L E M V I G K I R K E G Å R D

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L E M V I G K I R K E G Å R D"

Transkript

1 L E M V I G K I R K E G Å R D Å R S J U B I L Æ U M Lyde og linjer er faldet til ro i de dødes have. Planterne samler sig trygt om at gro på de kæres grave. Mennesker standser, fordybet i afsked med dem der nu rejser så langsomt mod evighed. Lars Busk Sørensen, 2007

2 Indholdsfor tegnelse Af jorden skal du igen opstå! af fhv. sognepræst Erik Bitsch INDLEDNING Side 2-3 HER SKAL SORGEN IKKE VÆRE HJEMLØS Side 4-7 LEMVIG KIRKEGÅRDS HISTORIE Side 8-9 GRAVMINDER GENNEM TIDERNE Side LEMVIG KIRKEGÅRD Side ÅRETS GANG Side 20 DE ALLIEREDE KRIGERGRAVE Side Det er opløftende at have nogle at savne og nogle at se op til også selv om det er vemodigt at skulle se helt op i himlen. Mange af dem, vi savner, blev måske sænket i jorden her på Lemvig kirkegård. Generation efter generation er siden 1807 lagt til hvile her på Vesterbjerg. Tidligere var kirkegården lige uden for Lemvig kirkes mure, - hvor der nu er torv. Menighedsrådet vil med dette lille hæfte gerne markere 200- års jubilæet for Lemvig kirkegård og benytte anledningen til at fortælle om den have, som er anderledes end alle andre haver i Lemvig. For netop Lemvig kirkegård har så mange spændende historier at fortælle, - så mange smukke og anderledes gravsten at fremvise, at en vandring her i de dødes have kan blive mere livsbekræftende, end du tror! Mon ikke mange af de mennesker, vi hver især lige nu tænker på, ville have vovet at sige, at hjerteligheden havde sit udspring i Betlehem, - fordi det menneske, som dér blev født i en stald, holdt os til livet, åbnede øjnene for blinde, fik os til at høre alt det, vi ellers var døve for og gjorde mennesker modige, når de var lammede. Som helt små blev de fleste båret hen til en døbefont, for netop at komme til at tilhøre ham. Præsten læste ved den lejlighed ordene fra 1.Pet.1,3: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Der blev så øst tre håndfulde vand over barnets hoved for at gøre det klart, at alt, hvad der skiller dette barn fra Gud, det er nu vasket bort. Og ved hver begravelse eller bisættelse siger præsten igen præcis de samme ord og efter at have nævnet den afdødes navn kastes tre skovlfulde jord på kisten, - Af jord er du kommet, - til jord skal du blive, - af jorden skal du igen opstå! Som kristne tror vi, at det levende håb vi har fået i dåben, håbet om ikke bare i livet, men i al evighed at være i den levende Guds hænder, at det håb nu er opfyldt. Ham tilhører vi både i liv og i død. Når vi går en tur på kirkegården, mindes vi også om, at vores liv en dag er slut. Men vi mindes også om, at livet ikke blot er en ligegyldig ventesal på en tilfældig station. Og at vores tid er begrænset, betyder ikke, at den er en overflødig parentes i historiens løb, - for Gud er der. Døden har tilsyneladende fejret mange småsejre, - og fejrer mange småsejre ved dødslejer, der føles så inderligt onde. - Men hovedslaget har døden tabt. Det blev bevidnet påskemorgen. Så pris, min sjæl, den Herres navn, som endte dødens dage, som kom fra graven, os til gavn, med lys og liv tilbage, som med sit ord, før vi det ved, opvækker støv til herlighed! (DDS. 560,3) Du er velkommen til at gå en tur på Lemvig kirkegård, - og giv dig bare god tid! 2 I N D L E D N I N G I N D L E D N I N G 3

3 Her skal sorgen ikke være hjemløs af journalist Niels Thure Krarup Nænsomt, næsten som for at kærtegne, bøjer Ove Bjerregaard sig mod den lave, lyserøde rododendron, som livsbekræftende breder sig over det stilfærdigt knasende grus bag de lave hække. Diskret, ligesom han vel har børstet et støvfnug væk fra sin kones skulder, piller den høje, gråhårede mand en enkelt blomst, der er begyndt at visne, ud af det frodige mylder, som lyser op under den grå himmel - lige så livskraftigt som hans savn efter hende, som han begravede her for fem år siden. imødekommer så vidt muligt de ønsker, som man kommer med. For eksempel har ældre efterladte et par gange spurgt, om der kunne stå en bænk tæt ved deres grav, og det har vi da fundet ud af. I nogle få tilfælde indrettes og pyntes et gravsted på en måde, der ikke lige er efter min smag, men vi har aldrig haft konflikter om den slags med nogen, siger Kai Bruun. Med stilfærdig situationsfornemmelse møder han folk, som kommer her, på netop deres præmisser: Et gravsted kan næppe passes med større nænsomhed end hans. To gange hver dag besøger han normalt Sonja, hvis første mand ligger under den meget ældre sten her til højre. Under hendes navn på den yin-og-yang-formede sten til venstre skal Oves navn engang stå. Mellem stenene har en opstammet buksbom for længst slået rødder efter et flyt hertil fra haven derhjemme, og foran liver friske buketter med roser op sammen med små granit-fugle. Hun var enke og tretten år ældre end jeg. Før vi giftedes os, var jeg ungkarl, og som enkemand føler jeg mig sådan set ikke ensom, men jeg har et behov for at komme og kigge til hende, indrømmer han. Han har jo egentlig nok at lave, for der skal holdes hus, men han giver gerne efter for sin daglige uro: Jeg skal op og snakke med Sonja. Og det står jeg så og gør i mine egne tanker, fortæller han stilfærdigt. Jamen kunne han ikke bare have gjort det foran et billede af hende derhjemme? Nej, for her bor hans sorg, og her møder han jo også Kai Bruun, som han kender fra arbejdstiden på havnen i Thyborøn. Nu står Kai for driften af kirkegården her i Lemvig, hvor grave kan passes mod betaling; og Kai har det fint med, at personalet kun sørger for godt hver tredje af de gravpladser her. I det hele taget er kirkegårdslederen fleksibelt indstillet: Vi Ved et dødsfald skal de have god tid til, at vi sammen kan finde det rigtige gravsted. Og deres følelser omkring begravelsen, som vi skal hjælpe dem med, er jo vidt forskellige, alt efter hvem de har mistet og hvordan det er sket, tilføjer Kai Bruun. Han reklamerer ikke med, hvor langt kirkegårdens service rækker, men i vore dage, hvor tre ud af fire begraves her i urner, kan han og hans folk faktisk godt hjælpe pårørende, der fortryder valget af gravsted: Det sker vel en 3-4 gange om året, at vi flytter en urne til en grav, der af den ene eller anden grund passer bedre i størrelse eller beliggenhed. Den mulighed var uvurderlig for Tyge Windfeld-Lund, der som dreng i sin jolle med kølige stænk på sin pande fik viet til uro sit sejlersind, som Limfjords-sangen siger. Han er et par år før de firs vendt tilbage til sin barndomsby efter et liv som skibsdreng, styrmand, kaptajn, og til sidst lods i Helsingør. Undervejs mistede han efter 49 års ægteskab sin kone, Tove - ungdomskæresten her fra Lemvig. Jeg forstår slet ikke, hvordan jeg kunne være så heldig at finde et så fint sted her, siger han, mens han lidt genert vender sit ansigt bort, tørrer sine øjne og rømmer sig bag glæden over den fredfyldte plads i ly af kapellet føler han stadig en stærk understrøm af sorg og savn. Han havde Toves urne med, da han vendte hjem til Lemvig sammen med den 20 år yngre Kirsten, som han traf efter Toves død og giftede sig med: Hun var højt begavet, og kaldte mig af uransagelige grunde den klogeste mand, hun havde kendt. Hun var mor til fire og havde to skilsmisser bag sig, og var alligevel sikker på, at tredje gang var lykkens gang. Det blev det - i syv år. Og her, hvor Kirstens urne nu står ved siden af Toves, taler vi om dybden i den hårde, gamle erkendelse, at Evigt elskes kun det tabte. Mens Tyge sætter en blomst på graven, som han har med hjem fra et besøg hos Kirstens børn i weekenden, fortæller han, at lægen forleden kaldte ham mere sund og rask, end mange yngre mænd. Men hvordan kan man skønne på det, når graven her stadig er alt, alt for virkelig, og fylder så meget i tankerne? Nogle få meter syd for, hvor vi står, ligger de grave, som Hanne Madsen kigger til et par gange om ugen. De fylder meget i hendes tanker: Ægtemanden Jakob, svigerdatteren Anni, der døde i barselseng med tvillingerne, hun deler grav med, samt hendes egne forældre, en søster og hendes datter, som døde før de fyldte fyrre ja, mere end en snes medlemmer af familie og slægt er lagt i jorden her omkring i løbet at de seneste årtier. Kirkegårdens folk passer de fleste af gravene - og det gør de godt - men jeg holder selv de tre store, fortæller Hanne. Jeg har kræfter og tid, og jeg går op i at vælge de bedste blomster til dem nede på torvet, tilføjer hun. Vi har begge svært ved at forestille os, at dér - lige uden for kirken - lå gravene indtil for 200 år siden men da lå de jo i hvert fald ikke i vejen for parkeringen. Hannes slutbemærkning er en vigtig pointe for enhver, der har et forhold til en kær afdøds grav: For resten er det for mig næsten endnu vigtigere end at komme med friske blomster, at de kommer væk igen før de visner ellers giver de i hvert fald et dårligt indtryk. Jeg nikker, og husker på, at jeg på vej herfra lige skal hen og hilse på mine svigerforældre, der begge blev begravet fra den beskedne hvidkalkede bygning med det røde tegltag bag os. Den er jo et kapel og ikke en kirke, men det her er alligevel en kirkegård. Når vores modersmål ikke har et religiøst neutralt ord, der svarer til det engelske graveyard - gravgård - eller det tyske Friedhof - fredsgård - må det vel være, fordi Danmark har været næsten monoreligiøst indtil for få årtier siden. Til 4 HER SKAL SORGEN IKKE VÆRE HJEMLØS HER SKAL SORGEN IKKE VÆRE HJEMLØS 5

4 Hanne Madsen Ove Bjerregaard gengæld har det vel været (og er?), som Kai Munk sagde: Danskerne tror på Gud - ikke for lidt, og i hvert fald heller ikke for meget. Selv om Ove Bjerregaard tavst fortæller sin kære Sonja hver eneste dag om sit liv her, fæster han ikke lid til den gådefulde påstand, at efter døden og en opstandelse kommer der et evigt liv: Vi talte da om det, men ingen af os troede på det, så på en måde var vi vel ateister. Vores snak om døden, mens Sonja levede, drejede sig mere om rent praktiske ting - som fx at jeg også skal begraves samme sted. Sonjas søn har det dårligt med at komme her på kirkegården, for han var kun 16 år gammel, da hans far døde, men til gengæld har hans kone lovet mig, at i stedet vil hun så til sin tid se efter vores grav. Når Hanne Madsen gør orden på Jakobs grav strejfer tanken hende af og til, at her skal hun også engang ligge ved siden af ham. Og hvordan de så skal ses igen - genopstået - tør hun ikke sige: For mig er det tåget og uvist, men det giver mig ro at tro på det og det gør jeg, for ellers kunne man vel lige så godt melde sig ud af folkekirken med det samme. Men foreløbig må gensynet vente - dog ikke fordi hun regner med at forelske og gifte sig igen: Nej, aldrig! Det kan jeg sige dig: Jeg kan ikke forestille mig, at der skulle en anden mand ind i mit liv efter ham, som jeg fik 44 år med. Jeg klarer mig fint med at være alene. Jeg har det hverken ensomt eller kedeligt blandt mange gode venner og gamle kolleger. Så gensynet skal helst vente mange år endnu, siger Hanne, især fordi jeg gerne vil opleve meget mere med mine børn, og jeg vover da også at se frem til, at mit barnebarn på syv år skal konfirmeres. Det er en glæde for både mig selv og de yngre i familien, når jeg fx ved festlige lejligheder kan give en håndsrækning ved at bage eller skrive en sang. Og mens hun færdes med rive og vandkande blandt de mange kære grave glæder hun sig lige nu til dynastiets første fætter&kusinefest om kort tid: Kommer alle, bliver vi 63! Tyge tør ikke tro på, at der et sted ude i galakserne venter os et gensyn. Han voksede ganske vist op her som præstesøn, men finder ikke mening i kødets opstandelse og det evige liv, der afrunder den kristne trosbekendelse: Først når far kom ned af prædikestolen om søndagen, måtte min bror og jeg spæne ned til vores joller og komme ud på fjorden. For meget påtvunget religion i de år medvirkede til, at jeg tog ud at sejle og meldte mig ud af folkekirken. Men da Tove fornemmede, at hun ikke havde så langt igen at leve, fik hun mig til at melde mig ind igen, og senere var Kirsten godt tilfreds med det, for hun var vistnok lidt troende, beretter den gamle lods. Efter en pause tilføjer han tænksomt: Men når man står en stjerneklar nat og stirrer ud i rummet, kan man næsten ikke lade være at spørge sig selv, om der alligevel kan være noget derude bagved. Jeg ved det ikke men der er jo så meget, jeg ikke ved, og det kan jo sætte flere tanker i sving end godt er. Selv om kirkegårdsleder Kai Bruun er ansat på sine kvalifikationer, og ikke på sin religiøse overbevisning, har han det nemt og enkelt med troen, og som kirkesanger i Thyborøn har han medvirket ved mange begravelser. Præstens ord over den første skovlfuld jord - Af jord er du kommet - har forbindelse lige ned i hans tros rødder i bibelens første historier, hvor Gud Herren formede mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.. Og fra sit daglige arbejde kender han bedre end nogen den fysiske realitet i ordene over den anden skovlfuld på kisten: Til jord skal du blive. Når der så ved det sidste drys jord siges af jorden skal du igen opstå, er vi rykket fra kirkegårdslederens ansvarsområde og over i Vor Herres. Men en ældgammel begravelsesskik, som Kai Bruun viderefører, tolker symbolsk, hvad de ord betyder: Vi begraver jo vore døde med kistens fodende mod øst, fordi den gamle tradition siger, at Jesus Kristus kommer til syne igen derfra, lige som solopgangen, og så skal de døde bare lige kunne rejse sig og gå ham i møde. I en tid, hvor urner er langt mere almindelige, giver det jo ingen mening, men det bekymrer mig ikke, hvordan det vil ske. For når vi kan læse i bibelen, at Jesus lovede at gå foran os, så tror jeg på det. Kirkegårdsleder Kai Bruun HER SKAL SORGEN IKKE VÆRE HJEMLØS 7 Tyge Windfeld-Lund

5 Lemvig Kirkegårds historie af sognepræst Poul Erik Knudsen D. 16 juni 1807 blev den dengang nye Lemvig Kirkegård første gang taget i brug, da man begravede Else Marie skræddermester Mathias Staffs datter. Indtil da havde kirkegården ligger på torvet omkring kirken. Pladsen her var efterhånden blevet alt for trang, da der for uden kirkegården skulle være plads til vej omkring kirken, stendige og byens torv foran rådhuset. Lemvig bys indbyggertal var på det tidspunkt omkring 400, hvorfor det siger sig selv, at det ikke begyndte med den kirkegård, vi kender i dag. Den første kirkegård uden for byen gav plads til 300 grave og var beliggende på arealet fra Vesterbjerg og op imod det nuværende kapel. Siden hen er kirkegården udvidet i år 1871, 1901, 1917, 1934 og sidst i år 1966 og tæller i dag et areal på knap m.2 og med omkring 4000 gravpladser. Det er forventeligt, at kirkegårdens nuværende areal vil række ud i den overskuelige fremtid bl.a. fordi kremeringer, som ikke kræver så stort et gravsted, bruges meget mere i vore dage end da man foretog de sidste jordkøb til kirkegården. Det ældste bevarede gravsted på kirkegården er fra 1812 og på en lille hvis marmorplade står der; Christiane, Frederikke Stougaard, født Bræmer, født 8 september 1775, død 14 april Fred med hendes støv. Man må sige, at dette familiens sidste ønske er gået i opfyldelse. ofte var for lidt plads. Igen i 1960-erne blev kapellet forlænget og der blev etableret et kisterum på bagsiden af kapellet. I dag foregår langt de fleste begravelser og bisættelser fra kapellet, men flere gange om året bruges stadig Lemvig Kirke. I 2005 blev kapellets indre renoveret og bl.a. forsynet med alterbord og antependium udført af væver Lene Abildgaard Knudsen. Antependiet tager sit udgangspunkt i v. 5 i salmebogens nr. 754; Se nu stiger solen. Det er en salme, som ofte bruges i forbindelse med begravelser i kapellet. Vers 5 lyder således; Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind, did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind, ret som om det ånded af lyset ud o du milde Fader, min skaber, Gud. Kirkegårdens graverbolig på vejen op af Vesterbjerg blev bygget i 1920 på tomten af en tidligere bolig. Her boede gennem mange år kirkegårdens graver og da det ikke længer var tilfældet husede boligen kontor for graver og sekretær. Boligen blev i 2005 solgt til privat bolig og kirkegårdens kontor blev ved samme lejlighed flyttet sammen med værksteder og faciliteter for mandskabet med indgang på Ydunslund. I 1960-erne blev der etableret klokkestabel på kirkegården, som nu bruges ved begravelser her i stedet for kirkeklokken i Lemvig Kirke. Under 2. verdenskrig og i årene umiddelbart efter blev der begravet omkring 120 allierede og tyske soldater og tyske flygtninge rundt omkring på kirkegården. Umiddelbart efter krigens afslutning blev disse samlet i de to mindelunde ved siden af hinanden for henholdsvis allierede og tyske soldater. Kapellet på kirkegården blev først bygger i Ind til da foregik begravelserne i kirken, hvor efter kisten blev bragt til kirkegården. I 1917 blev kapellet udvider førte gang, fordi det 8 L E M V I G K I R K E G Å R D S H I S TO R I E L E M V I G K I R K E G Å R D S H I S TO R I E 9

6 Gravminder af formand for Foreningen for Kirkegårdskultur Elof Westergaard Lemvig kirkegård ligger højt beliggende på Vesterbjerg oven for den gamle købstad. Fra et udsigtspunkt lige uden for kirkegården kan man skue ned over Lemvig by og havn. Man ser ned på den levende og pulserende by, mens man har kirkegården i ryggen. Derinde på kirkegården ligger de, som førhen gik omkring nede i gaderne og havde deres liv i byen. Kirkegården står således i kontrast til den levende by, men den binder samtidig fortid og nutid sammen. Byens historie spejler sig inde på kirkegården. Anlæg, beplantning og gravminder viser forskellige tidsepoker. Her finder vi, hvad de pårørende har fundet og stadigt finder væsentligt at sætte som minde over deres døde. Monumenter og have Kirkegårdsreformen af 1805 åbnede mulighed for anlæg af kirkegårde uden for byernes midte. Hidtil havde kirkegårdene ligget omkring kirkerne. Øget befolkningstal i byerne og de hygiejniske forhold nødvendiggjorde en reform. Kirkegårdene blev selvstændige, afgrænsede områder. Og de nye kirkegårde frigjort af kirken åbnede for en kirkegårdskultur, hvor gravminderne kom til at fylde mere, og hvor kirkegården samtidig i højere grad fik karakter af have og park. På de nye kirkegårde fik det nye borgerskab mere plads til at sætte iøjnefaldende og mindeværdige monumenter på gravene. Det gælder også på Lemvig kirkegård indviet i De nye kirkegårde kom således i højere grad til at spejle de sociale skel i samfundet. Kontrasten blev større mellem de store, indhegnede gravsteder med voluminøse monumenter og de mere beskedne små marmorsten eller trækors. Inskriptioner og symboler Gravminderne bærer oftest navnetrækkene på de, der ligger begravet, samt årstallene for afdødes fødsel og død. Stenene kan endvidere vise symboler af religiøs eller mere verdslig karakter. De kristne symboler er rigt repræsenteret på Lemvig kirkegård. Betænk blot de små symboler: stjernen og korset, som per tradition er hugget ind i mange af stenene. Stjernen og korset markerer den afdødes fødsels- og dødsår, men de indskriver samtidig den døde i den kristne historie. Stjernen er symbol på Jesu fødsel. Korset symbol på hans død. Korset er endvidere med i mange dekorationer, og flere gravmonumenter har korsform, f.eks. de hvide marmorkors. Lemvigegnen blev i slutningen af det 19. århundrede stærkt præget af vækkelserne, af såvel Indre Mission som af den grundtvigske bevægelse. Disse vækkelser har sat deres spor på flere af kirkegårdens gravminder. Et kirkeligt tilhørsforhold kom ofte til udtryk i f.eks. valg af et særligt bibelsted eller et salmevers. De missionske fandt det naturligt at sætte et bibelcitat, mens de grundtvigske snarere ville vælge en linie fra en af Grundtvigs salmer. En bestemt bogstavstype, de gotiske bogstaver, fik betydning for nogle af de bibeltro missionsfolk. Denne skrift blev kaldt for bibelbogstaver, idet Bibelen i hjemmet var trykt med disse typer. Gotiske bogstaver hugget ind i sort blankpoleret granit og forgyldt med bladguld blev det naturlige valg til gravstenen. Det er imidlertid ikke kun kristne symboler, som finder plads på gravminderne. I det 19. århundrede med nyklassicismen vandt også andre symboler frem, antikke symboler, såsom urnen og den brudte søjle. Kopier af Thorvaldsens medaljoner, vandt stor udbredelse. F.eks. Aurora er at finde på Lemvig kirkegård. Personlige gravminder Gravminderne opsat på kirkegården i perioden 1923 til 2000 bærer præg af, at de fleste af dem er udført på det stenhug- gerværksted, som lå i Weibelsgade. Værkstedet blev drevet af Torvald Westergaard fra og hans søn Ejgil Westergaard fulgte fra De to sten- og billedhuggere arbejdede ud fra stærke idealer. Kunst og håndværk blev søgt forenet, og den industrielle udvikling inden for stenhuggerfaget blev betragtet med kritisk sans. Mange af disse gravminder er kendetegnet ved godt håndværk og stor fornemmelse for sammenhængen mellem skrift, udsmykning og stenens form. Værkstedet har endvidere bidraget med mange personlige gravminder, som på en enkel, klar og ofte fantasifuld måde viser f.eks. afdødes erhverv eller de pårørendes taknemmelighed og religiøse forhåbninger. Her er gravminder for bogbinderen, læreren på teknisk skole, musikeren, kaptajnen, rektoren og mange andre. Og her er monumenter med engle, bibelsteder og salmevers. I alle tilfælde arbejder inskription, udsmykning og stenens form sammen. På Lemvig kirkegård findes der desuden enkle eksempler på gravminder udført i andre materialer end sten: Tømrermester Dalgaards gravminde over sin hustru skåret i egetræ samt to keramikgravminder udført af keramikeren Per Ahlmann. Det 20. århundrede Gravminderne i det tyvende århundrede bevægede sig hen imod mere enkle sten kendetegnet ved minimal inskription og færre symboler. Demokrati, sekularisering, industrialisering og den ændrede begravelsesform ( fra jordfæstelse til kremering) har alle været medvirkende til denne udvikling. Titler er stort set forsvundet fra nyere gravminder og trosforhold kommer sjældent direkte til udtryk på stenene. Gravstenenes former er også ændret. Stenmonumentet på sokkel tilhugget på alle sider er blevet afløst af liggesten eller af plader i græs. Fra 1960 erne forsvandt de fleste af soklerne. Det var samtidig med, at vi slap formerne. Nu skulle gravmindet ligge ned. De glatpolerede og ofte farverige søsten og senere de brændte natursten blev de populære gravstenstyper. Den brændte natursten har vundet stor udbredelse. Det er en sten, der har passet til den sidste halvdel af det tyvende århundrede. Den er enkel og er med sin form med til at understrege vi menneskers lighed i døden. Den kan umiddelbart ligne en natursten, men den er et industriprodukt, en udskåret granitskive. 1 0 G R A V M I N D E R G R A V M I N D E R 1 1

7 Signalement af nutiden Globaliseringen påvirker i dag kirkegårdskulturen både mht. materialer og symboler. Stenene er ikke længere kun bornholmsk eller svensk granit. Fremmedartede granittyper fra Asien er kommet til, og fjernøstlige symboler som f.eks. gravminder i form af yin og yang er at finde på Lemvig kirkegård. Denne udvikling i retning af større mangfoldighed vil givetvis fortsætte. Gravminderne er desuden ikke længere den eneste ting placeret på gravstedet. De pårørende har udover stenen måske valgt at placere en bamse, små figurer, olielamper eller andre pyntegenstande. Disse ekstra ting på gravstedet fortæller, hvordan en mere psykologisk præget tilgang til kirkegården nu føjer sig til de religiøse symboler på gravminderne. Denne udvikling sætter nye udfordringer til kirkegården. Der skal i dag være plads til vide rammer for den pårørende til at udtrykke og dermed bearbejde sin sorg, men kirkegården er samtidigt et fælles rum med en særlig historie om Lemvig. Det fordrer sans for mangfoldighed, men samtidig fornemmelse for det betydningsfulde i at værne om de kulturelle og religiøse særpræg, som hører dette sted og denne egn til. Konsul Anthon Andersens monument Tilhugget monument med to marmorkors samt bronzerelief med portrætter. Bestyrer af Det nørrejyske Redninsvæsen fra På soklen udhugget kors, hjerte og anker symbol på tro, håb og kærlighed. Granitudhæng til krans. Lille natursten med marmorkors. Indhuggede malede bogstaver. 19.århundrede. Købmand Christensens familiegravsted. Centralt placeret på kirkegårdens hovedgang op mod kapellet. Det smukke jerngitter danner en samlet helhed om gravstedet med de forskellige typer af mindesten fra århundrede. Familien Christensen havde købmandsforretning i Vestegade. Marmorkors og sort poleret granit, marmor i sandsten Havnefoged Rønbergs monument. Smukt tilhugget sokkel med karniskant, hvorpå den tilhuggede granitstele rejser sig og afsluttes med en urne i marmor. Sejrskrans som symbol på stelen. A.J.Rønberg og hans søn, som også ligger begravet på det samme gravsted var begge havnefogeder i Lemvig. Digteren Thøger Larsen og hans hustru Thyra Larsen. Hvid italiensk Carraramarmor. Facaden udformet som klassisk antikt tempel med korithiske søjler. Udført af Torvald Westergaard. Stenen blev valgt af Thyra Larsen, som var meget optaget af det antikke Italien. Rebslagermester Hans Vilhelm Ekmann og hustru Sevilla Theodora Ekmann Poleret sort svensk granit. Sokkel med monument poleret på alle sider. Slutter i toppen med brud. Indhuggede gotiske bogstaver belagt med bladguld. Symbol: enkel kors. De gotiske bogstaver også kaldt for bibelbogstaver, da denne skriftstype blev brugt i biblen. Enkeltgravsten på købmand Christensens familiegravsted. Marmorrulle i sandsten. Med medaljon, reproduktion, af Torvaldsens Dagen - Aurora med Lysets Gelius. Bearbejdet sandsten med træ og blade. Afbrudt søjle på sokkel udført i granit. Søjlen et antikt symbol. Den brudte søjle symboliserer et brudt levnedsløb. 1 2 G R A V M I N D E R G R A V M I N D E R 1 3

8 P. C. og Margrethe Gjelstrups gravminde. Hugget forside med kløvede kanter med indhugget relief af syngende børn. Moselykke granit. Gjelstrup var seminarieforstander på Nr. Nissum Seminarium. Inskription på latin øverst: Gloria in exelsis Deo (Ære være Gud i det høje), Nederst bibelvers fra Romerbrevet. Familien Pinholdts gravminde. Rektangulær tilhugget sten med billeddramme og inskription. Blå bornholmsk granit. Navnetrækket med indhuggede sortmalede blokbogstaver. Salmevers med fremstående bogstaver nederst: Gud, vi er i gode hænder, dine hænder, gode Gud. Bogbinder Henriksens gravminde. Blå bornhomsk granit. Stenen er formet som en indbunden bog med matslebne hjørnekanter. I ryggen indhuggede bogstaver. Oprindeligt med forgyldte bogstaver. Udført af Arne Westergaard. Fællesmonument med relief Lysets engel bærende sol og måne. Salmevers nederst på stenen hentet fra Grundtvigs salme O kristelighed: O vidunder-tro!, du slår over dybet din gyngende bro. Grønlandsk marmor med relief med søjleramme. Bibelsk fortællende motiv: Jesus som tolvårig i templet omgivet af de skriftkloge. Udført af Ejgil Westergaard. Gravminde i træ tegnet af maleren Hans Brøgge og udført af tømrermester Carl Dahlgaard over hans hustru. Værket er udført i egetræ. Udhugget skulpturel form: en død svane. O. V. Höft og hustru Erna Höfts gravminde. Blå bornholmsk granit. Tilhugget. På stenen matsleben palet med pensler. Indhuggede bogstaver. Skrifttype: Höfts egen håndskrift. Logoet (MFD) på stenens højre hjørne er Malernes Fagforening Danmark. Lærer i frihåndstegning på teknisk skole Urneplader i halmstadgranit med fremstående bogstaver. Gennem det 20 århundrede ændret gravpraksis fra kiste til urnegravsteder. Stor natursten over kredslæge C.P. Jensens familiebegravelse. Stor natursten hvor inskriptionen med de store indhuggede bogstaver er smukt og enkelt placeret på stenen. Mads og Anna Madsen. Tilhugget monument i blå bornholmsk granit med udhugget i relief Mads Madsens tremastede skonnert. Store fremstående bogstaver. Urnemonument i rød, blå og lys granit. Monumentet forestiller en sommerfugl, som symbol på opstandelsen. På sommerfuglens vinger ses endvidere relieffer med forskellig kristne symboler. Møbelhandler Arne Holms gravminde. Lille natursten. Arne Holm valgte selv denne sten. Hans far Magnus Holm havde sat denne sten ved sommerhuset på Holmsøre og havde selv hugget den som sten over Danmarks befrielse: Fri Tilhugget bornholmsk granit på sokkel med symbol: livets træ og med hjerteform. Symbolerne er bibelske og knyttet til det salmevers, som præger stenen. Salmeverset er fra Grundtvigs salme: Øjne I var lykkelige. Hjerte da du ordet troede, livets træ randt op af rode. Karl Mathiesen arbejdede som svend hos både Torvald og Ejgil Westergaard. Karl har selv hugget stenen. Frederik og Thora Them. Gravminde i bornholmsk granit med store fremstående bogstaver. Stenen er formet som en nodebog. Gravmindet tegnet og udført af Ejgil Westergaard. Frederik Them var dirigent for Lemvig FDF og senere Lemvig Amatørorkester. Stenen blev rejst af hans gamle elever. De fremstående noder er en fanfare. Brændt natursten i halmstads granit med indhuggede bogstaver i skriveskrift. Denne gravstens type har været udbredt fra omkring 1980 og frem. 1 4 G R A V M I N D E R G R A V M I N D E R 1 5

9 Ahlmann, keramikgravminde med ornamentisk indramning, udført af keramiker Per Ahlmann Poleret natursten med kløvede kanter. På mange gravsteder er det ikke længere kun sten og planter, men der sættes andre genstande. Gravmindet formet som yin og yang. Globalisering påvirker også kirkegårdskulturen. Granittyper og symboler fra fjerne himmelstrøg finder nu også plads på kirkegården. Lemvig Kirkegård af museumsinspektør Ellen Damgaard Lemvig kirkegård er en lystvandring både for den historisk interesserede og haveelskeren og dermed ganske sikkert også til trøst og opmuntring for en sørgende. Den er på unik vis præget af gartnere med sans for den langsomme tid og af stenkunstnere fra byens fine stenhuggerværksted Westergaard erne. Går man op ad hovedgangen fra Vesterbjerg mod kapellet, møder man en række af byens kendte familier fra årtierne omkring 1900 og op til 1940 erne. Det er som at gå på byens Vestergade og løfte på hatten for købmændene, garveren, tobaksfabrikanten, konsulen og den store kreaturhandler. Ét af de mest markante gravsteder rummer købmand Niels Christensen og hans familie. Her er støbejernsgitter, sort poleret granit og hvide marmorkors, bl.a. tre små kors for spæde børn. Han var i lære hos købmand A. W. Andrup, hvis gravsten fra 1868 stadig findes på kirkegården, og i kompagniskab med folk fra Bechgaard-familien, der drev tømmerhandel, manufakturforretning og købmandshandel i Lemvig. Som genbo på kirkegårdens hovedgang har Niels Christensen sin kollega L. B. Bechgaard, der var gift med hans datter Marie Længere op ad hovedgangen møder man konsul og garvermester S. Chr. Fynboe, død 1917 og begravet i familiegravstedet. Konsul Fynboe var drivkraften bag oprettelsen af en teknisk skole i Lemvig med henblik på at fremme håndværkerstandens uddannelse og sociale stilling. Skolebygningen i Søndergade fra 1901 er stadig en pryd for byen; den demonstrerer det ypperste byens håndværkere kunne præstere af kvalitet og idérigdom. Fynboes kongstanke var, at bygningen ikke blot skulle være en teknisk skole, men et hus, der kunne samle flere grene af samfundsbyggende art inden for sine mure. Det kom det til; her havde byens bibliotek og museum sine første lokaler, og det blev rugekasse for kursusvirksomhed og en række af byens foreninger. Ved kapellet findes endnu et minde om Teknisk Skoles virksomhed på gravstenen over maler O. Høft. Navnet er hugget efter Høfts egen håndskrift. Ældre Lemvigere kender dette navnetræk fra deres tegneprøver fra eksamen på Teknisk Skole. På kirkegårdens hovedstrøg træffer vi også kreaturhandler Niels Mattrup, der startede som uldkræmmer og efter sigende tjente sin formue i et forrygende slag lydløs mausel med et par ingeniører fra et udtørringskonsortium, der opererede på Thorsmindetangen. Det var i kr. stod på spil, som ingeniørerne hentede i pengeskabet med morgendagens lønninger. Uldkræmmeren blev en rig mand, men konsortiet opgav udtørringen af Nissum Fjord. Men det står der ikke noget om på stenen. Ikke langt fra kapellet finder man tobaksfabrikant Carl C. Andersens stele af sort poleret granit. Han var udlært i tobaksfabrikken i Vesterhus, hvis bygning er bevaret som ramme om Lemvig Museum. Hans kone Anne Marie Winkel Kastberg var opkaldt efter byens mest yndede gudmoder, den rige købmandsenke i Vesterbjerg, Anne Marie Winkel. Hendes og mandens gravsten, købmand, stempelpapirforhandler og kirkeværge Peder Winkel, ligger stadig lige inden for hovedlågen i Vesterbjerg. De hviler så at sige i egen jord; kirkegården blev nemlig anlagt i 1807 på dele af købmand Winkels jord i bymarken. Deres gravsten, som er lagt i 1835, er en gammeldags flad ligsten med indskriften: De ihukom Guds Ord og besøgte Faderløse og Enker i deres Trængsel og søgte at bevare sig ubesmittede af Werden. Den ældste sten på kirkegården stammer fra 1812 og er sat over Christiane Frederikke Stougaard. Hun var datter af byfoged Bræmer og gift med købmand Mads Stougaard. Én af hendes døtre giftede sig med købmand Fr. Hestbech, og en række familiegravsteder fra denne slægt er bevaret; her finder man købmænd, jernstøbere, redaktøren af byens første avis og bogtrykkere. En anden datter giftede sig med sin fætter, købmand Andreas Witalius Andrup, tredje generation i Lemvigs største købmandsgård, som han drev fra 1839 til sin død i Han var aktiv for oprettelse af dyrskue, for anlæg af havn, etablering 1 6 G R A V M I N D E R L E M V I G K I R K E G Å R D 1 7

10 af dampskibsrute til England, formand for kommunalbestyrelsen. Hans gravsten er bevaret, men indskriften er så godt som forsvundet, uden at nogen har tænkt på at skrive den af, før den helt forvitrede. Det mest pompøse gravminde på den gamle del af kirkegården står over konsul Anthon Andersen. Gravmindet har en særlig detalje en stenblok, der kan trækkes ud, så man kan hænge en krans på den for at hædre den afdøde. Anthon Andersen var bestyrer af Det nørrejyske Redningsvæsen fra 1869 til sin død i I oktober 1860 kom han som ung assistent på sin første barske opgave. I løbet af ét døgn strandede der på Harboøres kyst 16 sejlskibe og ét dampskib. Redningsmandskabet var i fuld virksomhed med at redde besætningerne, men til sidst måtte de opgive på grund af udmattelse. Da var turen kommet til dampskibet Artic af Hull. Anthon Andersen gik i spidsen for at få samlet et nyt frivilligt mandskab. Blandt dem der meldte sig var en gammel engelsk ingeniør, Thomas Earle, der arbejdede ved et udtørringskonsortium ved Nissum Fjord. Han ville gerne være med til at redde sine landsmænd. Det voldte store vanskeligheder at få redningsbåden ud, og under forsøgene blev den gamle ingeniør taget af strømmen og druknede. Hans gravsten er bevaret og står lige bag monumentet for Anthon Andersen. Fortsætter man fra den gamle afdeling ud på resten af kirkegården, bliver man snart opmærksom på endnu et særtræk ved Lemvig kirkegård. Ikke blot kulturhistorisk er kirkegården en perle, men også i kunstnerisk henseende. Fra det værksted, som Torvald Westergaard etablerede i Lemvig i 1923, og som hans søn Ejgil Westergaard videreførte, stammer en række smukke og originale gravminder. Her er meget at gå på opdagelse efter. Digteren Thøger Larsens gravsten en græsk tempelgavl i hvid marmor er et godt eksempel på Torvald Westergaaards skoling i finere stenhuggerarbejde. Bogbinder Marinus Henriksens gravsten, formet som en næsten meterhøj bog med skindryg og syning og den afdødes navn som titel på bogryggen. Musiker Axel Caspersens sten med et relief af violinen, musikdirektør Thems sten med noderne til en af ham selv komponeret march, skipper Mads Madsens sten med hans tremastede skonnert Svend Aage, snedker Bertelsens sten med høvlen. Én af perlerne er stenen over Julius, lige øst for kapellet. Julius står der på stenen. Julius holdt til i I. M. Christensens købmandsgård i Vestergade. Her havde han en såkaldt cykelstald, hvor tjenestefolk ude fra landet kunne sætte deres cykel, når de kom til byen til torvedag. Da han døde, var der ingen midler til at sætte en sten over ham; men Ejgil Westergaard huggede én til ham. Det er i dag én af kirkegårdens seværdigheder. Også uden erhvervssymboler og andre mere specielle træk er Westergaard ernes sten med til at sætte et præg af kvalitet og omhu for detaljen på kirkegården. Skriftbilledet står markant og påkalder sig opmærksomhed ved sin enkle skønhed. På Torvald Westergaards eget gravsted står en sten, som han huggede efter inspiration fra Frantz Werfels roman Bernadette, en ung kvinde, uskyldigt skuende ind i fremtiden. Skiftende gravere satte sig spor på Lemvig kirkegård ved at værne om de gamle gravminder; kunstnere som Torvald Westergaard og hans sønner har præget den ved en enestående samling af originale gravminder. Tilsammen befinder disse gravminder fra de sidste næsten 200 år sig i en landskabelig ramme af stor skønhed. Her er vældige blomstrende rhododendronbuske, høje mørkegrønne kegleformede buske i kontrast mod spinkelt kobberrødt løv, et spil af farver og former, der forandrer sig med årstiderne. Når man vandrer rundt på Lemvig kirkegård, får man stor respekt for, hvad mennesker kan skabe, hvis de har kærlighed til og forståelse for de lange forløb både i menneskelivet og i planternes verden. Hvor smukt, når en kirkegård kan være et jordisk spejl af et lille hjørne af Paradis. 1 8 L E M V I G K I R K E G Å R D L E M V I G K I R K E G Å R D 1 9

11 Årets gang... Allierede krigergrave af Niels Erik Stampe Efter tyskernes besættelse den 09. april 1940 havde man ikke særlige forholdsregler den første tid om, hvor evt. dræbte britiske flyvere skulle begraves. Problemet var foreløbigt ikke særlig påtrængende og man jordfæstede dræbte flyvere nær større tyske militærforlægninger som f. eks. Esbjerg, Frederikshavn og Vadum ved Aalborg. Drev dræbte flyvere i land på kysten, blev de ofte begravet på nærmeste kirkegård. Fra 1942 da overflyvningerne og dermed også nedstyrtningernes antal tog til måtte en ordning imidlertid tilvejebringes, således at der var nogenlunde faste regler for hvor fjendtlige flyvere skulle gravlægges. Tyskerne ville ikke tage land og rige rundt og arrangere begravelser lokalt, hvor flyverne var blevet dræbt og fundet. Man besluttede, at de dræbte blev bragt til bestemte begravelsespladser, hvor der kunne tilvejebringes permanente ordninger med alle instanser både tyske og danske. Allerede på dette tidspunkt var der skabt præcedens for at begrave dræbte flyvere i Esbjerg, Frederikshavn og Lemvig, men så meldte problemerne sig også for områderne Sønderjylland, Fyn og Sjælland. På den måde, opstod 5 begravelsespladser, centralkirkegårde der hver modtog dræbte flyvere fra bestemte områder. Frederikshavn dækkede nordlige del af Jylland ned til linien Aarhus-Hvidesande og Lemvig dækkede alene vestkysten fra Thyborøn ned til Hvide Sande og mod øst til en linie Struer Ringkøbing. velser af allierede flyvere med fuld honnør med æresvagter, salut og en tysk evt. dansk præst som forestod ritualerne. Fra Berlin udgik i august 1944 ordren til de lokale tyske kommandanter, at for fremtiden skulle alle allierede luftterrorister nedgraves, hvor de fandtes uden gejstlig medvirken. På Lemvig kirkegård blev der begravet 42 britiske og 1 polsk flyver samt 7 amerikanske (der i maj 1948 blev hjemført til USA. Enkelte til en fælles amerikansk kirkegård i Belgien. Efter krigen fandt en hel del borgere i Lemvig, at man skulle undersøge mulighederne for at få anlagt en mindelund for de på Lemvig kirkegård begravede allierede flyvere. Lemvig kirkegård blev den mindste af de 5 centralkirkegårde. I tiden fra 17. maj 1941 til december 1943 blev der efter kristne ritualer begravet 42 britiske og 6 amerikanske flyvere. Fra 12. maj 1944 ophørte Lemvig at være centralkirkegård. Indtil sommeren 1944 (juli-august) skærpede tyskerne forholdene, hvor man tidligere ved tysk foranledning forestod begra 2 0 Å R E T S G A N G A L L I E R E D E K R I G E R G R A V E 2 1

12 En komité bestående af byens redaktører, pastor A. Vestergård, borgmester August Nielsen, erhvervssekretær Winther Johansen og kirkeværgen grosserer Torp blev nedsat. Komitéens formand var hr. Tom Olufson (Dagbladet Lemvig Social Demokrat). 21. april 1947 anmodede komitéen Lemvig Menighedsråd om at bidrage til, at der blev opnået de fornødne godkendelser fra Kirkeministeriet. Ansøgning afsendes til Kirkeministeriet den 30. september 1947 idet Menighedsrådet stiller det nødvendige areal til rådighed. Godkendelse til anlægget og flytning af gravene meddeles den 08. juni Flytning incl. forsøg på at identificere de ukendte blev foretaget i juli måned Omkostninger ved flytning af gravene afholdtes af de britiske myndigheder, medens udgifterne til anlæg af den nye mindelund afholdtes af de lokale kirkelige og kommunale myndigheder. Etablering af gravsten (headstones) og monument kors (Cross of Sacrifice) afholdtes af de britiske myndigheder. Kirkeministeriet yder årligt et beløb til vedligeholdelse af soldatergravene i mindelunden. Af de begravede var 9 begravet som ukendte (unknown unto god). Fire af de ukendte er i 1998 blevet identificeret og nye gravsten med de rigtige navne blev indviet ved en ceremoni den 07. september 1998, hvor yderligere 1 flyver blev fundet i Ringkøbing fjord og som endelig blev jordfæstet med navn på gravstenen. Familier til de identificerede flyvere deltog i ceremonien sammen med repræsentanter fra R.A.F., Engelske Ambassade, Hjemmeværnet, Soldaterforeningen og Forsvarsbrødrene samt kirkelige og kommunale repræsentanter. I Mindelunden er der hvert år ceremoni med kransenedlægninger den 04. maj og 11. november (Alle Helgens Dag for den polske flyver) hvor den Polske Ambassade altid er repræsenteret. De lokale Soldaterforeninger og Forsvarsbrødrene giver møde med faner og fanevagter og nedlægger kranse ved korset. I ceremonien er Lemvig byråd repræsenteret ved borgmesteren. I sommeren 1948 forestod en engelsk hærkommando et stort identifikationsarbejde ved opgravning og samtidig blev på grundlag af en aftale imellem Kirkeministeriet og Menighedsrådet den del grave (fra a) flyttet op til det nye område ( ). Ved flytning af gravstederne blev også de af tyskerne opsatte trækors flyttet til mindelunden. I løbet af 50erne blev alle gravsteder forsynet med nye gravsten af Portland granit (sandsten) og det store kors blev opsat kort efter. Kirkeministeriet indgik den 10. april 1954 en aftale med det britiske statssamfund om retten til i 60 år at have rådighed over de arealer på danske kirkegårde, hvor allierede flyvere var blevet begravet. Genforhandling om forlængelse er indeholdt i aftalen. I forbindelse med 50-året for befrielsen 04. maj 1995 blev anlægget i mindelunden retableret med afkantning af gravstenenes afgrænsninger med betonkanter og beplantet med lyng og rosenbuske samt ny græsbelægning. 2 2 A L L I E R E D E K R I G E R G R A V E Hæftet om Lemvig Kirkegård: Udgivet af Lemvig-Heldum Menighedsråd 2007 Redaktion: Poul Erik Knudsen, Erik Bitsch Nielsen, Kai Bruun, Ole Bro og Henrik Vinther Krogh

13 L E M V I G K I R K E G Å R D Å R S J U B I L Æ U M L E M V I G - H E L D U M M E N I G H E D S R Å D F OTO & D E S I G N : C O M P L OT

L E M V I G K I R K E G Å R D V E J L E D N I N G

L E M V I G K I R K E G Å R D V E J L E D N I N G L E M V I G K I R K E G Å R D V E J L E D N I N G Indholdsfor tegnelse Introduktion INTRODUKTION Side 2 GRAVSTEDSTYPER Side 3-5 OVRSIGTSKORT Side 6-7 Denne vejledning vil kort oplyse om de forskellige

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Prædiken Alle Helgens søndag

Prædiken Alle Helgens søndag Prædiken Alle Helgens søndag Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel. Crüger) DDS 544: Som dug på slagne enge DDS 571: Den store hvide flok vi se // DDS 573: Helgen her og helgen hisset DDS 406:

Læs mere

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Østre Kirkegård Horsens Kirkegårde den 14. oktober 2014 Side 1 af 16 Side 2 af 16 Generelt Disse beskrivelser

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

2. - 3. klasse. Den sidste have. Folkekirkens Skoletjeneste, Kgs. Lyngby - Rudersdal

2. - 3. klasse. Den sidste have. Folkekirkens Skoletjeneste, Kgs. Lyngby - Rudersdal 2. - 3. klasse Den sidste have Folkekirkens Skoletjeneste, Kgs. Lyngby - Rudersdal Om materialet Materialet søger på en nænsom måde at lære de yngste elever at forholde sig til døden, som de uundgåeligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Det var vissent, det var krøllet. Det havde lagt sig til at dø i jordhøjde. Det var symbolet på alt, hvad vi som mennesker med vores fornuft ser som

Det var vissent, det var krøllet. Det havde lagt sig til at dø i jordhøjde. Det var symbolet på alt, hvad vi som mennesker med vores fornuft ser som PRÆDIKEN PÅSKEDAG 8.APRIL 2012 AASTRUP KL. 9 (DÅB) VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl.118,19-29; 1.Pet. 1,3-9; Matth. 28,1-8 Salmer: 218,233,241,227,234 Kom, hjerte med hvad dødt du har, Hvad du med sorg

Læs mere

Søndersø Kirkegård - en vejledning

Søndersø Kirkegård - en vejledning 12 Søndersø Kirkegård - en vejledning Vejledning vedrørende gravsteder Denne vejledning vil kort oplyse om de forskellige former for kiste- og urnegravsteder, der i dag findes på SØNDERSØ KIRKEGÅRD, som

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

Plænesten. Når man skal vælge gravsten

Plænesten. Når man skal vælge gravsten Gravsten Når man skal vælge gravsten Grindsted Sten- og Billedhuggeri er en stenvirksomhed, der fremstiller gravsten efter individuelle ønsker. Vi sætter kvaliteten over kvantiteten af det arbejde, vi

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl. 10.00 754 - Se nu stiger solen 36 Befal du dine vej 732 Dybt hælder året i sin gang 549 Vi takker dig for livet på min død er mig til gode 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Søndre Kirkegårds kapel

Søndre Kirkegårds kapel s kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt K.W. Orland, blev opført i 1933. Kapellet er udvendig beklædt med granitkvadre og på østgavlen over hovedindgangen er indhugget en engel af billedhugger Frantz

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg

Læs mere

Men når du går, og bevæger benene, og. blodcirkulationen kommer i gang og pulsen. sættes op, og du ser, hvad der sker ude omkring

Men når du går, og bevæger benene, og. blodcirkulationen kommer i gang og pulsen. sættes op, og du ser, hvad der sker ude omkring 3.søndag efter påske, 11.5.2014. Domkirken 10: 739 Rind nu op, 298 Helligånden trindt på jord, 243 Luk øjne op, 379 Der er en vej, 784 Altid frejdig. Dåb: 446 O, lad din Ånd. Nadver: 23 Hvor Gud mig fører.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Almen Kirkegårds kapel

Almen Kirkegårds kapel s kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt H.A. Boss, blev opført i 1891 i nyromansk stil af røde mursten med skifertag og ligger med indkørsel fra Hasserisgade. I kapellet findes der 130 siddepladser,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer )

Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/ (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer ) Ved Martin Abildgaards bisættelse d. 2/7 2009 (DDS: Jeg ser de bøgelyse øer 754 29 747) Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere