L E M V I G K I R K E G Å R D

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "L E M V I G K I R K E G Å R D"

Transkript

1 L E M V I G K I R K E G Å R D Å R S J U B I L Æ U M Lyde og linjer er faldet til ro i de dødes have. Planterne samler sig trygt om at gro på de kæres grave. Mennesker standser, fordybet i afsked med dem der nu rejser så langsomt mod evighed. Lars Busk Sørensen, 2007

2 Indholdsfor tegnelse Af jorden skal du igen opstå! af fhv. sognepræst Erik Bitsch INDLEDNING Side 2-3 HER SKAL SORGEN IKKE VÆRE HJEMLØS Side 4-7 LEMVIG KIRKEGÅRDS HISTORIE Side 8-9 GRAVMINDER GENNEM TIDERNE Side LEMVIG KIRKEGÅRD Side ÅRETS GANG Side 20 DE ALLIEREDE KRIGERGRAVE Side Det er opløftende at have nogle at savne og nogle at se op til også selv om det er vemodigt at skulle se helt op i himlen. Mange af dem, vi savner, blev måske sænket i jorden her på Lemvig kirkegård. Generation efter generation er siden 1807 lagt til hvile her på Vesterbjerg. Tidligere var kirkegården lige uden for Lemvig kirkes mure, - hvor der nu er torv. Menighedsrådet vil med dette lille hæfte gerne markere 200- års jubilæet for Lemvig kirkegård og benytte anledningen til at fortælle om den have, som er anderledes end alle andre haver i Lemvig. For netop Lemvig kirkegård har så mange spændende historier at fortælle, - så mange smukke og anderledes gravsten at fremvise, at en vandring her i de dødes have kan blive mere livsbekræftende, end du tror! Mon ikke mange af de mennesker, vi hver især lige nu tænker på, ville have vovet at sige, at hjerteligheden havde sit udspring i Betlehem, - fordi det menneske, som dér blev født i en stald, holdt os til livet, åbnede øjnene for blinde, fik os til at høre alt det, vi ellers var døve for og gjorde mennesker modige, når de var lammede. Som helt små blev de fleste båret hen til en døbefont, for netop at komme til at tilhøre ham. Præsten læste ved den lejlighed ordene fra 1.Pet.1,3: Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Der blev så øst tre håndfulde vand over barnets hoved for at gøre det klart, at alt, hvad der skiller dette barn fra Gud, det er nu vasket bort. Og ved hver begravelse eller bisættelse siger præsten igen præcis de samme ord og efter at have nævnet den afdødes navn kastes tre skovlfulde jord på kisten, - Af jord er du kommet, - til jord skal du blive, - af jorden skal du igen opstå! Som kristne tror vi, at det levende håb vi har fået i dåben, håbet om ikke bare i livet, men i al evighed at være i den levende Guds hænder, at det håb nu er opfyldt. Ham tilhører vi både i liv og i død. Når vi går en tur på kirkegården, mindes vi også om, at vores liv en dag er slut. Men vi mindes også om, at livet ikke blot er en ligegyldig ventesal på en tilfældig station. Og at vores tid er begrænset, betyder ikke, at den er en overflødig parentes i historiens løb, - for Gud er der. Døden har tilsyneladende fejret mange småsejre, - og fejrer mange småsejre ved dødslejer, der føles så inderligt onde. - Men hovedslaget har døden tabt. Det blev bevidnet påskemorgen. Så pris, min sjæl, den Herres navn, som endte dødens dage, som kom fra graven, os til gavn, med lys og liv tilbage, som med sit ord, før vi det ved, opvækker støv til herlighed! (DDS. 560,3) Du er velkommen til at gå en tur på Lemvig kirkegård, - og giv dig bare god tid! 2 I N D L E D N I N G I N D L E D N I N G 3

3 Her skal sorgen ikke være hjemløs af journalist Niels Thure Krarup Nænsomt, næsten som for at kærtegne, bøjer Ove Bjerregaard sig mod den lave, lyserøde rododendron, som livsbekræftende breder sig over det stilfærdigt knasende grus bag de lave hække. Diskret, ligesom han vel har børstet et støvfnug væk fra sin kones skulder, piller den høje, gråhårede mand en enkelt blomst, der er begyndt at visne, ud af det frodige mylder, som lyser op under den grå himmel - lige så livskraftigt som hans savn efter hende, som han begravede her for fem år siden. imødekommer så vidt muligt de ønsker, som man kommer med. For eksempel har ældre efterladte et par gange spurgt, om der kunne stå en bænk tæt ved deres grav, og det har vi da fundet ud af. I nogle få tilfælde indrettes og pyntes et gravsted på en måde, der ikke lige er efter min smag, men vi har aldrig haft konflikter om den slags med nogen, siger Kai Bruun. Med stilfærdig situationsfornemmelse møder han folk, som kommer her, på netop deres præmisser: Et gravsted kan næppe passes med større nænsomhed end hans. To gange hver dag besøger han normalt Sonja, hvis første mand ligger under den meget ældre sten her til højre. Under hendes navn på den yin-og-yang-formede sten til venstre skal Oves navn engang stå. Mellem stenene har en opstammet buksbom for længst slået rødder efter et flyt hertil fra haven derhjemme, og foran liver friske buketter med roser op sammen med små granit-fugle. Hun var enke og tretten år ældre end jeg. Før vi giftedes os, var jeg ungkarl, og som enkemand føler jeg mig sådan set ikke ensom, men jeg har et behov for at komme og kigge til hende, indrømmer han. Han har jo egentlig nok at lave, for der skal holdes hus, men han giver gerne efter for sin daglige uro: Jeg skal op og snakke med Sonja. Og det står jeg så og gør i mine egne tanker, fortæller han stilfærdigt. Jamen kunne han ikke bare have gjort det foran et billede af hende derhjemme? Nej, for her bor hans sorg, og her møder han jo også Kai Bruun, som han kender fra arbejdstiden på havnen i Thyborøn. Nu står Kai for driften af kirkegården her i Lemvig, hvor grave kan passes mod betaling; og Kai har det fint med, at personalet kun sørger for godt hver tredje af de gravpladser her. I det hele taget er kirkegårdslederen fleksibelt indstillet: Vi Ved et dødsfald skal de have god tid til, at vi sammen kan finde det rigtige gravsted. Og deres følelser omkring begravelsen, som vi skal hjælpe dem med, er jo vidt forskellige, alt efter hvem de har mistet og hvordan det er sket, tilføjer Kai Bruun. Han reklamerer ikke med, hvor langt kirkegårdens service rækker, men i vore dage, hvor tre ud af fire begraves her i urner, kan han og hans folk faktisk godt hjælpe pårørende, der fortryder valget af gravsted: Det sker vel en 3-4 gange om året, at vi flytter en urne til en grav, der af den ene eller anden grund passer bedre i størrelse eller beliggenhed. Den mulighed var uvurderlig for Tyge Windfeld-Lund, der som dreng i sin jolle med kølige stænk på sin pande fik viet til uro sit sejlersind, som Limfjords-sangen siger. Han er et par år før de firs vendt tilbage til sin barndomsby efter et liv som skibsdreng, styrmand, kaptajn, og til sidst lods i Helsingør. Undervejs mistede han efter 49 års ægteskab sin kone, Tove - ungdomskæresten her fra Lemvig. Jeg forstår slet ikke, hvordan jeg kunne være så heldig at finde et så fint sted her, siger han, mens han lidt genert vender sit ansigt bort, tørrer sine øjne og rømmer sig bag glæden over den fredfyldte plads i ly af kapellet føler han stadig en stærk understrøm af sorg og savn. Han havde Toves urne med, da han vendte hjem til Lemvig sammen med den 20 år yngre Kirsten, som han traf efter Toves død og giftede sig med: Hun var højt begavet, og kaldte mig af uransagelige grunde den klogeste mand, hun havde kendt. Hun var mor til fire og havde to skilsmisser bag sig, og var alligevel sikker på, at tredje gang var lykkens gang. Det blev det - i syv år. Og her, hvor Kirstens urne nu står ved siden af Toves, taler vi om dybden i den hårde, gamle erkendelse, at Evigt elskes kun det tabte. Mens Tyge sætter en blomst på graven, som han har med hjem fra et besøg hos Kirstens børn i weekenden, fortæller han, at lægen forleden kaldte ham mere sund og rask, end mange yngre mænd. Men hvordan kan man skønne på det, når graven her stadig er alt, alt for virkelig, og fylder så meget i tankerne? Nogle få meter syd for, hvor vi står, ligger de grave, som Hanne Madsen kigger til et par gange om ugen. De fylder meget i hendes tanker: Ægtemanden Jakob, svigerdatteren Anni, der døde i barselseng med tvillingerne, hun deler grav med, samt hendes egne forældre, en søster og hendes datter, som døde før de fyldte fyrre ja, mere end en snes medlemmer af familie og slægt er lagt i jorden her omkring i løbet at de seneste årtier. Kirkegårdens folk passer de fleste af gravene - og det gør de godt - men jeg holder selv de tre store, fortæller Hanne. Jeg har kræfter og tid, og jeg går op i at vælge de bedste blomster til dem nede på torvet, tilføjer hun. Vi har begge svært ved at forestille os, at dér - lige uden for kirken - lå gravene indtil for 200 år siden men da lå de jo i hvert fald ikke i vejen for parkeringen. Hannes slutbemærkning er en vigtig pointe for enhver, der har et forhold til en kær afdøds grav: For resten er det for mig næsten endnu vigtigere end at komme med friske blomster, at de kommer væk igen før de visner ellers giver de i hvert fald et dårligt indtryk. Jeg nikker, og husker på, at jeg på vej herfra lige skal hen og hilse på mine svigerforældre, der begge blev begravet fra den beskedne hvidkalkede bygning med det røde tegltag bag os. Den er jo et kapel og ikke en kirke, men det her er alligevel en kirkegård. Når vores modersmål ikke har et religiøst neutralt ord, der svarer til det engelske graveyard - gravgård - eller det tyske Friedhof - fredsgård - må det vel være, fordi Danmark har været næsten monoreligiøst indtil for få årtier siden. Til 4 HER SKAL SORGEN IKKE VÆRE HJEMLØS HER SKAL SORGEN IKKE VÆRE HJEMLØS 5

4 Hanne Madsen Ove Bjerregaard gengæld har det vel været (og er?), som Kai Munk sagde: Danskerne tror på Gud - ikke for lidt, og i hvert fald heller ikke for meget. Selv om Ove Bjerregaard tavst fortæller sin kære Sonja hver eneste dag om sit liv her, fæster han ikke lid til den gådefulde påstand, at efter døden og en opstandelse kommer der et evigt liv: Vi talte da om det, men ingen af os troede på det, så på en måde var vi vel ateister. Vores snak om døden, mens Sonja levede, drejede sig mere om rent praktiske ting - som fx at jeg også skal begraves samme sted. Sonjas søn har det dårligt med at komme her på kirkegården, for han var kun 16 år gammel, da hans far døde, men til gengæld har hans kone lovet mig, at i stedet vil hun så til sin tid se efter vores grav. Når Hanne Madsen gør orden på Jakobs grav strejfer tanken hende af og til, at her skal hun også engang ligge ved siden af ham. Og hvordan de så skal ses igen - genopstået - tør hun ikke sige: For mig er det tåget og uvist, men det giver mig ro at tro på det og det gør jeg, for ellers kunne man vel lige så godt melde sig ud af folkekirken med det samme. Men foreløbig må gensynet vente - dog ikke fordi hun regner med at forelske og gifte sig igen: Nej, aldrig! Det kan jeg sige dig: Jeg kan ikke forestille mig, at der skulle en anden mand ind i mit liv efter ham, som jeg fik 44 år med. Jeg klarer mig fint med at være alene. Jeg har det hverken ensomt eller kedeligt blandt mange gode venner og gamle kolleger. Så gensynet skal helst vente mange år endnu, siger Hanne, især fordi jeg gerne vil opleve meget mere med mine børn, og jeg vover da også at se frem til, at mit barnebarn på syv år skal konfirmeres. Det er en glæde for både mig selv og de yngre i familien, når jeg fx ved festlige lejligheder kan give en håndsrækning ved at bage eller skrive en sang. Og mens hun færdes med rive og vandkande blandt de mange kære grave glæder hun sig lige nu til dynastiets første fætter&kusinefest om kort tid: Kommer alle, bliver vi 63! Tyge tør ikke tro på, at der et sted ude i galakserne venter os et gensyn. Han voksede ganske vist op her som præstesøn, men finder ikke mening i kødets opstandelse og det evige liv, der afrunder den kristne trosbekendelse: Først når far kom ned af prædikestolen om søndagen, måtte min bror og jeg spæne ned til vores joller og komme ud på fjorden. For meget påtvunget religion i de år medvirkede til, at jeg tog ud at sejle og meldte mig ud af folkekirken. Men da Tove fornemmede, at hun ikke havde så langt igen at leve, fik hun mig til at melde mig ind igen, og senere var Kirsten godt tilfreds med det, for hun var vistnok lidt troende, beretter den gamle lods. Efter en pause tilføjer han tænksomt: Men når man står en stjerneklar nat og stirrer ud i rummet, kan man næsten ikke lade være at spørge sig selv, om der alligevel kan være noget derude bagved. Jeg ved det ikke men der er jo så meget, jeg ikke ved, og det kan jo sætte flere tanker i sving end godt er. Selv om kirkegårdsleder Kai Bruun er ansat på sine kvalifikationer, og ikke på sin religiøse overbevisning, har han det nemt og enkelt med troen, og som kirkesanger i Thyborøn har han medvirket ved mange begravelser. Præstens ord over den første skovlfuld jord - Af jord er du kommet - har forbindelse lige ned i hans tros rødder i bibelens første historier, hvor Gud Herren formede mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.. Og fra sit daglige arbejde kender han bedre end nogen den fysiske realitet i ordene over den anden skovlfuld på kisten: Til jord skal du blive. Når der så ved det sidste drys jord siges af jorden skal du igen opstå, er vi rykket fra kirkegårdslederens ansvarsområde og over i Vor Herres. Men en ældgammel begravelsesskik, som Kai Bruun viderefører, tolker symbolsk, hvad de ord betyder: Vi begraver jo vore døde med kistens fodende mod øst, fordi den gamle tradition siger, at Jesus Kristus kommer til syne igen derfra, lige som solopgangen, og så skal de døde bare lige kunne rejse sig og gå ham i møde. I en tid, hvor urner er langt mere almindelige, giver det jo ingen mening, men det bekymrer mig ikke, hvordan det vil ske. For når vi kan læse i bibelen, at Jesus lovede at gå foran os, så tror jeg på det. Kirkegårdsleder Kai Bruun HER SKAL SORGEN IKKE VÆRE HJEMLØS 7 Tyge Windfeld-Lund

5 Lemvig Kirkegårds historie af sognepræst Poul Erik Knudsen D. 16 juni 1807 blev den dengang nye Lemvig Kirkegård første gang taget i brug, da man begravede Else Marie skræddermester Mathias Staffs datter. Indtil da havde kirkegården ligger på torvet omkring kirken. Pladsen her var efterhånden blevet alt for trang, da der for uden kirkegården skulle være plads til vej omkring kirken, stendige og byens torv foran rådhuset. Lemvig bys indbyggertal var på det tidspunkt omkring 400, hvorfor det siger sig selv, at det ikke begyndte med den kirkegård, vi kender i dag. Den første kirkegård uden for byen gav plads til 300 grave og var beliggende på arealet fra Vesterbjerg og op imod det nuværende kapel. Siden hen er kirkegården udvidet i år 1871, 1901, 1917, 1934 og sidst i år 1966 og tæller i dag et areal på knap m.2 og med omkring 4000 gravpladser. Det er forventeligt, at kirkegårdens nuværende areal vil række ud i den overskuelige fremtid bl.a. fordi kremeringer, som ikke kræver så stort et gravsted, bruges meget mere i vore dage end da man foretog de sidste jordkøb til kirkegården. Det ældste bevarede gravsted på kirkegården er fra 1812 og på en lille hvis marmorplade står der; Christiane, Frederikke Stougaard, født Bræmer, født 8 september 1775, død 14 april Fred med hendes støv. Man må sige, at dette familiens sidste ønske er gået i opfyldelse. ofte var for lidt plads. Igen i 1960-erne blev kapellet forlænget og der blev etableret et kisterum på bagsiden af kapellet. I dag foregår langt de fleste begravelser og bisættelser fra kapellet, men flere gange om året bruges stadig Lemvig Kirke. I 2005 blev kapellets indre renoveret og bl.a. forsynet med alterbord og antependium udført af væver Lene Abildgaard Knudsen. Antependiet tager sit udgangspunkt i v. 5 i salmebogens nr. 754; Se nu stiger solen. Det er en salme, som ofte bruges i forbindelse med begravelser i kapellet. Vers 5 lyder således; Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind, did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind, ret som om det ånded af lyset ud o du milde Fader, min skaber, Gud. Kirkegårdens graverbolig på vejen op af Vesterbjerg blev bygget i 1920 på tomten af en tidligere bolig. Her boede gennem mange år kirkegårdens graver og da det ikke længer var tilfældet husede boligen kontor for graver og sekretær. Boligen blev i 2005 solgt til privat bolig og kirkegårdens kontor blev ved samme lejlighed flyttet sammen med værksteder og faciliteter for mandskabet med indgang på Ydunslund. I 1960-erne blev der etableret klokkestabel på kirkegården, som nu bruges ved begravelser her i stedet for kirkeklokken i Lemvig Kirke. Under 2. verdenskrig og i årene umiddelbart efter blev der begravet omkring 120 allierede og tyske soldater og tyske flygtninge rundt omkring på kirkegården. Umiddelbart efter krigens afslutning blev disse samlet i de to mindelunde ved siden af hinanden for henholdsvis allierede og tyske soldater. Kapellet på kirkegården blev først bygger i Ind til da foregik begravelserne i kirken, hvor efter kisten blev bragt til kirkegården. I 1917 blev kapellet udvider førte gang, fordi det 8 L E M V I G K I R K E G Å R D S H I S TO R I E L E M V I G K I R K E G Å R D S H I S TO R I E 9

6 Gravminder af formand for Foreningen for Kirkegårdskultur Elof Westergaard Lemvig kirkegård ligger højt beliggende på Vesterbjerg oven for den gamle købstad. Fra et udsigtspunkt lige uden for kirkegården kan man skue ned over Lemvig by og havn. Man ser ned på den levende og pulserende by, mens man har kirkegården i ryggen. Derinde på kirkegården ligger de, som førhen gik omkring nede i gaderne og havde deres liv i byen. Kirkegården står således i kontrast til den levende by, men den binder samtidig fortid og nutid sammen. Byens historie spejler sig inde på kirkegården. Anlæg, beplantning og gravminder viser forskellige tidsepoker. Her finder vi, hvad de pårørende har fundet og stadigt finder væsentligt at sætte som minde over deres døde. Monumenter og have Kirkegårdsreformen af 1805 åbnede mulighed for anlæg af kirkegårde uden for byernes midte. Hidtil havde kirkegårdene ligget omkring kirkerne. Øget befolkningstal i byerne og de hygiejniske forhold nødvendiggjorde en reform. Kirkegårdene blev selvstændige, afgrænsede områder. Og de nye kirkegårde frigjort af kirken åbnede for en kirkegårdskultur, hvor gravminderne kom til at fylde mere, og hvor kirkegården samtidig i højere grad fik karakter af have og park. På de nye kirkegårde fik det nye borgerskab mere plads til at sætte iøjnefaldende og mindeværdige monumenter på gravene. Det gælder også på Lemvig kirkegård indviet i De nye kirkegårde kom således i højere grad til at spejle de sociale skel i samfundet. Kontrasten blev større mellem de store, indhegnede gravsteder med voluminøse monumenter og de mere beskedne små marmorsten eller trækors. Inskriptioner og symboler Gravminderne bærer oftest navnetrækkene på de, der ligger begravet, samt årstallene for afdødes fødsel og død. Stenene kan endvidere vise symboler af religiøs eller mere verdslig karakter. De kristne symboler er rigt repræsenteret på Lemvig kirkegård. Betænk blot de små symboler: stjernen og korset, som per tradition er hugget ind i mange af stenene. Stjernen og korset markerer den afdødes fødsels- og dødsår, men de indskriver samtidig den døde i den kristne historie. Stjernen er symbol på Jesu fødsel. Korset symbol på hans død. Korset er endvidere med i mange dekorationer, og flere gravmonumenter har korsform, f.eks. de hvide marmorkors. Lemvigegnen blev i slutningen af det 19. århundrede stærkt præget af vækkelserne, af såvel Indre Mission som af den grundtvigske bevægelse. Disse vækkelser har sat deres spor på flere af kirkegårdens gravminder. Et kirkeligt tilhørsforhold kom ofte til udtryk i f.eks. valg af et særligt bibelsted eller et salmevers. De missionske fandt det naturligt at sætte et bibelcitat, mens de grundtvigske snarere ville vælge en linie fra en af Grundtvigs salmer. En bestemt bogstavstype, de gotiske bogstaver, fik betydning for nogle af de bibeltro missionsfolk. Denne skrift blev kaldt for bibelbogstaver, idet Bibelen i hjemmet var trykt med disse typer. Gotiske bogstaver hugget ind i sort blankpoleret granit og forgyldt med bladguld blev det naturlige valg til gravstenen. Det er imidlertid ikke kun kristne symboler, som finder plads på gravminderne. I det 19. århundrede med nyklassicismen vandt også andre symboler frem, antikke symboler, såsom urnen og den brudte søjle. Kopier af Thorvaldsens medaljoner, vandt stor udbredelse. F.eks. Aurora er at finde på Lemvig kirkegård. Personlige gravminder Gravminderne opsat på kirkegården i perioden 1923 til 2000 bærer præg af, at de fleste af dem er udført på det stenhug- gerværksted, som lå i Weibelsgade. Værkstedet blev drevet af Torvald Westergaard fra og hans søn Ejgil Westergaard fulgte fra De to sten- og billedhuggere arbejdede ud fra stærke idealer. Kunst og håndværk blev søgt forenet, og den industrielle udvikling inden for stenhuggerfaget blev betragtet med kritisk sans. Mange af disse gravminder er kendetegnet ved godt håndværk og stor fornemmelse for sammenhængen mellem skrift, udsmykning og stenens form. Værkstedet har endvidere bidraget med mange personlige gravminder, som på en enkel, klar og ofte fantasifuld måde viser f.eks. afdødes erhverv eller de pårørendes taknemmelighed og religiøse forhåbninger. Her er gravminder for bogbinderen, læreren på teknisk skole, musikeren, kaptajnen, rektoren og mange andre. Og her er monumenter med engle, bibelsteder og salmevers. I alle tilfælde arbejder inskription, udsmykning og stenens form sammen. På Lemvig kirkegård findes der desuden enkle eksempler på gravminder udført i andre materialer end sten: Tømrermester Dalgaards gravminde over sin hustru skåret i egetræ samt to keramikgravminder udført af keramikeren Per Ahlmann. Det 20. århundrede Gravminderne i det tyvende århundrede bevægede sig hen imod mere enkle sten kendetegnet ved minimal inskription og færre symboler. Demokrati, sekularisering, industrialisering og den ændrede begravelsesform ( fra jordfæstelse til kremering) har alle været medvirkende til denne udvikling. Titler er stort set forsvundet fra nyere gravminder og trosforhold kommer sjældent direkte til udtryk på stenene. Gravstenenes former er også ændret. Stenmonumentet på sokkel tilhugget på alle sider er blevet afløst af liggesten eller af plader i græs. Fra 1960 erne forsvandt de fleste af soklerne. Det var samtidig med, at vi slap formerne. Nu skulle gravmindet ligge ned. De glatpolerede og ofte farverige søsten og senere de brændte natursten blev de populære gravstenstyper. Den brændte natursten har vundet stor udbredelse. Det er en sten, der har passet til den sidste halvdel af det tyvende århundrede. Den er enkel og er med sin form med til at understrege vi menneskers lighed i døden. Den kan umiddelbart ligne en natursten, men den er et industriprodukt, en udskåret granitskive. 1 0 G R A V M I N D E R G R A V M I N D E R 1 1

7 Signalement af nutiden Globaliseringen påvirker i dag kirkegårdskulturen både mht. materialer og symboler. Stenene er ikke længere kun bornholmsk eller svensk granit. Fremmedartede granittyper fra Asien er kommet til, og fjernøstlige symboler som f.eks. gravminder i form af yin og yang er at finde på Lemvig kirkegård. Denne udvikling i retning af større mangfoldighed vil givetvis fortsætte. Gravminderne er desuden ikke længere den eneste ting placeret på gravstedet. De pårørende har udover stenen måske valgt at placere en bamse, små figurer, olielamper eller andre pyntegenstande. Disse ekstra ting på gravstedet fortæller, hvordan en mere psykologisk præget tilgang til kirkegården nu føjer sig til de religiøse symboler på gravminderne. Denne udvikling sætter nye udfordringer til kirkegården. Der skal i dag være plads til vide rammer for den pårørende til at udtrykke og dermed bearbejde sin sorg, men kirkegården er samtidigt et fælles rum med en særlig historie om Lemvig. Det fordrer sans for mangfoldighed, men samtidig fornemmelse for det betydningsfulde i at værne om de kulturelle og religiøse særpræg, som hører dette sted og denne egn til. Konsul Anthon Andersens monument Tilhugget monument med to marmorkors samt bronzerelief med portrætter. Bestyrer af Det nørrejyske Redninsvæsen fra På soklen udhugget kors, hjerte og anker symbol på tro, håb og kærlighed. Granitudhæng til krans. Lille natursten med marmorkors. Indhuggede malede bogstaver. 19.århundrede. Købmand Christensens familiegravsted. Centralt placeret på kirkegårdens hovedgang op mod kapellet. Det smukke jerngitter danner en samlet helhed om gravstedet med de forskellige typer af mindesten fra århundrede. Familien Christensen havde købmandsforretning i Vestegade. Marmorkors og sort poleret granit, marmor i sandsten Havnefoged Rønbergs monument. Smukt tilhugget sokkel med karniskant, hvorpå den tilhuggede granitstele rejser sig og afsluttes med en urne i marmor. Sejrskrans som symbol på stelen. A.J.Rønberg og hans søn, som også ligger begravet på det samme gravsted var begge havnefogeder i Lemvig. Digteren Thøger Larsen og hans hustru Thyra Larsen. Hvid italiensk Carraramarmor. Facaden udformet som klassisk antikt tempel med korithiske søjler. Udført af Torvald Westergaard. Stenen blev valgt af Thyra Larsen, som var meget optaget af det antikke Italien. Rebslagermester Hans Vilhelm Ekmann og hustru Sevilla Theodora Ekmann Poleret sort svensk granit. Sokkel med monument poleret på alle sider. Slutter i toppen med brud. Indhuggede gotiske bogstaver belagt med bladguld. Symbol: enkel kors. De gotiske bogstaver også kaldt for bibelbogstaver, da denne skriftstype blev brugt i biblen. Enkeltgravsten på købmand Christensens familiegravsted. Marmorrulle i sandsten. Med medaljon, reproduktion, af Torvaldsens Dagen - Aurora med Lysets Gelius. Bearbejdet sandsten med træ og blade. Afbrudt søjle på sokkel udført i granit. Søjlen et antikt symbol. Den brudte søjle symboliserer et brudt levnedsløb. 1 2 G R A V M I N D E R G R A V M I N D E R 1 3

8 P. C. og Margrethe Gjelstrups gravminde. Hugget forside med kløvede kanter med indhugget relief af syngende børn. Moselykke granit. Gjelstrup var seminarieforstander på Nr. Nissum Seminarium. Inskription på latin øverst: Gloria in exelsis Deo (Ære være Gud i det høje), Nederst bibelvers fra Romerbrevet. Familien Pinholdts gravminde. Rektangulær tilhugget sten med billeddramme og inskription. Blå bornholmsk granit. Navnetrækket med indhuggede sortmalede blokbogstaver. Salmevers med fremstående bogstaver nederst: Gud, vi er i gode hænder, dine hænder, gode Gud. Bogbinder Henriksens gravminde. Blå bornhomsk granit. Stenen er formet som en indbunden bog med matslebne hjørnekanter. I ryggen indhuggede bogstaver. Oprindeligt med forgyldte bogstaver. Udført af Arne Westergaard. Fællesmonument med relief Lysets engel bærende sol og måne. Salmevers nederst på stenen hentet fra Grundtvigs salme O kristelighed: O vidunder-tro!, du slår over dybet din gyngende bro. Grønlandsk marmor med relief med søjleramme. Bibelsk fortællende motiv: Jesus som tolvårig i templet omgivet af de skriftkloge. Udført af Ejgil Westergaard. Gravminde i træ tegnet af maleren Hans Brøgge og udført af tømrermester Carl Dahlgaard over hans hustru. Værket er udført i egetræ. Udhugget skulpturel form: en død svane. O. V. Höft og hustru Erna Höfts gravminde. Blå bornholmsk granit. Tilhugget. På stenen matsleben palet med pensler. Indhuggede bogstaver. Skrifttype: Höfts egen håndskrift. Logoet (MFD) på stenens højre hjørne er Malernes Fagforening Danmark. Lærer i frihåndstegning på teknisk skole Urneplader i halmstadgranit med fremstående bogstaver. Gennem det 20 århundrede ændret gravpraksis fra kiste til urnegravsteder. Stor natursten over kredslæge C.P. Jensens familiebegravelse. Stor natursten hvor inskriptionen med de store indhuggede bogstaver er smukt og enkelt placeret på stenen. Mads og Anna Madsen. Tilhugget monument i blå bornholmsk granit med udhugget i relief Mads Madsens tremastede skonnert. Store fremstående bogstaver. Urnemonument i rød, blå og lys granit. Monumentet forestiller en sommerfugl, som symbol på opstandelsen. På sommerfuglens vinger ses endvidere relieffer med forskellig kristne symboler. Møbelhandler Arne Holms gravminde. Lille natursten. Arne Holm valgte selv denne sten. Hans far Magnus Holm havde sat denne sten ved sommerhuset på Holmsøre og havde selv hugget den som sten over Danmarks befrielse: Fri Tilhugget bornholmsk granit på sokkel med symbol: livets træ og med hjerteform. Symbolerne er bibelske og knyttet til det salmevers, som præger stenen. Salmeverset er fra Grundtvigs salme: Øjne I var lykkelige. Hjerte da du ordet troede, livets træ randt op af rode. Karl Mathiesen arbejdede som svend hos både Torvald og Ejgil Westergaard. Karl har selv hugget stenen. Frederik og Thora Them. Gravminde i bornholmsk granit med store fremstående bogstaver. Stenen er formet som en nodebog. Gravmindet tegnet og udført af Ejgil Westergaard. Frederik Them var dirigent for Lemvig FDF og senere Lemvig Amatørorkester. Stenen blev rejst af hans gamle elever. De fremstående noder er en fanfare. Brændt natursten i halmstads granit med indhuggede bogstaver i skriveskrift. Denne gravstens type har været udbredt fra omkring 1980 og frem. 1 4 G R A V M I N D E R G R A V M I N D E R 1 5

9 Ahlmann, keramikgravminde med ornamentisk indramning, udført af keramiker Per Ahlmann Poleret natursten med kløvede kanter. På mange gravsteder er det ikke længere kun sten og planter, men der sættes andre genstande. Gravmindet formet som yin og yang. Globalisering påvirker også kirkegårdskulturen. Granittyper og symboler fra fjerne himmelstrøg finder nu også plads på kirkegården. Lemvig Kirkegård af museumsinspektør Ellen Damgaard Lemvig kirkegård er en lystvandring både for den historisk interesserede og haveelskeren og dermed ganske sikkert også til trøst og opmuntring for en sørgende. Den er på unik vis præget af gartnere med sans for den langsomme tid og af stenkunstnere fra byens fine stenhuggerværksted Westergaard erne. Går man op ad hovedgangen fra Vesterbjerg mod kapellet, møder man en række af byens kendte familier fra årtierne omkring 1900 og op til 1940 erne. Det er som at gå på byens Vestergade og løfte på hatten for købmændene, garveren, tobaksfabrikanten, konsulen og den store kreaturhandler. Ét af de mest markante gravsteder rummer købmand Niels Christensen og hans familie. Her er støbejernsgitter, sort poleret granit og hvide marmorkors, bl.a. tre små kors for spæde børn. Han var i lære hos købmand A. W. Andrup, hvis gravsten fra 1868 stadig findes på kirkegården, og i kompagniskab med folk fra Bechgaard-familien, der drev tømmerhandel, manufakturforretning og købmandshandel i Lemvig. Som genbo på kirkegårdens hovedgang har Niels Christensen sin kollega L. B. Bechgaard, der var gift med hans datter Marie Længere op ad hovedgangen møder man konsul og garvermester S. Chr. Fynboe, død 1917 og begravet i familiegravstedet. Konsul Fynboe var drivkraften bag oprettelsen af en teknisk skole i Lemvig med henblik på at fremme håndværkerstandens uddannelse og sociale stilling. Skolebygningen i Søndergade fra 1901 er stadig en pryd for byen; den demonstrerer det ypperste byens håndværkere kunne præstere af kvalitet og idérigdom. Fynboes kongstanke var, at bygningen ikke blot skulle være en teknisk skole, men et hus, der kunne samle flere grene af samfundsbyggende art inden for sine mure. Det kom det til; her havde byens bibliotek og museum sine første lokaler, og det blev rugekasse for kursusvirksomhed og en række af byens foreninger. Ved kapellet findes endnu et minde om Teknisk Skoles virksomhed på gravstenen over maler O. Høft. Navnet er hugget efter Høfts egen håndskrift. Ældre Lemvigere kender dette navnetræk fra deres tegneprøver fra eksamen på Teknisk Skole. På kirkegårdens hovedstrøg træffer vi også kreaturhandler Niels Mattrup, der startede som uldkræmmer og efter sigende tjente sin formue i et forrygende slag lydløs mausel med et par ingeniører fra et udtørringskonsortium, der opererede på Thorsmindetangen. Det var i kr. stod på spil, som ingeniørerne hentede i pengeskabet med morgendagens lønninger. Uldkræmmeren blev en rig mand, men konsortiet opgav udtørringen af Nissum Fjord. Men det står der ikke noget om på stenen. Ikke langt fra kapellet finder man tobaksfabrikant Carl C. Andersens stele af sort poleret granit. Han var udlært i tobaksfabrikken i Vesterhus, hvis bygning er bevaret som ramme om Lemvig Museum. Hans kone Anne Marie Winkel Kastberg var opkaldt efter byens mest yndede gudmoder, den rige købmandsenke i Vesterbjerg, Anne Marie Winkel. Hendes og mandens gravsten, købmand, stempelpapirforhandler og kirkeværge Peder Winkel, ligger stadig lige inden for hovedlågen i Vesterbjerg. De hviler så at sige i egen jord; kirkegården blev nemlig anlagt i 1807 på dele af købmand Winkels jord i bymarken. Deres gravsten, som er lagt i 1835, er en gammeldags flad ligsten med indskriften: De ihukom Guds Ord og besøgte Faderløse og Enker i deres Trængsel og søgte at bevare sig ubesmittede af Werden. Den ældste sten på kirkegården stammer fra 1812 og er sat over Christiane Frederikke Stougaard. Hun var datter af byfoged Bræmer og gift med købmand Mads Stougaard. Én af hendes døtre giftede sig med købmand Fr. Hestbech, og en række familiegravsteder fra denne slægt er bevaret; her finder man købmænd, jernstøbere, redaktøren af byens første avis og bogtrykkere. En anden datter giftede sig med sin fætter, købmand Andreas Witalius Andrup, tredje generation i Lemvigs største købmandsgård, som han drev fra 1839 til sin død i Han var aktiv for oprettelse af dyrskue, for anlæg af havn, etablering 1 6 G R A V M I N D E R L E M V I G K I R K E G Å R D 1 7

10 af dampskibsrute til England, formand for kommunalbestyrelsen. Hans gravsten er bevaret, men indskriften er så godt som forsvundet, uden at nogen har tænkt på at skrive den af, før den helt forvitrede. Det mest pompøse gravminde på den gamle del af kirkegården står over konsul Anthon Andersen. Gravmindet har en særlig detalje en stenblok, der kan trækkes ud, så man kan hænge en krans på den for at hædre den afdøde. Anthon Andersen var bestyrer af Det nørrejyske Redningsvæsen fra 1869 til sin død i I oktober 1860 kom han som ung assistent på sin første barske opgave. I løbet af ét døgn strandede der på Harboøres kyst 16 sejlskibe og ét dampskib. Redningsmandskabet var i fuld virksomhed med at redde besætningerne, men til sidst måtte de opgive på grund af udmattelse. Da var turen kommet til dampskibet Artic af Hull. Anthon Andersen gik i spidsen for at få samlet et nyt frivilligt mandskab. Blandt dem der meldte sig var en gammel engelsk ingeniør, Thomas Earle, der arbejdede ved et udtørringskonsortium ved Nissum Fjord. Han ville gerne være med til at redde sine landsmænd. Det voldte store vanskeligheder at få redningsbåden ud, og under forsøgene blev den gamle ingeniør taget af strømmen og druknede. Hans gravsten er bevaret og står lige bag monumentet for Anthon Andersen. Fortsætter man fra den gamle afdeling ud på resten af kirkegården, bliver man snart opmærksom på endnu et særtræk ved Lemvig kirkegård. Ikke blot kulturhistorisk er kirkegården en perle, men også i kunstnerisk henseende. Fra det værksted, som Torvald Westergaard etablerede i Lemvig i 1923, og som hans søn Ejgil Westergaard videreførte, stammer en række smukke og originale gravminder. Her er meget at gå på opdagelse efter. Digteren Thøger Larsens gravsten en græsk tempelgavl i hvid marmor er et godt eksempel på Torvald Westergaaards skoling i finere stenhuggerarbejde. Bogbinder Marinus Henriksens gravsten, formet som en næsten meterhøj bog med skindryg og syning og den afdødes navn som titel på bogryggen. Musiker Axel Caspersens sten med et relief af violinen, musikdirektør Thems sten med noderne til en af ham selv komponeret march, skipper Mads Madsens sten med hans tremastede skonnert Svend Aage, snedker Bertelsens sten med høvlen. Én af perlerne er stenen over Julius, lige øst for kapellet. Julius står der på stenen. Julius holdt til i I. M. Christensens købmandsgård i Vestergade. Her havde han en såkaldt cykelstald, hvor tjenestefolk ude fra landet kunne sætte deres cykel, når de kom til byen til torvedag. Da han døde, var der ingen midler til at sætte en sten over ham; men Ejgil Westergaard huggede én til ham. Det er i dag én af kirkegårdens seværdigheder. Også uden erhvervssymboler og andre mere specielle træk er Westergaard ernes sten med til at sætte et præg af kvalitet og omhu for detaljen på kirkegården. Skriftbilledet står markant og påkalder sig opmærksomhed ved sin enkle skønhed. På Torvald Westergaards eget gravsted står en sten, som han huggede efter inspiration fra Frantz Werfels roman Bernadette, en ung kvinde, uskyldigt skuende ind i fremtiden. Skiftende gravere satte sig spor på Lemvig kirkegård ved at værne om de gamle gravminder; kunstnere som Torvald Westergaard og hans sønner har præget den ved en enestående samling af originale gravminder. Tilsammen befinder disse gravminder fra de sidste næsten 200 år sig i en landskabelig ramme af stor skønhed. Her er vældige blomstrende rhododendronbuske, høje mørkegrønne kegleformede buske i kontrast mod spinkelt kobberrødt løv, et spil af farver og former, der forandrer sig med årstiderne. Når man vandrer rundt på Lemvig kirkegård, får man stor respekt for, hvad mennesker kan skabe, hvis de har kærlighed til og forståelse for de lange forløb både i menneskelivet og i planternes verden. Hvor smukt, når en kirkegård kan være et jordisk spejl af et lille hjørne af Paradis. 1 8 L E M V I G K I R K E G Å R D L E M V I G K I R K E G Å R D 1 9

11 Årets gang... Allierede krigergrave af Niels Erik Stampe Efter tyskernes besættelse den 09. april 1940 havde man ikke særlige forholdsregler den første tid om, hvor evt. dræbte britiske flyvere skulle begraves. Problemet var foreløbigt ikke særlig påtrængende og man jordfæstede dræbte flyvere nær større tyske militærforlægninger som f. eks. Esbjerg, Frederikshavn og Vadum ved Aalborg. Drev dræbte flyvere i land på kysten, blev de ofte begravet på nærmeste kirkegård. Fra 1942 da overflyvningerne og dermed også nedstyrtningernes antal tog til måtte en ordning imidlertid tilvejebringes, således at der var nogenlunde faste regler for hvor fjendtlige flyvere skulle gravlægges. Tyskerne ville ikke tage land og rige rundt og arrangere begravelser lokalt, hvor flyverne var blevet dræbt og fundet. Man besluttede, at de dræbte blev bragt til bestemte begravelsespladser, hvor der kunne tilvejebringes permanente ordninger med alle instanser både tyske og danske. Allerede på dette tidspunkt var der skabt præcedens for at begrave dræbte flyvere i Esbjerg, Frederikshavn og Lemvig, men så meldte problemerne sig også for områderne Sønderjylland, Fyn og Sjælland. På den måde, opstod 5 begravelsespladser, centralkirkegårde der hver modtog dræbte flyvere fra bestemte områder. Frederikshavn dækkede nordlige del af Jylland ned til linien Aarhus-Hvidesande og Lemvig dækkede alene vestkysten fra Thyborøn ned til Hvide Sande og mod øst til en linie Struer Ringkøbing. velser af allierede flyvere med fuld honnør med æresvagter, salut og en tysk evt. dansk præst som forestod ritualerne. Fra Berlin udgik i august 1944 ordren til de lokale tyske kommandanter, at for fremtiden skulle alle allierede luftterrorister nedgraves, hvor de fandtes uden gejstlig medvirken. På Lemvig kirkegård blev der begravet 42 britiske og 1 polsk flyver samt 7 amerikanske (der i maj 1948 blev hjemført til USA. Enkelte til en fælles amerikansk kirkegård i Belgien. Efter krigen fandt en hel del borgere i Lemvig, at man skulle undersøge mulighederne for at få anlagt en mindelund for de på Lemvig kirkegård begravede allierede flyvere. Lemvig kirkegård blev den mindste af de 5 centralkirkegårde. I tiden fra 17. maj 1941 til december 1943 blev der efter kristne ritualer begravet 42 britiske og 6 amerikanske flyvere. Fra 12. maj 1944 ophørte Lemvig at være centralkirkegård. Indtil sommeren 1944 (juli-august) skærpede tyskerne forholdene, hvor man tidligere ved tysk foranledning forestod begra 2 0 Å R E T S G A N G A L L I E R E D E K R I G E R G R A V E 2 1

12 En komité bestående af byens redaktører, pastor A. Vestergård, borgmester August Nielsen, erhvervssekretær Winther Johansen og kirkeværgen grosserer Torp blev nedsat. Komitéens formand var hr. Tom Olufson (Dagbladet Lemvig Social Demokrat). 21. april 1947 anmodede komitéen Lemvig Menighedsråd om at bidrage til, at der blev opnået de fornødne godkendelser fra Kirkeministeriet. Ansøgning afsendes til Kirkeministeriet den 30. september 1947 idet Menighedsrådet stiller det nødvendige areal til rådighed. Godkendelse til anlægget og flytning af gravene meddeles den 08. juni Flytning incl. forsøg på at identificere de ukendte blev foretaget i juli måned Omkostninger ved flytning af gravene afholdtes af de britiske myndigheder, medens udgifterne til anlæg af den nye mindelund afholdtes af de lokale kirkelige og kommunale myndigheder. Etablering af gravsten (headstones) og monument kors (Cross of Sacrifice) afholdtes af de britiske myndigheder. Kirkeministeriet yder årligt et beløb til vedligeholdelse af soldatergravene i mindelunden. Af de begravede var 9 begravet som ukendte (unknown unto god). Fire af de ukendte er i 1998 blevet identificeret og nye gravsten med de rigtige navne blev indviet ved en ceremoni den 07. september 1998, hvor yderligere 1 flyver blev fundet i Ringkøbing fjord og som endelig blev jordfæstet med navn på gravstenen. Familier til de identificerede flyvere deltog i ceremonien sammen med repræsentanter fra R.A.F., Engelske Ambassade, Hjemmeværnet, Soldaterforeningen og Forsvarsbrødrene samt kirkelige og kommunale repræsentanter. I Mindelunden er der hvert år ceremoni med kransenedlægninger den 04. maj og 11. november (Alle Helgens Dag for den polske flyver) hvor den Polske Ambassade altid er repræsenteret. De lokale Soldaterforeninger og Forsvarsbrødrene giver møde med faner og fanevagter og nedlægger kranse ved korset. I ceremonien er Lemvig byråd repræsenteret ved borgmesteren. I sommeren 1948 forestod en engelsk hærkommando et stort identifikationsarbejde ved opgravning og samtidig blev på grundlag af en aftale imellem Kirkeministeriet og Menighedsrådet den del grave (fra a) flyttet op til det nye område ( ). Ved flytning af gravstederne blev også de af tyskerne opsatte trækors flyttet til mindelunden. I løbet af 50erne blev alle gravsteder forsynet med nye gravsten af Portland granit (sandsten) og det store kors blev opsat kort efter. Kirkeministeriet indgik den 10. april 1954 en aftale med det britiske statssamfund om retten til i 60 år at have rådighed over de arealer på danske kirkegårde, hvor allierede flyvere var blevet begravet. Genforhandling om forlængelse er indeholdt i aftalen. I forbindelse med 50-året for befrielsen 04. maj 1995 blev anlægget i mindelunden retableret med afkantning af gravstenenes afgrænsninger med betonkanter og beplantet med lyng og rosenbuske samt ny græsbelægning. 2 2 A L L I E R E D E K R I G E R G R A V E Hæftet om Lemvig Kirkegård: Udgivet af Lemvig-Heldum Menighedsråd 2007 Redaktion: Poul Erik Knudsen, Erik Bitsch Nielsen, Kai Bruun, Ole Bro og Henrik Vinther Krogh

13 L E M V I G K I R K E G Å R D Å R S J U B I L Æ U M L E M V I G - H E L D U M M E N I G H E D S R Å D F OTO & D E S I G N : C O M P L OT

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Dødsfald Valg af gravsted Valg muligheder af ydelser Prisliste for diverse ydelser 1 Indledning Tanken bag dette informationskatalog er, at kunne give

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde?

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? GRAVSTED PÅ KERTEMINDE KIRKEGÅRD Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? Der er mange ting at tage stilling til i forbindelse med et dødsfald. Oven i sorgen skal der her og nu træffes

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE Nye Grundtakster pr.1/4-2011. Taksterne er opdelt i 3 grupper som følger Tillagt 4,138 % pr. 1.jan. 2013 GÆLDENDEN PR. 1. febr. 2013 TAKSTGRUPPE

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

på kirkegårdene ved Vig kirke

på kirkegårdene ved Vig kirke på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Allierede flyvergrave og mindesmærker fra verdenskrigen i Danmark. Artikel i Herning Folkeblad, april 2004. Arne Mosgaard.

Allierede flyvergrave og mindesmærker fra verdenskrigen i Danmark. Artikel i Herning Folkeblad, april 2004. Arne Mosgaard. Allierede flyvergrave og mindesmærker fra verdenskrigen i Danmark. Artikel i Herning Folkeblad, april 2004. Arne Mosgaard. Besættelsestid og begravelsen af allierede flyvere. Den almindelige begravelse

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne KISTEGRAVSTEDER Servitutter på kistegravsteder Til én jordbegravelse købes et gravsted

Læs mere

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.: - 1)Testamente Jeg har oprettet testamente JA / NEJ Hos: Jeg har ikke skrevet testamente,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Ønsker ved Min Sidste Rejse

Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse 1 Ønsker ved Min Sidste Rejse Min Sidste Rejse er et redskab, som kan rådgive dine pårørende, når dagen kommer, hvor de skal arrangere din begravelse. Erfaringer viser, at det giver familien

Læs mere

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Hvor er vi på vej hen??? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Udfordringer: Mange kirkegårde bliver for store Tilbyder kirkegården det, som folk ønsker? Økonomien

Læs mere

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Side 2 Side 3 INDHOLD SILKEBORG KIRKEGÅRDE OG KREMATORIUM Valg af begravelsesform (kiste eller urne)... 6 Rettigheder

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og

Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og Tænk, hvis din indkomst afhang af, at folk skulle dø. Det er hverdagen for landets bedemænd, der har døden som erhverv. Tekst: Signe Breitenstein og Josefine Høgenhaug Aaen Foto: Josefine Høgenhaug Aaen

Læs mere

Gravsted. Det traditionelle gravsted, her anlagt med trædesten, bedsten, fuglebad, granitkant, indgangsparti og granitvase. as

Gravsted. Det traditionelle gravsted, her anlagt med trædesten, bedsten, fuglebad, granitkant, indgangsparti og granitvase. as Kirkegårdstilbehør Gravsted Det traditionelle gravsted, her anlagt med trædesten, bedsten, fuglebad, granitkant, indgangsparti og granitvase. as Alt sammen udført i samme granittype som gravste- nen. Mulighederne

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE Takster gældende fra 1. januar 2015 31. december 2015 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE VED VORDINGBORG KIRKE Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse

MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse MIN SIDSTE VILJE Ønsker til min begravelse/bisættelse Indhold Forord... 1 Mine ønsker til begravelsesform... 2-5 Andre relevante oplysninger... 6-7 Yderligere ønsker/oplysninger... 8-9 Vejledning i udfyldelse

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Ønsker til mine efterladte, når jeg er død. Obduktion, organdonation og forskning: Jeg har testamenteret mit legeme til forskning hos:

Ønsker til mine efterladte, når jeg er død. Obduktion, organdonation og forskning: Jeg har testamenteret mit legeme til forskning hos: Min sidste vilje Ønsker til mine efterladte, når jeg er død Navn, adresse og Cpr. nummer: Navn: Adresse: Postnummer: By: Cpr-nummer: Obduktion, organdonation og forskning: Jeg tillader obduktion af mit

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Vedtægt for Hvidovre kirkegård

Vedtægt for Hvidovre kirkegård Vedtægt for Hvidovre kirkegård Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 1. Hvidovre kirkegård ejes af Hvidovre Kirke og bestyres af Hvidovre Sogns Menighedsråd. 2. Kirkegårdsudvalget fører på menighedsrådets

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Anlæg og pasning af gravsteder

Anlæg og pasning af gravsteder Anlæg og pasning af gravsteder Gravstedstyper På de tre kommunale kirkegårde Almen-, Søndre- og Østre Kirkegård findes følgende gravstedstyper: Traditionelle kistegrave Denne type gravsteder giver mulighed

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve

Hvad tror du, en gennemsnitlig begravelse/bisættelse koster i Danmark? Her menes de helt praktiske forhold ved selve Resumé af undersøgelse En almindelig begravelse er forbundet med mange udgifter, bl.a. kiste, kremering, urne, rustvogn, dødsannonce, blomster, bedemand, køb af gravplads m.v. En undersøgelse fra Begravelse

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD INDHOLD INDHOLD Indledning s. 03 Et barn er aldrig for lille til at savne og sørge s. 04 Konkrete råd i forbindelse med dødsfald s. 07 Fra død til begravelse

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI Takster gældende fra: 1. januar 213 31. december 213 Kirkegårdenes kontor Kong Magnus Vej 13 4 Roskilde Tlf. 4635 89 www.roskilde-kirkegaarde.dk

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

TAASTRUP NYKIRKE Kirkegårdskontoret Birkedalsvej 2 2630 Taastrup Email: kg@taastrupnykirke.dk Tlf: 70 10 02 16 Fax: 43 99 65 69 Regulativ for kirkegårdens afdeling 11 nr. 001-260. Anvendelse: Afdelingen

Læs mere

Ved begravelse på Engholm kirkegård

Ved begravelse på Engholm kirkegård Ved begravelse på Engholm kirkegård Oplysninger om kirkegården Formålet med denne folder Ved dødsfald er der mange ting, de efterladte skal tage stilling til. For at lette dette arbejde har Engholmkirken

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere