, forfatter til erindringsbogen Trader, Guns and Money, påpeger, så var arbejdet med beregningsmodeller essentielt i den endelige succes for kreditderivaterne. Problemet var, at ratingbureauerne i begyndelsen ikke gav den gode rating, der var nødvendig for at kunne sælge produkterne. Bureauerne sagde, at når de regnede på JP Morgans kreditderivater, så var resultatet ofte katastrofalt. Men JP Morgan klippede en tå og sleb en hæl, og pludselig fik derivaterne gode ratings. blev en revolution i måden at drive bank på, og det skulle blive startskuddet på et vildt ridt for finansverdenen. Alene JP Morgan havde i midten af 2008 kreditderivater for en pålydende værdi af milliarder dollars. Det svarer til 75 procent af den samlede amerikanske økonomi. Blåstemplet af Alan Greenspan Danske banker har i stort omfang på lignende vis finansieret deres ekspansion i udlån ved at sælge risikoen videre. Da Enorme ressourcer frigjort for banken JP Morgans kreditderivater blev solgt fra eksterne enheder, der i dag kendes som Structured Investment Vehicles, SIV ere. Pointen var, at når de blev solgt fra eksterne enheder, så var de ved et regnskabsteknisk trylleslag også væk fra bankernes balancer. Det frigjorde enorme ressourcer for bankerne. De lånte stadig penge ud, men de skulle ikke have en masse stødpuder stående parat til dårlige tider. Smart, må man sige. Selv om JP Morgans Bistro i begyndelsen var et eksklusivt nyt produkt, så besluttede Peter Hancocks afdeling hurtigt, at det gav mere mening at brede systemet ud, så alle i den finansielle verden kunne få gavn af de nye instrumenter. Det skete, fordi Morgan Mafiaens innovative nye produkt ikke nød nogen form for beskyttelse. Det stod konkurrent erne frit for at kopiere Bistroen og tilbyde det samme, bare billigere. Det er en af de centrale præmisser for innovation i den finansielle verden. Intet kan beskyttes. Kampen om nye ideer skubbes konstant af innovative konkurrenter, som presser udviklingen. Hvem der fører, skifter konstant, sagde Peter Hancock under en konference i New York. Derfor besluttede JP Morgan at bruge deres forspring på at få derivaterne bredt ud til markedet, så produkterne kunne få dybde og likviditet, hvilket er fagsprog for, at markedet er stort nok. Og vokse sig stort, det var netop, hvad markedet gjorde. Fra ingenting er markedet vokset til i dag at have en pålydende værdi på rundt regnet milliarder dollars. Det Finans december

18 Bag om finanskrisen Mange har glemt de positive aspekter, der er ved kreditderivater. Man beskylder køretøjet for at være ondt uden at kigge på, hvordan føreren egentlig har opført sig. Og når jeg kigger på for eksempel Lehman og AIG, så spørger jeg mig selv, hvad de egentlig havde gang i. Robert Reoch, tidl. JP Morgan og manden bag det første kreditderivat, i dag rådgiver for EU-Kommissionen En b mbe bliver til Danske Bank købte Sampo Bank, solgte banken forpligtigelser inden for realkredit for 300 milliarder kroner. Peter Hancock, Robert Reoch, Blythe Masters og Bill Demchak fik det ultimative ridderslag, hvor det hele begyndte, nemlig i Boca Raton, hvor Peter Hancocks Morgan Mafia fem år tidligere havde festet og idégenereret oven på en solid cocktail af sprut og manglende søvn. Her blåstemplede det øverste orakel i den finansielle verden, Alan Greenspan, deres opfindelse. Det mest epokegørende i finansverdenen over de sidste ti år har været den ekstraordinære opfindelse og udbredelse af finansielle derivater... markedsdeltagere vil udvide deres brug af derivater til at afhænde risiko og dermed forstærke processen med at skabe velfærd, sagde Alan Greenspan den 19. marts 1999 ved Futures Industry Association i Boca Raton, Florida. Men hvad skete der, siden kapaciteter som Warren Buffet begyndte at kalde kreditderivater finansielle masseødelæggelsesvåben? Kunne Robert Reoch, da han sad på en omdannet drengeskole i Victorias Embankment i London, virkeligt være kommet til uforvarende at skabe et Frankensteins monster, og var den våde weekend for Peter Hancocks dream-team startskuddet på en række begivenheder, som senere har ledt den finansielle verden i et morads af uigennemskuelighed? Markedet blev spekulativt I dag har Robert Reoch og de andre, der var med i Morgans derivat-afdeling, travlt med at distancere sig fra dele af udviklingen inden for kreditderivater. Flere fra JP Morgans dreamteam siger nu, at i de følgende år ændrede derivaterne karakter og muterede på måder, som de slet ikke havde forudset. I årene efter Morgan Mafiaens revolutionerende Bistro bevægede kreditderivater sig væk fra at være forsikring. Banker og investorer købte og solgte derivater for ting, som de end ikke ejede eller ønskede at eje. Markedet blev med andre ord spekulativt. Robert Reoch siger, at i stedet for skabe stødpuder for risici i det finansielle system endte bankerne med at forstærke risici i systemet. De, der var i begyndelsen af kæden, kom aldrig til at bære risikoen, og de, der var købere senere i kæden, vidste ikke, hvad risikoen var, siger han i dag, hvor han rådgiver EU-Kommissionen om behovet for fremtidig lovgivning på området. Jeg må vel indrømme, at jeg er en smule skuffet over, at forståelsen for ideerne bag en fornuftig opfindelse i dag er ved gåtabt, siger Robert Reoch. Men selv om Morgan Mafiaen måske ikke havde forudset udviklingen inden for kreditderivater, så er der alligevel noget, der tyder på, at banken kæmpede hårdt mod lovgivning på området. En tidligere chef i Commodity Futures Trading Commission (CFTC), Michael Greenberger, oplevede stor modstand fra særligt JP Morgan, da han sammen med sine overordnede pressede for regulering af derivater i Morgan Mafiaen indledte en decideret blitzkrieg på de regler som Michael Greenbergers CFTC prøvede at få indført. Det blev anført af en af JP Morgans topfolk, Mark Brickell, som pendlede i pendulfart mellem New York og Washington, hvor han prøvede at påvirke beslutningstagerne. Derivater fritaget for lovgivning Et lovforslag, der frigjorde derivaterne for lovgivning (og blev støttet af Alan Greenspan), blev vedtaget to timer før juleferien 15. december 2000, og i dag er der intet offentligt tilsyn med kreditderivater. Det var i tråd med tidsånden lige før it-boblen. Der var en tyrkertro på, at markedet skulle have lov til at regulere sig selv, så ville alle blive rigere. Akkurat som JP Morgan formåede at rette deres Bistro til, så rating-bureauerne kunne spise den, på samme måde blev reguleringen af kreditderivater drevet af, hvad rating-bureauerne mente om dem. Myndighedskontrollen med kreditderivaterne var reelt blevet outsourcet til rating-bureauerne, der til gengæld arbejdede sammen med bankerne om designet af derivaterne. Der er ingen tvivl om, at mangelfuld lovgivning har udløst nogle af de begivenheder, der har ført til krisen. At et finansielt 18 Finans december 2008

19 finansrådets kurser og uddannelser produkt, der har mere værdi end hele USA s økonomi, ikke er reguleret det er selvsagt absurd, siger Michael Greenberger, der i dag er professor ved University of Maryland, hvor han underviser i derivater. Resten er historie. Over de næste fem år investerede AIG, Lehman Brothers, Merrill Lynch og Bear Stearns så kraftigt i kreditderivater, som ingen havde overblik over, at da de endelig vaklede, så blev hele den finansielle verden rystet. Men for branchen er historien om tilblivelsen af kreditderivater også en lejlighed til at kigge indad. Derivaterne var resultatet af et årti med sprudlende innovation inden for den finansielle verden. En guldalder for finansiel innovation, kan man næsten sige. Behov for finansiel innovation Spørgsmålet er, hvordan det nuværende skibbrud vil påvirke branchens innovation fremover? Der er ikke noget galt med kreativitet i den finansielle sektor. Men der vil blive slået ned på ureguleret kreativitet. Innovation skal fremover modsvares af tilstrækkeligt med penge på bøgerne, vurderer Michael Greenberger. Manden med det første kreditderivat beskylder eftertiden for at have misbrugt opfindelsen. Mange har glemt de positive aspekter, der er ved kreditderivater. Man beskylder køretøjet for at være ondt uden at kigge på hvordan føreren egentlig har opført sig. Og når jeg kigger på for eksempel Lehman og AIG, så spørger jeg mig selv, hvad de egentlig havde gang i, siger Robert Reoch i dag. Han peger på, at de næste par år vil være præget af en overgangsperiode. Men når støvet har lagt sig, så vil man prøve at finde ud af, hvordan man isolerer de positive aspekter, som kommer af finansiel innovation. Jeg tror altid, der vil behov for innovation, vurderer Robert Reoch. For et par måneder siden måtte Alan Greenspan erkende, at han ikke rigtig havde forstået, hvad kreditderivaterne betød. På en senatshøring i oktober måned sagde han, at der var fejl i den måde, jeg opfattede strukturerne af, hvordan verden hænger sammen på. Den finansielle verdens afgående orakel kryber til korset og erkender, at himlen fyldt med jomfruer var fri fantasi. Tja, eller også var Alan Greenspan alligevel ganske velmenende og velinformeret. Måske var det hele verden, der gerne ville tro på, at derivaterne skabte mere sikkerhed ved at binde alle sammen. Måske var det, som Alan Greenspan sagde, at alle hidtil havde troet på markedet. Markedet havde skabt de sindrige derivater, og nu måtte en af de skarpeste og mest beundrede hjerner i det finansielle miljø erkende, at markedet havde taget fejl. Det var åbenbart ikke kun mig, der syntes, at det hele kunne være lidt svært at forstå. n Udvikling i arbejdet muligheder forår 2009 Udvikling i arbejdet Ønsker du at uddanne dig indenfor den finansielle sektor, så er Finansrådets kursuskatalog for foråret 2009 "på gaden" nu. Du kan finde yderligere informationer om de uddannelser og kurser vi udbyder på Finansrådets hjemmeside: Du er også altid velkommen til at kontakte Finansrådets Uddannelsesafdeling på tlf Finans december

20 Regnskab Bankkrise koster skattefar dyrt Staten går glip af flere milliarder i selskabsskat i år, alene fra bankerne, viser Finans analyse af kvartalets regnskaber Af Jakob Thomsen, freelancejournalist Bankerne er normalt rigtig gode skatteydere. Men allerede efter årets første ni måneder må skattefar kigge forgæves efter 3,6 milliarder kroner fra landets banker. Det viser Magasinet Finans analyse på baggrund af de seneste regnskaber fra 25 af landets største penge- og realkreditinstitutter. Efter årets tre første kvartaler er bankernes overskud skrumpet så meget, at de kun har beregnet selskabsskat svarende til halvdelen af de 7,2 milliarder kroner, som skatten kostede dem i samme periode sidste år. Og det er endda uden at have medregnet de ekstra udgifter, som bankerne må betale for at deltage i den garantiordning og redningspakke, som sektoren har aftalt med staten. Skattefradraget på garantiprovisionerne kommer til at koste yderligere en kvart milliard i tabt skatteprovenu. Hver tredje bank i minus På grund af den finansielle krise og den generelle økonomiske nedtur har hver tredje af bankerne i undersøgelsen underskud efter årets første tre kvartaler. Så i stedet for at betale selskabsskat til staten regner otte banker nu med at skulle have penge til gode hos skattevæsenet. For eksempel betalte Nykredit Koncernen, som også inkluderer Nykredit Bank, 760 millioner kroner i selskabsskat efter 3. kvartal sidste år. Men den indtægt får staten ikke i år. I stedet har Nykredit 95 millioner kroner til gode til senere skattebetalinger. Altså en forskel på 835 millioner kroner i forhold til for et år siden. Ligesådan tog skatten 62 millioner kroner af Fionia Banks overskud efter 3. kvartal sidste år. Men i år står banken med så stort et underskud, at banken i stedet har beregnet sig en negativ skat på 87 millioner, som kan modregnes, hvis banken kommer til at tjene penge igen i løbet af de næste år. Alt i alt viser de seneste offentliggjorte regnskaber, at de samlede skattebetalinger er 50 procent mindre end det, de samme 25 virksomheder i undersøgelsen betalte sidste år. Og det tal kan være en del undervurderet, eftersom nogle af bankerne ikke offentliggør kvartalsregnskaber, og deres tal derfor er baseret på halvårsregnskabet. Det tredje kvartal har nemlig isoleret set været det hidtil værste for bankerne i år. Ifølge Finanstilsynet reducerede de danske banker deres samlede overskud før skat med hele 76 procent i forhold til samme kvartal i Rødt kvartal i vente Samfundets tabte skatteprovenu på bankernes selskabsskat bliver formentlig endnu større, når hele året er gjort op. I hvert fald bliver bankernes regnskab i årets tre sidste måneder be lastet af den finansielle redningspakke, som sektoren indgik aftale med regeringen om i starten af oktober måned. De banker, der deltager i garantiordningen, skal tilsammen betale provision på 7,5 milliarder kroner for statsgarantien. Garantiprovisionerne giver bankerne et skattefradrag på 1,8 milliarder kroner. Heraf skal de 225 millioner kroner bogføres i år, har Skatteministeriet beregnet. Dermed kommer det samlede provenutab op på 3,8 milliarder kroner i år. Og oven i det har flere af bankerne dystre forventninger til indtjeningsmulighederne i den sidste del af året. Sektorens absolut største skatteyder, Danske Bank, har derfor kraftigt nedjusteret forventningerne til årsresultatet i forhold til blot tre måneder tidligere. Ud over udgifterne til statsgarantien regner banken med lavere gebyrindtjening og store tab på kunder, som ikke kan betale deres lån tilbage. Den situation kendetegner hele branchen, og derfor er det langtfra sikkert, at banksektoren overhovedet ender med at tjene nogle penge i år, vurderer en bankekspert. Vi kommer til at se et 4. kvartal med fortsatte kurstab og forøgede tab på udlån. Vi vil se tilbagegang både i forhold til 2007 og 1. halvår af Vi kan nemt risikere et samlet nulresultat for sektoren som helhed. Nogle virksomheder vil slutte året med underskud. Men man må regne med, at der er mange usikkerheder i øjeblikket, og tingene udvikler sig fra dag til dag i sektoren, siger Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult, som blandt andet rådgiver banker og sparekasser. 20 Finans december 2008