Militær ekspansion i Barentsregionen og Arktis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Militær ekspansion i Barentsregionen og Arktis"

Transkript

1 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 9 September 2012 Militær ekspansion i Barentsregionen og Arktis Olie og gasforekomster er baggrunden for gentagne militærøvelser i området n Gennem det seneste årti har Nordkalotten været centrum for NATO-øvelser. Det sker selvom Finland og Sverige ikke er medlem af NATO. Sverige har i de senere år tilladt fremmede magter at tage såvel luft, hav som land i besiddelse til deres militære øvelser. Nu er endnu en NATOøvelse Nordic Air Meet besluttet i tiden 27. august til 6. september. Den kommer også til at udgå fra baser i Finland. NATO-øvelsen har deltagelse fra 6 lande, herunder Danmark, og omfatter 65 angrebsfly. Den bliver Europas næststørste i De kommunistiske partier i området vurderer, at det er kapitalens jagt på naturressourcer og markeder der er årsag til den øgede oprustning og militære tilstedeværelse i området. Øger spændingerne Den største aktør i regionen er Rusland. Sammen med Sverige og Finland indgår de i NATOs Partnerskab for Fred. Men da de militære øvelser rykker stadig tættere på det russiske territorium, risikerer de at medvirke til en situation med øgede spændinger, idet russerne ikke får lov til at deltage i alle øvelser. I offentligheden er der tavshed om disse togter og deres formål. Fra en tidligere NATO-øvelse Cold Response Sårbart miljø De kommunistiske partier i Rusland, Finland, Sverige og Norge mødes jævnligt og drøfter situationen i Nordkalotten. Partierne har protesteret mod det stigende antal NATO øvelser, herunder den kommende. I en fællesudtalelse, som støt - tes af Kommunistisk Parti i Danmark, siges det bl.a. at militær oprustning i regionen er uønsket og farlig, og risikerer at forøge spændingerne i området. Ligeledes kan konsekvenserne af NATO-øvelsen blive farlige for miljøet i det sårbare område. Partierne protesterer mod den militære ekspansion i Barentsregionen og Arktis, og fordømmer regeringerne i de berørte lande, som frasiger sig ansvaret og overlader beslutningerne til NATO og militæret. Forholdene mellem de forskellige lande i regionen skal bygge på gensidig handel, gensidigt udbytte af forskning og teknik og kulturel udveksling. De økonomiske ressourcer der nu bruges på militærøvelser, bør i stedet bruges på fælles forskning i en økologisk holdbar fremtid for regionen, udtaler de kommunistiske partier. bc Flagdag Kamp mod krig på flagdagen for krigere genopbygningen af det, som danske bomber og granater har ødelagt. n Den 5. september vil vi kunne se flag overalt på busser og offentlige bygninger. Denne dato er nemlig indstiftet af et stort flertal i folketinget rækkende fra SF til Dansk Folkeparti som en dato, hvor vi skal mindes og ære de danske soldater, der har været i krig. Siden 1999 har Danmark deltaget i ikke mindre end 4 krige uden for dansk område: Krigen mod Jugoslavien omkring Kosovo, Irakkrigen, krigen i Afghanistan og krigen i Libyen. Det er altså soldater fra disse krige, der har fået deres egen mærkedag til stor glæde for forsvaret, kongehus og regering. Civile ofre Det er dog ikke alle, der deltager i hyldesten. Nok har vi alle respekt for de døde, de sårede og lemlæstede danske soldater og deres familier, men vi har også respekt for de utallige ofre for bl.a. den danske krigsførelse langt fra de danske grænser. Hvor mange jugoslaver, irakere, afghanere og libyer, der er blevet ofre for danske kugler og bomber, vil næppe nogensinde blive opklaret men det er langt flere end de dræbte og sårede danske soldater, der blev lokket til krigsførelse af den danske regering og folketingets flertal. Brug dagen fornuftigt, besøg fredsvagten på Christiansborg Dag for fred Derfor ønsker kommunisterne i stedet for at mindes de danske soldater at gøre, som dansk fredsbevægelse har opfordret til: At gøre flagdagen til en fredsdag! De 25 milliarder kr. eller deromkring, som bruges på forsvaret og på krigsførelsen i Afghanistan, skal i stedet bruges på hjemlig velfærd, på at skabe arbejde og på at støtte de millioner af flygtninge, som bl.a. den danske krigsførelse har skabt. Samtidig er det absolut rimeligt, at Danmark betaler for Gør noget for freden Vi opfordrer regering og folketing til at føre en helt ny international politik en fredsskabende politik. Danmark skal ikke være en brik i Natos og EUs planer om nye ulovlige krige mod Syrien, Iran eller andre lande i verden. Siden 2001 har fredsvagten hver eneste dag stået foran Christiansborg Slot for at protestere mod dansk krigsførelse. Vi støtter fredsvagtens opfordring til at møde op overfor Christiansborg slotsplads onsdag den 5. september mellem kl. 14 og 17. Bm

2 Side 2 Nr Leder EU finanslov Der skal nok blive sat et pænt lille flag i karakterbogen, når den danske regering sender finansloven til godkendelse hos de store i EU. Duksen har som forventet gjort hvad der skulle gøres. Halvering af underskuddet på statsbudgettet, nulvækst i kommunerne hvilket vil sige nedskæringer og 5% fyringer i statsadministrationen. Oven i dette den ønskede skattereform med lavere skat på arbejde og straf til dem som ikke har arbejde. Se, sådan skal det gøres. Helt som finanspagten siger. Kik-lang start Den i valgkampen og regeringsgrundlaget meget omtalte kickstart har været et år undervejs. Nu afsættes der så penge til byggeri- og anlægsprojekter. Men som det siges fra begge parter i byggebranchen, så lad os se det før vi tror det. Det påpeges derfra, at det jo ikke giver garanti for danske arbejdspladser, da sådanne projekter skal i EU-udbud. Som bekendt har EU-lovgivningen understreget, at de virksomheder som vinder licitationen kan nøjes med at bruge sit eget lands arbejdsvilkår, og officielle tal fortæller os, at der pt. er byggejobs besat af udenlandsk arbejdskraft. Inklusive ansatte i danske byggevirksomheder. Bomben I finanslovsforslagets forudsætninger forventer man en stigning i arbejdsløsheden, hvilket alene nulvæksten for den offentlige sektor indikerer. Sommeren igennem er arbejdsløsheden steget støt, og omkring 1000 fyrede i staten bidrager også pænt til arbejdsløshedsstatistikken. Det sætter fokus på finanslovsforslagets manglende initiativer overfor de tusinder der berøves deres levegrundlag på grund af massakren på dagpengerettighederne. Denne katastrofe begynder som bekendt fra finanslovsårets begyndelse, og dens konsekvenser vil få vidtrækkende indflydelse på både stats- regions- og kommunale budgetter. Fra tvangsauktioner, hjemløshed og mindre skatteindtægter til sygdom. Det er en tikkende bombe, som på uansvarlig vis ignoreres. Modsætninger Langsigtede diskussioner om øget uddannelsesindsats løser ikke problemerne med manglende arbejdspladser. Her sætter hele praktikpladsproblematikken fokus på modsætningen mellem samfundsinteresser og privatinteresser. Samfundet beslutter at alle unge skal have en uddannelse, det private erhvervsliv bestemmer selv om de vil tage unge i praktik. Med de omfangsrige privatiseringer er en række uddannelsespladser, der tidligere var til rådighed, forsvundet. Lean-systemet Sygebehandling efter fabriksmodel et farligt mantra Af Lilli Rodeck n Toyota fabrikkerne opfandt i 1960 erne et nyt forretningsprincip kaldet LEAN. Kort fortalt går Lean ud på at fjerne alt overflødigt i produktionen. Det betød en mere effektiv samlebåndsproduktion og bedre profit for Toyotas ejere. Her i Danmark har Regionerne fået øje på Lean-princippet. Det har betydet et fald i sundhedsudgifter over den sidste periode på 0,4%, men har også haft store omkostninger for patienterne. Sygdom en apparatfejl Kan man overføre et sparesystem fra en bilfabrik til sygehusvæsenet? Regionerne mener, at mennesker ikke er så forskellige fra biler, som vi tror. Syge mennesker er, iflg. Lean-systemet, bare mennesker med apparatfejl! Det betyder, at der især på kirurgiske afdelinger opereres på samlebånd uden spildtid. Lægen bliver her betragtet som fabrikkens robot. Patienten udskrives hurtigst muligt efter opvågning eller dagen efter. For det meste går det godt. Men systemet fejler når det møder komplicerede sygdomme, som f.eks. mange ældre og kronisk syge mennesker har. Derfor sker det engang imellem, at patienter udskrives uden at kommunerne har en hjemmepleje på plads. Det koster liv Koster liv Lean har medført sygehusplaner i Regionerne, som nu begynder at koste menneskeliv. Ved at betragte sygehusvæsenet i en Region som ét eneste hospital, har man bortskåret læger på skadestuerne på flere mindre og middelstore sygehuse. Man har planlagt, hvor akutpatienter skal indlægges, men ikke hvad man gør, når alt er optaget. Man har da vist også glemt at fortælle ambulancerne i hvert fald i Region Sjælland hvor akutpatienter skal køres til. Det kostede livet for en ældre mand med brækket hofte. Han blev ved indlæggelsen på Næstved sygehus tilset af en sygeplejeske, som jo ikke kunne se, at en pulsåre var revet over. Manden døde efter at have ventet på en læge i 4 timer. Mangler lægetilsyn I Region Sjælland findes der rigtigt mange tilfælde af manglende lægetilsyn, især på Næstved Sygehus. Også på kræftafdelingen kan en meget syg patient vente i timevis, selvom det er meget vigtigt, at kræftsyge henvender sig ved for voldsomme reaktioner på kemoterapi. Det danske sygehus-system, især i Region Sjælland, er tydeligt præget af, at det er skrivebordsprojekter, hvor patienter er fejlbehæftede maskiner. Omsorgen er borte, og plejepersonalet løber hurtigere end de i længden magter. Det medfører mange fejl, både store og små. Nedslidt og brandfarlig Hvis man ser, hvor mange syge mennesker der transporteres rundt på de sjællandske veje på regionens regning, kan man undre sig over, at det kan betale sig. Mange ambulante behandlingsafdelinger er overbelastede, da politikerne ikke har lavet de rigtige beregninger på antal patienter. Besøger man sygehuse rundt om i landet, er det tydeligt, at de er nedslidte. Næstved Sygehus er ved siden af nedslidning også det sygehus, hvor chancen for at overleve i tilfælde af brand er så ringe, at det er uforståeligt, at brandtilsynet ikke har krævet sygehuset lukket. Og Næstved er nok ikke det eneste i landet, som har enten patienter eller tomme senge stående på gangene. Omsorg må ind Vi borgere må kræve en forandring af hele sygehusområdet. Når vi nu ved, at omsorg er vigtig for helingsprocessen, bør omsorg opprioriteres. Vi bør indføre poliklinikker i nærområderne, som kan behandle de mest almindelige sygdomme. Vi bør sikre, at alle kan komme til et sygehus, selvom de ikke har kørekort og bil. Og så skal skadestuerne tilbage på alle sygehuse. Fagbevægelsen For fagbevægelsen ligger der store opgaver der skal løses. Det gælder naturligvis at sikre at arbejdsløse, der sendes i aktiveringsjob, sikres alle overenskomstmæssige rettigheder, og at alt arbejde skal respekteres. Også i forhold til a-kasselovgivningen. Dernæst at fastholde de medlemmer som nu falder ud af dagpengeretten, som, hvad enten de får kontanthjælp eller ej, ikke får råd til at betale deres kontingent. Månedens Marx: Her drejer det sig overhovedet ikke om det begrebsløse forhold mellem fatige og rige, men om forholdet mellem lønarbejde og kapital... Karl Marx, manuskript, årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej København NV Telefon Bankkonto: Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. Redaktion: Frederikssundsvej København NV Telefon ISSN X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 10,- kr. Redigering af september-num meret er afsluttet 27. august. Aflev. til Post Danmark: 29. aug. Deadline kommende numre: Oktober 17. september November 15. oktober Kommende numre afleveres til Post Danmark: Oktober 26. september November 24. oktober Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic

3 Nr Side 3»Sådan er det jo«ingen samfundssystemer holder evigt. Sådan er det jo også faldet bl.a. på grund af at de har tømt vores statskasser, så hele samfund nu er så forgældede, at de samme banker og finanskapitaler tillader sig at stille krav til den politik, som samfundene skal føre. Krav skrevet af deres dertil indrettede EU institutioner, forstås. Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark n Den radikale minister og partileder er blevet grundigt upopulær, efter sin arrogante kommentar til den økonomiske katastrofe der rammer de mange tusinder arbejdsløse efter 1. januar. Sådan er det jo, sagde hun. Den socialdemokratiske statsminister, der harcelerede over halveringen af dagpengeperioden under valgkampen sidste år, bakker hende nu op. Vi har en meget stram økonomi, siger hun. Det ligger lige for at stille spørgsmålet: Hvorfor? Hvorfor? Med statsministeren i spidsen har regeringspartierne lige indgået en aftale med de borgerlige partier om nye skattelettelser. Med regeringen i spidsen har man også lige sendt 40 milliarder gode danske kroner ned til at støtte bankerne i EU. Det sker oven i de hundreder milliarder som staten har stillet i garanti til de banker, der med deres spekulationer sendte millioner verden over ud i arbejdsløshed. Da bankerne røg ud i en økonomisk katastrofe, lød der ikke noget om at sådan er det jo eller at Vi har en meget stram økonomi. Tværtimod lød det, at vi kan jo ikke have at finansmarkedet bryder sammen. Igen må vi stille spørgsmålet: Hvorfor ikke? De er jo selv skyld i det, de hiver hele samfund med sig i Forgældet og stavnsbundet Ikke kun samfundet er forgældet. Det er borgerne også, især de, der frivilligt eller tvunget af boligsituationen har været nødt til at skulle låne penge for at få eller købe en bolig. I den årlige opgørelse fra Nationalbanken beskrives denne tikkende bombe. En meget stor del af de 60% af befolkningen der ejer deres bolig, skylder så mange penge væk, at de er såkaldt teknisk insolvente. Det vil sige, at de går konkurs ved sygdom, arbejdsløshed, skilsmisser og lignende sociale begivenheder, hvis de ikke kan få solgt deres huse eller ejerlejligheder. Lykkes det dem at få solgt, sker det med store tab i forhold til gælden. Disse rammes hårdt af halveringen af dagpengeperioden fra 1. januar Alligevel skal arbejdskraften (menneskene) være mere mobile. Også lejerne har gæld, men det er småpenge i forhold til ejerboligernes gæld, siger Nationalbanken. Til gengæld er huslejerne høje, så også blandt disse borgere betyder det udsættelse af boligen, når arbejdsløsheden rammer og dagpengene stopper. Lader det ske I juli måned steg arbejdsløsheden med yderligere 1500 registrerede. Fra erhvervslivet lyder det, at man ikke skal regne med at der oprettes flere arbejdspladser. Alligevel skal såvel arbejdsløshedsdagpenge som kontanthjælp nedsættes for at motivere arbejdsløse til at tage et arbejde. Vi ved alle, at det handler om at erhvervslivet skal have billigere arbejdskraft, men i iveren for at sænke lønninger og sociale, skattebetalte ydelser, forbigår man det høje danske prisniveau, og dermed de konsekvenser den stigende fattigdom får for samfundet, og såmænd også for erhvervslivet. Fra 1. januar 2013 og måned efter måned, år efter år ud i en usikker fremtid, vil tusinder og atter tusinder falde ned i dyb fattigdom og måske helt miste indtægt. Men sådan er det jo kun så længe befolkningen og arbejderbevægelsen lader det ske. Over udløbsdato Kapitalen og de borgerlige kæmper for deres privilegier. Politikere forsøger at holde sammen på et samfundssystem, der er langt over udløbsdato. Gennem menneskehedens historie har ingen samfundssystemer holdt evigt. Når udviklingen har krævet det, gik et til grunde og et nyt opstod. Det kapitalistiske system er blevet en forhindring for menneskehedens udvikling. Det har udsuget jordens ressourcer, er en fare for klodens livsvigtige balance i miljøet, det er krigsskabende i dets jagt på råstoffer, profit, markeder og magt, hvor både dets krigere og deres ofre dræbes eller invalideres. Det skaber sult og elendighed for menneskene. Det skaber ikke arbejdspladser og velfærd, for kortsigtet kan det bedre betale sig at spekulere. Det stjæler frugten af den teknologiske udvikling, som arbejdende mennesker, ikke børsspekulanterne, har opfundet. Jamen der er jo ikke noget alternativ, lyder det fra de, der accepterer at sådan er det. Jo alternativet er at fællesskabet, menneskene, overtager styringen af samfundet og fordeler rigdommene under hensynet til og ansvaret for netop menneskeheden og miljøet. Det hedder socialisme, og det haster.

4 Side 4 Nr Skal ledige miste deres dagpengeret? Endnu engang ser det ud til, at arbejdsmarkeds politikken bliver en topgyser ved årets finanslovsforhandlinger. Af Søren Andersen, BJMF, A-kasse n Skal regeringen redde de dagpengemodtagere, der uforskyldt taber deres dagpengeret p.gr.a. halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år, samt fordoblingen af genoptjeningsretten til dagpenge fra et halvt til et helt års arbejde? Efter årsskiftet udløber det midlertidige sikkerhedsnet, som regeringen og Enhedsli sten har lagt under dem, der mistede dagpengeretten i perioden mellem den 1. juli og 31. december grundet de nye regler. Partierne og andre aktører har vidt forskellige interesser i udfaldet af denne debat: De borgerlige partier håber på, at det kan føre til regeringens fald. Socialdemokratiet og SF befinder sig i et dilemma. Kan de levere noget til deres kernevælgere? De Radikale sidder i en ønske-situation, hvor de kan ride på alle siderne i Folketinget. Arbejdsgiverne ser frem til en ekstra trængt arbejdskraft, der kan bruges til at presse lønnen. Fagbevægelsen, som var med til at få valgt en ny regering, ser også frem til i det mindste nogle krummer. Debatten vil sikkert blive afsporet som den plejer at blive, men lad os nu holde fast i realiteterne: Det usagte Hvorfor ønsker regeringen at øge arbejdsudbuddet med helt op til altså dem der skal stå til rådighed for arbejdsmarked uden af have arbejde? Nej, det lyder ikke logisk, at der i en periode med mange ledige skal være endnu flere ledige, samtidig med at deres levestandard løbende forringes fra arbejdsløshedsdagpenge til kontanthjælp eller ingen forsørgelse. Derfor har mange politikerne også svært ved at besvare dette spørgsmål på en tilfredsstillende måde. Det er ikke behageligt at sige, at man på denne måde kan presse lønningerne yderligere og derved som de siger forbedre vores konkurrenceevne. Så det handler ikke alene om de arbejdsløse, det handler om hele arbejdsmarkedet og den danske model. Det uanstændige Debatten vil sikkert i høj grad komme til at handle om, hvor mange der i virkeligheden vil falde ud af systemet. Nogle siger, at regelændringerne vil betyde at ca falder ud dagpengesystemet. Andre mener ikke det er så slemt Rambøll har lavet en undersøgelse for København der siger, at det kun er der vil falde ud af systemet da de fleste alligevel vil finde de job, der ikke er der, i sidste øjeblik. Arbejdsgiverne har fået lavet en undersøgelser der siger at det kun handler om ca Det er vel ligegyldigt, om det er eller der mister deres forsørgelsesgrundlag, for den enkelte er det en katastrofe hvor er vores menneskeværd blevet af? Denne regering ville netop stoppe heksejagten på de ledige, stoppe den dårlige retorik men hvad er det lige der sker nu se så at få fingeren ud og tag arbejde uanset om det er til 50 kr. i timen eller der er dårlige arbejdsforhold m.v. Mange vil være tvunget til at se igennem fingre med sikkerhed, overenskomst, tillæg o.m.a. hvis ikke de skal gå fra hus og hjem er det ikke heksejagt? Det tåbelige Hvis risikerer at falde ud af dagpengesystemet, hvorfor har regeringen så FRA ARBEJDSMARKEDET Bevar konfliktretten Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet advarer mod, at politikere blander sig i lockout- og strejkeretten. Af kritikere af fagforbundet 3F s blokade er det blevet fremført, at den danske model skal moderniseres. Ifølge Venstre og DF skal det ske med et lovindgreb mod blokaderetten. Men forbydes retten til blokader, såsom den 3F har mod Restaurant Vejlegården, risikerer man et dansk arbejdsmarked med uro og pseudo-fagforeninger og pseudo-arbejdsgiverorgaisationer, der kan underbyde hele det danske overenskomstsystem. Hovedaftalen, som lægger rammerne for samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, er godt nok over 100 år gammel, men er blevet revideret flere gange af arbejdsmarkedets parter selv senest i Et lovindgreb i hovedaftalen vil betyde, at den danske models væsentligste grundsøjler vil blive fjernet. Den danske model er udtryk for en aftale, hvor løn- og arbejdsforhold bliver aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Begynder man fra politisk side at gribe ind i aftaleformen, vil vilkårene for parterne ændres som følge af politiske strømninger og flertallet Folketinget. En anden risiko er at pseudo- fagforeninger og pseudoarbejdsgiverorganisationer kan entrere med discount overenskomster, hvor den ene mere skrabede overenskomst vil blive underbudt af den næste. Mister lønstigning Til oktober, når lønnen reguleres, bevirker den lave vækst i Danmark, at samlet set ansatte i regioner og kommuner skal aflevere en stor bid af lønstigningen fra den seneste overenskomst tilbage. Ifølge BUPL s oplysninger svinder lønstigningen på 0,2 procent ind til 0,15 procent. Reguleringsordningen binder de offentlige lønninger sammen med de private. Når de privates løn stiger meget lidt, skal de offentligt ansattes løn reguleres ned til samme niveau, lige meget hvad de fik forhandlet sig frem til ved sidste overenskomst. Trods udsigterne til en meget stram forhandlingsramme ved de næste overenskomstforhandlinger i 2013, har et krav om lønstigninger stadig topprioritet for Henning Petersen, formand for BUPL. Sikkerhedsnet af job og uddannelse Hvis politikerne skaber et sikkerhedsnet i form af retten til arbejde eller retten til en uddannelse, så er det overhovedet ikke nødvendigt at gå op i den aktuelle diskussion om dagpenge eller dagpengeperiodens længde, mener FOA. Det er dybest set ikke længden af af dagpengeperioden, der er det største problem. Det allerstørste problem er manglen på job: Havde jobbene været der, så var det ikke særlig relevant om længden af af dagpengeperioden var to, fire eller seks år. Arbejdsløshedsforsikring er naturligvis ikke en forsikring mod at blive sendt i arbejde. Det er en sikring af forsørgelsesgrundlaget, siger forbundsformand Dennis Kristensen. Og han fortsætter: Hvis politikerne kan skabe en ordning, så man er sikret et job eller en uddannelsesplads, så sikrer man dels, at de ledige kommer i gang. Man sikrer, at der udføres samfundsnyttigt og stærkt påkrævet arbejde, og endelig sikres de ledige et forsørgelsesgrundlag. Det vil være det mest effektive middel til at løse både de lediges situation og f.eks. det offentliges behov for flere hænder. Regeringen bør bøje sig Regeringstoppen bør bøje sig for Enhedslisten, fagbevægelsen og stemmer i Socialdemokratiet og SF i spørgsmålet om endnu en forlængelse af lediges dagpenge. Så klar er meldingen fra vælgerne i en meningsmåling foretaget af Wilke for Avisen. dk.

5 Nr Side 5 ØKONOMI Af Bo Møller blokeret ca arbejdspladser til aktivering, hvor timerne ikke tæller med til genoptjeningskravet. De kan lave disse arbejdspladser om til ordinære arbejdspladser og derved redde rigtigt mange af dem der ellers ville falde ud af systemet da de så vil arbejde på ordinære vilkår. Man skal ikke kunne miste sine dagpenge, hvis man gør, hvad man skal. Hvis det ordinære arbejdsmarked ikke står til rådighed, må dagpengeretten kunne genoptjenes ved andre aktiviteter job med løntilskud, AMU kurser eller andet. Den uanstændige Sådan er det jo siger Margrethe Vestager på Facebook til de mange ledige Således svarer 52 procent at dagpengeperioden bør forlænges fra nytår. Kun godt hver tredje siger, at perioden skal forblive to år, som den tidligere regering gennemførte med Genopretningspakken i foråret SF har gjort det klart, at partiet både er klar til at kigge på indfasningen af dagpengeperiodens afkortelse og på genoptjeningsretten. Politisk ordfører Jesper Petersen (SF) åbner således for, at regeringen vil lytte til vælgerne og gøre mere end den indsats beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), kommunerne, a-kasser og fagbevægelsen er i gang med. Handlingsplan for dagpenge Dansk Metal kræver nu, at regeringen fremlægger en Søren Andersen, BJMFs A-kasse der risikerer at miste deres eksistensgrundlag uforskyldt efter nytår. Det er også en måde at sige tak til de mange der sikrede en ny regering og derved håbede på, at de ikke blev kastet for løverne, hvis der ikke var arbejde at få. Det er ikke en værdig måde at føre en debat på. Har vi råd I dag koster det staten 900 kr. mere at have en ledig på arbejdsløshedsdagpenge end på kontanthjælp. Hvis ledigheden falder, betyder det at udgifterne for staten bliver mindre på grund af medlemmernes selvfinansiering. konkret plan, der skal sikre, at folk ikke mister deres dagpenge hverken næste år eller fremover. Der er brug for en akut plan og en langsigtet plan. Desværre kommer regeringen ikke med nogen af delene, mener forbundet. Efter mødet mellem beskæftigelsesministeren og arbejdsmarkedets parter er der fortsat ikke kommet klarhed over, hvad regeringen vil gøre for at hjælpe de op mod danskere, der i første halvår af 2013 står til at miste deres dagpenge. Vi havde nok regnet med, at beskæftigelsesministeren havde en plan med i tasken, og ville komme med en række nye initiativer. Der blev vi skuffede. Vi er enige med ministeren i, at alle parter skal gøre en ekstra indsats de kommende måneder. Det vil I 2009 var det næsten kr. billigere for staten at have en på dagpenge frem for kontanthjælp på grund af den lave ledigehed. Regeringen siger, at ledigheden falder så der er ingen undskyldninger. Ud over det siger regeringen selv at det koster 800 millioner at forlænge dagpengeperioden yderligere. Den borgerlige regering gav de rigeste i vores land skattelettelser for milliarder betalt af almindelige lønmodtagere så 800 millioner er jo ikke så mange penge. Redigeret af Martin Jensen vi også gøre, når det handler om jobformidling og samarbejde med jobcentrene. Men det vil langt fra være tilstrækkeligt, siger Torben Poulsen, der er leder af Dansk Metals a-kasse. Mere end 2100 medlemmer af Dansk Metal står til at ryge ud over dagpengekanten efter nytår på grund af halveringen af dagpengeperioden. Vi har brug for en akut redningsplan, så folk ikke uforskyldt mister hele forsørgelsesgrundlaget næste år. Derfor forslår vi en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden i hele Det skal følges op af en intensiveret indsats mellem jobcenter og a-kasse, bedre jobformidling, opkvalificeringsjob i virksomhederne med målrettet uddannelse og bedre mulighed for brancheskift, siger Torben Poulsen. Kontanthjælp Regeringen praler ofte med, at den har afskaffet de såkaldte fattigdomsydelser. Det var starthjælpen, der betød, at personer, der ikke havde boet her i landet i mindst 7 ud af de sidste 8 år, ikke kunne få almindelig kontanthjælp, men den meget lavere starthjælp. Det var reglerne om nedsat kontanthjælp, hvis ydelsen var blevet modtaget i 6 måneder, og om et samlet loft over, hvor meget man kunne modtage i kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte. Endelig blev 225-timers-reglen afskaffet. Det var reglen om, at et ægtepar, hvor begge havde modtaget kontanthjælp i 2 år, mistede halvdelen af kontanthjælpen, hvis en af ægtefællerne ikke havde haft mindst 225 timers arbejde. Alle med en smule social tankegang i behold hilste afskaffelsen af fattigdomsydelserne velkommen. Men stadig er det sådan, at unge under 25 år, der ikke er forsørgere, kun modtager en kontanthjælp på kr. om måneden før skat. Når man fylder 25 år, stiger kontanthjælpen til kr. pr. måned, men det mener regeringen er alt for meget. Så den pønser på i en kommende kontanthjælps- reform at nedsætte beløbet til det halve for såkaldte ressourcestærke unge. Hermed vil deres kontanthjælp komme ned under den tidligere starthjælp, som regeringen lige har afskaffet, da den førte til fattigdom. Men rammer det unge, så er fattigdom åbenbart ikke så slemt! Hvornår kan man overhovedet få kontanthjælp? Det kræver, at man har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, og at man derfor ikke har mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Det afgørende er her, at er man gift, så kan man normalt ikke få kontanthjælp, hvis ægtefællen har en indkomst, der er større end 2 gange kontanthjælpssatsen, dvs kr. før skat. Har man en lille formue på kr. for enlige eller for ægtepar, så skal formuen bruges først. Så har man en lille opsparing, en bil, en andelsbolig eller friværdi i ejerboligen, så er der helt lukket for hjælp. Hvis perioden, hvor man kan få arbejdsløshedsdagpengene, ikke forlænges, vil omkring personer efter 1. januar 2013 stå helt uden indkomst. For de, der er så heldige, at de kan modtage kontanthjælp, er livet ikke en dans på roser. Der stilles nemlig meget skrappe krav til dem. Når man henvender sig i kommunen, skal man igennem en match-vurdering. Her tildeler kommunen en karakter alt efter, hvordan ens situation efter den kommunale medarbejders skøn ser ud. Matchgruppe 1 er personer, som vurderes at være klar til at tage et arbejde hurtigt hvis der altså er et arbejde. Matchgruppe 2 er personer, der ikke umiddelbart kan tage et arbejde, men de vil inden for kortere tid kunne deltage i et aktiveringsforløb eller andet. Matchgruppe 3 er personer, der har så alvorlige problemer ud over arbejdsløsheden, at de ikke det første stykke tid kan bestride et job eller deltage i aktivering. I marts 2012 var der i alt personer, der modtog kontanthjælp. Af disse var stort set halvdelen i matchgruppe 3. Disse personer tæller ikke med i arbejdsløshedsstatistikken, da de ikke antages at kunne passe et job. Den anden halvdel var i matchgruppe 1 eller 2, og tæller derfor med i arbejdsløshedsstatistikken. For de, der har været så heldige at være placeret i matchgruppe 1 eller 2, træder en bunke regler i kraft. De skal møde op på jobcenteret en masse gange, de skal sendes ud i mere eller mindre nyttesløs aktivering og andre projekter, og de skal finde sig i at blive kontrolleret og overvåget i hoved og røv. Glemmer de fx at møde op på den aftalte tid, så ryger der straks en luns af kontanthjælpen, eller den standses helt. Det er det, der med et fint ord kaldes, at de sanktioneres. Det er der rigtig mange, der bliver ofte pga. små forglemmelser. Den borgerlige påstand om, at livet på kontanthjælp er dejligt, har ikke noget med virkeligheden at gøre. De fleste vil givetvis foretrække at have et job, hvis de ellers er i stand til at bestride det, og hvis jobbet findes og det gør det ikke med en arbejdsløshed (inkl. de, der ikke kan få understøttelse eller kontanthjælp) på

6 Side 6 Nr Lykkelig ungdom? Når tilliden til det etablerede tabes, er vejen mod ekstremt højre den nemme vej Af Brian Grønvold, Ungkommunisterne n Danmark er det bedste land i verden. Det får jeg altid at vide, når jeg begynder at kritisere det danske samfund. Og så må det jo være rigtigt at vi har det bedste samfund i verden. At vi er det lykkeligste folk i verden. Sådan er det! Og hvad så! Jeg tror næppe på at det passer, men hvad så hvis det gør? Det kan da være fuldstændig ligegyldigt. At vi har det bedre end alle andre betyder jo ikke at vi har det godt. Det betyder blot at andre har det værre end os. Markedets præmisser Men så lad os da gå foran i kampen for en bedre verden. For der er masser af ting der kan forbedres, som bør forbedres, som SKAL forandres. Vores folkestyre er ikke særlig styret af folket. Vores arbejdsmarked handler ikke om at leve, men om at overleve. Og vores frihed handler ikke om din og min frihed, men om varernes og pengenes frihed. Kapitalens frihed. Når alt skal foregå på markedets præmisser, er det at fascismen kommer igen, som vi blandt andet har set i Grækenland. Her skal demokratiet foregå på markedsvilkår, ellers bliver det sat ud af kraft. Taber tillid til samfundet Mange mennesker finder i dag et alternativ i det yderste højre. Vi kan i dag se at det ekstreme højre er blevet samlet internationalt. De mødes rundt omkring i verden, for at marchere for deres hadefulde budskaber. Når man som ung taber tilliden til det etablerede samfund, er det nemt at tage skridtet ud på højrefløjen. De er konstant i medierne, og de giver et meget let svar på problemerne, hvorimod den kommunistiske ideologi bliver tiet ihjel. Tilliden tabes nemt, når de forventninger til samfundet, som samfundet selv har stillet i udsigt, på ingen måde kan opnås. Når man i stedet ender i en situation, hvor man bliver ekstremt presset og nedgjort af statsapparatet og medierne. Unge udnyttes Når man som ung ikke har arbejde bliver man ekstremt presset både fysisk og psykisk til enten at finde sig et arbejde eller finde sig en uddannelse. Finder man sig en uddannelse bliver man presset til at færdiggøre den så hurtigt som muligt. Når man så kommer ud på den anden side af en uddannelse og der stadig ikke er noget arbejde at få, bliver man atter presset til at finde sig et arbejde. En ung fyr slæbte sin kaffemaskine ned på en virksomhed, hvor han hele dagen stod og bryggede gratis kaffe til dem for at få et arbejde. Det han fik ud af det, efter en måned, var en praktikplads i 4 uger uden løn. Han fik ikke engang et job ud af det. Ekstremt pres Er man ikke allerede gået ned af stress på dette tidspunkt og lykkedes det én rent faktisk at finde et arbejde, der altid har forventning om at man er 25 år, har en lang videregående uddannelse, 10 års erfaring og to store børn, bliver man her presset med trusler om fyringer, så det kun er et spørgsmål om tid før man går ned med stress eller anden sygdom. Her kan du så gå til coach, (i din fritid vel at mærke,) for at få bugt med dine problemer. Det er ikke arbejdsmarkedet der har et problem, men dig der har et problem. Der er et alternativ Ungkommunisterne kæmper for at lave arbejdsmarkedet om, så det ikke længere er et marked på virksomhedernes, kapitalisternes præmisser, men på arbejdernes. Det er en hård kamp. Det kan godt være vi ikke sidder inde med de fleste penge til at støtte partierne i deres kamp for at få magten. Men vi er dog flest. Og historien har vist os, at vi har magten, hvis blot vi tør ta den. Vi har et godt og reelt alternativ til den udbytning vi ser i dag. Derfor siger vi i Ungkommunisterne: Aktiv dødshjælp til kapitalismen! Fra tale på K-Festival 2012 Krigspropaganda i mindepark Af Aarhus mod krig og terror n Aarhus har i Mindeparken et fornemt monument til minde om de danskere der faldt i 1. verdenskrig. Monumentet viser krigens rædsler og meningsløshed gennem 4 faser: udmarchen, krigen, freden og hjemkomsten. Mindeparken, der blev indviet i 1925, var en påmindelse til fremtidige generationer om ikke igen at slippe krigen løs. Monumentet fra1934 maner stadig til eftertænksomhed og besindighed, og der er god grund til at invitere politikerne til at se monumentet, inden de igen sender danske unge i krig. Krig glorificeres Den 5. september 2012 udvides Mindeparken med endnu et monument. Det nye monument, der af sløres denne dag, skal både ære og hylde de mange danskere, der har været og er udstationeret i verdens brændpunkter. Desværre er formålet med det nye monument ikke at mane til fred og besindighed, men tværtimod at glorificere og hylde soldaterne som forbilleder for fremtidens unge. Misbrug af ulykke Den 5. september bliver mindeparken forurenet af militær og hjemmeværn med eksercits og tattoo og militærmusik. Der er god grund til at mindes de danske unge, der er faldet som ofre for de seneste 11 års krigspolitik, og der er et stort behov for at hjælpe de unge mennesker, der er kommet hjem med invaliderende krigstraumer, men deres ulykke skal ikke misbruges af militæret til at skabe opbakning til krigs politikken. Bevar Mindeparken som et fredsmonument! Århus mod Krig og Terror Tlf

7 Nr Side 7 Antikommunisme igen Det var ikke en superspion der blev afsløret af Jyllandsposten Af John Poulsen n Den danske efterretningstjeneste betragtede under den kolde krig de danske kommunister som hovedfjenden og anså dem for en 5. kolonne, og Rigspolitiets Efterretnings Afdeling (REA), det senere PET, havde den opfattelse, at DKP under krigen havde planer om at overtage magten efter befrielsen. Derfor er det ikke tilfældigt, at PET-kommissionen har ofret et særskilt bind på DKP, ligesom partiet også omtales i andre bind. Uhyrlige påstande I bogen fremsættes en række uhyrlige påstande, f.eks. at Sovjetunionen i 1947 havde anmodet partiet om hjælp til at foretage en registrering af alle danske statsborgere om deres politiske holdning og indstilling til Sovjetunionen. Listerne skulle bruges ved en påstået evt. besættelse af Danmark. Det skulle ske ved, at landet blev opdelt i områder og arbejdet skulle udføres af femmandsgrupper. Oplysningen om operationen skulle komme fra en sædvanligvis pålidelig kilde. PET-kommissionen skriver, at det er uklart, hvor troværdig denne oplysning var, og at det er usikkert om registreringen rent faktisk blev ført ud i livet og konstaterer, at det ikke var realistisk, at en så omfattende operation kunne holdes hemmelig. Men man vil ikke afvise, at det har foregået, for det fremgår ikke, skriver man, om operationen helt eller delvist blev ført ud i livet. Med denne konklusion vil man ikke erkende, at der er tale om en løgnehistorie, og derfor fremsættes påstanden stadig af koldkrigere, der hader DKP. Paranoid efterretning En anden påstand var, at DKP i 1948 havde nedsat et såkaldt sabotageudvalg bestående af Martin Nielsen, Alfred Jensen og Svend Nielsen. Deres opgave var at skabe uro og sabotage på arbejdspladserne og at genoplive BOPA til at udføre særlige opgaver. Det skulle fremgå af en indberetning fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som lå i Hans Hedtofts arkiv. PET-kommissionen bemærker til det, at der hersker stor uenighed blandt historikere om indberetningens troværdighed. Den mest realistiske vurdering, skriver de, synes at være, at den indeholder såvel sandsynlige som usandsynlige oplysninger. Det antydes, at beretningen er kogt sammen af kredse i FE, Firmaet og AIC. At Arne Sejr fra Firmaet, som aflyttede Alfred Jensen og Ragnhild Andersens lejlighed, var involveret, lyder meget sandsynligt, ikke mindst da det nu er kommet frem, at han var direkte ansat i efterretningstjenesten. I 1950 konkluderede FE, at man ikke havde konstateret nogen sabotager, og det var jo ikke overraskende, da det byggede på en løgn. I Morten Things bog om sin far Børge Thing beskæftiger han sig også med sabotageudvalget og skriver, at han har talt med Børge Houmann om det, og refererer dennes reaktion: Han var rystet over grovheden i påstanden. Han var på det tidspunkt medlem af forretningsudvalget og sekretariatet og en beslutning af den art (at nedsætte et sabotageudvalg) ville med nødvendighed været passeret over ham. Han udtalte under ed at der under ingen omstændigheder, hverken i eller i 1950 har været nedsat et sådant udvalg eller truffet sådanne forholdsregler. Det er og bliver fantasifostre i efterretningsvæsenets hjerne. Udvalget i sig selv var grotesk, siger han. Martin (Nielsen) havde en voldsom angst for alt sådant noget og Alfred (Jensen) var så parlamentarisk, at det var helt utænkeligt, at han kunne have noget med det at gøre. Svend Nielsen kan måske tænkes at have sagt et eller andet i en brandert på et værtshus, som gennem en paranoid efterretningsmands fantasi er blevet til kup. Helt bortset fra det var BOPA opløst og kunne ikke bruges til det formål, og på grund af BOPAs politiske sammensætning var det også helt utænkeligt. Ikke spion I PET-kommissionens beretning nævnes også, at PET i 1951 var kommet i besiddelse af en kopi af en 39 sider lang liste med navne og adresser på over 500 videnskabsmænd og kulturpersoner, som var blevet udarbejdet af en dansk statsborger og afleveret til den sovjetiske ambassade i Efterretningstjenesten henlagde sagen, da man Tidligere rigsantikvar Olaf Olsen arkivbillede havde lovet kilden anonymitet og derfor ikke kunne føre denne som vidne i retten. Dog kom det frem, at der er tale om en person, som har indtaget en fremtrædende position i det danske samfund. I dette tilfælde var der ikke tale om en påstand, da man kunne gengive kopier af listen. Indtil for nylig var det ikke kendt i offentligheden, hvem der var tale om, men for nogle uger siden kunne Jyllands Posten bringe en række annoncer i dagbladene, hvor man kunne afsløre, hvem det var og bringe et interview med den pågældende. Alle havde regnet med, at der var tale om en storspion, og så viste det sig, at det var den tidligere rigsantikvar, Olaf Olsen, der som 18-årig i 1947 havde arbejdet på den sovjetiske ambassade. Hans opgave var at undervise nogle af medarbejderne i dansk, og på et tidspunkt havde man spurgt ham, om han kunne udarbejde en liste over kulturpersoner og videnskabsmænd. På baggrund af Kraks Blå bog lavede han listen, og senere udbyggede han den for 75 personers vedkommende med bl.a. en tilføjelse om deres politiske holdning og forhold til Sovjet. Allerede i kommissionens beretning antydes det, at listen kunne bruges til at kontakte personer, evt. hverve dem som spioner, eller bruges som interneringsliste ved en besættelse af Danmark. Mon man havde forstillet sig, at russerne skulle internere Billeskov-Jansen eller Johs. V. Jensen, fordi de ikke var sovjetvenlige? Krak- og PET-lister I interviewet i Jyllands Posten fortæller Olaf Olsen, at han ikke havde skjult, hvad han arbejdede med, og at alle hans venner vidste det. Videre udtalte han at det er klart, at jeg var en ung og glad kommunist på det tidspunkt. Jeg havde ikke tænkt det som noget spionværk eller noget i den retning, men bare en orientering til ambassadens folk. Det ville jeg ikke have gjort sidenhen, da jeg distancerede mig fra det. Han betegner sig selv som naiv den gang, og han burde nok ikke have medvirket til ligefrem at oplyse om folks holdninger, men under alle omstændigheder kan man ikke bebrejde partiet, at et af dets medlemmer lavede denne på mange måder uskyldige liste. Når nu Olaf Olsen er trådt frem og har erkendt sine synder og må høre for det, så venter vi blot på, at de personer, der arbejdede i AIC og som ulovligt indsamlede navne på tusinder af kommunister og andre, træder frem og fortæller sandheden om deres virksomhed, som er en meget meget omfattende sag end Olaf Olsens lister. Kommunisterne ønsker billigboliger på Papirøen n KPiD s afdeling i Indre By og på Christianshavn har diskuteret den alvorlige boligsituation i København, hvor det er umuligt for unge mennesker og arbejderfamilier at få en bolig, de kan betale. Problemet er vokset med årene, fordi de fleste nyopførte boliger har været ejerlejligheder. Derfor har partiafdelingen sendt nedenstående brev til Københavns overborgmester Frank Jensen Af John Poulsen Kære overborgmester Frank Jensen. Gennem aviserne har vi erfaret, at du vil arbejde for, at der i perioden frem til 2025 bliver opført billige familie boliger i København. Kommunisterne på Christianshavn kan kun bakke op om dette initiativ, men vil samtidig opfordre til, at der arbejdes for, at der bliver tale om betydeligt flere, da der er stort behov for almennyttige boliger, som familier med almindelige indtægter kan betale. I forbindelse med at Christiansholm, også kaldet Papir øen, på Christianshavn i 2017 vil blive frigjort fra Pressens Fællesindkøbs lejemål, vil vi pege på, at her er en oplagt mulighed for at bygge billige boliger. I de sidste 20 år er der kun blevet opført dyre ejer- og andelsboliger på Christianshavn og Holmen, og den udvikling mener vi bør ændres, nu når Papirøen bliver ledig. Vi håber også, at der i den nye lokalplan for øen bliver sikret, at bebyggelsesprocenter ikke overstiger 150%, og gerne mindre, sådan at vi ikke oplever det samme som på Krøyers Plads, hvor kommunen gav en tilladelse på 180% for at redde NNCs dyre investering i grunden. Endelig vil vi støtte ideen om, at der kommer en svømmehal på området, som det længe har været et stort ønske blandt befolkningen i kvarteret. Med venlig hilsen Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD) Christianshavn

8 Side 8 Nr Med blyant som våben Af John Poulsen n Første gang jeg var i Moskva, har maleren Victor Brockdorff fortalt, oplevede jeg noget, jeg troede var en kæmpe sortbørskø i en af de underjordiske gange i Metroen så var det altså rigtigt, hvad aviserne skrev derhjemme? Det var det slet ikke, det var blot folk der kappedes om at få købt den sidste nye udgave af Bidstrups tegninger. Herluf Bidstrup blev født den 10. september 1912, altså for 100 år siden. Allerede som barn viste han sit talent som tegner, bl.a. ved at karikere sine skolekammerater og lærere, og som 14-årig deltog han i en udstilling med børnetegninger. I fire år gik han på kunstakademiet, men han ville dog ikke være maler, men tegner. Som han selv senere udtrykte det, ville han hellere udkomme i massetryk på avispapir end have sine malerier hængende i private hjem. Hans første offentliggjorte tegning som voksen blev bragt i Berlingske Tidende i 1932, hvor han i 1936 fik tilbudt ansættelse, men han sprang fra aftalen og begyndte i stedet at tegne i Social-Demokraten og dets søndagstillæg Hjemmets Søndag. Det var her, han begyndte på sine kendte og populære ordløse serier fra dagligdagen, som senere kom regelmæssigt i et hæfte med titlen Bid og Vid. For ikke at fornærme vor sydlige nabo var det, før Bidstrup blev ansat, blevet forbudt at tegne Hitler i bladet, og senere Göring og Goebbels. Dette forbud medførte, at Bidstrup måtte finde andre måder at tage fat om det der foregik i Nazi-Tyskland. Heldigvis var han allerede i 1935 begyndt at tegne i tidsskriftet Kulturkampen, som i trediverne spillede en stor rolle i kampen mod nazismen og den hjemlige reaktion. Allerede disse første tegninger viste, at der var opstået et satirisk tegnetalent. Efter 9. april 1940 blev det generelt forbudt at være kritisk overfor besættelsesmagten i aviserne. Socialdemokraten fyrede omgående tegneren Anton Hansen, mens man beholdt Bidstrup, fordi han var meget populær hos læserne og flere gange kåredes hans tegninger til læsernes yndlingsstof. Under besættelsen kunne Bidstrup således ikke få offentliggjort sine antinazistiske tegninger, men gennem malerkammeraten Anker Landberg fik han i 1942 kontakt med det illegale kommunistiske parti, og det resulterede bl.a. i en serie antinazistiske postkort, som kom i meget store oplag. Han leverede også mange tegninger til illegale blade, selvom Social-Demokraten forbød sine medarbejdere at deltage i dette arbejde. Allerede dengang traf Bidstrup aftale med Land og Folks senere chefredaktør, Børge Houmann, om at arbejde for Land og Folk, når krigen var slut. I den første legale udgave af Land og Folk den 6. maj bragtes den første tegning af Bidstrup Endelig, som indledte et 40 års langt medarbejderskab. Det blev til tusindvis af Dagens Bidstrup, som gjorde ham både elsket og hadet i en grad, som ingen anden dansk kunstner har oplevet det som Hans Scherfig engang skrev. I Dagens Bidstrup kommenterede han den politiske udvikling, og hvis de i dag blev samlet, kunne de bruges som en politisk historiebog. Selv om Bidstrup, allerede før han kom til Land og Folk, havde vist sit talent og format, var det først og fremmest her, han fik mulighed for at udvikle sig til den mester i satiren, han blev, ligesom det blev hans rigeste og mest produktive periode. Men det betød også, at han i Danmark ikke opnåede at blive i populær i bred folkelig forstand, hvad der til gengæld var tilfældet i de socialistiske lande, som opstod efter 2. verdenskrig, og som han besøgte mange gange. Hans tegninger blev trykt i aviser og bøger, og når man f.eks. besøgte Sovjetunionen og sagde, at man kom fra Danmark, vidste alle, at det var Bidstrups fædreland. Hans popularitet dér er næppe overgået af andre danskere end H.C. Andersen. Bidstrups store indsats i kampen for freden blev i 1964 hædret ved, at Sovjetunionen tildelte ham Leninfredsprisen for hans fremragende indsats i kampen for fredens bevarelse og styrkelse. Bidstrup fik aldrig den anerkendelse i Danmark, som han fortjente, og under den kolde krig holdt hans kolleger ham ude fra udstillinger i både ind- og udland. Da en række bladtegnere i 1953 lavede udstillingen Danske Tegnere og undlod at indbyde Land og Folks tegnere, arrangerede bladet en stor udstilling under titlen Verdens tegnere i fremskridtets tjeneste med deltagelse af tegnere fra 20 lande, og Bidstrup tegnede udstillingsplakaten. Men i 1987 skete der en ændring, da foreningen Danske Bladtegnere tildelte Bidstrup æresmedaljen Årets tegnestift. Den blev overrakt af foreningens formand Claus Seidel, tidligere kollega på Land og Folk, og Bidstrup blev både forbavset og glad for denne hædersbevisning. Desværre opstod der i Bidstrups sidste leveår problemer mellem ham og Land og Folk. Årsagen var bl.a., at Bidstrup politisk var enig med Preben Møller Hansen og mente at partiet var blevet for bløde overfor socialdemokraterne. Bladet afviste nogle af hans tegninger, bl.a. om den såkaldte Jon-sag, og flere gange opsagde han sit medarbejderskab og gik over til Fælles Kurs avis Arbejderbladet. Problemerne var dog ikke større, end at Forlaget Tiden i 1982 udgav en stor bog i anledning af hans 70 års fødselsdag, og i 1985 lykkedes det at forliges, så Bidstrup vendte tilbage til Land og Folk. Den 26. december 1988 døde Bidstrup. Ved en mindehøjtidelighed i Land og Folks hus den 30. december blev han hædret for sin store indsats for både parti og blad. Her udtalte Land og Folks tidligere chefredaktør, Villy Karlsson, at Herluf Bidstrup var en ukuelig personlighed, der i sin kunst nåede højder, som de største, som Daumier og som Masereel. Men Bidstrup oplevede aldrig, at der i Danmark blev vist en stor udstilling med hans tegninger. Det skete først i 2004 på Arbejdermuseet, der fire år før havde købt ca tegninger af hans datter Lena Bidstrup, og disse udgjorde kernen i udstillingen. Arbejdermuseet markerer 100 året for hans fødsel under Golden Days festivalen fra 7. til 23. september ved at vise et udvalg af hans tegninger fra 1950 erne. De spænder fra politisk-satiriske kommentarer til 50 ernes store temaer som oprustning og krigsfare til kærligt humoristiske billeder af danskernes dagligdag under velfærdssamfundets fremvækst. Det er stadig muligt på Arbejdermuseet at købe museets udgivelse fra 2004 Herluf Bidstrup Satire og humor.

9 Nr Side 9 Herluf Bidstrup 100 år n Til en revy plejer der gerne at være mindst tre medarbejdere, men tegneren Herluf Bidstrup har præsteret det kunststykke ene mand i ord og streg at lave en revy over de sidste tiders politiske begivenheder. Hans store aktiv ligger i, at han forbinder et skarpt blik for begivenhedernes baggrund og sammenhæng med en nådesløs satirisk angrebslyst og en utrolig opfindsomhed, når det gælder om at gøre en politisk situation anskuelig i et scenisk billede. Otto Gelsted i forordet til den første samling af Dagens Bidstrup 1945 n Men næppe havde de danske kommunister i 1945 bragt en avis på benene, før han gik til dem, åd sit knappe brød sammen med os og bidrog væsentligt til at gøre den lille avis til et magtfuldt dagblad. Herluf Bidstrup har en stor andel i, at Land og Folk er Danmarks bedste dagblad, der læses af ven og fjende, og som læses, fordi Land og Folk er det eneste af de ca. 300 dagblade i Danmark, der siger sandheden. Endelig Det sidste strategiske tilbagetog 6. maj 1945 i det første legale nummer af Land og Folk. Uddrag af Martin Andersen Nexøs forord til den tyske bog Ausgelacht und angelacht, 1953 A-socialdemokratisk demonstration Land og Folk 1. maj 1949 med underteksten: Arbejdsgiverorganet BT er blevet så begejstret for socialdemokraternes maj-demonstration, at det direkte har opfordret til at slutte op i den. Endelig en arbejderdemonstration, som helt er i Tante Berlingskes smag. Sørøverskatten, trykt i Land og Folk med underteksten: Kampen er overstået Nu må vi bringe alle vore kostbare valgløfter i sikkerhed. Vi graver dem ned på en øde ø, hvor de kan ligge til næste valg. n At Herluf Bidstrup ligesom tidligere Picasso og Brecht har fået selve Lenin-fredsprisen er en hæder, også for hans land, hans parti og hans blad. Det er en anerkendelse af en særlig genialitet, som går ud over tegnekunstens sædvanlige begrænsning. Det er Bidstrups evne at kunne meddele i streg, hvad der sædvanligvis kun kan udtrykkes i ord. Han kan gøre et abstrakt begreb anskueligt. Han er i stand til at karakterisere ikke kun personer men tilstande og situationer. En politisk karikatur af Bidstrup kan gøre det ud for en ledende artikel. Den kan i et enkelt glimt vise, hvad der kræver mange ord at forklare. Uddrag af Hans Scherfigs artikel i Land og Folk 1. maj 1964, da Bidstrup fik Lenin-fredsprisen.

10 Side 10 Nr fra videnskabens verden Af Martin Jensen Lovsjusk eller hvad? Venus og Jupiter på himlen Den klare planet Venus og gaskæmpen Jupiter pryder for tiden vores morgenhimmel i øst. De to planeter ses bedst omkring kl For tiden står Jupiter i stjernebilledet Tyren, mens Venus står i Tvillingerne. Men selvom planeterne ser ud til at stå forholdsvis tæt sammen, så er de alligevel adskilt af flere hundrede millioner kilometer. 25. august var der 117 millioner km mellem Jorden og Venus, mens Jupiter ligger 767 millioner km væk. Venus er den klareste af de to. Den imponerende lysstyrke skyldes et tæt skylag bestående af dråber af svovlsyre, som effektivt tilbagekaster Solens lys. Solstorm Solen er på vej mod sin mest stormfulde periode i løbet af dette årti. En solstorm er en strøm af ladede partikler, der slynges ud fra Solen i stor hastighed efter en eksplosion på stjernens overflade. Når partikelstrømmene kommer ind i Jordens atmosfære, kan de forstyrre og overbelaste den strøm, der er i de elektriske systemer. Det kan gøre, at kredsene kortslutter. Selv om atmosfæren beskytter os mod de fleste af partiklerne, vil den ikke kunne klare at tage af for alt, hvis stormen er kraftig nok. Hvis transformatorerne overbelastes, kan kredsene brænde og ende ude af drift. Så kan strømnedbruddet blive langvarigt. Selvom forskerne er enige om, at en stor solstorm ikke er blandt de mest alvorlige naturkatastrofer, arbejdes der intenst på at begrænse skaderne. Der arbejdes på at forstærke elnettet. Man vil også arbejde på, at man hurtigt kan omdirigere strømmen. Novo Nordisk har flertal Læger får en vejledning angående ordination af diabetesmedicin, der er udarbejdet af et udvalg under Sundhedsstyrelsen, hvor flertallet har en tilknytning til Novo Nordisk. De danske anbefalinger lader det være op til lægerne at bestemme, hvilken medicin de vil give deres patienter om det skal være den gamle billige insulin, eller om det skal være ny dyr medicin, som Novo Nordisk og to andre virksomheder har bragt på markedet. I Danmark findes stort set ikke eksperter inden for sukker sygeområdet, som ikke er eller har været involveret i et samarbejde med Novo Nordisk. Den pris, man som medicinalvirksomhed kan opnå på hjemmemarkedet, er afgørende for, hvilken pris man kan tage ude i verden. På europæisk plan har der været situationer, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre at finde en eneste uvildig ekspert. Kamp mod influenza Et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har fundet tre antistoffer, der ikke bare rammer én type influenza, men vil kunne modvirke dem alle sammen. Når vira muterer, ændrer det på nogle overfladeproteiner, som immunforsvaret ellers kunne genkende. Dermed kommer immunforsvaret til at stå på bar bund, når det skal bekæmpe influenzaen. Resultatet er at vi bliver syge. Forskerne har fundet antistoffer der kan angribe de regioner på overfladeproteinerne, der er stærkt konserverede og findes universelt i influenzavirus. Selvom forskerne potentielt sidder på en revolution, går der stadig en del år, inden vi kan forvente en vaccine fra deres hånd. Kan lus druknes Man kan drukne næsten alt, der ikke lever i vand, men det kan tage lang tid, især hvis lusene er i æggestadiet. Det kan ikke lade sig gøre for et menneske at holde sig under vand i så lang tid. Lus afgiver vand og lukker ilt ind i kroppen via et særligt åndedrætssystem. Hvis lusen kommer under vand, lukker den for systemet og får ilt fra det blod, den har suget ud af hovedet på sin vært. Den nemmeste måde at komme krapylet til livs er ved at knække dem mellem neglene. Reformerne tager ikke hensyn til den eksisterende lovgivning. Resultatet er katastrofalt. n Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. Det er nu udtrykt i efterlønsreformen og pensionsreformen. Men eksisterende lovgivning som f.eks. A-kasselovgivningen og funktionærloven er ikke blevet reguleret, så de følger disse asociale reformer. Det gør FOA opmærksom på i forbindelse med en række retssager, som forbundet er part i. Kolliderer Formanden for FOA, Dennis Kristensen peger på, at de kolliderer med f.eks. hvor længe aldersmæssigt man kan være medlem af en A-kasse. Ligeledes kolliderer de med funktionærlovens bestemmelser om godtgørelse ved afskedigelse efter 12 års ansættelse. Som loven er nu, afskæres funktionærer fra denne godtgørelse når man er fyldt 60 år hvor man jo hidtil har kunnet gå på efterløn. Kommunal kynisme Dennis Kristensen er bange for at kommunerne kynisk forventer, at denne rettighed forsvinder fra funktionærloven, og at det er derfor en række kommuner trækker Jeg vil gerne tegne abonnement på n 1/1 år (275 kr.) n 1/2 år (165 kr.) n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: Dennis Kristensen, formand for FOA sager om afskedigelsesgodtgørelse for fyrede ansatte over 60 år i langdrag. Ifølge loven skal godtgørelsen udbetales sammen med den sidste månedsløn. Han peger på, at Kommunernes Landsforening, KL, skal trækkes i landsretten på vegne af sådanne uredelige kommuner, ligesom han forventer, at en dom der, vil blive anket til højesteret af KL. Det ligner revolverpolitik for at presse en arbejdsgivervenlig lovændring igennem og skubbe udgifterne til godtgørelser langt ud i fremtiden, siger Dennis Kristensen. Føjelig minister Det var ikke kønt, da ministeren lod sig presse til at ændre lovgivningen for at begrænse retten til erstatningsferie ved sygdom, der opstår under ferien. Det vil det heller ikke være, hvis hun igen vælger at danse efter arbejdsgivernes pibe. Det som foregår nu er grov aldersdiskrimination, slutter Dennis Kristensen. bc Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV Hjemmeside:

11 Nr Side 11 Boykot-kampagne mod det dansk-engelske sikkerhedsfirma G4S Sikkerhedsgiganten G4S kom i forbindelse med misligholdelse af kontrakter omkring OL i London i mediernes søgelys. Det er imidlertid ikke kun manglende evne til at leve op til aftaler i Europa, der karakteriserer G4S. Af Elin Søborg n Boykot-aktivister fra en række Palæstina solidaritetsgrupper har igennem nogen tid forberedt en kampagne mod firmaet, der er dybt involveret i den israelske besættelse af Palæstina. G4S og dets datterselskaber i Israel har kontrakter på levering af overvågningsudstyr og servicer til opretholdelse af den israelske besættelse og overgreb på den palæstinensiske befolkning. G4S leverer og servicerer overvågningsudstyr til en række israelske fængsler både i selve Israel, i Jerusalem og på Vestbredden. G4S leverer og servicerer overvågningssystemer og udstyr, bl. a. person- og bagagescannere til israelske militære checkpoints. G4S leverer og servicerer overvågningsudstyr og bevæbnede vagter til banker og supermarkedskæder i flere ulovlige bosættelser og industrizoner på Vestbredden. G4S leverer og servicerer overvågningsudstyr til det israelske politis hovedkvarter på Vestbredden langt inde på besat land. G4S er altså dybt involveret i Israels krænkelser af menneskerettighederne og opretholdelse af den mangeårige ulovlige besættelse og bosættelse af palæstinensisk land. Og hermed bryder det faktisk sine egne etiske retningslinjer. G4S har nemlig tilsluttet sig FN s Global Compact og hermed forpligtet sig til at overholde principperne i FN s menneskerettighedserklæring og for etisk adfærd og kun arbejde med forretningspartnere, der også arbejder efter de retningslinjer. Flere af G4S s øvrige forretningspartnere har siden 2010 presset på for at få firmaet til at trække sig ud af engagementerne i Israel, og G4S har da også stærkt presset meldt ud, at de i perioden vil trække sig fra nogle aktiviteter i Israel og Palæstina, bl.a. omkring checkpoints, Foto: Boykotkampagnen men de er ikke meget specifikke. Imidlertid er tålmodigheden opbrugt hos en række af G4S s kunder. EU parlamentet har på baggrund af en række henvendelser fra aktivister ikke fornyet sin kontrakt med firmaet, og nu opsiger danske humanitære organisationer som Amnesty International og Folkekirkens Nødhjælp også deres kontrakter med G4S på grund af aktiviteterne på Vestbredden. Rehabiliteringscenteret for Torturofre (RCT) har også opsagt sin kontrakt delvis på grund af at virksomheden er med til at muliggøre tortur. Men et forsøg i 2011 på at få Københavns kommune, der er storforbruger af G4S s ydelser, til at stoppe samarbejdet med firmaet lykkedes ikke rigtigt, dels med den begrundelse fra kommunens side, at G4S s aktiviteter ikke er ulovlige, selvom de er uetiske. Nu starter palæstina-aktivister i Danmark en kampagne for at få både de store kunder og de mange små privatkunder til at lægge pres på G4S for at afslutte sine engagementer i Israel helt eller simpelthen finde sig et andet sikkerhedsfirma at bruge. I ugen september vil der være en række gade aktioner rundt omkring i København, hvor man vil stå med oplysning om G4S s aktiviteter og opfordring til at boykotte firmaet. Der er til kunder, der skal bruge gode argumenter for at opsige kontrakterne, lavet en 10-siders folder, der grundigt gennemgår omfanget af og problemerne omkring G4S s engagementer og aktiviteter i Israel og Palæstina. Tider og steder for gadeaktionerne vil blive offentliggjort bl.a. på hjemmesiden. Cuba sí Cubas chargé d affaires i Danmark, Caridad Yamira Cueto Milán på talerstolen i næsten cubanske varmegrader i Nørrebroparken, hvor tilhørerne var krøbet i skyggen. komfoto n Cubas chargé d affaires i Danmark, Caridad Yamira Cueto Milán, netop hjemvendt fra ferie i Cuba, overbragte venskabelige hilsener fra Cubas Kommunistiske Parti og den cubanske regering til K-festivalens arrangører og deltagere. Hun sagde bl.a.: Verden står i dag overfor de alvorligste udfordringer og trusler i historien med stigende ødelæggelse af miljøet parallelt med imperialistiske udplyndringskrige som en politisk doktrin for en ny omfordeling af rigdomme i den tredje verden kun til gavn for en håndfuld rige lande og transnationale virksomheder. Markederne og det kapitalistiske finansielle system har ingen løsning på krisen og i kapitalismens kaos har de revolutionære kræfter et historisk ansvar for at fremlægge en alternativ model for at sikre flertallets interesser og social retfærdighed. Socialisme er det eneste alternativ til det barbari, kapitalismen betyder. Socialisme er fremtiden, sluttede hun under taktfaste klapsalver og solidaritetsråb.

12 Side 12 Nr Styrk den internationale solidaritet Af Arne Cheller n Arbejderbevægelsen og dens ungdom har siden sin fødsel brugt sang og musik i den politiske kamp. 1960erne og 70erne bragte for alvor gang i musik med indhold i teksterne. Grupperne skød frem som svampe i en våd skovbund. Røde Mor, Jomfru Ane Band, Søren Sidevind, Den Røde Lue, Benny Holst, Arne Würgler og ikke mindst Peter Abrahamsen, for blot at nævne nogle. I 1980erne da de politiske vinde drejede til højre, forsvandt mange af de politiske sangere og grupper, men enkelte holdt fast, Holst, Würgler og Abrahamsen har været med hele vejen og stillet deres kunst til rådighed for festivals og aktioner. I de senere år er den politiske sangkunst langsomt begyndt at komme på banen igen. For nogle år siden udsendte Laboratorium for Politiske Viser CD en Tre Rustne Stemmer, som Per Fjord, Pelle Voigt og nylig afdøde Per Warming stod bag. I juni i år kom CD en Solidarity Forever med Janne Lærkedahl og hendes band, og hvilken CD! Den indeholder 13 engelsksprogede solidaritetssange, repertoiret spænder fra Joe Hill til John Lennon, og der er valgt sange fra fagbevægelsens første bølge til sidste halvdel af det 20 århundrede. Blandt de gamle sange er Joe Hill, Which Side Are You On, og Solidarity Forever, der lægger navn til CD en. Der er blevet plads til et par spanske solidaritetssange, af nyere titler skal nævnes Universal Soldier skrevet af Cree-indianeren Buffy Sainte- Marie, men udødeliggjort af skotske Donovan. Denne antikrigssang blev et verdenshit, selv i Danmark blev den i 1965 oversat til Den ukendte Soldat og blev lanceret af Den danske Donovan Niller. John Lennons Working Class Hero bliver af Janne Lærkedahl fremført med en indlevelse og nerve, der ikke er hørt siden den engelske musik-diva Marianne Faithfulls udgave fra Ligeledes er der på CD en en række antikrigs- og fredssange fra historiske perioder i det sidste århundrede. Janne Lærkedahl har fået assistance af en række kompetente musikere, det hele er produceret af Stanley Samuelsen, og den tidligere grafiske fagforeningsformand Bjarne Nielsen står bag. Meningen er, at CD en skal udkomme ikke alene i Danmark, men overalt i verden, hvor det er muligt. CD en står til UG med pil opad, men skal man komme lidt malurt i bægeret, kunne et tekst-cover godt have været på sin plads. Men vi bøjer os i støvet og rejser os og kipper med fanen (den røde) og lægger op til, at man omgående skaffer sig dette stykke solidaritetsmusik og bringer det videre til alle kroge af landet. Det er et mesterværk, som fortjener overskriften Styrk den internationale solidaritet. Solidarity Forever med Janne Lærkedahl m.fl. Koster 120 kr. i KPiDs bogcafe Ny Tid Musikeren Ry Cooders protestsange Af Michael Larsen n Musikeren Ry Cooders sympatier har altid ligget hos USA s fattige, og den røde tråd i hans livsværk har været den folkelige musik og en vågen samfundskritisk holdning. Hans CD Pull Up Some Dust And Sit Down fra 2011 er et opgør med alle de tendenser, der gør USA til et ringere land, end det behøvede være, og den er ikke som tidligere et genhør med gamle protestsange. Dem her har han skrevet selv. No Banker Left Behind spiller på Bush-regeringens racistiske skolereform fra 2001, No Child Left Behind ( Intet barn må lades i stikken ). Med besk satire udstilles det, hvordan samfundet i krisetider ikke lader de rige i stikken. Alle sangene har en personlig fortæller. F.eks. sidder den berygtede røver Jesse James i himlen og savner sin seksløber, fordi han gerne ville overtale Wall Street-bankerne til at betale deres bonus tilbage til dem, de har udplyndret, og i Quick Sand skildrer illegale indvandrere en livsfarlig tur over grænsen til Arizona, hvor de overlevende bliver afvist af selvbestaltede grænsevagter. Christmas Time This Year er et stærkt antikrigsbudskab i munter polkatakt om lemlæstede soldater fra USA s krige udenlands, der skal hjem til jul, og satiren er tyk i I Want My Crown, hvor kapitalismen snerrende kræver at blive kronet for sine bedrifter: korruptionen af retsvæsenet, alliancen af olie- og militærindustrien, arbejderundertrykkelsen osv. I John Lee Hooker for President stiller Cooder i perfekt musikalsk forklædning op til valg med vanvittige reformforslag. I Simple Tools fortæller en håndværker, at konen er stukket af med en finansmand, der tjente sine penge pr. telefon; men med den faglærtes selvtillid tror han på, at han kan fikse sit liv igen. No Hard Feelings omskriver Woody Guthrie: This land should have been our land / You took it for your land. En gammel mineralsøger ser resigneret spekulanter og velhavere gøre naturen op i penge og prestige i stedet for at leve i harmoni med den. Den sagtmodige underdrivelse gør sangen til et råb på handling. Cooder tror, at en ny slags protestsange kan samle til modstand. Numrene på Pull Up Some Dust And Sit Down er med deres satire og humor oplagte kandidater til en ny tids sange, der kan føre til handling. Tie kunne Cooder ikke. Han måtte enten dø af bitterhed eller lufte sin indignation over den fallerede rodebutik, vi kalder USA. Ry Cooder: Pull Up Some Dust And Sit Down Nonesuch Records Læs mere om denne CD og Ry Cooders politiske musik på

13 Nr Side 13 Fair play Af Margit Andersen n Ruben Östlunds film Play, der tager udgangspunkt i en virkelig sag fra Göteborg, er noget af en ubehagelig udfordring, og den har da også givet anledning til både ros og ris samt beskyldninger for racisme. Udfordringen består både i temaet og i teknikken. Den er optaget sådan, at tilskueren er underlagt virkelighedens betingelser, dvs. at man ofte ikke kan se, hvad der egentlig sker, fordi der kommer noget i vejen, ligesom man ikke kan høre, hvad der bliver sagt på længere afstand. Desuden tager tingene den tid ting tager, der er ikke noget med hurtige klip og den slags fiksfakserier, og det kan godt virke lidt langsommeligt. Værst er det dog med temaet, for her er de onde sorte og ofrene hvide, og det er ikke rigtig efter bogen. Men helt sort-hvidt er det nu ikke, for den ene af de hvide er faktisk gul, og hermed gives der et vink om, at sagen ikke handler om farver, men om kasser og klasser. De fem sorte drenge hører til i kassen for dem, der ikke passer ind i det velordnede svenske samfund, de opfører sig provokerende og er så store, at de kan skræmme selv voksne en smule. Det kunne sådan set lige så godt have været fem forsømte, blegnæbbede svenske drenge, men nu er de altså sorte, og de udnytter bevidst deres farve og fede indvandrer accent som et ekstra skræmmemiddel. De farvede drenge har perfektioneret sig i den sport at narre penge og mobiltelefoner fra andre, mindre børn. Ikke ved fysisk vold, men alene ved at skræmme og forvirre, og ikke kun for at få fat i sagerne, men også fordi det morer dem. Her går det ud over tre pæne drenge, som de kører rundt med både i realiteten og psykisk. Til sidst havner de to grupper uden for lands lov og ret, og de sorte, i hvis spil det også indgår at virke velmenende og gode, foreslår en fair konkurrence, hvor den der vinder får den fælles pulje af værdier. Der er bare det ved det, at ligesom i det øvrige samfund er det den stærkeste, der bestemmer, hvad der er fair og retfærdigt. Alle har lige store chancer, men nogle er mere lige end andre og skyder genvej til goderne. Men her er det undtagelsesvis den dårligst stillede part, der har taget magten, ikke kun fordi den er større, men i lige så høj grad fordi de tre pæne drenge ikke forstår spillet og lader sig kue af et stereotypt skræmmebillede. Tilbage sidder tilskueren med en meget ubehagelig fornemmelse ved så overbevisende at have fået illustreret, hvad der bl.a. sker i vores samfund, hvor klasseforskellen bliver stadig uddybet, samtidig med at der piskes fremmedangst op af visse partier og personer. Hvordan bliver de svenske drenges forhold til farvede, når de bliver voksne, og hvordan pokker skal det gå de forsømte farvede drenge? For selv om drengene spiller overbevisende og det ikke er en dokumentarfilm, så er det jo alligevel virkelighed. Play (svensk film) Manuskript og instruktion Ruben Östlund Kan se i Empire, Gloria og Vester Vov Vov i København, Café Biografen i Odense, Biffen i Aalborg og Øst for Paradis i Aarhus Matisse i dialog med Matisse Af John Poulsen n Når man hører klassisk musik, hvor komponisten gentager sit tema i forskellige former igen og igen, så nyder man gentagelserne. På samme måde føles det, når man ser udstillingen Matisse fordobling og variation på Statens Museum for Kunst (SMK). Takket være museets såkaldte Rumpsamling, som bl.a. omfatter 19 værker af Henri Matisse ( ) og hermed er en af de største og fineste samlinger uden for Frankrig, har det altid været muligt for museet at låne Matisse-malerier fra andre museer. Det var tilfældet i 1999 og igen nu 13 år efter og denne gang sker det sammen med de to store museer, Pompidoucentret i Paris og Metropolitan i New York, som også har væsentlige Matisse værker. Men det er det ikke en gentagelse af 1999-udstillingen, bare med bidrag fra to nye museumssamlinger. Gennem sammenstillinger af Matisses værker, f.eks. to og to, gøres der forsøg på at vise, at Matisse ikke helt så ubesværet og sorgløst skabte sine malerier, som man måske tror. F.eks. har SMK Le Luxe II som for første gang konfronteres med Le Luxe I og en tegning med samme motiv. Selv om motivet et det samme er malemåden forskelligartet. Et andet eksempel er malerier fra Seinen, hvor det første fra 1897 er malet i impressionistisk stil, mens det fra 1905 er fauvistisk. Med de i alt 54 værker lykkes det både at vise den udvikling, malerens arbejder har gennemgået, og også hans arbejdsmetode, f.eks. hvor han ved hjælp af fotografier kan følge med i de ændringer, han foretager undervejs og dermed har mulighed for at vende tilbage til tidligere udformninger. Hvis man holder af Matisse, og det gør mange, så er Henri Matisse, Le Lux I, Centre Pompidou Henri Matisse, Le Lux II, Statens Museum for Kunst det en god ide at lægge vejen forbi Sølvgade, for det er ikke sikkert, at man får mulighed for at se disse værker igen, da de sjældent vises uden for de museer og private hjem, der ejer dem. Statens Museum for Kunst Matisse fordobling og variation indtil 28. oktober.

14 Side 14 Nr Tak til alle aktivister Ting glemt på festivalen 5 par briller 2 musikerstativer 1 guitarsele 1 hohner melodica 1 mandolin div. tøj 1 sovepose 1 par sandaler Effekterne kan afhentes hos KPiD, Frederikssundsvej 82, 2400 NV. Tlf.: EU i hverdagen n Igen fik vi lavet en super festival, godt hjulpet på vej af fantastisk sommervejr. Men vejret alene kan ikke gøre det. Vi sender en tak til alle de mange aktivister, der byggede op, pakkede sammen, til dem der solgte drikkevarer og dem der stegte og brasede i grillen Det sorte får og det røde svin. Tak til alle dem der undervejs ryddede op, så pladsen var pæn, til dem der passede alle de mange boder, hvor man kunne få en snak og noget materiale til nærmere studier, og dem der passede på at hverken materiel eller personer kom noget til. Tak til de mange musikere, der gjorde festivalen til en festlig oplevelse. Og ikke mindst til de talere, der gjorde festivalen til en politisk begivenhed. I det hele taget en stor tak til alle, der har bidraget til at gøre K-festivalen til noget særligt. Vi ses næste år til den 18. K-festival. Festivalledelsen Festival-quiz Vinderen af årets quiz ved K-festival 2012 blev: Lars Bang Hansen, 2100 København Ø. Lars havde 11 rigtige svar ud af 12 mulige, så det er en rekord i festivalquizzens historie. Tillykke! Program for Albertslund Nærradio september 2012 Studievært Jan Vogel. Sendes på mhz 94,5 Hybrid 104,5 direkte hver tirsdag. S Studiegæst. T Telefongæst. Dato Studie- og tlf.gæster Tid Programindhold 4 S. Jan Hansen, 15:00 Påvirker Eurotraktaten fmd. 3F Vestegnen den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet? T. Helle Hagenau, 15:25 Norges kamp imod International sekretær EF/EU igennem 40 år for Nei till EU. 11 S. Johanne Kristiansen, 15:00 Folkebevægelsen mod Talsperson for Folke- EU s svar på Eurobevægelsen mod EU krisen T. Bo Møller, 15:25 Om sammenlægning Fmd. for Folkebevægel- af fire komiteer sen på Vestegnen på Vestegnen? 18 S. Court Østerberg, 15:00 Er den danske presse Bestyrelsen for EU- objektiv i debatten/ modstandernes lytter- information om EU? & seerforbund. T. Birthe Sørensen, 15:25 Dagbladet Arbejderen Redaktør for Dagbladet 30 år, den 1. september Arbejderen Hvilken vej vil bladet gå? 25 S. Niels Eriksen. 15:00 Er finansloven, blevet Folkebevægelsen mod tilpasset Eurotraktaten? EU s forr.udv. T. Lis Jensen. Fhv. MEP 15:25 60 år, den 6. juli 2012! for Folkebevægelsen Hvor er Lis i dag? mod EU spalten Helle Nielsen Tillykke med de 60 år i august. Du fandt tidligt dit politiske ståsted: Humanisme, folkelighed, jysk udholdenhed udmøntet i progressive digte og aktiv indsats for partiet. Kammeratlig hilsen Din røde lejesvend i Vesthimmerland Helle Nielsen Hjertelig tillykke til vores aktive kammerat Helle med 60 års fødselsdagen. Vi fortsætter kampen for socialisme. Kammeratlig hilsen Vesthimmerland afdeling Rene Wrønding Vores utrættelige formand for EU udvalget ønskes tillykke med 60 års fødselsdagen. Kampen mod EU fortsætter til Danmark er ude og EU er stoppet. Kammeratlig hilsen EU udvalget Laila Vi ønsker tillykke med de 80 år og held og lykke med den fortsatte kamp mod EU. Frederikssund-Egedal komiteen mod EU Kommunistisk Parti i Danmark Amager afdeling afholder utraditionelt Bankospil til fordel for KOMMUNIST Fredag den 28/9-12 fra kl Spillet begynder kl i Beboerhuset Vest Kurvemagerstien 61 A Indsamling 2012 KPiD Amager Årets indsamling starter med 1. afregningsdag søndag den 30. september Der afregnes på partikontoret, Frederikssundsvej 82, København NV. Telefon Kontoret er åbent kl Indsamlingens mål er kroner. Indsamlingen løber fra 30. september til søndag den 4. november. Afdelinger der vil annoncere indsamlingsarrangementer til oktober nummeret skal sende annoncetekst inden den 17. september. I oktober nummeret vil være indlagt giroblanket. Reparation og salg af computere kører også ud! Rantzausgade 37A, 2200 København N. Tlf Mail: Åben man. fre lør Besøg kommunisternes hjemmeside: kulturliv Poul Anker Bech og Niels Lergaard To malere, to landsdele og to generationer mødes på Arbejdermuseets nye udstilling Hinsides horisonten. Niels Lergaard ( ), for hvem Bornholm spillede en særlig rolle, og Poul Anker Bech ( ), der var tæt forbundet med Vendsyssel. De to kunstnere var begge aktive i en landsdel, hvor havet spiller en dominerende rolle. Fælles for dem er desuden, at de i landskabsmaleriet stræbte efter at udtrykke noget fundamentalt om selve den menneskelige eksistens, og at de begge var optaget af det menneskeskabte, tidsbestemte og forgængelige miljø over for universets overvældende storhed og konstans. Udstillingen slutter 25. november og kan herefter ses på Bornholms Kunstmuseum fra 9. december til 17. marts Medie censur Dansk Folkepartis EU-parlamentsmedlem Morten Messerschmidt vil nu have indført censur imod de eksperter, der udtaler sig til medierne, og som ikke er enige med ham. Han har nemlig foreslået, at der skal lovgives om, hvornår medierne må bruge eksperters udsagn. Det fremgår ikke, hvilke eksperter der skal afgøre hvem der er ekspert på et bestemt område og derfor har ret til at udtale sig, men nogen skal jo tage stilling til det. Måske forestiller han sig ligefrem, at vi skal have statsautoriserede eksperter, ligesom vi har statsautoriserede revisorer. Men Messer schmidt er ikke den eneste DF er, som kræver censur. Det gør også DF s medlem af radiorådet, Ole Hyltoft, som er imod, at DR markerer den muslimske Ramadan og den afsluttende Eidfest, ja han føler det ligefrem skrækindjagende. Måske var det en ide, at der også stilledes kvalitetskrav til Dansk Folkepartis medlemmer af DR s bestyrelse, så vi undgik den vanvittige sammenligning, som Ole Hyltoft har gjort vedr. Eidfest og Hitlerjugend, en tankegang der minder om en anden DF ers groteske sammenligning af Koranen med Hitlers Mein Kampf.

15 Nr Side 15 K-Festival 2012 Vejrguderne var mere end gavmilde, da den 17. K-Festival i Nørrebro Parken i København åbnede med god musik, mad og drikke, underholdning, politiske taler og boder. Kommunist bringer et uddrag af de budskaber der kom fra ind- og udland. Ellen Bjørnholt fra Norges Kommunistiske Parti sagde i sin tale bl.a.: Breivik skal tages alvorligt NKP mener ikke, at højreekstreme og voldelige ideer/ handlinger skal betragtes som sindssygdom og at tilhængerne er utilregnelige. Det er politiske kræfter som må bekæmpes materielt, økonomisk og ideologisk. Højreekstrem fremmarch Lærdommen efter Breivik må være at Norsk efterretningsvæsen sætter alle kræfter ind for at afsløre og tilintetgøre disse grupper og at de officielle medier stopper med at kolportere deres ideologi. Hovedsagen for os er ikke bare at få ham dømt på en redelig og retfærdig måde, men også at få belyst hvordan og hvorfor de voksende højre-ekstreme holdninger er på fremmarch i Norge og i Europa. Selv i lille by som Trondheim demonstrerede en gruppe åbenlyst for Breiviks syn i regi af Den norske modstandsbevægelse. Nogen blev arresteret men slap ud uden diagnoser. Den 31. marts i Århus brølede omkring 200 Nazi bøller sine budskaber ud. I Tyskland måtte kansler Angela Merkel i februar bede offentligheden om undskyldning for nynazistenes drab på 200 indvandrere. Så vidt vides er ingen blevet rets psykiatrisk observeret hverken i Danmark eller i nazismens hjemland. Klare politiske motiver Retssagen havde for lidt om Breiviks politiske indhold. Desværre stod den umenneskelige indvandrerpolitik, Dennis Kristensen, formand for FOA regeringens fremmedfjendtlighed og udtalte foragt for socialistiske idealer ikke på anklagebænken. Mediernes fortielse eller nedvurdering af socialismen som værdige livs- og værdisyn fører også til vækst i højreekstreme holdninger, når almindelige mennesker bliver tabere og ikke oplever at samfundet kerer sig om dem og fortvivlelse og aggression tager overhånd. NKP har hele tiden fremholdt at Breivik havde klare politiske motiver til det han gjorde; ingen vrangforestillinger. For os er det vigtigt, at retssagen også er et åbent opgør med gammel- og nynazistiske kræfter. At PST og medierne bidrager til kampen mod højrekræfterne og ikke bare affejer tankegodset som vrangforestillinger og afpolitiserer ekstremismen. Breivik beder om at blive taget alvorlig. Han, nynazismen og etniske inkvisitorer i Europa skal tages blodigt politisk alvorligt. Formanden for DKP, Henrik Stamer Hedin: Reform og revolution Ægte reformer, de reformer, der er brug for, går i en helt anden retning end de mange reformer vi nu udsættes for. Der er brug for at gøre op med kapitalens ret til at skalte og valte med økonomi og arbejdspladser. Der er brug for at gøre op med kapitalens frie bevægelighed og sætte en stopper for den internationale spekulation, som allerede har bragt flere lande på fallittens rand. Der er brug for at gøre op med nedbrydningen af velfærdsstaten, af demokrati og retsstat. Der er brug for fornuftige og trygge rammer for et skabende og arbejdsomt menneskeliv. Der er brug for, der er brug for, der er så mange ting, der er brug for. Der er først og sidst brug for, at mennesket gør sig til herre over sit eget liv i stedet for at lade sig diktere af erhvervslivets krav af kapitalens interesser. Der er brug for en ny folkelig, demokratisk og socialistisk verdensorden. Der er brug for at gøre op med den indbyrdes konkurrencekrig mellem mennesker. Der er brug for fremtidsorienterede demokratiske fællesskabsog samarbejdsformer. Der er brug for at lægge en grund til fremtidens socialisme. Sådanne ægte og nødvendige reformer kommer ikke af mørklagte regeringsforhandlinger mellem partier på Christiansborg. De kræver folkelig mobilisering. De kræver revolutionære forandringer. Kampopgaven Der er sagt meget om forholdet mellem reform og revolution. Det er sagt, at reform og revolution er modsætninger. Det er en udbredt opfattelse, at reform og revolution er forskellige veje til at nå de samme mål at vi kan vælge, om vi vil skabe et bedre samfund, en bedre verden, ad reformernes fredelige vej eller gennem en voldelig revolution. Det er en falsk modstilling. Et sådant valg findes ikke. De ægte reformer støder på modstand fra de herskende samfundskræfter. Det gør de, fordi en bedre verden, en verden for mennesker, strider mod kapitalens interesser mod erhvervslivets krav. Det er sådan, kapitalinteresserne bremser og blokerer for udviklingen. Revolutionens opgave om den er voldelig eller ej er at bane vej for de reformer, som er nødvendige, men bremses af de herskende interesser. Revolution er at samle en bred, folkelig koalition bag ønsket om dybtgående samfundsforandringer en koalition så bred og magtfuld, at de hidtil herskende bliver fejet af banen, når ønsket om forandring vokser over i viljen til handling. Alle taler på K-Festival vil løbende kunne læses i sin helhed på hjemmesiden

16 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 9. September 2012 Pris kr. 10,- Tipskuponen fra årets K-festival-quiz Tipskuponen udfordrede mange af festivaldeltagerne. Vi bringer her de rigtige svar og siger tillykke til vinderen, som du kan se side Hvor stor en dækning giver arbejdsløshedsdagpengene en privatansat ufaglært i pct. af den hidtidige løn? x 64,2 pct. sæt x 2. Hvor mange unge mangler i dag at få en praktikplads? 2 Ca sæt 2 3. Hvor mange gange er der afholdt K-festival (inkl. årets festival)? x 17 gange sæt x 4. Hvor mange vietnamesere blev under vietnamkrigen dræbt af USA med det kemiske våben Agent Orange? sæt 1 5. Hvor mange færre er ansat i det offentlige i 1. kvartal 2012 i forhold til 2010? fuldtidsansatte sæt 2 6. Hvor stor er arbejdsløsheden (inkl. de der ikke kan modtage understøttelse eller kontanthjælp) i 1. kvartal 2012? x sæt x 7. Hvilket år besatte Israel ulovligt Østjerusalem, Golanhøjderne, Vestbredden mv.? x 1967 sæt x 8. Hvad hedder KPiDs og DKPs fælles ungdomsforbund? 2 Ungkommunisterne sæt 2 9. Hvad hedder KPiDs hjemmeside? 2 sæt Hvor meget tjente A.P. Møller Mærsk i 2. kvartal 2012 (efter skat)? milliarder kr. sæt Hvor mange unge under 30 år fik sidste år kontanthjælp i kortere eller længere tid? sæt Regeringen vil forringe fleksjobordningen. Hvor mange var i fleksjob i 1. kvartal? x fuldtidsdeltagere sæt x Kommunist, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV Køb og læs Kommunist Abonnement: 1 år 275,- kr. 1/2 år 165,- kr. Pris til censureret palæstinensisk kunstner Af John Poulsen n Ved en højtidelighed fredag den 17. august fik den palæstinensiske kunstner Larissa Sansour (f. 1973), som arbejder i København og London, overrakt Follow The Woman-prisen, som gives til en ildsjæl, en gruppe eller et projekt, der gør en forskel og sætter fokus på konflikten i Mellemøsten gennem dialog og omtanke. Larissa Sansours projekter forholder sig til den politiske dagligdag i Mellemøsten, bl.a. gennem projektet Nation Estate, som er et af de værker, der udstilles på Fotografisk Center frem til 7. oktober. Nation Estate skabte stort røre i vinter, da det var nomineret til den prestigefyldte Lacoste Elyseé pris på Euro, som uddeles af et svejtsisk museum med modehuset Lacoste som sponsor. I december trak Lacoste nomineringen af hendes værk tilbage, da man fandt det for pro-palæstinensisk. Inden da havde man forsøgt at presse Sansour til selv at trække sig ud af konkurrencen, men det ville hun naturligvis ikke. Det hele endte med, at det svejtsiske museum afbrød alt samarbejde med Lacoste og aflyste konkurrencen. Hvad var det, som var så farligt ved værket Nation Estate? Det drejer sig om en film og en række fotografier, som er hendes humoristiske løsning på det palæstinensiske problem, nemlig en skyskraber med plads til hele den palæstinensiske befolkning. På de forskellige etager er genskabt de vigtigste byer. Jerusalem ligger på 13. etage, Ramallah på 14. og Betlehem på 21. På toppen er anbragt Gaza, mens kælderen huser et autentisk palæstinensisk marked. Al transport mellem byerne foregår med elevator. Med dette værk gør hun opmærksom på de store problemer, palæstinenserne har med at blive anerkendt og få ret til at råde over deres egne områder, og det har åbenbart stødt indehaverne af Lacoste. Larissa Sansour living the high life. Fotografisk Center Pasteursvej 14/1. Indtil 7. oktober.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Voldsomme angreb på dagpengesystemet Sidste år oplevede vi store angreb på de lediges rettigheder. - Halveringen af dagpengeperioden 2 4 - Fordobling af timekrav

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen 1 Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen En af de danskere, der voksede op her på Bornholm, er arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø. Og øen danner også rammen om første del

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages... det er tid til forandring Foto: Niels Stoktoft Overgaard Chr. Juhl

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Skattelettelser - se om du slipper billigere Forskudsopgørelse - det skal du tjekke SKAT 2014 INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Til baggrund der kan ikke stemmes om afsnit I og II: I. Folketingsvalget 2015 det diffuse protestvalg Folketingsvalget 18. juni 2015 fældede

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere