EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I AUTOVIRKSOMHEDER I BRANCHEN TRANSPORTMIDLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I AUTOVIRKSOMHEDER I BRANCHEN TRANSPORTMIDLER"

Transkript

1 EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I AUTOVIRKSOMHEDER I BRANCHEN TRANSPORTMIDLER Angelika Dziekanska, Christina Madsen, Laura Veng Kvorning, Louise Hardman Smith, Lisbeth Nielsen, Mie Dam Christensen og Mari-Ann Flyvholm

2

3 EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I AUTOVIRKSOMHEDER I BRANCHEN TRANSPORTMIDLER Angelika Dziekanska, Christina Madsen, Laura Veng Kvorning, Louise Hardman Smith, Lisbeth Nielsen, Mie Dam Christensen og Mari-Ann Flyvholm

4 Titel Forfattere Institution Udgiver Evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i autovirksomheder i branchen transportmidler Angelika Dziekanska, Christina Madsen, Laura Veng Kvorning, Louise Hardman Smith, Lisbeth Nielsen, Mie Dam Christensen og Mari-Ann Flyvholm Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Redaktion afsluttet September 2013 Udgivet November 2013 ISBN Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: 2

5 FORORD Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har siden 2011 udviklet forebyggelsespakker til særligt nedslidningstruede brancher. Pakkerne bliver udbudt gennem Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Rapporten præsenterer de væsentligste resultater fra NFA s evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i autovirksomheder. Evalueringen omfatter arbejdspladser, der fik tilsagn om en forebyggelsespakke det første år, de blev udbudt. Rapporten henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle, Arbejdstilsynet, Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og andre med interesse for intervention og arbejdsmiljøforebyggelse. Resultaterne fra evalueringen anvendes til at justere og videreudvikle forebyggelsespakker til nedslidningstruede brancher. Seniorforsker, ph.d. Jesper Kristiansen, NFA, har været intern lektør på rapporten og takkes hermed for konstruktiv og inspirerende kritik. Medarbejdere og ledere på de arbejdspladser, der har deltaget i evalueringen, takkes for medvirken ved besøg og interview samt for besvarelser af spørgeskemaer. Direktør Inger Schaumburg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November

6 INDHOLD Forord... 3 Resumé Introduktion til forebyggelsespakkerne Forebyggelsespakkerne til autovirksomheder i branchen transportmidler NFA s evaluering af forebyggelsespakker Rapportens struktur Deltagere i evalueringen af implementeringen Årsager til at søge om en forebyggelsespakke Forventninger til forebyggelsespakkerne Erfaringer med forløbet Udviklingen i og omkring virksomhederne gennem forløbet Udbyttet af forebyggelsespakkerne Rapporterede forbedringer på arbejdspladsen og forbedringsforslag til forebyggelsespakkerne Oplevelse af forbedringer som følge af forløbet med forebyggelsespakken Forbedringsforslag til forebyggelsespakkerne Sammenfatning af resultater og forslag til brug for udvikling af fremtidige forebyggelsespakker

7 RESUMÉ Siden januar 2011 har virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher kunnet søge om støtte til forebyggelsespakker gennem Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden). Forebyggelsespakkerne er udviklet af Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). NFA har gennemført en evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i virksomheder, der fik tilsagn det første år, de blev udbudt. Formålet med evalueringen er at undersøge, om forebyggelsespakkerne kan gennemføres som planlagt. Erfaringerne fra implementeringen af de første forebyggelsespakker anvendes til at justere og videreudvikle eksisterende og nye forebyggelsespakker. Inden for branchen transportmidler har autovirksomheder (primært autoværksteder, autolakererier, dækservice og karosseriværksteder) med under 25 ansatte kunnet søge om støtte til to forskellige forebyggelsespakker, som fokuserede på at forebygge muskel- og skeletbesvær: Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger Organisering af værkstedet. Derudover har AT og NFA udviklet to supplerende forebyggelsespakker, som fokuserer på sundhedsfremme: Rygestop og Sund auto. Virksomheder, der havde søgt en af de forebyggende pakker, kan også søge de supplerende pakker. De supplerende pakker indgår ikke i NFA s evaluering. Rapporten præsenterer de væsentligste resultater fra NFA s evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker i autovirksomheder. Alle 221 virksomheder, der fik tilsagn om en forebyggelsespakke i perioden fra 1. september 2011 til 31. august 2012, modtog spørgeskemaer fra NFA før og efter forløbet. Derudover har NFA gennemført interview og besøg på tre virksomheder per forebyggelsespakke. Evalueringen bygger på data fra spørgeskemaer, der blev returneret til NFA senest 1. april 2013 samt fra interview og observationer på i alt seks arbejdspladser. Før forløbet svarede 755 medarbejdere (64 % af det samlede deltagerantal) og 168 mestre (svarprocent 76 %) på spørgeskemaerne. Efter forløbet svarede 577 medarbejdere (49 % af det samlede deltagerantal) og 121 mestre (svarprocent 55 %) på spørgeskemaerne. Resultater Resultaterne viser, at introduktion til forebyggelsespakkerne gennem en brancheorganisation (CAD) samt netværk og AT s særlige tilsynsindsats havde betydning for, om virksomhederne søgte en forebyggelsespakke. Både mestre og medarbejdere forventede, at forebyggelsespakken ville hjælpe dem og især forbedre deres fysiske arbejdsmiljø. Mestrene forventede, at den ville være en god økonomisk investering for virksomheden, samt at de ville få viden og oplysning om, hvordan de kunne forbedre arbejdsmiljøet ved at forbedre arbejdsstillinger og ved at få bedre overblik over værkstedet. 5

8 Erfaringerne fra forløbet viser, at forebyggelsespakkerne var fleksible, og at forløbet kunne tilpasses de enkelte virksomheder. Der var forskellige oplevelser af drejebogen. Flere mestre havde brug for vejledning enten fra CAD eller en tilsynsførende fra AT for at komme i gang med forløbet. For nogle var det vanskeligt at forstå drejebogen til forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, mens drejebogen til forebyggelsespakken Organisering af værkstedet tilsyneladende var nemmere at forstå. Medarbejderne blev for det meste inddraget i forløbet, og de fleste mestre beskriver medarbejderne som positive, engagerede og aktivt deltagende. Mange vurderer, at forebyggelsespakkerne har bidraget til et bedre psykisk arbejdsmiljø. For forebyggelsespakken Organisering af værkstedet fremhæver flere mestre, at der ikke var afsat tilstrækkelig tid, og nogle værksteder havde svært ved at holde lukket i to dage. Der var forvirring om, hvordan forløbet i forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger skulle gribes an, og hvad virksomhederne kunne få økonomisk støtte til. Udbyttet af forebyggelsespakkerne blev beskrevet som godt. De har især forbedret det fysiske arbejdsmiljø, givet bedre struktur på de fysiske rammer og arbejdsgangene på værkstedet samt øget trivslen blandt medarbejderne. Med hensyn til forbedringer af forebyggelsespakkerne foreslår virksomhederne, at der afsættes mere tid til oprydning og omorganisering i forebyggelsespakken Organisering af værkstedet. Der efterspørges desuden mere dialog med AT ved gennemførelsen af pakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger især løbende vejledning og støtte under forløbet. Nogle efterspørger en opfølgning på forløbet med forebyggelsespakken. En del af de virksomheder, som gennemførte begge forebyggelsespakker, synes, at de supplerede hinanden og med fordel kan tænkes sammen. Forslag til brug for udvikling af fremtidige forebyggelsespakker På baggrund af de tværgående erfaringer med pakkeforløbene i autovirksomheder anbefales, at følgende forslag inddrages i arbejdet med udvikling af fremtidige forebyggelsespakker: Virksomhederne bør have mere tid, fx tre dage, til at gennemføre forebyggelsespakken Organisering af værkstedet Der kan med fordel tilknyttes en konsulent eller ekstern sparring omkring forløbet med forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger Der fastsættes deadlines i pakkeforløbet, som forpligter virksomhederne, når de ikke kan støtte sig til en konsulent eller ekstern sparring De to pakkeforløb kan med fordel slås sammen, da de supplerer hinanden. 6

9 1. INTRODUKTION TIL FOREBYGGELSESPAKKERNE Siden januar 2011 har virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher kunnet søge om støtte til forebyggelsespakker igennem Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden). Der udvikles og udbydes løbende forebyggelsespakker til nye brancher til og med Forebyggelsespakker er foruddefinerede branchetilpassede forløb, som har til formål at forebygge fysisk og psykisk nedslidning på arbejdspladsen ved at forbedre arbejdsmiljøet og fremme sundheden i virksomheder i de særligt nedslidningstruede brancher. Forebyggelsespakkerne udvikles af Arbejdstilsynet (AT) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), og i den forbindelse inddrages branchearbejdsmiljøråd og eventuelt andre relevante faglige organisationer (arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer). Ud over forskningsbaseret viden bygger udviklingen af de enkelte forebyggelsespakker på viden og erfaringer fra både AT s tilsyn og afgørelser, NFA s overvågningsdata, brancheorganisationer, virksomhedsrepræsentanter og andre relevante aktører. AT udfører en særlig tilsynsindsats i de særligt nedslidningstruede brancher, som kan søge om forebyggelsespakker 1. Denne indsats bygger på en ny tilsynsmetode, hvor fokus er på dialog og vejledning. I indsatsperioden får virksomhederne besøg af AT to gange med en længere periode imellem de to besøg, så virksomhederne har tid til selv at gøre en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. I forbindelse med disse besøg har AT mulighed for at oplyse virksomhederne om muligheden for at søge om en forebyggelsespakke. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse oplyser om muligheden for at søge forebyggelsespakker gennem forskellige netværk, blandt andet faglige organisationer og branchearbejdsmiljøråd. Til brug for justeringer og videreudvikling af forebyggelsespakker evaluerer NFA udvalgte aspekter af implementeringen for de forebyggelsespakker, der blev udbudt i Forebyggelsespakkerne til autovirksomheder i branchen transportmidler Fra 1. september 2012 har autovirksomheder (primært autoværksteder, autolakererier, dækservice og karosseriværksteder) kunnet søge Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse om støtte til at forbedre deres arbejdsmiljø og forebygge nedslidning. Arbejdspladserne kan søge om støtte til maksimalt 25 deltagere. Indholdet i forebyggelsespakkerne afspejler de arbejdsmiljøproblemer relateret til muskelskeletbesvær, herunder tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, som mindre virksomheder i branchen typisk har behov for hjælp til at løse. Forebyggelsespakkerne består af et på forhånd fastlagt forløb, som det tager virksomheden cirka 3 måneder at gennemføre. Til hver forebyggelsespakke er der udviklet en drejebog, som beskriver 1 (oktober2013) 7

10 forløbet i detaljer samt faktaark, som beskriver de værktøjer virksomhederne kan benytte til at gennemføre forløbet med. Det en betingelse for at få udbetalt støtte, at arbejdspladserne følger forebyggelsespakkens drejebog. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse dækker arbejdspladsernes omkostninger til at gennemføre forløbet, blandt andet udgifter til løn. Til virksomheder i branchen transportmidler er der udviklet to forskellige arbejdsmiljø - forebyggelsespakker til autoværksteder, autolakererier, dækservice og karosseriværksteder 2 ; Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger og Organisering af værkstedet, der begge har fokus på forebyggelse af muskel- og skeletbesvær: 1. Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger Denne forebyggelsespakke handler om at undgå tunge løft, som fører til, at kroppen bliver hårdt belastet og nedslides. Forløbet går ud på, at virksomheden får kendskab til forskellige muligheder for at undgå uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og tunge løft, blandt andet ved at bruge relevante tekniske hjælpemidler, træne og styrke musklerne samt variere arbejdsopgaverne, herunder hvilke muligheder der er for at indrette værkstedet, så belastninger undgås mest muligt. 2. Organisering af værkstedet Denne forebyggelsespakke handler om at forbedre arbejdsmiljøet ved at få organiseret værkstedet, herunder værktøj, reservedele, materialer og hjælpemidler. Orden på værkstedet giver mere plads til at arbejde samt bedre mulighed for at bruge de hjælpemidler, der allerede er i virksomheden, og dermed mindske antallet af uhensigtsmæssige løft og arbejdsstillinger. Der er derudover udviklet to supplerende forebyggelsespakker med fokus på sundhedsfremme: Rygestop og Sund auto, som kan søges af virksomheder, der også havde søgt en af de andre pakker. Disse pakker indgår ikke i NFA s evaluering. 2 (oktober 2013) 8

11 2. NFA S EVALUERING AF FOREBYGGELSESPAKKER NFA gennemfører en evaluering af implementeringen af forebyggelsespakker, hvor det overordnede formål er at undersøge, om forebyggelsespakkerne kan gennemføres som planlagt. Det gøres med henblik på en eventuel justering af de udbudte pakker og for at inddrage erfaringerne fra de gennemførte forebyggelsespakker i arbejdet med udviklingen af nye forebyggelsespakker (til andre brancher). Formålet med evalueringen er mere specifikt at undersøge virksomhedernes årsager til at søge om en pakke, forventninger til forebyggelsespakken samt udbyttet og hvilke forbedringer på arbejdspladserne, forebyggelsespakkerne har bidraget til. Endvidere er formålet at undersøge, hvordan gennemførslen af forebyggelsespakkerne er forløbet, og hvilke forbedringsforslag arbejdspladserne har. Rapporten præsenterer de væsentligste resultater fra evalueringen af implementeringen af forebyggelsespakker til autovirksomheder, og den henvender sig til arbejdsmiljøprofessionelle, Arbejdstilsynet, Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og andre med interesse for intervention og arbejdsmiljøforebyggelse. Evalueringen af implementeringen af forebyggelsespakkerne er baseret på data fra såvel spørgeskemaer som en udvidet evaluering med interview og observationer. NFA s evaluering af implementeringen omfatter pakker, der fik tilsagn det første år de blev udbudt, hvilket for branchen transportmidler er fra 1. september 2011 til 31. august 2012 data medtager de spørgeskemaer, NFA har modtaget inden 1. april Spørgeskemaer Til alle virksomheder, der har fået tilsagn om en forebyggelsespakke, er der udsendt spørgeskemaer til mester (leder) og til hver af de deltagende medarbejdere før forløbet og ved afslutning af forløbet. Spørgeskemaerne til deltagerne omfatter temaer om deltagernes baggrund, arbejdsmiljø, helbred og trivsel samt forebyggelsespakkens forløb og udbytte. Spørgeskemaerne til mestrene omfatter temaer om arbejdspladsen, arbejdsmiljøarbejdet, motivation for at søge samt forebyggelsespakkens forløb og udbytte. I spørgeskemaerne til mester er der desuden mulighed for uddybende kommentarer. Spørgeskemaerne til mester er tilpasset branchen, mens der anvendes samme deltagerskemaer til alle forebyggelsespakker uanset branche. Interviews og observationer For hver forebyggelsespakke udvælges tre virksomheder, hvor der gennemføres en udvidet evaluering i form af besøg, henholdsvis midtvejs i forløbet og når virksomheden afslutter forløbet. Mester interviewes ved begge besøg og ved det sidste besøg, er der også fokusgruppeinterview med medarbejdere. Hvor det var muligt, blev midtvejsmøde og afslutningsmøde observeret. Virksomhederne er så vidt muligt udvalgt ud fra kriterier om at repræsentere forskellige underbrancher og landsdele. Resultaterne i denne rapport er baseret på en kombination af informationer fra spørgeskemaer og besøg på virksomhederne. 9

12 2.1. Rapportens struktur Rapporten er struktureret således, at der først er en beskrivelse af de deltagende virksomheder. Herefter følger resultater fra både spørgeskemaundersøgelse og interview om virksomhedernes årsager til at søge om og gennemføre en forebyggelsespakke, og hvilke forventninger de havde til forløbet. Dernæst følger en gennemgang af virksomhedernes erfaringer med forløbet, hvilke ændringer der har været i og omkring virksomhederne samt oplevet udbytte af forebyggelsespakkerne. I tabellerne angiver kolonnen Antal svar, hvor mange af respondenterne der har svaret på de enkelte spørgsmål. Baseret på de uddybende kommentarer fra spørgeskemaet til mester samt interview og observationer følger derefter en beskrivelse af, hvilke forbedringer forebyggelsespakkerne har bidraget til på arbejdspladserne, samt hvilke forbedringsforslag virksomhederne har til forebyggelsespakkerne. Det afsluttende afsnit opsummerer resultaterne fra de forrige afsnit og giver en række forslag til udviklingen af fremtidige forebyggelsespakker. 10

13 3. DELTAGERE I EVALUERINGEN AF IMPLEMENTERINGEN Det første år forebyggelsespakkerne til autovirksomheder blev udbudt (fra 1. september 2011 til 31. august 2012) fik 221 virksomheder tilsagn om tilsammen 260 forebyggelsespakker. 182 virksomheder fik tilsagn om én forebyggelsespakke, mens 39 virksomheder fik tilsagn om begge forebyggelsespakker. Af de 260 forebyggelsespakker er 193 af pakketypen Organisering af værkstedet, mens 67 er Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Den geografiske fordeling af virksomheder, der søgte forebyggelsespakker det første år, fremgår af Tabel 1. Tabel 1. Pakketyper fordelt på regioner. Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger Organisering af værkstedet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Total Total På de 221 virksomheder deltog i alt medarbejdere i forløbene med forebyggelsespakkerne. Frem til 1. april 2013 havde 987 deltagere (svarprocent 83 %) besvaret et spørgeskema før forløbet, mens 751 deltagere (svarprocent 63 %) havde besvaret et spørgeskema efter forløbet. På grund af praktiske problemer med besvarelserne fra virksomheder med to forebyggelsespakker, hvor nogle medarbejdere kun har svaret på det ene spørgeskema, medtages kun det først modtagne svar for medarbejdere, der har besvaret flere spørgeskemaer. I de tal og tabeller, der præsenteres i denne rapport, indgår kun besvarelser, hvor det har været muligt at identificere deltagerne. Datagrundlaget for denne rapport Resultater fra spørgeskemaundersøgelserne er i denne rapport baseret på spørgeskemaer returneret til NFA senest 1. april 2013 og omfatter svar fra 168 mestre, der havde besvaret et spørgeskema før forløbet (76 % af det samlede antal virksomheder), mens 121 mestre havde besvaret et spørgeskema efter forløbet (55 % af det samlede antal virksomheder). For medarbejdere indgår svar fra 755 før forløbet (64 % af det samlede deltagerantal) og 577 deltagere efter forløbet (49 % af det samlede deltagerantal). Langt størstedelen af medarbejderne ved opstart var mænd (92 %). Gennemsnitsalderen var 37 år, den yngste deltager var 15 år, mens den ældste var 75 år. 11

14 12

15 4. ÅRSAGER TIL AT SØGE OM EN FOREBYGGELSESPAKKE Årsagerne til at virksomhederne vælger at søge en forebyggelsespakke kan afhænge af, hvordan virksomhederne er blevet introduceret til forebyggelsespakkerne. Tabel 2 viser de forskellige måder virksomhederne er blevet opmærksomme på muligheden for at søge en forebyggelsespakke og Tabel 3 viser, hvem der tog initiativ til at søge om forebyggelsespakken. Tabel 2. Mestrenes angivelse af årsager til at virksomhederne blev opmærksomme på muligheden for at søge en forebyggelsespakke (en virksomhed kan angive flere årsager). % Antal svar Netværk Medarbejdere Tilsynsførende fra Arbejdstilsynet Arbejdsgiver-/brancheorganisation Branchearbejdsmiljøråd (BAR) Fagforening Hjemmeside/nyhedsbrev Konference eller lignende Brochure Andet Som det ses af Tabel 2, har lidt mere end halvdelen af virksomhederne hørt om forebyggelsespakkerne fra en arbejdsgiver- eller brancheorganisation. Cirka en tredjedel har hørt om forebyggelsespakkerne gennem henholdsvis netværk eller en tilsynsførende fra AT. Tabel 3. Mestrenes angivelse af initiativtagere til at søge en forebyggelsespakke (en virksomhed kan angive flere initiativtagere). % Antal svar Ejer/leder Medarbejdere/kolleger Tilsynsførende fra Arbejdstilsynet Konsulent Andet Tabel 3 viser, at det i langt de fleste tilfælde er ejeren eller lederen af virksomheden, der har taget initiativ til at søge en forebyggelsespakke, men hos 15 % af virksomhederne har en medarbejder eller kollega været initiativtager. For de fleste mestre, som blev interviewet, fremgik det, at de søgte om en forebyggelsespakke, fordi en konsulent fra Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) havde anbefalet dem at søge primært forebyggelsespakken Organisering af værkstedet. Andre mestre havde hørt om forebyggelsespakkerne gennem en tilsynsførende fra AT i forbindelse med den særlige tilsynsindsats. 13

16 Flere mestre, som søgte forebyggelsespakken Organisering af værkstedet, havde søgt forebyggelsespakken, fordi det var en mulighed for at få økonomisk støtte til maling og rengøring, oprydning og generelle forbedringer af værkstedet. For nogle mestre handlede det også om at vise et velplejet værksted overfor kunderne og derigennem give et godt indtryk af virksomheden. En mester fortæller, at de fleste kunder kommer helt ind på værkstedet, og derfor er det rart at have styr på tingene. Nogle få mestre fortæller i interviewene, at de godt kunne have fundet på at søge forebyggelsespakken, selvom der ikke var økonomisk støtte, men så havde forløbet ikke gået lige så hurtigt. De havde for eksempel ikke haft mulighed for at holde værkstedet lukket i to dage uden tilskud. Flere mestre, som søgte forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, havde også søgt forebyggelsespakken Organisering af værkstedet. Flere nævnte, at de to forebyggelsespakker hang sammen, og de havde ofte enten gennemført begge forløb samtidig eller først organiseret værkstedet og derefter set på tunge løft. Begrundelserne for at søge forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger var ofte et besøg fra AT, hvor de havde gennemgået værkstedet og talt om belastninger i arbejdet og mulige hjælpemidler. 14

17 5. FORVENTNINGER TIL FOREBYGGELSESPAKKERNE Af spørgeskemasvarene fremgår, at mestrene havde lidt højere forventninger end medarbejderne. Før forløbet med forebyggelsespakken forventede tre fjerdedele (75 %) af mestrene og to tredjedele (62 %) af medarbejderne i høj eller meget høj grad, at forebyggepakken ville forbedre det fysiske arbejdsmiljø (Tabel 4 og Tabel 5). Til gengæld forventede lidt flere medarbejdere, at forebyggelsespakken ville forbedre det psykiske arbejdsmiljø (51 %) i forhold til mestrene (42 %). Tabel 4. Medarbejdernes forventninger til forebyggelsespakken. Andel der angiver at have de nævnte forventninger i høj eller meget høj grad Antal svar Pakken vil forbedre det fysiske arbejdsmiljø 62 % 750 Pakken vil forbedre det psykiske arbejdsmiljø 51 % 746 Arbejdspladsen vil få udbytte af denne pakke 74 % 746 Pakken vil imødekomme behovene på arbejdspladsen 66 % 744 Af medarbejdernes besvarelser inden forløbet fremgår, at tre fjerdedele (74 %) forventede, at arbejdspladsen i høj eller meget høj grad ville få udbytte af forebyggelsespakken. To tredjedele (66 %) forventede, at forebyggelsespakken i høj eller meget høj grad ville imødekomme de behov, de havde på arbejdspladsen. Tabel 5. Mesterenes forventninger til forebyggelsespakken. Andel der angiver at have de nævnte forventninger i høj eller meget høj grad Antal svar Forbedret fysisk arbejdsmiljø 75 % 161 Forbedret psykisk arbejdsmiljø 42 % 151 Mindsket fravær eller styrket fastholdelse af medarbejdere 48 % 155 En økonomisk god investering for virksomheden 64 % 160 Andet 39 % 33 To tredjedele (64 %) af mestrene forventede, at forebyggelsespakken i høj eller meget høj grad ville være en økonomisk god investering for virksomheden (Tabel 5). Knap halvdelen (48 %) af mestrene havde også en forventning om, at forebyggelsespakken ville hjælpe til mindsket fravær eller styrket fastholdelse af medarbejdere. Af interviewudsagnene fremgår det, at der generelt var en forventning om, at virksomhederne gennem forløbet med forebyggelsespakkerne ville få mere viden og oplysning om, hvad der kan gøres for at forbedre for eksempel arbejdsstillinger, muligheden for at afprøve nye hjælpemidler samt en kærkommen lejlighed til at få ryddet op og få bedre overblik over værkstedet. 15

18 16

19 6. ERFARINGER MED FORLØBET De to forebyggelsespakker har det til fælles, at det drejer sig om at skabe en proces, hvor de på virksomheden ændrer vaner og rutiner, så de tager højde for deres arbejdsmiljøudfordringer. En væsentlig faktor for en vellykket proces har været, at mester og medarbejdere kan se idéen med at ændre på vaner og rutiner. Tilpasning af forløbet med forebyggelsespakken til arbejdspladsen Tilpasningen til arbejdspladsen var et vigtigt element i udformningen af forebyggelsespakkerne. Det fremgår af spørgeskemaerne, at de fleste mestre (87 % af 130) angav, at forebyggelsespakken i meget høj eller høj grad kunne tilpasses deres arbejdsplads. Af interviewudtalelserne ses samme mønster, hvor virksomhederne tilpassede forløbet til deres hverdag og arbejdsplads. Her ses flere forskellige måder, hvorpå virksomhederne valgte at tilpasse forløbet til netop deres arbejdsplads. For eksempel har nogle virksomheder, som gennemførte forebyggelsespakken Organisering af værkstedet, brugt principperne fra drejebogen til inspiration, men brugte for eksempel ikke farvede sedler til at organisere værkstedet. For nogle af de virksomheder, som gennemførte forløbet Organisering af værkstedet, var det været svært at holde lukket i to dage, som de skulle ifølge drejebogen. Disse har i stedet bredt forløbet ud til flere halve dage; for andre har det ikke været et problem, da de for eksempel lagde lukkedagene i en stille periode eller inddrog helligdage. Hos stort set alle virksomheder, som gennemførte forløbet Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, blev træningselastikker ikke købt og derfor heller ikke benyttet. Mestrene mente, det var lidt fjollet eller ikke relevant for dem. Alle de interviewede virksomheder har tilpasset forløbet i forhold til drejebogen og har ikke holdt alle de møder, der står angivet, men kun dem de syntes var nødvendige. Brug af drejebogen og forståelse af indholdet i forebyggelsespakken Mestrenes oplevelser med drejebogen og forståelse af forløbet med pakkerne var meget blandede. De fleste mestre havde læst drejebogen, måske ikke dybtgående, men i hvert fald skimmet den. Kun få gav udtryk for, at de ikke havde læst drejebogen. Der er dog flere, som har fulgt drejebogens anvisninger suppleret med forklaring og råd fra en konsulent i CAD eller en tilsynsførende fra AT. Nogle af de mestre, som havde søgt forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, mente, at drejebogen var meget omfattende, og at det var lidt svært at gennemskue, hvad forløbet gik ud på, så de var nødt til at læse drejebogen igennem flere gange, for at forstå den. Dette var blandt andet fordi, der var løsningskataloger til flere typer værksteder i samme drejebog (henholdsvis værksteder til personvogne, lastvogne og autolakereri). Andre syntes, at materialet var let forståeligt, hvilket især gjaldt drejebogen til forebyggelsespakken Organisering af værkstedet. Her nævnte flere mestre dog, at de syntes, at drejebogen henvendte sig til større værksteder. 17

20 Deltagelse og indflydelse på forløbet Generelt har mestrene været gode til at involvere og drøfte forløbet med medarbejderne. De fleste mestre oplevede, at medarbejderne var positive, engagerede og deltog aktivt. Dette gælder især forebyggelsespakken Organisering af værkstedet, hvor alle på værkstedet deltog aktivt i organisering, oprydning og maling af værkstedet. I de virksomheder, som gennemførte begge forebyggelsespakker, var det hovedsagelig mester, som stod for forløbet med Skrot tunge løft, dog i nogle tilfælde i samarbejde med en eller flere svende. Det er i medarbejderudtalelserne svært at bedømme, hvor meget de har ændret vaner og adfærd, men alle nævner, at de har fået talt om især tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger i forbindelse med forløbet med forebyggelsespakken. Udfordringer med gennemførsel af forløbet I forbindelse med forebyggelsespakken Organisering af værkstedet har en del virksomheder brugt flere timer end forebyggelsespakken dækker, da de to omorganiseringsdage, der indgik i pakkeforløbet, ikke var nok. De har også brugt flere penge på for eksempel maling, og nogle nævner, at det kunne have været godt, hvis den økonomiske støtte var mere fleksibel, da de ikke brugte så mange penge på leje af container, men hellere ville have haft flere penge til maling m.m. Nogle af de virksomheder, som gennemførte forløbet med Organisering af værkstedet, blev ikke helt færdige med organiseringen. Dette skyldtes, at der kom arbejde i vejen eller de havde vurderet, at de ikke kunne holde lukket i to hele dage, selvom det i drejebogen er beskrevet som vigtigt for et vellykket pakkeforløb. De blev derfor nødt til at færdiggøre forløbet indimellem arbejdet på værkstedet og her var udfordringen at få det sidste gjort, så det ikke blev et halvt opryddet værksted. For de mestre, som havde søgt Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, var der usikkerhed om, hvilken støtte de kunne få. Selvom der står i drejebogen, at Eventuel anskaffelse af nye hjælpemidler må I selv investere i lejede nogle mestre hjælpemidler til afprøvning. Det begrundes med, at både Forebyggelsesfonden og AT har fejlinformeret om mulighederne for leje eller køb af hjælpemidler. Forløbet med forebyggelsespakken Skrot tunge løft og dårlige arbejdsstillinger lader til at have været sværere at gennemføre end forebyggelsespakken om Organisering af værkstedet. Nogle mestre gav udtryk for, at det ville have været godt med nogle deadlines og eventuelt en form for konsulentstøtte eller lignende, da det var svært at ændre adfærd og lave om på arbejdsgangene uden et indspark udefra. Her har flere haft stor glæde af konsulenterne fra CAD som sparringspartner eller en tilsynsførende fra AT, som ved det særlige indsatsbesøg inspirerede mester til at lave om på værkstedet og rutinerne på arbejdspladsen. 18

EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER

EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHEDER Laura Veng Kvorning, Angelika Dziekanska, Louise Hardman Smith, Christina Madsen, Lisbeth Nielsen, Helle Løvdal Buchardt

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN

EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN EVALUERING AF IMPLEMENTERINGEN AF FOREBYGGELSESPAKKER I DØGNINSTITUTIONER OG HJEMMEPLEJE LOUISE HARDMAN SMITH, ANGELIKA DZIEKANSKA, LAURA VENG KVORNING, LISBETH NIELSEN, HELLE LØVDAL BUCHARDT, MARTIN OHMANN

Læs mere

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk

Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke. Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk Støtte til små byggevirksomheder i at gennemføre en forebyggelsespakke Sisse Grøn og Hans Jørgen Limborg sig@teamarbejdsliv.dk BAGGRUND Forebyggelsesfonden udbyder fra 1. september 2013 forebyggelsespakker

Læs mere

GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN

GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN FOREBYGGELSESPAKKE GODE RUTINER AFLASTER KROPPEN Nærings- og nydelsesmiddelindustrien DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af pakken 3 Sådan gør man 5 Fase

Læs mere

Vold og Trusler Fra fortælling til forandring

Vold og Trusler Fra fortælling til forandring Vold og Trusler Fra fortælling til forandring En forebyggelsespakke til Døgninstitutioner og hjemmeplejen Arbejdstilsynet ved Psykolog Tom Hansen 1 Fonden for forebyggelse og fastholdelse Udbyder Forebyggelsespakker

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014

Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. November 2014 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse November 2014 0 Bilag til Evaluering af effekten af forebyggelsespakker Evaluering af effekten af forebyggelsespakker

Læs mere

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden 09-0959 - SIKO - 04.11.2009 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden Arbejdsmiljøforligskredsen har den 4. november fordelt pengene i Forebyggelsesfonden

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel

Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel Et projekt med fokus på arbejdsmiljø, trivsel og sundhed Med udgangspunkt i et eksisterende projekt i VIA, er målet med oplægget, at give ideer og inspiration

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015

Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle. Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 Søg om støtte til et mere sikkert og rummeligt arbejde for alle Ninna Christiansen & Henriette Jul Hansen 14. April 2015 To mål og flere støtteordninger Forebyggelse bedre arbejdsmiljø Fastholdelse Seniorpakke

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SUNDT KLIP DREJEBOG FOREBYGGELSESPAKKE. Frisører og anden personlig pleje. Sådan gennemfører I forebyggelsespakken

SUNDT KLIP DREJEBOG FOREBYGGELSESPAKKE. Frisører og anden personlig pleje. Sådan gennemfører I forebyggelsespakken FOREBYGGELSESPAKKE SUNDT KLIP Frisører og anden personlig pleje DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af pakken 3 Sådan gør I 5 Fase 1: Forberedelse 5 Fase

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER

ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER FOREBYGGELSESPAKKE ELASTIKTRÆNING TIL SLAGTERIER DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort om elastiktræningspakken 3 Sådan gør I 5 Fase 1: Forberedelse og opstart 5 Fase

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

BILAG til HOVEDRAPPORT 2015

BILAG til HOVEDRAPPORT 2015 2015 Resultater fra Brugerundersøgelse 2015 December 2015 BILAG til HOVEDRAPPORT 2015 0 Arbejdstilsynets Brugerundersøgelse 2015 Bilag til Hovedrapport CapaHouse ApS 8. Bilag 8.1 Datagrundlag 8.2 Spørgeskema

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen. Direktør Charlotte Fuglsang Arbejdsmiljø og sundhedsfremme i dagligdagen Direktør Charlotte Fuglsang Sundhedsfremme (hovedformål 3) Fremover er det primært projekter, der integrerer sundhedsfremme- og arbejdsmiljøindsatsen, som kan

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Træ og møbler Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler Arbejdstilsynet gennemfører i perioden 2011til og med 2015 særlige tilsynsindsatser med mere fokus på dialog og

Læs mere

Løft rigtigt, når I gør rent

Løft rigtigt, når I gør rent KOST-SERVICE Løft rigtigt, når I gør rent - et TR/AMR værktøj til dig og din arbejdsplads Dette værktøj er til dig, som er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller tillidsrepræsentant (TR). Du kan læse om,

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014

Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Handlingsplan: Tunge løft Side 1 af 2 Arbejdsmiljøgruppe: Produktionsskolen Nordvestjylland Udskrevet: 10-06-2014 Navn: Tunge løft Deadline: 01-01-0001 ID: 2 Ansvarlig/ Afdeling: Administrator pvnj/ Produktionsskolen

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Solhavecenteret den 3. maj 2012 Centerleder Lis Kramer Pedersen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

SKÅN KROPPEN, OG STYRK TRIVSLEN MED ET GODT ARBEJDSMILJØ

SKÅN KROPPEN, OG STYRK TRIVSLEN MED ET GODT ARBEJDSMILJØ FOREBYGGELSESPAKKE SKÅN KROPPEN, OG STYRK TRIVSLEN MED ET GODT ARBEJDSMILJØ i plastindustrien Plast, glas og beton DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 6. marts 2012 kl. 17.00-19.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor Arbejdspladsvurdering for Lager Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted som minimum benytte

Læs mere

Fælles APV-indsatser 2016

Fælles APV-indsatser 2016 Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på

Læs mere

MODTAGER KULTUR. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

MODTAGER KULTUR. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros MODTAGER KULTUR Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvordan tager vi godt imod? Hvor gode er vi egentlig til at få nye kolleger til at føle sig velkomne i vores afdeling eller på virksomheden?

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere