Ny Mesterlære - stærkt gået

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny Mesterlære - stærkt gået"

Transkript

1 Ny Mesterlære - stærkt gået 13 stærke fortællinger fra ny mesterlære 2008 FoU-projekt Forfatter: Jane Jakobsen, DEL

2 Ny Mesterlære - stærkt gået FoU-projekt Forfattere: Jane Jakobsen, DEL

3 Forord 13 stærke fortællinger fra ny mesterlære giver ordet til elever/lærlinge og virksomheder. Her tales om handel og teknik på både jysk, sjællandsk og fynsk og mere til. Her fortælles med entusiasme og uden omsvøb fra hverdagen i virksomheden, om udfordringer, læring og samarbejde på tværs. Fortællingerne er tænkt som inspiration til alle jer, der ikke har gang i ny mesterlære, men har manglet muligheden. I kan være skoletrætte, ambitiøse, ukomplicerede unge og voksne, der gerne vil lære i et arbejdsfællesskab. Eller virksomheder, lærere og uddannelsesvejledere, folkeskoler, ungdomsuddannelser o.a. Jeg vil gerne sige tak til: alle I stærke og seje elever, der har vist mig tillid og fortalt jeres historie. Hvis ikke I kan give andre unge mod til at sætte sig mål og gå efter dem så kan ingen. mestrene, der har taget tid til et møde i en travl hverdag. Det er jeres stærke faglighed, overblik, sunde fornuft og livsholdning, der hjælper de unges kompetencer i spil. Mesterlærling, det lyder af noget, siger en af de unge - og det er det! kontaktlærere på erhvervsskolerne, som jeg har snakket med. I etablerede forbindelsen og har været utroligt hjælpsomme undervejs. I har en stor viden om de unge på jeres uddannelser og om arbejdspladserne omkring jer. Håndværksrådet for inspiration og gode kontakter Afsluttende tak til Undervisningsministeriet, der har muliggjort dette arbejde. De bedste hilsner og god læselyst Jane Jakobsen Konsulent Jane Jakobsen DEL 3

4 Indhold FORORD... 3 INDHOLD... 4 KORT OM FORTÆLLINGERNE... 5 OM NY MESTERLÆRE MED KOMMENTAR STÆRKE FORTÆLLINGER FRA NY MESTERLÆRE MAN FÅR MOD PÅ TINGENE TICKET TO HEAVEN OM 2 ½ ÅR KAN JEG FÅ EN GOD LØN NY MESTERLÆRE DET PASSEDE LIGE TIL MIG HAMMERHELDIGT AT MESTERLÆREN KOM DET HER GIVER MENING EN FED FORNEMMELSE JEG VED MEGET OM DET JEG LAVER ERFARINGER GAV FÆLLESSKAB I KLASSEN HELDIGVIS FIK JEG MERIT DET ER HER DET RYKKER POSITIVT AT SKOLEN LYTTER SÅ MEGET NÅR DET ALMENE GYMNASIUM ER EN OMVEJ BILAG

5 Kort om fortællingerne Formen Fortællingerne fra arbejdspladsen er baseret på mine samtaler med den enkelte elev (bruges efterfølgende også om lærling) og med mester. Samtalerne er optaget, og citaterne stammer herfra. Jeg har hentet viden om forskellig organisering af ny mesterlære hos de aktuelle kontaktlærere på erhvervsskolerne. Fortællingerne er anonymiseret. Elever Eleverne har gennemført det første år i ny mesterlære, og er på uddannelsens hovedforløb. Gennemsnitsalder er 18,4 år. Den yngste er 15, den ældste 32 år. De er spredt geografisk, repræsenterer flere brancher, og deres skolebaggrund varierer fra 8 klasse til gymnasiet. Enkelte har tidligere været på grundforløb, de ikke fuldførte. Enkelte har haft læreplads før. Flere har haft ufaglært arbejde, og har været usikre på, hvad de ville med hensyn til uddannelse. Drengene er i overtal. Det afspejler tendensen, men er også tilfældigt. Den branche, der tiltrækker flest elever og piger i ny mesterlære er p.t. frisørerne. Hvem vælger at gå i ny mesterlære Eleverne i ny mesterlære fortællinger kan ikke sættes i bås. Skal man finde en fællesnævner for valget er det skoletrætheden. Den taler de en del om. Skoletræt er ikke noget man er det kan man blive. Uanset om man har problemer eller ej. De fleste konstaterer helt enkelt, at de bare skulle væk fra skolen. Ud i job. Det er ikke et sabbatår de har søgt. Men noget der var forskelligt fra. Hvordan er det gået med eleverne Jeg kan ikke konkludere, at eleverne kun gik i gang med at uddanne sig, fordi mesterlæren blev en mulighed. Også her er forskelligheden tilstede. Derimod kan jeg konstatere, at eleverne har oplevet det første år i ny mesterlære som meningsfyldt, og de trives synligt i det sociale arbejdsfællesskab og med samarbejdet mellem skolen og virksomheden. Nogle elever er kommet så langt på grund af kollegaer, mester, og for nogles vedkommende kontaktlæren med det store hjerte. Og de er kommet så langt fordi de selv vil det her. De er selv primus motor i projektet. De har selv villet forandringen. De har selv turde gå ind i den. Derfor lykkes det for dem nu. Typisk har ny mesterlære enten været det, der skulle til for at tage beslutningen, det har været vejen til at komme hurtigere i gang eller til at prøve sig selv og faget af. De er alle blevet modnet og står ved deres uddannelsesvalg, og fortæller at de har fået ny energi til at tackle udfordringerne på hovedforløbet. De er blevet hørt, set og modtaget som dem de er. Mestre Virksomhederne er små og mellemstore, hovedparten er ejerledet og ejer er så oplæringsansvarlig altså mester. Mestrene tager deres oplæringsansvar alvorligt. De sætter deres faglige stolthed ind som kvalitetsmål for elevens uddannelse og for dem selv som mestre. De mestre jeg har mødt formår at være mere end rollemodeller for deres elev. De tør være betydningsbærende voksne, der ser den enkelte elev og elevens potentiale. De tør gi sig selv, tør sætte rammer og stille krav, tør anerkende og forstå. Tør melde klart ud. 5

6 Om ny mesterlære med kommentar Mange mestre oplever forskellen på ny og gammel mesterlære som lille, og det er på vigtige områder rigtigt: Lærlingene i ny mesterlære er meget i virksomheden. Et erfaringsbaseret regnestykke viser, at en mesterlæreelev er på sin læreplads knap 30 timer pr uge over året. Mange en del mere. Ansvarlige mestre har altid haft styr på oplæringens kvalitet og gået i dybden Den væsentligste forskel på ny og gammel mesterlære er den fælles kvalitetssikring i oplæringen. I ny mesterlære er den sat i system gennem samarbejdet mellem virksomhed, skole og elev om elevens uddannelsesplan. Dette samarbejde skal dels sikre, at eleven opnår de ønskede kompetencer i uddannelsens første år, dels skabe en større sammenhæng mellem praksis og teori, der kan styrke fastholdelse, hovedforløbets læring og uddannelsens kvalitet. Mesterlærling Har man en læreplads, kan man starte sin uddannelse i ny mesterlære. Som udgangspunkt foregår oplæringen i virksomheden det første år. Der kan suppleres med undervisning på skolen efter behov Elevens kompetencer vurderes mod slutningen af første år. Skala godkendt/ikke godkendt. Efter godkendelse kan eleven fortsætte på uddannelsens almindelige hovedforløb. Erfaringerne fra skolerne viser, at elever fra ny mesterlære klarer sig lige så godt på hovedforløbet som elever fra det ordinære grundforløb. Uddannelsesplan I elevens personlige uddannelsesplan beskriver man, hvad eleven skal lære i det første år for at blive klar til hovedforløbet, og man aftaler ansvarsfordelingen mellem skolen og virksomheden. Typisk bliver lovbefalede kurser som brand, førstehjælp og sikkerhed gennemført på skolen. Uddannelsesplanen er et værktøj mester og elev bruger undervejs til at snakke om mål og delmål og til planlægning: Hvad skal der nås det næste kvartal, hvad mangler vi? Uddannelsen ligger elektronisk i værktøjet Elevplan. Nogle bruger den direkte, andre skriver den ud og bruger papirudgaven, når de snakker med eleven. De fleste virksomheder er frustrerede første gang de skal lave en uddannelsesplan sammen med skolen. De føler sig ikke godt nok klædt på til at vurdere valget og mangler tænkepause og enkelte føler sig indimellem talt ned til: Når man kommer ind til mødet, så lyder det hele så kompliceret. Keep it simple forenkl forløbet, og bring det eleverne skal kunne ned i øjenhøjde i praksishøjde! (mestercitat) Det er erhvervsskolen, der har den dybe viden om uddannelsen, og kan fortælle mester om de helt jordnære krav til oplæringen det første år i ny mesterlære: Hvilke fag indgår og på hvilket niveau? Hvad skal eleven reelt kunne og hvor godt skal eleven reelt kunne det? Overblikket gør det lettere for mester at vurdere, hvad virksomheden selv har kapacitet til at lære eleven. Organisering på skolen 6

7 Skolerne organiserer undervisningstilbuddet i ny mesterlære forskelligt. Det afhænger bl.a. af, hvor mange elever der er i ny mesterlære. Har man nok elever danner man rene mesterlærehold. Har man kun få elever, tilknyttes eleven et ordinært hold i de nødvendige fag. Har skolen åbne værksteder, kan eleven glide ind og arbejde med de nødvendige fag. De elever der kun skal have certifikat kaldes ind, når disse afvikles på skolen (arbejdsmiljø, sikkerhed, førstehjælp og brand, hygiejne m.m.). Flere skoler har fra begyndelsen været meget fleksible i forhold til indtag for at tilgodese virksomhederne. Det er svært at få til at hænge sammen, og man skifter efterhånden til fast indtag. Undervisningen tilrettelægges, så den følger elevens personlige uddannelsesplan. Derfor vil der være forskel på, hvor længe den enkelte elev skal være på skolen. Skolerne laver typisk kvartalsvise oversigter, og sender ud så mester og elev kender pensum og datoer. En enkelt kontaktlærer laver også en til mor, for hun har mest styr på det, mener han. Eksempler på organisering af undervisningen i ny mesterlære: Mesterlærehold. Et samlet undervisningsmodul a 5-8 ugers varighed. Indtag 1-2 gange om året. Mesterlærehold. Flere mindre undervisningsmoduler a 2-3 dage fordelt over en fastlagt periode. Indtag 1-2 gange om året. Mesterlærehold: Fastlagt ugentlig undervisningsdag fordelt over mesterlæreåret. Indtag 1-2 gange om året Mesterlærehold: Åbent læringscenter/åbent værksted. Fast indtag, f.eks. hver måned eller hvert kvartal. Mesterlæreelev som løsgænger i åbent læringscenter/åbent værksted. Fleksibelt indtag. Mesterlæreelev som løsgænger, der følger et ordinært grundforløbshold i de ønskede lektioner. Undervisningsministeriet introducerede ny mesterlære i Skolerne startede i det små, havde deres forbehold, fik deres erfaringer - og lærte af hinanden. I dag er mange skønhedsfejl ryddet af vejen. Vi ser, at skolerne organiserer undervisningen med forskellig grad af fleksibilitet, men også at der er flere fleksible løsningsmodeller på banen. Det er vigtigt at bevare. Ny mesterlære er et individuelt orienteret forløb, der fordrer fleksibilitet. Den fleksibilitet er en af mesterlærens styrker i forhold til gennemførelse og kvalitet, i forhold til elev og virksomhed og i forhold til skolernes hovedforløb. Fleksibiliteten skal gerne kædes sammen med faste aftaler, faste dage eller moduler. Det giver virksomhed og skole mulighed for at planlægge bedre og stabilitet for eleverne. Kontaktlæreren Eleven får tilknyttet en kontaktlærer, som efter aftale kommer ud i virksomheden. Kontaktlæreren hjælper eleven med faglige eller andre spørgsmål, samarbejder med mester, orienterer om praktiske ting m.m. Typisk fremhæver både mester og elev samarbejdet med kontaktlæreren som et plus ved mesterlæren, og for mesters vedkommende også som en kontakt, der mangler på det almindelige grundforløb. En mester anbefaler konkret, at man fortsætter med ordningen på hovedforløbet: bare 5-10 minutter ved telefonen eller kig forbi ind mellem. Så kan begge parter følger lidt med. Vi løber rigtig stærkt her, og jeg ved godt, de også har rimeligt travlt på skolen, men det meget værd for lærlingens forløb, at vi snakker sammen, og at de lige giver deres vurdering efter skoleforløbene. (mestercitat) 7

8 Den praktiske opgave Mester og kontaktlæreren vurderer løbende elevens udvikling, og de færdigheder eleven opnår i sin læretid. Denne vurdering indgår i den samlede bedømmelse af elevens kompetencer. I slutningen af det første år får eleven desuden en praktisk opgave som mester og kontaktlærer udarbejder, så den passer med uddannelsens mål og virksomhedens opgaver. Den arbejder eleven typisk med i virksomheden over nogle dage. Er det faglige niveau samlet i orden, kan eleven fortsætte på uddannelsens hovedforløb. 8

9 13 stærke fortællinger fra ny mesterlære 1. Man får mod på tingene Jannik er 24 år og i ny mesterlære. Han har lige solgt sin bil. Valget stod mellem den og lejligheden. Det 4 hjulede vidunder tabte. Elevlønnen rækker ikke til det hele, og lærepladsen som salgsassistent den er altså ikke til salg: Jeg har haft forskellige job og tjent penge længe. Det var svært i starten, men jeg vidste, at nu måtte jeg prioritere, for jeg vil virkelig det her. Jeg kan også mærke, at jeg er blevet meget mere glad - nu har jeg noget, jeg rigtig gerne vil. Sidste år var han kunde i butikken Nu står han selv på den anden side af disken og hjælper folk med at finde den rigtige sikring, den sejeste subwoofer eller de fedeste hjulkapsler. Ønsker de hjælp, giver han en hånd med monteringen: Jeg har altid været vild med biler, og handlede her ofte. En dag spurgte jeg ejeren, om han ikke skulle bruge en i butikken. Det var så en lærling han manglede, om jeg var frisk på det? Han mente det virkelig, og jeg ku bare mærke, nu fik jeg chancen for at lave noget af det, jeg hele tiden har villet. Og det er en suveræn mester. Jeg har lært mere efter jeg er kommet herud end jeg kunne før - det må jeg sige. Humøret er højt. Jannik har netop fået godkendt den afsluttende praktiske opgave og er på hovedforløbet. Vejen er banet for de sidste par år. Og han er klar til at gå den. Sådan har det ikke været altid. Han har taget livtag med både teknisk skole og handelsskolen siden 9. klasse, men er stået af hver gang inden eksamen: Jeg er ikke god til at læse og skrive, men jeg oplevede ikke problemerne i folkeskolen på samme måde som engang på teknisk skole og hg. Nu hvor jeg er i ny mesterlære, har jeg været på handelsskolen 1-2 gange om ugen, og har så haft mulighed for at tage nogle ekstratimer i dansk og sprog, hvor det passede ind med de dage jeg alligevel var af sted. Jeg har ikke været skoletræt på samme måde denne gang. Når jeg mærker, at jeg ikke gider, så siger jeg bare til mig selv, det er okay mand, jeg skal og jeg vil. Det er bare med at få det overstået. Jeg tror det er koncentrationen, der er problemet. Bliver man fanget af noget andet, går det galt. Så siger man til sig selv, nej du skal fandeme videre, det her går ikke. Når jeg gør det, så kommer der to mure for ørene og så skal jeg bare ha læst det her - og så kan jeg godt. Jeg har købt en bog af Jason Watt, den har jeg længe gerne ville læse, nu er jeg gået i gang og har læst den halvt. Jeg kan godt mærke, at jeg bliver bedre med det her. Det hjælper at tvinge sig selv ud i det. Jannik håber at andre unge kan få mod til at komme i gang, ved at høre hans historie. Og han råder dem til at vælge ny mesterlære, hvis de ikke er begejstret for at gå i skole: Det bliver lettere, fordi meget af teorien læres i praksis, og man får mod på tingene og på skolen, når det man gør lykkes. Jeg er ikke skoletræt længere i hvert fald ikke på samme måde. Men jeg frygter da stadig det sidste forløb i København. Jeg har det svært med prøver, det har jeg altid haft også i skolen. Jeg kan ikke li, hvis der står nogen og kigger på mig. Det har jeg sjovt nok aldrig med kunderne. De skal ha service. Men jeg kan lide at lave det hele her det er fedt. Det kan godt være der er nogle sure job, vaske op, støvsuge, men jeg føler mig rastløs, hvis jeg bare skal kigge ud ad vinduet. Det at hjælpe kunderne, sætte en radio i, vinduesviskere på, skifter pærer det er jo meget alsidigt. Jeg kan godt li kundeservice, at man kan hjælpe andre. 9

10 Mester Jannik kom i ny mesterlære for et år siden, og det har ingen af os vist fortrudt. Det er bestemt heller ikke min sidste elev i ny mesterlære. På skolen var han en af de første og blev sluset ind på et hold i de fag han skulle have. Det var meget forvirrende, og samtidig er det ikke altid let at komme ind til de helt unge, når man har været væk fra skolen længe. Det gik alligevel fint og nu mangler han sidste step på fagskolen i København. Det er han lidt bekymret for, det er jo ikke helt billigt, hverken at køre frem og tilbage eller at bo derinde. Noget af det bedste ved ny mesterlære er, at den giver eleven mere tid til at være i lære og til at lære tingene. Vi har konkret mulighed for at komme meget mere i dybden i mesterlæren, fordi de er længere tid i butikken. Skal vi holde på de unge i uddannelse, er det vigtigt at de trives i kulturen og med opgaverne ellers går kolde. Det handler om os mestre og de udfordringer vi giver eleverne. Og om de tilbagemeldinger vi giver dem. Min erfaring fra tidligere elever, er, at der både skal roses og udfordres. I vores lille detailbutik har Jannik de samme opgaver som vi andre - bestille varer, gøre rent, modtage kunder, tage ordrer, pakke varer ud, montere småting der er ingen forskel. Det betyder noget, at man får et ansvar. Samtidig snakker vi om det vi gør, så det hele tiden kan kobles til teorien. Til den praktiske opgave kunne vi også høre, at Jannik ved, hvad han gør i butikken og hvorfor. Det må gerne være rart at være elev her, og vi er en lille tæt enhed. Alligevel lærer jeg også mine elever, at der er et liv derude efter læretiden. De kan sjældent blive her, så jeg skubber altid til dem, fortæller dem at de skal søge, mens de er i lære. Det giver bedre jobmulighed. Mine elever har også fået godt arbejde bagefter. Mester om samarbejdet med skolen Da Jannik og jeg havde aftalt læreplads, snakkede vi med skolen. De foreslog ny mesterlære. Det vidste vi ikke en pind om på det tidspunkt. Det var også nyt for dem, så der har da været skønhedsfejl undervejs, og vi har alle fået nogle erfaringer fremadrettet. Undervejs kom der en ny kontaktlærer. Siden har det været mere stabilt, og de gør det helt anderledes struktureret nu ved jeg. Først og fremmest er det jo godt, at skolen er interesseret i at bruge mesterlæren, for det er en rigtig god ordning for mange elever og fint for os butikker. Vi fik lavet Janniks uddannelsesplan sammen, og skolen har taget sig af det sproglige og boglige nogle timer om ugen over et par perioder. Jeg valgte at tage alt det butiksfaglige og praktiske. Det gjorde jeg på baggrund af de erfaringer Jannik kom med fra tidligere job, og fordi han var så skoletræt som han var. Meget af hans læring og motivation er klart knyttet til mesterlæren, så det er vigtigt at tilbyde læring gennem praktisk erfaring i stedet for teori. Ligeså væsentligt er det at vi hele tiden får samlet op på målene i uddannelsesplanen og diskuterer delresultaterne undervejs, for at sikre at det hele tiden er fagligt i orden. Tiden går jo hurtigt. Samarbejdet med skolen er betydeligt tættere nu end med vores tidligere elever, bl.a. fordi kontaktlæreren kommer ud i butikken, så man snakker mere sammen. Hun har været her en 3-4 gange og har ringet flere gange det er fint. Ellers er det ikke anderledes, og i dagligdagen mærker vi ikke forskellen. Jeg har altid snakket med mine elever om de ting vi laver. For min skyld må skolen gerne stille nogle opgaver som eleverne skal løse i butikken. Det giver sammenhæng, og vi i butikken følger med i, hvad der sker på skolen. Selvfølgelig snakke vi, når han har været af sted, men jeg tror det ku være godt. 10

11 2. Ticket to Heaven Jeg har i hvert fald fået livsglæden tilbage jeg var træt og gad ikke mere, da jeg gik ud af skolen. Det hele var bare noget lort, men sådan har jeg det slet ikke mere. Matthias taler ivrigt, når han fortæller om sin læreplads i cykelbutikken. Da det gik allermest skævt og det hele var umuligt, fandt han en stabil platform. Her har han fået fodfæste og oplever, at det han gør lykkes for ham. I dag er han cykelsmed in spe med smag for lange cykelture på BMX. De er gode for ham - turene. Han brænder energi af og føler sig fri. Det er vigtigt for Matthias, at han kan bruge sin overskudsenergi konstruktivt. Det giver ro i kroppen og i hovedet, når man har ADHD. Matthias er 15 år, og var kørt helt fast, da han forlod folkeskolen for at starte i ny mesterlære. Under interviewet fortæller han åbent og nøgternt om sine genvordigheder og sine fremskridt. Jeg har altid haft problemer med skolen og fravær. Til sidst gik det helt galt. Jeg var slet ikke på samme niveau som mine klassekammerater og kunne ikke følge med. Jeg var der jo også så sjældent og sad ude hele tiden. Der skulle virkelig ske noget. Jeg ville ha en uddannelse og videre med mit liv. Dengang var jeg i praktik i en anden af mesters butikker, og blev grebet af arbejdet med cyklerne. Så spurgte jeg om de ville ha mig i lære, og det ville de måske godt. Vi snakkede med folkeskolen og teknisk skole. Jeg havde kun 8 klasse, og fik dispensation fordi mester gav mig en læreplads. Så startede jeg i mesterlære. Det er sært. Jeg kunne slet ikke noget i skolen, men jeg har allerede lært så meget her Matthias er kvik og lærer hurtigt. Han lærer bare på en anden måde. Når han først har set tingene et par gange eller arbejdet med dem, så sidder de fast: Jeg skal helst vide hvordan ting virker, for at jeg kan arbejde med det, Så jeg skiller det og samler det igen det er også grunden til at jeg har lært så meget om cykler. Jeg kan ikke koncentrere mig om at sidde, læse en bog eller lytte for længe. Jeg skal høre det kort og ha tingene i hånden: mærke det, se det, få lov til at røre det. Her kan jeg gå rundt mens jeg laver det jeg skal, og er ikke tvunget til at sidde hele tiden. Bare jeg gør mit arbejde og passer det, der ellers skal laves. Om jeg ændrer på rækkefølgen gør sjældent noget. Det vigtigste er at det bliver rigtigt, og jeg skynder mig så det bliver færdigt til tiden. Der er orden på Matthias arbejdsområde, og værktøjet hænger på sin plads. Det er nødvendigt, når værkstedet er en del af butikken. Mester stiller klare krav til de unge mennesker, han tager i lære. De skal kunne klare sig. Matthias er ingen undtagelse. Han øver dagligt rutiner som det at snakke med kunderne og skrive regninger, læse tekster m.m.: Kundekontakten var svær i starten, men de andre har altid stået der været der, hvis jeg skulle bruge hjælp. Det betyder noget. Jeg er kommet meget langt bare på et år, synes jeg selv. Til at starte med gik jeg lige hjem og sov efter arbejde. Jeg var så træt, der var så meget at forholde sig til, men det er også noget man bliver bedre til undervejs. Kontaktlæreren den røde tråd gennem mesterlæreåret Matthias har fulgt 8 ugers undervisning på teknisk skole fordelt med hhv. 2 og 3 dage om ugen. Det har været en god måde. Skolen tager sig af det boglige, som mester siger, og i butikken lærer han alt om cykler, at ekspedere m.m. Kontaktlæreren er bindeleddet mellem skoledelen og praktikken. Det er Matthias glad for: Han følger op på tingene og er interesseret, Det er også godt, at det er ham der kommer herud i butikken 11

12 hver gang og ikke bare en fremmed. Jeg har svært ved at knytte mig til folk, og det bliver sværere hvis der hele tiden kommer en ny. Han ved en masse om mig og det er fint. Hvis man skal forklare sig hver gang, bliver man hængende i det der har gjort ondt i stedet for at komme videre. Jeg har også brugt ham på skolen. Når jeg sidder i en klasse eller foran en gruppe, så har jeg meget svært ved at spørge, fordi jeg er så genert. Jeg gør det mange gange alligevel ellers går jeg ned til ham bagefter og får en bedre forklaring. Jeg har mod på 1. hovedforløb, så må jeg tage det lidt som det kommer og snakke med kontaktlæreren undervejs. Han siger jeg klarer det godt, og jeg fik 7 i dansk. Jeg har også en hjælpecomputer. Jeg er ikke ordblind, men har bare meget svært ved det. Den manglende forståelse bremser mig tit, men tidligere havde jeg også en indre stædighed der gjorde det svært. Jeg er blevet mere moden nu, men får også meget faglig og personlig støtte fra mester og de andre i butikken. Mester Mester deler sin tid mellem 4 butikker, de har altid en elev i gang, og Matthias er den første i ny mesterlære. På en måde var det ham, der valgte os siger mester: Den der seje vilje gjorde indtryk, Drengen ville bare det her. Mester har ansvaret for Matthias oplæring. Er han væk fra butikken, er der altid en medarbejder til at tage over. Matthias har brug for trygge rammer, men det er ikke nødvendigvis den samme medarbejder der træder til. Det gør heller ikke noget, fortæller mester. Det er ligeså vigtigt, at Matthias prøver at arbejde sammen med forskellige mennesker. Det får han lært på en god måde her, hvor alle kender ham. Når mester er i butikken, er det ham der lærer fra sig om cykler, kunder og handel: Matthias både læser og regner her. Det var svært for ham i starten. Nu er han blevet vant til det, men det er kommet hen ad vejen. Det samme med kundebetjening, men de ting er jo en del af at lære vores fag ligesom alt andet. Vi oplever da elever der tror de kan slippe, og så stå ude bagved og skrue på en cykel, men den holder ikke her, og Matthias klør på. Han har flyttet sig et kæmpeskridt. Vi er rigtig godt med på uddannelsesplanen i øjeblikket. Jeg forventer heller ikke, at han får voldsomme faglige problemer til svendeprøven om nogle år. Den er jeg slet ikke i tvivl om at han klarer. Selvfølgelig kan han støde ind boglige udfordringer senere, men med den indsats Matthias lægger i det, er jeg ikke bekymret for fremtiden. Mester om samarbejdet med skolen Det kører rimeligt nemt. Jeg oplever, at skolen vil det her de vil gerne hjælpe de unge ind og igennem mesterlæren, og forsøger at gøre det så gnidningsløst som muligt for os. Undervisning er lagt i min vintersæson hvor jeg har mindre at lave. Det kan ikke være bedre. Vi har fulgt uddannelsesplanen, og skolen sender ud i god tid, hvornår drengen skal på skole, hvad han skal ha af fag osv. Er der noget han skal kunne eller noget han skal gøre herinde, får jeg det at vide i god tid. Der bliver hele tiden sat forventninger op, så jeg har kunnet sige til Matthias, at det der er vores mål. Om 6 mdr. skal du kunne det og det. Matthias er tryg ved kontaktlæreren, og det er alle de der ting rundt om - at de fungerer, der gør det så godt. Det er klart mesterlæreordningen, der er årsag til at han får en uddannelse. Han var stået af det almindelige grundforløb. Om ADHD Unge med ADHD og DAMP har brug for lidt mere tålmodighed og forståelse fra omgivelserne. De har svært ved at fastholde koncentrationen og står fx af på for lange forklaringer. Kortere 12

13 beskrivelser og informationer er langt bedre. Nogle virker rastløse på omgivelserne. Her kan det være godt at sætte en ramme for arbejdsopgaven og tid. Nogle mister overblikket, hvis de føler sig presset f.eks. af arbejde, der driller for meget. Når man som mester eller kollega ved hvad det handler om er det også lettere at hjælpe konstruktivt, så man ikke optrapper en konflikt. Unge med ADHD på en arbejdsplads skal ikke pakkes ind i vat, blot hjælpes på sporet igen. De har ligesom andre brug for udfordringer til at vokse af, og opleve at noget af al den energi de rummer, kan omsættes konstruktivt i arbejdet og samværet med kollegaer. Læs mere på 13

14 3. Om 2 ½ år kan jeg få en god løn Abdul er 24 år og i gang med at uddanne sig til pladesmed. Han vil noget med sin fremtid og drømmer om at få sit eget værksted. Baggrunden er i orden. En god HF, to års erfaring med egen butik og så lærepladsen. Abduls glæde ved at arbejde med biler stammer hjemmefra. Hans far har været selvstændig med eget autoværksted i snart 30 år. Og Abdul er slet ikke i tvivl - det er den vej han vil: Jeg kunne efterhånden mærke, at det var biler jeg ville noget med og gik så i gang med at få styr på det. Jeg har en bror der er i lære som mekaniker. Vi har en plan om at åbne et firma sammen. Når der både er en mekaniker og en pladesmed, kan det ikke gå helt galt. Det er mit mål og det der driver værket. Den lærlingeløn man får er rigtig stram, når man har tjent penge før. Men om 2 ½ år står jeg med et svendebrev og så kan jeg få en god løn. Det tænker jeg på dagligt. Man skal bare kæmpe sig igennem, så kommer der en dag hvor det bliver lysere økonomisk. Heldigvis er vi et rigtig godt lærlingeteam, der har det sjovt sammen her i værkstedet. Det er et godt sted at være, også med mester og svendene. Abdul har været i lære en gang før på samme værksted. Men det gik ikke med skolen, og det hele kunne sagtens have udviklet sig anderledes, fortæller han: Jeg startede som arbejdsdreng hos firmaet her, og fik senere en læreplads. Så skulle jeg ind på grundforløbet i de der 20 uger. Efter 5 uger var jeg parat til at opgive det hele. Jeg har aldrig været skoletræt eller sådan før, men der faldt jeg bare ikke til. Jeg følte mig malplaceret mellem de der årige knægte, der brugte tiden til at søge musik på nettet og fnise i timerne. Jeg var 23 og følte selv jeg var kommet videre, men oplevede også at jeg i den periode faldt i niveau igen. Jeg havde en læreplads og havde været i firmaet et stykke tid. Jeg havde allerede lært en masse. Jeg skulle bare videre i systemet hurtigst muligt, men syntes ikke jeg blev taget seriøst og mistede motivationen. Til sidst blev jeg bare væk. Så kom jeg i snak med min mester. Skolen havde jo ringet til ham. Han tilbød mig at gå i mesterlære, så skulle jeg ikke så meget på skolen. Jeg havde ikke hørt om det før, så mester foreslog at vi snakkede med min kontaktlærer. Vi havde et møde, hvor der blev lavet en uddannelsesplan. Jeg fik merit for det meste og har bare været på skolen nogle få gange - kurser i epoxy, brandsikring og førstehjælp. Dengang på tekniske skole, gik der 2 som jeg kendte lidt. De stoppede også. Dem mødte jeg forleden, men de er altså ikke rigtig kommet videre. Det er skide synd og et spild. For de har talentet med hænderne, det har jeg set. De kan jo godt. Jeg havde det også rigtig dårligt i den periode. Og det er jo nemmere at falde i end at komme op. Heldigvis blev jeg reddet i land - hvis man kan sige det sådan. For jeg var stået helt af, hvis jeg ikke havde fået mesterlæren foreslået. Nu har jeg bestået den praktiske opgave, og har lige afsluttet 1. skoleperiode på hovedforløbet. Næste gang er januar Det Abdul især godt kan lide ved mesterlære er det fællesskab, det giver både på arbejdspladsen og på skolen, hvor man får en slags identitet som ny mesterlæreelev: Når man er på skolen i mesterlæren, så går man sammen med andre der har en læreplads ligesom på hovedforløbet. Der er mange ting der spiller ind, når man har arbejde og går sammen i en klasse. De andre er nogenlunde samme sted som dig selv, de vil også gerne være færdige, vil diskutere mere, hjælpe hinanden. Så det har været klart forbedret helt sikkert. Det er også godt, fordi man kommer fra forskellige firmaer og på den måde får vi en bred snak. Og så gør folk sig umage. 14

15 Jeg er rigtig tilfreds med det jeg er i gang med, men har også været heldig med en kontaktlærer og en mester, der har kunnet give mig nogle andre muligheder. Ellers havde jeg nok pakket sammen og var blevet selvstændig på anden vis. Det bedste ved at være i ny mesterlære er, at du bliver taget lidt mere seriøst. Det giver dig en følelse af at være glad. Mester Vi er i alt 15 mand på pladeværkstedet, heraf er 4 elever. Abdul er vores første pladesmed i ny mesterlære. Vi kendte ikke til ordningen da Abdul startede første gang. Erfaringerne fra forløbet er rigtig gode, så vi har allerede en mere i gang og endnu en på vej. Jeg er slet ikke i tvivl om at ny mesterlære betyder, at vi kan fastholde de unge i uddannelse. Abdul trives rigtig godt i lærlingegruppen. De unge mennesker har det godt sammen. Han lavede den praktiske opgave pladearbejde på en bil her på værkstedet, og vi bedømte den sammen med kontaktlæreren og en faglærer, hvor vi så snakkede om de faglige elementer. Han dokumenterede også arbejdet i en rapport. Det gik fint, han er dygtig og kan efterhånden lave opgaverne alene med svenden som bagstøtte. Når lærlingene returnerer fra skolen, snakker vi altid om hvordan det er gået, og så følger vi op via den bestemte svend der er tilknyttet den enkelte lærling. For der er mange ting der skal læres, og vi skal selv sikre at de er med hele tiden. Mesterlæreeleverne kommer nogen gange tilbage med mindre opgaver, der skal løses i virksomheden mellem modulerne. Det er bl.a. for at kontaktlæren kan følge med i at de kan tingene. Men det er fleksibelt og kan passes ind i arbejdet. Vi snakker løbende med kontaktlæreren, og i forbindelse med Abduls godkendelse fik vi ændret opgaven, så den både hang sammen med det vi havde på værkstedet i de dage, og med det han skulle opnå i forhold til uddannelsesplanen. Et åbent værksted Hvis de unge søger læreplads her, kommer de altid ind som arbejdsdreng på værkstedet i 3 mdr. før lærekontrakten skrives under. Er vi enige starter de så i lære. Nu har vi så opdaget at de 3 måneder også er gode til at se, om en lærling vil få en meget bedre uddannelse ved at være i ny mesterlære. De obligatoriske 20 uger er alt for meget for mange af vores lærlinge. De vil typisk gerne arbejde på værkstedet så hurtigt som muligt. Vi tager folk ind når de kommer og spørger, hvis vi har brug for en. Vi gør ikke forskel, alle får en chance. Jeg tror at problemet med vores nydanske er, at de er lette at skille ud. Selvfølgelig kan nogen gå over stregen, men over en bred kam er de hverken værre eller bedre. De unge der søger vil bare gerne arbejde med tingene. Danske som nydanske, og vi er fleksible. Vi har en ordblind her der nu er blevet svend, og det går vældig godt. Det er bare nogle andre ting, der skal sættes fokus på i oplæringen. På samme måde har nogen af vores unge brug for en klar struktur og noget konsekvens. Vi kan snakke for meget, og hvis det ikke har en konsekvens, så er der ikke respekt. Sådan har jeg selv haft det engang. Så jeg kan godt sætte mig ind i det. De unge vokser, når de kommer ind og i gang. Det er generelt det rare ved at se de unge mennesker, som ikke er faldet til i skolen, og så må vi tage det ansvar det er at gi dem en håndstrækning. Hvis de ikke får en chance, så er der vel ikke noget at sige til at de laver narrestreger. Vi har ikke så mange krav på forhånd, de skal selvfølgelig møde til tiden mm., men det er vigtigt for os, at de tager ansvar for det de laver, og det de bliver bedt om. Det handler dybest set om tillid. Ellers skal vi jo kontrollere, og det er altså irriterende når vi har travlt, hvis der skal følges op hele tiden. 15

16 Mester om samarbejdet med skolen Virksomheden får mere information det har været utrolig rart. Og så er det godt at lærlingene er mere herude i værkstedet, hvor jeg har bedre føling med hvad niveau de er på. Vi har også langt bedre kontakt til skolen. Tidligere hørte vi kun noget ved fravær, nu er der skabt en forbindelse allerede i det indledende arbejde med uddannelsesplanen. Med mesterlæren kommer der også en fast kontaktlærer herud og snakker med lærlingen og os, både om det faglige og hvordan det går i forhold til de mål vi i fællesskab har sat i uddannelsesplanen. Den kontaktlærer bliver naturligt også den man henvender sig til på hovedforløbet, hvis man har behov for lige at vende uddannelsen med nogen. Det er også kontaktlæreren, der har hjulpet Abdul i gang med den afsluttende praktiske opgave. Skole-virksomhedssamarbejdet er nok det bedste ved mesterlæren. Det sikkerhedsnet som samarbejdet kan være for nogen, det har vi manglet tidligere. Med nogen elever oplever vi jo, at slipper vi knægten så ryger han lige så stille over i en helt anden bane som måske slet ikke er ham, og det er synd for sådan en knægt, der jo ellers godt ved, at han skal passe de ting og han er fornuftig nok. Jeg vil da være ked af at se nogle af vores lærlinge ryge ud i alle de fristelser der er. Selvfølgelig vil nogle vælge de nemme penge, men vi kan gi dem noget at stå op til med et liv, hvor de ikke bare skal overleve men kan leve mere trygt med familie. 16

17 4. Ny mesterlære det passede lige til mig Kasper på17 år vil være industritekniker. Det er arbejdet ved de computerstyrede maskiner, der scorer højest. Han er allerede færdig med det første år, og har fået godkendt den praktiske opgave i virksomheden. Der er stolthed i stemmen, når han fortæller om det. Det giver plus på selvværdet og arbejdsidentiteten. Der er sket meget for Kasper siden sidste sommer, hvor han sad og surfede på nettet: Jeg skulle bare ikke i skole igen efter 9. klasse, så jeg ledte efter arbejde og så stod der noget om ny mesterlære. Jeg kunne starte læretiden direkte i en virksomhed, og behøvede ikke at gå på skolen i det første år. Det passede lige til mig, så kunne jeg både arbejde og ta en uddannelse samtidig. Jeg snakkede med produktionschefen herude, der tog mig ind som arbejdsdreng i et par uger og så kom jeg i lære efter sommerferien. Jeg har fundet ud af, at uddannelsen ligner maskinmester meget. Både min far, bedstefar og oldefar blev det. I 9 klasse var jeg i praktik på maskinmesterskolen, og det var utrolig spændende, og senere vil jeg fortsætte der. Men havde jeg ikke fundet det med ny mesterlære så var jeg ikke gået i lære. Så havde jeg arbejdet nogle år. Jeg har heller ikke savnet at gå på skole, stort set alle mine kammerater arbejder i samme branche, så vi snakker sammen. Kasper havde mod på det. Alligevel kørte han sur efter et par måneder, mistede motivationen og havde en træls periode med en del fravær. Ved en fælles indsats kom han på sporet igen. Man kan høre, at han er begyndt at se nogle af sine erfaringer i et nyt lys og som en del af en læreproces. Det er helt klart overvejelser, som han ikke gjorde sig for et år siden: Det har været nyt og jeg skulle vænne mig til, at det er en virksomhed og ikke en skole. Først spurgte jeg f.eks. ret meget, hvordan jeg skulle gøre. Så begyndte jeg at tænke mere over det selv. Men man skal heller ikke regne med at kunne det hele selv. Det er også vigtigt at snakke om, hvordan tingene skal laves når man får en opgave, så man lærer det rigtigt og lærer noget. Jeg er knyttet til en bestemt svend, og det er ok at spørge også mester og de andre. De er altid flinke til at hjælpe. Når jeg laver fejl fortæller de bare, hvad det er jeg skal gøre i stedet for. Jeg tror man lærer mere her end hvis man tager grundforløbet på skolen, fordi man skal tænke mere her. Det har krævet noget af mig, som jeg ikke tror jeg var forberedt på. Der var også noget modgang på et tidspunkt. Det har jeg lært meget af. Produktionschefen der ansatte mig rejste kort efter jeg kom, så var der en midlertidig chef et par måneder indtil en ny kom til. Der var meget, der skulle på plads i den tid, hvad der skulle ske og sådan noget. Så jeg synes det gik lidt i stå for mig, fordi der hele tiden kom nye ind i det. Jeg synes bare at jeg lavede de samme ting, og blev meget negativ og sådan. Nu prøver jeg at tackle det på en anden måde, og giver den måske en ekstra skalle, så det er væk. Når man kører sur, så kan man godt bare tænke, at jeg gider ikke lige lave det der. Nu forsøger jeg at tage tingene som de kommer og arbejder med det, der skal gøres. Hvis man ikke selv viser at man gerne vil lære noget, så får man ikke den samme hjælp som jeg synes jeg får nu. Der er hele tiden gode råd og hjælp, og jeg er rigtig glad ved faget og arbejdspladsen i dag. Mester Kasper er den første mesterlærling virksomheden har, fortæller produktionschefen (mester), der udover 5 lærlinge har 30 ansatte på værkstedet. Samlet har virksomheden ca.110 medarbejdere: Mesterlære var nyt for mig, så jeg har haft stor glæde af samarbejdet med kontaktlæreren. Uddannelsesplanen var lavet før jeg kom, og ifølge den skulle Kasper kun på teknisk skole for at få arbejdsmiljø og bearbejdningsteknik. Den resterende faglige og praktiske oplæring har vi taget os af 17

18 i virksomheden. Han løser forskellige opgaver i produktionen, så vi sikrer at han får den nødvendige faglige og praktiske erfaring til hovedforløbet. Udover at kunne håndtere de computerstyrede maskiner og de teoretiske fag skal en industritekniker bl.a. lære at fræse, bore og svejse i forskellige materialer, ja, og holde orden på sin arbejdsplads og vaske gulv - der sidder man for resten på en maskine, så det plejer drengene gerne at ville, Mester griner og ryster på hovedet. Det trælse er ikke altid kun træls. Man kan selv være med til at gøre det sjovt. Kasper er hurtigt opfattende, hurtigt lærende og mister også hurtigt tålmodigheden, hvis han synes det er kedeligt, især det manuelle, Mester trækker igen på smilebåndet og fortsætter: Men han er dygtig, så du kan sagtens lægge opgaver ud til ham og han laver dem, og er også god til at spørge hvordan tingene skal laves. Han er kun 17 år, og det er et stort spring for sådan en knægt at starte et lærlingeforløb og noget af et kulturchok i forhold til folkeskolen, hvis man har været lidt beskyttet. Her er der krav om at møde til tiden og det er omklædt, er du syg så ringer du elle giver besked på anden vis, ferie er efter reglerne osv. Reelt er mesterlæren jo en kombination af faglighed og dannelse, hvor man både skal lære at stå til ansvar over for andre end sig selv og lære det fag man har valgt. Og samtidig lære at forstå de grundlæggende principper i de regler der ligger på arbejdsmarkedet. Mester om samarbejdet med skolen Kontaktlæreren kigger forbi, med jævne mellemrum for at følge med. Han fortæller, hvornår Kasper skal på skole og snakker med ham og mester om hvordan det går, og om uddannelsesplanen. Det har været godt at have den kontakt til skolen, jeg tror også det er godt for elever at de ved der er en kontakt mellem skole, virksomhed og mester. Som supplement til den tegningslæsning virksomheden har påtaget sig, har kontaktlæreren udleveret en materialemappe og nogle hjemmeopgaver, som Kasper har løst hen ad vejen. Resten har Kasper lært ved at arbejde med de relevante tegninger og få dem forklaret undervejs i processen. Han har en kontaktsvend, Nicki der er dygtig ved CNC maskinerne, og de har fået et godt forhold med god faglig sparring. Jeg runder ham også flere gange, men har fuld tiltro til at Nicki lærer ham tingene ordentligt. Jeg kom noget hovedkulds ind i ny mesterlæreforholdet, og har ikke kendt vilkårene. Så for at være sikker på, at Kasper lærte det han skulle ifølge uddannelsesmålene kiggede jeg nærmere på indholdet i den elektroniske elevplan, som kontaktlæreren havde introduceret. Bagefter tog jeg Kasper med og gik alle punkterne igennem sammen med ham: Hvad synes du selv om det her? Kan du det eller kan du det ikke? Vi fik en god snak, men elevplanen er nu ikke lige en vi vil trække frem ofte. Den er simpelthen skrevet i et sprog man ikke kan bruge i en virksomhed i dag. Vi er ikke fattesvage, men skal den være et effektivt oversigtsværktøj i hverdagen omkring lærlingens uddannelse, så skal det være klart og enkelt formuleret. Så samtalen med eleven om målene, den tager vi på en anden måde næste gang. 18

19 5. Hammerheldigt at mesterlæren kom Patrick på 18 har taget hul på uddannelsen til salgsassistent. Den varer ca. 4 år. Købmanden har tre elever i ny mesterlære, og tager tørnen som mester alvorligt. Han er ikke i tvivl om, at eleverne bliver bedre af at starte i butikken: Hvis der kommer to ansøgere om 4 år, og den ene siger han har været i mesterlære så ved jeg godt hvem jeg vil ha! Patrick ved godt, at mester brænder for mesterlæren - og er enig. Han var flaskedreng nogle år i butikken, og blev den første der kom i ny mesterlære. Efter 9. klasse vidste han ikke præcist hvad han ville, og tog en pause fra skolen. I den periode var han stort set i butikken altid, så til sidst spurgte købmanden om han ikke hellere ville i lære. Det var lige tilbuddet. Patrick kan slet ikke se sig selv i gymnasiet. Bare tanken om at sidde stille og lytte til en lærer i flere timer, får ham til at grine: Det handler jo også om hvem man er. Jeg var ude at spise med 3 venner fra gymnasiet forleden. De brugte altså 20 minutter på at diskutere, hvornår man skulle sætte en eller et foran et ord det har jeg ikke tid til. Så vil jeg hellere få nogle kasser fra hånden. Det handler jo ikke om, at vi ikke bruger hovedet her og i øvrigt er der mange ting med økonomi og it vi arbejder med som de ikke lærer på gymnasiet. Der er hele tiden spændende opgaver i butikken, og for mig giver det rigtig meget at får mere ansvar her. Det er virkelig med til at anspore mig. Det er ikke kun ord. Patrick griber gerne de udfordringer, han møder, og har på sit første læreår vundet en Danmarkskonkurrence i udstilling for elever. Checken lød på kr. Dem bruger han sammen med kollegaerne på et weekendophold i efteråret. Han har netop gennemført den praktiske opgave over temaet: markedsføring af økologiske varer. Så der er flere ting at fejre. Mester spæder til turen, og hele butikken glæder sig: Det har været ret godt at starte på mesterlæren. Jeg var nok gået i lære på et eller andet tidspunkt, man vil jo ikke bare synke ned. Men helt klart så var det hammerheldigt, at den kom da jeg skulle til at finde noget. Det her er et super sted arbejdsmæssigt og også kollegerne. Ellers vælger man jo heller ikke at komme i lære her i 4 år. I stedet for at være meget sammen med klassekammeraterne som på hg, så får man kollegaer. Jeg har fået den meste oplæring i praksis. Det er da en klar fordel, at jeg ved, hvad læreren snakker om på handelsskolen. F.eks. i salg og service, hvor det meste af det vi lærte var noget vi havde arbejdet med. Mange af tingene kan man i forvejen, man får så tydeliggjort at man ved det og hvorfor det virker. Så kan man tage det med tilbage og bruge det i butikken. Men de fortæller det godt nok på en helt anden måde i forhold til, hvad vi gør i praksis så reelt lærer vi tingene på to måder. En dag kontaktlæreren var herude skulle jeg besvare nogle faglige spørgsmål i et skema. Der var et af dem, hvor jeg bare ikke forstod hvad hun mente. Så sagde mester det på en anden måde. Nååå ok, det handlede om bruttoavance. Så regnede jeg det uden problemer. Handelsskolen har været god til at skabe et godt undervisningsmiljø for os. Første dag blev vi inviteret på kaffe, the og vand, og sad der og hyggede, mens de fortalte. Vi fik også invitation til introfesten. Dem fra klassen ser jeg i fritiden. Det er ligesom en ekstra bonus. I aften skal vi ud og spise som afslutning. Vi deles jo her, ikke alle tager de næste to år og nogle skal på andre fagskoler. Jeg glæder mig til at komme på kædens fagskole i Grenå. Det er en rigtig fed uddannelse. Mester Fordelen ved mesterlæren er, at vi kender eleverne. Vi kan lave et tæt samspil med dem og give dem noget med på vejen. Det er en anden måde at lære på, hvor de hele tiden kan se konsekvensen af de ting de gør. Så er de allerede et skridt foran. Det er jo lidt sjovere at stå med det i hånden og 19

20 vide, at hvis du slår det i stykker, så kan du gå ind på skærmen og se at bruttoavancen påvirkes negativt. Ligesom du kan se om priserne er i orden. Vi kan jo måle alle de konsekvenser i dag. Salg og service hænger sammen, og når konkurrencen er hård så skal vi ned i de små detaljer. Men de lærer af det - målet er jo nået, når de kan se at det betyder noget om der er rent her, orden på, venlighed m.m. Vi prøver at engagerer dem hele tiden, ved at give dem ansvar og både stille krav og rose dem på de rigtige steder. Jamen jeg tror på at vi kan give dem en god uddannelse. Det er så min udfordring, men jeg er her jo alligevel hele dagen. Og det lykkes da. Patrick har lige overtaget frosten her til første august, og har ligget på et indeks på 150 lige siden. Vi oplever altså, at mesterlærereleverne går mere aktivt ind, spørger mere, tænker mere købmand tidligt. Hvis de bliver udfordret nok så tankerne kommer i sving, kan det jo være vi er så heldige at de vil blive her efterfølgende. Mester om samarbejdet med skolen Handelsskolens opdeling er rigtig god med en fast dag om ugen. Det giver struktur og er ikke for meget. Jeg tror at der er mange fra erhvervslivet der ikke ved, hvor meget eleverne kan være i praktikken, så man kan lære dem noget selv. Skolen fortæller også, at eleverne kan meget, når de er i praktikken samtidig. Det virker! Som kontaktlæreren siger. Det er sjovt at komme tæt på skolen, så ser man jo at nogle af tingene i undervisningen ikke er fulgt helt med udviklingen i butikkerne, men man opdager selvfølgelig også nye ting man selv kan bruge. Kontaktlæreren kommer gerne hver 3 måned og hun er altid på pletten hvis vi ringer indimellem. Det er helt klart en fordel, at man har hende tæt på. Er der ting vi er i tvivl om så er det hende vi ringer til. Hun har opgaver med så vi begge to kan tjekke og følge med i om Patrick har nået uddannelsesplanens mål. Da den praktiske prøve skulle bedømmes var de to herude. Det er jo en stor dag. Flere i mesterlære Købmanden to yngste mesterlæreelever Patrick og Matthias vil være salgsassistenter, mens voksenlærlingen Frank er i gang med butiksmedhjælperuddannelsen. Det er nogle dygtige drenge og de passer deres ting, siger mester stolt: De har alle arbejdet i butikken tidligere, og så opdager man hurtigt, at de er interesserede og gider være med. Jamen jeg har slet ikke været i tvivl. De opfylder simpelthen alle vores forventninger. Matthias, der er 16 år har lige skrevet kontrakten under. Han havde et tilbud om en lærerplads som tømrer, men brændte ikke for det på samme måde, og valgte at starte i mesterlære hos købmanden. Matthias er ikke god til at sidde stille for længe, så der skulle ske noget andet end skolen. Derfor er mesterlæren god. De andre griner indforstået: Han er nu heller ikke vild med at sidde ved kassen fredag aften - den bliver hurtig laaang. Frank, har været i gang knap halvandet år hos købmanden. Uddannelsen tager i alt 2 år, når man starter hos mester. Frank er ordblind, og har prøvet flere ting, men har mistet modet hver gang. Modellen i ny mesterlære med 1 dag om ugen på handelsskolen og resten i butikken ligger godt for ham. Han har troen på, at det lykkes, og han trives i arbejdet. Købmanden er glad for mesterlæren og tænker strategisk både i egen uddannelse for at blive en bedre leder og fremadrettet for at sikre nye elever: Jeg har en flaskedreng nu, og hvis vi passer på ham, så har vi måske en ny lærling når Patrick er færdig. Det vi kan gøre, er at sørger for, at han 20

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Potentialer i ny mesterlære

Potentialer i ny mesterlære Potentialer i ny mesterlære Ved Jane Jakobsen jsjakobsen@mail.dk Ny mesterlære stærkt gået 13 fortællinger fra praksis. 2008 Hvorfor og hvordan De velfungerende og dygtige på sig selv? på ord eller praksis?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %)

Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) Resultat elevtrivsel Skolepraktik alle december 2011 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 50 %) 1) Er du kvinde eller mand? 2) Hvor gammel er du? 53.00 41.00 33.00 25.00 18.00 20.00 21.00 41.00

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej,

31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, 31-10-2013, 10:10:00 Mads: Ungdomsuddannelse 31-10-2013, 10:10:00 Vejleder Pernille er nu klar til at chatte med dig. 31-10-2013, 10:10:49 Mads: Hej, Kan det lade sig gøre at man kommer ud som elev, efter

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Rapport - Evaluering af SKP elever 2011

Rapport - Evaluering af SKP elever 2011 Rapport - Evaluering af SKP elever 2011 1. køn Mand 56 73.7% Kvinde 20 26.3% 2. Alder 18 år eller yngre 22 28.9% 19-20 år 21 27.6% 21-25 år 16 21.1% 26 år eller ældre 17 22.4% 3. Er du hjemmeboende (hos

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse

Egu: erhvervsgrunduddannelsen. Giver Uddannelse. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Egu: erhvervsgrunduddannelsen Klædt påerhvervsfolk til fremtiden Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen (egu) - en skræddersyet arbejdspladsuddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem?

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Bilag J Transskribering af interview med Nanna I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Nanna: Jeg har medlem her i næsten 2 år. I: Så næsten siden det startede? Nanna: Ja,

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

ENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING

ENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING 7.11.2013 ENGAGEMENT OG FASTHOLDELSE TIL FORHANDLING FORHANDLING CHARLOTTE JONASSON 7.11.2013 POINTERNE Elevers engagement og fastholdelse i uddannelse et fælles anliggende Vejledning til grundforløb og

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Forældre evaluering 2015

Forældre evaluering 2015 Forældre evaluering 2015 Hvordan har det været at have sin daglige gang i Børnehaven Toftebo. En glæde at se hvor glad ens barn er hver eneste dag i Toftebo. Alle voksne kender ens barn, det gør forældrene

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse.

NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. NU VED JEG HVAD JEG VIL! Gennem produktion, kreativitet og personlig udvikling, gør produktionsskolerne dig klar til din ungdomsuddannelse. Gennem tillid og anerkendelse støtter vi din faglige udvikling

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Interview med kursister Morten, 3. år Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Inklusion på ungdomsuddannelser: Til sommer får de første kursister fra HF Inklusion hue på. Morten Pilemann er én af dem.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

jeg klarer mig uden, selv om det går lidt langsomt.

jeg klarer mig uden, selv om det går lidt langsomt. Gamle elever. Når man kommer ind på skolen hænger der en række billeder. Det er billeder af samtlige elever. Et billede for hver årgang. De billeder bliver flittigt studeret. Både af gæster, elever og

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere