Børn i Skagen i virkeligheden og i kunsten. Viggo Johansen: Børn, der maler forårsblomster SKM.

Transkript

1 Børn i Skagen i virkeligheden og i kunsten Undervis ningsmat eriale for klasse Viggo Johansen: Børn, der maler forårsblomster SKM. Skolebørn fra Gl. Skagen. Ca Foto: SBE

2 Lærersider Om undervisningsmaterialet Perioden var en brydningstid, hvor samfundet ændrede sig. Tekniske fremskridt og opfindelser skabte nye muligheder for udvikling - også i Skagen. Men for kunstnerne stod Skagen dog stadig som et uspoleret sted, uberørt af den moderne udvikling i de store byer. Vi ser nærmere på fiskerne og kunstnernes børns vilkår i perioden. Materialet er lavet så det kan bruges i forbindelse med eller uafhængigt af et besøg i Skagen. Det handler om, hvordan livet blev levet i fiskerfamilierne, og hvordan dette liv blev skildret af kunstnerne. Materialet er tænkt til at være fleksibelt, så man kan gennemgå det hele eller vælge større eller mindre opgaver ud alt efter ønsket tidsforbrug. Materialet sigter mod fagene dansk, historie og billedkunst og består af et hæfte for klasse med lærertekst og elevopgaver hver for sig og en introfilm, der kan bruges til at indlede forløbet med. God fornøjelse! Einar Hein: Børn ved stranden. Skagen SKM Indhold side Fiskere i virkeligheden 3 Fiskere i kunsten 4 Skagens Museum 5 6 Kunstnernes børn 7 Fiskernes børn 9 Ordforklaring og litteraturliste 11 Elevhæfte med spørgsmål og opgaver 13 Forkortelser i billedteksterne: SKM = Skagens Museum SBE = Skagens By- og Egnsmuseum, Nordjyllands Kystmuseum * = Ordforklaring på side 11 2

3 Fiskere i virkeligheden Hovedtræk over fiskeriets historie i Skagen. Fiskerbyen Skagen Der har sandsynligvis boet mennesker på den yderste spids af Skagen Odde siden 1250 erne både i Skagen ved Kattegatkysten og i Højen/Gl. Skagen ved Skagerakkysten. Helårsfiskeri En vigtig årsag til at nogen fandt på at bosætte sig på Skagen Odde, var de gode fiskerimuligheder. Der kunne fiskes hele året fra begge sider af odden, og der var masser af fisk! Tørfisk på hjeld*. Foto: SBE Mange af fiskene blev renset, saltet og tørret og solgt som tørfisk i det meste af Nordeuropa. Middelalderens og renæssancetidens indbyggere i Skagen sejlede langt for at sælge tørfisk på fiskemarkederne i Lübeck, Danzig, Rostock eller Malmø og kom hjem til Skagen med korn, smør, kartofler, salt, mursten eller tovværk. Rorsbåd på Skagens By og Egnsmuseum. Foto: SBE Midt på havets motorvej Et andet vigtigt element for at forstå Skagens historie, er byens beliggenhed. I dag foregår rejsen til Skagen næsten altid over landjorden. En lang rejse, synes mange. Men før tallet foregik transport mest ad søvejen, og da lå Skagen midt på havets motorvej, tæt ved de stærkt trafikerede søveje. Det gav byen mange muligheder for kontakter og handel med omverdenen. Skagen har altså ikke været et isoleret sted, hvor man aldrig så fremmede. Landdragningsvod* Indtil slutningen af 1800-tallet foregik fiskeriet med åbne rorsbåde direkte fra stranden. Man fiskede med kroge, garn eller med det vigtige landdragningsvod. Voddet kunne bruges hele året til at fange forskellige fladfisk med. Det var et hårdt og krævende arbejde, som tit foregik i døgndrift især forår og sommer. Fiskerne arbejdede sammen i selskaber og fangsten, som var lønnen, blev fordelt mellem deltagerne på stranden. Et selskab bestod som regel af seks voksne mænd og ligeså mange hjælpere. Hjælperne var både mænd, kvinder og drenge helt ned til 11 års alderen. Hjælpernes løn var cirka en femtedel af mændenes. Som regel var det en enkelt mand, der ejede båd og redskaber. Bådejeren var ham, som bestemte, hvem der skulle være med i selskabet, samt hvornår og hvor der skulle fiskes. Moderne tider! I løbet af erne begyndte fiskeriets moderne udvikling at tage fart. Udviklingen af snurrevoddet* satte fart i det søgående kutterfiskeri. Flere unge fiskere fra Skagen fik bygget store sejlkuttere i Frederikshavn, hvis havn blev udgangspunkt for skagboernes snurrevodsfiskeri i Nordsøen og Kattegat. Det nye fiskeri gav anledning til store tekniske fremskridt. Først fik man dampmaskiner ombord og senere motorer både til indhaling af de tunge garn og til fremdrift af kutterne i stedet for sejl. Udviklingen gik hurtigt, men Skagen havde stadig ingen havn, så når en fisker stod op hjemme i Skagen, var det almindeligt at han gik langs stranden ned til sin kutter i Frederikshavn - 40 km! Skagen fik købstadsrettigheder* i Indtil 1890 fungerede strandkanten som vej til og fra Skagen. I 1890 blev jernbanen mellem Frederikshavn og Skagen anlagt. I 1907 blev Skagen Havn indviet. I 1932 blev landevejen til Skagen asfalteret. 3

4 Fiskere i kunsten Hvorfor malede skagensmalerne* så mange billeder af fiskere? Hvis man har set bare nogle af disse billeder, så vil det være et spørgsmål, man nødvendigvis må stille sig selv. For netop i midten og slutningen af 1800-tallet blev der malet mange fiskerbilleder. Det var på mode at have den type billeder hængende hjemme i stuerne. Årsagen var, at der i anden halvdel af 1800-tallet skete en rivende udvikling i by og land. Det er det, man kalder industrialiseringen*. Meget af det der før blev lavet med håndkraft blev nu lavet af maskiner, så man kunne masseproducere varer og dermed gøre dem billigere. Mange fabrikker skød op, og der skete en folkevandring fra landet til byerne, som dermed voksede i størrelse og tæthed. Det hele medførte, at folk fik en fornemmelse af travlhed, udvikling og byernes befolkningstal voksede. De levede af det, de selv fangede uden ret meget køb og salg og uden maskiners indblanden. De var på den måde underlagt naturens luner. Man opfattede dem også som heltemodige, da de satte livet på spil, hver gang de tog ud på havet i deres små joller. De var perfekte motiver til malerier, der kunne minde folk om en næsten svunden tid. En af grundene til, at skagensmalerne tog til Skagen for at male, var blandt andet, at det var en lille fiskerby, der lå langt væk fra de store byers industri og travlhed. Her var der ingen asfalt, vejene var af sand. Der var ingen elektricitet, ingen gadebelysning, ingen telefoner eller wc'er*. Der var ikke engang en vej til Skagen eller en havn. Den første moderne form for Michael Ancher: Farvel Fa er SKM transport til Skagen var jernbanen, der åbnede i Fiskerne her var derfor gode gammeldags fiskertyper, der egnede sig godt til at gengive på malerier. Vi ser dem ofte i fuld mundering: sydvest, regntøj, stort skæg, vejrbidt ansigt, guldring i øret og gerne en pibe i munden. Så levede de op til de fleste folks forventninger om en gammeldags men modig og sej fisker. Kunstnerne tog også til Skagen, fordi det var et godt sted at arbejde med det moderne friluftsmaleri*. Her kunne de opleve en storslået natur og have et fællesskab og festlig samvær med ligesindede kunstnere og kulturpersonligheder. Skagensmalerne blev en del af Det moderne gennembrud* i Danmark, fordi de blandt andet var med til at afbilde omverdenen på en ny og mere naturtro måde. 4 På grund af dette begyndte nogle mennesker at længes tilbage til gamle dage, hvor alting syntes at være mere enkelt og oprindeligt. Det var her fiskernes popularitet kom ind i billedet - bogstaveligt talt! Fiskerne arbejdede stadig fra hånden til munden. Det er sjældent, at man ser dampskibe på skagensmalernes billeder. Det passede ikke rigtigt med det, kunstnerne ville vise.

5 Skagens Museum På Skagens Museum kan man se nogle af skagensmalernes allerbedste malerier af Skagens fiskere. Michael Ancher var en af de første skagensmalere, der kom til Skagen for at male, og han blev især kendt for at male fiskerne. Han kom første gang til Skagen i sommeren Ancher blev meget betaget af fiskerne, som han malede en hel serie billeder af. I 1880 giftede han sig med Anna Brøndum, den lokale kroejers datter. De bosatte sig i Skagen, hvor de blev et fast holdepunkt i den kunstnerkoloni, der opstod i byen i slutningen af 1870 erne. Billedet Vil han klare pynten? blev hans første store gennembrud som kunstner. Her ses en flok fiskere på stranden i Skagen. Man kan se på havet i baggrunden, at vejret er dårligt og fiskerne kigger ud over vandet på noget, vi ikke kan se. Når man læser billedets titel, kan man forstå, at der er et skib på havet, som måske ikke kommer rundt om pynten*. Fiskerne står derfor i en situation, hvor de måske bliver nødt til selv at sætte livet på spil og ro ud for at redde skibets mandskab. På flere af Anchers fiskerbilleder ser man ofte en pegende, råbende eller spejdende figur, der gør beskueren opmærksom på det drama, der udspiller sig uden for billedet. Den første version af billedet blev færdigt og udstillet i 1880 i København. Billedet blev en stor succes, da det opnåede at blive solgt hele tre gange. Først ville Kunstforeningen i København købe billedet, men afstod da Nationalgalleriet (i dag Statens Museum for Kunst) også ville købe billedet, men Nationalgalleriet trak også sit tilbud tilbage, da Kong Christian IX ønskede at købe det til sin private kunstsamling. Mange var overraskede over kongens køb, for han var ikke kendt for at være særlig kunstinteresseret, men billedet kom til at hænge på Amalienborg, og her hænger det stadig. Michael Ancher: Vil han klare pynten? (Ca. 1880). SKM Ancher fik et legat da han udstillede billedet, og så fik han råd til at gifte sig med Anna Brøndum. De blev gift 18. august 1880 i Skagen kirke. Titlen menes at stamme fra Holger Drachmanns novelle Vil han naa om pynten? fra Maleriet blev meget populært allerede i samtiden og blev reproduceret mange steder. Skagens Museums billede er en gentagelse af den version, der tilhører kongehuset. Skagensmalerne Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen var blandt andre med til at grundlægge Skagens Museum. 5

6 Skagen By og Egnsmuseum. Foto: SBE Museet giver et indblik i hvordan fiskerfamilierne levede og arbejdede i Skagen især i tiden før jernbanen og havnen blev anlagt. På den tid spiste man stort set fisk morgen, middag og aften året rundt, af og til suppleret med grød, mågesteg og bær fra heden. De to spartanske fiskerhjem på museet er indrettet med grove, hjemmelavede møbler. De voksne sov i smalle og korte alkover eller senge. Børnene sov to, tre eller fire sammen i kasser på gulvet eller i slagbænke. Fyldet i de tunge dyner, puder og madrasser var tørt tang eller mågedun. Forår og sommer Man kan forestille sig, hvor travlt der har været forår og sommer, hvor hele familien fra klokken fire om morgenen og hele dagen hjalp til med at køre de nyfangede fisk i trillebør fra stranden og hjem til huset. Derefter skulle fiskene renses, saltes og tørres. De brugte fiskegarn skulle også hentes hjem og renses for krabber, tang og brandmænd. Mændene fangede fisken. Resten af arbejdet blev udført af børn, kvinder og gamle. Efterår og vinter Om vinteren var det ofte for dårligt vejr til fiskeri. Men der var stadig meget at lave for alle. Der skulle skaffes brændsel til vinteren. Derfor gravede man tørv* i moserne nord for byen, og børnene hjalp med til at samlede stumper af strandingstræ ved stranden og lyng på heden. De slidte fiskeredskaber skulle sikkert repareres, og måske skulle der lappes lidt på huset. De eneste husdyr, man kunne have hele året rundt, var høns og får. Fårene blev klippet to gange om året. Det var tit bedstemoren, der brugte vinteren på at spinde ulden til tråd, så kvinderne kunne strikke masser af varme sokker, sjaler, trøjer, huer og vanter i alle størrelser. Redningsvæsenet* Mange af fiskerne arbejdede også som redningsmænd. Det var et meget krævende og farligt arbejde. Lønnen var ikke høj, men redningsmændene blev ofte belønnet med medaljer, sølvkrus og ekstra pengegaver. Mange af redningsfolkene var med til at redde flere hundrede menneskeliv. På museet findes portrætfotos af Lars Kruse, hans søn og sønnesøn og flere andre redningsmænd. Her hænger også deres danske og udenlandske medaljer. Strandingsgods Skibene som strandede ved Skagen kunne være lastet med korn, kaffe, kul, porcelæn eller tømmer. Varerne blev bjerget ind på land af skagboerne og solgt på store strandingsauktioner* i Skagen. Der kom handelsfolk langvejs fra for at byde på de store, værdifulde laster. Det gav masser af arbejde for skagboerne, og de fik også mulighed for selv at købe nogle af de eftertragtede og sjældne varer. Et fattigt fiskerhjem kunne derfor sagtens have en fin engelsk porcelænskop på køkkenhylden. Skagen By og Egnsmuseum. Foto: Allan Toft er et lokalhistorisk museum. Museet viser Den fattige fiskers Hus, Den rige fiskers Hus, redningsstation med original roredningsbåd samt Mindehal med medaljer og portrætter af redningsmænd og en rorsbåd. 6

7 Kunstnernes børn Skagensmalernes børn var væsentligt bedre stillet end de fleste børn af fiskere i Skagen. Alligevel havde kunstnernes børn også deres udfordringer i hverdagen. Plejefamilierne var blandt andre familien Brodersen, familien Holst eller familien Tuxen, der havde to jævnaldrende døtre. Flere af dem kom til at stå Vibeke nærmere end forældrene selv, og Laurits Tuxens datter Yvonne blev en nær veninde. Da Marie blev skilt fra Krøyer, giftede sig med Hugo Alvén og flyttede til Sverige i 1905, blev Vibeke hos Krøyer i Skagen indtil hans død i 1909, hvor hun kun var 13 år. Efter sin fars død kom Vibeke ikke hjem til sin mor, men fortsatte sit liv i pleje. Vibeke Krøyer ( ) Vibeke Krøyer var P.S. Krøyers eneste barn, og han har malet og tegnet hende mange gange. Altid fin i tøjet og håret sat på nydeligste vis efter morens anvisninger. Men på trods af den nydelige fremtoning, gav Vibeke senere selv udtryk for, at barndommen ikke altid var lige let. Forældrene var søde nok, men hun blev gentagende gange anbragt hos plejefamilier eller hos sin mormor i Tyskland. Det skyldtes, at hendes forældre enten var ude at rejse, at Krøyer arbejdede i København eller var indlagt på hospitalet i Middelfart. P.S. Krøyer: Kunstnerens datter Vibeke, 6 år SKM Vibeke Krøyer uddannede sig til journalist. Hun optrådte som skuespiller ved Folketeatret og medvirkede i 1910 erne i flere stumfilm. I en årrække var hun som journalist knyttet til Det Berlingske Hus. Hun blev gift og skilt igen to gange og fik to sønner. Michael Ancher: En rekonvalescent. (Ca. 1890). SKM Helga Ancher ( ) Her ses Anna og Michael Anchers eneste barn Helga. Hun ligger i sengen, men er ved at komme sig oven på en gang sygdom. Hun hygger sig med at læse en bog, mens bamser og dukker ser til. På bordet står friske roser i en vase. Hun har sin egen seng og sit eget værelse med fint tapet og malerier på væggene. Helga boede sammen med sine forældre i Skagen hele sin barndom. Hendes mormor boede på Brøndums Hotel 100 meter fra deres hjem, og hun havde flere onkler og tanter i byen. Man må formode, at hun havde en tryg barndom. Da hun blev stor, uddannede Helga sig til kunstmaler på kunstakademiet i København. Hun fik dog aldrig det store gennembrud som kunstner. Hun fik ingen børn selv, men stiftede museet Michael og Anna Anchers Hus i familiens hjem på Markvej i Skagen. Det er stadig et aktivt museum i dag. 7

8 Viggo Johansens børn Fire børn sidder omkring et bord og maler forårsblomster i kunstnerens hjem i København. Børnene ser koncentrerede ud men godt tilpas i den hjemlige atmosfære. Viggo Johansen og konen Martha fik seks børn sammen, og Viggo Johansen malede hende og børnene i mange forskellige dagligdags situationer - intime, lavmælte og stemningsfyldte malerier. Her ser vi fra venstre Bodil, Ellen, Gerda og Nanna. Frits og Lars, der var næst ældst og tredje ældst, er ikke med på billedet. Før deres far slog igennem som kunstner, måtte der spinkes og spares i hjemmet. Men deres mor, der var skagbo, tog sig kærligt af dem og styrede hjemmets Viggo Johansen: Børnene i badet SKM økonomi på bedste vis. Tegningen viser, hvordan moren og en anden kvinde vasker børnene i stuen foran kaminen. Tegningen er et forstudie til et større maleri. Viggo Johansen: Børn, der maler forårsblomster SKM P.S. Krøyer: Sankt Hansblus på Skagen strand SKM Viggo Johansen lavede mange malerier af sin kone og børn, hvilket tyder på, at de holdt af at være sammen. Byens børn Sankt Hansbål-billedet er et portræt af kunstnerkoloniens medlemmer anno 1906, og et af de få fællesskabsbilleder, hvor lokalbefolkningen blander sig med kunstnerne og andre fra Skagens bedre borgerskab. Alligevel kan man tydeligt se forskel på dem. I billedets venstre side ses Vibeke Krøyer med sin onkel i hånden og den siddende dreng foran er Walter Schwartz, der blev forfatter. Angiveligt var det skagensmalerne, der genindførte den hedenske skik med at fejre Skt. Hans ved at afbrænde bål. Tre lokale drenge danser vildt i gnisterne fra bålet til venstre i billedet og påpeger dermed ritualets hedenske karakter. Fællesskabet fornemmes af den kreds, som personerne danner omkring bålet, alligevel er der stor forskel på gruppen af lokale og gruppen af kunstnere/borgerskab. Kunstnernes børn På malerier og fotos af kunstnernes børn, leger børnene sjældent. De fremstilles derimod mens de læser, spiller klaver, strikker, maler eller er klædt på i fint tøj, så de kun kan være stille og se nydelige ud uden at foretage sig noget. Det var sådan, folk skulle se dem. 8

9 Fiskernes børn Fiskernes børn levede et liv med mange pligter og arbejde. Det var helt almindeligt at have 6-7 søskende, så selvom der var meget at lave, havde man også altid mange at snakke og lege med. Pligter Hele sommeren skulle børnene hver dag rense mange fisk. De hjalp også deres mor og bedstemor med at salte og tørre fiskene, som skulle ud om morgenen og ind om aftenen, indtil de var helt hårde og tørre. I en beretning fra ca.1890 fortælles det: Da Ane og Olivia var små piger, blev de ofte taget op af sengen klokken 4 om morgenen og pakket godt ind i uldne sjaler og vanter, og så måtte de sammen med deres mor gå med hjulbøren (trillebøren) til stranden og hente garnene hjem, når deres far landede og trak sin båd op på stranden. Hjemme skulle garnene renses for tang og småfisk, og det måtte de små piger hjælpe deres mor med. Intet under, at de faldt i søvn i skolen, de dage de var der. (Vendsyssel Årbog 1988) Familie fra Skagen med mange børn. Foto: SBE Skole Før 1901 var der flere små skoler i Skagen. Men mange drenge kom ikke ret meget i skole. En del voksne kunne slet ikke se det fornuftige i, at man skulle lære at regne og læse. Det var jo ikke nødvendigt for at kunne fiske, syntes de! Pigerne gik dog lidt mere i skole. De lærte at læse og skrive, øvede salmevers og lærte at sy pænt. I 1901 blev Skagen Borgerskole indviet, og så kom alle børn i samme skole. Pigerne Ud over at hjælpe til med fisk og garn lærte pigerne tidligt at strikke sokker, vanter og sjaler til den store familie. De skulle også hjælpe til med at passe deres små søskende og løbe ærinder for deres bedstemor eller hente vand ved brønden eller stege fisk eller plukke bær på heden eller... Som pige var det vigtigt, at man lærte at arbejde hårdt og at passe små børn. Det var noget man fik brug for, når man rejste hjemmefra som ung og senere, når man blev gift og selv fik en stor familie at sørge for. Lyng Petersvej, Skagen. Ca Foto: SBE Lege: rim og remser, historier, salmevers, legetøj af træ, strikkede dukker, strandskaller, hulsten med snore i, at bade i havet (kun for drenge), bygge sandslotte, tagfat. 9

10 sen mands arbejde. Det vil sige, at drengene fik en plads ved en af de store, tunge årer i rorsbåden. Så begyndte det hårde slid som fisker. Nogle drenge tog til søs og arbejdede som sømænd på de store verdenshave. Den lange vinter Om vinteren havde børnene ikke så meget at lave. Der blev ikke fisket en hel masse, og man sad mere inden døre. De skulle selvfølgelig hjælpe med at reparere garn, løbe ærinder og strikke sokker. Men ellers fik de tiden til at gå med at lege med hjemmelavet legetøj som f.eks. strikkede dukker, små træskibe, strandskaller, hulsten og konkylier. 10 Mange vinterdage er gået med at bed- Skolebørn fra Gl. Skagen. Ca Foto: SBE steforældrene har læst op af Bibelen eller fortalt eventyr og spændende, børn fik nemlig aldrig nyt tøj, men Drengene sjove eller uhyggelige historier fra Else, Pelse, pølse, strut, arvede gammelt og lappet tøj fra dealle drenge i Skagen var fra helt små gamle dage. Salmevers eller rim og Er du herij, så ska du herut! res søskende. vant til at ro en båd. De kunne sætte remser kunne børnene også lære hinsejl, fange fisk, sætte garn og trække anden, fx: Tøj både på land. Deres familie havde Rigtig mange familier havde kun ét brug for, at de hjalp til, alt det de par vinterstøvler i børnestørrelse. Så kunne, gerne fra tidlig morgen til sen Klappe, klappe kag, hvis børnene ville ud, måtte de skiftes aften hele året. i mån ska wi bag til at gå ud og lege i sneen. Næsten alt en dejlig søsterkag, tøj, også undertøj, var uldent og Når drengene blev konfirmeret i 14- å kommer hjemmestrikket. Som man kan se på 15 års alderen, blev de regnet for do i øwermån, fotografiet af skolebørnene, er deres voksne og blev sat til at lave en vok- ska do fo dej a smag! tøj for småt og ret slidt. De allerfleste Konfirmand i fint tøj. Foto: SBE

11 Ordforklaring Side 3 * Hjeld Et tørrestativ lavet af to stolper med snore imellem. Stativet blev brugt til tørring af de saltede fisk. Hver familie havde et par stativer eller flere. * Landdragningsvod er en stor netpose (vodpose) med to arme af lange vodtove. Netposen blev roet ud fra kysten og smidt i havet. Inde på stranden fordeltes folkene sig ved de to tove og spændte et dragebånd af træ om livet. Så trak man baglæns op til klitten, hvor man slap for at tage fat i vodtovet igen nede ved havstokken. * Snurrevod fungerede ligesom landdragningsvod, men netposen blev sat ud fra kutteren ude på havet og blev trukket ombord på kutteren igen. Snurrevod gjorde det muligt at fange mange flere fisk ude på det dybe vand. Ordet snurrevod hentyder sandsynligvis til den måde, man satte netposen ud på med det samme centrum, men hver gang med nyt fiskeområde. På den måde kom men til at snurre hele kompasset rundt. * Købstadsrettigheder Mellem år 1200 og 1959 fik mange mindre byer i Danmark tildelt købstadsrettigheder af kongen. Det betød at byen fik eneret til at drive handel, håndværk og skibsfart i en vis omkreds. På den måde sikrede man vækst og velstand i byerne. Side 4 * Skagensmalerne Skagensmalerne var en gruppe af unge danske og udenlandske kunstnere, der rejste til Skagen i slutningen af 1800-tallet for at male landskabet, fiskerne og hinanden. Og for at være en del af et fællesskab med ligesindede kunstnere. * Industrialisering er den udvikling, der sker, når størstedelen af befolkningen går fra at have et arbejde med nær kontakt til naturen (fx landbrug, fiskeri, skovbrug, minedrift) til at have et arbejde uden kontakt med naturen, men i stedet bearbejder råvarerne indenfor industrien. I Danmark startede industrialiseringen i midten 1800-tallet. * WC er Før man fik WC er, der kunne skylle ud med vand, havde man lokummer. Det var som regel et lille skur, hvor man kunne sidde på en kasse med hul i. Og før man havde lokummer, brugte man potte eller gravede et hul udenfor. * Friluftsmaleri Kunstnere har altid arbejdet udendørs, men før 1800-tallet var det almindeligt at male værkerne færdige indendørs. Da skagensmalerne begyndte at komme til Skagen i 1870 erne, var det blevet moderne at male sine billeder færdige foran motiverne. Det blev kaldt friluftsmaleri, fordi kunstnerne sad ude i det fri og malede. På den måde blev lyset og farverne nedfældet mere direkte på lærredet. * Det moderne gennembrud betegner hele den udvikling, der fandt sted i perioden inden for både kunst, litteratur, teknologi og naturvidenskab. Det moderne gennembrud var en tid fuld af modsætninger. Det var kapitalismens og de store finansmænds tid. En tid, hvor de store industrier og virksomheder grundlagdes. Samtidigt så man begyndelsen på arbejderbevægelsen, klassekampen og fagforeningerne, kampen for demokratiet, for kvindebevægelsen og for frisindet. Den nye teknologi, der blandt andet medførte jernbanenettets udvikling, bragte nye livsmønstre med sig. Det var blevet nemmere at rejse ud, så nye strømninger fra Europa kom hurtigere til landet. Alt det nye satte tydelige spor i arkitekturen, moden og livsformerne. Side 5 * Pynt En pynt er et spidst stykke land, der rager ud i vandet. Den kan også kaldes odde eller skage. Skage er et oldnordisk ord, der også er oprindelsen til egennavnet Skagen. Side 6 *Tørv Tørv findes i moser og består af dødt, sammenpressede plantedele. Tørv blev brugt som brændsel. *Redningsvæsen Før 1852 havde fiskerne reddet søfolk med deres egne fiskerbåde. Men i 1852 blev det danske redningsvæsen blev oprettet, og så fik man moderne og effektive rødmalede redningsbåde. De skulle roes, men var bygget så de kunne klare at gå ud i al slags vejr. * Strandingsauktioner Når der strandede et skib, måtte man ikke bare tage af de varer, der var ombord. Det hele blev samlet sammen og senere solgt på store auktioner, hvor alle kunne byde på og købe varerne. Det samme gjaldt, hvis der drev noget ind på stranden. 11

12 Litteraturliste Lisette Vind Ebbesen og Mette Bøgh Jensen (red.): Skagensmalerne - Introduktion til Skagensmalerne og Skagens Museum, Skagens Museum sider. Lars Holst: Skagen - fisk, folk og by. Skagen Fortidsminder. 30 sider. Chr. Houkjær: Lars Kruse - en redningsmand. Forlaget Møllen sider. - Her kan man læse mere om museets historie, skagensmalerne, de enkelte kunstnere og deres værker. Skagens Museums app til iphone - gratis at downloade i AppStore - her kan du se masser af skagensmalernes billeder og læse om værkerne og kunstnerne. Der er også lydfiler og videoer. 12 Anna Ancher: En vaccination SKM Nordjyllands Kystmuseums bidrag er udviklet i regi af Interreg Marifusprojektet

13 Elevsider: Historien og kunsten Opgaver til Børn i Skagen i virkeligheden og i kunsten 13

14 Kunstnernes børn Snak om billedet i klassen Hvad ser I? Hvad laver personerne? Hvor er de henne? Hvad er det for et rum? Hvordan er personerne placeret i billedet? Hvor ser de hen? (blikretninger) Hvor kommer lyset fra? Hvorfor er der så mørkt bag personerne? Hvad tegner de på og med? Hvorfor tegner de ikke på papir? Læreren fortæller om kunstnerne og deres børn for klassen. 14 Med sådan et billede fortæller kunstneren (pigens far) om sit forhold til personerne og om personernes indbyrdes forhold. Hvilken stemning synes du, er der i billedet? (Uhyggeligt, koncentreret, hyggeligt, rart, ubehageligt, irriterende, familiesammenhold, strenghed ) Hvorfor tror du, at Michael Ancher har malet et billede af sin kone og datter, der tegner? Michael Ancher: Julenissen står model. (1888). SKM Kan du lide at tegne? Kan du lide at tegne sammen med nogen? Hvorfor? Anna Ancher lærer sin datter Helga at tegne.

15 Fiskernes børn - pligter og arbejde Læreren fortæller om fiskerne i Skagen og deres børn. Hvordan fiskerne boede, hvordan deres arbejde foregik, og hvordan børnene hjalp med i dagligdagen. Snak om billederne i klassen Hvordan synes du de to gamle mennesker ser ud? (søde, rare, gamle, friske, sure, uhyggelige ) Hvordan tror du det var at bo sammen med sin bedstemor og bedstefar? Hvordan tror du det var at have 7-8 søskende? Drengen her arbejder på havnen med at køre fisk og garn fra kutterne til fiskepakhusene. Hvordan mon det var at hjælpe til med at rense fisk og fiskegarn med familien hele sommeren? Eller arbejde på havnen som arbejdsdreng? Arbejd to og to Lav en fortælling om arbejdsdrengen på billedet. Hvad hedder han? Hvem er hans familie? Hvor mange søskende har han? Hvor er hans far på billedet? Hvad bliver drengen, når han bliver voksen? Hvad sker der mere på billedet? Fremlæg jeres fortælling i klassen. Arbejd hver for sig Lav en tegning af noget du hjælper til med der hjemme eller pligter du har. Lav en lille udstilling med alle jeres billeder i klassen.

16 Leg Nogle lege er meget anderledes i dag end de var for over 100 år siden. Dengang havde man ikke nogen elektroniske ting (ingen TV, telefoner eller tablets). Andre lege er helt de samme som før, og mange kender du sikkert allerede. Børn dengang havde næsten ikke noget legetøj. Men man kan godt lege alligevel. Kan I nævne noget? (klappelege, rim, sanglege, løbelege, gemmelege, hoppelege ) Prøv at lege Sild i tønde, og se om det stadig er sjovt. Leg en gammeldags leg Sild i tønde Sild i tønde kan leges alle steder, inde som ude, men kræver at der er nogle gode gemmesteder. Sild i tønde er en slags omvendt gemmeleg som skal leges på et stort område med mange gode skjulesteder, fx i et hus, en stor have, i et afgrænset skovområde, en skolegård eller en legeplads. Snak om billedet i klassen Børnene arbejder ikke lige nu, men hvad laver de så? Hvad leger de mon med? Hvad snakker de om? Hvordan tror du, de har det? Beskriv deres tøj, vejret, vandet. Forestil dig at der er en mor eller en far, der kalder på børnene. Hvad tror du den voksne råber? Hvad svarer børnene? Einar Hein: Børn ved stranden. Skagen SKM I første omgang er der én deltager, der skal gemme sig, og alle de andre skal finde. Hvis man finder den, der har gemt sig, skal man gemme sig samme sted. Det betyder, at den første, der gemmer sig, skal finde et ret stort gemmested afhængigt af antal deltagere selvfølgelig. Hvis man finder den, der har gemt sig, skal man selvfølgelig ikke afsløre det for de andre, og man må derfor være lidt hemmelighedsfuld og snu, når man selv skal gemme sig samme sted. Legen slutter først, når alle har gemt sig på ét sted. Denne og mange flere lege kan findes her: lege.htm 16